Page 1

ISAAVIK Inissiat najugaqartullu pillugit atuagassiaq Magasinet om boliger og beboere

Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq LandsdĂŚkkende lokalviden

05 10

www.ini.gl


Imai | Indhold

3

Allaatigisaq pingaarneq | Leder

4

sammisaq

Allat aserorterisarneri illinnut akeqarpoq Andres hærværk koster dig penge

| tema

8 Eqqaavilerineq aammalu koruunit millionit affai Affald og en halv million kroner 11

Ineqarnermut akiliutit pingasunut tunngasuupput Husleje er hele tre ting

14

VOX POP

18 Najugaqartut siulersuisui kattuttut Forenede beboerbestyrelser 21

B.O.R.: Avannarlerpaaq | Nordligste beboer

22 Inissianik paarlaateqatigiinneq Bytte bytte bolig 25

Sisimiunut titarpaa | Sisimiut direkte

26 B.O.R.: Najugaqartuni kujasinnerpaat Sydligste beboer 27 Meeraq qujagisaasoq aterpassuaqartarpoq Kært barn har mange navne 28

Illoqarfik eqqoriaruk | Gæt en by

30

Najuinnagaq angerlarsimaffigilerlugu Fra bolig til hjem

36

sammisaq

| tema

Pisoqaasut nutaanerillu | Gammelt og nyt

40

B.O.R.: Najugaqartuni isumassarsiullaqqinnerpaaq Mest kreative beboer

42

Siunnersorti nujalerisorlu Konsulenten og frisøren

45

Utaqqisut allattorsimaffianni aliortukkat Spøgelser på ventelisten

49

Utaqqisut allattorsimaffii: Nammineerlutit misissuigit Venteliste: Tjek selv op

50

B.O.R.: Najugaqartuni poqernersaasoq Klogeste beboer

2

Aaqqissuisut/ Redaktion: Berit Frydendal (BEF), Christine Stampe Frøsig (CSF) aamma / og Paninnguaq Fleischer-Lyberth (PFL) Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq/ Magasinet udgives af: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Qitiusumik allaffeqarfik A/S Boligselskabet INI, Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut Telefon 70 10 00 Telefax 86 57 00, Email: isaavik@ini.gl, isaavik apriili 2010 Nittartagaq/ Hjemmeside: www.ini.gl Ilusilersuisoq/ Layout: irisager.gl Assit/ Fotos: INI namminerisamillu assiutit Tit./Tegninger: Nukannguaq Berglund Naqiterneqarfia/Tryk: Arco Grafisk Amerlassusii/Oplag: 12.500.


Allaatigisaq pingaarneq | Leder

i s r a l r e Angffinnguaq jem H ære ma k hjem

Ineqarnermut akiliutaasartut qaffanneqartarneri inuiaqa­ tigiit akornanni uteqqattaarlugit oqallisaasarput. Sumut ilu­ aqutaava aningaasallu sumut pisarpat? Ilisimaneqarpoq inis­ siat attartortittakkat pisortat pigisaasa ilarpassui iluarsaan­ neqartariaqartuusut, minnerusumilli akuerisaalluni aserfal­ latsaalisaanerit ineqarnermut akiliutinit akilerneqartarnis­ saat. Aammattaaq aserortikkat iluarsaanneqassagaanga­ ta, ataatsimoorussani maangaannaq igitat katersorneqas­ sagaangata aammalu ineqarnermut akilinngitsoorneqartut matussuserneqassagaangata, aningaasat ineqarnermut aki­ liutinit tiguneqartariaqartarput.

Huslejestigninger er til gentaget diskussion i samfundet. Hvad skal det til for og hvor ender pengene henne?

Aningaasat amigaraangata pisariaqarnerpaat salliutin­ neqartarput. Akiliiuartartut inissianik ingerlalluartunik INIp isu­magerusukkaluaqai, kisianni INIp inissianik aqutsissus­ sisutut, najugaqartut tamarmik piffissaq eqqorlugu akiligas­ saminnik akiliisarnissaat, eqqortumik eqqaasarnissaat ase­ rorterisannginnissaallu kisimiilluni qulakkeersinaanngilai.

