Page 1

13  12

K I V A A S I | G r a t is q anngila q e Ak ineq: u s r e il t u u t t u U rnermik   kiassa t aa q q Uto rput sa u aaj p r e in u t a

Imermut,   t  innaallagissamu   kiassarnermullu sipaarutissat u på Sådan sparer d e el, vand og varm

gu Nuna tamakkerlu

  rtimik o k e Gav -inik   uigit q q e mmik nalili å ort p k e Vind gav

2.000

2.000,-

Sammissaq: imeq, innaall agiaq kiassar

ende q | Landsdækk ilisimasaqarfiuso

lokalviden

ældre  e D : e r e l å m El forbruger  mest varme

ør: Arktisk ingeni Ilinniakkakka   tamaasa   kimi   INI Byggeteknik a atorsinnaavakk Jeg bruger   uddannelsen   fuldt ud hos   INI Byggeteknik

www.ini.gl

nerlu | Tema: El, vand og varme


Imai | Indhold

Sammissaq: imeq, innaalla

giaq kiassarnerlu | Te ma: El, vand og varme 3 Allaatigisaq pingaarneq/Leder 4 Jukkup isummersuutai/Jukkus klumme 6 Iluartumik silaannarissaagit/ Luft ud på en god måde

8 Utoqqaat atuinerullutillu akiliinerusarput Ældre betaler og forbruger mest varme

10 Unammisitsineq/Konkurrence 12 Imermik atuisarnermi ileqqut/ Typisk vandforbrug

14 Innaallagissamik atuineq ersinngitsoq/ Skjult elforbrug

16 Illu tungujortoq - papkarsinit ussissaammut/ Det blå hus – fra papkasser til isolering

18 Illu tungujortoq - illu ’anersaartortoq’/ Det blå hus – fra kulde til et hus der ’ånder’

20 Kangerlussuarmi Kangaamiunilu sanaartukkat/ Nybyggeri i Kangerlussuaq og Kangaamiut

22 Suliffitsialak – arktisk ingeniøri INI Byggeteknikkimi atorfilik ilisaritillugu Et drømmejob – portræt af en arktisk ingeniør hos INI Byggeteknik

28 Sillimmasiineq/Forsikring 30 Susassareqatigiinneq/ Ansvarshavende redaktør: Else Løvstrøm Aaqqissuisut | Redaktion: Bikki Reimer (BIR), Else Løvstrøm (ELL) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC) Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl, Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager Assit | Fotos: INI, Steen Olsen Titartakkat | Tegninger: Nukánguak’ Berglund aamma/og René Bindslev Naqiterneqarfia | Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/s Amerlassusii | Oplag: 6.000

2

isaavik novembari 2012

Være noget for hinanden

32 Inuusuttut: inuit ilai atuipilupput/ Unge: nogle fråser

34 Kalaallit pinngortitamik pingaartitsinngitsut Grønlændere der ikke tager bedre hensyn til miljøet

36 Titartakkat qaammarsaatitut/ Oplysning og tegneserier er løsningen

39 Naatsut/Kort nyt 41 Aliikkersuutit qungujunnartullu/ Underholdning og vittigheder

44 Bagside /INI Team Kujalleq


Allaatigisaq pingaarneq | Leder

ISUMARPUT LEDER ELL

ELL

Innaallagiaq, kiassarneq imerlu pinngitsoorsinnaanngilagut. Ki­ si­anniuna atuinitsinnut akiliileraangatta tupaallaatigiuarigut, aki­ sunerilu naammagittaalliutigisarlugit.

Vi kan ikke undvære el, vand og varme. Men hver gang vi skal betale for vores forbrug, bliver vi altid overrasket over forbrugets pris.

Inuunitsinni nutaanik atortorissaarutinik atuileraangatta tulluarsarfigisussaallutigit puujortarunarparput.

Vi glemmer vist engang imellem at tilpasse os nye omgivelser.

Aanaakkut inersimasorpassuillu kissarsuutit qisuttuinnartarallarmata inuunikuupput, kissarsuutillu qisuttorneqarpallaaraangamik kiappallaaleraangat igalaat matullu ammarlugit ini silaannarissarneqartarpoq.

Mange voksne og bedsteforældre er opvokset under kakkelovnens tid. Den gang åbnede man døre og vinduer, hvis det blev for varmt i rummet.

Ullumikkulli kiassaatit nammineerlutik inip isersimaffigisap 20 gradenik kiassuseqarnissaa tulluarsarfigisarpaat, taamaattumillu kiassaatit sakkukillinngivillugit silaannarissaraangatta kiak ani­ ngaa­sarpassuarnik nalilik aniatiinnartarparput. Najugarisap ilua kisimi kiassarneqarneq ajorpoq, aammali imip kissartup atukkatta kissannissaa kiassarnermut aningaasartuutaa­ sar­poq. Taamaattumik sivisuumik kissartoorullugu uffarnerit aamma kiassarnermut aningaasartuutaasartoq, tamatta eqqumaffigissagunarparput. Aammalu silaannarissaleraangatta kiassaatit sakkukillillugillu qamilaarnissaat eqqaamasariaqarlugu. ISAAVIK 13mi Innaallagiaq, kiassarneq imerlu sammivagut neriuppugullu sipaarutaasinnaasunik isumassarsititsisinnaassalluta.

I dag indstiller radiatorerne sig selv – og gør alt for at holde stuen 20 grader varm hele tiden, så hvis vi ikke lukker for radiatoren ved udluftning, lukker vi varme ud i det fri, og det er dyrt. Vi bruger ikke alene varmen til stuens temperatur. Der bruges også varme/energi til at varme vand op. Så vi skal lige tænke på, at vi forbruger meget vand og varme, hvis vi tager lange og varme bade. Ligesom vi må huske at lukke for varmen, før vi lufter ud. ISAAVIK 13 handler meget om el, vand og varme. Vi håber at kunne give dig lidt inspiration til at indføre nye besparende vaner. isaavik november 2012

3


Jukkup isummersuutai | Jukkus klumme

Jukkup isummersuutai

Jukkus klumme

INImi naleqartitagut suleriaatsinillu allanngortitsinerit Kommune Kujalleq aallaavigalugu aallartisarneqartut imminnut atalluinnarput.

INIs værdier og omstruktureringen i Sydgrønland, som nu er startet op, hænger rigtig godt sammen.

Suleqatigiiaammi akisussaassuseqaqatigiillutik ammasumik suleqatigiillutik, ilisimasanillu tunniussuiffigeqatigiillutik, inuppalaartumik kiffartuussilluartumillu ingerlatsisussaapput.

De nye team, der er lavet i Sydgrønland, skal samarbejde og dele deres viden med hinanden, og samtidig skal de yde service på en fleksibel og menneskelig måde.

Kommune Kujallermi naalagarpassuaqarnani inissialerisumiit allaffimmiumut suleqatigiilluarnermik akisussaassuseqarnermillu kingunilimmik suleqatigiittoqassaaq. Atuagassiap tunuani takusinnaavat kommune kujalleq qanoq aaqqissuussaanersoq suleqatigiillu sorliit kikkut sullinneraat tassani paasisinnaavat. Suleqatigiiaat sorliit sullissisorinerlugit atuisutut maluginiassallugu eqqaamagiuk.

Der skal ikke være flere ledere, men der skal være bedre samarbejde imellem ejendomsfunktionærer og kontorfolk på en ansvarlig og resultatorienteret måde. På bagsiden af magasinet kan du se, hvordan strukturen er opbygget, og du kan som lejer i Sydgrønland se, hvilket team du hører under. Noter det og husk det til du skal henvende dig til INI i Kujalleq.

INImi sullissinitsinni naleqartitagut aallaavigilluinnartussaavagut. Taakkualu ukuupput:

Ansvarlighed Vi udviser ansvarlighed, når vi tager opgaverne på os og følger dem til dørs.

Akisussaassusermik takutitsisassaagut, avammut immitsinnullu ammasumik ilumuussuseqartumillu attaveqaqatigiinnitsinni.

Vi udviser ansvarlighed, når vi kommunikerer åbent og ærligt med hinanden og til

Pisussaq sillimaffigereerutsigu akisussaassuseqassaagut.

offentligheden.

Inuppalaassuseq: Inuppalaassuseq takutissavarput eqaatsunik iluarsiissuteqarsinnaagutta inuillu ataasiakkaat patajaatsumik pissuseqarfigigutsigit.

Vi er ansvarlige, når vi er et skridt foran.

Naleqassusermik pitsaasumillu inoqatit misigisimatissavagut. Inuit naleqqussarfigalugit inuppalaassuseq takutissavarput. Tatiginassuseq: Neriorsuutigut, iliuutsigut oqarnigullu piviusunngortissavagut. Sullitat attartortullu siunnersoraangatsigit tatiginartuussaagut. Killissagut sumiittut nalunngikkutsigit erseqqarissumillu nalunaarutigisarutsigit tatiginartuussaagut. Suleriaaseriligarput naleqartitagullu neriuppunga INImi tamatta atorluassagigut sullitatsinnullu pitsaanerpaamik kinguneqarluarlutillu maluginiarneqarumaartut kissaatigaara. Inussiarnersumik inuulluarit Jukku Mølgaard Aqutsisutut pisortaaneq

4

I INI skal vi alle arbejde ud fra vores værdier, som er:

Akisussaassuseq: Suliassiissutit tigugaangatsigit akisussaassuseqarnermik takutitsisassaagut suliassarlu malinnaavigilluarlugu naammassillugu.

isaavik novembari 2012

Medmenneskelighed Vi udviser medmenneskelighed, når vi finder fleksible løsninger og tager vare på det enkelte individ. Vi skaber værdi og gode oplevelser for mennesker. Vi udviser medmenneskelighed ved at møde mennesker, der hvor de er. Pålidelighed Vi holder hvad vi lover, og gør hvad vi siger. Vi er pålidelige, når vi rådgiver vores kunder og lejere. Vi udviser pålidelighed, når vi kender vores begrænsninger og melder det klart ud. Jeg håber, at vi alle i INI vil tage vores værdier og nye struktur til os og arbejde med dem som udgangspunkt, så vi kan yde en god service, som vil kunne mærkes hos lejerne. Med venlig hilsen Jukku Mølgaard Administrerende direktør


Royal Arctic Line – maani nunarsuarmilu Royal Arctic Linemi ilinniagaqarsimaguit suut tamaasa periarfissaraatit. Nunatsinni aamma nunarsuarmi tamarmi.

foto: nuisi

Royal Arctic Line – lokalt og globalt Med en uddannelse fra Royal Arctic Line har du alle muligheder. I Grønland – og i hele verden. – Ullut arlaanni umiarsuup naalaganngornissara takorloorpara. Takorluugaq taanna umiarsuaatileqatigiinni tamakkerlugu malersorsinnaavara. Imaluunniit piginnaasat pissarsiarisakka allani angallavinnut allanut atorsinnaavakka. Taamaattuminguna Royal Arctic Line uannut periarfissaasoq pitsassuaq.

– Jeg har en drøm om at blive kaptajn en dag. Den drøm kan jeg forfølge hele vejen her i rederiet. Eller jeg kan tage de kompetencer jeg får med, og bruge på andre ruter, andre steder. Derfor er Royal Arctic Line så god en mulighed for mig.

Julie Fritsen styrmandsaspirant


Avatangiisit pillugit siunnersuutitsialaat Sivikitsumik tamakkersortumilli silaannarissaagit. Luft ud kortvarigt, men for fuld kraft og husk at lukke for radiatorerne, når du lufter ud.

Iluartumik

silaannarissaagit

Luftpåud en god måde

6

BIR

BIR

Silaannarissaatinnalli kiassaativit qameqqaarnisai eqqamakkit. Inissiani nutaannginnerusuni silaannarissartarfiit qaqutigoorput, taamaammat pisariaqarpoq silaannarissaasarnissaq. Igalaaq ataasiinnaq sivisuumik ammatillugu naammanngilaq – arla­ lissuilli sivikitsukullammik noqqoruutsillugit ammanngaatsiarlugit minutsit 5-10-t missaanni inissiaq silaannarissaruk. Taamaasillutit aamma kiak inimiittoq aniavallaassanngilaq, silaannarissillunilu.

Der er sjældent mekanisk ventilation i ældre lejligheder, så derfor er det nødvendigt at lufte ud. Udluftning skal ikke ske ved, at et enkelt vindue står på klem i lang tid. I stedet skal du åbne alting på vid gab, så lejligheden rigtig bliver luftet igennem, og så lukke vinduer og døre igen efter 5-10 minutter. På den måde sikrer du det mindste varmespild – og det bedste indeklima.

Igalaat ammaannavitsillugit inigisaq nillertittarpoq silaannarmillu allannguisarani, silamiittup inillu iluata silaannaa assigii­gin­ naleraangata.

Konstant åbne vinduer nedkøler boligen for meget og giver ikke et luftskifte, fordi ude- og indetemperaturen bliver ens.

isaavik novembari 2012


Gode miljøråd

Igalaat arlallit ammangaatsiarlugit sivikitsukullammik noqquutsillugit iluarnerusarpoq. Igalaaq ataaseq ammalaaginnagaq iluaqutaavallaarneq ajorpoq. Det er bedst at åbne flere vinduer helt op og lade det trække igennem. Et vindue, der er åbnet lidt på klem, hjælper ikke ret meget.

Seqineq atorluaruk Ukioq naallugu nukissiut akeqanngitsoq pigineqarpoq, nukissiuullu taanna igalaat silataanniippoq. Seqineq amerlanertigut nuisasarpoq, saagueraangavillu inigisavit iluani ulluunerani seqineq kiassaasarpoq. Kiassarneq CO²-taqaranilu akeqanngitsoq.

Kiassarneq naammaginartuutiguk Inini ataasiakkaani kiassarneq naammattuutiguk. Gradi­ mik ataatsimik qaffatsikkukkit nukissaq 5 % atornerussavat. Inini tamani minnerpaamik 16°C-iussapput, 14°C ataap­passuk isugutak ajornartorsiutaalersinnaavoq.

Ilisismaviuk..

