Issuu on Google+

K I V A A S I

17  14

#

gu ilisi Nuna tamakkerlu

q A k e q ann g ila

kalviden ndsdækkende lo La | q so fiu ar masaq

| G r at is

Ole PL Petersen

93,2 million ­kronet ­inigisannut pitsanngor­ saataa­sinnaagaluartut ­allamut ­atorneqartarput 93,2 millioner kroner fra lejerne bruges på alt andet end renoveringer

kkoo rt or ta as a mi im iit rf qa ga ju Na : aq is Sa mm Te

af m a: Bolig

n e s ø ko delinger

nomi

Ineqarnermut ilisimatooq ilisaritinneqarpoq

an in ga as aq ar ne rat

imik -inik quigit q e ik mm nalili på ekort av g Vind ort Gavek

2.000

2.000,-

Portræt af en bolig­ ekspert

www.ini.gl


ta as a an in ga or rt oo kk mi im iit rf qa ga ju Sa mm is aq : Na Tem a: Bo

liga

e s øk n r e g n i l fde

imai ind hold

3

onomi

Isumarput Leder

4

Jukkus klumme Jukkup isummersuutai

6

93,2 millionit pisortat attartortunit isertippaat Det offentlige får 93,2 millioner fra lejerne

8

En fond vil være bedre Aningaasaateqarfiliortoqaruni ajunnginnerussaaq

10 14.863,59 kroner 14.863,59 kroner

12 Aasianni inissiat akissakillioqaat Værst stillede boliger i Aasiaat Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm, ell@ini.gl Aaqqissuisoqarfik / Redaktion: Else Løvstrøm, ell@ini.gl Ole PL Petersen, olp@ini.gl Medea Frederiksen, mef@ini.gl Atuagassiamik saqqummersitsisoq / Udgiver af magasinet: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI A/S Boligselskabet INI Qullersaqarfik / Hovedkontoret Postboks 1020, 3911 Sisimiut Oqarasuaat / Telefon: 70 10 00 Allakkasuaat / Telefax: 86 57 00 e-mail: isaavik@ini.gl Nittartagaq / Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq / Layout: Jørn Thomsen Elbo A/S Titartakkat / Tegninger: René Bindslev Naqiterneqarfia / Tryk: TRYG.GL. Amerlassusii / Oplag: 6.000

2

isaavik marsi 2014

as aq ar ne rat

14 Immikkoortortaq pilik Den rige boligafdeling

16 Piginnittut aningaasaliissutaat naapertorlugit pitsanngorsaasoqartarpoq Udbedringer laves efter ejernes budgetteringer

20 Attartortut akiitsui appariarput Lejernes restancer er faldet

22 Sammisassaqartitsinerit ataatsimoorfiussapput ­A ktiviteterne skal være samlings­ punkter

24 Katerisimaartarfimmi periarfissat Muligheder i festsalen

26 Bingoaraq Bingoaraq (lille-bingo)

28 Initaartut qujamasoqaat Dybt taknemmelige lejere

30 Illunut inissianullu ilisimatooq Professor i huse og lejligheder

34 Attartukkamik qanoq atuisinnaatitaasoqarpa? Hvor meget kan man med en råderet?

36 Nutsernermi ­naatsorsuinerit sivisusinnaasarput Flytteafregninger kan tage tid

38 Suleriuseq nutaaq piareersarneqarpoq Ny arbejds­gang på vej

40 Inissialerisut malinnaaffigalugit En dag som vicevært

44 Nammineq pigisatit nammineq isumagissassaraatit Du skal selv sørge for dine egne ting

46 Kuuffiit milinnikut Tilstoppede afløb

47 Unammisitsineq Konkurrence

49 Nammineq suliassatit ilisimakkit Kend din råderet

50 Angut tutsuviginartoq soraarpoq En stabil mand stopper

52 Ineqarnermut tunngasut Siverthip takornartarinngilai Boligområdet er ikke nyt for Siverth

54 Sisimiuni kimmivikut iliuuseqarfiniarneqalerput Tiltag mod cigaretskodder i Sisimiut

50 ILLIT QUPPERNERIT Din side


Isumarput Else Løvstrøm

ISAAVIK aqqutigalugu ineqartut atugarisaannut tunngasut erseqqinnerulersinniarlugit sulissutigiuarpagut. INImi isertugassaqanngilaq sunalu tamaat ammaffigerusupparput, taamaalillutalu illunik piginnittut attartortullu oqaluuserinneqataanissaminnut sakkussaqarniassammata. ISAAVIK matumuuna takusassiorpoq paasissutissiissutigalugulu, najugaqartut immikkoortortaqarfiini ingerlatsinermut aserfallatsaaliinissamullu aningaasartuutit ukiumut inissiamut ataatsimut agguaqatigiissillugu qanoq atugassaqartitaanersut saqqummiullugu. Taakkua saniatigut illuutinik piginnittut ukiumut aningaasanik qassinik ineqartuniit tunineqartarnersut saqqummiupparput. Neriuppunga tamatta eqqartueqqinnissatsinnut sakkussanik pilersitseqataasimassalluta. Atuarluarisi. Else Løvstrøm

leder

I ISAAVIK arbejder vi altid med at gøre lejernes forhold gennemsigtige og satser på at være åbne om de forskellige vilkår. Hos INI har vi ikke noget at skjule, derfor vil vi også være åbne med hensyn til at give viden til både ejere og lejere, så vi kan skabe en debat om forholdene. ISAAVIK kommer frem med de forskellige forhold beboerafdelinger har til driften og vedligeholdelsen af boligafdelingerne, beløbet er et gennemsnitsligt beløb pr. lejlighed om året. Desuden skriver vi også noget om hvor mange penge bygningsejerne endelig modtager fra lejerne om året. Jeg håber, at vi derigennem er med til at skabe en god debat, vi har gjort vores til for at få fakta frem, der kan bruges både som værktøj og som udgangspunkt til en debat. God læsning. Else Løvstrøm

Nalunngiliu

k…

tamatigut iga m atulertassagak ku, matlluarlugu. M atoqanngitsoq innaallagissamik at uinerussaaq.

Vidste du ...

at du altid skal bruge låg på gr yden og sørge for, at det slutter tæt. Uden låg bruges der tre gange mere el.

isaavik marts 2014

3


Jukkus klumme Jukkup isummersuutai INI pilersinneqarmalli illunik piginnittunut ineqarnermut akiliutip ilaa, tassa agguaqatigiisillugu akilliutit 22 procentii, qaammatit tamaviisa illunik piginnittunut ingerlateqqittarpagut. Aningaasallu taakkua ukiumut aningaasarpassuanngortarput. Ukiunilu kingullerni inissiat allaffissornikkut ingerlatagut aserfallakkaluttuinnartut isiginnaaginnarsinnaasimavagut, tassami illuutilinniit iluarsartorneqarnissaat annerusumik aningaasaliiffigineqarneq ajormata. Taamaattumik ineqartut illunillu piginnittut matumuuna oqalliseqatigiinnissaannut aallaavissaqqissumik uani ISAAVIKmi sammisaqarpugut. Ineqartut akiliutaasa 22 procentii Namminersorlutik Oqartussanut, Qaasuitsup Kommunianut, Qeqqata Kommunianut Kommune Kujallermullu ukiumut nakkartartut katillugit 93,2 million kronenik amerlassuseqarput. Taakkualu inissiat pisariaqarteqisaannik aserfallatsaaliinissamut atorneqartalertuuppata inissiat allaffissornikkut aqutagut kusanartunngorlutillu pitsanngussagaluarput.

Inussiarnersumik inuulluarit Jukku Mølgaard Pisortaaneq

4

isaavik marsi 2014

Siden INI blev dannet har vi som administratorer hver måned overført 22 procent af lejernes gennemsnitslige husleje, til bygningsejerne af boligerne. Det bliver til et større beløb på et år. Som administratorer af boligerne har vi igennem årene måttet se på de boliger vi administrerer forfalde, uden at vi har kunnet gøre noget ved det, fordi bygningsejerne ikke har prioriteret vedligeholdelse eller renovering af boligerne. Derfor har vi i ISAAVIK et tema, som kan bruges som et godt debattema imellem lejere, ejere og administrator. 22 procent af den gennemsnitslige husleje tilfalder Selvstyret, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq, der samlet får 93,2 millioner kroner fra lejerne. Hvis pengene begyndte at blive brugt til renovering og istandsættelse af de boliger vi administrerer, så ville boligerne faktisk kunne blive rigtig gode og flotte.

Med venlig hilsen Jukku Mølgaard Adm. Direktør


Siunissaq qitiutillugu

Fokus på fremtiden Kalaallit nerisassaataat ineriartortinnissaat siuarsarnissaallu Brugsenip suliniutaanut ilaavoq. Kalaallit nerisassaataat ineriartortikkumavagut, tamanna inuiaqatigiinnut niuernermullu isumaqarluarmat

Det er en integreret del af Brugsenis strategi at arbejde med at udvikle og fremme grønlandske fødevarer. Når vi vil arbejde med at udvikle og fremme grønlandske fødevarer, er det fordi det giver både samfundsmæssig og forretningsmæssig mening

Kalaallit nerisassaataat nutaat nerisassanik avataaniit tikisitanit atuinerput annikillisissavaaat imminullu pilersornerput allisillugu

Nye grønlandske fødevareprodukter øger vores uafhængighed af importerede fødevarer og skaber større selvforsyning

Kalaallit nerisassaataat ineriartortillugit siuarsarlugillu suliffinnik pilersitserususseq ikummarsarneqassaaq, suliffinnillu nutaanik nassataqassaaq, ingammik nunap immikkoortuini pisariaqartitsisuni, soorlu kujataani aningaasarsiornikkut siuariarnermik kinguneqartumik

Et fokus på at udvikle og fremme grønlandske fødevarer kan være med til at skabe iværksættere og jobs, ikke mindst i områder hvor der er behov for økonomisk vækst, som f.eks. Sydgrønland

Najukkami nioqqutissiortut aamma/imaluunniit suliffinnik aallartitsiumasut qanimut ornillugit nioqqutissatut piukkussaanik misilerarneraanermi suleqataarusuppugut

100%-imik kalaallit piat · 100% ejet af det grønlandske folk

Maniitsoq Sisimiut TLF. 86 40 86 TLF. 81 31 51

Nuuk TLF. 32 11 22

Paamiut Narsaq TLF. 68 10 20 TLF. 66 13 14

Qaqortoq Nanortalik TLF. 64 22 85 TLF. 61 33 21

Vi vil aktivt opsøge muligheder for at udvikle grønlandske fødevarer i samarbejde med lokale producenter og/eller iværksættere, for i samarbejde med dem at få testet nye produktidéer

B

isaavik marts 2014

5


93,2 millionit pisortat attartortunit isertippaat Det offentlige får 93,2 millioner fra lejerne 2012-imi inissiani attartukkani INIp aqutaanni, ineqartut illuutilinnut 93,2 millionit kronet akilerpaat. Attartortakkani ineqartut ineqarnermut akiliutaat ukiut tamaasa illuutinik piginnittunut isertitsissutaasarput, piginnittullu namminneq aalajangertarpaat aningaasat attartortut akiliutaat sanaartukkanut sunut atorneqassanersut. INImi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfiup nalunaarsugai malillugit, ukua illuutillit illuutimik attartortinnerannut tunngatillugu aningaasanik ima amerlatigisunik isertitaqartarput:

Bygningsejerne af de lejeboliger, der ejes af de offentlige får mange penge som indtægter betalt via lejernes husleje. Bygningsejerne bestemmer selv hvert år, hvad deres indtægter fra lejerne skal bruges til. Ifølge INIs økonomiafdeling får bygningsejerne disse beløb fra lejerne hvert år:

Namminersorlutik Oqartussat 56,3 million kronet.

Grønlands Selvstyre 56,3 millioner kroner.

Qaasuitsup Kommunia 14,2 million kronet.

Qaasuitsup Kommunia 14,2 millioner kroner.

Qeqqata Kommunia 11,2 million kronet.

Qeqqata Kommunia 11,2 millioner kroner.

Kommuneqarfik Kujalleq 11,4 million kronet.

Kommune Kujalleq 11,4 millioner kroner.

Tamaalilluni pisortat attartortuniit ukiumut katillugit isertittarpaat 93,2 millioner kronet. Ullumikkut ingerlaaseq malillugu aningaasat aalajangersimasunik amerlassusillit najugaqarfinnut attartortakkanut iluarsartuussinissamut aserfallatsaaliinissamullu aningaasat atorneqartassanersut aalajangersagaqanngilaq.

Det offentlige får altså 93,2 millioner kroner som indtægter via huslejerne om året. I dag findes der ingen ordninger, der kan sikre at nogle af de penge eventuelt kan bruges til renovering og vedligeholdelse af de eksisterende boliger.

Else Løvstrøm ell@ini.gl

6

I 2012 betalte lejerne af INIs administrerede boliger 93,2 millioner kroner til bygningsejerne.

isaavik marsi 2014

Else Løvstrøm ell@ini.gl


Piginnittut aningaasaliissutaasa erniaat Aningaasaliissutit erniaat

=

PIGINNITTOQ

56,3 mio.

14,2 mio.

11,2 mio.

Piginnittoq tassaavoq, inissianik INIp aqutaanik piginnittoq. Inissianik piginnittoq aningaasaliinikuuvoq, taamaalillunilu ineqarnermut akiliutinit 22 % missaat piginnittumut utertinneqartarput.

11,4 mio.

Katillugit: 93,2 mio. (2012)

Aningaasaliissutit erniaat piginnittup sumut atortarpai? Aningaasaliissutit erniaat qaammatit tamaasa INIp Namminersorlutik Oqartussanut aamma kommuninut ingerlateqqittarpai. Piginnittulli nammineq aalajangertarpaa aningaasat inissianik nutaanik sanaartornermut / iluarsartuussinermut allanulluunniit atussanerlugit.

Kapitalafkast går til bygningsejer Kapitalafkast

BYGNINGSEJER

56,3 mio.

14,2 mio.

11,2 mio.

=

Bygningsejer er den, der ejer de boliger, som INI administrerer. Bygningsejer har invisteret penge i boligerne, og ca. 22 % af huslejen går direkte til bygningsejer for at betale noget af den investering tilbage.

11,4 mio.

I alt: 93,2 mio. (2012)

Hvad bruger bygningsejer kapitalafkastet til?

Nalunngiliu

k…

nillataartitsivim mi plus 5 grader C aammalu qerit vimmi minus 18 itsigrader C tassaa sut pissutsit ne sat assiunngin risasnissaannut inna allagissamillu at mut naleqquttu uinerusut. Kissassuse q/nillissuseq ta ataatsimeq am matigut mut ilagaangakk u, innaallagissam % aamma 5 % ik 2 akornanni qaffa ssaaq, kompres linerussammat sori su.

INI overfører hver måned kapitalafkastet til kommunerne og Selvstyret. Men det er ejeren selv der bestemmer om pengene skal bruges til f.eks. nybyggeri / renovering eller andre formål.

Vidste du ...

at plus 5 grader C i køleskabet og minus 18 gr fryseren er pass ader C i ende i forhold til madvarernes ho barhed og elfo rbruget. For hv lder grad tempera ger derunder, st turen ligiger elforbruge t mellem 2 % og fordi kompresso 5 %, ren skal arbejd e mere.

isaavik marts 2014

7


Jukku Mølgaard, Aqutsisutut pisortaaneq . Jukku Mølgaard, Administrerende direkt ør.

k…

Nalunngiliu

uuttut pitsakissassusianik imeq nilnillataartitsiviup miartorfimmut im oq as ss ta anerpaaq gu unnuaq qqanut ileriarlu lataartitsiviup qe rsiorlugu. ar ornalu kiss ne ng ki u ug ill at ng unin

Vidste du ...

mperatur ved køleskabets te er ål m t ds be at du vand midt i køometer i et glas rm te et e ill st at døgn. æse det efter et leskabet og afl

8

isaavik marsi 2014


i n u r a q o t r o i l fi r a q e t a a s a a g n i n A q a a s s u r e n n i ajunng e r d e b e r æ v l i v d n o f n E Ineqartut akiliutaannit ukiumut 93,2 million kronet illunik piginnittunut nakkartinneqartartut inissianut atugassanngortinneqassasut, INIp aqutsisutut pisortaanera Jukku Mølgaard isumaqarpoq. Inissiat INImit allaffissornikkut ingerlanneqartut aserfallatsaalineqanngeqisut tamatta ilisimavarput. Ineqartulli akiliutaat annertooq illuutillit allanut atortarmatigit INImi pisortaaneq allatut siunnersuuteqarpoq. – Ineqartut inissiamik attartornermut akiliutaanniit agguaqatigiissillugu akiliutip 22 procentia illuutilinnut tunnani aningaasaateqarfimmut INIp aqutaanut tuttariaqaraluarpoq, Jukku Mølgaard oqarpoq. Aningaasaateqarfimmik pilersitsinikkut inissiani ineqartut akiligaannik inigisat aserfallatsaalineqarsinnaanngussagaluarput. – Aningaasat ineqartut akiliutaat allamut atorneqarnani inigisaasa aserfallatsaalineqarnerannut nutarterneqarnerannulluunniit atorneqartassagaluarput, INImi pisortaaneq Jukku Mølgaard oqarpoq. Inigisamut akiliutinit illuutilinnut tuttartut ullumikkut illuutit attartorneqartut iluarsartuunnissaannut aserfallatsaalinissaannulluunnit atorneqarneq ajorput. – Namminersorlutik Oqartussat ingerlatsinermut tapiisarput pinartumillu pisoqartillugu aningaasaliisarlutik, Jukku Mølgaard oqarpoq. Ukiuni kingullerni Illuut-ip sanaartortitai ineqartut akiliutaannit aaneqarnikuunngitsut, Jukku Mølgaardip erseqqissaatigaa.