Når pengene er små prioriteres det mest nødvendige. INI vil såmænd gerne tilgodese stabile betalere med velfungerende boliger, men INI kan som boligadministrator ikke være ene om at sikre, at samtlige beboere betaler regninger til tiden, skaffer sig af med affaldet på den rigtige måde og ikke begår hærværk.

Ineqarnermut akiliutaasartut qaffattarneri pillugit uteqat­ taartumik oqallisiginerini, ineqarnermut, attaveqaqatigiin­ nermut angallannermullu naalakkersuisup Jens B. Frederik­ senip ilaanni oqaatigaa: Piffissanngorpoq uagut nammineer­ luta inuunitta avatangiisittalu akisussaaffigilernissaat.

I den tilbagevendende debat om huslejestigningerne udtalte Naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen på et tidspunkt: Det er på tide, at vi tager ansvar for vores liv og vores omgivelser.

Det er en kendt sag, at en stor del af de offentlige udlejningsboliger trænger til en kærlig hånd, men nok mindre anerkendt, at det er huslejeindbetalingerne der skal finansiere vedligeholdelsen. Det er også fra huslejen pengene skal tages, når hærværk skal udbedres, affald fjernes fra fællesområderne og der skal kompenseres for ubetalt husleje i boligafdelingerne.

isaavik april 2010

3


Ineqarnermut akiliutit aserorterisarnerlu

sammisaq

| tema

Allat aserorterisarneri

illinnut akeqarpoq

Andres hærværk koster dig penge

BEF aamma PFL

Ineqarnermut akiliutivit sumut pisarnerinut paatsuu­nga­ sut ilagaatsit? Ineqarnermut akiliutivit 67 procentii inger­ latsinermut atorneqartarneri tupigusuutigaajuk, najuga­ qar­fi ttut immikkoortortaqarfigisanni aningaasat sumut ator­neqartarneri taakusinnaannginnakku? Aserortikkat iluarsaanneri qanoq akeqarnerinut aamma­ lu najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit aningaasaataasa aamma sunut atorneqartarnerinut aajukua assersuutit – aningaasat soorlu igaffinnut nutaanut imaluunniit igalaa­ nik ussissaanermut atorneqarsinnaagaluartut. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi aserorterisoqar­ pat, aserorterisullu kinaanera paasineqarani akisussaa­ tin­ne­qaranilu, taava aserorterineq najugaqarfittut immik­ koortortaqarfimmit namminermit akilerneqassaaq. Ta­ man­na pisarpoq najugaqartut ineqarnermut akiliutigi­ saan­nit ingerlatsinermut atorneqartartunit.

Ilulissani qullernik aserorterineq Mathias Storchip Aqqutaani quini qulliit arlaqartut ase­ ror­terneqarput. Qulliit aserortigaasut iluarsaanneri – Kr. 15.400,4

isaavik apriili 2010

BEF og PFL

Er du en af dem der ikke kan forstå hvor dine huslejepenge havner henne? Undrer du dig over, at 67 procent af din husleje går til drift, fordi du ikke kan få øje på hvad pengene bliver brugt til i din boligafdeling? Her er nogle eksempler på, hvad det konkret koster at udbedre hærværk, og hvad boligafdelingernes penge ellers går til – penge der i stedet kunne være brugt til eksempelvis nye køkkener eller tætning af vinduer. Når der bliver udøvet hærværk i en boligafdeling, og


Husleje og hærværk

Nuummi ikuallatsitsineq Nukappiaqqat pingasut kinaaneri paasineqanngitsut majuartarfeqarfimmi innermik pinnguarput. Kingorna majuartarfe­qar­fik ikuallappoq. Inissianik piginnittup sanaartukkanik sillimmasiissutaa­ sa majuartarfeqarfimmi innarligaasut 500.000,- kr.-nik naleqartut ma­tussuserpaat. Attartortittakkat arfineqmarluk iluisa putsumik innarligaanerinut najugaqarfittut immikkoortortaqarfik 50.000,- kr.-inik akiliivoq.

