Issuu on Google+

K I V A A S I

07 11

end q | Landsdækk so u fi ar aq as im ugu ilis Nuna tamakkerl

e lokalviden

Inissianik matusineq: Plateaumiit utoqqalinersialinnut Bolignedlukning: Fra Plateauet til Pensionistblokkene

Isumaq Jens B – uanniit ilinnut Klumme – fra mig til dig Nutaarsiassaq: Ilaqutariinnut tamanut aliikkutassiassarpassuit

BANG.GL

Nyhed: Stor underholdningssektion til hele familien imik -inik uigit q q e mmik nalili rt på o k e av Vind g ort Gavek

2.000

, 0 0 0 . 2

www.ini.gl


Imai | Indhold

3  A llaatigisaq pingaarneq Leder

4  Isumaq: Jens B – uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6  P issutsit sungiusimasat – avatangiitsit nutaat Nye omgivelser – vante rammer

9  Attaveqatigiilluarneq pingaarnerpaavoq Nabofælleskabet betyder mest

11  Plateuamiit utoqqalinersialinnut Fra Plateauet til Pensionistblokkene

BANG.GL

Aaqqissuisut | Redaktion: Lars Noesgaard (LAN), Christine Stampe Frøsig (CSF), Paninnguaq Fleischer-Lyberth (PFL) aamma | og Bikki Reimer (BIR). Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik | Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl, Nittartagaq | Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq | Layout: Ivalu Risager. Assit | Fotos: Ulrik Bang, INI namminerisamillu assiutit | privat. Titartakkat | Tegninger: René Bindslev, Jesper Deleuran aamma | og Nukannguaq Berglund Naqiterneqarfia | Tryk: Naqitat Amerlassusii | Oplag: 6.000

14  I NImi oqaatsit – imatut oqaraangatta isumaqartarpugut Parlør – når vi siger disse ord mener vi

15  FAQ 18  Blowerdoor: Kiassarnermut akiligassanut sipaaruteqarluarsinnaavoq Blowerdoor: Stor besparelse på varmeregningen

24  Eqquiniaasitsineq: gavekortimik eqquigit Konkurrence: Vind gavekort

25 INI oqallinnermik ammaarusuppoq INI åbner for debatten

26  Sanaaluffik Værktøjskasse

28  Inissititserineq: Uffarfiup ilorrisimaartarfinngortissinnaanera Indretning: Fra badeværelse til velværerum

34  A ngerlarsimaffimmi uumasut ajoqutaasartut Skadedyr i hjemmet

37  A ssiutit torrannerpaaq Dit bedste billede

38  Isumassarsiatsialak: Atorfimmut atatillugu inissiaq nalinginnaasumik attartuganngortiguk Boligtip: Konverter personalebolig til almindelig bolig

39  Nutaarsiassaq: Qangarsuaq qilaasersornernit akisuanerit Nyt på vej: Et ekko fra fjerne trommedanse

45  A liikkutassiat

BANG.GL

2

Underholdning

isaavik maaji 2011


Pingaarnerutitaq | Leder

ISAAVIMMUT nutaamut tikilluarit Velkommen til det nye I SAAVIK Asasara atuartartoq

ISAAVIUP qupperarnerani nutarterneqarsimanera malugisin­ naassavat. Atuagassiaq allakkanik aliikkutassianillu assigi­ inngitsunik ilaqutariinnut tamanut tulluarsarlugu imaqartin­ neqartoq takuneqarsinnaavoq. Piorsarsimassuseq, inuiaqati­ giit ineriartornerat inissaqarniarnermilu pissutsit atuagassiami aammattaaq atuarneqarsinnaapput. Illit atuartartutut kiffartuunneqarnerit qaffassarniarlugu, atu­ agassiaq allatut ilusilerlugu saqqummersittarniarparput. Atu­ agassiaq nutaaq assigiinngitsorpassuarnik pissanganartunillu imalik neriuppugut tikilluaqqulluarlugu peqataaffigilluartaru­ maarit. ISAAVIUP allatut ilusilerlugu saqqummersinneqartalernera­ nut atatillugu isummavit tusarnissaa qilanaaraarput. Atuagas­ siallu soqutiginarlunilu ineriartortinneqartuarnissaanut peqa­ taaq­qullutit kajumissaariinnarsinnaavugut. Isummersuutissa­ qaruit, assinik apeqqutinilluunniit ilanngutassiisarnissannut tikilluaqquneqarputit. Aamma facebookkimi nassaarineqar­ sin­naavugut. Aaqqissuisoqarfiup atuarluarnissannik kissaappaatit.

BANG.GL

Kære læser Når du bladrer videre, vil du opdage at ISAAVIK har fået en ansigtsløftning. Du vil opdage, at der er kommet nyt indhold i magasinet som brevkasser og underholdning for hele familien. Samtidig kan du finde artikler om kulturstof, samfundsudviklingen og boligområdet. Vi har ændret magasinet så det i endnu højere grad er en service til dig som læser. Vi håber derfor, at du vil tage rigtig godt imod den nye stil og kaste dig ud i udfordringen til at deltage aktivt i de mange muligheder magasinet giver. Vi er spændte på at høre din mening om det nye ISAAVIK og opfordrer dig til at være med til at gøre ISAAVIK til et endnu bedre magasin ved at bidrage med dine holdninger, billeder og spørgsmål. Vi findes også på Facebook. Redaktionen ønsker dig god læselyst. isaavik maj 2011

3


Isumaq | Klumme

nut På rette kurs Ilorraap tungaa ingerlasoqarpoq Ineqarneq pillugu isummersorfinnut tikilluarit. Pitsaasumik ineqarnissaq inuup pisinnaatitaaffi­ gigaa tamatta isumaqatigiissutigisinnaavarput. Pit­ saasumik inuuneqarnissamut toqqammaviliisuum­ mat. Ineqarnermut Naalakkersuisunngoqqammerlu­ nga siuller­ millu ISAAVIK-mut apersorneqarninni oqar­punga, suli amerlanernik inissialiortoqassasoq. Tunngaviusumik aningaasarsiornikkut imminut akilersinnaasunik inuutissarsiornerullu periarfissai aallavigalugit inissiat sanaartorneqartariaqarput. Ineriar­ tornissamut imminut akilersinnaanngitsumik siunertaqanngitsumillu tapiissuteqartarneq qimanne­qar­tariaqarpoq. Ima paasineqassanngilaq, taamaallaat illoqarfiit anginerit sisamat ki­ siisa sanaartorfigineqassasut. Soorunami inissaaleqisoqarfiit sanaar­ torfigineqassapput. Inissiat allaanerusumik aaqqissuussat aamma eqqarsaati­galugit – nuna tamakkerlugu aaqqissuussaalluartumik illo­ qarfiit nutarsarneqarnissaat politikkikkut oqariartuutigaara. Tamakku eqqarsaatigalugit taamaattumik ilaqutariinnut inissiat/illut inerisarneri aallartissimavagut, kinguariiaat qanimut ataatsimut najugaqatigiinnis­ saat siunertara­lugu. Kinguariinni utoqqartat sapinngisamik sivisuner­ paamik nammineq angerlarsimaffimmiinnissaat anguniarneqarpoq, inuu­ suttullu meeqqiule­ reersimasut utoqqartatik qanillugit najugaq­ qar­nissaat eqqarsaataavoq. Inissiat sananeqarnerannut atatillugu pitsaassutsimikkut killiliussamik piumasaqaatip minnerpaaffilernissaa isumaqatigiissutigisinnaagunar­ parput. Ullumikkut nunatsinni inissiat arlallit ajoraluarmik najugaqarfi­ gineqarnissaminnut tulluarunnarsimasut takussaapput. Inissiat isater­ ne­qarnissaminnut taamaallaat piukkunnaatillit. Inissiat isateriaannaat Maniitsumi Salliarnartaniittut nuummilu blok P assersuutissaapput. Inissiat isatertariaqarneri pillugit Salliarnartami Blok P-imilu najugallit maannakkut allamut nutserput. Maniitsumi inissianik arlalinnik allanik peqarmat Salliarnartami najugaqarnikut inissianut allanut inoqanngit­ sunut neqeroorfigineqarput. Nuummili inissaaleqineq pillugu allanik nutaa­nik pitsaasunik inissianik sanaartussaagut. Pilersaarut annertullunilu piffissartornarpoq. Aningaasaqarnermut inat­sit maannakkut akuersissutigineqareersimalermat, nutaanik inis­ sianik sanaartorneq 2014-ip tungaanut illoqarfiit sisamat anginerit avataaniittut ilanngullugit sanaartornerit aallartissinnaanngorpagut. Inissiat pitsaasut sanaartornissaat siunertaavoq, ilorraallu tungaanut ingerlasoqarpoq. Jens B. Frederiksen 4

isaavik maaji 2011

Velkommen til min klumme om boligområdet. Vi kan alle sammen blive enige om, at en god bolig er en menneskeret. Det er byggestenen til et godt liv. I mit første interview i ISAAVIK, lige efter jeg blev Naalakkersuisoq for Boliger sagde jeg, at der skulle bygges mange flere boliger. Boligerne skal bygges, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsmuligheder. Det skal være slut med tilskud, der ikke har til hensigt at skabe bæredygtigt vækst. Dermed ikke sagt, at der kun skal bygges i de fire større byer. Der skal selvfølgelig bygges boliger der, hvor der er en reel boligmangel. Jeg taler for en politik der sikrer en systematisk byfornyelse i hele landet – også når det gælder nye boligformer. Derfor har vi sat gang i at udvikle familiehuse, hvor flere generationer kan bo sammen under samme tag. Den ældre generation kan blive længst muligt i eget hjem, og de unge børnefamilier kan bo tæt på deres bedsteforældre. Vi kan sikkert også blive enige om, at der skal være en laveste fællesnævner for standarden af vores boliger. I dagens Grønland er der desværre nogle boliger, som ikke er gode nok til beboelse. Boliger som kun er egnet til nedrivning. Det gælder for en del af Salliarnartaq i Maniitsoq, og det glæder for Blok P i Nuuk. Derfor er beboere flyttet ud af blokkene på Salliarnartaq, og derfor er beboerne i gang med at flytte ud af Blok P lige nu og her. I Maniitsoq er der boliger nok i byen til at skabe nye hjem for de tidligere beboere på Salliarnartaq. I Nuuk er der boligmangel så her bygger vi nye, moderne og miljøvenlige boliger. Projektet er stort og projektet tager tid. Nu hvor Finansloven for 2011 er blevet vedtaget, kan vi i perioden frem til 2014 igangsætte byggeri uden for de fire største byer. Målet er bedre boliger, og vi er på rette kurs. Jens B. Frederiksen


Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq. Ikiueqqaarsinnaavit? Illit suliffeqarfiit ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsinikuuisi? KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugu ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinissamik neqerooruteqarpoq. KRK-p nunarsuarmi ikiueqqaarnermut pikkorissartitsisarnernut pitsaassutsip tunniunnissaa qulakkiissavaa. Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk. 32 18 00-mut sianerit redcross@greennet.gl –luunnit allaffigalugu pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.

Førstehjælp - redder liv. Kan du førstehjælp? Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp? KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov. KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp. Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp Ring på 32 18 00 eller skriv til redcross@greennet.gl for et uforpligtende tilbud Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejde

KRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq. Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat: Nuuk: 550418 Qaqortoq: 492248 Maniitsoq: 585548 Ilulissat:543758 Sisimiut: 542656 Qasigiannguit: 588688 KRK har altid brug for flere frivillige. Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling

isaavik maj 2011

5


Maniitsoq

– t a s a m i s u i g n u s t i s t Pissu Nye omg LAN

LAN

Maniitsoq sippulinnik inissiaateqarpoq. Inissiat arlallit inoqan­ ngitsut inissiani immikkoortortaqarfiit aningaasaqarnerannut artukkiivoq. Inissiat inoqanngitsut ataatsimut matuneqarnis­ saat anguniarlugu Salliarnartami tunorlerni iserterfigeqqinne­ qarallarsinnaasunik INI aaqqiissuteqarsimavoq. Massakkullu tassa blok 662 – 663 –ilu inoqanngillat. Maniitsumi inissiat ar­ lallit inoqanngitsut taamaasillutik narsartamut nussorneqarput.

I Maniitsoq er der et overskud af boliger. Det betyder, at mange boliger står tomme og bliver en belastning for boligafdelingernes økonomi. I et forsøg på at samle de tomme boliger, så man kan lukke dem ned, har INI genhuset beboere i Salliarnartaqs bagerste blokke. Således står blok 662 og 663 nu helt tomme. På den måde er mange af de tomme boliger rundt i Maniitsoq blevet ’flyttet’ til Plateauet.

Nutserneq assigiinngitsorujussuusinnaasarpoq. Inuit ilaat nu­ nanut allanut illoqarfimmut allamut illoqarfigisarluunniit qi­ manngikkaluarlugu najugaqarfimmut allamut nutsertarput, ino­qarporli aamma najugaqarfigisamik ungasinngisannguanut nutsertunik. Ungasinngitsunnguarmulluunniit nutserneq alla­ to­rujussuaq avatangiiseqartitsilertarpoq. Jens Jeremiasssen Maniitsumeersoq assersuutigineqarsin­ naavoq, ungasinngitsumut piffissaq sivikitsuinnaq atorlugu nut­serneq angerlarsimaffimmik nutaarluinnarnik avatangii­se­ qarnermik misigititsisarneranik.

Jens Jeremiasssen fra Maniitsoq er et eksempel på, at en flytning godt kan være ganske kort, men forskellen i hjemmet kan være ganske stor.

Maniitsumi qummukajaat sivingasuut sivisulaartumik piso­ reerlugit tikitassaavoq Salliarnartaq – plateautut (narsartaq) aamma ilisimaneqartoq. Qummut sivingarngit qaqiartornerani blokkit arlallit takusassaapput. Inissiarsuit qummut majuarfiga­ lugit qasunakujussinnaagaluaq qattunerup narsartaani inissin­ neqarsimasut isikkivigilluinnartumiipput.

En lang travetur op ad én af de mange bakker i Maniitsoq fører op til Salliarnartaq – også kendt som Plateauet. De hvide blokke tårner sig op jo længere, op ad bakken man kommer. De hvide bygninger er placeret på toppen af bakken, så udsigten fra blokkene er hele turen værd.

Jensip angerlarsimaffiani

Hjemme hos Jens Indenfor i en af blokkene bor Jens sammen med sin kone Monikka og deres 5 børn. ISAAVIK er kommet på besøg, for at høre hvordan det er, at blive flyttet fra sin bolig, fordi den skal lukkes ned.

Jens nulianilu Monikka meeqqatillu tallimat blokkit taakku ilaan­ni najugaqarput. Ilaqutariit inikumik matusariaqalerne­ rat allamullu nutsertariaqalersimanerat paasiniaaviginiarlugu ISAAVIK pulaarpoq. 6

En flytning kan gøres på mange måder. Nogle flytter til et andet land, en anden by eller et andet område i samme by, men der er også mennesker, der ikke flytter så lang. Alligevel kan flytningen give helt nye rammer.

isaavik maaji 2011


Maniitsoq

t a a t u n t i s t i i g n a t a v a – r e m m a r e t n a v – r e givels

Maniitsumi inissiat inoqanngitsut amerlavallaarneri peqqutigalugu Salliarnartami blokkit tunorliit marluk matuneqarput. Salliarnartaqs to bagerste blokke er lukket ned på grund af overskuddet af boliger i Maniitsoq

Ukiuni arlalinni Jensikkut Monikkalu Salliarnartami najuga­qar­ simapput. Inissiaqarfiup narsartamiittup inissiaatai blok 662 – 663 –ilu matusussanngormata ilaqutariit pingajussaa inissia­ mut nutaamut iserterput.

Jens og Monikka har boet på Salliarnartaq gennem mange år. Faktisk er flytningen i forbindelse med nedlukningen af blok 662 og 663 den tredje gang de træder ind i en ny lejlighed på Plateauet.

Jensikkut Monikkalu siullermik blokkini saarlerni najugaqa­ raluarput, kisiannili inissiap amigaateqarnera iluarsagassar­ taqarneralu pillugit blok 662-i aserfallatsaaliugaanera pitsaa­ nerumaarmat tassunga nuussimapput. Blokit 660 – 661-ilu ma­ tusussanngornerannut atatillugu Jensikkut Monikkalu inissia­ mut allamut nuuttariaqartut INImiit allagarsitinneqarput.

Jens og Monikka boede først i en af de forreste blokke, men valgte på grund af lejlighedens stand at flytte til blok 662, da den var i lidt bedre vedligeholdt. I forbindelse med nedlukningen af blok 660 og 661 fik Jens og Monikka et brev fra INI, om at de skulle flytte til en anden lejlighed.

INImiit sullissisoq nassuiaateqarsimavoq, sooq nuuttariaqa­ lernersut periarfissillugillu inissiaqarfiit arlaannut nuuffigeru­ suttaminnut kissaateqarpata neqeroorfigineqarsinnaasut. Jensikkut Monikkalu inissiaqarfinni taakkunani najugaqarner­

Sagsbehandleren fra INI forklarede dem, hvor for de skulle flytte og gav dem mulighed for at ønske, hvilket område de gerne ville flytte til. Jens og Monikka er glade for at bo i området og på grund af isaavik maj 2011

7


Maniitsoq

luttuaraa. Jensi ilaqutariit nutsernerat oqa

8

ing.

Jens fortæller om familiens flytn

tik nuannarisimavaat ilaqutariillu amerlassusaannut arfinilin­ nik initaqarmata Salliarnartami najugaqaannarnissartik kis­ saa­tigisimavaat.

familiens størrelse ville de gerne blive boende på Salliarnartaq, der indeholder store lejligheder på op til 6 rum.