De 93,2 millioner kroner, som bygningsejerne får via lejernes huslejer burde bruges til lejernes boliger, mener Jukku Mølgaard. Vi ved alle sammen hvor slidte boligerne er, især dem som INI administrerer. Da bygningsejerne bruger lejernes huslejer til alt muligt andet, foreslår INIs administrerende direktør en anden ordning. – 22 procent af lejernes husleje burde ikke tilfalde bygningsejerne, men burde sættes ind i en fond, som INI administrerer, siger Jukku Mølgaard. Ved oprettelse af en fond kunne boligerne renoveres af penge, som lejerne har betalt via deres husleje. – Man ville derved sikre, at pengene ikke bliver brugt til andet end til renovering og vedligeholdelse af boligerne, siger den administrerende direktør hos INI, Jukku Mølgaard. Kapitalafkastet som i dag tilfalder bygningsejerne bruges ikke til vedligeholdelse og renovering af boligerne. – Selvstyret giver tilskud til driften, og giver penge til akutte sager, siger Jukku Mølgaard. Jukku Mølgaard understreger også, at Illuut’s nye boliger heller ikke er betalt af kapitalafkastet.

Else Løvstrøm ell@ini.gl

Else Løvstrøm ell@ini.gl isaavik marts 2014

9


14.863,59 14.863,59 kroner kroner Kommunet illuutaanni ingerlatsinermut aningaasartuutaasartut ukiumut inissiamut ataatsimut atorneqarsinnaasartut taamak nikingatigaat. Sisimiuni inissiat kommunemit pigineqartut inissiamut ataatsimut agguaqatigiissillugit ukiumut ingerlatsinermut aningaasartuutaat immikkoortortanit tamanit pitsaanerpaamik atugassaqartitaapput, Sisimiunimi kommunep inissiaataannut inissiamut ataatsimut ukiumut aningaasartuutaasinnaasarput 15.761,59 kronet. Akerlianik Aasianni kommunep inissiaataanni immikkoortortaq 291-mi ingerlatsinermut ukiumut aningaasartuutit agguaqatigiississagaanni inissiamut ataatsimut ukiumut atugassarititaapput 898 kronet. Matu silarleq taarsersussagaanni sanasumut suliaritinnera ilanngullugu 10.000 imaluunniit 11.000 kronet pallillugit akeqartarpoq, taamaattumik takorlooruminartorujussuuvoq najugaqarfiit immikkoortortaat INImik aqunneqartut ukiumut ingerlatsinermut qanoq aningaasassakitsigisarnersut. Illoqarfiit allassimanerat tamakkerneqanngilaq paasiniaagatta qisuariartut nassiussisullu kisiisa ilanngussiffigigatsigit. Else Løvstrøm ell@ini.gl

10

isaavik marsi 2014

Så stor er forskellen på de beløb der kan bruges til driften af kommunale boliger, som INI administrerer. De kommunale boliger i Sisimiut har de bedste kår, når vi ser på listen over hvor meget de forskellige afdelinger har til rådighed pr lejlighed om året til driften i deres afdelinger. De kommunale boliger i Sisimiut har nemlig 15.761,59 kroner til rådighed pr lejlighed om året til driften af afdelingerne. De kommunale boliger i Aasiaat har derimod de dårligste vilkår, fordi man i Aasiaat i afdeling 291 kun har 898 kroner pr. lejlighed om året til driften af afdelingen. Hvis en udendørs dør skal udskiftes og ordnes af en tømrer koster det i dag omkring 10.000 til 11.000 kroner pr. dør. Det er derfor meget nemt at forestille sig, hvor lidt penge de afdelinger, som INI administrerer, har til rådighed om året. Alle afdelingerne er ikke med på listen fordi nogle inspektører ikke har svaret på vores forespørgsel. Else Løvstrøm ell@ini.gl


Aningaasartuutit assigiinngissusaat:

Forskellen på midlerne

Namminersorlutik Oqartussat:

Selvstyre boliger: Nuuk Qapiarfiusaaq, pr. lejlighed om året, 10.000,00 kroner Nuuk Narsarsuaq -”- 10.500,00 kroner Nuuk Nuussuaq -”- 10.705,00 kroner Ilulissat -”- 7.269,00 kroner Qasigiannguit -”- 4.213,00 kroner Maniitsoq -”- 5.907,91kroner Aasiaat -”- 2.731,00 kroner Qeqertarsuaq -”- 3.761,00 kroner Uummannaq -”- 33.419,40 kroner Upernavik -”- 37.483,30 kroner Qaanaaq -”- 33.533,30 kroner Narsaq -”- 4.375,00 kroner Qaqortoq -”- 11.736,00 kroner

Nuuk Qapiarfiusaaq, iniss. ataas. ukiumut, Nuuk Narsarsuaq -”- Nuuk Nuussuaq -”- Ilulissat -”- Qasigiannguit -”- Maniitsoq -”- Aasiaat -”- Qeqertarsuaq -”- Uummannaq -”- Upernavik -”- Qaanaaq -”- Narsaq -”- Qaqortoq-”- 11.736,00 kroner

10.000,00 kroner 10.500,00 kroner 10.705,00 kroner 7.269,00 kroner 4.213,00 kroner 5.907,91 kroner 2.731,00 kroner 3.761,00 kroner 33.419,40 kroner 37.483,30 kroner 33.533,30 kroner 4.375,00 kroner

Kommunit inissiaataat: Ilulissat, inissiaq ataaseq ukiumut, 5.420,00 kroner Qasigiannguit -”- 1.472,00 kroner Sisimiut -”- 15.761,59 kroner Qaqortoq -”- 7.773,00 kroner Kangaatsiaq -”- 5.102,00 kroner Aasiaat 290 -”- 3.499,00 kroner Aasiaat 291 -”- 898,00 kroner Qeqertarsuaq -”- 9.246,00 kroner Uummannaq -”- 4.762,70 kroner Upernavik -”- 3.732,40 kroner Qaanaaq -”- 5.385,50 kroner Narsaq 137 -”- 3.509,00 kroner

Kommunale boliger: Ilulissat, pr. lejlighed om året, Qasigiannguit -”- Sisimiut -”- Qaqortoq -”- Kangaatsiaq -”- Aasiaat 290 -”- Aasiaat 291 -”- Qeqertarsuaq -”- Uummannaq -”- Upernavik -”- Qaanaaq -”- Narsaq 137 -”-

5.420,00 kroner 1.472,00 kroner 15.761,59 kroner 7.773,00 kroner 5.102,00 kroner 3.499,00 kroner 898,00 kroner 9.246,00 kroner 4.762,70 kroner 3.732,40 kroner 5.385,50 kroner 3.509,00 kroner

isaavik marts 2014

11


t a i s s i n i i n n a i s a A t a a q o i l l i k a s s aki

t a ia s a A i r e g li o b e d e ll Værst sti

Aasianni kommunep inissiaatai aqqusinerni Kangerlunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq aammalu Aadarujuup aqqusernganiittut akissaatikinnerpaajupput. Qaasuitsup kommuniata illuutai Aasianniiittut INIp allaffissornikkut ingerlataanni tamani aserfallatsaaliinermut iluarsartuussinissamullu aningaasassakinnerpaajupput. - Immikkoortortaqarfimmi tassani ukioq mannamut inissiamut ataatsimut agguaqatigiissitsigaanni 898 kronet inissiap sullilluarneqarnissaannut atorneqarsinnaapput, Michael Renner Petersen, INImi ingerlatsinermut siunnersortaasoq oqarpoq. - Aningaasat ingerlatsinermut aserfallatsaaliinissamullu atussallugit ikippallaarmata allaffissornikkut ingerlatsisutut tamaallaat innaallagissamut, kiassarnermut imermullu aqqutit ajunnginnissaat qulakkeerniarsinnaavarput, Michael Renner Petersen oqarpoq. Aningaasat ikingaaramik annerusumik matusisinnaannginneri erloqissutigai: 12

isaavik marsi 2014

Boligerne i Aasiaat, som findes i Kangerlunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq og Aadarujuup aqqusernga har færrest penge til driften. Flerfamiliehusene fra disse veje i Aasiaat, der ejes af Qaasuitsup kommunia og administreres af INI, er under den afdeling der har færrest penge til vedligehold og reparationer. - Boligafdelingen har i år 898 kroner i snit per lejlighed til at holde boligerne funktionelle og brugbare for lejerne, siger driftskonsulent hos INI, Michael Renner Petersen. - Fordi pengene er til drift og vedligehold kan vi som administratorer blot sørge for at der kan komme el, vand og varme til lejlighederne, uddyber Michael Renner Petersen. Han er lidt frustreret over at pengene stort set ikke kan dække mere end det: - Vi har knap nok råd til at ordne rørene, hvis de bliver utætte, siger han. Når nogle lejere flytter fra disse boliger er det begrænset, hvad der kan ordnes i lejlighederne. - Når lejere flytter fra boligerne i denne afdeling kan vi blot sørge for at male vægge og loft, samt lakere gulve i henhold til lovgivningen, siger Michael Renner Petersen. Derfor må slidte elementer blot forblive slidte - Da der ikke er råd til at erstatte eller forny skabe, døre eller andet, så er det ikke de mest attraktive lejligheder man kan flytte ind til, siger Michael Renner Petersen. Boligafdelingen kom under INIs administration i 2010. Siden da har vi kæmpet med lave husleje indtægter, der ikke kan dække det udgiftsniveau, som der reelt er i boligafdelingen. Det går ud over boligernes kvalitet, heraf lejernes tilfredshed og ikke mindst boligernes levetid. Else Løvstrøm ell@ini.gl


Paasissutissat Inissiat pineqartut immikkoortortami 10-291-imeersuupput, taakkua inissiat arlalinnit najugaqarfiusut Qaasuitsup Kommuniata pigai, INImillu allaffissornikkut ingerlanneqarlutik. Kangerlunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq aammalu Aadarujuup aqqusernganeersut immikkoortortaqarfimmut 10-291-mut atapput. Nalinginnaasumik aserfallatsaaliineq inatsit malillugit ima paasisassaavoq: INIp inissiami iikkat, qilaallu qalipatsissinnaavai naqqillu lakkertillugit. Aasianni najugaqarfiit immikkoortortai sisamaapput. Immikkoortortat marluk Qaasuitsup Kommuniata pigai, aappaani inissiat attartortakkat pineqarput aappaanilu illut ataasiakkaat arfarleriilluunniit pineqarlutik. Namminersorlutik Oqartussat Aasianni aamma marlunnik immikkoortortanik piginnittuuvoq, aappaani inissiat attartortittakkat pineqarlutik aappaanilu illut ataasiakkaat affarleriilluunniit pineqarlutik. Else Løvstrøm ell@ini.gl - Ruujorit putuppata erngalerpataluunniit milissortinnissaannut akissaqarpianngilagulluunniit, oqarpoq. Inissiallu qimanneqaraangata inissiat pitsaanerulersinnissaat anguniarlugu killilimmik iliuuseqartoqarsinnaavoq. - Inissianit taakkunannga nutsertoqaraangat inatsisit malillugit aserfallatsaalinissaannut piumasaqaatit minnerpaat malillugit inissiaq qalipatsillugulu naqqi lakkertissinnaavagut, Michael Renner Petersen oqarpoq. Taamaattumik nungullarsimasut nungullarsimaannartariaqartarput. - Inissiami skaaviit, matut allalluunniit nungullarsimasut taarsersortinnissaat akissaqartinneqarneq ajormata inissiat iserterfissat kusanarnerpaatut taaneqarsinnaanngillat, Michael Renner Petersen oqarpoq. Inissiat immikkoortortami tassanngaaneersut 2010-mi INIp allaffissornikkut ingerlatarilerpai. Taamanimiillu akiliutinik isertitat annikitsut aningaasartuutinillu matussusiisinnaanngitsut pilerput. Taamaattoqaraangallu inissiat pitsaajunnaartarput, najugaqartut naammaginnikkunnaartarlutik, minnerunngitsumillu inissiat atorsinnaanerat killeqaraluttuinnartarluni.

Fakta Boligerne i afdelingen 10-291 i Aasiaat er flerfamiliehuse der ejes af Qaasuitsup kommunia og administreres af INI. Boligerne i afdeling 10-291 findes på Kangerlunnguamut, Ikerasannguaq, Tipitooq og Aadarujuup aqqusernga. I henhold til lovgivningen om normalistandsættelse kan INI få malet vægge og loft, samt lakere gulve. Der er fire boligafdelinger i Aasiaat. To afdelinger ejes af Qaasuitsup Kommunia og er delt op i i kommunens flerfamiliehuse, og en boligafdeling med enkelt og dobbelthuse. Selvstyret ejer også to boligafdelinger i Aasiaat. Én afdeling med flerfamiliehuse, og en afdeling med enkelt og dobbelthuse. Else Løvstrøm ell@ini.gl

Else Løvstrøm ell@ini.gl isaavik marts 2014

13


k…

Nalunngiliu

paassaatit ik 90 % miss. si innaallagissam it, kissarsugu si iffiamik siat ut rim te ris ød br sanilliullugu. utip siatsivianut

Vidste du ...

riste brø. 90 % el ved at at du sparer ca r i ovnen. rister i stedet fo det på en brød

Ataqqatigiissaarisoq Nakkutilliisorlu Dennis Holm Larsen. Teamkoordinator og Inspektør Dennis Holm Larsen. (Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

Immikkoortortaq pilik

Den rige boligafdeling

14

isaavik marsi 2014


Sisimiuni Qeqqata kommuniata inissiaatai immikkoortortaq 8-268-imiittut, nuna tamakkerlugu immikoortortaqarfinnut allanut sanilliullugit, aningaasanik aserfallatsaaliinermut atugassaqarnerupput. Aserfallatsaaliineq eqqarsaatigissagaanni Sisimiuni kommunip inissiaatai isumagineqarluarput. Kisitsisillu kingulliit naapertorlugit immikkoortortaq 8-268 immikkoortortaqarfinni tamani aningaasanik inissianik aserfallatsaaliinermut atuinerpaasimavoq. Agguaqatigiisillugu inissiamut ataatsimut 15.000 koruunit sinnerlugit atorneqarsimapput. Dennis Holm Larsen team 8.2-mi nakkutilliisuullunilu ataqatigiissaarisuuvoq, Dennisillu team-iata immikkoortortaq 8-268 isumagisaraa. Immikkoortortaqarfiullu sooq aserfallatsaaliinermut aningaasassaqartitaanerunera ima nassuiaateqartippaa: - Immikooortortap aningaasaqarniarnerata pitsaanera aserfallatsaaliinermut ileqqaakkat aallaqqaammulli immikkoortortat allat ileeqqagaaninngaanniit qaffassinnerunerat pissutaavoq, Dennis nassuiaavoq assersuusiorlunilu: - Maniitsumi immikkoortortaqarfik assersuutigigaanni, immikkoortortaqarfiup aserfallatsaaliinermut ileqqaagai aallaqqaammulli appasippallaarnikuupput. Taamaattumik Maniitsumi immikkoortortap aserfallatsaaliinermut ileqqaagai immikkoortortap 8-268-ip ileqqaagaattut annertutigilersinnaanngisaannarput, ineqarnermut akiliut taamak annertutigisumik qaffanneqaqqusaangimmat, Dennis Holm Larsen nassuiaavoq. Aserfallatsaaliinermut ileqqaakkat tassaapput aningaasat inissiamik piginnittup ineqarnermut akiliutit aqqutigalugu aserfallatsaaliinermut atugassai. Immikkoortortaq 8-268-imi inissiat attartugassiat katillugit 607-iupput massakkorpiarlu aserfallatsaaliinermut ileqqaakkat annertussuseraat kvadratmeterimut ataatsimut 211,63 koruunit. Tamannalu nuna tamaat eqqarsaatigalugu immikkoortortaqarfinni annertunerpaajuvoq. - aamaalilluta aamma inissiani suliassat taarsersugassalluunniit, immikkoortortaqarfinni allani aningaasassaaleqineq peqqutaalluni suliarineqarneq ajulertartut, uagut immikoortortaqarfitsinni suliarineqarnissaat isumagisinnaasarpagut. Assersuutigalugu igalaanik taarsersuineq suliassalluunniit allat immikkoortortaqarfinni allani aserfallakkaluttuinnartut, Dennis Holm Larsen erseqqissaavoq. Najugaqarfiit immikkoortortaat 8-268 najugaqarfiit uku isumagisaraat: Adammip Aqq., Kaaleeqqap Aqq., Narsannguaq, Qeeqi, Salliaq, Tuapannguanut, Uigulukuttut, Ujaqqerivik, Umiivitsiaq, Niviarsiaq og Kussangasoq. Medea Frederiksen mef@ini.gl