Sisimiuni majuartarfeqarfiit inuillu aqqutaat aserorteriffiusartut Aqqartarfimmi aamma Paamaap Kuuani majuartarfiit inu­ illu aqqutaat sapaatit akunneri tamaasa aserorteriffiusar­ put. Igalaat, pladit sallilikkallu aserorterneqartut taarser­ sornerinut aasaanerinnaani kr. 43.710,- atorneqarput.

Qaqortumi arsamik pinnguarneq akisooq Meeqqat ilaasa Blok E’p kiileriani kuuffiup matua peerlugu arsaq kuuffimmut nakkartippaat. Kuuffik milippoq ernullu kuutsinneqartup kiileri tamaat immatsippaa.

hærværksmanden ikke kan identificeres og stilles til ansvar, så skal regningen betales af boligafdelingen selv. Det sker med driftsbidragspenge fra beboernes huslejeindbetalinger.

Destruktiv lyseslukning i Ilulissat En stribe af lamper på skurene ved Mathias Storch­ip Aqqutaa smadres. Reparation af den ødelagte belysning – Kr. 15.400,Påsat brand i Nuuk Tre uidentificerede drenge leger med ild i en opgang. Senere står opgangen i flammer. Boligejers bygningsforsikring dækker skader i opgangen for kr. 500.000,-. Indvendige røgskader i de syv lejemål koster boligafdelingen kr. 50.000,Udsatte trappeopgange og svalegange i Sisimiut Hver eneste uge bliver der begået hærværk i trappeopgangene og på svalegangene i Aqqartarfik og Paamaap Kuua. isaavik apriili 2010

5


Ineqarnermut akiliutit aserorterisarnerlu

sammisaq

| tema

Udskiftning af smadrede vinduer, ødelagte plader og planker alene i løbet af sommerperioden kr. 43.710,-

Dyr fodboldleg i Qaqortoq Nogle børn løfter et kloakdæksel i kælderen i Blok E og smider en fodbold ned i kloakken. Kloakken stopper til og kloakvandet oversvømmer hele kælderen. Genetablering af fri passage i kloak og tørlægning af kælder kr. 35.000,- + ødelagte ejendele.

Kuuffiup ammartinneranut kiilerillu panertinneranut kr. 35.000,- + inuit pigisaat aserortut.

Nuummi aserorterinermut pequusivik parnaarneqanngitsoq peqqutaasoq Peqquusivimmut parnaarneqanngitsumut tillinniartoqar­ poq, pequusiviup tullianut iigaq peerneqarpoq tassan­ ngaaniillu pigisat arlaqartut tillinneqarlutik. Pequusiviup suliarinera kr. 8.000,- + pigisat tillinneqartut aseror­ter­ neqartullu

Nanortalimmi silami qulliit qaammat ataasiinnaq atasut Najugaqartut ataatsimiinnermi INI qinnuigaat B-480-ip silataa qullilersorneqassasoq. INI 60.000 koruunit ator­ lu­git 18-inik qullilersuititsivoq. Qaammat ataaseq qaangi­ ummat arlaata qulliit tamakkerlugit aserorterpai.

Ilulissani kuuffik milittoq Inuusuttut ilaasa kuuffiup matua peerpaat kuuffillu ujaq­ qanik assattut angitigisunik immersorlugu. Kuuffik milip­ poq, blokkillu pingasut kiilerii immallutik. Kuuffiup salinnera kiilerillu panertinneri kr. 80.000,- + pigisat aserortut.