Sammissil­li­aq

aatseriikkanut san Kotelletsit qerisut ikkukkukkit innaallagissamik atuullugu 50 %-imik annerusumik tsitat pinnagit, iganeq issaatit. Nerisassat qerisut, naa maattumik eqqaamaguk. sioqqullugu aatsinnissaat taa

Igalaaq ataaseq sivisuumik ammatillugu iluaqutaanani ajoqutaaginnarsinnaavoq, ini nillertunngortissinnaammagu kiassarniapi­ loortariaqalersinnaallunilu. At have et vindue åbent længe kan være til gene for stuetemperaturen, som skal opvarmes igen.

Sollys og udnyttelse Det meste af året, også om vinteren, har man en gratis energikilde lige uden for vinduet. Solen er der nemlig for det meste, og hvis du ruller gardinerne op, kan den bidrage til opvarmningen af din lejlighed i dagtimerne. Gratis opvarmning helt uden CO². Sørg for en passende temperatur Find en passende temperatur i de forskellige rum. For hver grad du hæver den, bruger du nemlig 5 % mere energi. Der bør være mindst 16° C i alle rum og ikke under 14° C, da det kan give fugtproblemer.

Vidste du..

Tema

ere, hvis du steger at elforbruget er op til 50 % høj øede koteletter. frosne koteletter i stedet for opt rer, undtagen grøntHusk derfor at tø frosne madva n. sager, op inden tilberedninge

isaavik november 2012

7


Uuttuutilersuineq

Utoqqaat angerlarsimaannartullu akiliinerusarput Ældre og folk der er mere hjemme betaler mest

8

ELL

ELL

Sisimiuni Qeeqimi najugaqartut kiassarnermut atugaat aallaa­ vigalugit akiliisitsisoqartalermat utoqqaat angerlarsimaannartullu kiassarnermut atuinerpaajusartut paasinarsivoq.

Individuelle målere sat op i Qeeqi i Sisimiut viste, at de ældre, og folk der opholder sig meget hjemme, er dem der bruger og betaler mest for varmen.

-4.000 kronet pallillugit utoqqaat ilaat akileeqqittariaqarsimapput, taamani Qeeqimi Sisimiuni uuttuutilersuisoqarmat akili-

- 4.000 kroner, det er hvad nogle af de ældre måtte betale yderligere, efter vi satte vores individu-

isaavik novembari 2012


Else Løvstrøm

Drikke /  madlavning Tøjvask Øvrigt

7% 13% 7%

Elmålere

Fordeling af  vandforbrug  i  husholdning   13%  

7% 36%  

7%

Bad /  personlig  hygiejne   Opvask  /  rengøring   Toilet   Drikke  /  madlavning  

27%

10%

Tøjvask Øvrigt  

Tupaallannaqaaq paasillugu målerilersortoqarmat atuinernerpaasartut akiligassaqarnerpaasartullu tassaammata utoqqaat angerlarsimaannartullu, Erik Jensen oqarpoq. Det var overraskende at finde ud af at det mest er ældre og hjemmegående, der skulle betale mest i de 33 lejligheder hvor målere blev sat op, siger Erik Jensen. gassat ullumitulli utoqqarnut aningaasarpassuupput, Erik Jensen INImi Qullersaqarfimmi ingerlatsivimmi, aningaa­ sa­qarnermut immikkoortortaqarfimmi, inissianik aqutsisoq oqarpoq.

elle målere op i Qeeqi, og det er ligesom i dag rigtig mange penge for de ældre, siger Erik Jensen der er ejendomsadministrator i økonomiafdelingen på A/S INIs hovedkontor.

-Akissakinnerpaat taamaasillutik taamanikkut eqqugaanerpaajupput, taamaammat taamanikkut utoqqaat naammagittaalliormata paasisinnaalluarpagut, Erik Jensen oqarpoq.

- Det var altså de svagest stillede, der blev ramt hårdest dengang, og vi kunne godt forstå, hvorfor de kom med klager dengang, siger Erik Jensen.

Atuinerliuna aallaavigalugu najugaqartut akiliisalersillugit misiliummik inissiat ilaat Qeeqimiittut 1miit 5-mut immikkut uuttuutinik ikkussuiffigineqarmata taamatut tupaallattoqar­ toq.

Overraskelsen kom af, at man satte målere op i hver lejlighed i Qeeqi, så hver lejer fra Qeeqi 1 til 5 skulle betale for deres eget forbrug.

-Utoqqaat kiassaatimik kissassusaat allanngortinngivillugu ullormut arlaleriarlutik matutik igalaatillu qiverlugit silaannarissartarsimasut paasiniaagatta taamani paasivarput, Erik Jensen oqarpoq. Utoqqaalli kisimik eqqugaanngillat aammali inuit angerlarsimaannartut kissamik atuinerpaajusartut akileeqqinnerpaajusartullu paasineqarpoq. -Inuit ilaasa ingammik qallunaat ullaakkut anilernerminni kiassaatitik sakkukinnerpaamut inissittarpaat angerlaraa­

Ilisismaviuk..

Sammissaq

neranut taarsiulkissarsuutip qaavatigut siatsiviup ator gissamik sipaassaatit. lugu igaguit 70 % angullugu innaalla

Da vi lavede vores egen undersøgelse, fandt vi ud af, at nogle af de ældre luftede ud med åbne døre og vinduer - uden at skrue ned for varmen i radiatorerne, siger Erik Jensen. Det var dog ikke kun de ældre, der blev hårdt ramt, også dem der var hjemme det meste af dagen skulle betale yderligere for varmeforbruget. Nogle mennesker, i flere tilfælde danskere, skruede ned til det laveste niveau på radiatorerne, når de gik om morgenen, så skruede de op igen, når de kom

Vidste du..

Tema

lse at tilat det kan give op til 70 % i el bespare ovnen. i for et sted i berede maden på komfur

isaavik november 2012

9


Samlet forbrug  i  alt  (udgift) Aconto  varme  i  alt  (lejer  indbetalinger) Afregnet  til  lejerne

206.755 207.935 1.180

Uuttuutilersuineq

231.194 239.959 8.765

263.288 255.888 -­‐7.400

264.837 257.862 -­‐6.975

357.826 288.392 -­‐69.434

294.026 330.160 36.133

277.094 424.224 147.130

361.219 333.863 -­‐27.356

2.256.239 2.338.282 82.044

Varmeforbrug 2004  -­‐  2011  i  afdeling  08-­‐718  i  Qeeqi  (Sisimiut)  

Kr.

450.000   400.000     350.000     300.000     250.000     200.000     150.000     100.000     50.000     0    

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Samlet forbrug  i  alt  (udgiU)  

206.755  

231.194  

263.288  

264.837  

357.826  

294.026  

277.094  

361.219  

Aconto varme  i  alt  (lejer  indbetalinger)  

207.935  

239.959  

255.888  

257.862  

288.392  

330.160  

424.224  

333.863  

Inissiat 33it Qeeqimi målerilersorneqarmata siumoortumik kiassarnermut akiliutaasartut appariarsimapput, akilli qafPris udvikling  af  fjernvarme  i  kr.  pr.  MWh  (1.000  kWh): fannerat issittarneralu ilutigalugu qaffakkiartorsimalluni. 1.  august 2004

By Hele Grønland qaffaqqittarlugit. ngamillu

1. januar   2005

Da der blev sat målere op i 33 lejligheder i Qeeqi faldt acontobetalingerne til varmen. Men stiger igen sammen med prisreguleringer og kulde om vinteren.

1. september 2005

467 425 468 Taamatut iliortartut utertoortuartartut paasivarput, Erik Jensen oqarpoq. Kilde: www.nukissiorfiit.gl

1. februar   2006

1. januar   2007

1. januar   2008

1. august   2008

1. januar   2009

1. august   2009

517 De fik 560 hjem. som regel549 udbetalt 612 penge ved612 reguleringerne, siger Erik Jensen.

618

1. januar   2010

1

618

udvikling af  Mernvarme   i  kr.   pr.  MWH   Hvis vi alle begyndte at(1.000   ændrekWh)   på vores daglige vaInuillu tamatta ileqqugut allanngortittuugutsigitPris   immitsinnut 900   ner, ville vi alle skulle betale mindre for varmen. akiligassakillisassagaluarpugut. 800  

Kr. pr  MWh  

700

-Anileraangatta kiassaatit sakkukillisarlugit. Silaannarissale­ 600 500   raangattalu qameqqaartarlugit pigaluarutta kiassarnermut aki­ 400   liutitigut immitsinnut iluaqusissagaluarpugut, Erik Jensen isu­ 300   maqarpoq. 200  

Hvis vi begynder at skrue ned for varmen, når vi går, og slukker for radiatorerne når vi skal lufte ud, så vil vi begynde at betale mindre for varmen, siger Erik Jensen.

100

l

Pis

le iffik | Pi

r

Unammisitsineq: Ineqartunik sullissilluarnerulernissaq anguniarlugu kommunemi sorlermi INImi sulisut suleqatigiiaanngortinneqarpat? NERIT

UPPER

ILLIT Q

IDE S N I D 10

Konkurrence: I hvilken kommune er INIs personale nu inddelt i team, for at forbedre servicen overfor lejerne?

isaavik novembari 2012

1. januar     2010  

1. februar     2011  

618

618

643

q

iso

2.000,-

su

Pisif fim

ti

2.000

1. august     2009  

ut

0 ersu1.  isjanuar     1.  september   1.  februar     1.  januar     1.  januar     1.  august     1.  januar     al ugust   | P1.  i2004   2005   2006   2007   2008   2008   2009   um 2005   t u Hele  Grønland   467   425   468   517   560   549   612   612   m   ik ortim 11:Varmemålere   Macintosh  HD:Users:Ivalu:Desktop:ISAAVIK   OK:Øverste  rød  og  blå  graf   bruges  som  akissut billede.xlsx k e Eqqortumik mailimut nassiuguk uunga: av G -inik   Send det rigtige svar på mail til: uigit q q e mmik isaavik@ini.gl nalili på t r o ek Imaluunniit uunga allagaqarit: Vind gav

Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat. Husk at skrive dine kontaktoplysninger. Akissut kingusinnerpaamik 14. januar 2013 ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 14. januar 2013. Vinderen vil få direkte besked.


Pisiniarfigiuminartoq, nioqqutit akigissaartut akianullu umiarsuakkut nassiunnera ilaajuaannartoq

JUULLIMI PILLUAKUTSOORIT


Avatangiisit pillugit siunnersuutitsialaat

Imermik atuisarnermi ileqqut

Typisk vandforbrug BIR

Uffarnermi imermik kuutsitsilluni kuuffit kuuleraangata, errorsivik ingerlaleraangat, anartarfiillu kuutsinneqaleraangata, eqqarsaatigisamiit imermik atuineq annertunerusarpoq. Imermik atuisarneq ataasiakkaanut assigiinneq ajorpoq, atuinermi ileqqut ilisimasallu apeqqutaasaramik. Inuup ataatsip imermik atuisarnera ullormut agguaqatigiisillugu 100 l. Inuup ataatsip atuinera: Inuup imminut saligaallisaarneranut

36 liter pr. ullormut

Anartarfimmik kuutsitsineq

27 liter pr.ullormut

Atisanik errorsineq

13 liter pr. ullormut

Erruineq/saligartuineq

10 liter pr. ullormut

Nerineq/imerneq

7 liter pr. ullormut

Allat

7 liter pr. ullormut

Imermik atuisarnermi erngup kiassarneranut aki ilaanngilaq

Uffarluni atukkat:

Imeq atugaq liter miss.

Kuutsitsivigitilluni uffarneq (5 min) m. sparebruser

25 L

1,00 kr.

Uffarfik immerlugu

180 L

6,50 kr.

Nunatsinni sumiiffiit amerlanersaanni imeq 1000 Liter akeqarpoq: 35,91 kr. Akit illoqarfigisanni atuuttut uani alakkartersinnaavatit: www.nukissiorfiit.gl

12

isaavik novembari 2012

Akia. Miss.

Sipaarnissamut siunnersuutit: Kigutigissartillutit imeq kuutsiinnaqinagu. Unngiartillutit imeq kuutsiinnaqinagu.


Gode miljøråd

BIR

Når man tager bad og hanerne løber, vaskemaskinen kører og toiletterne skyller, render der mere vand igennem systemet, end man lige regner med. Forbruget afhænger meget af de enkeltes vaner, og af hvor bevidste man er om forbruget. Vandforbruget for én person er gennemsnitligt ca. 100 liter i døgnet. Forbrug for én person: Personlig hygiejne

36 liter pr. døgn

Toiletskyl

27 liter pr. døgn

Tøjvask

13 liter pr. døgn

Opvask/rengøring

10 liter pr. døgn

Mad/drikke

7 liter pr. døgn

Øvrigt

7 liter pr. døgn

Eksempler på vandforbrug til bad og opvarmning af vand er ikke medregnet. Eksempler

Vandforbrug liter ca.

Brusebad (5 min.) med spare bruser

25

1,00

Kuutsitsivigitilluni uffarnermi imermik sipaartitsisinnaasoq ima isikkoqarpoq.

Karbad

180

6,50

Sådan ser en spare bruser ud.

Ca. kr.

Vandpriser

Spareforslag:

Pr. 1.000 liter: 35,91 kr. de fleste steder i Grønland. Se de aktuelle priser i din egen by på www.nukissiorfiit.gl

Lad ikke vandet løbe når du børster tænder. Lad ikke vandet løbe når du barberer dig.

isaavik november 2012

13


Avatangiisit pillugit siunnersuutitsialaat

Innaallagissamik atuineq ersinngitsoq Ulluinnarni eqqarsaatigineq ajukkatsinnik angerlarsimaffimmi innaallagissamik atuisoqartuarpoq

Vi forbruger meget el til dagligt og meget af det i det skjulte.

Skjult elforbrug BIR

BIR

Innaallagissamik atuinerit ersinngitsut tassaakkajuttarput, TV-kut isiginnaarutit qarasaasiat assigisaallu, qaminngasutut isikkoqaraluarlutik innaallagiartortartut.

Det skjulte elforbrug er for det meste TV skærme, computere og lignende. Selvom de ser slukkede ud, så bruger de faktisk el, fordi de står på standby.