Nutsernerat sivikitsuinnannguusimavoq, inissiarlu nutaaq iser­tigaat pitsaanerusimavoq. Jens-i oqaluttuarpoq: ’Maanga inissiamut nutaamut iserteqqaaratta nuliara oqarfigaara, al­ laanngiivippoq 1970-ikkunniit 2000-imut nutaaliaasumut tullu­ arsakkamullu isiinnarluni’. Igaffik nutaamik taarserneqarsima­ voq inissiallu iluini matut qasersunik nutaanik taarsersorneqar­ simapput.

Derfor blev deres flytning ganske kort, men det gav dem samtidig en lejlighed, der var i bedre stand. Jens fortæller: ’Da vi først trådte ind i vores nye lejlighed sagde jeg til min kone, at det var som at komme fra 1970’erne til 2000’. Køkkenet var blevet skiftet ud og dørene inde i lejligheden var også blevet skiftet ud med nye grå pladedøre.

Suna tamarmi nutarfasikkaluartoq taamaattoq Jens-i aaq­qiis­ sutaasinnaasunik taarserneqarsinnaasunillu eqqarsaasersu­ uteqarpoq. Matu silarleq misissorneqartariaqarpoq, gang-i sakkortuumik anorlertillugu nillertarpallartaqimmat. Igalaat aamma inimiittut suertartorujussuupput. Jensip inikuminni aamma skaaviit initaaminnut nuutsikkusukkaluarpai imaqqor­ tunerullutillu pitsaanerummata.

Dog er der nogle ting, som Jens godt kunne tænke sig, der blev skiftet ud. Hoveddøren trænger til et eftersyn, da det er koldt i gangen, når det blæser kraftigt. Det samme gør sig gældende for vinduerne i stuen. Jens ville også gerne have skabene fra deres gamle lejlighed flyttet over i det nye hjem, da de var mere rummelige og i bedre kvalitet.

Ataatsimut isigalugu Jensip angerlarsimaffittaartik naammagi­ simaarpaa, siornatigut blokkit allat kisiisa isigisarsimagaluarlu­ git massakkut illoqarfik imarlu nuillugit isikkivigilersimagamik­ kit nuunnertik nuannaarutigivaat.

Alt i alt er Jens godt tilfreds med familiens nye hjem, og så er der jo også en bonus i, at udsigten er gået fra at være boligblokke til at være ud over byen og vandet.

isaavik maaji 2011


Maniitsoq

q e n r a u l l i i g i t a q e v Atta pingaar ner paavoq Nabofællesskabet betyder mest issiorpoq. 

ni inuu Andreas Kristensen qanittumi 77-iliillu

Andreas Kristensen har lige fejret

77 års fødselsdag.

isaavik maj 2011

9


Maniitsoq

Andap pania Anike aappaalu Andami inisimasuupput. Datteren Anike og hendes kæreste Jens bor sammen med Anda.

CSF

Annertusumi najugallit oqaloqatigin erunissai naapinnerunissaalu Andap neriuutigaa. Anda håber at beboerne på Annertu soq kommer til at mødes og snakke sammen.

CSF

Ukiut 20-t sinnerlugit Anda Kristensen Salliarnartami na­ jugaqarsimavoq. Inissiaqarfik ilisimasaqarfigilluarpaa, utoqqalinermusiaqalernissanimi tikillugu viceværtitut su­ liffgisimavai. Blokkit matuneqarnisai isumaqataaffigeqai, nutarterlugimmi aaqqissuunneqarnissai imminut akilersin­ naanngitsoq nalunngilluarpaa. Neriuutigaa isaterneqa­ reerpata nutaanik Maniitsumi sanaartorfigineqarumaar­ toq. Maqaasinarisarpaali Salliarnartami ukiorpassuarni najugaqaqatigisimasami ataqatigiilluarsimanerat.

Ataqatigiinneq Maniitsumi inissiaqarfiit anginerusut ilaannut Anda maan­ na nuussimalerpoq. Annertusumi tallimanik initalimmiip­ poq, tassanilu kinguaariit pingasut najugaqatigiipput. An­ dap pania, taassumalu aappaa Andallu ernutai marluk na­ jugaqatigiipput.

10

Anda Kristinsen boede på Salliarnartaq i mere end 20 år. Han kender blokkene ud og ind, for han arbejdede som vicevært i dem, inden han gik på pension. Han er helt med på, at blokkene er blevet lukket ned, for økonomisk kunne det ikke betale sig at renovere dem. Han håber, at de på sigt bliver saneret for at give plads til nybyggeri i Maniitsoq. Det han savner mest fra sine mange år i Salliarnartaq er nabofællesskabet.

Samvær Nu bor Anda i en af de større boliger i Maniitsoq. Fem værelser på Annertusoq er hjem for tre generationer, idet Andas datter og kæreste bor der sammen med Andas to børnebørn.

2008-mili Anda nuleerami kiserliortutut ilaanni misigisima­ sarpoq. Inigilikkaminili ineqartunut attaveqarlualernissani neriuutigaa. Andap initaani nuannaraa, pingaartippaali inun­nik allanik attaveqartuarnissaq. Salliarnartamiikkalla­ rami ineqaqatiminut attaveqarluartarsimavoq, issiaartar­ finnilu naapisimaartarneq oqallittarnerlu nuannarilluarsi­ mallugu.

Anda kan godt føle sig ensom efter hans kone døde i 2008. Han håber, at han kommer til at opleve godt naboskab med de andre beboere i hans nye boligblok. Anda er meget glad for sin nye bolig, men det der betyder allermest er samværet med andre mennesker. På Salliarnartaq var der meget fællesskab mellem beboerne, der plejede at mødes ved fællesbænkene udenfor. Så gik snakken lystigt mellem naboerne.

- Sanilit oqaloqatiginerulernisai aasamut silamiinnerusa­ lerutta immaqa pisalissaaq, Anda neriuuteqarpaluttumik nipeqarluni oqarpoq.

- Måske begynder naboerne her på Annertusoq at snakke mere sammen til sommer, når vi er mere udendørs, siger Anda med håb i stemmen.

isaavik maaji 2011


Maniitsoq

Plateaumiit utoqqalinersialinnut Fra Plateauet til Pensionistblokkene Ukiut 40-nngorlugit Sara aamma Per

katiffissioqqammerput.

Per og Sara Petersen har lige fejre

t 40 års bryllupsdag.

CSF

CSF

Inuunermi ingerlanerani Per aamma Sara Petersen nuttartar­ simaqaat. Nuuttarsimanitillu kisitsiseqartinngilaat. Kingullermik nuussimanertik nammineerlutik aalajangigarinngilaat, INI-lli aa­ lajangersimavaa. Tassami matuneqartussami Salliarnartami na­ jugaqarsimapput.

Per og Sara Petersen har flyttet mange gange i deres liv. Hvor mange gange har de slet ikke tal på. Deres seneste flytning blev bestemt af INI og ikke af dem selv. De boede nemlig på Salliarnartaq i en af de boligblokke, der skulle lukkes ned.

- Inissiaqarfik matuneqartussaasoq nalusimanngikkaluarutsigu nuussimanavianngikkaluarpugut, taamaallaammi ukioq ataaseq affarlu inigisarput kingulleq najorparput, Per oqaluttuarpoq.

- Hvis vi havde vist, at blokken skulle lukkes, var vi ikke flyttet ind i lejligheden, hvor vi kun nåede at bo halvandet år, fortæller Per. isaavik maj 2011

11


Maniitsoq

Maniitsumi ”Utoqqalinersiallit angerlarsimaffii”. ”Pensionistblokkene” i Maniitsoq.

12

Juulliler nerani tuniniagassaminik sunngiffimmini Perip eqqumiitsulianik sanaalunneq soqutigisaraa. Pers hobby er at lave kunsthåndværk, som han sælger på julemarkeder.

Sarap Perillu aneersuartafeeraannit isikkivik. Udsigt fra Sara og Pers lille altan.

Salliarnartami blokkini ineqartuni kingullersaallutik Per aam­ ma Sara nuupput. INI-mi sullissisumit inissianik assigiinngit­ sunik neqeroorfigineqartarsimagaluarput, inissiamilli nammin­ neq kajungerisaminnik neqeroorfigineqarnissartik utaqqisima­ vaat. Inissialiani nutaanerusuni pingasunik initalik kissaatigisi­ mavaat.

Per og Sara var de allersidste beboere til at flytte ud af blokken på Salliarnartaq. De blev tilbudt forskellige boliger af sagsbehandleren i INI, men ventede med at sige ja til de kunne få den helt rigtige lejlighed. Tre værelser i noget af det nyere byggeri i byen var deres ønskebolig.

Inissilluarsimavugut Upernarluni seqinnarimmi inissiat qulileriiaat sisamaanni iga­ laarujussualimiippugut. Silaginnerata aneersuartarfeeqqa­mut anillannissaq kajungernarsitippaa, aneersuartarfeerarli mi­ki­ vallaarpoq. Aamma aneersuartarfik ineqartut kisermaatinngi­ laat, inissiap saniliata aamma aneersuartarfigaa. Saniliallu pu­ jortartarpoq, taamaammat Perip Sarallu aneersuartarfeeraq nuanaarutigivallaanngilaat. Salliarnartamilu inigisimasaminni aneersuartarfiusimasoq maqaasivaat.

Her bor vi godt Oppe på fjerde sal strømmer lyset ind i lejligheden fra de store stuevinduer på denne solrige forårsdag. Det ville være oplagt at udnytte det gode vejr og den flotte udsigt til at slå sig ned på altanen, men den er for lille. I øvrigt bliver den delt med naboen som er ryger, så reelt har Per og Sara ikke megen glæde af den. Altanen er det største savn fra deres gamle lejlighed på Salliarnartaq.

Ataatsimut isigalugu Perip Sarallu inissiartaartik nuannaraat. Init tamarmik angisuujupput pisatsersoruminarlutillu. Aamma opgangit amerlanertigut nipiliorfiuneq ajorput. ”Utoqqalinermu­ siallit angerlarsimaffii” tassa taama blokkit sungaartut Suusaap Aqqusernganiittut taama taaneqartarput. Najugaqarfigissallu­ git pilerigineqartarput, taamaammat Peri Saralu inuunermi sin­ nerani allamut nooqqinnissaminnut eqqarsaateqanngillat.

Alt i alt er Per og Sara glade for deres nye hjem. Rummene er store og nemme at indrette, og der er for det meste ro og fred i opgangen. ”Pensionistblokkene”, som de gule blokke på Suusaap Aqquserna bliver kaldt, er eftertragtede, og Per og Sara går for en gangs skyld ikke med flytteplaner. Faktisk har de ikke lyst til at flytte mere i deres liv.

- Majuartarfikkut majuangaatsiartarneq pinaveersaarumallu­ gu allamut nuussagutta inissianut ataanerlernut nuukkusussin­ naavugut, ataatsikkut oqarput.

- Det skulle da lige være til en lejlighed nedenunder, så vi slipper for trapperne til fjerde, siger de samstemmende.

isaavik maaji 2011


NERIUFFIIT KATUFFIAT

Nappaammik kræftemik akiuiniarfik | Kræftens Bekæmpelse i Grønland Box 1546, 3900 Nuuk | Mobil 49 04 89 | Fax 31 25 04 Mail: neriuffik@greennet.gl | www.neriuffik.gl

PEQATIGIIFFIIT NERIUFFIIT SULINERAT

ARBEJDET I NERIUFFIK’S FORENINGER

Støtte og vejledning til kræftpatienter og pårørende.

Øge befolkningens kendskab til kræft gennem oplysningsaktiviteter.

Påvirkning af det offentlige til at prioritere forebyggelse og behandling af kræft.

Samarbejde med social- og sundhedsmyndigheder med henblik på, at alle patienter får den bedste, sammenhængende behandling og omsorg.

Information om Neriuffiit Kattuffiat´s arbejde.

Indtægtsgivende aktiviteter.

• • •

Kræftimik nappaateqartut ilaqutaasalu tapersersornissaat siunnersortarnissaallu. Qaammarsaanikkut suliniutitigut inuit kræftimik qaammaasaqalernerunissaannik paasitinniassallugit. Oqartussaasut sunnerniassallugit kræftimik pinaveersaartitsinerup kattorsaasarnerullu salliutinniarnissaanut. Ikiuisarnermi peqqinnissakkullu oqartussaasut suleqatigissallugit, siunertaralugu napparsimasut tamarmik pitsaanerpaamik ataannartumillu katsorsarneqartarnissaat paarineqarnissaallu. Neriuffiit Kattuffiata suliniutaanik paasisitsiinerit aningaasannanniarluni suliniutit assigiinngitsut.

Neriuffiit Kattuffiata siunertaraa aningaasat katersukkat sapinngisamik annerpaamik kræfteqartut ikiorsernissaani suliniutinut atorneqarnissaat, taamaattumik allaffisornermi assigisaasigullu aningaasartuutit sapinngisamik killilersimaarniarneqassapput.

Det er Neriuffiit Kattuffiat´s mål, at de indsamlede midler i videst muligt omfang anvendes til aktiviteter til støtte for kræftramte, hvorfor administrative omkostninger og lignende begrænses mest muligt. Landsforeningen Neriuffiit Kattuffiat har generalforsamling hvert tredje år.

Neriuffiit Kattuffiat ukiut pingasukkaarlugit ataatsimeersuartarpoq.

ILAASORTANNGORSINNAANEQ | MEDLEMSKAB Ilaasortanngorsinnaapput inuit ataasiakkaat, suliffeqarfiit peqatigiiffiillu. Ilaasortaanermut akiliut nuna tamakkerlugu ataatsimeersuarnerup aalajangertassavaa. Kattuffiup siulersuisuisa ilaasortat allattorsimaffiat isumagisassaraa, peqatigiiffiit aqqutigalugit. Suliffeqarfiit peqatigiiffiillu allat: Neriuffiup suliniarneranik tapersersuisut ilaasortaanermi Kristian Lennert-ip qalipagaa pissarsiarissavaa. Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, virksomheder og foreninger. Kontingentet fastsættes af landsmødet. Landsforeningens bestyrelse fører en medlemsfortegnelse gennem lokalforeningerne.

ILAASORTAANEQ UKIUMUT | KONTINGENT ÅRLIGT Inummut ataatsimut | Enkeltmedlem Peqatigiiffinnut allanut | Andre foreninger Suliffeqarfinnut | Firmaer Immikkoortortaqarfiit | Lokalforeninger

Kr. 50,Kr. 500,Kr. 500,Kr. 1.800,- kr

Akiliiffigineqarsinnaapput najugaqarfigisami peqatigiiffik Neriuffik imaluunniit uku atorlugit: Kontingentet kan indbetales hos den lokale Neriuffik´s forening eller indsættes på:

GrønlandsBANKEN: 6471-7698043

isaavik maj 2011

13


Oqaatsit | Palør

INImi oqaats i – imatut oqara t angatta isumaq artarpugut INI parlør – når vi siger disse or d, mener vi

Aningaasaliissutit erniaat – inissianik piginnittut aningaasat pisassaat (ineqarnermut akiliutippit 22% missaaniittut) Aqutsissussisumut akiliut – inissianik piginnittut inissianik aqutsissussisutut akilerneqarnissaannut isumaqatigiissutaat (ineqarnermut akiliutippit 11 % missaaniittut) Atuisinnaatitaaneq – inigisami allannguisinnaatitaaneq imaluunniit pitsannguisinnaatitaaneq Inissaqarnissamut qulakkeerinninneq – inissiannit INI-mit aqunneqartumit anigallarsimagavit uteruit inissiamik allamik tunineqarnissat qulakkiissavat Inissianik nakkutilliisoq –viceværtit Inissianik piginnittut – INIp aqutaanik inissianik piginnittut, kommunit Namminersorlutillu Oqartussat Kiffartuussivik – Illoqarfigisanni INImut saaffiginnittarfik Najugaqarfittut immikkoortortaqarfik – inissiat eqimattat ataatsimik piginnittullit, immikkullu aningaasatigut ingerlasut

14

Kapitalafkast – er det beløb som bygningsejeren har krav på (cirka 22 % af din husleje) Administrationsvederlag – er det beløb, som bygningsejer har indgået kontrakt med INI om at betale for administrationen af deres boliger (cirka 11 % af din husleje) Råderet – mulighed for forandring eller forbedring i din bolig. Boliggaranti – førsteret til en anden bolig, fordi du er fraflyttet en INI administreret bolig i en periode Ejendomsfunktionær –vicevært Boligejer – ejere af de boliger som INI administrerer - kommuner og Selvstyret Boligbutik – INIs butik i din by

Najugaqartut oqartussaaqataanerat – najugaqartut siulersuisuinut ilaanikkut najugaqarfinni sunniuteqaqataaneq

Boligafdeling – en samling af boliger som selvstændig økonomisk enhed med samme bygningsejer Beboerdemokrati – indflydelse i din boligafdeling via afdelingsbestyrelser

Sanaqateqarluni illuliorneq – sanasinnaasunik ikiorteqarluni nammineq illuliorneq, Namminersorlutik Oqartussanik aningaasaleeqataaffigineqartumik

Medbyggerordning – selvbyg med hjælp fra autoriserede mestre og med medfinansiering fra Selvstyret

isaavik maaji 2011


FAQ

Kiassarnermut utertoorutissat qaqugukkut ikineqartarpat? - Aningaasanik utertoorutissaqaruit ineqarnermut akiliutinnit peerneqassapput. Utertoorutissatit ineqarnermik akiliutinnit anneruppata naliginnaasumik juni 15-iutinnagu aningaaserivinni kontonnut ikineqassapput. Sooruna kiassarnermut utertoorutisinngitsunga? - Ineqarninnut akiligassanik kinguaattoorsimaguit utertoorutissatit tassunga nakkassapput. Nuunnermi qaqugukkut qularnaveeqqusiissut utertinneqartarpa? - Qularnaveeqqusiissut aatsaat utertinneqarsinnaavoq inigisimasat nalinginnaasumik iluarsartuunneqarnerani suliarinnittut INImut akiligassat nassiutereerpatigit. Inigisannik allamik attartortussamik kina ujarlissava? - Illit nammineq attartortutut inigisannik allamik attartortussamik ujarlissaatit

Nuunniarneq qaqugukkut INImut nalunaarutigineqassava? - Inissiaq attartorunnaarniarlugu allakkatigut, minnerpaamik qaammammik ataatsimik sioqqutsillutit qaammatip naanerani atuuttussanngorlugu nalunaaruteqassaatit. Sooruna akileeqqusilluni nukingisaarummik nassinneqartunga? - Ineqarnermut akiliut ullup akiliiffissap kingorna kingusinnerpaamik ulluinnaat pingajuanni akilerneqartussaavoq, taakkunannga kingusinnerusumik akiliisimaguit akileeqqusissummik nassinneqassaatit. Ineqarnermut akiliut siumoortumik akileqartarpoq, kingumoortumik akiliisimaguit aamma akileeqqusissummik nassinneqassaatit. Inigisara allamut attartortissagukku INImik akuersissummik peqqaassaanga? - Aap, inigisat allamut attartortitsinnagu INImut attartortitsiniarnerit qinnutigeqqaassavat. Ini allamut attartortitara uterteqqinniarukku qanoq iliussaanga? - Inissiap utertinnissaanut qaammatit pingasut sioqqullugit INImut allagaqarlutit inigisat tigujumassavat. Inissiamik qularnaarunneqarnera atorniarukku qanoq iliussaanga? - Inissiamik qularnaveeqquserneqarnerit atorniarukku  allaganngorlugit

INI-info

Hvornår udbetales varmeregning reguleringerne? - Hvis du skal have penge tilbage, bliver beløbet modregnet din huslejeopkrævning. Skal du have tilbagebetalt mere end en måneds husleje, bliver resten overført til din bankkonto typisk senest 15. juni. Hvorfor får jeg ikke udbetalt penge ved varmeregulering? - Du får ikke udbetalt noget, hvis du har restance, for pengene ryger direkte til restancen.