Nuummi qullersuaq aporneqartoq Qullersuaq aporneqarpoq. Iluarsaannera kr. 15.000,6

isaavik apriili 2010

Ulåst pulterrum årsag til hærværk i Nuuk En tyv bryder ind i et ulåst pulterrum, fjerner væggen ind til det næste og stjæler flere effekter fra det andet pulterrum. Genetablering af pulterrum kr. 8.000,+ stjålne og ødelagte ejendele. Udendørslamper med kun en måneds holdbarhed i Nanortalik På et møde beder beboerne INI om at få sat udvendigt lys op foran B-480. INI sætter 18 lamper op til 60.000 kroner. En måned efter smadrer nogen alle lamperne. Stoppet kloak i Ilulissat Nogle unge mennesker fjerner et kloakdæksel og fylder kloakken med knytnæve-store sten. Kloakken stopper til, og under tre boligblokke bliver kælderen fyldt med kloakvand. Rengøring af tilstoppet kloak og tørlægning af kælder kr. 80.000,- + ødelagte ejendele. Påkørt lygtepæl i Nuuk En lygtepæl bliver påkørt. Reparation kr. 15.000,Generel ballade i kældrene Trods aflåste kælderdøre så adgang kræver nøgler, er der flere steder ekstraudgifter forbundet med, at børn og unge bruger kældre som ”legerum”. I Maniitsoq er det et udpræget problem, at der ved hjælp af lejernes møbler og øvrige ejendele bliver konstrueret små hyggerum, hvor INI ofte finder hash-piber og lightere.


Husleje og hærværk

Kiilerini tamani ingasattajaartarnerit Kiilerit tamarmik aatsaat matuersaaserluni iserfissaagaluartut, meeqqat inuusuttullu kiilerini ”pinnguartarnerinut” atatillugu sumiiffinni arlalinni immikkut aningaasartuuteqartoqartarpoq. Maniitsumi ajornartorsiutaavoq attartortut pequtaat pigisaallu allat atorlugit ineeraliortoqartarnera, tassani INI ikiaroornermi pujortaatinik ikitsisinillu nassaakulasuulluni. Ajornartorsiut tamannarpiaq aamma illoqarfinni kujasinnerusu­ ni Atuuttuuvoq, Kommuni Kujallermilu najugaqarfittut immik­ koortortaqarfiit katillugit 50.000,- kr.- missaanni, meeqqat il­ luusaliornerinit attartortullu pigisaannik tukassaasarnerinit iluarsaassisarnermut atorneqartarput. Narsami attartortu­ mut assersuutigalugu ataasiinnarmut tamanna 3.500,- kr.nik akeqarpoq, inissiamini illup iluani matut marluk kiilerimut inissikkamigit. Nutsertussanngornerminut atatillugu matut aa­gamigit, putoorneqarsimapput, matullu nutaat marluk aki­ lertariaqalerlugit. Nuummi najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup 163-ip kiileri­ ni aserorterisarneq annertuumik ajornartorsiutigaa. Inuusut­ tut angerlarsimaffeqanngitsullu pequusiviit pigisanik soquti­ ginarsinnaasunik imaartarpaat, pequusiviit unnuiffigisarlugit aserorteriffigalugilluunniit. Tassani inissianik nakkutilliisut ulluinnarsiuutigaat, pequusiviit aserorterneqarsimasut iluar­ saatissallugit piffissaajaatigissallugit.

Det samme problem gentager sig i de sydlige byer, og samlet set betaler boligafdelingerne i Kommune Kujalleq hvert år omkring kr. 50.000,for oprydning og tømning af kælderrum efter, at børn har bygget huler og rodet imellem lejernes ejendele. Det kom for eksempel også til at koste en enkelt lejer i Narsaq kr. 3.500,- at hun for at være fri for to indvendige døre i sin lejlighed satte dem i kælderen. Da hun i forbindelse med sin fraflytning vil hente dørene, har nogen lavet huller i dem, og hun må betale for to nye døre. Afdeling 163 i Nuuk har også et stort problem med hærværk i kældrene. Unge og hjemløse ribber rummene for interessante ejendele, bruger rummene til at overnatte i eller ødelægger dem bare. Her er det blevet hverdag for ejendomsfunktionærerne, at de må bruge tid på at reparere ødelagte pulterrum.