Qamissimasorisaagaluagut innaallagissamik atuisarneri pil­ lugit Nukissiorfiit nittartagaanni paasissutissanik assigiin­ ngit­sunik qimerluuivugut.

Vi har smugkigget på Nukissiorfiits hjemmeside for at se på, hvilke fælder mange af os hopper i, når vi tror, vi har slukket for vores el udstyr.

Piareersimatitsissut (standby) atoqinagu

Undgå at bruge standby Hvis du vil spare på elregningen, skal du i følge Nukissiorfiit købe elspareskinner til din computer og dit TV. Elspareskinnerne slukker automatisk for tilsluttet udstyr, når skærm, printer, dvd-afspiller, spilkonsol med videre ikke bruges. Standby forbruget, de små røde eller grønne lamper, udgør typisk 10-15 % af dit forbrug.

Innaallagissamik atuinermi sipaarusukkuit, Nukissiorfiit­ naapertorlugit, qarasaasiamut TV-mullu sarfamik sipaaru­ ser­fimmik pisissaatit. Atortut sarfamut ataneri sarfamik sipaaruserfiup nammineersumik qamittarpai, soorlu skærmit, printerit, dvd-afspillerit, spillekonsolit allallu, qarasaasiaq TV-luunniit qaminneqaraangat qamittarpai. Piareersimatitsissummik atuineq qulleeqqat aappaluttut qorsuilluun­ niit ikumanerisigut takuneqarsinnaavoq, taakku illit atuinivit­ tamarmiusup 10 – 15 %-iata missaat atuiffigigajuttarpaat.

Ikkuffik innaallagissamut sipaarut Innaallagissamut sipaarutaasoq ikkuffik pisiarigaanni imminut akilersinnaavoq. Pisiniarfinni assigiinngitsuni pisiaralugu 100-150 koruunillu akornanni akeqartarpoq.

Ima sunniuteqartarpoq Ikkuffimmut sipaarutaasinnaasumut qarasaasiat assigisaallu ikkuffilerukkit, imatut innaallagissamik atuilersarput:

14

Elspareskinne Det kan altså godt betale sig at købe en elspareskinne. Den kan købes i forskellige butikker, og den koster omkring 100-150 kroner. Sådan virker det Når du tilslutter alt dit computer udstyr til elspareskinnen og sætter USB-stikket til computeren, kan du spare mange penge hvert år. Elspareskinnen fungerer sådan, at når du slukker for computeren, re-

Sammissaq

Ilisismaviuk..

Ilisismaviuk..

Naatsiat annikitsumik imilernerisigut innaallagissamik 30%-imik sipaarsinnaavutit, naatsiaat qallerlugit imilernerinut taarsiullugu.

igap sikatsitiviulluunniit naqqa narlortussaammat. Naqqa equngappat, 50 % angullugu innaallagissamik atuinerussaatit.

isaavik novembari 2012


Gode miljøråd

Qa­ra­saasiaq sipaarutaasinnaasumik ikkuffilik qamippat ikkuffiup qamivittutut nalunaartarpaa, innaallagiamillu atuineq unitsivittarlugu. Qarasaasiaq ikeqqikkukku allamik attugaqanngikkaluarlutit, atortut sinneri ikissapput.

gistreres det i elspareskinnen, og så slukker den helt automatisk for resten af udstyret, der sidder i skinnen. Når du så tænder for computeren igen, får alle de andre ting også strøm.

Nukissiorfimmit sipaarutaasinnaasutut assersuusiaq ta­ ku­juk.

Og det er helt uden, at du selv har tændt eller slukket for dem.

Sipaarnissamut siunnersuutit Nukissiorfimmeersut:

Se spareeksempel fra Nukissiorfiit:

Skærmit printerillu assigisaallu ataasiakkaarlutik atuinerat annertoorsuunngikkaluarput, tamaasali katikkaanni inernera ersarippoq. Fladskærmi 20 kWh/ukiumut Qarasaasiaq 25 kWh/ukiumut Laserprinteri 100 kWh/ukiumut Højttalerit 15 kWh/ukiumut Qarasaasiap musiata orsersuutaa 6 kWh/ukiumut Router/modem 35 kWh/ukiumut Katillugit 201 kWh/ukiumut Innaallagissamut akigitinneqartoq 1,44 kr./kWh nalilimmik akiliisaruit, 290 kr. ukiumut sipaarutigisinnaavatit Innaallagissamut akigitinneqartoq 3,52 kr./kWh nalilimmik akiliisaruit, 708 kr. ukiumut sipaarutigisinnaavatit  Kilde: Nukissiorfiit.gl

Hver for sig betyder f.eks. skærm, printer osv. ikke så meget, men når man lægger det hele sammen, giver det et synligt resultat. Fladskærm 20 kWh/år Computer 25 kWh/år Laserprinter 100 kWh/år Højttalere 15 kWh/år Oplader til mus 6 kWh/år Router/modem 35 kWh/år I alt 201 kWh/år Hvis du betaler mindsteprisen på el nemlig 1,44 kr./kWh, giver det en besparelse på i alt 290 kr./år. Hvis du betaler maksimalprisen på el nemlig 3,52 kr./kWh, giver det en besparelse på i alt 708 kr./år.  Kilde: Nukissiorfiit

Tema

Vidste du..

Vidste du..

at grydens eller pandens bund skal være plan. Hvis bunden er skæv eller bulet, bruges op til 50% mere el.

at du kan spare 30 % el ved at koge kartoflerne med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartoflerne er helt dækkede.

isaavik november 2012

15


Ussissaatit avatangiisinut naleqqussakkat

Ujaqqanik qalliineq aserfallatsaaliortaqanngitsoq. Ny vedligeholdelsesfri klinkbeklædning.

’Illu tungjortoq’

– papkarsinit ussissaammut sinnaapput. ranut taarsiullugu ussissaataa Pappi aamma pappiaraq iginne ir i stedet for at smide det ud. pap og pap d me e ler iso kan n Ma

’Det blå hus’

– fra papkasser til isolering

PBC

PBC

Septembari naaleraa pingasunngornermi ualikkut poeqqortoq ’illumut tungujortumut annguppunga, illumik pappiaqqanik ussissaasarnerup suna siunertarineraa misissoriartorlugu. Iluaqutaanerlunimi? Sanasut biiliannit ileqqorsuutit nipaannit aammalu sanasunit najugaqartunillu kaffisuuttunit naapinneqarpunga.

Jeg ankommer til ’det blå hus’ en lidt råkold onsdag eftermiddag i slutningen af september for at undersøge, hvad det der papirisolering af et hus går ud på. Er det nu også noget der virker? Jeg bliver mødt af fuld musik fra håndværkerens bil og kaffedrikkende håndværkere og beboere.

OV-Consultimit Ole Villumsenip kaajallaammanga periutsimillu nassuiaallunga qiialaarpunga.

Jeg fryser en smule, da Ole Villumsen fra OV-Consult viser mig rundt og begynder at forklare fremgangsmåden for mig.

Olep ilaatigut illoqarfimmi sanasut allat peqatigalugit Qeqqata Kommuniata Sisimiuni ilaqutariinnut illuutaasa ilaat ussissaleruttorpaa. Assiliisarninni Ole suliniut pillugu tunniusimaqaluni nassuiaavoq. Ussissaanerup suliarinera pivoq, illup silataatoqaata nu­ taamik assiaqusersorlugu poorneratigut. Assiaquser­ suut quassuttuut ikaarutissat nutaat illup silataato­qaa­ nut qinneriaatinik ikkussornerisigut. Tamanna naam16

isaavik novembari 2012

Ole er sammen med blandt andet lokale håndværkere i gang med at efterisolere et af Qeqqata Kommunias enfamiliehuse i Sisimiut. I mens jeg tager et par billeder, forklarer Ole meget entusiastisk om projektet. Efterisoleringen foregår ved, at den gamle facade bliver pakket ind i en ny udvendig klimaskærm. Klimaskærmen bliver via nye tværbjælker skruet på den gamle faca-


Miljørigtig efterisolering

Papirgranulat. Flamingo granulering.

massippat, ussissaatissat pappiaqqat illup assiaqutaata nutaanngitsup nutaallu akornannut supoorunneqassaaq. Ussissaatip sananeqaatai tassaapput allinngorlugu flamingogranulat pappiaralu taavalu pappimik sannakuaqqat qullinngorlugit. Kingullinngorlugu illu aserfallatsaaliagassaanngitsunik tungujortunik marrarmik (klink) qallerneqassaaq, ukiorpassuarni tulliuttuni qalipatassaanngitsut. Taakku saniatigut illup saqqaani seqernup qinngorne­ra­ nik tigoqqaasut solcelle 960Wp ikkunneqassallutik. Ole oqarpoq: Nal. akunnerpassuarni oqalussinnaavunga, ni­pangersin­ngik­kumma. Malunnarpoq, Ole ilisimasamik assorsuaq avit­serusuttoq, aappaatigullu suliniutini inger­ lateqqikkusullugu. Torx skrue str. 20 Ole, taamaattumik kaa­sar­ fimmioqarpit? Olep nulia aperivoq, suliniummi aamma kuliusimasoq. Soorunami Ole peqarpoq. kaasarfimmioriuaannarpaa.

Flamingomut pappiaqqamillu ussissaatissamut inissaq. Hulrum til flamingoog papirisolering. Amroc igalaap eqqaani qalissiaq. Amroc beklædning ved vindue.

de. Når det er gjort, bliver papirisoleringen blæst ind imellem den gamle facade og den nye klimaskærm. Isoleringen består af flamingogranulat nederst og papir og pap smulder øverst. Til sidst bliver huset beklædt med blå vedligeholdelsesfri klinkbeklædning, som ikke skal males de næste mange år. Derudover bliver et 960Wp solcelleanlæg monteret på facaden. Ole siger: Jeg kan jo blive ved i flere timer, hvis du ikke stopper mig. Man kan tydeligt fornemme, at Ole meget gerne vil dele ud af sin viden, men samtidig vil han også gerne videre med sit projekt.

Qeqqata Kommuniata aamma najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup suliniummi aningaasanut tunngasut ataatsimooruppaat.

En torx skrue str. 20 Ole, har du sådan en i lommen? Spørger Oles kone, som også er involveret i projektet. Og selvfølgelig har Ole det. Det har man vel altid.

Illu kaajallappara assilisarniarlugu. Oqartariaqarpunga suliniut pissanganartorujussuusoq. Eqqarsaraannimi pappiaqqat pappillu eqqarnerisa aningaasartuutiginerinut taarsiullugu, illunut ussissaatitut atorsinnaagaanni. Tamanna oqaatigisariaqassaaq nukissior­ nerisoq imminut nammassinnaasoq aamma ussissaanermik suliniutaalluartoq.

Qeqqata Kommunia og boligafdelingen står i fællesskab for det økonomiske i projektet. Jeg tager en tur rundt om huset for at tage nogle flere billeder. Jeg må sige, at projektet lyder meget spændende. Tænk hvis vi i stedet for at betale penge for at komme af med vores papir og pap, i stedet kan bruge materialerne som isolering i vores huse. Det må da siges at være et bæredygtigt energi- og isoleringsprojekt. isaavik november 2012

17


Ussissaatit avatangiisinut naleqqussakkat

OV-Consultimit Ole Villumsen. Ole Villumsen fra OV-Consult.

Issimut assiaqutissiorneq. Opretning med kuldebro bryder.

Pisuffissaq nutaaq aamma sananeqarpoq. Ny gangbro bliver også lavet.

’Illu tungujortoq’ – illu ’anersaartortoq’

’Det blå hus’

– fra kulde til et hus der ’ånder’ PBC

PBC

Ussissaariaasermi illu ’anesaartortinneqarsinnaan­ ngor­poq’. Tamanna ilaatigut isumaqarpoq, ilaqutariit illumi najugaqartut inuit sisamaappata, taava imeq 15 literi, ilaqutariit ullormut aalanngortittagaat, ilaatigut iigaq akimorlugu aniatinneqassasoq. Tamannalu peq­ qin­nartumik illup iluanik silaannarissuutitsissaaq.

Den nye måde at efterisolere et hus på gør, at huset nu kan ’ånde’. Det vil blandt andet sige, at hvis familien, som bor i huset, består af 4 personer, så vil de 15 liter vand, som familien til sammen afgiver om dagen, blive udledt blandt andet igennem væggene. Det giver et meget stabilt og sundt indeklima.

Ullut arlaqartut siallertuarpoq, illumilli ussissaanermik sulineq akornuserneqanngilaq. Atortut atorneqartut apeqqutaatinngilaat ussissaanerup suliarinerani sila panertuussanersoq. Ussissaanermi atortut nalinginnaasut atorneqaraangata tamanna ajornartorsiutaa­ sinnaavoq. Taamaattumik suliniut piareersagaalluartuuvoq.

Det har regnet flere dage i træk, men arbejdet med isolering af huset har ikke lidt under lidt regn. Materialerne, som bliver brugt, er nemlig ikke afhængige af, at det er tørvejr, mens der bliver isoleret. Et problem som ellers kan drille, når man taler om almindelige isoleringsmaterialer. Derfor er der blevet arbejdet igennem med projektet.

Suliniut tamarmi, sap. ak. pingasut missaannik sivisussuseqartussaq, silami ingerlanneqarpoq, taamaattumik attartortut akornusersorneqarneri killeqarpoq.

Hele projektet, som tager cirka tre uger, foregår udvendigt, så generne for Makka og hendes mand Axel må siges at være begrænsede. Jeg har efterhånden vænnet mig til støjen, jeg har nok lært

18

isaavik novembari 2012


Miljørigtig efterisolering Seqernup qinngorneranik nukissiortoq solcelleanlæg 960Wp illup saavanut ikkunneqartoq. Et 960Wp solcelleanlæg er blevet monteret på facaden

Nipiliortoqarnera sungiuppara, eqqarsaatikka allamut saatittarlugit. Maanna naammassinissaannut qilanaaqaanga, illumi najugaqartoq Makka oqarpoq

at abstrahere fra det. Nu glæder jeg mig bare utroligt meget til at se det færdige resultat, siger Makka, som bor i huset.