Boligafdeling 8-268, som er de kommunale boliger i Sisimiut, har flest midler til vedligeholdelse i forhold til andre boligafdelinger landet over. Når det gælder vedligeholdelse bliver der taget godt hånd om de kommunale boliger i Sisimiut og de seneste tal viser, at boligafdeling 8-268 er den boligafdeling, der har brugt flest penge til vedligeholdelse af ejendommene. Over 15.000 kroner per lejlighed er hvad der gennemsnitligt er blevet brugt per lejlighed og det tal ligger meget højere end hvad der bliver brugt på vedligeholdelse i landets andre boligafdelinger. Dennis Holm Larsen er inspektør og teamkoordinator for team 8.2, som sørger for boligafdeling 8-268, og han har en forklaring på hvorfor netop hans afdeling har flere midler at gøre godt med når det kommer til vedligeholdelse: - Afdelingen har en god økonomi fordi henlæggelsesmidlerne for afdeling 8-268 har ligget på et højt niveau fra starten af, siger han og drager et eksempel: - Hvorimod, for eksempel, hvis du tager en boligafdeling i Maniitsoq – der har henlæggelsesniveauet været sat lavt fra starten. Det vil sige, at det aldrig kan lade sig gøre at komme op på samme niveau som afdeling 8-268, fordi vi ikke må hæve huslejen så meget så det kan lade sig gøre, forklarer Dennis Holm Larsen. Henlæggelsesmidlerne er de penge, som bygningsejer får lagt til side til renovering ud af huslejen. Der er i alt 607 lejemål i boligafdeling 8-268 og lige nu er henlæggelsesniveauet 211,63 kroner per kvadratmeter, hvilket er det højeste i alle landets boligafdelinger. - Det betyder jo også, at vi kan få lavet nogle af de ting, som man ikke kan få lavet i de andre boligafdelinger, såsom vinduesudskiftninger og nogle af de andre ting som forfalder i de andre afdelinger, påpeger Dennis Holm Larsen. Boligafdeling 8-268 sørger for ejendomme beliggende på følgende adresser: Adammip Aqq., Kaaleeqqap Aqq., Narsannguaq, Qeeqi, Salliaq, Tuapannguanut, Uigulukuttut, Ujaqqerivik, Umiivitsiaq, Niviarsiaq og Kussangasoq. Medea Frederiksen mef@ini.gl

isaavik marts 2014

15


Piginnittut aningaasaliissutaat naapertorlugit pitsanngorsaasoqartarpoq

k…

Nalunngiliu

llugit torsivimmi aatsissa tit ar ta lla ni ut qeris llataartitsisqanngitsumik ni ke A q. so uu ss ra timmiarlu neqi, aalisagaq sapput taavalu lutik. pitsaanerussal

Vidste du ...

arer op i køled idé at tø frostv at det er en go bedre kvalir gratis kulde og skabet. Det give og fjerkræ. tet af kød, fisk

Udbedringer laves efter ejernes budgetteringer 16

isaavik marsi 2014


Illut attartortakkat aserfallatsaalineqartarnissaannut iluarsartarneqarnissaannullu aningaasaliissutigineqartartut assigiinngiiaarsinnaasarput. Illunik piginnittut tassaapput kommunit aamma Namminersorlutik Oqartussat, taakkuuppullu attartortittakkaminnut aserfallatsaaliinernut iluarsartuussinernullu aningaasaliisartut. Upernavimmi illut attartortakkat 23-t immikkoortortamut 30-399-imut atasut Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarput, taakkulu aserfallatsaalinissaannut iluarsartuunnissaannullu ukioq mannamut 830.000 kr.-it missaat aningaasaliissutigineqarsimapput, agguaqatigiissikkaanni illumut ataatsimut 35.000 kr. sinnilaarlugit. Upernavimmi inissialerisuni ataqatigiissaarisoq nakkutilliisorlu Lars Ole Kronholm oqarpoq, aserfallatsaaliinissamut

Økonomiske midler til vedligeholdelse og renoveringer af huse til leje kan være forskellige. Kommuner og Selvstyret er ejere af husene, og de budgetterer selv til vedligeholdelser og renoveringer. 23 huse der hører under afdeling 30-399 i Upernavik ejes af Selvstyret og der er afsat 830.000 kr. i budgettet til vedligeholdelse og renoveringer i år, lidt over 35.000 kr. pr. hus i gennemsnittet. Teamkoordinator og Inspektør i Upernavik Lars Ole Kronholm siger, at deres PPV (Planlagt og Periodisk Vedligehold) projekter godkendes af Selvstyret.

Lars Ole Kronholm, sianillu Ataqatigiissaarisoq ­Inis nakkutilliisoq. Lars Ole Kronholm, pektør. Teamkoordinator og ins / q iso Upernavik (Assili oq / Upernavik (Assiliis nholm) Foto: Lars Ole Kro

isaavik marts 2014

17


piffissalersoreerlugit pilersaarusiatik Namminersorlutik Oqartussanit akuerineqartartut. - Taamaammat ukiuni kingullerni illuni tamakkunani suliassat ingerlalluarnerujussuanngornikuupput, ilaannilu aningaasaliissutit sinneqartarlutik, Lars Ole oqarpoq, isumaqarporlu immikkoortortami tassani aningaasassaqartitsiniarneq ajornartorsiutaanngitsoq. Paarlattuanilli kommunip Upernavimmi illuutaasa 200-it sinneqartut aserfallatsaalisarnissaannut iluarsartuuttarnissaannullu aningaasassaaleqisoqartarpoq, ukioq mannamummi 500.000 kr. –iinnaat taakkununnga aningaasaliissutigineqarsimapput. - Taakku suliassartaat annertupput, aserfallangaatsiareernikut tigunikuugatsigit. Illut ajornerpaartaat Uummannami, Upernavimmi Qaanaamilu amerlasoorpassuit piiarnikuuvagut, akissaqartinngisagummi piiginnartariaqartarpagut oqoqarpallaalersimasaramik annertuumillu aserfallassimasarlutik. Ilungersortorujussuuvugut aningaasat nunguttuaannaramik, Lars Ole nassuiaavoq, tupiginngilaalu kommunemit pigineqartunit attartortut naammagittaalliungaatsiartarmata. - Naammagittaalliuutit imaaginnavittarput, akissaqartinnginnatsigilli amerlanertigut nalunaarfigiinnartarpagut iluarsaassinnaanngikkallarlutigit. Ingammik igaffiit skaavii aserfallannikuunermik, taavalu natit linoleumit illut sananeqarmatali nipitinneqaratik kikiattuinnarnikut asattarnerini ikeri masatsittaarlugit pisarsimagaangamikkit ilai oqoqalertaramik, taamaaligaangatalu atorunnaarsiinnartariaqartarpagut, Lars Ole Kronholm nassuiaavoq, tapiliullugulu oqaatigaa, naammaginnikkunnaavittoqaraangat attartortunik saammarsaallutillu eqqissisaasariaqartarlutik. Namminersorlutik Oqartussat illuutitik Upernavimmiittut ukiut 2000-ikkut aallartisimalereersulli iluarsartuuppaat ilaatigut oqorsaataat, kiassaataat igaffiilu taarsersorlugit. Tamatuma kingorna aserfallatsaaliinissamut piffissalersuereerluni pilersaarusiortarneq atorlugu suliassat Upernavimmi inissialerisunit missingersuusiorneqartarput. - Kisianni ukioq manna aalajangersimasut iluarsartuutassatut pilersaarusiorneqanngillat, ukiunimi siuliini illumi ataatsimi suliassat suuneri aalangersorneqareertaraluaramik aningaasassalerneqareerlutik. Kisianni ukiup siuliini pingaarnersioriikkagut ukioq manna suliaritissavagut, Lars Ole oqarpoq, suliassaaleqinngeqalutillu erseqqissarpaa. - BS aqqutigalugu pigineqartunik Upernavimmi illorpassuaqarami, nammineerluni illuliat, sanaqateqarluni illuliat illullu nutaannginnerit attartortakkaniit amerlanerusut suliatsinnut aamma ilaagamik, taamaammat suliassaaleqinngeqaagut, Lars Ole Kronholm naggasiivoq. Ole PL Petersen olp@ini.gl 18

isaavik marsi 2014

- Det er derfor gået godt med opgaverne i de seneste år på de huse, og til tider kan der være rester i budgettet, siger Lars Ole, og han mener, at der ikke er økonomiske problemer i denne afdeling. I modsætning er der mangel på midler til kommunens over 200 huse til vedligeholdelser og renoveringer, da der kun er afsat 500.000 kr. på budgettet for i år. - Der er behov for større renoveringer i de huse, og de var allerede nedslidte da vi tog administrationen af dem. Vi har udtaget mange af de dårligste huse i Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq, det måtte vi jo gøre da vi ikke har råd, også fordi mange af dem havde store skimmel problemer og mangler vedligeholdelse. Vi gør alt hvad vi kan, men midlerne bliver brugt hurtigt, forklarer Lars Ole, og han forstår godt at lejere fra kommunens huse klager tit. - Der kommer tit klager, men da vi ikke har økonomiske midler gør vi dem opmærksom på, at vi ikke kan renovere. Især skabe i køkkener er meget nedslidte, og linoleumsgulvene er sat med søm på og på nogen af dem er der kommet skimmel efterhånden de er vasket mange gange, også må vi udtage dem, forklarer Lars Ole og tilføjer, at de til tider måtte mægle og berolige lejerne. Selvstyret har siden begyndelsen af 00’erne fået renoveret deres huse i Upernavik ved bl.a. udskifte isoleringer, radiatorer og køkkener. Efter det har INI’s medarbejdere kørt PPV projekter efter budgetterne i Upernavik. - Men til i år er der ikke fastsatte renoveringsprojekter i modsætning til de forrige år hvor man altid har projekteret efter bugetterne. Men i år skal vi nok lave de vi har projekteret fra sidste år, siger Lars Ole og understreger at der er nok at tage fat i. - Der er også mange BS-huse i Upernavik, selvog medbyggerhuse og gamle huse som er flere end lejehuse som vi administrerer, derfor har vi nok at lave, slutter Lars Ole Kronholm. Ole PL Petersen olp@ini.gl


Annikitsumik tunisigaanni mikinngitsoq utertinneqartarpoq At give lidt giver meget igen

KRK -mi kajumissuseq naapertorlugu suleqataagit immikkullu iliuuseqarnermupeqataagit Bliv frivillig i KRK og vÌr med til at gøre en forskel Illit illoqarfigisanni KRK-p najukkanni immikkoortortaqarfianut sianerit Ring til KRK lokalafdeling i din by Qaqortoq: 49 22 48 Nuuk: 55 04 18 Maniitsoq: 58 55 48 Ilulissat: 54 37 58 Sisimiut: 26 44 33


Attartortut akiitsui appariarput

Augustimiit decemberip tungaanut nuna tamakkerlugu attartortut akiitsui appariarsimapput. Anisitalli akiitsui qaffakkiartorput. Kisitsisit august 2013-imiit december 2013 tungaanoortut naapertorlugit, attartortut akiitsui piffissap taassuma iluani 27.510.825 koruuniniit 24.855.960 koruuninut appariarsimapput. Imaappoq, qaammatit sisamat iluanni attartortut akiitsui 2.654.865 koruuninik appariarsimapput.

20

isaavik marsi 2014

Illuatungaatigut attartortuujunnaarnikut akiitsui piffissap taassuma iluani 70.014.696 koruuniniit 75.997.309 koruuninut qaffariarsimapput. Imaappoq, qaammatit sisamat iluanni attartortuujunnaarnikut akiitsui 5.982.613 koruuninik qaffassimapput. Medea Frederiksen mef@ini.gl


Lejernes restancer er faldet

Fra august til december er de aktive lejeres restancer faldet. Omvendt forholder det sig med fraflytternes restancer, der stadig stiger. Ifølge tal fra august 2013 til og med december 2013 er de aktive lejeres restancer faldet fra 27.510.825 kr. til 24.855.960 kr. Det betyder at de aktive lejeres restancer er faldet med 2.654.865 kr. i løbet af de fire måneder. Omvendt er fraflytterestancen i samme periode steget

fra 70.014.696 kr. til 75.997.309 kr. Det vil sige, at fraflytterrestancen er steget med 5.982.613 kr. inden for de sidste fire måneder. Medea Frederiksen mef@ini.gl

Nalunngiliu

k…

kissarsuutip qa avatigut siatsivi up atorneranut taarsiullugu igag uit 70 % angullu gu innaallagissamik sipaas saatit.

Vidste du ...

at det kan give op til 70 % i el be sparelse at 21 berede maden isaavik 2014 tilpå komfumarts r i stedet for i ov nen.


(Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

Kammammii Olsen

Sammisassaqartitsinerit ataatsimoorfiussapput Inissiaqarfinni najugaqartut peqatigiiffitsik atorluassagunikku ataatsimoorfiusumik sammisassaqartitsisarneq aallunneqarlutariaqartoq, Sisimiuni immikkoortortaq 38-267-imi ineqartut peqatigiiffianni siulittaasoq Kammammii Olsen oqarpoq. Ukiuni qulinngulersuni ineqartut peqatigiiffiata siulersorneqarnerani Kammammii Olsen suleqataareersimavoq. Peqatigiiffimmi suliniutit assigiinngitsorpassuit ingerlanneqartartut peqataaffigisarsimavai, maannalu siulittaasunngornermini siulersueqatinilu nutaamik periuseqarlutik ingerlatsilernissartik siunnerfigisimavaat. - Nutaavimmik periuseqarluta sammisassanik ingerlatsisalernissarput pilersaarutigaarput, aamma allat kalluarlugit. Tamakku oqaluuseriniarpagut maleruagassat naammassereerutsigit, Kammammii oqarpoq, isertuutinngilaalu sammisassat oqaluuseritinniarlugit najugaqartunik ataatsimoortitsiniartarneq oqitsuinnaaneq ajormat. - Sivisoorujussuarmik ilaanni oqaluuseriniarsarerusaartarpagut suararpassuit ajornartorsiutit ilaanni eqqartorneqalertaramik, ilaatigut inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqarnerusut, oqaluuseritinniakkatsinnullu angusaqarpiarata. Malunnarpoq inuit oqaluuserisaqarusuttartut, taamaammat atorluarsinnaanera eqqarsaatiginikuuarput, oqaluusererusutaqarsimagamik aatsaat taamak pissusilersorput. Ajornakusoortorujussuuvoq amerlasuut peqataaffi22

isaavik marsi 2014

­ ktiviteterne A skal være samlings­ punkter Hvis beboerne skal bruge deres forening som et samlingspunkt, skal fritids arrangementerne være mere aktive, det mener formanden for afdeling 38-267 Kammammii Olsen fra Sisimiut. I snart ti år har Kammammii Olsen været med i beboerforeningens bestyrelse. Hun har været medarrangør til foreningens mange forskellige aktiviteter. Nu, hvor hun er blevet formand har hun sammen med resten af bestyrelsen sat nye mål for at genopfriske deres arbejdsgang. - Vi har planer om at lave vores fritids aktiviteter på en helt ny fremgangsmåde, hvor vi også vil berøre andre. Men det drøfter når vi har færdiggjort vedtægterne, siger Kammammii, og hun lægger ikke skjul på, at det kan være svært at samle beboerne, når emnet handler om aktiviteter. - Nogen gange tager det for lang tid, fordi mange andre små problemer bliver taget op undervejs som også kan handle om enkelte personer, og på den måde når vi slet ikke de punkter vi ønsker at drøfte. Det er tydeligt, at folk har noget at sige, derfor har vi tænkt på at udnytte det positivt, folk gør det jo fordi de har noget på hjertet. Men det kan være svært at sætte faste mål, som mange kan tilslutte sig til, men dette bør ikke forhindre os i at prøve os frem, siger Kammammii. Afdelingens aktiviteter har været alsidige, såsom håndarbejde med syning, hvor man også laver perler, øreringe, halsbånd, jakker


Ole PL Petersen, olp@ini.gl

(Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

gisassaattut siunniussaqarniarneq, kisianni ajornarpallaartutut isigisariaqanngilarput misiliisariaqaratta, Kammammii oqarpoq. Immikkoortortami peqatigiiffiup ingerlattarsimavai assassortitsinerit, soorlu mersortitsineq, sapangaaqqerineq, iverusiorneq, ujamiliorneq, kavaajaliorneq uligualiornerlu aammalu nereqatigiissitsinerit oqaluasaarujoornertallit. Nutaatut ilanngunneqarsimapput sukkuaraliortitsisarnerit qaqorsaasiortitsisarnerillu. - Kisianni inuusunnerusut amerlanerusut peqataaffigineq ajorpaat, ilinniagaqaleraangamik pisinnaaneq ajoramik, taakkua peqataasarnissaat uanga iluatigisaraluarakkit, Kammammii oqarpoq, aammali nassuerutigaa sammisassaqartitsinernut suleqataasarsinnaasut amigaatigisaramikkit. - Suleqataasinnaasut pissarsiarinissaat ajornakusoortorujussuugami, pissutaasarunarporlu nalunnginnamikku qanoq suliaqartigissallutik, Kammammii oqarpoq, kajumissaasiisarnissarlu aaqqiissutaasinnaasoraa. Ukiup kaajakkiartornerani peqatigiiffiup suliarisartagaasa ilagaat anaalerivissiortitsineq, upernaakkut saleeqatigiinneq, asimi aasarsioqatigiissitsineq, meeqqanut sammisassaqartitsineq, katerisimaartarfiup eqqiluitsuutinneqartarnera, nereqatigiissitsinerit, juullilernerani katerisimaartisitsineq allarpassuillu. - Tamakku eqqarsaatigalugit INImiit kajumissaaserneqartartuuppata siulersuisunut isumaqartorujussuupput. Immaqa suleqataajumassuseq akilersinnaanerujussuussagaluarpoq, kajumissaaserneqarnerit apeqqutaasartorujussuugamik sunniuteqarlutillu. Soorlu aningaasarsiarinngisanut matussutissatut koorimik tunniussisarnerit sunniuteqartarsimapput, taanna piumasarisorujussuuvarput ullumikkut sunaluunniit akeqanngitsumik ingerlanneqarsinnaanngitsoq malunnartorujussuugami iluamik nakkutigineqassaguni. Ajunngeqaaq ataatsimoorsinnaagatta, kisianni ilaatigut inuit ataasiakkaat kisimik ulapilersoortarnerat ajornartorsiutigisarparput suleqataajumasut ikippallaartarmata, Kammammii Olsen oqarpoq.

og sjaler, og fællesspisning med hyggelige fortællinger. Som noget nyt har man i foreningen også lavet bolsjer og sæbe. - Men de unge deltager ikke så meget, fordi de går i gang med en uddannelse, jeg er ellers meget interesseret i at få dem med, siger Kammammii og indrømmer at de har problemer med at skaffe folk til at hjælpe. - Det er meget svært at skaffe folk der er villige til at hjælpe, og det skyldes nok at de godt ved, at der er meget arbejde, siger Kammammii og hun mener at kunne løse problemet ved at give opmuntringsgaver. I løbet af året arrangerer foreningen fastelavn, forårsrengøring, sommerflugter, aktiviteter for børn, rengøring af festsalen, middags- og julearrangementer og meget andet. - Hvis INI begyndte at give opmuntringsgaver ville det betyde meget for bestyrelserne. Måske kan det give lysten til at arbejde noget mere, fordi opmuntringerne betyder meget. F.eks. har det betydet meget når man fik en kurv for det ulønnede arbejde. Det kræver vi at få gennemført - fordi alt ikke er gratis i dag – især hvis arbejdet skal gøres ordentligt. Det er meget godt at vi kan samles, men problemerne kommer, når enkelte personer tager byrden, fordi der er for få mennesker, der hjælper til, siger Kammammii Olsen. Ole PL Petersen, olp@ini.gl

Ineqartut sammisaqarnerminni suliarisartagaannut ilaalersimapput cremeliorneq qaqorsaasiornerlu, aajulu Kammammiip takutippaa cremeliarisimasartik. Assip aappaani takuneqarsinnaapput qaqorsaasiarisimasaat. Beboerne er også begyndt at lave creme, som Kammammii her viser, og på de andet billede ses sæber som de også har lavet.

isaavik marts 2014

23


(Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

Kammammii Olsen katerisimaartarfimmi. Kammammii Olsen i festsalen.