Hvornår udbetales depositummet efter fraflytning? - Depositummet kan først udbetales, når INI har afregnet med de håndværkere, der har udstået normalistandsættelsen af din bolig Hvem skal finde en fremlejer til min lejlighed? - Du skal selv finde frem til din fremlejer Hvornår skal fraflytningen meddeles til INI? - Når du skal fraflytte din bolig, skal du skriftligt opsige lejemålet med mindst én måneds varsel til udgangen af en måned. Hvorfor har jeg fået en rykker? - Huslejen skal betales senest på den tredje hverdag efter forfaldsdato, hvis du har betalt senere end de tre dage efter forfaldsdatoen får du en rykker. Huslejen skal betales forud pr. måned, og hvis du har betalt bagud, får du også en rykker. Hvis jeg skal fremleje, skal jeg så først hente accept fra INI? - Ja, du skal først indsende en ansøgning om fremleje til INI, før du kan fremleje din bolig. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil have min fremlejede lejlighed tilbage? - Du skal indsende en skriftlig ansøgning tre måneder før, du vil have din bolig tilbage.

isaavik maj 2011

15


INI-info INI-mut nalunaarutigissavat sivikinnerpaamik tamatuma pinissaa qaammatinik pingasunik sioqqullugu. Qitsuuteqarlunilu qimmiuteqartoqarsinnaava? - Inissiani INImit aqunneqartuni uiguleriiaani quleriiaanilu qitsuuteqarlunilu qimmiuteqaqqusaanngilaq, politiit imaluunniit tappiitsut qimmii pineqanngippata. Nammineerlunga inigisanni pisattat sillimassissavakka? - Aap, sillimmasiisarfimmi nammineerlutit pisattatit sillimmasissavatit. Qaqugumita initaassaanga? - Toqqaannartumik akisinnaanngilatsigit qaqugukkut initaarsin­ naanersutit, apeqqutaalluinnarmat inissianik attartortut qaqugu inigisaminnit aniniarnersut. Ineqarnernut akiliisinnaanngilanga – qanormi iliussaanga? - Ineqarninnut akiliisinnaanngikkuit akilersuinissannik neqeroorfigisinnaavatsigit, akiligassatit qaammatini simani akilersortussan­ ngorlugit isumaqatigiissuteqarsinnaavutit. Tamanna isumaqarpoq qaammammut ineqarnermut akilertakkavit saniatigut akilersuilissasutit. Inigisanni suna allanngortitersinnaavara? - Naliginnaasumik inigisappit iluani silataanilu pitsanngorsaasinnaavutit. Allannguiniaruilli INImut allannguiniarlutit qinnuteqaq­ qaassaatit. Taama iliorsinnaatitaaneq taaneqartarpoq atuisinnaatitaaneq. Inigisannut matuersaat katassimagukku qanoq iliussaanga? - Matuersaatit katassimagukku tamanna INIp akisussaaffiginngilaa. Kisianni illoqarfinni matuersaaserisoqanngitsuni INI ikiuussinnaavoq matuersaaserfiit taarsertinniarukku. Immikkut kiffartuussissussinermi INI akilissamik nassiussisarpoq. Pærera qaarpoq, qanoq iliussaanga? - Inigisappit iluani pæret taarsersorneqarnissaa tamaasa namminneq akisussaaffigaatit. Iggavimmi uffarfimmiluunniit kuuffiga milippoq, qanoq iliussaanga? - Kuuffitit salikulaassavatit. Misilillugu kuuffik saliguk, iluaqutaan­ ngippat tassani aatsaat inissianik nakkutilliisoq attavigiuk. Sooruna INImit isiginnaarummut isissutissamik tunineqanngitsunga? - Namminersorlutik oqartussat siorna aalajangiisimapput inissianik attartortitatik tamarmik isiginnaarummut isissutissamik atortulersorneqartariaqartut. Taamaammat Namminersorlutik oqartussat inissiaataanni najugaqartut kisimik isiginnaarummut isissutissamik INI-imut aallersinnaapput. 16

isaavik maaji 2011

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil bruge min boliggaranti? - Du skal indsende en skriftlig ansøgning til dit INI kontor, mindst 3 måneder før du ønsker at få en bolig. Er det tilladt at have hund og kat? - Det er ikke tilladt at have hund og kat i INI administrerede række- og etageejendomme, medmindre der er tale om politihund eller førerhund. Skal jeg selv tegne en indboforsikring? - Ja, du skal selv tegne en indboforsikring hos et forsikringsselskab. Hvornår kan jeg få en bolig? - Vi kan ikke svare dig på, hvornår du får en bolig, fordi det afhænger af, hvor mange lejere, der ønsker at flytte ud. Jeg kan ikke betale husleje - hvad kan jeg gøre? - Hvis du ikke kan betale husleje, kan vi tilbyde en afdragsordning, hvor du afdrager på den månedsleje, du ikke kan betale over 4 måneder. Det betyder, at den manglende leje bliver lagt oven i den almindelige husleje i 4 måneder. Hvad må jeg ændre i min bolig? - Generelt må du lave forbedringer både indvendigt og udvendigt i din bolig. Ved forandringsarbejde skal du søge om tilladelse hos INI. Denne ret kaldes for råderet. Hvad skal jeg gøre hvis jeg har mistet min nøgle til min bolig? - Det er ikke INIs ansvar hvis du har mistet din nøgle. Men INI kan være behjælpelig med at udskifte din cylinder i de byer hvor der ikke er smede. INI sender så en regning til dig for denne ekstra service. Min pære er sprunget, hvad skal jeg gøre? - Det er dit eget ansvar at udskifte alle de indvendige pærer. Mit afløb i køkkenet eller i toilettet er stoppet til, hvad skal jeg gøre? - Du skal jævnligt rense dit afløb. Prøv at rense afløbet, hvis det ikke virker, er det først der du skal kontakte ejendomsfunktionæren. Hvorfor får jeg ikke en modtager-boks fra INI? - Grønlands selvstyre besluttede sidste år, at alle beboere i selvstyrets lejemål skulle udstyres med en modtagerboks. Derfor er det kun beboere i selvstyreejede boliger, der kan hente en modtagerboks hos INI.


INIp suliffeqarfiinut tikilluarit Kenneth T Hansen, Aqutsisutut pisortaaneq Ingerlatseqatigiiffiup najoqqutassaanut iliuusissanullu pilersaarutaa nunami sullissinermik suliffeqarfiit pitsaanersaattut inissisimanissaq pillugu takorluukkat naapertorlugit sullissisarfittut nutaaliaasutut INIp siuarsaanissaanik tunaartaqarpoq. Najoqqqutassanut iliuusissanullu pilersaarut niuerfigisatsinnut pingasunut qitiutitsivoq: Inissianik aqutsineq, Ingerlatsineq aamma inissialerineq taavalu Sanaartonreq. Pisortaaninngortunut tikilluaritsi. Kenneth T Hansen, Administrerende direktør Selskabets strategi- og handlingsplan sigter mod udviklingen af INI til en moderne servicevirksomhed i overensstemmelse med vores overordnede vision om at være en af de bedste servicevirksomheder i landet. Strategi- og handlingsplanen giver et skarpere fokus på vores tre forretningsområder: Boligadministration, Drift og ejendomsservice og Byggeteknik. Velkommen til den nye direktion.

Velkommen til INI gruppen Jesper Johannesen, INI Byggeteknik AS’ip pisortaanera INIp suliffeqarfiini teknikimik siunnersuisarnerit ikiorsiisarnerillu ingerlateqqissavai. Suliassat ilaatigut tassaapput:: • Sanaartornermik aqutsineq • Nakkutilliinerit • Sanaartortitsisumik siunersuineq • Teknikimik siunnersuisarnerit allat Jesper Johannesen, Direktør for INI Byggeteknik AS Viderefører og videreudvikler INI Gruppens tekniske opgaver inden for teknisk rådgivning og bistand. Det vedrører blandt andet opgaver som: • Byggeadministration • Bygherrerådgivning • Tilsyn • Anden teknisk rådgivning

www.ini.gl

Jeanette Holding, Inissianik aqutsinermut pisortaaneq Inissianik attartortittakkanik 9.000 miss. aqutsineq akisussaaffigaa aammalu niuerfiusup iluani sullitanik atassuteqartarneq akiussaaffigalugu. Suliassat ilaatigut tassaapput: • Missingersuusiorneq ineqarnermullu akileeqqusinerit • Utaqqisunik allattuinerit • Missingersuutinik nakkutilliineq naatsorsuusiornerlu • Najugaqartut siulersuisuinik oqartussaaqataanermi tapesersuineq Jeanette Holding, Direktør for boligadministration Varetager ansvaret for administrationen af cirka 9.000 udlejningsboliger og bærer det overordnede ansvar for kundekontakten inden for forretningsområdet boligadministration. Det indbefatter blandt andet at: • Udarbejde budgetter og opkræve husleje • Føre ventelister • Gennemføre budgetkontrol og udarbejde årsregnskaber • Støtte beboerbestyrelser med beboerdemokrati

Sven Pedersen, Ingerlatsinermut inissialerinermullu pisortaaneq Suliassaqarfiit makku akisusaafigalugit: • Aserfallatsaalisaanermik pilersarusiorneq ingerlatsinerlu • Aningaasaqarnermik aqutsineq • Sanaartukkanik Sillimmasiissusilerineq • Iserternermi nutsernermilu misissuisarnerit Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni inissialerineq inissialerisunit suliarineqartarpoq soorlu eqqiluitsuutitsinerit, nivattarnerit minnerusunillu iluarsaassisarnerit Sven Pedersen, Direktør for drift og ejendomsservice Varetager ansvaret for følgende arbejdsområder: • Planlægger og gennemfører vedligeholdelser af boliger • Foretager økonomistyring • Håndterer bygningsforsikringssager • Forestår syn ved ind- og fraflytninger Ejendomsservice ydes af ejendomsfunktionær i de enkelte boligafdelinger og dækker eksempelvis renholdelse, snerydning og småreparationer

isaavik maj 2011

17


Sanaartukkat nutaat qanoq ussitsiginerinik qulakkeerinninniarluni blowerdoor atorlugu misissuineq

Kiassarnermut akiligassanut sipaaruteqarluarsinnaavoq Blowerdoor test sikrer at nybyggeri er tæt:

Stor besparelse på varmeregningen

CSF

CSF

Sanaartornermi immikkut ilisimasallit isumaqarput, illut oqorsarlu­ arnissaat pisariaqartoq kiassarnermut akiligassat appartinniaraan­ ni. Illup nalinginnaasumik oqorsarnerlunneqarnikup kiassarnermut akiligassat 30 – 40 % -imik qaffasinnerulersittarpai. Misileraaneq blowerdoor atorlugu illup qanoq oqorsarluagaatiginera paasiniarlu­ gu INI Byggeteknik A/S –imit atorneqartarpoq.

Huses normale utæthed har været skyld i 30-40% af varmeregningen, og der er derfor meget at spare, hvis man kan gøre husene tættere, vurderer bygningseksperter. En såkaldt blowerdoor test, som INI Byggetekniks A/S anvender, kan måle huses tæthed.

’Matup nalaaniit anori”

’Blæst fra døren’ Vi puster godt på vej op ad trapperne til tredje sal. Vi er nemlig belæsset med udstyr, der består af metalstænger, en eldrevet motor, termovisionskamera, bærbar computer, en større samling kulørte ledninger, en ildrød presenning og en masse løsøre. Tilsammen udgør det elementerne i blowerdoor testen.

Inissiat quleriit pingajuannut majuartarfikkoorluta qaqivugut. Mi­ siliinissamut atortut assigiinngitsorpassuit nassarlugit motorit, as­ siliissutit, ledning-it assigiinngitsunik qalipaatillit, allallu atortoris­ saarutit mikisualuit blowerdoor atorlugu misiliinermi atorneqartar­ put. Misiliinermi blowerdoor sooq taama atserneqarsimanersoq aat­ saat misiliisup atuinera takugaanni paasineqarsinnaavoq. Inissiaq naqitsinikipallaarnersoq/ naqitsineqarpallaarnersorluunniit takuni­ arlugu inissiap silataani matu silarlermiit silaannarissarfik motori­ 18

isaavik maaji 2011

Navnet blowerdoor giver først mening, når man ser udstyret i anvendelse. Det sættes nemlig op


Blowerdoor

Blowerdoor atorlugu misileraanermi piumasaqaataanngilaq assiliissut immikkut ittoq atorneqartassasoq, misissuinermili ussiissinnaasut sumiissusersiniaraanni assiliissuteqarnissaq pitsaasuussaaq. INI Byggeteknisk A/S assiliissutip saniatigut aamma anorisaatip uuttuutaanik silaannaap ussiittup nalaanut uuttuutaasartumik peqarpoq. Der er ikke krav om også at anvende termovisionskamera ved Blowerdoor test, men det er praktisk at have ved hånden, hvis man skal forfølge utætheder. Udover termovisionskamera benytter INI Byggeteknisk A/S også en vindmåler, der måler den indtrængende luftstrøm fra de konstaterede utætheder.

tortoq atorlugu misiliineq pisarpoq. Silamut sanilliullugu naqitsinerup nikingassutaa inissiap qanoq ussitsiginera uuttortarneqartarpoq.

Inissianik piginneqatigiilluni najugaqarfik Peqqiup misiligaaffigineqarnera  Nuummi Sanap eqqaani piginneqatigiilluni najugaqarfik Peqqiup inis­ siaatai ullormut misiligaaffigineqarput. Inissiat nutaat naammassinga­ jalluinnarneqareerput, sapaatillu akunneri ikittunnguit qaangiuppata iserterfigineqarnissaminnut piariissapput. Atuilernissamut akuersis­ sut soorunami naammassineqariarpat. Sanaartornermi ingeniøri Jonas Jensen misiliinissamut atortut assi­ giin­ngitsut katersorlugit aallartikkami sungiussisimaarpaluttumik peri­ u­seqarluni suliassani aallartippai. Suliutigalunilu nassuiaavoq: - Tuapannguit Tårn 1-i siullermeerutaasumik blowerdoor atorlugu 2008-imi misiligaavugut. Kingusinnerusukkut Tårn 2-imi misiligaa­ nit­ ta takutippaa inissiat pitsaanerujussuarmik ussissarneqarsima­ sut. Tamatuma kingorna arlaleriarluta misileraanitsinni pitsassu­ arnik angu­saqartarpugut. Teknologimik atortorissaaruteqarnitta sa­ naartukkat nutaat pissusissamisut oqorsarluarneqartalernerannik kinguneqarpoq. Jonasip maannamut blowerdoor atorlugu misileraanerit 50-it pallis­ simalerpai, naatsorsuutigaalu piffissaq ungasinngitsoq atorlugu misi­ leraanerit 100-t angujumaarlugit. Piginneqatigiilluni najugaqarfik Peqqiup inissiaqarfiata aappaani inissiat marluk misiligaaffigissava­

på lejlighedens yderdør og hiver ved hjælp af en motoriseret ventilator luft ind eller ud af døren for at skabe henholdsvis under- eller overtryk i lejligheden. Tætheden beregnes ud fra, hvor godt lejligheden holder på trykforskellen i forhold til udenfor.