Suliniutip aallartinnissaanut atatillugu illu uuttortarluar­ne­ qarpoq. Uuttuutit assigiinngitsut, ilaatigut kissarnersiutit isugutammillu uuttuisussat illumi ikkussorneqarput, nutarte­ rinerup sunniutai kingorna nalunaarusiorneqarniassammata.

I forbindelse med opstart af projektet er huset blevet målt igennem på kryds og tværs. Diverse følere, som blandt andet kan måle på temperatur og fugtighed, er blevet installeret i huset, så renoveringsprojektets effekter efterfølgende kan blive rapporteret.

Anersami suliniut Makkaap Axelillu nukissamut aningaasartuutaannik annertuumik annikillisitsisoq. Tamanna pissanganarpoq paasissallugu, uuttuinerit ukiup ataatsip missaa qaa­ ngiuppat naammassineqarpata.

Mon ikke projektet giver en væsentlig nedbringelse af Makka og Axels energiregninger. Det skal blive spændende at se, når målingerne er afsluttet om cirka et års tid.

Illu ullut tamaasa assilisarpara. Ilaqutat ikinngutillu taamaasillutik suliniutip siuariartornerani malinnaasinnaapput, Axel angerlamut apuulluni oqarpoq uanga angerlarnialeruttortunga.

Jeg tager billeder af huset hver dag. På den måde kan familie og venner også følge med i, hvordan projektet skrider frem, siger Axel, som kommer hjem fra arbejde lige som jeg er på vej hjemad. isaavik november 2012

19


Sanaartorneq

Hermann Be borgmeste rthelsen, ri.

Kangaamiut

Kangerlussuarmi Kangaamiunilu

sanaartorneq Qeqqata Kommunia aasap ingerlanerani ilaqutariinnut illunik nutaanik Kangerlussuarmi pingasunik Kangaamiunilu marlunnik sanatitsivoq.

Kangerlussuaq

Qeqqata Kommunia har i løbet af sommeren opført tre nye enfamiliehuse i Kangerlussuaq og to i Kangaamiut.

Kangerlus

suaq

Kangerlussuaq

20

isaavik novembari 2012


Nybyggeri

Nybyggeri

i Kangerlussuaq og Kangaamiut PBC

PBC

Kangerlussuaq

Kangerlussuaq De tre huse i Kangerlussuaq er af typen ”Illorput 2000”.

Kangerlussuarmi illut pingasut tassaapput ”Illorput 2000”. Qeqqata Kommuniata kissaatigaa, INI-mik aqutsissus­ si­nermik isumaqatigiissutinut illut ilanngunneqassasut. Nu­na­qarfimmi aqutsisut kingorna aalajangerpaat, illut marluk nalinginnaasumik attartortinneqartassasut taavalu pingajuat sulisunut inissiatut innersuunneqarluni. Kangerlussuarmi illu ataaseq ajoraluartumik aallaqqaataanit kukkuneqarpoq, imermik qalatsitivia ajorluni. Taama­tut inissisimaneq nunaqarfimmut piulersuinermit pinaasersorneqartoq. Suliassaq suli ingerlavoq, isumagineqarluarlunili.

Kangaamiut Kaaangamiuni aasap ingerlanerani illut marluk tassaasut 2000-4 sananeqarput. Illut taakku taamatuttaaq Qeqqata Kommunia sinnerlugu INI-mit aqunneqarput. Ukiuni makkunani, nutarterinermik, ingutserinermik, oqummik, inisisimatitsinermik assigisaannillu oqalliffiunerusuni, oqaluttuarisallugu nuannersuuvoq ingerlaavartumik suli illuliortoqartarnera, ’meeraanerup nappaataasa’ assigiin­ngitsut kingorna attartortunut iluaqutaasunik. Qeqqata Kommuniata borgmesteria Hermann Berthelsenip aamma nuannaarutigaa, Kangerlussuaq Kangaamiullu nu­taanik illoqalernera:

Qeqqata Kommunia har ønsket, at husene indgår i den bestående administrationsaftale med INI. Bygdebestyrelsen har efterfølgende vedtaget, at to af husene skal anvises som almindelige lejeboliger og det tredje skal anvises som personalebolig. Det ene af husene i Kangerlussuaq har desværre fra starten af været ramt af en bygningsfejl i form af en defekt varmekedel. En situation som har været besværliggjort af forsyningsproblemer til bygden. Sagen kører stadig, men bliver taget godt hånd om.

Kangaamiut I Kangaamiut blev der bygget to huse af typen 2000-4 hen over sommeren. De to huse bliver nu ligeledes administreret af INI på vegne af Qeqqata Kommunia. I en tid hvor det meste af snakken drejer sig om renovering, sanering, skimmelsvamp, genhusning og lignende, er det dejligt at kunne fortælle, at der løbende bliver opført nye huse, som efter diverse ’børnesygdomme’ bliver til glæde for lejerne. Qeqqata Kommunias borgmester Hermann Berthelsen er også glad for, at både Kangerlussuaq og Kangaamiut nu får nye huse:

- Tassunga tunngasunut kommunip politikkianut tamanna naapertuulluinnartuuvoq, tassaasoq nunaqarfitsinni illut nutarternissaasa immikkut qitiutiunnissaa. Tamanna Ka­ngerlussuaannarmut Kangaamiunuinnarluunniit atuutinngilaq kisianni aamma nunaqarfittinnut sisamaasunut allanut.

- Det er helt i overensstemmelse med kommunens politik på området, at vi vil have et særligt fokus på at renovere og forny husene i vores bygder. Det gælder ikke kun i Kangerlussuaq og Kangaamiut, men også i vores fire andre bygder.

- Illut taakku tallimaasut ineqarnermut politikkitsinni ine­ri­ugallartut, neriuutigaaralu illu najugaqartunut iluaqutaalluarumaartut.

- De fem nye huse er et foreløbigt resultat af vores boligpolitik, og jeg håber, at husene bliver til stor gavn for beboerne.

Sammissaq

Ilisismaviuk.. innaallagissamik 90 % miss. sipaassaatit brød­ ris­teri­mut iffiamik siatsiguit, kissarsuutip siatsivianut sanilliullugu.

Tema Vidste du.. at du sparer ca. 90 % el ved at riste brødet på en brødrister i stedet for i ovnen.

isaavik november 2012

21


Ilisaritsineq

Suliffigerusutaq

Et drømmejob 22

isaavik novembari 2012


Portræt

Assimi takuneqarsinnaavoq Nuummi GU-p immikkoortua nutaaq, igalaallu tarraani takuneqarsinnaapput atuarfiup nutaanngitsortaa. Billedet er den nye bygning i GU Nuuk, hvor man på spejlbilledet i vinduerne kan se de gamle bygninger.

BIR

BIR

Suliakka allanngorartuummata, nuannareqaara. Misigisimavunga ilinniagara tamakkiisumik atorluarlugu, Jonas Jensen, INI Byggeteknikkimi sulisoq oqaluttuarpoq. Nuummiinnaq suliassaqarneq ajorpoq, nunarpulli tamakkerlugu sulisarluni.

Mit arbejde er så varieret, og jeg elsker det. Jeg føler virkelig, at jeg bruger min uddannelse fuldt ud, siger Jonas Jensen, der arbejder hos INI Byggeteknik. Han har ikke bare hele Nuuk som sin arbejdsplads men arbejder stort set i hele landet.

Sanaartornerit kingulliit, Jonas Jensenip peqataaffigisimasai tassaapput, Nuummi Qinngutsini inissiat nutaat 300t, Sanap inissiaatai 90t, Tuapannguanilu inissialiortiternerit sinerissamilu inissialiortiternerit, soorlu Aasianni, Qaqortumi, Sisimiuni Nuummilu ilinniartunut inissialiortiternerit. Arktisk ingeniøritut ilinniarsimalluni, sanaartorfinni siunnersuisinnaalluni, sanaartorfimmilu aqutsillunilu nakkutiginnissinnaagaanni , INI Byggeteknik suliffissaqqissuuvoq. Ilinniarsimasami taamaassorisat sammivii taamaasa misilerarlugit nuanneqaaq, Jonas Jensen suliffimminik nuannarinnippalulluni oqaluttuarpoq.

Blowerdoor Inissiap pitsaassusaanik misissuisarnermi, teknologi atorlugu periuseq nutaaq tassaavoq Blowerdoorimik taaneqartartoq. Inissiat misissornerini Jonas Jensenip suliaasa annertuut ila­ gaat Blowerdoorimik misissuineq. Blowedoori atorlugu misissuineq isumaqarpoq, inissiap us­ siis­susaanik isugutaqassusaanillu misissuineq, periusaavorlu inissialiap nutaap pitsaassusaanik misissuisarnermi. Ul­

De seneste byggerier, som Jonas Jensen har været med til, er 300 boliger i Qinngorput, 90 boliger ved Sana, Tuapannguit tårnene samt diverse byggesager rundt omkring i Grønland blandt andet kollegiebyggerier i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. Hvis man som arktisk ingeniør kan lide at arbejde med bygherrerådgivning, byggeledelse og fagtilsyn, så er INI Byggeteknik det perfekte sted. Man får prøvet alle de teorier, man har lært under sin uddannelse, og stort set prøvet det hele fra alle vinkler, siger Jonas Jensen begejstret.

Blowerdoor Den seneste teknologi, der tages i brug, når det drejer sig om at kvalitetsikre en bolig, er blowerdoor test. Og det er en stor del af Jonas Jensens daglige arbejde at foretage en Blowerdoor test af en bolig. - Når man foretager en Blowerdoor test, så betyder isaavik november 2012

23


Ilisaritsineq

Napparsimavimmi sulisut inissialiani nutaani najugaqarput, taakkualu Jonas Jensenip aallaqqaataa­ niit naammassinissaannut suleqataaffiginikuuvai. lut­ sinni inissialiortiternermi ussissutsimut piumasaqaatit sakkortunerulersimapput. Tamannalu nassataqarpoq, ussis­ suunissaanut malitassanik peqalermat, sanaartulinnginnermilu tamanna piumasaqaat aallartereertarpoq, sanaartukkap naammassinissaata tungaanut malinneqartussamik. Inis­siaq ussiippat kiassarnermi innaallagiamik atuineruneq pilersarpoq. Taamaammat blowerdoorimik misissuineq inissiap pitsaassusaanik naliliiniarnermi pingaaruteqarpoq. Sanaartornerup nalaani aqutassat arlaqarput, taamaammallu sanaartortuusut siunnersortiusullu suleqatigeeqqissaassapput. Ingerlaavartumik sanaartornerup pitsaassusaa qulakkeerniarlugu, sanaartornermik ingerlatsisup nakkutil­ lii­ sullu tamanna naammassiniassavaat. Ingerlaavartumik sa­naartornerup nalaani atortorineqartut misissorneqartuartarput, soorlu qisuit isugutaqannginnersut, sanaartornermilu ersinngitsumiittut, soorlu iikkap iluani isugutammut il­ ler­suutit ajunngitsumik ikkusimanersut misissorneqartarput, inissialiortitsisumullu tunniunneqartarlutik.

Angalanerpassuit Inuunerup tunniussinnaasai malillugit inuuvunga, maannalu Nuummiilerlunga INI Byggeteknikkimi sulilersimallunga, Jonas Jensen oqaluttuarpoq. Suli inuusukkaluarluni aqqusaagarpassuaqarpoq, ilinniar­ tuu­nermilu nalaani marlunnik meerartaarsimanermi saniati­ gut, nunatsinni sisoraatinik oqilaniuttuni pissartanngorneq aamma aqqusaarsimavaa. Inuusunnerullunilu timersornermik aallutaqangaatsiartarsimavoq. Maannalu nunatsinni inis­ sianik sanaartornermi pitsaassutsinik nakkutilliisutut atorfeqarnerminut atatillugu angalangaatsiartarpoq. Aasiannukalerpunga kollegialiat inaariartorlugit. Sanaartukkat nutaat pitsaassusaat misissugassaapput, taamaammat 24

isaavik novembari 2012

Ansatte i sygehus­væsnet bor i de nyere boligblokke, Jonas Jensen har været med til at lave boligerne fra start til slut.

det, at man måler klimaskærmens tæthed, og det er en metode, vi tager i brug, når vi kvalitetssikrer en bolig eller et nybyggeri. I vores byggesager har vi i dag indført et tæthedskrav, der stilles til bygningsudføreren. Dette har medført en omfattende tæthedsplan, som allerede i projekteringsfasen er tilsikret, så kravet bliver overholdt ved færdiggørelse. Med det krav forebygger vi tætheden af et nybyggeri samt minimerer varmeforbruget. Jo mere tæt en nybygning er, jo mindre varmebehov bliver der. - Byggesagsforløbet er omfattende og kræver et tæt samarbejde mellem bygherrerådgivere og entreprenører (projekterende og udførende). Under udførelsen bliver byggeriet løbende kvalitetssikret med bl.a. kvalitetskontrol, som både tilsynsføreren og entreprenøren udfører. Der tages løbende kontrol af materialer, der er i brug under byggeriet såsom dokumentering af tørrapport af tømmer, skjulte installationer, dampspær m.m., og disse dokumenter udleveres til bygherren.

Mange rejser Jeg har altid taget livet, som det kommer, og er nu endt her i Nuuk som projektleder hos INI Byggeteknik, fortæller Jonas Jensen. Han har været igennem næsten alt i løbet af hans unge liv. Han har fået to børn under sin uddannelse, været grønlandsmester i langrend og dyrket alt slags sport som yngre. Og i dag sidder han og har blandt andet ansvaret for byggeriernes kvalitet rundt omkring i landet. Jeg skal til Aasiaat for at være med til at afslutte


Portræt

Nuummi Tuapannguani inissialiat sananeqarnerini aamma Jonas Jensen peqataasimavoq.

suliakka pissanganartaqaat. Oqarto­ qarsinnaavoq, sanaartorneq ukiut qu­ lit matuma siornamut sanilliutissagaanni, pitsaassutsit maannakkut ajunnginnerusut. Aamma atortorissaarnerulersimagatta, Jonas Jensen oqarpoq.

kollegiebyggeriet. Det nye kollegie skal tæthedsprøves med Blowerdoor. Man kan godt sige, at vi i forhold til for ti år siden er meget bedre til at kvalitetssikre nybyggerier. Det har den nye teknologi gjort muligt, siger Jonas Jensen.