Sisimiuni Nuunnguami ineqartunut katerisimaartarfik inissiaqarfimmi uani allermiippoq. Beboernes festsal i Nuunnguaq i Sisimiut ligger nederst i denne blok.

(Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

Katerisimaartarfimmi periarfissat Muligheder i festsalen

24

Immikkoortortaq 38-267-ip Sisimiuni Nuunnguami katerisimaartarfia anginngikkaluarluni ineqartunit atorluarneqarsinnaasoq peqatigiiffiup siulittaasuata Kammammii Olsenip qularinngilaa. Tamaaniipput mersorfiit atoriaannaat, sammisassaqartitsinerillu assigiinngitsorpassuit tassani ingerlanneqartarput. Peqatigiiffiup siulersuisui katerisimaartarfimmik nakkutilleeqatigiittarput, 267-imilu siulersueqataasut katerisimaartarfitsik qanikkamikku iluaraat. - Katerisimaartarfiit akilersinnaanerusumik atortalersinnaagaluarput, ima paasillugu; nalinginnaasumik ataatsimoorfigiinnarnagit aammali sammisassat tungaatigut ilinniaqatigiiffittut atortarlugu, Kammammii Olsen isumaqarpoq.

Selv om festsalen i afdeling 38-267 i Nuunnguaq i Sisimiut er et lille lokale, kan den bruges til mange ting, mer foreningens formand Kammammii Olsen i ikke tvivl. Her ligger symaskiner klar til brug, og mange aktiviteter afvikles her. Foreningens bestyrelse holder opsyn med festsalen, og de er tilfredse med at festsalen ligger tæt på deres bolig. - Festsale kan ellers bruges mere fornuftigt, forstået på den måde; ikke kun til almindelige aktiviteter men også hvor man kan mødes for at lære hinanden med forskellige aktiviteter, mener Kammammii Olsen.

Ole PL Petersen, olp@ini.gl

Ole PL Petersen, olp@ini.gl

isaavik marsi 2014


home YOUR NEW

SKÆNK FØR 1.999,-

NU

1.499,25

SPISEBORD FØR 2.199,-

NU

1.649,25 SPISEBORDSTOL FØR 649,-

NU

486,75 TV-BORD FØR 1.299,-

NU

KOMMODE FØR 1.099,-

NU

974,25

SKAGEN CHAISELONG FØR 6.299,-

824,25

NU

4.72425 SIPAAKKIT / SPAR

1.57475

Annika serien

Sipaakkit / Spar

% 25

SOFABORD FØR 899,-

NU

674,25

*

isaavik marts 2014

*Tilbuddene gælder fra den 31/3 til og med den 12/4 2014

25


26

Bingoaraq

Bingoaraq

Qularnanngilaq inissiaqarfinni bingoarartarneq amerlasuunit isumaqatigineqarlunilu isumaqatigineqanngittaqisoq, ingerlanneqartartunulli ilaavoq. Immikkoortortaq 38-267-imi siulittaasup Kammammii Olsenip bingoaqqamut tunngatillugu nammineq inuttut isummani qularutiginngilaa: - Siunertassavitsitut ingerlassagutta allatut ajornaqaaq bingoarartarnerit peertariaqarput, uanga taamatut isumaqarpunga, aamma siulera nalunngilara taamatut isummersortartoq. Bingortarneq ajunngikkaluarpoq, aamma tassani inunnik nassaartortaratta allanik suliaqartarumasunik, kisianni sivikittarnermik taamaattut, nalunnginnamikku suleqataaneq akeqanngitsoq, Kammammii oqarpoq, nangillunilu: - Bingortarneq sammisassatut ajornartorsiutitaqanngitsumik suliarineqartarsinnaagaluarpat ajunngivikkaluarpoq, inerteqqutaasariaqanngikkaluarpoq. Kisianni ima pisarissersuutaatigisalerpoq; oqaluuserisassatulluunniit pisariaqartitagut oqaluuserisinnaajunnaarlugit, allatullu ajornartumik piiginnaraanni immaqa pitsaaneruvoq, taava tassanngaanniit ataatsimoorullugit sammisassat suliarineqarsinnaalissagaluarput, Kammammii Olsen oqarpoq.

Der er ingen tvivl om at mange er for- eller imod lille-bingo arrangementer i boligblokke, men de eksisterer. Formanden for afdeling 38-267 Kammammii Olsen har sin egen personlige mening om lille-bingo: - Hvis vi skal køre foreningen efter formålet, må lille-bingo arrangementer afskaffes, det er min personlige mening, og jeg ved at min forgænger også har den holdning. Det er i orden at bingo afholdes, det er jo også der vi nogen gange finder folk der vil lave noget andet, men de folk holder ikke i længden når det ved at det er gratis at hjælpe i andre aktiviteter, siger Kammammii og fortsætter: - Det er i orden at holde bingo arrangementer hvis de afholdes uden problemer, de skal heller ikke forbydes. Men den optager så meget end det andet, at det er svært at drøfte andre emner, så er det måske bedre at afskaffe den, også kan vi tage den derfra og udføre andre aktiviteter ud i livet, siger Kammammii Olsen.

isaavik marsi 2014

(lille-bingo)


A/S Boligselskabet INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Tlf.: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: ini@ini.gl – www.ini.gl

Ineqarnermut akiliut ima agguataarneqartarpoq Inissianik piginnittuupput:

Namminersorlutik Oqartussat, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia aamma Kommune Kujalleq

Det går huslejen til Bygningsejere:

Selvstyret, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Boks 1020 – 3911 Sisimiut – Oqarasuaat: 70 10 00 – Fax: 86 57 00 – e-mail: ini@ini.gl – www.ini.gl

isaavik marts 2014

27


Initaartut qujamasoqaat Kristiane Leander ilaqutaalu januarip naanerani Sisimiuni initaaminnut Illuut a/s-ip sanaartortitaannut nutaaniittumut matuersaatit tiguaat. Kristiane pulaarparput, aperaarpullu inissiarsuaq nutaaq, sanaartukkani ussiinnerpaatut naliligaaqqammersoq, qanoq igineraa. - Tamassa iseriarlutit, maaniippugut! Kristiane Leander qungujulalluni quleriiaat pingajuanniit ammut suaarpoq. Kristiane uialu Poul Leander ernerallu Angunnguaq, arfininngornermi februaarip aallaqqaataani initaaminnut inissiarsuit sanaartugaasut siullersaannut isertertussaasimapput, taamaammallu matuersaatit tallimanngornermi januaarip 31-ani tigusinnaasimallugit. Illuut a/s-ip inissiarsuaq sanaartugarititaraa, Inissiaatileqatigiifiullu INIp inissiat nutaat maannamut aqqaneq-marluusut ingerlatarai. Sulili inissiat nutaat 24-t ukiup ingerlanerani iserterfigineqarsinnaanngornissaat naatsorsuutigineqarpoq. Isaariamut angisuumut qaamasumullu iserpunga qaavatigullu atisakka peeriarlugit Kristiane inimut igaffimmullu ingerlasoq malippara. Inissiaq nutaarsunni naamavara. Ingikkatta Kristiane aperaara initaamini suna nuannarinerpaaneraa. - Isikkivittaarput nuannareqaara, Kristiane akivoq, ilassutigalugulu oqarpoq isikkivittaani alutorinermik pilluaammernerup pianik qullilinikuulluni.

- Ataatsimulli isigalugu initaatsinni suna tamaat nuannareqaara. Siornatigut ukiuni arlalinni inissiarsuarni nutaanngitsuni aserfallassimaqisunilu najugaqarnikuugatta naammagittaannartariaqartarnikuugatta. Massakkulli soorlu naammagittarnikuunerput imminut akilertoq, nutaarsuarmik kusanartumik isikkivigissorsuarmillu initaartitaagatta, Kristiane qujamasuppaseqaluni oqarpoq, uialu saniani isumaqataarpasilluni angerpoq. Initaaminilu arlaannik ajorisassaqarnersoq akunnagisaqarnersorluunniit aperiganni nipaaruppoq, eqqarsarpasilerlunilu. Eqqarsallatsiariarluni akivoq: - Taamaallaat qeritsitsiviup iluamik inissaqannginnera. Nuliariillu iserterlaajullutik unnuk siulleq initaaminni innaramik sininnaviileraluarsimapput. - Innaratta pilluaammeqqangaaratta taannaqalimi qungujularujuulerpugut, nuannaangaarattalu sininneq ajuleraluarpugut, nuliariit qungujulallutik oqarput. Inissiarsuarmilu najugaqatitaatik eqqaamioqatigilluarnissaat naatsorsuutigaat. - Ungasinngitsumi najugaqartunut ataatsimiisitsisoqarmat najugaqatitaagullu naapippugut misigaagullu tamatta ataqqeqatigiillutalu immitsinnullu najugaqatigiittut eqqarsaatigaluta piumaartugut, Kristiane naggasiivoq. Medea Frederiksen, mef@ini.gl

(Assiliisoq / Foto: M. Frederiksen)

Sisimiuni inissiat nutaat siullersaat februaarip aallaqqaataani iserterfigeriaannanngorpoq. Det første af de tre byhuse i Sisimiut stod klar til indflytning pr. 1. februar 2014.

Ilaqutariit Leander-ikkut initaaminni marlunnik sinittarfilimmi inissilluapallassimapput. 28

isaavik marsi 2014

Familien Leander har hurtigt fundet sig godt til rette i deres nye tre-rums lejlighed.


måttet være tilfredse med vores omgivelser og have tålmodighed. Nu er det som om at alt det har båret frugt og vi har fået en ny og flot lejlighed med en flot udsigt, siger en tydeligvis dybt taknemmelig Kristiane og hendes mand nikker samstemmende. Da jeg derefter spørger Kristiane om der er nogle minusser ved lejligheden, bliver hun stille og ser ud til at tænke. Efter nogle sekunders betænkning svarer hun: - Vi har svært ved at få plads til vores store kummefryser. Det er nok det eneste. Ifølge ægteparret var det svært at falde i søvn den første nat i lejligheden. - Vi lå bare og smilte og følte os så heldige og lykkelige, så vi næsten ikke kunne falde i søvn den første nat, fortæller ægteparret smilende, der ser frem til et godt naboskab med de andre beboere i byhuset. Der blev afholdt et beboermøde for ikke så lang tid siden hvor vi alle fik mødt hinanden, og vores indtryk er, at vi alle kommer til at respektere og tage hensyn til hinanden som naboer. Medea Frederiksen, mef@ini.gl

Kristiane aamma Poul Leander Sisimiuni inissiarsuarni nutaarluinnarni initaartik nuannareqaat.

Kristiane og Poul Leander er lykkelige over at have fået en splinterny lejlighed i Sisimiut. (Assiliisoq / Foto: M. Frederiksen)

I slutningen af januar fik Kristiane og hendes familie nøglerne til en helt ny lejlighed i et af Sisimiuts nye byhuse, som Illuut a/s har fået opført. Vi har besøgt Kristiane og spurgt hende om hvad hun synes om det nye byhus, som i øvrigt har rekorden i tæthed. - Kom indenfor, vi er heroppe! Kristiane ser smilende ned fra afsatsen oppe på 3. etage. Kristiane og hendes mand, Poul Leander, og deres søn Angunnguaq flyttede pr. 1. februar ind i en splinterny lejlighed i det første af de tre byhuse i Sisimiut. Illuut a/s har fået opført byhuset og boligselskabet a/s INI administrer de foreløbig 12 nye boliger og endnu 24 boliger forventes at stå indflytningsklare i løbet ad året. Jeg træder ind i en stor og lys entré, tager overtøjet af og følger Kristiane ind i stuen hvor køkkenet også er. Der dufter af ny lejlighed. Da vi sætter os ned spørger jeg Kristiane om hvad hun bedst kan lide ved lejligheden. - Jeg elsker vores nye udsigt, svarer Kristiane og tilføjer, at hun tilmed har fældet glædestårer et par gange over den flotte udsigt fra stuen. - Og så er jeg generelt bare glad for alt ved lejligheden. Før boede vi i en gammel og nedslidt blok og har bare

(Assiliisoq / Foto: M. Frederiksen)

Dybt taknemmelige lejere

isaavik marts 2014

29


1

3

Najugaqartut oqartussaaqataanerulernissaannut tunngasunik Birte pikkorissartarlunilu aamma aallussinikooqaaq, inissianilu najugalippassuit tassuunatigut aamma pulaartarnikuullugit.

1

2

(Asseq nammineq pigisaq)

I llunut q o to a im is il u ll u n ia s is in Taamatut taaguutilimmik soraarummeerfissaqartuuppat, Birte Kielsen qangali taamatut angusereeraluarpoq. Birte Kielsen, issiavimminit nikuippoq, ullaakkorsiorrattullu oqalullutillu illarrateruttorlutik tamarmik nipaarupput. INImi Sullitanut pisortaq eqqissisimarpasittoq, isaali uummaarissut, ataatsimiinnermi eqqartugassat pillugit oqalulerpoq. - Ukiuni 44-ni ineqarniarnermut illoqarniarnermullu tunngasunik suliaqarpunga, angerlarsimaffippassuillu pulaaqattaartarnikooqaakka, Birte Kielsen maannakkut allaffimminut ingilluni kiisami imminut tunngasunik eqqartuisitaasussanngorluni oqarpoq. INImilu ingerlaaseq sunniuteqarfigerusoqaa: - Inuppalaartumik ingerlatsisiler­ nissaq angorusuppara, anisitaasartut ikilisillugit, Birte oqarpoq. Aammali anisitsinermut atatillugu aningaasartuutit ineqartunit akilerneqartarnerat unitsikkusoqaa. - Ukiumut 6 mio. kronet anisitaasimasut inisseqqittarnerannut an30

isaavik marsi 2014

ingaasartuutaasartut ineqartunit matuneqartarnerat unitsikkusukkaluarpara, Birte Kielsen oqarpoq. Isumaqarporlu aningaasat inuiaqatigiinnit allatut matussuserneqartalertariaqartut. Birte Københavnimi Hausergademi GTO qullersaqarfeqarallarmalli teknisk assistentitut ilinniarnerminut atatillugu misiliilluni sulinini aallartikkamiulli nunatsinni illuliassanut attuumassuteqalerpoq. - Taaguut ”Illorput” atsernikuuvara, taamani ”Illu” atorniaraluaraat illuutigisutut misinnarnerussammat siunnersuutigigakku ”Illorput” atorneqassasoq, Birte oqarpoq.