Test af Andelsforeningen Peqqik Dagens test finder sted i nogle lejligheder i Andelsboligforeningen Peqqik ved Sana i Nuuk. Nybyggeriet er så godt som færdigt, og lejlighederne er indflytningsklare om få uger. Hvis de altså klarer ibrugtagningstilladelsen, vel at mærke. Med rutinevante bevægelser går bygningsingeniør Jonas Jensen i gang med samling og opsætning af udstyret. Samtidig forklarer han over skulderen: - Vi lavede den første blowerdoor test i 2008 i Tårn 1 på Tuapannguit. Da vi senere testede Tårn 2 viste resultatet en markant forbedring af tætheden. Siden har vi slået rekorder mange gange. Nybyggeriet bliver hele tiden mere tæt, fordi vi har teknologien at støttet os til. isaavik maj 2011

19


Blowerdoor

Misileraanerup aallartinnginnerani qalipaalernermi nipitittagaq atorlugu ruujorit aqqutaat, silaannarissarfiit iganermilu silaannarissarfittut supoorut assersorneqaqqaartartut oqaatigineqarpoq. Afløb, ventilationskanaler og emhætteudsugning tætnes med malertape inden testen går i gang..

gut. Atortorissaarutit altanip matorsuanut ikkunneqarput, tassanngaaniillu Jonasip silamiit illullu iluata naqitsinerit nikingassutaat pissusissamisoornersut  takuniassammagit. Majuartarfeqarfiit elevatoreqarfillu illup iluaninngaanerma­ ta inissiani matu silarleq misileraanermi atorsinnaanngilaq. Anorlerpallaartillugu misileraasoqarsinnaanngilaq. Misi­le­ raas­sagaanni anorip sakkortussusia 6 m/s qaangersimas­ sanngilaa. Silaannarissarfik silaannarmut uuttuutigineqar­ toq nipitoorujussuarmik appimmat Jonasip qarasaasiap angal­lattakkap naatsorsuineri nakkutigeqqissaarpai. - Ajunngilluinnarpoq, nipimik qiimasumik nippalluni oqarpoq . Tuapannguani inissiatulli nalinginnaasumik inissiaq misi­le­ raaf­figineqartoq m² 0,64 l/s –ivoq. Jonasip maannamut mi­ si­leraanermini m² 0,46 l/s angusimavaa. Piginneqatigiilluni najugaqarfik Peqqiup inissiaqarfiani siullermi misilittaatigi­ neqartoq.

Angusaq nutaaq Jonas isumaqarpoq, ullumikkut piginneqatigiilluni najugaqa­ tigiiffik Peqqiup misiligaaffigineqarnerani aatsaat taama angu­ sarissaartoqassasoq. Misiligaassutit atortorissaaru­ taat katersoriarlugit inissiamut allamut iserpugut. Inissiaq 95 m² angitigisoq sisamanillu initalik misileraaffiginiarpaa. Inissiami tassa altanip matorsua kujammut sammisumiip­ 20

isaavik maaji 2011

Jonas har lavet mere end 50 blowerdoor tests indtil videre, og han forventer snart at komme op på de 100. Lige nu skal vi teste to lejligheder i Bygning 2 i Andelsboligforeningen Peqqik. Det foregår ved at montere udstyret på altandøren, for det er kun herfra, at Jonas kan lave den ønskede trykforskel mellem ude og inde. Lejlighedens hoveddør, der fører til en indvendig trappeopgang og elevatorskakt, kan ikke bruges. Testen kan ikke gennemføres i kraftig blæst. En forudsætning er, at vindhastigheden ikke overstiger 6 m/s. Ventilatoren går i gang med en lyd som en mindre jetmotor, og Jonas følger ivrigt med i resultaterne på den bærbare computer. - Det er rigtig godt, siger han med tilfredshed i stemmen. Resultatet i lejligheden er 0,64 l/s pr m², og det er lige som standarden på Tuapannguit tårnene. Indtil videre har Jonas 0,46 l/s pr m² som rekord. Den er sat i det første tårn i Andelsboligforeningen Peqqik.

Ny rekord Joans har dog en fornemmelse af, at der kan blive sat en ny rekord i Andelsboligforeningen Peqqik i dag.


Blowerdoor poq, taan­nalu sammivik nuummi anorlerajuttuuvoq. Quleriit pi­ nga­juanni kangerlummut avatammut sikutanut isikkiveqarpoq. Anorlingaarmallu misiliinermi motori atorneqartoq nammineerlu­ ni arlaleriarluni qamittarpoq, naqitsinerup nikingassutaa nanisin­ naannginnamiuk. Utaqqilaariarluta misileeqqissaagut. Qujanar­ tumik anorikillimmat Jonasip misileraanerup inernera takusin­ naanngorpaa: - Torrak! Nutaamik rekordiliivugut misileraanitta 0,37 l/s pr. m² anguvaa. Inissiaq assorsuaq oqorsarluagaavoq. Rekordiliineq nu­ annaarutigilluaraa takuneqarsinnaavoq.

Sanaartukkanik nutaanik naammagisimaarinninneq Jonas-ip misileraanermi blowerdoorip atorneqarnera minne­ runngitsumilli angusat kusanartut assut nuannaarutigigai malun­ narpoq. Ukiup aallartisimalernerani najugaqarfik siulleq iser­ter­ neqarpoq, tassungalu atatillugu ikittuinnannguit inissiaqarfik pillugu amigaataasinnaasut aaqqitassallu pillugit Jonasi saaffi­ gineqartarsimavoq. Silaannarmi assiaqutsersuutit pingaarnertut aallunneqarsimaneri angusat pitsaasuunerannut kinguneqar­poq. Inissiaqarfiup aappaani najugaqartussat annerusumik sanaartor­ neq pillugu naammagittaalliuuteqarnissaat ilimanaateqarpal­ laannginngitsoq misileraasup eqqaavaa.

Vi pakker udstyret sammen og bærer det ind i en anden lejlighed. Denne gang vælger han en 4-rums bolig på 95 m². I denne lejlighed vender altandøren mod syd, som er det blæsende hjørne i Nuuk. Og det blæser her oppe på tredje etage med udsigt til fjorden og dens drivende blå og krystalklare isskosser. Faktisk blæser det så meget, at motoren selv afbryder testen adskillige gange, fordi trykforskellen ikke kan etableres. Vi venter og prøver igen. Heldigvis lægger vindstødene sig, og Jonas står endelig klar med et resultat: - Yes! Så er der sat ny rekord med 0,37 l/s pr. m²! Det er godt nok en tæt bygning, siger Jonas. Glæden over den nye rekord stråler ud af ham.

Jonasilli erseqqissaassutigivaa inissiat oqorsarluarneqarsima­ galuarlutik suli silaannarissartarnissaat pisariaqartoq inissiat oqoqalissanngippata.

Tilfredshed med nybyggeri Det er let at se på Jonas, at han er rigtig glad for blowerdoor testen og ikke mindst det flotte resultat den viser. Bygning 1 blev indflyttet i begyndelsen af året, og Jonas har kun modtaget ganske få henvendelser fra beboerne om mangler ved byggeriet. Det er primært det øgede fokus på klimaskærmen, der giver det gode resultat. Det ser ud til, at de kommende beboere i Bygning 2 heller ikke får anledning til at lave reklamationer over byggeriet.

Nutaanik inissialiortoqartillugu pitsaassuseq blowerdoor atorlu­ gu misileraasarnerlu sanaartornermut assut qaffassaataasi­

Jonas minder dog om, at tæthed er godt, men at luften stadigvæk skal kunne komme ud af

Naqitsinerup nikingassutaa iluamik paaseqqissaarniaraanni inissiallu 1.500 m² anginerusut misileraaffiginiaraanni atortorissaarutit marluk atorlugit misileraaffigineqartariaqarput. Qallunaat Nunaanni sanaartornermi maleruagassat naapertorlugit illup oqorsarneqarnissaanut m²-mut 1,5 l/s illup iluani silamilu naqitsi­ nerup nikingassutaa 50 Pascal piumasaqaataavoq.  Kalaallit Nunaanni sanaartornermut maleruagassat malillugit piuma­ saqaatinik taama ittunik peqanngilaq. Tuapannguani inissiat agguaqa­ tigiisillugi 0,6 -0,8 l/sek/m² inissisimavoq, tamannalu ajunngeqaaq. Inissiap silaannaata assiaqutai Blowerdoor atorlugu illorsuup silata­ atungaa misileraaffigineqartarput. Kalaallit Nunaanni sanaartukkat pisoqaanerusut igalaaqarfii ussiinnerusarput. Inissiat pisoqaanerusut ussiinnerat piumasaqaataasumut m²-mut 1,5 l/s sanilliullugit pingaso­ riaammik sisamariaammilluunniit annertunerusarpoq.

Ved bygninger større end 1.500 m² skal der bruges to sæt udstyr for at kunne danne den nødvendige tryk­ forskel. Ifølge det danske bygningsreglement er tæthedskra­ vet 1,5 l/s pr m² ved en trykforskel mellem inde og ude på 50 Pascal. I det grønlandske bygningsreglement er der ikke opstillet et tilsvarende krav. Gennemsnittet på Tuapannguit tårnene er 0,6-0,8 l/sek/m², hvilket er et rigtig godt resultat. Blowerdoor tester bygningens klimaskærm, hvilket vil sige dens yderbeklædning. I det ældre boligbyggeri i Grønland er det især sammenføjninger ved vinduer, der ikke er tætte. I de ældre boliger kan utætheden ligge på 3-4 gange så høj som kravet på 1,5 l/s pr m².

isaavik maj 2011

21


BANG.GL

Blowerdoor masoq, INI Byggeteknik A/S isumaqarpoq. Sanaar­ torluni aallartinnermiit naammassinissap tungaanut aningaasartuutissallu eqqarsaatigalugit silaannarmi assiaqutsersuutit pingaarnertut aallunneqarnerisa inissiat oqorsarluarneqarnerannik kinguneqartarpoq. Inissiap akunnaatsumik iseruminartuunissaa kias­ sarnermullu aningaasartuutinut najugarisap oqorsar­ luarsimanissaa pingaaruteqarluinnarpoq. Piginneqatigiilluni najugaqarfik Peqqiup sananeqar­ nera Permagreenimit isumagineqarsimavoq, Perma­ greenimilu pisortap Preben Kold Larsenip blowerdoor atorlugu misileraaneq assut sanaartornerup ingerla­ nerani sunniuteqarluarsimammat atorneqalernera ila­ lertorpaa: - Sanaartornermi amigaataasinnaasut aaqqitassal­ lu misileraanermi uuttuutit nikinganerisa takutittar­ massuk taanna immikkut eqqaasariaqarpoq. Tama­ tuma saniatigut misileraanermi uppernarsaatit naju­ gaqartunut suermillu naammagittaaliuuteqarsinnaa­ sunut takutinneqarsinnaanera pitsaasuuvoq. Inissia­ mut ussiitsumut sanilliullugu annikitsuinnarmik kias­ sarneqarneq appartartoq misileraanerup aamma ta­ kutittarpaa. Siunissami siumut isiginnilluni blowerdoor atorlugu misileraasarnissaq  Sanaatukkap blowerdoor atorlugu misileraasoqassa­ soq sanaartortitsisup tassalu Namminersorlutik Oqar­­tussat INI Byggeteknik A/S aqqutigalugu piuma­ sarisimagaat Preben Kold Larsen oqaluttuarpoq: - Misileraanissaq naak neqeroorusiornermi atortunut ilaasussatut allassimanngikkaluartoq ingerlaannar­ luta misileraasoqarnissaanut akuersivugut suliap pit­ saassusaa uppernarsarlugulu takussutissaqarnias­ sammat.

22

en.

rs Preben Kold La

de planlagte friskluftventiler. Ellers kan der opstå fugt i boligen. INI Byggeteknik A/S har en klar opfattelse af, at Blowerdoor testen er med til at give bedre kvalitet i nybyggeri. Et øget fokus på klimaskærme igennem hele processen fra tegnebræt til færdigt byggeri sikrer tæthed. Og tæthed er vigtig for varmeøkonomien og komforten i boligen. Det er Permagreen der har bygget Peqqik, og direktør i Permagreen Preben Kold Larsen tilslutter sig glæden ved blowerdoor testen, som har haft en positiv betydning for byggeprocessen: - Specielt skal fremhæves at testen måler afvigelse og hjælper med efterfølgende fejlfinding i byggeriet. Herudover er testen en udmærket dokumentation over for beboere, der klager over træk. Testen viser også, at der er et mindre varmetab i forhold til et mere utæt byggeri.

Blowerdoor testning fremadrettet Preben Kold Larsen forklarer, at det er bygherre Grønlands Selvstyre ved INI Byggeteknik A/S der har forlangt, at der udføres en blowerdoor test af byggeriet: - Til trods for det ikke var anført i udbudsmaterialet accepterede vi straks at få gennemført testen for at kunne dokumentere kvaliteten af arbejdet.

Siunissami blowerdoor atorlugu misileraasarnissaq Permagreenip sanaartornermi peqataaffimmini atus­ sallugu neriorsuutigisinnaanerarpaa.

Permagreen agter fremover at anvende blowerdoor testen i de byggerier de deltager i.

- Uagut nammineerluta atortorissaarut taanna pi­gin­ nginnatsigu INI Byggeteknik A/S aqqutigalugu misi­ le­raatitsisarsinnaallutik Preben Kold Larsen oqarpoq.

- Vi har ikke selv udstyret, men vi vil få eksempelvis INI Byggeteknik A/S til at udføre testen for os, afslutter Preben Kold Larsen.

isaavik maaji 2011


Blowerdoor

Immikkut ilisimasallip Blowerdoor atorlugu misileraaneq pillugu naliliinera Ekspertens vurdering af Blowerdoor test Blowerdoor atorlugu misileraasarneq DTU Bygimeersup Lektor Egil Borchersenip ima nassuiarpaa: - Periuseq una pitsaasoq nunani arlalissuar­ ni europamilu sanaartornikkut maleruagas­ sani ilaavoq. Periuseq una atorlugu inissiaq nutaaq misileraaffigineqarsinnaavoq, an­ner­ tunerusumillu teknikkikkut piumasaqaatitaqa­ rani soorlu( anorip sakkortussusia, nukissiuu­ tinullu atuineq ilaalu ilanngullugit uuttuinermi) misileraanerlu illup iluani toq­qaannaq pisin­ naanera pitsaaqutaanut ilaavoq.

Oqorsaanermi ussissuseq Illut oqorsarluarsimasut akuttunngitsunik si­ laannarissartarnissaat soorlu iganermi uffa­ reer­simanermilu pisariaqartoq Egil Borcher­ senip erseqqissaassutigaa. - Illut oqorsarluagaanissaasa piumasaqaa­ taan­nut atatillugu aamma silaannarissarfigis­ saartuunissaat piumasaqaataasariaqaraluar­ toq, Egil Borchersen oqarpoq. Illup iluani silaannaap pitsaasuunissaa angu­ niarlugu Qinngorpumi piginneqatigiilluni naju­ gaqarfissat 300-it pitsaasunik silaannarissar­ finnik ikkussuisoqartoq Permagreenimeersup Preben Kold Larsenip ilassuteqaatigalugu eq­ qaavaa.

Ekstern lektor ved DTU Byg Egil Borchersen forklarer om blowerdoor testen: - Det er en international anerkendt metode, som er beskrevet i en fælles europæisk standard, og som foreskrives i mange landes bygningsreglementer. Det er den færdige bygning, man tester med metoden, og der er ikke ret mange af de tekniske krav (styrke over for storm, energiforbrug osv.) man kan teste direkte inden huset tages i brug, så det er en af testens fortrin.

Tæthed Egil Borchersen gør opmærksom på, at gør man husene tættere, så skal man også være mere omhyggelig med at få luftet ud jævnligt og ikke mindst i forbindelse med madlavning og efter bad. - Krav om tættere huse bør derfor også ledsages af krav om velfungerende ventilationsanlæg, siger Egil Borchersen. Preben Kold Larsen supplerer med at fortælle, at de 300 nye andelsboliger i Qinngorput, som Permagreen er i fuld gang med, også forsynes med komfort ventilation, hvilket medvirker til bedre indeklima. isaavik maj 2011

23


Unammisitsineq | Konkurrence

l

Pis

iffik | P

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI tassaavoq Nunatsinni inissiaatileqatigiiffiit annersaat, kisianni inissiat attartortittakkat qasserpiaat INIp aqutarai? A/S Boligselskabet INI er Grønlands største boligselskab, men hvor mange udlejningsboliger administrerer INI egentlig? 24

isaavik maaji 2011

q

, 0 0 2.0

iso

ti

0 0 0 . 2

su

Pisif fim

DE DIN SI

ILLIT

ut

Pilersuis | um ut m ik m i t r o k e Gav -inik t i g i u q q e ik m m i l i nal å p t r o k e av Vind g

NERIT QUPPER

r e il

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga: Send det rigtige svar på mail til:

isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat. Husk at skrive dine kontaktoplysninger. Akissut kingusinnerpaamik juulip 1. 2011 ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 1. juli 2011. Vinderen vil få besked direkte besked.


Oqallinnermik | Debat

INI oqallinnermik ammaarusuppoq

INI åbner for debatten

INImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.

Hos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit: isaavik@ini.gl-imut emailimik allagit Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

A/S Boligsels kabet INI Att: ISAAVIK Postboks 10 20 3911 Sisimiu t

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til isaavik@ini.gl Eller send et brev til: ILLIT QU

PP

D I N SEIRNERIT DE

Isaavimmut Sanilerisagut qamuteralaateqarput sapaatip akunneranut minnerpaamik ataasiarluni ikumaterujoortakkaminik. Inissiani najugaqarpugut hestit skuuattut iusattumik inissitsitersimasunik. Taamaattumik tipi nipilu uagutsinnut nukangasunik meeraatilinnut errortanillu manisalinnut assorsuaq ajoqutigisarpagut. Qanormita iliorsinnaavugut? Neriulluta iluarsiissutissatsialaqassasoq. Abigael Abigaelsen

Til ISAAVIK Vores nabo har en snescooter, som han sætter i tomgang mindst en gang om ugen. Vi bor i en hesteskoformet boligblok. Generne fra lugt og larm er store. Vi har små børn og vi hænger vasketøj ud på tørrestativet. Hvad kan vi gøre? Med håb om en god løsning. Abigael Abigaelsen

Asasara Abigael Abigaelsen Maani INImi ukiuunerani snescooterit ineqarfiit eqqaanni ajoqutaasarnerat pillugu saaffigineqartarpugut. Ajornartorsiutigisat paasisinnaalluarparput. Marlunnik assigiinngitsunik iliuuseqarsinnaavutit. Siullertut saniliulluarlutit sanilerisat inussiarnersumik aperikkit snescooteri ungasillilaarlugu illuartilaarsinnaasoralugu, ilissinnut ilaqutariinnut akornutaasutut sunniuteqarmat. Iliuuserisinnaasappit aapparaat tassa naammagittaalliummik INImut allagaqarneq. Tassani sulisut tamatuma kingorna naammagittaalliuut malitseqartissavaat sanilerisannut mianersoqqussutitut/ peqqussutitut allakkatut ilusilerlugu. Pisariaqarsinnaavoq najugaqartut amerlanerusut atsioqataassasut, sanilerisaq avatangiisiminut akornusersuisarsimappat. EQQAAMAJUK amerlaqaluta najugaqatigiittussaagatta. Immitsinnut eqqarsaatigigutta pisinnaasatsigullu ikioqatigiilluta, taava pitsaasumik toqqissisimasumillu sanilereeqatigiinnissamut iluaqutaassaaq – tamatsinnut nuannaarutaasumik.