Timersorneq ilaaqaaq

Sport en stor del Jonas Jensen dyrker meget sport. Han har blandt andet været på idrætshøjskole i Norge.

Jonas Jensenip inuuneranut timersor­ neq ilaangaatsiarpoq, inuunerminilu timersornikkut misilissimasai assigiin­ ngeqaat, norgemilu idrætshøjskolersimavoq. Timersorneq nuannariuaannarsimavara. Timersuutinik misileraasarsima­ qaanga. Assammik arsarneq sivikitsukullammik soqutigisareriarlugu, sulorarneq, isikkamik arsarneq arpannerlu inuuninnut ilaasimaqaat. Minnerunngitsumik ujakkaarneq aallussimavara, nunatsinnilu pissartanngorneq 90-ikkut naajartulernerani misilissimallugu. Timersuutigisarsimasat tamakkin­ ngik­kaluarlugit, Jonas Jensen suli ti­ mer­sortarpoq. Ilungersuutinngikkaluarlugit annerusumik ujakkaarneq arpannerlu aalluttarpai.

Misiliutitut suliniut Jonas Jensenip suliassaasa nutaajunerit ilagaat, inissiat nu­ taan­

Jeg har altid været glad for at dyrke sport. Jeg har prøvet mig frem med forskellige sportsgrene. Håndbold var jeg interesseret i en kort periode. Badminton, fodbold og løb har også været en stor del af mig. Ikke mindst langrend, hvor jeg opnåede at blive grønlandsmester engang i slutningen af 90´erne. I dag dyrker Jonas Jensen ikke alle de sportsgrene, han har dyrket før i tiden. Han holder sig til løb og langrend på motionsniveau.

Pilotprojekt Den seneste opgave for Jonas Jensen er tilstandsregistering af boliger af ældre dato. Formålet med det er at undersøge tilstandsgraden, så bygningsejeren får et ret-

Bikki Reimer

Der er også flere boligblokke i Nuuk Tuapannguit område, som Jonas Jensen har været med til at bygge.

Jonas Jensen Arktisk ingeniøritut ilinniarsimavoq. Jonas Jensen er uddannet arktisk ingeniør. Jonas Jensen, 31-nik ukioqarpoq Inunngorpoq, martsi 1981 Najanilu Qasigiannguani Maniitsumilu peroriartorput. Meerai marluk, sisamanik arfineq-marlunnillu ukioqarput. Ilinniakkat: Ukioq ataaseq Canadami high school, HTX, Idrætshøjskole Norgemi, Arktisk ingeniørisut ilinniarpoq Sisimiuni - Center for Arktisk Teknologimi. Inissianik nakkutilliisutut INI-mi sulilerpoq aggustimi 2009-mi projektlederinngorlunilu 2010-mi. Suleqatinit toqqagaalluni A/S INImi siulersuisunut 2012-mi qinigaavoq. Jonas Jensen, 31 år Født marts 1981 Opvokset i Qasigiannguit, Maniitsoq og Sisimiut med sin mor og far og en lillesøster To børn på fire og syv år Uddannelse: Et års high school i Canada, HTX, Idrætshøjskole i Norge, uddannet som arktisk ingeniør hos Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut. Arbejde: Arbejdet et år som inspektør hos INI fra august 2009 og blev projektleder i august 2010. Blev stemt ind i INIs bestyrelse som bestyrelsesmedlem af kollegerne i 2012. isaavik november 2012

25


Ilisaritsineq

Aana Jonas Jensen inissiat Sanap qulaaniittut sanaartorneqarnerinut peqataaffigisimasaasa silataanni. Jonas Jensen udenfor de nybyggede blokke ved sana i Nuuk, som han har været med til at bygge.

ngililersut qanoq issusaat misissugaralugu. Inissianik pi­ ginnittumut inissiap attartortittakkap qanoq issusaata paasitinnissaa, misissuinerup siunertaraa.

Også i den nye bydel i Nuuk, Qinngorput, har Jonas Jensen været med til at sikre kvalitet.

visende billede af tilstanden af lejemålene i boligområdet.

Misissukkagut tassaapput inissiat Aasianni, Maniitsumi, Qaqortumi Tasiilamilu inissisimasut. Inissiat qanoq ussiitsigineri misissorpagut. Teknikkimut tunngasut, soorlu matut, igalaat, iikkat silarliit, natit, uffarfiit aammalu inissiap naqqa misissorpagut. Tamassumap saniatigut Blowerdoor atorlugu aamma misissuisarpugut, inissiap ussiissusaa qanoq isikkoqar­ner­ soq paasiniarlugu. Taamaasilluta paasissavarput inissiaq mi­ sissugarput ullutsinnut naleqquttunngorsarlugu nutarsassa­ gaanni qanoq akeqassanersoq. Misiliutitut suliniutaavoq nammineerlunga peqataaffigalugulu ilusilersueqataaffigisara. Suliffiga pissanganartoqaqaaq, Jonas Jensen oqaluttuarpoq.

Det er bygninger i Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq og Tasiilaq vi er igang med at undersøge. Vi undersøger blandt andet tekniske installationer, vinduer, døre, ydervægge, gulve, vådrum, undercentraler med mere. Derover benytter vi Blowerdoor test for at danne os et billede af, hvor tæt/utæt boligerne er. Udfra det får vi et overblik over, hvor meget det vil komme til at koste at renovere boligerne blandt andet ved energioptimering til nutidig standard. Det er et pilotprojekt, som jeg er med til at udforme. Så det er et spændende job, jeg har, siger Jonas Jensen.

Telemontøritut ilinniarnissaq meeraagami sinnattorisimagaluarlugu, inuunera allamut sanguvoq, inuusuttuaraalluni Sisimiuni teknikkikkut ilinniarnertuunngorniarfimmi HTX-imi ilinnia­ lerami. Tamannalu uggorinngilaa.

Selvom barnedrømmen var at blive telemontør, tog livet en anden drejning, da Jonas Jensen, som ung mand startede på det tekniske gymnasium HTX i Sisimiut. Og det fortryder han ikke.

Ilisismaviuk..

Sammissaq

lluarlugu. tamatigut iga matulertassagakku, mat nerussaaq. atui k Matoqanngitsoq innaallagissami

26

Aamma Nuup illoqarfittaani nutaajunerusumi Qinngutsinni inissialiat, suliarineqarnerini Jonas Jensen suleqataasimavoq.

isaavik novembari 2012

Vidste du..

Tema

sørge for, at det at du altid skal bruge låg på gryden og ge mere el. gan tre slutter tæt. Uden låg bruges der


Sillimmasiineq

ILAQUTARIINNUT/PEQUTINUT SILLIMMASIISSUTIT KALAALLIT NUNAANNI KALAALLIT FORSIKRING AGENTUR A/S – IF FORSIKRING’IMI MAKKU AKILISSAVAAT Aammattaaq sillimmasiissutit najukkap soorlu ikuallattoornermi innarligaanerani inissinneqarallarnissamut aningaasartuutit matussusissavaat, tamatuma kingorna najugaq najorneqarsinnaanngippat.

Forsikringen dækker også genhusningsudgifter i forbindelse med skadet beboelse ved f.eks. brandskade, hvor beboelsen efterfølgende ikke kan benyttes.

FAMILIE-/INDBOFORSIKRINGEN HOS KALAALLIT FORSIKRING AGENTUR A/S – IF FORSIKRING, I GRØNLAND Tassani assersuutitut taaneqarsinnaavoq Maniitsumi ikuallattoornermi innarligaasoq, tassani juunip 28. 2012 sullitatta affarlia ikuallattoormat, sullitarput imminut ila­ quttanilu annanniarlugit igalaakkut anisariaqarsimapput tamatumalu kingorna inissiaq najorsinnaanagu. Unnuaq taanna ilaqutariit uagut akilikkatsinnik inisimaffissarsineqarput aqaguanilu nalilersuisartorput Nuummiit Maniitsuliarpoq ilaqutariit inisisimaffissaannik ikiorlugit innarlikkallu naatsorsuusiorlugit il.il., taamaaliornikkut sullitarput juunip 30. 2012 aningaasanik siumoortumik taarsiivigineqarpoq aningaaserivimmi kontoanut ikineqartunik, ilaatigut atisassarsiutissat il.il., juulip 8. 2012 apersortit­si­ nermi katerisimaarnerup ingerlannissaanut atatillugu ati­ sas­saannik. Inissiaq putsumik paamillu annertuumik in­ nar­ligaavoq ingerlaannartumillu sullissivik iminneqarpoq inissiami eqqiaasussamik nutarterisussamillu, ilaqutariit piaarnerpaamik najukkaminnut uterniassammata. Naliler­ suisartutta sullitarput peqatigalugu pequtit innarligaasimasut taarserneqartussat naatsorsuusiorpaat aningaa­ sal­lu taakku sullitatta juulip 24. 2012 tiguai. Innarligaasunut aningaasat katinneri kr. 95.000 pallippaat, ilaqutariit ila­qutariinnut/pequtinut sillimmasiissuteqarmata ukiumut kr. 1400 miss. akeqartumik, taakku IF’ip akilerpai. 28

isaavik novembari 2012

Som eksempel på dette kan nævnes en brandskade i Maniitsoq, hvor der den 28. juni 2012 skete en brandskade i en lejlighed hos en nabo til en af vores kunder, som betød at vores kunde måtte redde sig selv og sin familie ud af vinduerne og ikke efterfølgende kunne bebo lejligheden. Allerede samme nat blev familien genhuset for vores regning og dagen efter rejste vores lokale taksator fra Nuuk til Maniitsoq og hjalp familien videre med genhusningen og med skadesopgørelse osv., og således at vores kunde allerede den 30. juni 2012 fik udbetalt et pænt aconto erstatningsbeløb til sin bankkonto, til brug for bl.a. indkøb af nyt tøj m.v. i forbindelse med afholdelse af konfirmationsfest den 8. juli 2012. Lejligheden var blevet meget røg- og sodskadet og der blev derfor omgående rekvireret firmaer til at rengøre og renovere lejligheden således at familien kunne komme tilbage til lejligheden hurtigst muligt. Vores taksator og vores kunde udarbejdede sammen en skadesopgørelse over indbo, som skulle erstattes, og dette beløb fik vores kunde allerede udbetalt den 24. juli 2012. Det samlede beløb for denne skade beløb sig til næsten kr. 95.000, som IF betalte på grund af at familien havde en familieforsikring/indboforsikring, som kun kostede ca. kr. 1400 pr. år.


Benny Kokholm

Forsikring

Eqqarsaatigiuk sullitaq taamatut sillimmasiissuteqarsiman­ngik­ kuni, taava kr. 95.000 nammineerluni akilersimassagaluarmagit. Assersuutissarpassuaqaraluarpoq, ilaqutariinnut sillimmasiis­ su­tit pingaaruteqarneri pillugit, taavalu innarlikkamut akisussaasutut sillimmasiissutit immikkut taaneqassapput, inummik innarliinermi millionilikkaanik aningaasartaqalersinnaagaluartumi, sillimmasiisoq sinnerlugu sillimmasiisarfik innarligaasumut sillimmateqartoqartillugu akiliisinnaasarmat. Ilaqutariinnut sillimmasiissutit ilaatigut makku matussusertarpaat, Ikuallattoorneq, Tillinniarneq, Tilliffigitinneq, Ujajaaneq, Angallatat innarlerneri, Aserorterineq, Angalanermi (bii­li­nik) ajutoorneq aamma Saassutsinneq, Imerpalasunik kuuttoor­ neq, Anorersuarneq, Siallerujussuarneq Apummillu aattoor­ neq, Nillataartitanik qerititanillu ajutoorneq, Akisussaaffinnik innarliineq kiisalu Aallaaniarnermi Eqqartuussaanermilu ikior­ serneqarnissamut sillimmasiissutit. Taamaattumik kikkut tamaasa ilaqutariinnut sillimmasiissuteqanngitsut kaammattussavagut atassuteqarfigeqqulluta, Kalaallit Forsikring Agentur A/S/If Forsikring telefoni 70 12 43 ima­luunniit nittartagarput www.forsikring.gl aqqutigalugit, tassani uagut siunnersuinissatsinnut piareersimassalluta taa­valu ilaqutariinnut, biilinut, ajutoornermut, angallamut, illumut, qamuteralannut, knallertinut qimminullu sillimmasiissutit sanal­lu­git.

Tænk hvis kunden ikke havde haft denne forsikring, så ville de selv skulle have betalt de ca. kr. 95.000 af egen lomme. Der kan nævnes mange andre eksempler hvor familieforsikringen er meget vigtig og specielt skal nævnes ansvarsskadeforsikringen, som ved personskade kan løbe op i millionbeløb, som forsikringen kan komme til at betale i erstatning til skadeslidte på forsikringstagerens vegne. Familieforsikringen dækker bl.a. skader ved Brand, Indbrudstyveri, Simpelt tyveri, Ran og Røveri, Rejsegodsskade, Hærværk, Færdselsuheld og Overfald, Udstrømning af væsker, Storm, Sky- og Tøbrud, Køle- og Dybfrostskade, Ansvarsskader samt Jagt- og Retshjælpsforsikring. Derfor skal vi opfordre alle, som ikke har en familieforsikring, til at kontakter os, Kalaallit Forsikring Agentur A/S/If Forsikring på telefon 70 12 43 eller via vores hjemmeside www.forsikring.gl , hvor vi er parate til at rådgive og indtegne familieforsikringer, bilforsikringer, ulykkesforsikringer, lystfartøjsforsikringer, parcelhusforsikringer, snescooterforsikringer, knallertforsikringer og hundeforsikringer. isaavik november 2012

29


Susassareqatigiinneq

Ukiaanerani qalipaaqataasut. Ilinniartitsisun­ngornianik sisamanik ingerlanneqarpoq.