BSU BSUmi illut nalunaarsorneqalermata teknikkimut tunngasunik suliaqartareerluni, ineqarnermullu tunngasunut immikkoortortaqarfinni aqutsisuusareerluni, A/S INIllu aallartisarneqarneranut suleqataasareerluni BSUmut immikkoortortaqarfimmi ningiunngornerminut atatillugu nunarput tamaat BSUmik illulianik mis-

issueqataavoq, pulaaqattaaqataallunilu nalunaarsueqataalluni. - Upernaviup nunaqarfittai siulliullugit tamaasa nalunaarsuiffigaagut, Birte Kielsen oqarpoq. Namminerlu angummi, niuertoruseq Ole Nielsenip, Upernaviup eqqaani atorfeqarnera pissutaalluni taavani inunngorlunilu peroriartorami inuit qanilaarneri sunnertiffigisimarpasippai. - Taavani inuit qanilaarlutillu nuannersuupput, taamaattumillu nunaqarfiit tamangajaasa peroriartorfigisimanngikkukkit ataatannik ilaqutaqarfigigakkit, Upernavik Kujallerlu inunngorfigalugulu peroriartoqqaarfigigakku tikitannut aliannaartaqaanga, Birte Kielsen oqaluttuarpoq. Meeqqat unnuakkut angalaartut aliannaarfigeqai - Avannaani seqerngup kaaviinnarnerani meeqqat unnuaarullutik inooqataasarput, tamanna paarinerluinerunngilaq, qangarsuummalli seqerngup kaaviinnarnerani ileqquulluni, Birte oqarpoq. BSUmi illuutillit 4.500-it missaannik amerlatigisut taamanikkut

2 Birte angajoqqaanilu aqqalunilu, meeqqani talerperleq angajoqqaavisa panissiarisimasaat assimi ilaavoq. (Asseq nammineq pigisaq)

3 Birte, Thomas Isbosethsen, Kristoffer Petersenilu aasaanerani Vejle Idrætsskolemi peqatigiiffimmi aqutsisutut pikkorissaqataasimavoq. (Asseq nammineq pigisaq)

4 Boligchefit naapisimaarnerannit asseq, Birte qullerni saamerliulluni nikorfavoq. (Asseq nammineq pigisaq)

5 Birte Avannaani kommunalbestyrelset suleqatigiiffianni siulittaasuuvoq, uani saarlerni saamerliuvoq. (Asseq nammineq pigisaq)


1

5

Birte har også haft ansvaret for beboerdemokrati, og har i den forbindelse været på kurser og har besøgt rigtig mange beboere i lejlighederne. (Privat foto)

4

2 Birte sammen med sine forældre og lillebror, den helt til højre blandt børnene er forældrenes plejebarn. (Privat foto)

Professor i huse og lejligheder

3 Birte har sammen med Thomas Isbosethsen og Kristoffer Petersen deltaget i et sommerkursus som foreningsleder i Vejle Idrætsskole. (Privat foto)

4 Billede af boligcheferne, der er samlet. Birte er øverst til venstre. (Privat foto)

5 Birte som formand for kommunalbestyrelserne i Nordgrønland, hun står forrest til venstre. (Privat foto)

Hvis man kunne blive eksamineret i denne titel var Birte Kielsen for længst bestået. Birte Kielsen, rejser sig fra sin stol og alle medarbejderne, der snakker og griner under den månedlige fælles morgenmad bliver tavse i samme sekund. Den rolige kundedirektør med de livlige øjne åbner hermed det forestående møde. - Jeg har arbejdet med boliger i 44 år, og har derigennem besøgt rigtig mange hjem, siger Birte Kielsen, der nu sidder på sit kontor, og er blevet tvunget til at tale om sig selv. Hun vil gerne have en indflydelse på INI: - Jeg vil gerne opnå at selskabet køres på en mere medmenneskelig måde og mindste antallet af dem der smides ud af deres boliger, siger Birte. Ligeledes vil hun gerne arbejde for at andre end lejerne, skal betale for at have udsatte lejere til genhusning i boligafdelingerne. - De 6 mio. kroner det koster at have de udsatte til genhusning i boligafdelingerne betales i dag af boligafdelingerne, det vil jeg arbejde for at stoppe, siger Birte

Kielsen. Hun mener, at samfundet samlet bør betale for genhusningen af de udsatte. Siden Birte kom i praktik, som teknisk assistent i GTO’s hovedkvarter i Hauserdage i København, blev hun indviet i boliger i Grønland. - Jeg har navngivet ”Illorput”. Dengang ville de kalde huset for ”Illu”, men jeg mente, at folk ville få mere ejerskabsfølelse, hvis vi kaldte den for ”Illorput”, der betyder ”vores hus” forklarer Birte.

BSU Efter at have arbejdet med det tekniske, været afdelingsleder i boligafdelinger, og været med til opstarten af A/S INI fik Birte mulighed for at blive leder af afdelingen for BSU huse, som på det tidspunkt skulle få registreret alle BSU husenes stand på landsbasis. På den måde deltog hun i rapporteringen af husenes stand. - Vi startede projektet med at rapportere husene i Upernaviks bygder, siger Birte Kielsen. Hendes fader Ole Nielsen har væ-

ret handelsforvalter i bygderne i området, hvor hun derfor er født og opvokset omgivet af varme og rummelige mennesker, der helt sikkert har haft indflydelse på hendes personlighed. - Folk fra området er dejlige og varme mennesker, og da jeg enten har boet i bygderne under opvæksten samt for øvrigt er født og har livet mine første år i Upernavik Kujalleq, var det nogle glædelige gensyn alle sammen, siger Birte Kielsen. I bygderne genså hun børn der var oppe til langt ud på natten. - Når solen er fremme døgnet rundt i Nordgrønland om sommeren, har det fra gammel tid været normalt, at man vendte døgnrytmen, og det har intet med misrøgt af børn at gøre, forklarer Birte. På denne tur fik Birte besøgt 4.500 BSU huse i hele landet. isaavik marts 2014

31


6

7

Realeksamen naammassigamikkuli Nuummi ukiuni 40-ngortorsiortut. (Asseq nammineq pigisaq)

7 6

Birtep nunarput tamakkerlugu pulaaqattaarfigivai.

Illut normulersorneri Birte teknisk assistentitut naammassigami Nuummi sulileqqaarpoq. Narsarsuarmi inissiarsuit nutaakannertut tikippoq, Tuapannguani inissiat pilerput, Blok P atulereerluni Qapiarfiusaarlu sanaartorneqaleruttorpoq. - Inissiat suliffeqarfiillu ikuallannaveersimanissaat anguniarlugu sulisuuvunga, taavalu Nuummi, Kapisilinni, Qeqertarsuatsiaani, Qoornumi, Narsaq aamma Kangermi illunik B-normulersuisuuvunga, Birte oqarpoq nangillunilu: - Taamaattumik panikka pingasut oqarfigisarpakka toquguma ilivera B normuliinnaqqullugu, Birte illarluni oqarpoq. Birte 1973imi Danmarkimi arkitektinngorniarluni aallartikkaluarpoq Apollo Lynge katereerlugu. Aappassaanilli meerartaaramik ilinniarnini taamaatillugu Aasianni Byggelederassistentitut sulilerpoq. - 1979imi pingasunik paneqalereerlunga Aasianniit Qasigiannguianut nuuppugut, angajoqqaakka utoqqalineranni najorusullugit, ernuttaminnillu qanitaqarnissaat pingaartikkakku, Birte Kielsen oqarpoq. 32

isaavik marsi 2014

Politik asanninnerlu Arnaa Olsvig’ikormiut ilagigamikku utoqqalinerminnut atatillugu Qasigiannguanut nuussimagamik. - Aasianni Siumut aallartimmat peqataaffigaara, Qasigiannguanilu kommunalbestyrelsemi ilaasortatut Siumut sinnerlugu ukiuni arlalinni sulivunga, Birte oqarpoq. Avannaamioqatigiinnilu ukiuni arlalinni siulittaasuulluni KANUKOKAmi siulittaasoq Anders Kielsen aapparileramiuk 1988imi Nuummut nuuppoq. Taamaasinerani ukioq sioqqullugu uinilu siulleq avissimalereerlutik. - Nuummi Ineqarnermut Pisortaqarfimmi immikkoortortaqarfimmi pisortanngorpunga, Birte Kielsen oqarpoq. 1989imi Anders Kielsen Paamiuni borgmesterinngormat Birte Paamiormiunngorpoq. - Ukioq ilivitsoq Paamiuneereerluta Andersilu katippugut, oqarpoq.

INI ernuttallu 1994imi aasakkut nappaassuaq kræfti nappaatigilersimagaluarpaa. - Ukiakkut Rigshospitalimut suliaritikkiartoreerlunga decembarip aallaqqaataaniit A/S INImi allaffimmi pisortanngorpunga. Taamaalilluni Birtep sulinini tamakkerlugu inissianut illunullu

8

tunngasunut sulereerluni 2012imi taartaagallartutut INImi sullitanut pisortanngorpoq, ukiakkullu atorfigilerlugu. - Malunnarpoq INI pilersinneqaramili assut qallunaarpaluttumik kippaarissumillu ingerlanneqarnikuusoq, inuppalaassuseq katallugu, Birte oqarpoq. Inuppalaarnerusumillu ingerlatsilernissaq assut uummateqarfigaa. - Aamma ineriartornermut malinnaatinneqanngitsumik inissiat aserfallatsaalinermut aningaasassaralui allanit nerineqartuartut maluginngitsuunngilai. Tamakkua allarpassuillu ineriartorteqqitassaasut Birte Kielsenip eqqumaffigai, sulilu takorluugaqarluarpoq, naak aprilip 25ni 65inik ukioqalertussaagaluarluni. - Sisamanik ernutaqalernikuuvunga, sulineralu sivitsussallugu piareersimaffigaara, taamaattorli aamma utoqqalinersiuteqalernissannut aallutassaaleqinngeqaanga, Birte Kielsen oqarpoq. Else Løvstrøm, ell@ini.gl

Birte guitarertarpoq, qanittukkullu nutaamik sungiusaatissaminik guitarertaaqqippoq, aamma nuutersorluni pattanneq ilinniarpaa. (Asseq nammineq pigisaq)

8 Birte ernuttami niviarsiarartatuaat aapparalugu. Birte aamma ammerisarlunilu nammineq kalaallisuuliortarpoq. (Asseq nammineq pigisaq)

9 Birte Siumumi siulersuisuunerni ilaasortaanikuuvoq. (Asseq nammineq pigisaq)

10 Birte pingasunik paneqarpoq sisamanillu ernutaqarluni. (Asseq nammineq pigisaq)

11 Birte Anders Kielsenilu Birtep ernutaa Nicklas kuisimmat. (Asseq nammineq pigisaq)


6

10

Her fejres 40 årsdagen for dengang de fik deres realeksamen. (Privat foto)

7 Birte spiller guitar og har for nylig købt sig en ny guitar som hun kan øve sig på, hun øver sig også i at spille med noder på klaver. (Privat foto)

8 Birte sammen med den eneste pige af hendes børnebørn. Birte ordner også skind og laver selv nationaldragter. (Privat foto)

9 Birte har været medlem af Siumuts hovedbestyrelse. (Privat foto)

10 Birte har tre døtre og fire børnebørn. (Privat foto)

11 Her er så Birte og Anders Kielsen til hendes barnebarn Nicklas’ dåb. (Privat foto)

9

B numre på huse Da Birte blev uddannet som teknisk assistent blev hun ansat i Nuuk. Blokkene på Narsarsuaq var forholdsvis nye, Tuapannguit var ved at blive bygget, Blok P var bygget, mens Qapiarfiusaaq/ Radiofjeldet blev bygget. - Jeg var ansat til at have brandtilsyn med boliger og institutioner, mens jeg skulle sætte B numre på husene i Nuuk, Qeqertarsuatsiaat, Qoornoq, Kapisillit, Narsaq og Kangeq, siger Birte og tilføjer: - Derfor plejer jeg at sige til mine tre døtre, at de blot kan sætte et B nummer på min grav, når jeg dør, siger hun grinende. I 1973 begyndte Birte ellers at tage en uddannelse som arkitekt i Danmark, efter at have giftet sig med Apollo Lynge. Men, da hun fødte sin anden datter under uddannelsen besluttede hun at blive ansat som byggeleder assistent i Aasiaat i stedet for. - I 1979 efter at have fået tre døtre flyttede vi til Qasigiannguit dels for at være i samme by som mine forældre, der dermed kunne få mulighed for at være i nærheden af deres børnebørn, forklarer Birte Kielsen. Politik og kærlighed Forældrene var flyttet til Qasigiannguit, for at blive gamle der,

fordi moderen er fra Olsvig familien i byen. - Jeg var med til at starte Siumut op i Aasiaat, og jeg arbejdede som folkevalgt i kommunalbestyrelsen i mange år i Qasigiannguit, siger Birte. Efter i en årrække at have været formand for kommunerne i Nordgrønland blev hun kæreste med formanden for KANUKOKA Anders Kielsen, som dermed var årsag til at hun flyttede til Nuuk i 1988 – efter at være blevet skilt fra sin første mand, året før. - Jeg blev ansat som afdelingsleder i Boligdirektoratet, siger Birte Kielsen. Hun flyttede så til Paamiut med døtrene, da Anders Kielsen blev borgmester i Paamiut i 1989. - Anders og jeg blev gift efter at have boet i Paamiut i et år, forklarer hun.

INI og børnebørn Birte fik konstateret kræft i sommeren 1994. - Efter at have opholdt mig i Rigshospitalet om efteråret blev jeg ansat som kontorchef hos A/S INI pr 1. december. Således efter at have brugt hele sit arbejdsliv på boliger blev Birte fungerende kundedirektør hos INI i 2012, hvor hun permanent fik stillingen om efteråret.

11

- Det kan tydeligt mærkes, at INI er blevet kørt meget firkantet og meget dansk, samtidig med at man undervejs har mistet ethvert menneskeligt aspekt i selskabet, siger Birte. Birtes hjertesag er at få selskabet til at blive mere medmenneskelig i det daglige. - Jeg har heller ikke undgået at ligge mærke til at pengene, der kan bruges til renovering af boligerne ædes op af helt andre sager, siger hun. Disse og en masse andet der skal videreudvikles er Birte Kielsen opmærksom på, og hun har stadig en hel del versioner, selv om hun fylder 65 år den 25. april. - Jeg har fået fire børnebørn, og jeg er parat til at forlænge mit arbejde, men når det er sagt, så vil jeg heller ikke kede mig, når jeg først bliver pensioneret, siger Birte Kielsen. Else Løvstrøm, ell@ini.gl

isaavik marts 2014

33


Attartukkamik qanoq atuisinnaatitaasoqarpa? Nalunngiliuk inissiami attartukkami allanngortiterinissaq pitsanngorsaanissarlu periarfissaareermat? Periarfissarli taanna attartukkani tamani atuutinngimmat, allanngortitsiniaraanni pitsanngorsaaniaraannilu tamanna INImut qinnutigineqaqqaartussaavoq. Attartukkamik allanngortiterisinnaanermut paasissutissat quppersagaaqqamiittut INIp saaffiginnittarfiini aammalu nittartagaani pissarsiarineqarsinnaapput. Paasissutissani piumasaqaatit tamarmik erseqqissumik allassimapput, ilaatigullu allassimavoq allanngortiterineq minnerpaamik 2.000 kr.-inik annerpaamillu 50.000 kr.-inik akeqassasoq, aningaasartuutillu attartortup nammineq akiligassarai. Attartugaq qimanneqalerpat pitsanngorsaasoqarsimallunilu, pitsannguinerup nalinga utertinneqarsinnaavoq. Taassumali nalinga pitsannguinerup akuerineqarneraniit qaammammut 1%-imik appartinneqartarpoq (quppersagaaqqami assersuut takuneqarsinnaavoq). Pitsanngorsaanermi attartukkap atortui pioreersut peerneqarsimappata, taakku nalinginnaasumik aamma ilanngaatigineqartarput. Akuerineqaqqaarani allanngortitsitsoqarsimappat akiligassiineq piumasarineqarsinnaavoq. Allanngortiterinissaq imaluunniit pitsanngorsaanissaq qinnutigineqarpat nassuiaatit makku ilanngunneqarsimassapput:

• Termostatsventilinik ikkussuineq • Illup iluani oqorsaaqqinneq • Perusuersartarfinni, igaffinni, igalerni uffartarfinnilu imermut nillertumut uunartumullu akoorissutinik taarsersuineq • Igaffimmi, igalermi uffartarfimmilu errorfinnik, pequtinik nerriviusallu pladetaannik taarsersuineq • Qaammaqqutinik kiisalu innaallagissamut ikkuffiit saniatigut ikkuffinnik allanik ikkussuineq • Radiatorinik aalaakkaasunik ikkussuineq • Aalamik milluaatinik silaannarissarfilinnik ikkussuineq • Sikaavinnik, atisaasivinnik igalaallu saavini pladenik ikkussuineq • Aneerasaartarfiliorneq • Aneerasaartarfinni assiaqusersuineq, aneerasaartarfinni matusineq imaluunniit aneerasaartarfiit qulineqarnerat • Inini allerni aneerasaartarfiit nunamut tunngasut peerlugit aneerasaartarfivimmik taarserneqarnerat • Igalaanik ilorlernik ikkussuineq • Matserfinnik matusineq ikkussinerluunniit • Kissarsuummik sarfartornikitsumik taarsiineq • Innaallagissamut ikkuffeqarfimmik imaluunniit radiatorimik innaallagiamoortumik ikkussineq • Uffarfimmik peersineq

• • • • • •

Allanngortiterinissamut pitsanngorsaanissamulluunniit paasissutissami aamma erseqqissumik oqaatigineqarpoq, ukiut arfineq pingasut qaammatillu sisamat iluanni attartugaq ataasiaannarluni allanngortiterneqarlunilu pitsanngorsaavigineqarsinnaasoq.