Kære Abigael Abigaelsen INI får adskillige henvendelser om gener fra snescootere ved boligområderne her om vinteren, og vi kan sagtens forstå problemstillingen. Du kan gøre to ting. For det første kan du være den gode nabo og pænt spørge dine naboer, om de ikke kan flytte deres snescooter lidt længere væk, fordi det er generende for dig og din familie. For det andet har du mulighed for at skrive en klage til INI. Vi vil herefter følge op på klagen i form af en skriftlig advarsel eller et påbud til din nabo. Det kan være nødvendigt, at flere beboere skriver under på, at naboen har generet sine omgivelser. HUSK at vi er mange, der skal bo sammen. Tager vi hensyn til hinanden og hjælper, hvor vi kan, så vil det virke til et godt og trygt naboskab – til glæde for os alle. Med venlig hilsen Redaktionen

Asannittumik inuulluaqqusilluta Aaqqissuisoqarfik

isaavik maj 2011

25


Sanaaluffik | Værktøjskassen

Sanaaluffik Værktøjskassen `Sanaaluffimmi`apeqquteqarnikkut inissitsiterinissamut, atuisinnaatitaa­ nermut sananermullu tunngasunik akissutisisinnaavutit. Saaffiginnissutit sulisunik toqqakkanik akineqartassaaq.

NERIT QUPPER

DE DIN SI

ILLIT

Du kan i ’værktøjskassen’ få svar på spørgsmål om indretning, råderet og af håndværksmæssig art. Et panel af vores medarbejdere vil herefter svare på din henvendelse. `Sanaaluffimmut´allassinnaavutit isaavik@ini.gl-imut imaluunniit allakkatigut uunga: Du kan skrive til ’værktøjskassen’ på isaavik@ini.gl eller ved at sende et brev til: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Att: ISAAVIK, Postboks 1020, 3911 Sisimiut

anngorsarnissaanut inissamut inigisappillu pits iter sits inis ni isan inig a ann Ma rputit. Uani atuagasassarsialatsianillu pisinnaale siunnersuutitsialannik isum allassinnaalerputit. isat pillugu apeqqutissaqaruit siami ´sanaaluffimmut´inig

q Erruivimmik inissiinissa

oq inissiqartissanerlugu

i qan Minap iggavimmini erruivin t. apeqquteqarfigaatigu

vaskemaskine hjælp Placering af opfølg ende forespørgsel om Vi har fra Mina modtaget askine i hendes køkken. til at få plads til en opvaskem

Hej ISAAVIK Ajornartorsiuteqarpunga. Erruiveqarpunga inissaqartinngisannik. Eqqarsaatigaara massakkut igaasivigisannut inissinnissaa. Ikiorsinnaavisinga?

Hej ISAAVIK Jeg har et problem. Jeg har en opvaskemaskine, som jeg ikke har plads til. Jeg overvejer om den skal stå, der hvor grydeskabet er nu. Kan I hjælpe mig med det?

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Mina Lund

Venlig hilsen Mina Lund

Asasara Mina Iggavippit titartarnera ilanngullugu nassiussimavat, siunnersussallutimmi taak­ku atorfissaqartippagut. Paasisinnaalluarpara erruivivit inissinnissaa kissaatigigakku – ilimagaarattaaq kisivit taama misigisimanngitsutit. Iggavinni arlalinni tamanna pissuarnartuuvoq amerlasuutigut iggaviit angisuujuneq ajormata. Ajornartorsiutinnut pingasunik siunnersuutissaqarpunga.

Kære Mina Du har medsendt en tegning, samt nogle billeder af dit køkken, og det en forudsætning for, at vi kan give dig råd. Jeg forstår dit ønske om, at få plads til en opvaskemaskine – det deler du helt sikkert med mange. Det er en udfordring i mange køkkener, da de ofte ikke er så store. Jeg ser tre muligheder for at løse dit problem.

Nammineq eqqaariikkattut maannakkut igat inissisimaffianut inississinnavat, kisianni tamanna iliuusissatut pitsaanerpaatut taaneqarsinnaanngilaq. Igammi siatsiviillu atortussaatillugit igaffissappit eqqaani inissisimaneri maqaasilissavatit. Aamma erruivik ammaraangat iggavimmut isertarfissi matu­sassavaa erruisarfissinniillu ungasippallaarluni. Iliuuserisinnaasavit aappaa tassaavoq erruivippit skaviup talerperlerpaamiittup inaanut inississallugu. Inissisimavik taanna erruiviup immernissaanut inissisimaffitsialaavoq iggavimmilu ajoqutaalluni inissisimassanani. Taamaa­ siussaguilli annertunerusumik allannguisariaqarpoq. Skaavik talerperleq 40 centimeteriinnavoq, taamaattumik inissaqartinniartariaqarpoq. Skaavittut 26

til at indrette og forbedre din Nu kan du få gode råd og tips ve bolig. Her i bladet kan du skri boligspørgsmål. e din d me n’ sse til ’værktøjska

isaavik maaji 2011

Der er som du selv nævner mulighed for at placere den, hvor grydeskabet er nu. Det er dog ikke en optimal løsning, da du formodentlig vil mangle at have gryder og pander tæt på komfuret, hvor de skal bruges. Lågen vil desuden blokere for indgangen til køkkenet, når den åbnes, og være lidt for langt væk fra vasken. En anden, men noget dyrere løsning er at få opvaskemaskinen placeret længst til højre ved siden af vasken. Her vil den stå logisk i forhold til at fylde den og den vil blokere mindst


Sanaaluffik | Værktøjskassen inissaq nutaaq 40 centimiiteri igaasiveeranngorsinnaa­voq, taassumalu kingorna igasarfik, taava ilisivik skuffisut inissaq 40 centimiiteri, erruinermut atortussaasivik, naggataagullu erruiviup inissinnera. Erruisarfik 20 centimeterinik nuuttariaqarmat nutaamik nerriviusartaar­ tariaqarputit. Kusarnarluinnartumik iggavik naammassineqarsappat nerriviusap aapppaata aamma taarserneqarnissaa siunnersuutigineqarsin­ naavoq. Taamaasilllluni iggaviit aamma nutaanngussaaq. Iliuuserisinnaasat kingulleq, pitsaanerpaasorlu tassaavoq erruiviit nutaamik mikinermik taarsissallugu. Erruiviit nassaarineqarsinnaap­put 45 centimeteritut silitsigisut, erruiviullu taamaattup skaavik talerperlermiittoq 40 centimeteritut silitsigisoq annerusumik allan­ngu­ikkaluarluni taarsersinnaavaa. Aamma nerriviusamut ilineqarsinnaasunik peqarpoq, taakkulu aamma qalipaatigissorsuarnik qinigassaqarput taamaasilluni aamma pinnersaataalluarsinnaalluni. Eqqaamaannassavalli iggavinni nerriviusanni inissaq annertoorsuun­ngimmat. INIp aqutaani inissiani najugaqaravit allannguiniarneq INImut qinnu­ti­geq­ qaassaavat, qinnuteqarninnilu ilanngutissavatit iliuuseriniakka­vit. Allan­ nguinissamut akuerineqaruit eqqaamassavat innaallagiale­rineq ruujorilerinerlu sulisunit tamakkulerisunit suliarineqarsamma­ta. Kinguneratigullu suliaq INIp akuereqqaassavaa. Aningaasaliine­rit qaammammut procentimik ataatsimik millisinneqartassaaq, qaam­matinilu 100-nit sivikinnerusumik inissianni najugaqarsimaguit aningaasaliinerpit ilaat tigoqqissavatit. Atuisinnaatitaaneq pillugu annertunerumik qinnuteqarnissannullu suut ilanngunneqassanersut annertunerusumik paasisaqarusullutit takuuk www.ini.gl-imi maleruagassat paasissutissallu ataanni atuisinnaatitaa­ neq. Erruiviup inissilluarnissaanik kissaappakkit.

muligt ud i rummet. Det vil dog kræve en lidt større ombygning end den første mulighed. Skabet til højre er kun 40 centimeter, så vi skal finde lidt mere plads. Den nye skabsrækkefølge kan blive et mindre grydeskab på 40 centimeter, herefter komfuret, 40 centimeter skuffeelementet, vaskeskabet og til sidst opvaskemaskinen. Da vask og komfur flyttes 20 centimeter, vil du skulle have en ny bordplade. For et helt perfekt resultat vil det være en god idé at skifte den anden bordplade samtidig. Så er dit køkken også opdateret. Den sidste og mest optimale løsning er at overveje en mindre opvaskemaskine. De findes i 45 centimeter bredde og en sådan opvaskemaskine vil uden problemer kunne erstatte 40 centimeters skabet til højre, uden at det vil kræve den store ombygning. Der findes også bordmodeller, og de findes oven i købet i en række friske farver, så man kan gøre noget festligt ud af nødvendigheden. Du skal blot huske at have med i overvejelsen, at bordpladsen i dit køkken ikke er den største. Da du bor i en INI administreret lejlighed, skal du få lavet en tegning over den løsning, du ønsker og indsende den sammen med en ansøgning om at lave en ombygning ifølge reglerne om råderet som et forbedringsarbejde. Når du har fået en tilladelse skal du huske, at el- og VVS-arbejde skal udføres af autoriserede fagfolk. INI vil efterfølgende skulle godkende din ombygning. Din investering vil blive afskrevet med en procent om måneden, og du vil altså, hvis du bebor lejligheden kortere end 100 måneder få en del af investeringen retur. Se nærmere om råderet og hvad du skal have med i ansøgningen på www.ini.gl under lejeboliger/regler og information/råderet. Held og lykke med at blive opvasken kvit.

Ininik aaqqissuisoq Louise Werge Ps. Iggavimmittaaq natiup inissaqarpianngitsup issiavittai issiaar­tar­ fim­mik taarserukkit inissaqarnerulersinnaavutit. Taamaasillutillu aamma massakkut nerrivinniik annerusumik inissaqartitsilersinnaallutit – 140x90 cm. Tununnut akisaasanik torrattunik ujarlerit. Taamaa­siornikkullu skaa­ vinnut nillataartitsiviup eqqaaniittunut tigusiuminarnerulissaaq.

Rumdesigner Louise Werge Ps. Du vil i øvrigt med fordel kunne få endnu mere ud af din sparsomme gulvplads, hvis du erstattede nogle af spisestolene med en bænk. Du vil oven i købet have plads til et større bord end nu – 140x90 cm. Find et par flotte puder til ryggen. Og tilgift vil du opnå, at det bliver nemmere at komme til skabene ved køleskabet.

Erruivik Opvaskemaskine

Sikaavit Skab

Bænki | Bænk

Igaffik Køkken Forslag til ændring.

Iqat Gryder

Ini | Stue

isaavik maj 2011

27


Inissititserineq

Uffarfiup

ilorrisimaartarfinngortissinnaanera

Fra badeværelse til

velværerum

Louise Werge

Louise Werge

Massakkorpiaq immaqa eqqarsarputit inissititserinerit iserte­ ravilli - naammassereersut. Uffarfimmi atortut aalajangersi­ masut pioreerneri pillugit imaanngilaq inissititserinerit naam­ massereerlutik taamattussaannaasut.

Måske tænker du nu, at det er da indrettet – det var det allerede, da jeg flyttede ind. Men at rummet har en række faste installationer er ikke det samme som, at det er indrettet.

Illit ilaquttavillu pisariaqartitaat aallaavigalugit inuttullu nam­ mineerlusi nuannarisassinnik inissititserinissassinnut periar­ fissarpassuaqarpusi. Periarfissat tamakku ilinnut najugaqa­ tinnullu tulluarsarlugit ilorrisimaarnartunik pitsaasunillu atortu­lerlugit pilersinneqarsinnaapput.

Der findes et hav af muligheder for at indrette det til dit og din families behov, samt ikke mindst at sætte jeres personlige præg på rummet. Alt sammen for at skabe velvære og gode funktioner, der passer netop dig og din husstand.

Inissaq

Plads Mange boliger er udstyret med badeværelser af begrænset størrelse. Der er lige plads til det mest nødvendige, og kun begrænset frit gulvareal. Og i mange lejeboliger består det faste inventar kun af toilet, bruseplads, håndvask og en radiator – og så måske et par kroge. Opbevaringsplads er altså en mangelvare.

Inissiat arlallit uffarfii angissutsimikkut killeqartorujussuu­ sarput. Uffarfiillu ilai ima periarfissakittartigaat taamaal­ laat pisa­ riaqarluinnartut kisimik inissaqartinneqartarlutik naterlu tummaarisassaq annikitsuararsuusarluni. Wc-ii, uf­ farfik, error­fik, kiassaat nivinngaaviillu arlaqanngitsunnguit taamaallaat inissiani attartortakkani aaliangersimasu­ tut pisatsersuutigineqar­ tarput. Atortunullu ilitsiveqarneq amigaataasarsinnaalluni. Angerlarsimaffimmi toreersaartuutitsiniaraanni suarsuutillu natiinnarmiittut tutisuunnginnissaat pinaveersaarniaraanni pi­gisanut assigiinngitsunut ilitsiveqartitsinissaq pisariaqartu­ aan­narpoq. Angerlarsimaffimmi torersaartuuneq tarnikkut 28

isaavik maaji 2011

Opbevaringsplads er alfa og omega for et funktionelt hjem, da ting og sager kan få deres faste plads, og du hurtigt kan få et rydeligt rum, hvor du kan gå rundt uden at falde over tingene, og øjet kan hvile på smukke ting i stedet for rod. Det giver ro i sjælen


Indretning

isaavik maj 2011

29


Inissititserineq

eq­ qissisimanermik misigititsisarpoq, piffissaq torersaanerin­ narmut atornagu allanik sammisaqartoqarsinnaasarmat.

og plads til at koncentrere sig om og bruge tid på noget andet end oprydning.

Uffarfimmi atortunut ilitsiveqarneq

Opbevaring Første skridt er at finde ud, hvilke behov og muligheder du har for opbevaringsplads. Mange vil have brug for at opbevare ikke bare hygiejneartikler, men også rengøringsartikler og håndklæder. De fleste steder vil der være mulighed for at opsætte et skab under vasken, og nogle steder vil det også kunne give en smule bordplads. Vaskeskabe findes i mange prisklasser og udgaver. Skabe med udtræksskuffer er særlig smarte i et lille rum, men ofte lidt dyrere end modellerne med låger. Sørg for at vælge et, hvor enhver cm³ er udnyttet. Så kan der måske både være plads til cremer, barbermaskiner og plaster med mere og samtidig kan rengøringsmidlerne have sin egen plads. Det er ting, der hvis de står frit vil virke rodet at se på. Derimod kan du sagtens have håndklæder opbevaret frit, særligt hvis du sørger for en vis ensartethed i farver.