Efterårsferiens malehold, lærerstuderende tog sig af projektet.

Susassareqatigiinneq

Else Løvstrøm

Være noget for hinanden

Aasaanerani atuanngiffeqarnerup nalaani unnuami aneertarput, amerlanerniillu qiviarneqaannariarlutik alarneqaannartarlutik. BIR

BIR

Arnaq T. Johansen, 13-nik ukioqarpoq, Blok 1-imilu najugaqarluni. Qalipaasimanngisaannaraluarluni, qalipaanermik misiliinissamut periarfissinneqarami, qalipaasarneq aasaq manna nuanninaarpaa.

Arnaq T. Johansen er 13 år gammel, og hun bor i blok 1. Hun har godt nok aldrig prøvet at male, men da hun fik muligheden for at prøve det, fandt hun ud af, at det var noget, hun godt kunne lide at lave.

Arnaq suli qalipaarusuppoq, ajornanngitsuuppallu qalipaajuaannarusukkaluarpoq, qalipaatinimmi pinnguarluni nuannersinnaasoq paasisimavaa. Aqqusinermi aneeqatigisartakkani eqqumiitsulianik suliaqaqatigalugit nuannersuusoq aamma paasisimavaa.

Arnaq har fået lyst til at male, for hun har fundet ud af, at det er sjovt at lege med farver. Hun har også fundet ud af, at det er sjovt at male sammen med de andre unge fra gaden.

Qalipakkat nivinngarsimariaramik kusanat, Arnaq tulluusimaarpasilluni, blokkini qalipakkat nivinngaassorsimasut isigiitigalugit oqarpoq. Aasaq qalipaaneq aallarteqqaarmat Arnaq inuusuttuaqqallu allat peqatigalugit qalipaaqataareersimavoq, ukiaq mannalu qalipaaqataaqqinnini nuannaarutigaa. 30

De opholder sig ude om natten, når skolerne er lukkede, og de fleste lægger mærke til dem men går bare forbi.

isaavik novembari 2012

Vores malerier er flotte, efter at de er blevet hængt op, siger Arnaq stolt, da hun kan se at de unges værker er blevet hængt op i blokkene. Da kunstmaling for unge startede i sommers for første gang var Arnaq med. Hun deltog også da, INI igen arrangerede færdiggørelsen af malerierne i efterårsferien.


Være noget for hinanden Bikki Reimer

Bikki Reimer

Bikki Reimer

Qalipakkat nivin­ngar­ sorneqarsimaneri innuttaasunit nuannarineqarluarput. Borgerne er glade for de malerier, der er hængt op. Ivalop qalipaat tunguusaq nuannaraa, qalipaanerminilu uani peqqissaaqqissaarluni qalipaavoq. Ivalo kan godt lide farven lilla, og her maler hun sit kunstmaleri meget fint.

Arnaq (Talerpillermi) aasaq manna qalipaatit­seq­qaarnermi ikinngutini allat pingasut ilagalugit. Arnaq (TH) med tre andre veninder, der har deltaget i maleprojektet.

Bikki Reimer

Nuuann! Qalipaaqqilluni nuann! Qalipaagaangama eqqarsarnartarpoq. Qanoq qalipaassaanga, qanoq iluseqassava? Nuanneqaaq. Aamma eqqissinarpoq, Arnaq ulapikujulluni oqaluttuarpoq, unnugumi Inneruulanut qitigiassamaarami. Arnap qalipaasarneq nuannerluinnartutut isigilersimavaa, 13-iinnarnillu ukioqaraluarluni, siunissami qalipaasarneq inuunerminut ilinniarnissaminullu ilaatikkusuppaa. Siunissami qalipaajuaannarusuppunga. Qalipaanermut tunngasunik ilinniagaqarusuppunga, Arnaq T. Johansen, naggasiivoq.

Nuuann! Dejligt at male igen! Når jeg maler, tænker jeg meget. Hvordan skal jeg male, hvordan skal den se ud? Det er så dejligt. Man finder også fred, fortæller Arnaq lidt stresset, da hun er igang med at forberede sig til danseaften i klubben Inneruulat. Arnaq synes, at det er noget af det bedste at male, så selvom hun kun er 13 år gammel, så har hun besluttet sig for, at maling skal være en del af hendes liv og uddannelse. isaavik november 2012

31


Inuusuttut avatangiisit pillugit

a t a g n a a r e l a a j a t t a s a g n i t ’ a k k ’Inui a p r a s a a n n i s r e e v a n i ilaann å finde på

s g o g e j n a k e g ’ n r a e g s å e r l f g o e d ’N s i v h , d u k l o f at skælde Innaallagissamik, imermik kiassaanermillu atuinertik pillugu qanoq sianiginnitsiginersut paasiniarlugu, Isaaviup inuusuttut arlaqartut naapippai.

PBC

PBC

ISAAVIK Hans Peter Christensenimik, Sisimiuni Center for Arktisk Teknologimi pisortaasumik, isumaqatigiissuteqarpoq. Taassuma inuusuttut arlaqartut katersortissallugit akueraa, taakku innaallagissamik, imermik kiassaanermillu atuinerminni ileqqorisatik pillugit apeqqutinik akissuteqassallutik.

ISAAVIK har lavet en aftale med Hans Peter Christensen, som er leder ved Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut. Han har indvilget i at samle en håndfuld unge studerende, som vil svare på nogle spørgsmål om deres el, vand og varme vaner. De fem studerende kommer smilende ind ad døren, og de virker alle meget interesserede.

Ilinniartut tallimaasut qungujulaarlutik iserput, soquti­gin­ nippalullutik.

Bor I alene/på kollegie eller hjemme?

Kisimiilluni najugaqarpisi Kollegiemi imaluunniit angerlar­ si­maffimmi?

Alle fem svarer, at de bor på kollegiet, som er tilknyttet uddannelsen.

Tallimaallutik akipput, ilinniarnerminnut atatillugu kolle­ giemi najugaqartuullutik.

Tænker I over, hvor meget el, vand og varme I bruger, og hvad gør I for at formindske jeres energiforbrug?

Innaallagissamik, imermik kiassarnermillu qanoq annerutigisumik atuinersi eqqarsaatigisarpisiuk, taavalu nukissamik atuinissi annikillisarnissaanut sunik iliuuseqartarpisi?

Ja, det gør jeg. Især når jeg børster tænder. Jeg lukker altid for vandet og åbner først igen, når jeg er færdig. Når jeg er i bad, lukker jeg også altid for vandet, mens jeg vasker hår. Nogle gange kan jeg også finde på at skælde folk ud, hvis de fråser, siger Sanne meget overbevisende.

Aap, uanga taamaaliortuuvunga. Pingaartumik kigutigis­ sa­raangama. Imeq milittarpara, aatsaallu naammassi­ gaa­ngama ammaqqittarlugu. Uffaraangama, qulitsillunga aamma imeq milittarpara. Aamma ilaanni inuit naveersin32

ISAAVIK mødte nogle unge for at finde ud af, hvor bevidste de er om deres forbrug af el, vand og varme.

isaavik novembari 2012

Ludvig har mere eller mindre de samme vaner som Sanne.


Unge om miljø naasarpakka atuiallaaraangata, Sanna isummersimalluni oqarpoq. Ludvig Sannetut annerusumik minnerusumilluunniit ileq­ qoqarpoq.

Nukappiaraq, Sanne Masaanalu atuaarfimmi iniminni. Nukappiaraq, Sanne og Masaana i deres klasselokale.

Imermik uunnaavimmi qalatsitsissagaangama, atugassa­ ra taamaallaat qalattarpara. Annerusumik qalatsitsissa­ gaanni nukissamik maangaannartitsinerummat. Nukappiaraq oqarpoq, nerinermi atortuni nillertumut tamatigut siulittarlugit. Tamatuma saniatigut timersortarfimmi uffartarpoq, sap. akunneranut 3-5-riarluni su­ ngiusariaraangami. Taamaaliornikkut angerlarsimaffimmini imermik sipaartarluni.

Ilisismaviuk..

Sammissaq

sapinngisamik nillernerusumik atisanik errorsissa­ sutit. 90 gradinut C qalaatsinik pisariaq anngilaq. Atisat 60 gradinut C errortat ipeqann gillat. Atisat assigiinngitsunik qalipaatillit nalingin naasumik 30 imaluunniiit 40 gradinut errorneqarsi nnaapput 60 gradinut taarsiullugu. Innaallagissami k sipaagassaaq tassaavoq 40-50 %.

Vidste du..

Tema

temperatur. at du skal vaske tøj ved lavest mulige unødvendig. set t Kogevask ved 90 grader C er stor . Kulørt tøj kan 60 grader C er nok for at få tøjet rent er C i stedet som regel vaskes ved 30 eller 40 grad er i begge for 60 grader C. El besparelsen pr. vask tilfælde 40-50 %.

Når jeg skal koge noget vand i elkedlen, koger jeg kun den mængde, jeg skal bruge. At koge mere vil jo være spild af energi. Nukappiaraq fortæller, at han altid skyller sit service af i koldt vand. Derudover tager han bad i sportshallen, når han alligevel er oppe og træne 3-5 gange om ugen. På den måde sparer han vand hjemme hos sig selv. Masaana siger, at han generelt prøver at spare på både vand og varme, men at han godt kan finde på

Center for Arktisk Teknologimi Sisimiuniittumi periarfissaavoq Danmarks Tekniske Universitetimit ukiuni 4-ni ingeniøritut ilinniarnissaq.

Ved Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut er det muligt at tage en 4-årig ingeniøruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet.

Ilinniartitaaneq nunani issittormiuusuni soorlu Kalaallit Nunaan­ ni pissutsit ilungersunartut atorlugit ingeniøritut suliaqarnissa­ mut tunaartaqarpoq. Immikkut ittumik ilinniagassat pingasuusut toqqarneqarsinnaapput: Sanaartorneq / Illoqarfik, pilersaarusiorneq avatangiisillu / geologi – sanaartorneq aatsitassallu.

Uddannelsen er specielt rettet mod ingeniørarbejde under ekstreme klimatiske og geografiske forhold i arktiske områder som f.eks. Grønland. Man kan vælge mellem tre specialiseringer: Byggeri / By, plan og miljø / geologi – anlæg og råstoffer.

Ilinniartitaaneq ilaatigut Sisimiuni ilaatigullu Danmarks Tekniske Universitetimi Københavnimiittumi ingerlanneqarpoq – immaqa nunami allami semesteri ataaseq ingerlallugu.

Uddannelsen foregår dels i Sisimiut og dels ved Danmarks Tekniske Universitet i København - evt. med et semester i udlandet. isaavik november 2012

33


Inuusuttut avatangiisit pillugit

Tunorliit /Bagerst: Ludvig Petersen, Aputsiaq Thygesen, Sanne Hansen, Nukappiaraq Dahl Thorleifsen. Salleq /Forrest: Masaana Broberg Lynge. Masaana oqarpoq, tamanut tunngatillugu imermik kiassaanermillu sipaarniartarluni, kisianni ilaanneeriarluni imeq kuutsissinnaasarlugu, imermik nillertumik imerusulluni.

at lade vandet løbe lidt, hvis han skal have et koldt glas vand.

Kingullertut Aputsiaq ileqqui pillugit aperaara. Nangaalaarluni qungujulaarlunilu oqarpoq, eqqarsaatigerpiarneq ajorlugu. Aputsiaq oqarpoq, ilinniarnerup ingerlanerani ilaatigut nukissaq imeqarfiillu, ussissaaneq atuinerlu pillugit pikko­ rissareerlutik, taamaattumik nukissamik atuineq eqqarsaa­ ti­geqqajaarnartarluni.

Til sidst spørger jeg Aputsiaq om hans vaner. Han siger lidt modvilligt og med et skævt smil, at han ikke tænker så meget over det. Aputsiaq fortæller, at de i et tidligere forløb af uddannelsen, har haft kurser i blandt andet energi og vandværker, isolering og forbrug, så det at tænke på sit eget energiforbrug ligger nok altid lidt i baghovedet.

Aalajangiinnartussaasungaana iliuuseqarfigalugulu.

Jeg skal bare tage mig sammen til at gøre noget ved det. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni amerlanerussute­ qar­tuni attartortut nukissamik atuinertik agguarlugu aki­ler­ tussaasarnera ilisimavisiuk?

Er I klar over, at lejere i de fleste boligafdelinger hæfter solidarisk for hinandens energiforbrug?

Ludvig oqarpoq, namminerisamik inissiamini najugaqarnikuulluni, taamaattumik tassunga tunngasut ilisimavai. Taamaattoq oqarpoq, inissiani tamani namminerisamik uuttuutinik ikkussisarnissaat tapersersorlugu.

Ludvig fortæller, at han tidligere har boet i egen lejlighed, så han er godt klar over, hvordan det fungerer. Han siger dog, at han er tilhænger af at få installeret individuelle målere i alle lejligheder.

Maannakkutut ingerlanera naapertuutinngilaq.

Det er ikke fair, sådan som det fungerer nu.

Ilisismaviuk..

Sammissaq

Neqi, aalisagaq, naatsiiat kaagillu siatsivikkut ataat­ sikkut igasinnaavatit. Ne risdassat imminnut sunniu tissanngillat, kisianni innaa llagiaq 60% miss. sipaassa vat.

34

isaavik novembari 2012

Vidste du..

Tema

at du kan tilberede både kød, fisk, kartofler og kag e i ovnen på samme tid. Rette rne tager ikke smag af hin anden men sparer til gengæld ca . 60 % i elforbrug.


Unge om miljø

Ilisismaviuk

..

qerisut nillataar titsivimmi aatsissallugit torras suu­soq. Akeqanngitsumik ni llataartitsissapput taavalu neqi, aalisagaq timmiarlu pitsaa nerussallutik.