Teknikkimut tunngasut Aningaasartuutissanut tunngasut Atortut kissaatigineqartut Atortut pitsaassusiat Qalipaatit atorneqartussat Suliap piffissalersorlugu pilersaarusiornera

Attartukkamik allanngortiterineq pitsanngorsaanerluunniit ingerlanneqassappat suut pineqarnersut, Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaanni allattorneqarsimapput, makkulu pineqarput:

34

isaavik marsi 2014

Ole PL Petersen, olp@ini.gl


Hvor meget kan man med en råderet? Vidste du at det er en mulighed for at lave ændringer eller forbedringer i ens lejemål? Men da denne mulighed ikke gælder i alle lejemål, skal man ansøge INI om ændringer eller forbedringer. En folder om råderet med informationer kan man få i INI’s boligbutikker eller hjemmeside. I disse informationsfoldere står alle krav klart og tydeligt, og bl.a. står der, at en forbedring skal koste mindst 2.000 kr. og højst 50.000 kr. og at lejeren selv skal betale. Hvis der har været forbedringer på lejemålet og den opsiges, kan forbedringsværdien udbetales. Men beløbet bliver nedskrevet med 1 % pr. måned i det tidspunkt forbedringsarbejdet bliver godkendt (se eksempel i folderen). Hvis forbedringsarbejdet medfører, at eksisterende installationer eller bygningsdele nedtages, bliver omkostningen fratrukket værdien af forbedringsarbejdet. Man kan komme til at betale erstatning af forbedringer udført uden tilladelse. Hvis man ansøger om ændringer eller forbedringer skal disse beskrivelser inkluderes: • • • • • •

Teknisk beskrivelse Økonomisk beskrivelse Ønskede materialer Kvaliteten på materialer Farver der skal bruges Tidsplan for arbejdets udførelse

Ifølge Selvstyrets bekendtgørelse ser listen for forbedringsarbejde sådan ud:

• Installation af termostatventil • Indvendig efterisolering • Udskiftning af installationer, toilet, vaske og blandingsbatteri • Udskiftning af inventar, skabe og bordplade i køkken, bryggers, bade- og toiletrum • Opsætning af belysningsarmatur samt ekstra stikkontakter • Opsætning af fast monteret radiator • Opsætning af emhætte med aftræk • Opsætning af garderobeskabe og vinduesplade • Etablering af udestue • Etablering af altanafskærmning, altanlukning eller terrasseoverdækning • Nedtagning af fransk altan i stueplan og etablering af terrasse som erstatning herfor • Montering af forsatsvinduer • Blænding eller etablering af dør • Udskiftning til energibesparende komfur • Opsætning af el-panel eller -radiator • Nedtagning af badekar Desuden bliver der i informationsfolderen gjort klart og tydeligt, at man kun kan lave ændringer eller forbedringer en gang i løbet af 8 år og 4 måneder under lejemålet. Ole PL Petersen olp@ini.gl

Nalunngiliu

k…

kissarsuut eqqo rtumik inissinn eratigut innaallagissamik sipaassagavit. Sakkortunerpaamut qala tsiteriarlutit, sa pinngisamik sakkukitsumut qalaartitsillutit, ne risassat aapatinnagit.

Vidste du ...

at du sparer el ved at indstille kogepladen rigtigt. Bring i ko g ved højeste tr in og kog derefter videre ved lavest mulig e trin, uden at maden går af kog.

isaavik marts 2014

35


Nutsernermi ­naatsorsuinerit sivisusinnaasarput Nutsernerup kingorna qularnaveeqqusiissutinik utertitsiniarneq sivikitsuinnaaneq ajorpoq. Sunaliuna piffissartornartartoq? Inissiaq qimanneqaraangat nutsernerup kingorna naatsorsuisoqartinnagu inissiaq misissorneqariarluni nalinginnaasumik iluarsartuunneqartarpoq, tamannalu qanoq sivisussuseqartarnera ineqarnermut siunnersortip Amalia Møllerip oqaatigiuminaatsippaa. - Inissiamik inuerussimasoqartillugu qularnaveeqqusiissutinut tunngatillugu naatsorsuinerit sivisussusaat assigiinngillat, naatsorsuinerit aallartitsinnagit inissitassarpassuaqartarami. Inissiap qimanneqartup qanoq issusaa, qanorlu suliassaatiginersoq kiisalu pappiliarsornertai pissusissamisut ingerlanersut aamma apeqqutaasarmata, Amalia Møller, Qeqqani suleqatigiinnut akisussaasoq nassuiaavoq. Ineqarnermut siunnersortip ilallugu nassuiaatigaa, attartortuusimasup attartornissamut isumaqatigiissummiit qanoq sukkatigisumik pituttorsimajunnaarnissaa aamma apeqqutaasartoq. - Inissiaq qimanniarlugu aalajangeraanni tamatigut qaammat ataaseq sioqqullugu nalunaarutigineqartartussaavoq. Assersuutigalugu; attartortoq februarip qaammataata iluani, 3. februar imaluunniit 28. februar, inigisani qimanniarlugu nalunaaruni, ineqarnermut akiligassaq qaammatip tullianoortoq, tassa marts 2014 akiligassarissavaa, qaammat sioqqullugu nalunaaruteqarnini pissutigalugu, Amalia erseqqissaavoq ilassuteqarlunilu: - Qaammatip ilaannaa inissiaq najoraluarlugu, qaammammut akiliutaasartoq tamaat akilis36

isaavik marsi 2014

savaa. Aatsaallu tamatuma kingorna najugaqartuusimasoq attartornermut isumaqatigiissummiit pituttorsimatitaajunnaassaaq, qimatsinermilu pappiliarsornerit inaarutaasumik suliarineqarsinnaalersarlutik. Pappilissat amigarunik suliaq sivisunerussaaq Inissiaq inuerunnikoq iluarsartuunneqalersinnagu INImi nakkutilliisut suliakkiutiminnut aningaasartuutissanut missingersuusiortarput, inissiamilu suliassat allatsittarpaat suliaqartussallu suliami nalingi allattoriarlugit INImut akiligassaq ingerlateqqittarpaat. - Suliakkiutit allagartartai sulianullu akiligassat allagartai INIp aningaasaqarnermut immikkoortoqarfianut ingerlateqqinneqarsimatillugit aatsaat nutsernermi naatsorsuinerit suliarineqarsinnaasarput. Suliakkiutit allagartartaa suliarineqartunulluunniit akiligassat allagartartaa ataasiinnarluunniit amigaatigineqarpat, nutsernerup pappiliarsornertaa kinguaattoorsinnaasarpoq, Amalia Møller nassuiaavoq, ilassutigalugulu INIp nutsernermi naatsorsuutit sapinngisamik qaammatit pingasut iluanni naammassereersimaniartaraat. - Inissiap qanoq suliassaatiginera, pappiliarsornerillu tamarmik apeqqutaapput, Amalia naggasiivoq. Medea Frederiksen mef@ini.gl


Flytteafregninger kan tage tid Det kan tage tid at opgøre depositummet og udbetale eventuelle tilgodehavender til fraflyttede lejere. Hvad er det der tager tid? Når en lejlighed fraflyttes skal den inspiceres og istandsættes før der kan laves en flytteafregning og det er ifølge boligrådgiver Amalia Møller svært at sætte tid på hvor lang tid det tager. - Med hensyn til depositum er det meget forskelligt hvor lang tid det tager at afregne, fordi der er mange ting der skal på plads før vi kan afregne. Det afhænger blandt andet af lejlighedens stand og hvor lang tid det tager at istandsætte lejligheden og om alt papirarbejdet går som det skal, forklarer Amalia Møller, som er team ansvarlig i Qeqqa. Boligrådgiveren forklarer ligeledes at det også kommer an på lejerens frigørelse af lejekontrakten. - Der er jo altid én måneds opsigelse. Det betyder, at hvis en lejer opsiger sin lejlighed den 7. i en given måned, så kan lejer blive i lejligheden indtil den 7. den efterfølgende måned, men det betyder så også, at lejer kommer til at betale en hel måneds husleje mere, påpeger Amalia og tilføjer: - Selvom lejer er ude af lejligheden den 7., så skal lejer betale en hel måneds husleje. Og først derefter bliver lejeren frigjort fra lejekontrak-

Ineqarnermut siunnersorti suleqatigiiaanilu ataqatigiissaarisoq Amalia Møller. Boligrådgiver og teamkoordinator

ten og afregAmalia Møller. ningen kan (Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen) påbegyndes alt efter om lejligheden er færdigistandsat. For at en lejlighed kan blive istandsat, skal INIs inspektører lave rekvisitioner til det arbejde der skal udføres i lejligheden og håndværkerne skal lave fakturaer på det arbejde de laver. - Disse rekvisitioner og fakturaer skal INIs økonomiafdeling have afsluttet før flytteafregningen kan laves. Hvis der bare er en enkelt rekvisition eller faktura der mangler, kan hele processen med at lave en flytteafregning blive forsinket, forklarer Amalia Møller og tilføjer, at INI så vidt muligt bestræber sig på, at færdigopgøre fraflytningssager indenfor tre måneder. - Men det kommer som sagt an på lejlighedens stand, lejerens historik og papirarbejdet. Der er mange ting der skal på plads før vi kan afregne, slutter Amalia. Medea Frederiksen mef@ini.gl

isaavik marts 2014

37


k…

Nalunngiliu

rlortussaunniit naqqa na lu ul vi iti ts ka si igap % angullugu equngappat, 50 qa aq N . at m am tit. ik atuinerussaa innaallagissam

Vidste du ...

skal være r pandens bund le el s en yd gr at r bulet, bruen er skæv elle plan. Hvis bund mere el. ges op til 50 %

Suleriuseq nutaaq piareersarneqarpoq Inissiamik qimatsisoqarsimatillugu INImi suleriuusissaq nutaaq nuna tamakkerlugu atuutsinneqalilersoq, nakkutilliisup Kristine Christensenip nalunaarutigaa. Suleriuutsip nutaap inissianik qimatsisoqarsimatillugu sullissineq sukkanerusumik ingerlanneqarsinnaanissaa qulakkiissavaa. Suleriuuseq nutaaq atorlugu inissamik qimatsisoqarsimatillugu nutsernerup kingorna pappiliarsornerit sukkanerusumik naammassineqarsinnaanngornissaat naatsorsuutigineqarpoq, inissiap qimatap suliassartai nalinginnaasumik iluarsartuussinerinnaappata aammalu ingerlatsiveqarfiup akiligassarisimappagu. Inissiamik qimatsisoq aseruisimanngikkuni, sukkanerusumik qimatsinermi pappiliarsornerit matuneqarsinnaalissapput. Aseruisimasoqartillugu piffissaq sivisunerusoq atorneqassaaq. Medea Frederiksen mef@ini.gl

Kristine Christensen. (Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

Ny arbejds­ gang på vej Inspektør Kristine Christensen meddeler, at en ny arbejdsgang, som skal sikre hurtigere sagsbehandling indenfor flyttesager, er under implementering. Med den nye arbejdsgang skal selve papirarbejdet i forbindelse med flytteafregninger, fremover gerne kunne blive afsluttet hurtigere i hele landet, så længe der er tale om fraflyttede lejligheder der kun skal normalistandsættes og istandsættelser som bliver dækket af boligafdelingen. Hvis der ikke er blevet ødelagt noget i den fraflyttede lejlighed, vil selve papirarbejdet kunne blive afsluttet hurtigere. Hvis der er ødelæggelser i lejligheden vil papirarbejdet tage længere tid. Medea Frederiksen mef@ini.gl

38

isaavik marsi 2014


Pisiniarfigiuminartoq, nioqqutit akigissaartut akianullu umiarsuakkut nassiunnera ilaajuaannartoq Nemt at handle, gode priser og altid inkl. skibsfragt

Pilersuisumi pitsaasunik neqerooruteqartuaannarpoq

st,

la

v

pr

is

Altid mange gode tilbud i Pilersuisoq

Fa

isaavik marts 2014

39


Inissialerisut allaffiat Aqqartarfik blok 1-imi. Ejendomsservicefolkenes kontor i Aqqartarfik blok 1.

Inissialerisut malinnaaffigalugit

(Assiliisoq : M. Frederiksen)

Marlunngornermi ullaakkut isseqisoq Aqqartarfik blok 1-imut inissialerisut allaffiannut apuuppunga. Inissianik nakkutilliisoq inissialerisullu marluk igaffeeqqami suliassatik eqqartorujoorpaat. Ippassaammat suliatik sumut killinnersut ullormullu suliassat suuneri eqqartorpaat. Naliginnaasumik inuit sisamaallutik Namminersorlutik Oqartussat inis40

isaavik marsi 2014

siaataat Sisimiuni 700-t missaanniittut isumagisaraluarpaat, ullumikkulli ataaseq napparsimagami sulinngilaq. - Ullaat tamaasa issiaqatigiilluta suliagut killiffissiortarpagut. Marlunngornerit tamaasa inissiat inoqanngitsut pappiliami listimi allaqqasut tulleriiaartarpagut. Suliarineqarnersut, iserterfigineqalernersut allallu, inissianik nakkutilliisoq Johannes

Schmidt ulluinnarni inissialerisut allaffeqarfianut Aqqartarfimmiittumut akisussaasoq nassuiaavoq. Inissiat inoqanngitsut pappiliami allattorsimasut tulleriiaareerlugit Johannes oqarpoq, Kaalilu qulingiluanut ataatsimiigiaataa allaffeqarfiliassallutik. Sivitsunngitsoq inissialerisoq Karl Karlsen, Kaali, inissialerisunillu na-


Inissialerisut kaffisortarfeeqqaminni ullaat tamaasa suliassatik eqqartortarpaat. Ejendomsservicefolkene også kaldet viceværter, sætter sig hver morgen sammen for at drøfte opgaverne.

Inissialerisut sulliveeraat. Ejendomsservicefolkenes lille værksted.

Johannes Kaalilu ataatsimiigiannginnerminni inissiamik alakkartigassaqarput. Johannes og Karl har en lejlighed der skal inspiceres inden tomgangsmødet.

Tuapannguanut inissiat ilaannut iserput. De går ind i en lejlighed i Tuapannguanut.

(Foto: M. Frederiksen)

En dag som vicevært En råkold tirsdag morgen ankommer jeg til ejendomsservicefolkenes kontor i Aqqartarfik blok 1. En ejendomsfunktionær og to ejendomsassistenter sidder i kaffestuen og drøfter deres opgaver. Hvor langt er man nået med gårsdagens opgaver og hvilke opgaver venter der i dag. Normalt er de fire mand om at servicere Selvstyrets omkring 700 lejeboliger i Sisimiut, men i dag er de kun tre, da én af deres kolleger har meldt sig syg. - Hver morgen sidder vi og drøfter status på vores opgaver og hver tirsdag gennemgår vi listen over tomgangsboliger. Det er som navnet angiver, tomme lejligheder. Vi gennemgår istandsættelsesprocessen og hvornår de bliver indflytningsklare med mere, forklarer ejendomsfunktionær Johannes Schmidt, der har det daglige ansvar for driften af ejendomsserviceafdelingen i Aqqartarfik. Efter at have gennemgået listen over de tomme lejligheder, siger Johannes at han og Karl skal til tomgangsmøde på hovedkontoret klokken ni. Kort efter gør ejendomsassistent Karl Karlsen og hans nærmeste overordnede Johannes Schmidt sig klar til at tage til tomgangsmødet. Deres kollega, ejendomsassistent Henrik Brandt Grønvold, bliver tilbage og skal passe kontoret og fortsætte sine opgaver imens. isaavik marts 2014

41


Inissiat inoqanngitsut pillugit ataatsimiinneq nakkutilliisunit, sullissisunit inissialerisuniillu peqataaffigineqartarpoq. På tomgangsmødet deltager inspektører, sagsbehandlere og ejendomsservicefolk.

kkutilliisoq Johannes Schmidt ataatsimiigiarnissaminnut piareersalerput. Suleqataat inissialerisoq Henrik Brandt Grønvold, suliani ingerlanniassagamigit allaffeeqqami paarsiutigissaaq saaffiginnittoqaqinammat. Ataatsimiigianngilaataa inissiaq inoqanngitsoq suliakkiutaasimasoq piariilernersoq Johannesip Kallillu alakkarterpaat. Matu parnaaqqasoq ammariarlugu kamippaajariarlutik inissiamut marlunnik sinittarfilimmut iserput inissiamilu suliakkiutaasimasut iluarsineqarsimanersut misissulerlugit. - Inissiaq iserterfigeriaannannguliivippoq. Annikitsualunnik aaqqitassaqalaarpoq, Karl Karlsen oqarpoq, kallerullu innertortunut ikkuffiit assiaqutilersimanngitsut tikkuarlugit. 42

isaavik marsi 2014

Misissuereernerup kingorna INIp qullersaqarfianut ataatsimiigiarput.

Ataatsimiinneq Ataatsimiinnermi Sisimiuni inissiat inoqanngitsut nakkutilliisunit, sullissisunit inissialerisuniillu team 8.1 aamma team 8.2.-meersunit tulleriiaarneqarput. Ataatsimiinnermi inissiat inoqanngitsut killiffissiorneqarput inissiallu inuerutilersut misissorneqartussallu nalunaarsorneqarput. Ullut misissuiffissat, inoqannginnerinut peqqutit, iluarsartuussinerit sumut killinneri inissiallu qaqugu iserterfigineqarsinnaanersut tamarmik allattorneqarput. Ataatsimiinnerup sivisussusaa minutsit 20-t sinningaanngilaa, tamatumalu kingorna Johannes Kaalilu al-

laffeeqqaminnut toqqaanaq uterput, suliassatillu nangillugit. - Naliginnaasumik suliassagut allattortaratsigit suliassanik allattorsimaffik naapertorlugu suliagut tulleriiaartarpagut. Saaffiginnissutit iluarsaassassanut tunngasut tamarmik tassunga allattarpagut, suliarereeraangatsigillu aamma tassunga allattarlutigit, Kaali nassuiaavoq, allattukkallu quppernerit arlaliusut takutillugit. Suliakkiussallu naammassinikut arlallit sinaanni ilisarnaateeqqat takussaapput. Medea Frederiksen mef@ini.gl


Nalunngiliu

k…

Naatsiat anniki tsumik imilerner isigut innaallagissam ik 30%-imik sipa ar sinnaavutit, naatsi aat qallerlugit im ilernerinut taarsiul lugu.