Ilitsiveqarnissamut periarfissat pisariaqartitsinerlu misissoq­ qaarneqartariaqarput. Arlallit eqqiluisaarnermut atortut ki­sii­ sa pinnagit eqqiaanermi atortunut allarutinullu ilitsiveqarnis­ saq pisariaqartittarpaat. Inissiani arlalinni errortortarfiup ataa­ ni skaavimmik inissiisinnaanerat periarfissaqartarpoq, ilaannilu nerriveerannguaqarnissaq periarfissaasinnaasar­lu­ni. Asattor­ fimmi skaaviit assigiinngitsorpassuupput assigiin­ ngitsunillu ake­ qartitserlutik. Skaavinnut matulinnut sanilli­ul­lugit skaavi­ it amusariartallit ineeqqanut mikisunut akisu­ne­rulaaraluarlutik tulluarajuttarput. Toqqaaleruit cm³-imut inissap atorluarnissaa eqqaamagiuk. Atorluaanermi creme-it, unngiaatit nipputtartut assigisaallu inissaqaliinnaratik eq­qiaanermi qaqorsaatit aamma immikkut inissaqalissapput. Uffarfimmi atortut assigiinngitsut tamakku maaniinnarmikkaangamik tukatsitsisarput. Allarutilli assigiiaat takujuminartunik qalipaatillit imullugit kusanartumik maaniinnar­miitissinnaavatit. Inuit amerlanerit kigutigissaatinik, illaagutinik, kukkaajaatinik, iisartakkat puuinik assigisaannillu arlalissuarnik peqartarput, ta­ makkulu tarrarsuutip ilitsivianiitiinnarlugit inissaasuatitsiinnara­ tik aamma tukannermik pilersititsarput. Tarrarsuut skaavittalik atortunut tamakkununnga ilitsivissatut piukkunnaateqarluarsin­ naavoq. Taama aaqqiissuteqarnikkut pulaartunnit illaagutivit takuneqannginnissaat qulakkeersinnaavat. Tarrarsuut skaavit­ talik ataatungimigullu ataatsimik marlunniluunniit ilitsivittalik toqqassagaluarukku arlaannik nuannarisannut ilitsivigisinnaa­ vat. Uffarfik iseruminartoq takujuminartorlu pilersinniaraanni tipigissaat nuannarisaq, imertarfimmulluunniit ujaqqat kusa­nar­ tut imaluunniit eqqumiitsuliamik kusanartumik ilitsivik pinner­ sarneqarsinnaavoq. Assannut errorfik imermulluunniit qissal­ laaviit nutaanik taarserlugit kusanarnernik pisisinnaavutit. Ilitsivissamik pisariaqartitsineq suli pisariaqartinneqassappat wc-iip qulaanut ikkussisoqarsinnaavoq. Skaaviit matullit inikit­ sunnguit kvadrat meeterilersukkat ujartukkit – eqqaamajullu er­ rorfiup skaavittaata qisuttaanut qalipaataanullu tulluartuutin­ nissaat imaluunniit sisammik sanaamik toqqaagit uffarfiup toq­ qissisimanartuunissaa pilersinniarukku. Skaaviit angissutsimik­ kut 30x30 cm- imik 10-12 cm –imillu itissusillit qineraanni ila­ qutariit tamarmik ilitsiveqarnissaat periarfissaqarsinnaavoq. Naligiisillugit inissikkit sananeqarnermikkut ilusai ersersillugit 30

isaavik maaji 2011

De fleste mennesker ejer en vis del af tandbørster, hårbørster, tandtråd, medicinglas og lignende og skal alt det placeres på hylden under spejlet, så bliver der ikke bare trangt, men også vældig rodet. Her vil et spejlskab være en god løsning til at gemme hverdagsartiklerne af vejen bag spejlet, samtidig med at de er nemt tilgængelige. Ja, og så sikrer du også, at dine gæster ikke behøver at kigge på din hårbørste. Hvis du vælger et spejlskab, der har en hylde forneden kan du placere en eller to udvalgte ting, der skaber stemning i rummet. Måske din ynglingsparfume, et glas med smukke sten eller en lille kunstgenstand. Endelig kan du opgradere selve håndvasken eller du kan købe et nyt og pænere armatur. Er der brug for yderligere opbevaringsplads er det oplagt at udnytte pladsen over toilettet. Find nogle mindre kvadratiske skabe med låger – husk at de helst skal være af samme træsort/farve som vaskeskabet eller i et helt andet materiale


Indretning

sinai assigiimmik narlortillugit. Mikisunut taarsiullugu skaavimmik ataatsimik angisuumik aamma nivinngaasin­ naavutit. Ilisiviit ammaannartut allarutinut ilitsivigineqarsinnaasut tulluartuupput. Ilisiviit 30-40 cm –imik itissusillit ersinngit­ sunik kikisserfillit nivinngakkit. Allarutinut ilisiviit matup qulaanut iigaq sanimut naallugu nivinngarneqarsinnaap­ put. Allarutit kusanartumik imoortitserneqarsinnaapput uffarfik iseruminartuutinniaraanni. Uffarfimmi inissaqartitsigaanni inikitsunnguamik nerri­ vi­ usannguatut ilitsivik periarfissaalluarpoq. Meeqqa­ nut atussallugu arlaannullu ilitsivittut atorneqarsin­ naanera tulluartuuvoq. Errorsivik atisanullu panersaa­ vik uffarfimmiitinniarukkit amusarissamik toqqavilernis­ sai tulluar­ ne­ russaaq. Maskiinat naapertuunnerusumik portussutsimikkut inissinnissaat pisariaqarpoq qaqor­ saatillu amusarissanut inissittarnissaat periarfissaqa­ lis­salluni. Taanna periarfissaanngippat errorsiviup qaa­ vanut qisummik ilit­sivissamik ilisisoqarsinnaavoq. Qisuk maskii­nat qaavannut ikkunniagaq itinerulaartiguk – taa­

som eksempelvis stål for at give et roligt indtryk. Skabe i en størrelse af 30x30 cm og en dybde på 10-12 cm vil give mulighed for at hvert enkelt familiemedlem kan få sit eget. Sæt dem op over hinanden så de danner et grafisk mønster – sørg for at de har fælles kanter. Alternativt kan du vælge et enkelt stort skab i stedet. Skal der også være opbevaring af håndklæder, så er åbne hylder eller reoler velegnede. Opsæt hylder 30-40 cm dybe med skjulte beslag. Hylder til håndklæder kan fint sættes højt oppe for eksempel over døren og spænde fra væg til væg. Nu skal du så blot sørge for at håndklæderne ligger pænt foldet eller rullet og så vil de medvirke til at gøre badeværelset hyggeligt. Er der mere plads i badeværelset kan en lille bænk være en god idé. Den er nyttig for børn og som fralægningsplads. Skal vaskemaskine og eller tørretumbler være her, så se om ikke du kan finde et skuffeelement, som de kan stå på. Det sikrer at maskinerne kommer op i en mere hensigtsmæssig højde, og så kan vaskemidlerne samtidig få plads i skuffen. Er det ikke muligt, så isaavik maj 2011

31


Inissititserineq

maasilluni maskiinat kusanarpallaanngitsut saajusannguanik assiaqutserneqarsinnaapput, nerriusallu qaava errortanut imoortitserivittut atorneqarsinnaavoq. Iikkami skaavimmik nivinngaasimagaanni errorsinermi qaqorsaatinut ilitsivigine­ qarsinnaavoq, taamaasillunilu torernerusumik uffarfeqarto­ qar­sinnaalluni.

Qullilersortarneq Nuannersumik ilorrisimaarnartumillu inimik pilersitsiniaraan­ ni aamma qulleqarneq eqqarsaatigineqartariaqarpoq. Uffarfik amerlanertigut ataatsimik marlunnilluunniit qulleqartinneqar­ tarpoq. Nalinginnaasumillu qulliit qilaami tarrarsuuteqarfiullu nalaanut inissinneqartarput. Uffarfiillu inikitsut tamatigut arla­ linnik qullilersorneqarnissaminnut periarfissaqarneq ajorput. Imminulli ilorrisimaartinniarluni nuannersumik avatangeese­ qarluni uffarfimmiinniaraanni naneruusersorneqarsinnaavoq. Nalinginnaasumik qulliit pitsaasut atorunartullu eqqortu­ mik toqqarnissaat aamma pisariaqartarpoq. Tarrarsuutip na­ laa qulleqarsimanngippat pisariaqarsinnaavoq qullilernissaa eqqarsaatigisariaqarit, tassami tarrarsorniartilluni qilaap qul­ liata tarraq assersimasinnaasarmagu. Tarrarsuutip qulaanut qullermik takisuumik marlunnilluunniit minnernik tarrarsuutip sinaanut akileriisillugit ikkussigit. Taamaasillutit imminut ilua­ mik takusinnaallutik tarrarsorsinnaalissaatit. Tarrarsorniartil­ luni qullilulluni kiinnap tarraa taattuluttutut qorsorpaluttumillu isikkunittarmat, uffarfiup qulliisa pære-tassaannik toqqaania­ leruit naammagittarpallaallariarunak. Pære-imik sipaarutital­ immik toqqaassaguit Ra – værdimik 100 tikingajallugu sakkor­ tussusilik pisinissat innersuussutigissavarput. Qaamassuseq taanna toqqarukku qalipaatit assigiinngitsut silaannaap qaa­ marnganut assingusumik ersertarnissaat qulakkiissavat.

Tulluarsaalluni ataqatigiissaartumik pilersitsineq - eqqissisimanartumik ilorrisimaarnartumillu misigititsisarpoq Najugaqarfinni inissititserilersinnak illit inooriaatsinni pi­ ngaar­tillugit nuannarisatit qalipaatit atortullu eqqarsaatigillu­ aqqaakkit, atortut, ilisiviit allallu toqqannginnerini. Inini min­ nerni pisatsersuilluni inissititserinermi ataqatigiissaarinissaq suullu pisariaqartinneqarnersut pitsaasumik suliaq naam­ massineqassappat eqqarsaatigilluarneqartariaqarput. Aalajangersimasoq qisuk ataaseq toqqaruk atortussallu allat minnerpaaffianiinnissaat eqqarsaatigiuk. Qalipaat ataaseq al­ 32

isaavik maaji 2011

er en anden idé at opsætte en bordplade over maskinerne. Lad den være lidt dybere end maskinerne – så kan der opsættes et forhæng, der skærmer af for de egentlig ikke særlige kønne maskiner. Bordpladen er praktisk til at lægge tøj sammen på, og med et skab ophængt på væggen over til vaskepulver med mere, er rodet også gemt væk.

Belysningen For at skabe et rart og funktionelt rum, der kan give velvære kan du også tænke i belysning. På badeværelser er der oftest opsat en enkel eller højst to lyskilder. En i loftet til den generelle belysning og så eventuelt en ved spejlet. I de ofte små baderum vil der heller ikke være plads og mulighed for mere, så ekstra hyggebelysning i form af lamper må nok springes over. Men små stearinlys kan give hyggen et nyk op af, når det er tid til at forkæle sig selv. Men selv det praktiske og generelle lys skal vælges med omhu. Hvis ikke der er en belysning opsat ved spejlet, er det værd at overveje at få det, da man tit vil have loftlyset bag sig og dermed skygge for sig selv. Vælg en lampe der går i hele bredden af spejlet eller to mindre, der så kan opsættes på hver side. På den måde sikrer du, at dit ansigt bliver belyst fra begge sider og undgår skyggedannelse. Gå ikke på kompromis med valget af pærer til baderummet, for der er ikke noget værre end at se gusten, træt eller måske ligefrem grøn ud i ansigtet, når man spejler sig. Vælger du en sparepære, så vælg en med en Ra-værdi så tæt på 100 som muligt. På den måde sikrer du dig, at alle farver fremstår så tæt som hvis de sås i sollys.

Skab sammenhæng – det giver ro og velvære Inden du vælger elementer, hylder og lignende til din nye indretning, skal du overveje din stil, farver og materialer. Særligt i små rum er det altafgørende for et godt resultat, at der er en sammenhæng mellem de forskellige elementer. Vælg højst én træsort og begræns den samlede


Indretning

lamiluunniit qalipaammik aapperlugu uffarfik nuannersunngor­ tiguk. Uffarfimmi atortut soorlu; iigaq, nateq, wc-iluunniit qaa­ masumik qalipaateqarpata ilisiviit taarnerulaanik qalipaaser­ lugit uffarfik iseruminartutut isikkunitsisinnaavoq. Uffarfim­ mi atortut assigiinngitsut allarutit, kuutsitsiviup saagui, allallu pinnersaataasinnaasut qalipaatai tulluarsakkit. Qalipaat aala­ jangersimasoq aallaavigiuk assingukannersunillu atortut assi­ giinngikkaluanik qalipaateqartilaarlugit.

Annikitsunnguilluunniit aamma iluaqutaasarput…

mængde materialer til et minimum. Vælg derefter én og højst to farver til at skabe liv. Hvis elementer, vægfliser, gulv og sanitet er hvide eller lyse, kan det være en god idé at lade en af farverne eller materialerne være i en mørk udgave, da man dermed får en kontrast, der får rummet til at fremstå mere ”grounded” og helstøbt. Lad tilbehør som håndklæder, forhæng og pynt tage udgangspunkt i én og samme farve. Det behøver ikke være ensfarvet, men hovedindtrykket skal være én farve.

Ilisivik ataasinnguaq nivinngaavilluunniit allanik taarsilaarneri tamarmik nuannersunngortitsisarput. Torersaaneq eqqaanerlu aamma taamaapput. Annikitsunnguamik arlaannik iliuuseqalaar­ luni ilaanni soorlu misinnartartoq nutaamik uffarfinilluni. Anni­ kitsunnguamik pisatsersorit nuannequtaaginnartarpoq. Allarutit immaqa allanik qalipaatigissunik taarsilaarlugit ilisivinnut amma­ sunut takusassiaralugit kusassaataasarput. Allarutit nutaan­ ngilisimasut immikkoortillugit allamut inissikkit uffarfittaat ilor­ risimaarnartoq nuannaarutigalugu isersimaarfiginiassavat. Uf­ farfiup kuutsitsiviata saagua aamma allamik taarsilaartarnera nutaanngortitsisarpoq. Illit suna nuannaarutigisarnerlugu nu­ kis­samillu tunineqartutut misigisarnerlugu eqqarsaatigisaruk. Naasut, asseq, tipigissaalluunniit nuannarisat pisatsersorninni pingaartillugit ilaatittarukkit uffarfik ilorrisimaarnarnerusoq illil­ lu kinaassutsinnut tulluartoq pilersissavat.

Lidt kan også gøre det… At skifte knagerne ud med nogle andre eller at sætte en enkel hylde op kan gøre underværker. At rydde op og smide ud lige så. Ofte skal der ikke så meget til får at få dit badeværelse til at fremstå nyt og friskt. Lad der være lidt, men godt. Måske skal håndklæderne udskiftes – køb nogle i en flot farve, og lad dem pynte på en åben hylde. Læg de gamle trætte ned i en skuffe, så de ikke forstyrrer dit nye fine velværerum. Et nyt bruseforhæng også gøre underværker. Tænk i, hvad der er humørsmittende og energigivende for dig. Planter, et billede, en duft eller en bestemt farve, og lad det være bestemmende for din nye indretning og stil. Så sætter du personlighed på dit velværerum.

Nuannisarluarna!

God fornøjelse!

isaavik maj 2011

33


xxxx

Angerlarsimaffimmi uumasut ajoqutaasartut CSF

Skadedyr i hjemmet CSF

Ilimasunngiffimmi ilaanni uissuummitinneqarluni pulaarneqar­ tarneq nuannertarpoq. Ilimaginngilluinnakkanilli angerlarsimaf­ fitsinniittoqaraangat allatut qisuariartarpugut. Terissat sullinerillu nalinginnaasumik angerlarsimaffinni ajoqusiisinnaasut naammat­ tooraanni piaartumik qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Terissat Terissat ukiumi angerlarsimaffinni takussaanerulertarput. Terissat aasaanerani eqqaavissuaq najortarmassuk inissiat eqqaavissuup qanigisaaniittut eqqugaanerpaajupput. Angerlarsimaffimmi teri­ aqalersimagaanni piaartumik qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Det kan være en dejlig overraskelse at få uventede gæster. Anderledes forholder det sig med de ubudne gæster. Mus og sølvfisk hører til de mest hyppige skadedyr i hjemmet, og hvis de er kommet inden døre gælder det om en hurtig indsats.

Mus Musene kommer ofte når kulden sætter ind. Boliger nær dumpen er særligt udsatte, fordi musene holder til her i sommerperioden. Er

Uumasuaqqat ajoqutaasut akiorniaraanni pinaveersaartitsisoqartariaqarpoq, pinaveersaartitsinerlu pitsaasoq anguneqassappat eqqiluisaarneq pingaaruteqarpoq: • Akuttunngitsunik eqqiaaneq • Nerisassat matoorneqartarnissaat • Eqqaaviit imaartarneri Den bedste skadedyrsbekæmpelse er forebyggelse, og forebyggelse består i god hygiejne: • Regelmæssig rengøring • Nedpakning af fødevarer • Tømning af skraldespand

34

isaavik maaji 2011


Bolig

Majuartafeqarfiit isaarissallu aqqutaanni eqqaaviit maangaannaq igitat terissanit soqutigineqarluartarput. Affaldsposer i opgange eller på svalegange er en åben invitation til musene.

Qanoq iliuuseqartoqanngippat terissat amerliartupallalertor­ sinnaapput.

musene først kommet ind skal man reagere straks. Ellers vil musene hurtigt formere sig.

Akiorniarneri

Bekæmpelse Erik Mikkelsen fra RT Rengøring anbefaler musefælder med spegepølse eller andet røget kød som lokkemad.

Eqqiaanermik suliffeqarfiutilik Erik Mikkelsen RT Rengøringimeersup terissanut kiisartut spegepølse-lerlugit arlaannilluun­ niit neqimik pujuukkamik neqitserluni pisarineqarsinnaaneri in­ nersuussutigaa. Angerlarsimaffimmi tujorminartumik terissat toqoreersut tip­ passinnaammata, terissanut toqunartoq innersuussutigi­ nanngilaq. Terissanut toqunartoq meeqqanut , angerlarsimaf­ fimmilu uumasuutinut soorlu hamsterinut kaninanut aamma atussallugu uloriarnarpoq. Eqqiaasut RT Rengøring terissanik toqoraaniarlutik takkuk­ kaangamik siullermik kiisartulersueqqaartarput. Ullut arlaqan­ ngitsut qaangiunneranni kiisartut teriarsimanngikkaangata,

Musegift har den ulempe, at musene dør på ufremkommelige steder i hjemmet, og det kan udvikle lugtgener. Musegift kan også være farligt for børn og for kæledyr som hamstrer og kaniner. Når RT Rengøring rykker ud til musebekæmpelse, sætter de musefælder op som det første. Når der ikke har været mus i fælderne i nogle dage, går de i gang med at tætne alle huller. Det er især under gulvet at musene holder til. isaavik maj 2011

35


xxxx

Isugutak taarlu uumasuaqqat sullinernik taaneqartartut uumaffigiumanerusarpaat. Sølvfisk lever i fugt og mørke.

putut ammaannartut ussissarlugit matoorneqartarput. Terissat naqqut ataanniikkajunnerusarput. Terissat kiliortorsinnaanngisaannik putut ammaannartut ussis­ sarneqartassapput. Ussissaat polyfilla-luunniit marmelade-it puu­ kuat igalaamineq seqummakoq akoorutigalugu terissat kiliorsin­ naanngisaannik putunut ammaannartunut tarngut atorlugu ma­ toorisarneq eqqiaasut RT Rengøringip misilittagaqarfigilluarpaa.

Uumasuaqqat sullinernik taaneqartartut Uumasuaqqat sullinerit isugutammi taartumilu soorlu uffarfinni igaffinnilu uumasuugajunnerusarput. Init ussissarluarneqanngit­ sut isugutallit amermiillu cellet katagarneri proteineqarluartut sullerngit amerliartuutigisarpaat. Sullerngit imminermi ulorianaa­ teqanngillat, taamaattorli isugutak eqqiluisaarnerulluunniit naam­ maginanngitsup sullineqalernermik nassataqartarpoq.