- Sooq taama iliussasunga? - Hvorfor skal jeg gøre det?

t i g u l r o t a u ll a k k a t i t k i n a Qaammarsa iaasoqartariaqarpoq paasititsin erit inuit paasititsiniaan it g lu a g ti u q q a rput. radiolu suttut isumaqa u u in Titartakkat, tv t su aa n in nguis ileqquinik allan

tv- og , at tegneserier, De unge mener er ændre folks van radiospots kan

r e i r e s e n g e t g Oplysning o ingen er løsn

PBC

PBC

Inuit ileqqui isiginneriaasiilu allanngortinneqarsinnaapput periutsit eqqartut atorlugit, taama Inuusuttut tallimat isumaqarput. Paasititsiniaanikkut inuit akisussaaffimmik tigusisinnaanerusoraat.

Fem unge studerende mener, at folks holdninger og vaner kan ændres med rette midler. En kampagne kan således føre til, at folk tager medansvar.

Isiginnaagassat soorlu titartakkat meeqqanik inuusuttunillu tiguaalluaasinnaasut nerrivik kaajallallugu isumaqatigineqarpoq. Eqqaavissiat nutaat, INIp aamma Qeqqata Kommuniata ataatsimoorlutik pilersitaat pillugit titartakkat Sannep maluginiarsimavai. Titartakkat taamaattut meeqqanik tiguaasinnaassuse­qar­ put.

Bordet rundt er der bred enighed om, at noget visuelt så som tegneserier er en rigtig god måde at fange børn og unge på. Sanne har lagt mærke til de nye tegninger om kuberne, som INI og Qeqqata Kommunia har lavet i fællesskab. Tegneserier som dem vil være en rigtig god måde at fange børnene på.

isaavik november 2012

35


Inuusuttut avatangiisit pillugit

- Containeri aappaluttoq, Piliviup eqqaaniittoq, sumut-una atugassaq?

Vidste du..

- Hvad skal den store røde container, der står ved brættet, bruges til?

d idé at at det er en go i køletø frostvarer op r gratis skabet. Det give alitet kv kulde og bedre rkræ. af kød, fisk og fje Ludvig meeqqat atuarfianni atuarallarami, suli eqqaavaa ilinniartitsisuminit oqarfigineqarami, igitassani kaasarfimminut ikisassallugu maangaannaq iginnagu. Taanna puigukkiutsassimavaa, eqqortumik iliuuserisassamisut. Taamaattumik pingaartuuvoq, ileqqorissuunissami atuarfiit aqqutissiuusseqataanissaat. Ludvig aamma isumaqarpoq, ajornartorsiutit kisitsisinik as­ser­suutinillu ersarissarneqartassasut. Torersaanik koruuninik x-nik uagutsinnut akeqarpoq, aningaa­sat taakku taarsiullugu nutaanik igalaartaarsinnaavugut, pinnguartarfiit nutaat, sunngiffimmi sammisassat nutaat assigisaallu. Taamaaliornikkut uagut innuttaasutut takusinnaalissavarput, ’suut arajutsinerlutigit’. Tamanut tunngatillugu ileqqutta allanngortinnissaannut ava­tangiisinullu akisussaaffimmik tigusisalernissatsinnut suunuku pisariaqartut? Tamananit isumaqatigineqarpoq, pilerisaarutit, allagartaliissutit, titartakkat, tv-iikkut radiokkullu pilerisaarutit siuarsaataassasut. Nuannersuussapput ilutigitilluguli qaammarsaa­suul­lutik. Masaanap, Sannep aamma Ludvigip upernaakkut Saliineq oqa­luuserilerpaat.

36

isaavik novembari 2012

- Kakkammi pisarioq. Akeqanngitsumik taamak iliussasunga naatsorsuutigaasiuk? - Det er godt nok besværligt det her. Regner i med at jeg gør det gratis?

- Naamik, kisianni silaannarinnerulernera, pinngortitap eqqiluinnerulernera, aningaasaqarneq pitsaanerusoq, arsakut annikinnerit, ikuallaavillu pitsaanerusoq illit akissarsiarissavat. - Nej men din betaling er renere luft, renere natur, bedre økonomi, mindre aske og bedre forbrænding.

Da Ludvig gik i folkeskolen, kan han stadig huske, at han fik at vide af en lærer, at han skulle putte affald i lommen i stedet for at smide det på jorden. Det har sat sig hos ham, som det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt, at skolerne hjælper med til at få de gode vaner udbredt. Ludvig mener også, at problemerne skal synliggøres med tal og sammenligninger. Oprydning koster os x-antal kroner, for de penge kunne vi stedet have fået nye vinduer, ny legeplads, nye fritidsaktiviteter eller lignende. På den måde vil vi som borgere kunne se, ’hvad vi går glip af’. Hvad skal der til, for at vi alle generelt ændrer vores vaner og tager ansvar for miljøet? Der er bred enighed om, at små reklamer, annoncer, tegneserier, tv og radiospots er vejen frem. Det skal være sjovt men samtidig oplysende. Masaana, Sanne og Ludvig kom til at tale om den årlige Saliineq. På en måde opfordrer man mere eller mindre folk til at smide affald for derefter at samle det op igen. Det syntes jeg er lidt dobbeltmoralsk siger Ludvig, og Sanne er enig.


Unge om miljø

Ilisismaviuk..

kaffiliuut imaluunniit imermik qalatsivik kis­ sarsuu­tikkut uunnaa­ vimmut igalmulluunniit sanilliulluigit innaallagissamik affaannarmik atuisarmata.

- Sisimiuni eqqaavissat nutaat sumiiffinni assigiinngitsuni inissinneqarsimapput - qalipaatit kusanartut, qorsuit su­ngaartullu. Kisianni sumut - uku atorneqartussat?

- Sunaaffa, eqqakkanik immikkoortiterinermut - taavami eqqagassaassuakka tassunga igissavakka Kommune INI-lu eqqarsarluarput!

- Der er kommet sådan nogle nye beholdere rundt omkring i Sisimiut. De er da meget flotte og pynter fint i gadebilledet - dejlige farve, grøn og gul. Med gad vide hvad man skal bruge dem til?

- Nå, de er til affaldssortering - herligt, så smider jeg bare alt mit ragelse derned. Det er smart tænkt af kommunen og INI!

- Sunut - qillertuusanut puujaasanallu? Qanormi taava ikineqassappat? - Hvad - til dåser og flasker? Jamen, hvordan får jeg dem derned i?

Vidste du..

at en kaffemaskine og elkedel kun bruger halvt så meget energi i forhold til at koge vand i en kedel eller gryde på komfuret.

Minnerusumik annerusumilluunniit inuit kaammattorneqarput mangaannaq eqqaaqqullugit kingorna katersugassaminnik. Isumaqarpunga marloqiusumik perorsaanerusoq, Ludvig oqarpoq, Sannelu isumaqataavoq.

Der bliver generelt ryddet pænt op efter Saliineq, men ugen efter bliver der igen smidt affald. Uvidenhed skal erstattes af en holdningsændring, siger Sanne.

Saliinerup kingorna kusatsittaraluarpoq, kisianni sap. akunnerata kingorna eqqaasoqareersimassaaq. Isummanik allan­ ngor­ titsinerup ilisimasakinneq taarsertariaqarpaa, Sanne oqar­poq.

Vi skal have alle til at deltage. Både børn og ældre. Det skal være et politisk emne, hvor konsekvenserne bliver diskuteret. På den måde vil det virke bedre, og give mere medansvar hos os alle.

Masaana runder af med at sige, at han gerne så en form for samfundsdebat om såvel el, vand og varmeforbrug som hensyn til miljøet generelt.

Masaana naggasiivoq oqarluni, inuiaqatigiinni oqallinneq kissaatigalugu, soorlu innaallagissamik, imermik aamma kiassaanermik atuinerit pillugit, tamanut tunngatillugu avata­ngiisit eqqarsaatigalugit. Kikkut tamaasa peqataatittariaqarpagut. Meeqqat utoqqaallu. Qulequtaa najoqqutassiisuussaaq, malitsissai oqalliserine­qar­lutik. Taamaaliornikkut iluaqutaanerussaaq tamatsinnullu akisussaaqataalersitsilluni. isaavik november 2012

37


NIOQQUTISSAT AKIKITSUT VI HAR OVER

300

DISCOUNT VARER!

ASSIGIINNGITSUT SINNERLUGIT!


Kort nyt Ilisismaviuk..

aq Sammiss ner-

ianik uuttut pitsaa nillataartitsiviup kissassus ­ fimmut imeq nillataartitsi paaq tassasoq immiartor unnuaq uninngatillugu viup qeqqanut ileriarlugu ugu. kingornalu kissarnersiorl

ISAAVIMMI unammisitsinermi ajugaasoq PBC Maniitsormiu Jakobine Rosing ISAAVIK 12/12-mi unammisitsinermi ajugaavoq. Unammisitsinermi apeqqutaavoq: Ukiumi sorlermi Blok P sananeqarpa? Akissut eqqortoq tassaavoq: 1965. tamanna aki­sunit 26-nit 17-it eqqortumik akivaat, taa­maattumik ISAAVIMMI aaqqissuussisut akisorpassuit akornanni makitsisariaqarsimapput. Maniitsumi INI-mi inissianik nakkutillii­ soq Knud Olesen, Jakobine Rosing-ip suliffianut orniguppoq eqqugaanik pajullugu. Qaammatip taamaalinerani aningaasat taama amerlatisut tigussallugit ilimagin­ ngikkaluarakku. Nuannaaqaanga, ernutara tunissutissamik pitsissinnaalerakku. Qaammammi uani akissaaleqileruttorlunga, gave­ kortinnaannaqaanga, imaallammi meeqqat ernutaralu inuuissiulersoq nuannartissinnaalerpakka.

Qujanarujussuaq, aamma suliffinnut ­maanga taama nuannertigisumik pajukkamma. Imaallaammi qaammat ajun­ nginnerulaartumik naajartorsinnaavara. INI sinnerlugu Isaavimmi aaqqissuussisut akissutinut qujapput Jakobinelu pilluaqqullugu. Eqqamajuk, Isaavimmi saqqummersumi uani aamma Pisiffimmut imaluunniit Pilersuisumut gavekortkorti 2.000 kr.-nik aningaasartalik pillugu unammisitsinermi peqataasinnaagavit.

Vidste du..

Tema

abet og at plus 5 grader C i kølesk en er pasminus 18 grader C i fryser rernes holdsende i forhold til madva hver grad barhed og elforbruget. For r, stiger de run temperaturen ligger de , fordi 5 % elforbruget mellem 2 % og e mere. kompressoren skal arbejd

er g snin ø l løsninger er g snin ø l løsninger

Vinderen af ISAAVIKkonkurrencen PBC Jakobine Rosing fra Maniitsoq vandt konkurrencen i ISAAVIK 12/12. Spørgsmålet i konkurrencen var: Hvilket årstal blev Blok P bygget? Det rigtige svar er: 1965. Det havde 17 ud af 26 svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser. Inspektør Knud Olesen fra INI i Maniitsoq tog forbi Jakobine Rosings arbejde for at overrække hende den gode nyhed. Jeg havde ikke lige regnet med at skulle modtage sådan et stort beløb på denne tid af måneden. Jeg er meget glad, for nu kan jeg købe gaver til barnebarnet. Der var ellers ved at være for lidt midler til gaver i denne måned, men nu fik jeg så lige dette gavekort, så nu kan jeg glæde børnene og barnebarnet som snart har fødselsdag. Mange, mange tak endnu en gang og tak fordi du kom her på mit arbejde med sådan en god nyhed. Nu kan jeg klare de sidste dage i måneden lidt bedre. På vegne af INI siger ISAAVIK-redaktionen mange tak for svarene og et stort tillykke til Jakobine. Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik eller Pilersuisoq. isaavik november 2012

39


tsoq Nutaarsiassaq naa Vidste du..

Tema

abets at du bedst måler kølesk termometer et temperatur ved at stille abet og i et glas vand midt i kølesk . aflæse det efter et døgn

Tilfredshed med indflytningen i tredje kvartal PBC Ole Moeslund fra Sisimiut er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i tredje kvartal blev Ole Moeslund altså den heldige vinder. Kundevejleder Elisabeth Petersen overrakte et gavekort på 500,- kr. til Pisiffik.

Qaammatit pingasukkaarlugit initaarnermut atatillugu naammagisimaarinninneq PBC Initaarsimasorpassuit akornanniippoq Ole Moeslund, Sisimiuneersoq, INIp initaartunut naammagisimaarinninnermik misissuititsinerani peqataasimasoq. Apeqqutit akisassallu INImit initaartunut tunniunneqartarput, qaammatillu pingasukkaarlugit makitsisoqartarluni, Ole Moeslundilu makitaavoq. Sullitanik siunnersorti Elisabeth Petersen, Pisiffik-mut pisiniutissamik 500,koruuninik nalilimmik ajugaasumut tunniussisuuvoq. Qaammatit kingulliit pingasut ingerlanerini apeqqutit immersugassat initaartunit INImut tunniunneqarsimapput 238-iupput. Akissutillu imaapput: • 90 % naammagisimaarinningaatsianngikkunik naammagisimaarinnittut • 96 % initaarnissamut atsiugassap misissornerani naammagisimaarinningaatsianngikkunik naammagisimaarinnittut • 79 % initaassap alakkarternerani naammagisimaarinningaatsianngikkunik naammagisimaarinnittut • 97 % initaartup quppersagaanik naammagisimaarinningaatsianngikkunik naammagisimaarinnittut • 84 % ataatsimut isigalugu naammagisimaarinningaatsian­ ngikkunik naammagisimaarinnittut Illoqarfiit Maniitsoq aamma Sisimiut suli tassaapput initaarsimasunut naammagisimaarinninnermut immersugassanik immersuinerpaasartut. Akissuteqartut tamakkerlugit INIp qujassuteqarfigissavai. 40

isaavik novembari 2012

Til og med tredje kvartal 2012 har INI modtaget svar fra 238 indflyttere på tilfredshedsundersøgelsen. Heraf var: • 90 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig • 96 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten • 79 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen • 97 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen • 84 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb Maniitsoq og Sisimiut er stadig de byer, hvor lejerne er mest flittige til at udfylde spørgeskemaet. Men lejerne i Aasiaat er ved at hale ind på Maniitsoq og Sisimiut. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

Ilisismaviuk..