Vidste du ...

at du kan spare 30 % el ved at ko ge kartoflerne med lidt vand i sted et for den traditionel le metode, hvor kartoflerne er helt dæ kkede.

Inissialerisup Karl Karlsen, Kaalip, suliassat allattorsimaffii takutippai. Ejendomsassistent Karl Karlsen peger på opgavelisten.

Inissianik nakkutilliisoq Johannes Schmidt inissialerisorlu Karl Karlsen inissaq inoqanngitsoq alakkarpaat. Ejendomsfunktionær Johannes Schmidt og ejendomsassistent Karl Karlsen inspicerer en tom lejlighed.

Ullormut suliassanut tunngatillugu rekvisitioniliornissamut qarasaasiaq pinngitsoorneqarsinnaaneq ajorpoq. Computeren er nødvendig til at lave rekvisitioner til nogle af dagens opgaver.

Inden tomgangsmødet er der en tom lejlighed som Johannes og Karl skal inspicere. Makkerparret låser sig ind i den ubeboede tre-rums lejlighed, tager støvlerne af og går ind for at se hvordan istandsættelsesarbejdet skrider frem. - Lejligheden er næsten indflytningsklar. Kun småting mangler, siger Karl Karlsen og peger på nogle stikkontakter hvis dæksler mangler. Efter inspiceringen tager de direkte over til INIs hovedkontor for at holde møde.

Tomgangsmøde Under tomgangsmødet bliver de tome lejligheder gennemgået af inspektører, sagsbehandlere og ejendomsservicefolk fra team 8.1 og team 8.2. På mødet gennemgår man status på de tomme lejligheder og lejligheder der skal fraflyttes og inspiceres noteres. Synsdatoer, grunde til tomgang, status på istandsættelser og datoer for hvornår lejlighederne bliver indflytningsklare drøftes. Mødet tager ikke længere end 20 minutter og Johannes og Karl tager straks tilbage til viceværtkontoret, som mange stadig kalder det, og tager straks fat i de mange opgave der venter. - Normalt skriver vi alle vores opgaver ned på vores arbejdsliste og arbejder ud fra den. Her notere vi alle henvendelser vedrørende reparationer og lignende og markerer ud for de opgaver vi har lavet, forklarer ejendomsassistent Karl Karlsen og peger på en liste med flere sider. Ud for de færdiggjorte opgaver er der små markeringer. Medea Frederiksen mef@ini.gl isaavik marts 2014

43


Nammineq pigisatit nammineq isumagissassaraatit Inissialerinerup iluani kiffartuussisut, aamma viceværtitut taagorneqartartut, assigiingitsorpassuarnik suliaqartarput. Ullut tamaasa sorpassuarnut tunngasunik najugaqartunit saaffigineqartarput. Saaffiginnittoqaraangallu inissialerisut saaffiginnissummik isumaginnittartussaapput. - Suliassat ilaat nammineq suliarisinnaasarpagut, suliassalli ilaat sanasunut, ruujorilerisunut, innaallagissiortunut assigisaannulluunniit suliassaasarput, inissialerisoq Karl Karlsen oqarpoq. Najugaqartullu ilai inissialerisut suliassarinngisaannik saaffiginnissuteqarsinnaasarput. - Akulikitsukkaanik suliassarinngisatsinnik najugaqartunit suliakkeeriartoqarsinnaasarpoq, soorlu najugaqartut nammineq pigisaminnik oqimaatsulerisinniarsinnaasarpaatigut. Qanittumi aamma najugaqartut ilaannit sianer-

figitippugut, errorsivimmik igikkiartugassamik inaanniit aalleqquneqarluta, Karl Karlsen oqarpoq, nangipporlu: - Nassuiaagaangattalu najugaqartut nammineq pigisaannut tunngasunik uagut isumaginnissinnaanngitsugut, najugaqartut amerlanertigut isumalulertarput kamalertarlutilluunniit, taamaasigaangatalu nuanniitsunik oqaluffigitittaqaagut. Nuna tamakkerlugu inissialerisut sinnerlugit inissianik attartortut matumuuna ilisimatinneqarput, inissianik attartortut nammineq pigisatik nammineq isumagisassarigaat. Inissialerisut suliassat inissianut tunngasut taamaallaat suliarisinnaavaat. Medea Frederiksen mef@ini.gl

Du skal selv sørge for dine egne ting Ejendomsservicefolkene, også kaldet viceværter, laver rigtig mange forskellige ting. Hver dag får de henvendelser fra beboere om alt muligt. Så er det ejendomsservicefolkenes opgave at sørge for at få ordnet opgaven. - Nogle opgaver kan vi selv ordne, men nogle opgaver kan kun laves af professionelle fagfolk, siger ejendomsassistent Karl Karlsen. Men nogle beboere henvender sig ind i mellem vedrørende opgaver der slet ikke er opgaver for ejendomsservicefolkene. - Vi oplever tit at blive ringet op af beboere, der vil have os til at hente nogle af deres egne tunge ting og bære det ind eller ud af deres lejligheder. Forleden var der eksempelvis én der bad os om at komme og smide vedkommendes vaskemaskine ud, fortæller Karl Karlsen, og fortsætter: 44

isaavik marsi 2014

- Når vi så forklarer, at det ikke er vores opgave at tage os af beboernes egne private ting og sager, bliver beboerne oftest sure og gale og vi må lægge øre til mange ubehageligheder. På vegne af ejendomsservicefolkene landet over skal lejerne hermed gøres opmærksomme på, at det ikke er ejendomsservicefolkenes opgave at ordne eller på nogen måde at tage sig af lejernes egne private ting og sager. Ejendomsservicefolkene skal udelukkende tage sig af opgaver der har med selve ejendommen at gøre. Medea Frederiksen mef@ini.gl


t i t u t u i i l N l N i i u N u N l l A i u t N u i S niit? n r u u l o l i v i t loqatissaaleq r A N r Ajo affissaaleqivit, oqa

sa pillugit ut m 9 9 8 1 it SmS-er

Chat aamma periarfissaavoq siunnersorneqarusukkuit

www.mio.gl

Du kan også chatte her hvis du mangler rådgivning

for en at tale med? ug br re ba r le el er m le ob pr Ked af noget, har SmS til 1899 Ataas.-Tall., nal. 16-18

SmS-erit Akeqanngitsoq Man.-Fre., kl. 16-18

SmS til

1899

gratis

Meeqqat inuusuttuaqqallu SMS-kkut saaffissaat – inersimasumik siunnersuisinnaasumik allaqateqarit Børne & unge SMS linje – skriv med en voksen der kan rådgive

Pisinnaatitaaffitit MIO-p app-iani paasiniakkit. Læs mere om dine rettigheder på MIOs app.

Aningaasaleeqataasoq

isaavik Sponsor marts 2014

45 www.mio.gl


Kuuffiit milinnikut Najugaqartut piffissat ilaanni kuuffimminnik milittoorsinnaasarput. Najugaqartutut tamanna nalaakkaanni, kuuffiup milinngasup milinngajunnaartinnissaa najugaqartup nammineq aallaqqaammut akisussaaffigaa. Uffarfiup kuuffii nujakunik milikkiartulertarnerat takussaagajunnerpaavoq. Taamaattoqartillugu najugaqartup kuuffiup assiaqutaa peeriarlugu nujakut milinngatitsisut nammineerluni piigassarai. Kuuffiit milinngasut passukkusunngikkaanni kuuffinnut saligummik imerpalasumik, afløbsrens-imik, kuuffiit kuineqarsinnaapput. Illup iluani kuuffiinnut tamanut tamanna iluaqutaasinnaasarpoq, soorlu igaffiit kuuffiinut uffarfiullu asaffiisa kuuffiinut. Taamaattumik: Kuuffimmik milittoortoqarsimatillugu aallaqqaammut nammineq isumagiuk. Igaffimmi kuuffik orsumik issornikumik milittoorsimagaangat, imermik kissartorujussuarmik kuuffinnulluun-

niit saligummik imerpalasumik kuuffik milinngajunnaartinneqarsinnaavoq. Arlaannaalluunniit iluaqutaanngippat, kuuffiup aqqutaata ilamernga ajornanngitsumik peerneqarsinnaasarpoq, peerneqarsinnaasortaanilu milinngatitsisoq peerneqarsinnaalluni. Tamanna aamma iluaqutaanngippat inissialerisut saaffigineqarsinnaapput. Aqunngasarfimmut tunngatillugu ammarsaammik imaluunniit milluaammik svupper-imik taaneqartartumik angerlarsimaffimmiittuuteqarnissaq innersuutigineqarpoq. Taassuminngami aqunngasarfiit milittoornikut ammarsarneqapallassinnaagajuttarput. Tamannali iluaqutanngippat inissialerisut attavigineqarsinnaapput. Medea Frederiksen mef@ini.gl

Tilstoppede afløb Før eller senere kommer man som beboer ud for tilstoppede afløb. Når man som beboer oplever dette, er det i første omgang ens eget ansvar at få ordnet problemet. Man ser oftest at afløb på badeværelsesgulve tilstoppes af hår. Der er det beboerens egen opgave at sørge for at fjerne risten og al håret som har samlet sig inde i afløbet. Alternativt kan man hælde afløbsrens i afløbet, hvis man ikke vil rode i afløbet. Det samme gælder alle an-

46

isaavik marsi 2014

dre afløb i hjemmet, såsom køkkenafløb og toilet. Derfor: Forsøg i første omgang selv at udbedre problemet. Hvis køkkenafløbet er tilstoppet af stivnet fedt, vil meget varmt vand eller afløbsrens kunne afhjælpe problemet. Hvis tilstoppelsen skyldes noget andet der har sat sig fast i afløbet og hverken varmt vand eller kemikalier afhjælper problemet, kan man nemt skrue en del af afløbet af under vasken og fjerne hvad end det er der har sat sig fast.

Hvis intet af ovenstående afhjælper problemet, kan man tilkalde ejendomsservicefolkene. Med hensyn til toilettet er det en god idé at have en såkaldt svupper derhjemme. En svupper fjerner relativt nemt årsagen til et tilstoppet toilet. Hvis svupperen ikke fjerner problemet må man tilkalde ejendomsservicefolkene. Medea Frederiksen mef@ini.gl


Unammisitsineq - Konkurrence

(Assiliis oq /

Foto: El

se Løvs tr

ø m)

ISAAVIK 16-imi unammisitsinermi apeqqutigaarput INIp sulisua assassornermik nuannarisalik kunngikkormiunut tunissutaasarsimasunik sanasarsimasoq kinaanersoq, taannalu tassaavoq Inge Dahl. Atuartartut 35-t eqqortumik akissuteqarput. Nuummi immikkoortortaqarfitsinni Ineqarnermut siunnersortip Pia Fleischer-Berthelsenip makitsisippaa Sullissinermut pisortaq Birte Kielsen. Makinneqartoq tassaavoq Lea Broberg, Qeqertarsuaq. Lea Pilersuisumi Pisiffimmiluunniit pisissutissamik 2000 kronenik nalilimmik eqquisoq pilluaqquarput :)

I ISAAVIK 15 spurgte vi om hvem af INIs ansatte har strikket til de kongelige, og det er Inge Dahl. 35 læsere har sendt et rigtigt svar til ISAAVIK redaktionen. Boligrådgiver i Nuuk Pia Fleischer-Berthelsen fik Kundedirektør Birte Kielsen til at trække den heldige vinder, som blev Lea Broberg fra Qeqertarsuaq, der nu har fået et gavekort på 2000 kroner til enten Pisiffik eller Pilersuisoq, tillykke :)

l

Pis

l iffik | Pi

DE I S DIN

Akissutit mailimut uunga nassiuguk:

q

isaavik@ini.gl

iso

2.000,-

er

Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Unammisitsineq:

Attavigineqarfissavit allannissai eqqaamallugu.

Immikkoortortaq 38-267-imi ineqartut peqatigiiffianni kina siulittaasuuva?

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Konkurrence: Hvem er formand for beboerforeningen i afdeling 38-267?

T

NERI

PPER

QU ILLIT

Send det rigtige svar på mail til:

su

Pisif fim

ti

2.000

Pia Fleischer-Berthelsen fik Birte Kielsen til at trække lod.

ut

| Pilersuisu m ut m ik ortim k e Gav -inik quigit q e ik mm nalili på ekort av g Vind

Birte Kielsen PiaFleischer Berthelsenimit makitsisinneqarpoq.

Akissutit kingusinnerpaamik oktoberip 10-ani 2014 ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasorlu toqqaannartumik attavigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 10. oktober 2014. Vinderen vil få direkte besked. isaavik marts 2014

47


k‌

Nalunngiliu

latnniit imermik qa kaffiliuut imaluu mut m vi aa nn ikkut uu sivik kissarsuut allana in it ig lu ul sanilli igalmulluunniit a. at narmik atuisarm gissamik affaan

(Assiliisoq / Foto: Lars Ole Kronholm)

Vidste du ...

l kun kine og elkede at en kaffemas forhold meget energi i bruger halvt sĂĽ gryde r le i en kedel el til at koge vand pĂĽ komfuret.

48

isaavik marsi 2014


Nammineq suliassatit ilisimakkit

Kend din råderet

Attartortup attartukkamini suut nammineq suliarisinnaanerai akisussaaffiginerailu amerlasuutigut Upernavimmi suli paatsuungassutigineqartarpoq. Qangaanerusoq attartortitsisarneq kommunimit akisussaaffigineqarallarmat attartortunut sullisseriaaseq Upernavimmi allaanerulluinnarsimavoq. Taamanikkut sanasut, innaallagisserisut assigisaannillu suliaqartartut attartortunut ajornanngitsumik suliaqariartortinneqartarsimapput, taamaalillunilu suliassat annikinnerpaannguilluunniit attartortunit suliakkiutigineqartarsimapput. Ullumikkulli sullisseriaaseq allaanerulluinnarpoq. - Soorlu qulleq peeriiarpat, taarsernissaa allaat malartaaserlutik suliakkiutiginiartaraluarpaat, isumaqartoqartarami attartortuugamik suna tamaat inissialerisunut isumagititassaralugu. Nammineq suliassaraluinik tigusisarniarutta immikkoortortami aningaasat atugas-

sat ilanngartorneqalertarput, Ataqatigiissaarisoq Nakkutilliisorlu Lars Ole oqarpoq, assersuusiorlunilu: - Ilaanni ruujorilerisunik aggersitsisariaqartarpugut, paasisarparpulli orsueruttuuginnartoqarsimasoq, suliakkiinerlu taamaattoq attartortup qaavatigut akiligassarilertarpaa, Lars Ole oqarpoq, attartortullu akisussaaffigisaasa qaammarsaaffigineqarnerunissaat pisariaqarnerarlugu. - Inuit ilisimasaat killeqarpallaarput, namminerlu pisinnaatitaaffiinut suliassaanullu tunngasut qaammarsaatigineqarnissaat amigaataasarpoq, Lars Ole Kronholm oqarpoq. Attartortup nammineq akisussaaffiisa ilagaat kuuffinnik milikartoortitsinaveersaarnissaq, taamatullu pisoqarsimappat ammarsaanissaq attartortup nammineq isumagisassaraa.

I Upernavik kan man stadig være i tvivl om hvad en lejer har råderet og ansvar over sit lejemål. I gamle dage da kommunen havde administrationen over udlejninger i Upernavik var fremgangsmåden meget anderledes. Dengang brugte man tømrere, elektrikere eller andre håndværkere nemmere til opgaver i lejemålet og på den måde gav lejerne de mindste opgaver til andre. Men i dag er fremgangsmåden helt anderledes. - F.eks. når en pære går ud, er nogen fast besluttet på at vi skal skifte den ud, da man stadig tror at det er ejendomsmedarbejderne der skal løse det fordi det selv er lejere. Hvis vi tager deres ansvar på den måde begynder vi at bruge afdelingens midler, siger Teamkoordi-

nator og Inspektør Lars Ole, og nævner et eksempel: - Nogen gange er vi nødt til at tilkalde en rørlægger, men så viser det sig at det er brændstof tanken der blevet tom, og sådan en opgave får lejeren en ekstra regning for, siger Lars Ole og mener at der bør være flere oplysningskampagner om lejernes ansvar. - Folks viden er for begrænset, og oplysningskampagnerne mangler i forhold til hvad der er deres råderet og ansvar, siger Lars Ole Kronholm. Nogen af de ting som lejeren har ansvaret for er at sørge for at undgå tilstoppe på rør, og hvis det er tilfældet er det lejerens selv der skal lave det.

Ole PL Petersen, olp@ini.gl

Ole PL Petersen, olp@ini.gl

isaavik marts 2014

49


(Assiliisoq/Foto: Else Løvstrøm)

Ineqarnermut siunnersorti Pia Fleischer-Berthelsen (saamerleq) aamma Sullitassinermut pisortaq Birte Kielsen Frederik Sethensenimik inuulluaqquseqataapput. Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen (til venstre) og Kundedirektør Birte Kielsen tog afsked med Frederik Sethsen.