Uumasuaqqat sullinernik taaneqartartut akiorniarneri • • • •

36

Ini panertillugu silaannarisarluartarneq pisariaqarpoq Sipititsernerit ussissakkallu tamaasa støvsugerluarnissaat Bakteriaajaatitalimmik Sipititsernerit ussissarnerlutallu iluarsaanneri, sullinernit pulaffigineqarsinnaajunnaarlugit

isaavik maaji 2011

Hullerne skal lukkes med noget som musene ikke kan kradse hul i. RT Rengøring har god erfaring med at bruge fugemasse eller polyfilla iblandet knust glas fra eksempelvis et syltetøjsglas. Det påsmøres med spatel og så er hullet musetæt.

Sølvfisk Disse små kræ lever i fugt og mørke og finder typisk deres vej frem til badeværelser og køkkener. Dårlige fuger med fugt og proteinrester fra eksempelvis døde hudceller er gode livsbetingelser for sølvfisk. Sølvfisk er ikke farlige, men de er et symptom på problemer med fugt eller hygiejne. Bekæmpelse af sølvfisk • God udluftning så der kommer udtørring af rummet • Støvsugning af alle revner og fuger • Rengøring med et desinficerende rengøringsmiddel • Reparation af revner og fuger, så sølvfiskene ikke har noget sted at gemme sig igen


Illit quppernera | Din side

k gu ti ku ta t aa rt paa er n an rr to it pp As si li sa Vi s di t be ds te bi ll ed e DIN SI ILLIT QU

for at Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed assilisavit torrannerkan Du der. Maani ISAAVIMMI nunarput tamakkerlugu bille vise hele Grønland dine bedste atsigit. Assiutivit torini.gl. Når saasa takutinnissaannut periarfissikkusoqa sende dine bedste billeder ind til isaavik@ l. Assit nassiini.g vik@ isaa avat inna iuss nass a ranersaat uung et gerne skrive en forklaring assit du sender billederne, må du meg aaq, ssaq torra it ssig aagu rsinn silaa uiaa mer i magasinet. ukkussigit assit nass vi kan bruge som billedtekst, hvis de kom nias nnaa lersi serta oqaa ut aann niss frem fra arkiverne atuagassiamut ilanngunneqar Vi har fundet nogle af de bedste billeder t. tsigi saga til inspiration. ut ilissinnut isumasflotte billeder. Toqqorsivimmi assinik torrattunik aallerpug Vi glæder os rigtig meget til at se alle dine ik. sarsissutaasinnaasun qilanaarpugut. Assiutissi torrattut takunissaanut assut

isaavik maj 2011

PPERNE

RIT

DE

37


Isumassarsiatsialak | Boligtip

u g u l l i t a t a t u m m fi k r i m Ato u s a a n n i g n i l a inissiaq n ganngortiguk attartu g i l o b e l a n o s r e p r e t r e v g i n l o o K b g i l e d n i m l a til Sulisitsisup sulisuni atorfimmut atatillugu inissiamik ine­ qartitsinera sulisitsisumut ukiumut akeqarpoq. Ineqartit­ si­neq Nuummi qaammammut akeqarpoq 4.166 kroner illo­ qarfinnilu allani akeqarluni 1.829 kroner. Sulisup atorfimmut atatillugu inigisani nalinginnaasumik attartuganngortikkuni­ uk sulisitsisup ukiumut akiliutini sipaassavaa. Iluaqutaasin­ naasup aapparaa sulisup ineqarnermini suliffimminut pitut­ torsimassanngimmat.

Det koster en privat arbejdsgiver et gebyr at have en medarbejder boende i en personalebolig. Prisen er 4.166 kroner per måned i Nuuk og 1.829 kroner per måned i kystbyerne. Hvis medarbejdere konverterer sin personalebolig til en almindelig bolig sparer arbejdsgivere det årlige gebyr. En anden fordel er, at medarbejderen er uafhængig af arbejdsgiveren i forhold til bolig.

Ima isiorit •

• •

Gør sådan her Sulisoq nalinginnaasumik utaqqisut allattorsimaffiannut • Medarbejderen skal skrive sig op på den almindelige venteliste og stå som aktivt boligallatsissaaq, tassanilui inissarsiortut nalunaarsorsimas­ søgende salluni • Medarbejderen skal takke ja, når der komSulisoq nalinnginnaasumik utaqqisut allattorsimaffiannit mer tilbud til bolig på almindelig venteliste inissamit neqeroorfigineqaruni angissaaq • Medarbejderen kan nu enten flytte ind i den Sulisoq manna inissiamut neqeroorutaasumut nuussin­ tilbudte bolig eller få ændret personalebolinaalerpoq imaluunniit suliffimminut atatillugu inigisani inis­ gen til en almindelig bolig siatut nalinnginnaasutut nuutsissinnaalerpaa • Medarbejder der har boet mere end syv år i Sulisoq suliffimminut atatillugu inissiamini ukiuni arfineq en personalebolig kan ændre sin personamarlunni najugaqarsimasup inissiani nalinnginnaasunngor­ lebolig til almindelig bolig tissinnaavaa

Minillugit Qullersat inigisaat, inissiat immikkut aalajangersimasunut atugas­ siat, inissiat atorfinnut aalajangersimasunut immikkoortitat aamma inissiat aalajangersimasumik inniminnikkat nalinginnaasumik attar­ tuganngortinneqarsinnaanngillat. Taamanna aamma naalagaaffim­ mi atorfillit, Naalakkersuisunut ilaasortat Namminersornerullutillu Oqartussat ataanni direktørinut inigitinneqartunut atuuppoq. 38

isaavik maaji 2011

Undtagelser Chefboliger, øremærkede boliger, klassificerede egentlige tjenesteboliger og reserverede boliger kan ikke ændres til almindelige boliger. Det samme gælder boliger anvist til statsansatte, medlemmer af Naalakkersuisut og direktører i Selvstyret.


Kultur

Piorsarsimassuseq Nutaarsiassaq:

Qangarsuaq qilaasersornernit akisuanerit Nyt på vej:

Et ekko fra fjerne trommedanse CSF

CSF

Ilisimasassarsiorlutik angalasunit aammalu ilisimatuunit allattor­ neqartut Nunatsinnik aammalu kalaallinik nassuiaatit naammak­ kaluarput, kisianni Nunatsinnik aamma kalaallinik ilisimasat kalaal­ lisut allattorsimasut nassaassaanngillat. Tamanna Arnaq Grovemut piffissanngorsimavoq allanngortissallugu.

Beskrivelser af Grønland og grønlændere skrevet på dansk og engelsk af ekspeditionsfolk og videnskabsfolk er der nok af, men megen viden om Grønland og grønlændere findes ikke på grønlandsk. For Arnaq Grove er det på høje tid at få rettet op på det.

- Kalaallit oqaluttuaatat sunut tunngassuteqarnersut inuit aperi­ ngaa­ngata akisarpunga inuunermi sunut tamanut tunngasut pi­ ne­qartartut, upperisatoqqanit, inuit qanga eqqarsartariaasiannut aammalu inuunermi maleruagassanit eqqarsaasersornermut, nu­ annaarnermut aliasunnermullu, taamatullu imminorneq, sugisanik kinguaaassiutitigut atornerluinermik aammalu allaat suiaqatiminnik atoqatigiittarnermut tunngasunik oqaluuttuaallutik – soorlu ukiuni makkunani nutaaliaasuni ilisimaneqartut, Arnaq Grove oqaluttuar­ poq.

- Når folk spørger hvad de grønlandske for­ tællinger handler om, plejer jeg at svare, at de handler om alt i livet, lige fra den gamle religion, den gamle eskimoiske tankegang og leveregler til fantasi, glæde og sorg såvel som om fortællinger om selvmord, incest og sågar homoseksualitet – sådan som det også kendes i moderne tid, fortæller Arnaq Grove.

Taanna Michael Hauser aamma Hivshu Robert Peary peqatigalu­ git kalaallisut, qallunaatut tuluttullu atuakkamik saqqummersitseq­ qam­merpoq qulequtserlugu Christian Leden-ip Uummannami Uper­

Hun er sammen med Michael Hauser og Hiv­ shu Robert Peary aktuel med en spritny bog på grønlandsk, dansk og engelsk med titlen Chriisaavik maj 2011

39


Kulturi Michael Hauser (1930-) Inuiaqatigiit ass. atooq, erinniortaasiannik ilisim ooq cand.mag., inngerutilerit artoq, silarsuarmi ilisimaneq siornatigut gymnasiami , ilinniartitsisuusimasoq erinarsortitsisartoq atuakkiortorlu.

Michael Hauser (1930-) , Cand.mag., musiketnolog t internationalt anerkend fhv. ekspert i trommesang, r og gymnasielektor, korlede forfatter

atooq, Arnaq Grove (1951-) Ilisim allisut Ph.D., Cand.comm; Kala llu oqaatsinik oqaluttuaani ilinniartitsisoq; oqaatsit ik allanngoriartornerann ik allanngoriartornerann sakkut ilisimatussutsikkut mas . rtoq kkio suliaqartoq, atua

6-) Hivshu Robert Peary (195 arnermi Inngertartoq, ilisimatus artuullunilu ikiorti, siornatigut pini ikoq ministerimut allattaan

Arnaq Grove (1951-) m.; Forsker, Ph.D., cand.com sprogunderviser i grønlandsk er aktuelt i og fortællesprog, forsk ivelser. sprogforandringer, fl. udg

6-) Hivshu Robert Peary (195 Trommesanger, bl.a. forskningsassistent, har sekretær været fanger, minister

Michael Hauser (1930-) y, Master of Music Ethnolog d expert internationally esteeme songs, on Greenlandic Drum ry school former upper seconda teacher, author.

Arnaq Grove (1951-) ., cand. Research fellow, Ph.D nlandic comm.; teacher in Gree language; language and narrative language currently research on changes, author.

6-) Hivshu Robert Peary (195 assistant, Drumsinger, research secretary former catcher, minister

9 788773 997291

40

navimmilu 1909-mi 1912-imilu immiussai: ileqqorsuutit eri­ narsuutit taallallu.

stian Ledens lydsamlinger i Uummannaq og Upernavik i 1909 og 1912: Sange, vrøvlevers og digte.

Christian Leden tassaavoq antropologi aammalu issittuni ili­ simassarsiortoq norgemioq nipilersorneq immikkut soquti­ gisaralugu. Ilisimasassarsiorluni angalanerni marlunni 1909mi aamma 1912-mi Uummannami Upernavimmilu akerartuu­ tinik, aqaatinik qilaasersuutinillu katersuivoq, tassalu allat­ tukkat taakku suliarinerinik atuagaq imaqarpoq.

Christian Leden var norsk antropolog og polarforsker med særlig interesse i musik. På to forskellige ekspeditioner i 1909 og 1912 indsamlede han smædeviser, kæleviser og trommesange fra Uummannaq og Upernavik, og det er en bearbejdning af disse tekster bogen indeholder.

Qilaasersuutinik, ileqqulersuutinik, aqaatinik assigisaannil­ lu allattukkanik suliaqarneq imaannaanngilaq. Siullermik im­ miussat ukiut 100-t missaannik pisoqaassuseqarput. Taava taamanikkut immiussinermi atortut – fonografinik taaneqar­ tartut – ullumikkut sungiusimasasatsinnut sanilliullugit tek­ nikikkut nipigissutsikkullu pitsaassuseqanngivillutik. Taa­ va­lu imarisaat paasineqartussaallutik. Taalliornerit taama­ tut ittut ilisarisimasariit akornanni attaveqatigiinnerullutik nikanarsaanermik pissuseqakajuttuusut.

At arbejde med tekster til trommesange, smædeviser, kæleviser og lignende er langt fra nogen nem sag. For det første er lydoptagelserne næsten 100 år gamle. Læg dertil at datidens lydoptagningsudstyr – kaldet en fonograf – langt fra besad de tekniske og lydmæssige kvaliteter, vi er forvænt med i dag. Og så er der indholdet, som skal forstås. Ofte drejer den slags digtning sig om indforstået kommunikation præget af ironi og sarkasme i en antydende stil.

isaavik maaji 2011


Kultur M ic hae l hau s e r

·

ar naq G rov e

·

h ivs h u rob e rt P e ary

nami christian leden-ip uumman 12-imilu immiussai upernavimmilu 1909-mi 19 u r i na r s u ut it ta all all – i leq qo r s u ut it e

ger fra uummannaq christian ledens lydsamlin 1912 og upernavik, fra 1909 og s oG diG te – san G e, vrø vle ve r

llections from christian leden’s audio co , from 1909 and 1912 uummannaq and upernavik r hy M e s an d Po e M s – so nG s, no n s e n s e

e n hav n 2011 l an ds ke s e ls k ab, køb u dG ive t af de t G røn

Sukumiisumik sulineq

k · skjern G u ll an de r s boG try

Ilisimatusarnermi periuseq sukangasoq Arnaq Grovep atu­ akkiornermini imminut pisussaaffigitippaa. Nammineq iki­ ortinilu immiussatoqqat tusarnaaraangamikkit oqaluttuar­ tup oqaasii issuaqqissaartarpaat, tassami oqaatsit minner­ paamilluunniit allanngortikkunikkit piumasarinngisaminnik oqaatsit atorneqartut sunniutaat katattoortissinnaagamik­ kit.

Præcisionsarbejde Arnaq Grove har pålagt sig selv en streng forskningsmæssig metode under arbejdet med bogen. Når hun og hendes medhjælpere lytter til de gamle lydbånd følger de fortællesproget til punkt og prikke, for hvis de laver det mindste om på sproget, kan de uforvarende risikere at skylle vigtige sproglige virkemidler ud.

Immiusanik allattuipallermi oqaatsit sunniutaat tamakkerl­ ugit paasinngitsoorneqarsinnaapput misiginngitsoorlugil­ lu, kisianni itinerusumik misissuinermi tamanna iluatsinne­ qarsinnaavoq. Ukiut 100-t matuma siorna oqaatsit qanoq atorneqarnerinik ilisimasat ilisimatusartutut allanngortit­ toorneqarsinnaapput, atuartussat tunaartaralugit allan­ ngor­tinniarsarinerini. Taamaattumik Arnaq Grovep inuit al­ lat oqaluttuarnermi oqaasiisa allanngortinnissaat mianersu­ utigisarpaa, oqaluttuarisaanermi atortunik ilisimatusarfiga­ lugit suliarigaangamigit.

I farten med nedskrivningen af lydoptagelserne kan man næppe opdage og opleve alle sprogets virkemidler, men det kan man være heldig at gøre efter nærmere studier. Viden om hvordan man brugte sproget for 100 år siden kan man som forsker komme til at ændre på, hvis man laver det om i forsøget på at målrette det moderne læsere. Derfor er Arnaq Grove omhyggelig med ikke at lave andre menneskers fortællesprog om, når hun arbejder videnskabeligt med det historiske materiale. isaavik maj 2011

41


Kulturi

Fonografi tassaavoq nip imik immiussisinnaasoq tusarnaarfiu sinnaasorlu. Nipi kaavittumut immi unneqartarpoq. Fonografi 1877-imi Th omas Edisonimit isumassarsiarineqarpo q. (Thomasz Sienickemit 2004-mi ass ilineqartoq). En fonograf er en maski ne til at optage og afspille lyd. Lyden bliver gemt på en roterende voksrulle . Fonografen blev opfundet af Thom as Edison i 1877. (Fotograferet i 20 04 af Thomasz Sienicke).

42

- Suliassaavoq peqqissaarueqqinnaagassaq, amerlanerit piumas­ susermik aamma naammagittarnermik qasujaassusermillu pisari­ aqartitsisumik isumaqarfigisaat, Arnaq Grove oqaluttuarpoq.

- Det er præcisionsarbejde, som de fleste synes kræver stor vilje og tålmodighed og udholdenhed, forklarer Arnaq Grove.

Paasisat avammut isikkiviiliisarput Arnaq Grove isumaqarpoq, oqaluttuarisaanermik sianiginninneq tassaasoq inuit ilivitsunngorsinnaanerinut pingaarnerpaat ilagi­ gaat. Oqaluttuarisaanermik sianiginninnerup kulturimik, oqaluttu­ arisaanermik oqaatsinillu paasinninnermik ataatsimoorussamik aamma pilersitsisarpoq, aamma kingumut kulturinik allanik allar­ passuarnillu paasinnissinnaanitsinnut nukittorsaataasinnaasu­ mik. Imminut nalunnginneq tassaavoq allanik ilisimasaqalernis­ samut taavalu inuunermik kissaatigisaq naapertorlugu toqqaanis­ samut aallaviusoq pitsaanerpaaq.

Indsigt giver udsyn Arnaq Grove mener, at historisk bevidsthed er noget af det vigtigste for, at vi mennesker kan blive hele. Den historiske bevidsthed hjælper os også til at skabe en fælles forståelsesramme for kultur, historie og sprog som igen kan styrke os til at kapere andre kulturer, andre sprog og meget mere. At kende sig selv er det bedste udgangspunkt for at lære andre at kende og for at vælge det liv, man har lyst til at leve.

Arnaq Grovep naqissuserpaa, kulturimik oqaluttuarisaaneq ava­ taanit imaluunniit inuiaqatigiinni qullersaasunit kisimi alanngaar­ tinneqanngitsoq. Kulturimik oqaluttuarisaaneq tamatta peqa­taaf­ figalugu naqqaniit pilersissinnaavarput, tamatta immikkut inuu­ gatta eqqarsartut iliuuseqartartullu:

Arnaq Grove understreger, at kulturhistorie ikke kun er dikteret udefra eller fra toppen af samfundet. Kulturhistorie kan vi alle være med til at skabe nedefra, fordi vi hver især er mennesker, der tænker og handler:

- Inuiaqatigiinni sunut tamanut isummersoriaaserput tassaavoq sianiginninnilluni sianiginaguluunniit iliuuseqartarneq, soorlu

- Måden vi tager stilling til tingene i samfundet på er både bevidste og ubevidste handlinger,

isaavik maaji 2011


Kultur

Christian Leden-ip Uumm annami Upernavimmilu 1909mi 1912-imilu immiussai: Ileqqorsuutit erinarsuuti t taallallu Atuakkiortut Michael Ha user, Arnaq Grove aamm a Hivshu Robert Peary Det Grønlandske selska

b-imit naqitanngortinneq artoq. Atuakkamut ilanngullugu CD-mik saqqummersitsini ssaq sulissutigineqarpoq aallaavianilu immiussat internittikkut immiunneqa rsinnaapput. Nioqqutaalersoq 2011 up ernaakkut.

assersuutigalugu politikki eqqarsaatigalugu, iliuuserisallu taak­ku tassaapput tarnitsinnik oqaluttuarisaanerput. Taan­ na tassaavoq inooqataanermut politikkeqarnermullu – aam­ ma misigissusermut – tunngasuni inooriaasissatsinnik aala­ jangiisuusoq.