aq Sammiss alu mm

grader C aa nillataartitsivimmi plus 5 der C tassaasut qerititsivimmi minus 18 gra nginnissaannut pissutsit neri­sassat assiun rmut naleqqutinnaallagissamillu atuine suseq tamatigut tuusut. Kissassuseq/nillis ngakku, innaallaataatsimeq ammut ilagaa akornanni qaffasgissamik 2 % aamma 5 % russammat. saaq, kompressori suline


Liiseeraq pisuttuarujoorpoq. Angerlarami liiseeraq anaanaminut oqarpoq - anaana, ullumi hundrede koruunimik salloqittaammik nassaarama. - qanormi ilillugu takusinnaagakku sallotittaataasoq? Liiseeraq anaanani pilerpaa - nulortai marluunatik pingasuugamik, taamaattumik igiinnarpara. Lille Lise har været ude at gå en tur. Da hun kom hjem, siger lille Lise til sin mor - mor jeg fandt en falsk hundredkrone seddel i dag. Lille Lises mor siger til lille Lise - hvordan kunne du se, at den var falsk? Lille Lise siger til sin mor - der var tre nuller i stedet for to, så jeg smed den væk.

isut, utaqq i n a silata tillu tekip t aperalu o k s i u susi? t 17 d qupp emiu llit saneq rnianngit qarpoq g r o o N e kalaa oruna is ut arlaat i … - so t 17-ius imagam llass emiu tek, Norg ussasut a disko er t i e n 8 1 øg ra de fo rdi og sp u r å t o nd s mer f ? rdmæ kere kom I ikke ind er o n 7 g s 1 r n å s a g d d r n i nogle - hvorfo nordmæ re 18... æ de 17 kal v en af år man s t s - der

Aliikkutassiat | Underholdning

Skoerniarfim mi tusag Pisiniartoq pisiniartitsisu aq mut oqarpo - singisiniarp q unga singis iniarpunga Pisiniarftits isoq pisinia rtumut oqarp Sooruna sin oq gisiniarlutit marloriarluti t oqartutit? Pisiniartoq pisiniartitsisu - pissutigalu mut oqarpo gu Ecco sku q ukka singsi niarakkit Hørt i skobu tikken Kunden sig er til eksped - jeg skal ha ienten ve nogle sn ø re b å n d snørebån q rpo Ekspediente t oqa d n siger til ku Ilinniartitsisoq atuartitaminu q. saa pis k h imi nden vo uun kor rf q, o aso r nna si risi g ape e k r nni d isa u snørebån - uanga akisinnaanng d to gange? Kunden sig rtitsisumullu oqarluni er til eksped Periaraq nappaavoq ilinnia ? ienten put aar ser ssu fo igii rd ass a i det er til m - Kunngissarlu uangalu sun ine Ecco sk ili. lun nar tiin niu o tun q rpo Ilinniartitsisoq eqqarsaralua q rpo oqa t mu sisu Periaraq ilinniartit varput. - marluulluta koruuni utaqqi Anaana: Ole sulerivit? Læreren siger til klassen Ole: qulittunga ne. kro en får mål, jeg ikke kan svare på, Ana ana : imertaqanngitsumut - den der kan stille et spørgs n og siger til lærere Lille Per rækker hånden op qul issi nnaanngilatit ? tilfælles - hvad har Kronprinsen og jeg Ole: uffami, quligutip puuani en lær til er op. Lille Per sig allaqqavoq, nutsanut panertu Læreren tænker men giver nut to på kronen. ge beg ter - vi ven

Mor: Ole hvad laver du? Ole: vasker hår Mor: det kan du jo ikke gøre uden vand Ole: jo, for der står på flasken , at det er til tørt hår

ERIT

ILLIT QUPPERN

DIN SIDE

isaavik november 2012

41


Aliikkutassiat | Underholdning

SUDOKU

ut q niviarsissam sinniartitsiso pi i m fim q ar ni po Skoer ersumut oqar sípput. skoseqqamm laassagunnar qa eq ss pu t lii ut akivoq - ullut siul siniartitsisum ssavakka. Niviarsiaq pi q atinngiinna le ul si ra ne un taava sap. ak o - ajunngilaq, r købt nye sk n, der lige ha ge en pi nt l ie ti r ed ge sp si ek siger til obutikken n sk i ge Pi en . nt ge ie da Eksped første par tage dem på emme lidt de es tid med at ug en - de vil nok kl re ba er jeg - fint så vent

Sooruna aarhusermiut inpqajuitsumut biilit matuannik nassartua annartut? Akissut: Kiappallaaler aangat igalaaq amma rtarniassagamikku. Hvorfor taget aarhusia nere altid en bildør me d ud i ørkenen? SVAR: Så kan de åbne vinduet, hvis der blive r for varmt. Sooruna aarhusermiut anartarfiliaraangamik matu peertaraat? Akissut: Taava matue rsaaserfikkut isigisoq assanngilaq. Hvorfor tager aarhusia nere døren af, når de går på toilettet? SVAR: Så er der ingen , som kan kigge igenn em nøglehullet. 0’u 8-mut qanoq oqars oraajuk? Akissut: qitequtit tor rak

Aalisakkat marluk naapittut. Illaagutit atukkiutilaaruk? Aappa aperivoq. Naamik, aappaa akivoq. Tattaqakkuloqaatit.

Hvad sagde 0’et til 8-t allet? Svar: sejt bælte

To fisk mødes. Kan du låne mig din kam? spørger den ene. Nej, svarer den anden. Du har for mange skæl.

Eqalussuup surfertoq takulerpaa. Kammalaatini suaartalerpai – takuuk. Ullumikkut niusivileriikkamik nerisassaqarpugut. En haj får øje på en surfer. Tjek lige gutter- råber han til kammeraterne. I dag får vi maden serveret på et fad. Kukkunerit arfineq-marluk nanikkit

Find 7 fejl

42

isaavik novembari 2012

Neriniartarfimmut neriartortoq saqisumut - saqisoq-aa rejesalatitugassara raajartaqanngilaq Saqisoq neriartortumut - soormi, italiensk salati aamma italiortaqarneq ajorpoq Gæsten siger til tjeneren - tjener der ingen rejer i min rejesalat Tjeneren siger til gæsten - nej og der er heller ingen italienere i italiensk salat


Meeqqat Isummersorfiat (Børnepanelet) Meeqqat Isummersorfiata angajoqqaat akisussaafiat pillugu innersuussutaat makkuupput/Meeqqat Isummersorfiat (Børnepanelet) har følgende anbefalinger vedrørende forældreansvar:

1. Ilinniakkerisunga ikiorusuppinga? / Vil du hjælpe mig med mine lektier? Ilinniakkerisunga ikiortarumma atuarfimmi ingerlalluarnerussaanga siunissamilu periarfissaqarluarnerullunga. /Hvis du hjælper mig med mine lektier, vil det gå mig bedre i skolen og i fremtiden. 2. Apererusuppinga siunissara pillugu? / Vil du spørge mig om min fremtid? Siunissara pillugu aperisarumma siunissami anguniagassakka ersarinnerulissapput angujuminarnerullutillu. /Hvis du spørger mig om min fremtid, kan du hjælpe mig med at tænke over og opnå mine drømme og mål. 3. Toqqissisimanartumik angerlarsimaffeqartikkusuppinga? / Vil du give mig et trygt hjem? Toqqissisimanartumik angerlarsimaffeqartikkumma ajunngitsumik inuuneqarnissara qularnaarsinnaavat. /Hvis du giver mig et trygt hjem, sørger du for, at jeg vokser op og får gode chancer for et godt liv. 4. Misigissutsikka tusarusuppigit?/ Vil du høre om mine følelser? Misigissutsikka pillugit tusarnaartarumma oqaloqatigisarlungalu, misigissutsikka paasilluarnerulissavakka imminullu maluginerulerlunga. /Hvis du lytter til mig og snakker med mig om mine følelser, kan jeg bedre forstå dem og mærke mig selv bedre. 5. Sukkulluunniit oqaloqatigisinnaavakkit?/ Kan jeg altid snakke med dig? Sukkulluunniit oqaloqatigisinnaagukkit toqqissisimanermik tapersersorneqarnimillu tunissavarma. /Hvis jeg altid kan snakke med dig, giver det mig tryghed og støtte. 6. Piffissaqarfigerusuppinga?/ Vil du tilbringe tid med mig? Piffissaqarfigisarumma atanerulissaagut imminullu tatiginerulerlunga. /Hvis du tilbringer tid med mig, hjælper det os til et stærkere forhold og giver mig mere selvtillid. 7. Killissannik nammineq ujartuisariaqarpunga?/ Skal jeg selv lede efter mine grænser? Ajunngitsoq anguniarlugu killilertarumma nassuiartarlugillu akisussaassuseqartumik inuuneqarnissaq ilikkarnerussavara. /Hvis du sætter grænser og forklarer mig dem, så kan jeg bedre udvikle mig til at blive ansvarsfuld. 8. Aanngajaarniutit pillugit oqaloqatigisinnaavinga paasitillungalu?/ Vil du snakke med mig og forklare mig om rusmidler? Aanngajaarniutit pillugit oqaloqatigisarumma suunerinillu paasitillunga, paasilluarnerussavara sooq ulorianarsinnaanersut. /Hvis du snakker med mig og forklare mig om rusmidler, kan jeg bedre forstå, at de kan være farlige. 9. Imminut ulorianartorsiutsinnginnissara qularnaarsinnaaviuk?/ Vil du sørge for, at jeg ikke udsætter mig selv for fare? Imminut ulorianartorsiortinnginnissara qularnaarukku illersorneqarnera paasissavara. /Hvis du sørger for, at jeg ikke udsætter mig selv for fare, vil jeg føle mig beskyttet. 10. Meeqqatut pisinnaatitaaffikka ilikkarusuppigit ataqqillugillu?/ Vil du lære og respektere mine rettigheder som barn? Meeqqat pisinnaatitaaffii nalunngikkukkit, ataqqillugit malillugillu ajunngitsumik meeraanissara qularnaarsinnaavat. /Hvis du kender og respekterer mine rettigheder og følger dem, kan du give mig en god barndom.


INI - kommune Kujalleq Najugaqarfiit ukua sullippaat/disse medarbejdere tager sig af følgende lejemål: Team 1

Team 2

Team 3

Ataqatigiissaarisoq

Ataqatigiissaarisoq

Ataqatigiissaarisoq

Nakkutilliisoq

Sullissisoq

Sullissisoq

Sullitanik ilitsersuisoq

Sullitanik ilitsersuisoq

Sullitanik ilitsersuisoq

Sullitanik ilitsersuisoq

Inissianik nakkutilliisoq

Sullitanik ilitsersuisoq

Inissianik nakkutilliisoq

Inissialerisoq

Inissianik nakkutilliisoq

Inissialerisoq

Inissianik nakkutilliisoq

Teamleder Jonna Stephensen

Inspektør Gaba Silassen

Kundevejleder Pavia Andreassen

Kundevejleder Hanne Kielsen

Ejendomsfunktionær Jens Frederik Knudsen

Teamleder Lutti Knudsen

Teamleder Johannes P. Jørgensen

Sagsbehandler Rosa Petersen

Sagsbehandler Lars Noahsen

Kundevejleder Hanne Kielsen

Kundevejleder Karl Petersen

Ejendomsfunktionær Dan Peter Thomsen

Kundevejleder Annelise N. Broberg

Ejendomsassistent Malersu Davidsen

Ejendomsfunktionær Jens Jeremiassen

Ejendomsassistent Hansinguaq Enoksen

Nanortalik:

Chemnitzip Aqq., Ilivileq, Isua, Lundip Aqq., Tuapammiut, Isafjordurip Aqq., Tunuliaritseq, Juujukaat, Ianap Aqq., Gustav Holmip Aqq., Klapmydsvej, O. Korneliussenip Aqq., Prss. Benediktip Aqq., Nannup Aqq., Sti.

Nunaqarfiit/bygder:

Qaqortoq: Nam. Oqartussat inissiaatai/ Selvstyreboliger

Ejendomsfunktionær Martin Olsen

Narsaq:

Inuusuttuut Aqq., Kong Fr. IX Aqq., Kaanip Aqq., Aaninngivit, Josefip Aqq., Narsaararmiit, Majavej, Anders Olsensvej, Nuviarissamut, Ortooqqap Augo Lyngesvej, Nakkartarfik, Aqq., Avannarlernut, Makkorsip Alanngunnguaq, J.H. Aqq., Alanngunguup Saqqaa, Lytzensvej, Kamikorfik, Poul Ibsensvej, Regner Bentzensvej. Gerti Palasip Aqq., Ilivilermiunut, Kaalip Aqq., Louisep Aqq., Nuugaarsummut, Kommunep illuutai/ Tobiap Aqq., Utoqqaat Aqq. kommunens huse:

Aappilattoq, Narsarmijit, Walsøevej, Peter Høeghsvej, Tasiusaq, Ammassivik, Alluitsup Alanngunnguaq, Poul Ibsensvej, Nunaqarfiit/bygder: Paa. Qassiarsuk, Igaliku, Regner Bendtzensvej, Narsarsuaq. Aaninngivit, Nipinngaaq, Qaqortoq: Qussartoq, Tuia.

Kommunep inissiaatai/ kommunale boliger

Augo Lyngesvej, Kamikorfik, Kimmernat, Nakkartarfik, Nipinngaaq, Nuiariaq, Poul Ibsensvej, Qaava, Sivinganikasia, Århusvej.

Kujataa Illuinnaat/enkelte huse:

Josefip Aqqutaa, Carl Egedep Aqq., Piniartut Aqq., Alanngunnguaq, J.H.Lytzensvej, Alanngunnguup Saqqaa, Præstebakken, Anders Niviiganngivit, Peter Olsensvej, Ringvej, Høeghsvej, Vestervej. Sanatorievej, Taparfik, Præstegældet, Qujanarteq, Nunaqarfiit/bygder: Nannup Aqq. Qassimiut, Saarloq, Eqalugaarsuit.

Utoqqaat angerlarsimaffii/ Ældreboliger:

Isaavik 1312  
Advertisement