Angut tutsuviginartoq soraarpoq - Qapiarfiusaaq kaasarfittulli nalunngitsigaat, sulisuusimavutillu aalajaatsoq nuannarineqartorlu, Sullissinermut pisortaq Birte Kielsen ilaatigut oqalugiarnermini oqarpoq, sulisut ikittunnguit najuutsillugit, sinnerimi feriarrakkamik. - Qapiarfiusaami sulilersimavutit qulinngiluanik ukioqartunga, Ineqarnermut siunnersorti Pia Fleischer-Berthelsen oqarpoq. Nerriviillu marluinnaat ulikkaaqqagaluartut inuit persuarsiorpalaartitsipput. - Naak oqalugiallammassuunngikkaluarlunga qujaniarlunga oqaaseqanngitsoorusunngilanga, Frederik Sethsen nikuilluni oqarpoq, ukiorpassuarnilu INImi sulisimanerminut qujalluni. 50

isaavik marsi 2014

Ukiut 39-t INImi inissianik nakkutilliisuulluareerluni, 2013-ip naanerani Frederik Sethsen soraarninngorpoq.

Suleqataalumi aamma oqaaseqanngitsoornianngillat: - Ukiorpassuarni suleqatigiissimavugut, atukkagut suliagullu pillugit oqaluuttaqaagut, nalunngilaralu inuit nuannareqalutillu tatigisarigaatsit, Pavia Kristensen Frederimmut qujaniarluni oqarpoq. Oqaaseqatigiinnguillu ukua suleqatigiinnut nuannaajummertitsipput: - Tikilluaqqusaajuaannarputit suleqatitillu amigarlutik sulisussaarukkaangata utoqqalinersiutinnut ajoqutaanngitsumik sulillattaartarsinnaasutit neriuppunga, Birte Kielsen oqarpoq, Qapiarfiusaamilu sulisut imminnut qungujuffigingaatsiarput. Else Løvstrøm ell@ini.gl


- Du kender hele Radiofjeldet som din egen lomme og du er en afholdt og stabil medarbejder, siger Kundedirektør Birte Kielsen blandt andet, under fællesmorgenmaden, hvor få medarbejdere er mødt på arbejde, da resten holder juleferie. - Du blev altså ansat i Radiofjeldet, da jeg var ni år, siger Boligrådgiver Pia Fleischer-Berthelsen under sin tale. Trods få ansatte hvor to borde var fyldt op, var stemningen god og højtidelig. - Jeg vil heller ikke holde mig fra at holde en takketale selv om jeg ikke er den store taler, siger Frederik Sethsen og takker for de mange år han har været ansat hos INI. Kollegerne kunne heller ikke holde sig fra at holde en tale for Frederik: - Vi har været kolleger i mange år, og vi har talt meget om forholdene sammen, og jeg ved at folk er rigtig glade for dig, så du vil blive savnet, siger Pavia Kristensen under sin tale til Frederik. Men en sætning skabte også en lille jubel blandt hans kolleger: - Du er altid velkommen til at blive indkaldt til arbejde, hvis der pludselig mangles personale, dog uden at det skal gå ud over din pension, siger Birte Kielsen, og den sætning fik alle i team Radiofjeldet til at smile til hinanden.

Ilaat Inissiaqarfinnik nakkutilliisoq Pavia Kristensen Frederik’mut qujassuteqarpoq. Ejendomsformand Pavia Kristensen takkede Frederik.

(Assiliisoq/foto: Else Løvstrøm)

Efter 39 år som en god vicevært hos INI går Frederik Sethsen på pension i slutningen af 2013.

(Assiliisoq/foto: Else Løvstrøm)

En stabil mand stopper

Frederik suliunnaarluni qujassuteqarami killitsilaanngitsuunngilaq. Frederik var selvfølgelig lidt bevæget da han takkede af.

Else Løvstrøm ell@ini.gl

er g snin ø l løsninger er g snin ø l løsninger Vidste du:

n skal renat fedtfiltret i emhætte ng om ga 1 . gøres jævnligt – ca måneden.

Ilisimaviuk:

filteria akuaalaajaatip orsormut ssammat – rta qa ne likitsumik salin lugu. qaammammut ataasiat

isaavik marts 2014

51


k…

Nalunngiliu

iikkanut kukkukkit aatser ik ut ris qe it ts innaallaKotelle ik annerusumik -im % 50 gu lu ul sanilli qerisut, naattit. Nerisassat aa ss ui at ik am giss aatsinnissaeq sioqqullugu an ig it, ag nn pi t sita . ik eqqaamaguk at taamaattum

Vidste du ...

re, hvis du steop til 50 % høje at elforbruget er r optøede kote letter i stedet fo dun r, re va ger frosne kote mad or at tø frosne letter. Husk derf redningen. be til n de in er, op tagen grøntsag

Ineqarnermut tunngasut Siverthip takornartarinngilai Ineqarnermut naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann, januari qiteqqusimalersoq Sisimiunut tikeraarami INIp qullersaqarfiani sulisut ilassiortorpai aqutsisutullu pisortaanermik ataatsimeeqateqarluni. 2013-imi novemberi aallartisimalaartoq Siverth K. Heilmann ineqarnermut naalakkersuisunngorpoq, INI newsimullu oqarpoq, ineqarnermut tunngasunut ilisimasani nutaajunngitsut. 1989-imi kommunalbestyrelsemut ilaasortanngorami 2005-imilu Inatsisartunut ilaasortanngorami politikeritut ineqarnermut tunngasunik paasissutissinneqartarnermigut malinnaajuarsimalluni oqarpoq. - Malinnaatinneqartarnerit taakku iluaqutaapput, kisianni nammineq naalakkersuisutut akisussaaffigilerlugu pingaartittorujussuuara INIp ingerlanneqarnerani innuttaasut sinnerlugit qinikkatullu pitsaasumik aqutsinissara. Ingammik sanaartugassat politikkikkut eqaannerusumik aqunniarnissai, taavalu soorunalimi innuttaasut naammagittaalliutigisartagaannut tusarnaartarnermi pitsanngoriartitsinissaq, taamaammat eqeersimaarfiginiarpakka assut, taanna qularutigineqassanngilaq, Siverth K. Heilmann oqarpoq, qulakkeerniagassamisullu isi-

52

isaavik marsi 2014

ginerarpaa, sanaartugassanut allanullu aningaasaliissutaareersut tamarmik atorneqarfissaminnut pinngitsooratik atorneqartassasut, taamaalillutik sanaartugassanut aningaasaateqarfimmut uninngatiinnarneqartussaajunnaarlutik. Sanaartugassat iluarsagassallu naammassineqartarnissaat ukiuni tulliuttuni naalakkersuisuunissamini sunniuteqarluarfiginiarlugit Siverth K. Heilmannip pingaartikkaluarlugu, ineqartut aamma sunniuteqarfigerusullugit oqarpoq. - Sapinngisamik suleqatigiinnikkut paaseqatigiinnikkullu anguniagassat assigiinngitsut isumaliuteqarfigisorujussuuvakka sanaartorneruppata imaluunniit iluarsagassaappata. Kisianni aamma najugaqartut, iniutitsinni attartortut peqatigilluarneqartariaqarput. Soorlu uanga nammineq aggerfinninngaanniit tamakkuninnga misilittagaqarluartut nalunngilara, taamaammat ineqartut peqatigiiffianninngaanneersunik suleqateqarnissaq pingaartippara, Siverth K. Heilmann Sisimiuniit aallanngitsiarnermini oqarpoq. Ole PL Petersen olp@ini.gl


Ineqarnermut naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Naalakkersuisoq for boliger Siverth K. Heilmann Assiliisoq / Foto: Ole PL Petersen)

Boligområdet er ikke nyt for Siverth Da den nye Naalakkersuisoq for boliger, Siverth K. Heilmann, var på besøg i Sisimiut i midten af januar, hilste han INIs ansatte på hovedkontoret og holdt møde med administrerende direktør. Siverth K. Heilmann blev medlem af Naalakkersuisut i starten af november i 2013 og han siger til INI News, at hans viden om boligområdet er ikke noget nyt for ham. Siden han blev kommunalbestyrelsesmedlem tilbage i 1989 og medlem for Inatsisartut fra 2005, har boligområdet været en del af politikerens liv, da han altid har fulgt på området. - Disse opdateringer har været til gavn, men som ny ansvarlige Naalakkersuisoq er det vigtigt for mig, at styre området godt på vegne af befolkningen og som politiker. Især styre byggeriet bedre og selvfølgelige lytte til borgernes klager og gøre tingene bedre. Det vil jeg være ekstra opmærksom på, det er der ingen tvivl om, siger Siverth K. Heilmann, og no-

gen af de ting han vil sikre, er at bevillingerne til byggerier bliver fulgt ud til deres formål, og dermed undgå at sende dem videre til anlægsfonden. Selvom Siverth K. Heilmann synes at han finder det vigtigt, at få indflydelse til byggeri og renoveringer i de næste år, vil han også få indflydelse med beboerforeningerne. - Jeg har mange tanker med hensyn til samarbejde og målsætninger når det gælder om byggerier eller renoveringer. Men beboerne, som bor i vores lejeboliger, finder jeg det vigtigt at samarbejde med. Jeg ved at de har mange erfaringer, f.eks. der hvor jeg kommer fra, derfor skal der også være en god samarbejde med lejerne, siger Siverth K. Heilmann før han tog afsted fra Sisimiut. Ole PL Petersen olp@ini.gl

isaavik marts 2014

53


Sisimiuni kimmivikut iliuuseqarfiniarneqalerput Arsakoorfiit nutaat Qeqqata kommuniani ikkussorneqartussat. Affaldsstativer til cigaretskodder som skal sættes op i Sisimiut. (Asseq / Foto: Qeqqata kommunia)

Cigaritsit kimmivikui sumi tamaani takussaasut Qeqqata kommunianiit maanna iliuuseqarfiginiarneqalerput. Isaavik 16-imi Sisimiuni najugaqartut ilaat cigaretsit kimmivikuinik sumi tamaani amerligaluttuinnartunik isigikatattoq allaaseraarput. Najugaqartup taassuma nammineq piumassutsini naapertorlugu eqqaamiuminut immuit panertut puukuinik agguaasarsimavoq, silatimini cigaretsip kimmivikui amerlaqisut isigikatallugit. Qeqqata kommunia cigaretsit kimmivikui sumut tamaanga eqqaannarneqartarnerat aamma akiorniarlugu iliuuseqalerpoq. - Eqqartorujoornikuuarput, cigaretsillu kimmivikui illoqarfimmi sumi tamaani takussaanerat qatsupparput, Qeqqata Kommuniani teknikkimut

avatangiisinullu pisortap Jacob S. Lundgaardip, kommunemiit cigaretsit kimmivikuinut eqqaavinnik cigaretsitut ilusilinnik pisisimanertik taamatut nassuiarpaa. Eqqaaviit saviminernik sanaajupput cigaretsitullu isikkulerlugit ilusilersugaallutik, taammaattumik takuinnarlugit sumut atugassiaanerat nalunanngilaq. - 30-nik pisivugut, taakkulu bussit unittarfiisa nalaanni pisuinnaallu angallaviginerpaaffiini nivinngaassorneqassapput, teknikkimut avatangiisinullu pisortaq oqarpoq, neriuutigaalu kimmivikunut eqqaaviit atorluarneqassasut. Kimmivinnut eqqaaviit cigaretsitut ilusillit qaqugu nivinngaassorneqassanersut suli oqaatigiuminaatsippaa.

- Sapaatit akunnialunnguit matuma siorna aatsaat pisiaraagut, taamaattumik eqqarsaatigaara nivinngaassorneqarnissaat aasarumut utaqqissutissanerlugu, nivinngaassulerpatalu innuttaasunut paasissutissiissutigalugu. Kisiannili aamma imaassinnaavoq tikippata ingerlaannaq nivinngaassuinnarigut, apullu aappat innuttaasunut paasissutissiilluta. Immaqa upernalernerani saliinissamut 5/6-2014-imut ulluliussamut Saligaatsoq 2014-imut atatillugu, Jacob S. Lundgaard oqarpoq. Kommunip atortussaateqarfiani sulisut illoqarfiup iluani eqqaaviit imaajutigalugit kimmivikoorfiit imaartarnissaat isumagisassavaat. Medea Frederiksen mef@ini.gl

Tiltag mod cigaretskodder i Sisimiut Qeqqata Kommuniani teknikkimut avatangiisinullu pisortaq Jacob S. Lundgaard Teknik- og miljøchef i Qeqqata Kommunia Jacob S. Lundgaard.

54

Qeqqata kommunia er gået ind i kampen mod de små orange cigaretskodder, som ses alle vegne. I Isaavik nummer 16, skrev vi om en beboer i Sisimiut, som var træt af alle de små cigaretskodder som bliver smidt alle vegne og efterhånden hober sig op rundt omkring. Beboeren delte, på eget initiativ, tomme tørmælksdåser ud i sit nabolag for at slippe for synet af ophobede cigaretskodder uden for sin dør. Og nu går Qeqqata kommunia ind i kampen mod de små, men meget synlige cigaretskodder. - Vi har talt om det et stykke tid og vi er trætte af alle de skodder som ligger rundt om i byen, forklarer teknik- og isaavik marsi 2014

miljøchef i Qeqqata Kommunia, Jacob S. Lundgaard om grunden til at man fra kommunen nu har bestilt cigaretformede affaldsstativer til cigaretskodder. Affaldsstativerne er lavet af jern og er udformet som cigaretter, hvilket gør, at det ikke er svært at regne ud hvad de er beregnet til. - Vi har bestilt 30 styks og de vil blive sat op ved busstoppesteder og på strækninger med mange fodgængere, siger teknik- og miljøchefen, som håber at de vil blive brugt meget. Det er endnu uklart hvornår de cigaretformede affaldsstativer vil blive sat op. - Vi har først lige bestilt dem for et

par uger siden, så overvejer jeg lidt om vi skal vente til sommer, hvor man så kunne lave en ”skodkampagne” i forbindelse med opsætningen. Men måske vi sætter dem op når de kommer og så fortsat kører en ”skodkampagne” når sneen er væk. Måske i forbindelse med forårsrengøringen Saligaatsoq som foregår den 5/6-2014, siger Jacob S. Lundgaard. Kommunens entreprenørplads vil sørge for at tømme de cigaretformede affaldsstativer sammen med de almindelige skraldespande, som ses rundt omkring i byen. Medea Frederiksen mef@ini.gl


k…

Nalunngiliu

aatsikkut u siatsivikkut at ill ag ka t ia si at , na sanngillat, Neqi, aalisagaq innut sunniutis m im at ss da is Ner igasinnaavatit. paassavat. aq 60 % miss. si gi la al na in ni kisian

SUDOKU

Vidste du ...

kage i ovnen fisk, kartofler og d, kø de bå de hinanden men at du kan tilbere r ikke smag af ge ta e rn tte Re på samme tid. forbrug. æld ca. 60 % i el sparer til geng

Angutip kammanni nuannaangaarluni oqaluttuutilerpaa: - “Qarlortaassuara paarlaassissutigigakku biilinik.” - “Aap, kia aamma taama sianiitsigisup paarlaasseqatigigamitit?” - “Ataatungerlera...”

Den ene mand fortæller begejstret sin ven: - Jeg har byttet min tuba til en bil. - Ok, hvem var dog dum nok til at bytte med dig? - Min underbo...

Kukkunerit arfineq-marluk nanikkit

Find 7 fejl

IT

RNER

PPE IT QU

SIDE N I D

ILL

isaavik marts 2014

55


Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat 90iliilluni nalliuttorsiorpoq! Nunatsinni Danmarkimilu suliniutinik ingerlataqartarluni Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaat ukiuni 90inngortuni meeqqanut inuusuttunullu suliniuteqarluni ingerlatsisimavoq. Peqatigiiffiup suliniuteqarnermini meeqqat inuusuttullu nukissaqarnerulerlutillu periarfissagissaarnerulernissaat anguniartarpaa, siunissamullu neriuffissaqalernissaat ukiuni 90ini anguniartuarsimallugu. Nalliuttorsiornerput peqataaffigiuk aammalu meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaanniittut tapersersukkit, ilaatigut eqqumiitsuliortut Peqatigiiffimmut Kalaallit Meerartaannut tapersersuillutik suliarisimasaannik nittartakkatsigut tuniniakkatsinni pisinikkut: http://shop.fgb.dk/ Nammineq tapeerusukkuit suliffeqarfiilluunniit tapeerusukkuni uani nassaassaavugut: http://www.fgb.dk/stot-os/ Nittartagarput iserfigeriarlugu suliagut pillugit paasiniaagit uani: www.fgb.dk

Foreningen Grønlandske Børn fejrer 90 års fødselsdag i 2014! Med projekter i Grønland og Danmark, er det lykkedes Foreningen Grønlandske Børn at gennemføre projekter for børn og unge i 90 år. Foreningens projekter styrker børn og unges ressourcer og kompetencer samt giver dem mod på fremtiden. Vær med til at fejre jubilæet og støt børnene og de unge i Grønland, ved at købe et af vores jubilæumsprodukter, som kunstnere har designet til fordel for Foreningen Grønlandske Børn, i vores webshop: http://shop.fgb.dk/ eller se andre støttemuligheder for både private og firmaer: http://www.fgb.dk/stot-os/ og gå ind på vores hjemmeside www.fgb.dk og læs om vores projekter.


Isaavik 1714