Immiussat naleqarluartut annaaneqartut 1900-kkut aallartinnerini Kalaallit Nunaanni immiussanik katersisut piviusumik amerlasoorujussuugaluarput, taavalu norgemiu Christian Leden taakku akornanniiginnarluni. Ilisi­ maneqarluartoq tassaavoq Den danske litterære Grønland­ sekspedition 1902-04-mi ilisimassarsiorluni angalasoq, tas­ sani Knud Rasmussenip aamma Mylius-Erichsenip oqalua­ laa­nik inngerutillu siullerpaat immiummatigit. Immiussatoqqat taakku kingorna qanoq pisimanersut, ikin­ ner­ paat ilisimavaat. Tassami immiussat iluatinnarluartut taakku amigartumik illersorneqarsinnaanngitsumillu poor­ torneqarnerat peqqutigalugu nassiunneqarnerini aseror­ne­ qarput. Taamaattumik Christian Ledenip suliai siunissamut immikkut iluatinnarnerulerput.

Christian Ledens lydsam linger i Uummannaq og Upernavik i 1909 og 1912: Sange, vrøvlevers og digte Af Michael Hauser, Arnaq Grove og Hivshu Robert Peary Udgives af Det Grønland

ske selskab

Der arbejdes på at udgiv e en CD sammen med bogen og som udga ngspunkt vil optagelserne kunne downloa des fra internettet. I handlen fra foråret 201 1

for eksempel i forhold til politik, og de handlinger er vores mentalitetshistorie. Den er bestemmende for hvilken form for liv vi fører både inden for det sociale og politiske – og også det følelsesmæssige – område.

Værdifulde lydoptagelser tabt I virkeligheden er der mange, der har lavet lydsamlinger i Grønland i begyndelsen af 1900, og den norske Christian Leden er blot en af dem. Kendt af mange er Den danske litterære Grønlandsekspedition i 1902-04, hvor Knud Rasmussen og Mylius-Erichsen optog nogle af de allerførste fortællinger og trommesange. Hvad der siden skete med disse gamle optagelser, er der færre der ved. Sagen er, at de værdifulde lydoptagelser gik til grunde under forsendelsen på grund af mangelfuld og uforsvarlig indpakning. Det gør Christian Ledens arbejde ekstra værdifuldt for os i eftertiden.

isaavik maj 2011

43


Kulturi | Kultur

q o t r o i s r a s s a m i s i l i u i m r o s a Nap Forskeren fra Napasoq Arnaq Grove ilaqutariinnik aalisartunik Napasormiunik si­ uaasaqarpoq. Inersimasunngornermini Danmarkimi inun­ nik isumaginninnermik suliaqarpoq, danskit ilisimatu­ sarfiisa arlaanni danskit oqaasiinik attaveqaqatigiinner­ millu allanut sanilliullugu utoqqalereerluni atualersuuvoq. Ilisimatusalernini aallartikkamiuk, angerlarsimaffimminit oqaaseqaatit eqqaamalluarpai: - Qaniginerpaasama ilaat kamappalulaarluni tupigusuppa­ lulaarluni oqarpoq, sooq ilisimatusarfimmi atuarniar­ner­ sunga, uffa pinngortitaamiinnissara eqqumiitsulior­ ner­ millu piginnaaneqarnera pitsaanerusoq! Kingulleq ua­nga isigisinnaavara aamma tassaasinnaasoq isumassarsiul­ laqqisusiusoq aammalu assigiinngitsunik ataatsikkut sam­ misaqarsinnaanermik piginnaanerusoq – aammalu inuus­­ sutigalugu. Isumaqarpunga tamakku piginnaanerusut ilisi­ massarsiornerup silarsuaani atorluarneqarsinnaa­sut. Danskisut aamma kalaallisut atuarnissani pillugu siul­ler­ meersumik anguniakkani ilaatigut specialini aqqutiga­ lugu aammalu kingorna København Universitetianit ka­ laallit oqalualaarnermik ileqquat pillugu doktorinngornini aqqutigalugu piviusunngortippaa. Ullumikkut ilisimasas­ sarsiorneranut tungasut tassaapput oqaatsit/grammatik­ ki aamma atuakkiat.

44

Ph.D., cand.comm. Arnaq Grove ilisimatusartuuvoq taavalu Københavns Universitetimi kalaallit oqaasiinik oqaluttuaanillu ilinniartitsisuulluni. Ph.D., cand.comm. Arnaq Grove er forsker og underviser i grønlandsk sprog og fortællesprog på Københavns Universitet.

Arnaq Grove kommer fra en fiskerfamilie fra bygden Napasoq. Som voksen udførte hun socialt arbejde i Danmark inden hun i en forholdsvis sen alder begyndte at læse dansk og kommunikation på et dansk universitet. Hun husker tydligt en kommentar hjemmefra, da hun begyndte at studere: - En af mine nærmeste sagde lidt vredt og undrende, hvorfor jeg absolut ville læse på et universitet, når jeg havde det bedst med at være ude i naturen og havde kunstneriske evner? Det sidste kan for mig at se også gå på at være iderig og have evnen til at have mange bolde i luften – og overleve. Det synes jeg er egenskaber, der netop kan bruges inden for forskningsverdenen. Hendes oprindelige drøm om at læse dansk og grønlandsk fik hun realiseret dels gennem sit speciale og siden gennem en doktorgrad i grønlandsk fortælletradition fra Københavns Universitet. I dag spænder hendes forskningsområde over sprog/grammatik og litteratur.

- Maannakut Danmarkimi aamma nunani allani atuakki­ ornermik suliniutini peqataavunga. Ilisimatusartutut su­ liaqarnera pimoorulluinnartuuvara, ilinniartitsineq nuan­ nerivara allanillu suleqateqarnissara nuannaarutigisarlu­ gu. Arlaannik itilisiilluni tiguartissimagaanni tamatigut nutaanik isumassarsisitsisarpoq. Tamanna unamminar­ tuusoraara inuunermillu qulaajaanerusuulluni.

- For tiden er jeg med i flere bogprojekter, både i Danmark og i udlandet. Jeg brænder for mit virke som forsker, jeg kan lide at undervise og er glad for at arbejde sammen med andre. Når man fordyber sig i noget afføder det altid nye ideer. Det finder jeg udfordrende og livsbekræftende.

Arnaq Grove Københavns Universitetimi suliffeqarpoq, kisi­anni Nunatsinnukulasuulluni ilaatigut Ilimmarfiup siu­ lersuisuini suliaqarnerminut atatillugu.

Arnaq Grove arbejder på Københavns Universitet, men kommer tit til Grønland blandt andet i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde på Ilimmarfik.

isaavik maaji 2011


Aliikkutassiat | Underholdning Angut ukioqqortusiartulerluni uippakkajaalersimasoq nutaamik sukkasuumillu biilitaarpoq. Misilinneqartaria­ qarmat aqqusinikkut sukkavallaarluni biilerpoq. Paasile­ riataarpaali tunumini politiinit malinneqarluni. Tigusarine­ qarami ugguartorsuulluni aqquserngup sinaanut unippoq. Politiillu qasoqqarpasillu appiuppaa: ”Ulloq sapaatillu akunnera uannut takisimaqaaq. Ullumi tallimanngorneq 13-iat erniinnannguarlu soraartussaallunga. Nalunaaru­ siornissara eqiagaara. Sukkavallaamik biilernerit pillugu utoqqatsissummik tusarsimanngisaannakkannik peqaruit iperagaatissavakkit”. Angut tigusarineqartoq eqqarsapal­ lariarluni akivoq: ”Sapaatip akunnera kingulleq nualiara angummik allamik politiiusumik nassaarsimalluni qimar­ ratigaanga, politiillu biilii takoriarakkit annilaarnermik, nuliara utertinniarneqalersoralugu sukkatsittunga” Politiillu akivaa: ”Sapaatip akunnera naalluarniariuk…” En mand som var ved at nærme sig panikalderen, købte sig en ny og hurtig bil. Den skulle selvfølgelig straks te­ stes og han ræsede ned af vejen, alt for hurtigt. Pludselig opdagede han at politiet var lige bag ham. Han kørte ind til siden, ærgerlig over at være blevet taget. Politimanden kom op til hans vindue og så træt på ham. ”Helt ærligt, det var været en lang dag, en lang uge, det er fredag d. 13. og jeg har fri lige om lidt og gider faktisk ikke begynde at optage rapport med alt det papirarbejde det medfører. Så hvis du kan give mig en god forklaring på hvorfor du kørte for hurtigt, som jeg ikke har hørt før, så skal du slip­ pe” Manden tænkte sig lynhurtigt om og svarede: ”I sid­ ste uge stak min kone af med en politibetjent, så da jeg så din bil blev jeg bange for du ville prøve at aflevere hende tilbage”. Politibetjenten svarede: ”Go’ weekend…”

SODUKO

ILLIT QU

PP

D I N SEIRNERIT DE

Nunalerinermut ilinniartisiso q atuartitaminut aperivoq: ”Oqaruma ataatsimoorluta avannarpasissup 23,4 grader iata portussusaani kangisiullu 45, 15-iata isorartussusaani taq uag ut nerissagigut, taava qanoq oqa ssavisi?” Atuartitaasalu ilaa ta akivaa: ”Kisimiillutit nerinis sat ilimagissavat”. Læreren spørger klassen, som har geografi: Hvis jeg siger til jer, at vi ska l mødes og spise vores madpa kker sammen på 23,4 grader nor dlig højdegrad og 45,15 øst lig breddegrad, hvad siger I så? ” En af eleverne svarer: ”At du sandsynligvis får lov til at spise alene”.

Find 5 fejl

isaavik maj 2011

45


Aliikkutassiat | Underholdning niar­ nnut noorlaaq illoqarfiliar Nunatsinni illoqarfiit ilaa ilas­ q rpo artarfiit ilaannut ise luni aalajangerami, imerni ut­ inn a illoqarfimmi tassani sinnikkiartorluni. Tassaliun i­ arinermik nuannarisaqars taasut noorlaanut qinngasa sne­ anillakkami paasilerpaa masut. Ataasitoreerluni iseq­ t mu soq. Imerniartarfim scooterini tillinneqarsima ­ llaasimik nassarluni isersi qikkami, tamatumuuna aa is­ tamaat nillerluni, ”Arlakas masut aperai: Nipissanilu k”? Nangillunilu: ”Ataasi­ si snescooterera tillikkamiu aq. utertinneqareersimassa toreerlunga anillakkuma s­ nguaniikkallaramatuulli iliu Taamaanngippat Qasigian rii ni anillakkami snescoote saanga”! Ataasitoreerlu lu­ iar ter llar aa ria pput. Motoo inaanut inissinneqarsima i llun illa an gaalu bartenderi gu niaqorornaveequtini ati lu­ niil arluguuna Qasigianngua aperaaq. ”Paaserusuinn noq iliorsimanersutit”? tit taamatut pisoqarmat qa : ”Pisuinnarpunga”. Angut qiviariarluni akivoq

46

isaavik maaji 2011

t lokale ndsk by tog en tur forbi de En ny-tilflytter i en grønla nne de i an såd Desværre var det værtshus for at hilse på. kket dru vde lle de nye. Så da han ha by, at man elskede at dri o­ sco opdagede han at hans sne sin øl op og gik udenfor, n, denne ige set hu rts gik ind på væ ter var blevet stjålet. Han ndeho­ r armen: ”Hvem af jer hu gang med hans riffel unde lungers ns ha scooter” råbte han af veder har stjålet min sne svarede. ede med sin riffel. Ingen fulde kraft? mens han vift d den øl og når jeg er færdig me ”Nu drikker jeg endnu en re til­ væ at re ba r r min snescoote og kommer udenfor, så ha re gø at til n, ellers bliver jeg nødt bage hvor jeg stillede de k dra og nguit”. Manden bestilte som jeg gjorde i Qasigian scooter han kom ud, var hans sne sin øl og ganske rigtigt, da at tage rtede motoren og var ved tilbage på plads. Han sta sådan are eren kom ud til ham. ”B styrthjelm på, da bartend i Qasigi­ d blev du nødt til at gøre af ren nysgerrighed, hva å hjem”. de på ham og svarede: ”G annguit?” Manden kigge


Aliikkutassiat | Underholdning mmut tikkarluni allaffi Nanorsuaq aner rlugu ingasut qaange -p eq fin ar q po iser ngortoq. tanneq pingasun iluliaatiga inortuigama, ”Utoqqatserpun q aporamiuk” maana umiarsua ind på konmer stakåndet Isbjørnen kom g kommer 8. ”Undskyld je toret kvart over ”. ld ramte et skib for sent, mit isfje

Mitsitsisartut Air Gr eenlandip timmisartuata aqut tua aperaa: ”Sumut killippit qanorlu po rtutigaat”? Akivor lu: 1 meter 80 centimiit erisut angitigaang a timmisartullu siorng aniillunga. Kontroltårnet til Ai rGreenland piloten: ”Hvad er din højde og position?” Han svarer “Jeg er 1 meter og 80 og sidder forrest i flyet.”

Qalipaguk | Læg farve på Aalisakkat marlukkaarlutik assigiikkaarput. Kisianni tamanna takujuminaalaarpoq. Aalisakkat qalipakkit marlukkaarlutillu assigiiaarneri takujuminarnerulersillugit. Fiskene passer sammen to og to. Men det er ikke helt let at se. Farv fiskene, så det er tydeligere at kende de forskellige par fisk. Unnuit ilaanni Saliup angerlartilluni ujajaaniamit saassun­ neqarpoq. Salik sivisuumik qunusueqalunilu akiuuppoq, ujajaaniarli nukittunerummat Salik kaasarfissorneqarpoq. Tillinniallu tupaallaatigisaanik Saliup kaasarfiani taamaal­ laat 2 koruuni nassaaraa. Ujajaaffiginiakkami tigumiai iki­ galugit tillinniaq aperivoq: ”Sooruna 2 koruuniinnakasik pillugu taamarsuaq akiuuppit”? ”Tassa tiguniakkatit ki­ simik”? Salik aperaaq, nangillunilu: ”Isumaqaraluarama 500 koruuni kamippanni toqqorsimasara tiguniarit”

p isuatigoortillutik Nannut marluk nuna imapput, maannalu kukkullutik sangus ramiilersimallutik. inoqajuitsumi Saha amivoq: ”Manna Nannullu aappa oq ” Aappaatalu quasarsimassaqaaq a eqqarsarpit”? aperaa: ”Sooq taam akoriarummi Aappaata akivaa: ”T imasut”. siorarteringaatsiars

et forkert ved To isbjørne har drej der sig i Sahara. Kap Farvel og befin e”. et glat siger den en ”Her må være meg ” t? g de ”Hvorfor tror du do du ikke se an ”K siger den anden. gruset”. hvor meget de har

En aften hvor Salik var på vej hjem, blev han pludselig over­ faldet af en røver. Salik kæmpede længe og bravt, men rø­ veren var stærkere og fik så meget overtaget, at han kunne komme til at rode i Saliks lommer. Til hans store overraskel­ se, kunne han ikke finde mere end en 2 krone. Det overra­ skede røveren så meget, at han spurgte Salik hvorfor han havde kæmpet så hårdt for at beskytte sølle 2 kroner. ”Ja­ men er det kun det, du vil have” spurgte Salik. ”Jeg var ban­ ge for du var efter den 500 kroneseddel, jeg har i min sko”.

isaavik maj 2011

47


Postboks 1764, 3900 Nuuk

meeqqat inuusuttullu siunissaat pillugit illit kissaatitit Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu tamarmik toqqissimanissaannut peqataaruppugut tamannali kisimiilluta naammassisinnaanngilarput. Illit qanoq isumaqarnerit atorfissaqartipparput taamaattumik tamassi - meeqqat inuussutut inersimasullu – apeqqutinik akisinissarsi atorfissaqartipparput. Akissutitit sumiiffimmi INI-p allaffianut tunniutissavatit kingusinnerpaamik 1. juli 2011.

dine ønsker for børn og unges fremtid

ini.gl @ i n i L: PKM-ann MAI mrk:

Vi vil gerne bidrage til, at alle børn og unge i Grønland har det godt. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for din mening og inviterer alle – børn, unge og voksne – til at svare på vores spørgsmål. Du skal aflevere dine svar senest den 1. juli 2011 i dit lokale INI kontor.

Arnaq kvinde

Angut Ukiutit: Illoqarfik/nunaqarfik: mand alder: by/bygd:

Allaaseriuk illit nunaqarfinni/illoqarfinni meeraalluni sooq nuannersuunersoq. Beskriv, hvorfor det er godt at være barn og ung i din bygd/by?

Illit nunaqarfinni/illoqarfinni meeraqarpa inuusuttoqarlunilu toqqissisimanngitsunik. Er der børn og unge i din bygd/by, der ikke har det godt?

Allaaseriuk illit nunaqarfinni/illoqarfinni meeqqat inuusuttullu tamarmik toqqissisimanissaannut suna pisariaqarnersoq. | Beskriv, hvad skal der til, for at alle børn og unge i din bygd/by har det godt?


Isaavik 0711