isaavik apriili 2010

7


Ineqarnermut akiliutit eqqakkallu sammisaq | tema

Eqqaavilerineq

aammalu koruunit millionit affai

Affaldshåndtering

og en halv million kroner

BEF

BEF

Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni amerlasuuni eqqak­ kanik saliisarneq aningaasartuutaavoq annertooq. Qaqortumi najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi 112-mi 540-nik inissiar­ taqartumi 2009-mi 2,3 millionit atorneqarput. Tassani igitanik saliisarnermut ukiumut millionit affaat sipaarniarneqarpoq.

Bortskaffelse af affald er en stor udgiftspost i mange boligafdelinger. 2,3 millioner kroner blev der i 2009 brugt i afdeling 112 med 540 lejemål i Qaqortoq. Her forsøger man nu at spare en halv million kroner om året på affaldshåndtering.

Ileqqupalaat

Dyre dårlige vaner Vi kan ikke jo ikke bare lade det ligge. Husholdningsaffald smidt udenfor de dertil indrettede affaldsskakter og skraldespande, og storskrald efterladt tilfældige steder i kældre og mellem boligblokkene. Martin Riis Jensen, INIs områdechef i Kommune Kujalleq, har regnet på udgifterne for bortkørsel af affald og storskrald fra boligområderne.

Uninngatiinnarsinnaanngilavut. Igaffimmit sinnikut eqqaavissi­ anut iginnagit silamut mangaannaq eqqarneqartartut aammalu atortut anginerusut kiilerinut illorsuillu akornannut tukiinnarlu­ git qimanneqartartut. Martfin Riis Jensenip, Kommuni Kujaller­ mi INIp immikkoortortaqarfiutaani pisortaasup, najugaqarfit­ tut immikkoortortaqarfinni mangaannaq igitanik atortunillu qi­ maannakkanik piiaalluni eqqaavissualiaassisarnernut aningaa­ sartuutit naatsorsorpai. Qaqortumi najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmut ilivitsun­ ngortillugit imatut akeqarput: • 1.100.000 kr. eqqaavilerinermut akiliutit kommunimut • 500.000 kr. blokkit akornanni eqqakkanik katersuinermut namminersortunik isumaqatigiissuteqarnermut • 200.000 kr. eqqakkanik eqqaaviliaassinermut namminer­ sortumik isumaqatigiissuteqarnermut • 500.000 kr. eqqakkanik immikkoortiterinermut imaluunniit eqqaaviit eqqaannik inuillu aqqutaannik torersaanermut inissianut nakkutilliisut nalunaaquttat akunnerinut atu­ gaan­nut 2.000-inut 8

isaavik apriili 2010

I Qaqortoq har det i runde tal kostet afdelingen: • 1.100.000 kr. i renovationsafgifter til kommunen • 500.000 kr. til en aftale med et privat firma om opsamling af affald mellem blokkene • 200.000 kr. til en aftale med en vognmand om bortkørsel af storskrald • 500.000 kr. til to tusinde ejendomsfunktionær-timer til sortering af affald eller oprydning ved affaldsstativer og på svalegange


Husleje og affald

Immikkoortortami qullersaq: Områdechef i Kujalleq: Martin Riis Jensen.

Eqqaavilerinermut akiliutit sipaarneqarsinnaanngillat. Taanna tas­ saavoq nammineerlutik inoqutigiit tamarmiullutik sapaatit akunneri tamaasa eqqakkaminnik peersitsisarnermut akilertagaat. Kisianni aningaasartuutit allat annersaat sipaarneqarsinnaapput, igitassat eqqortumik eqqaavissaannut iginneqartaraluarunik.

Renovationsafgiften kan ikke spares væk. Alle husstande skal betale for at få fjernet husholdningsaffald hver uge. Men langt størstedelen af de øvrige udgifter kan spares væk alene ved, at affaldet afleveres de rigtige steder.

Najoqqutassat paasiuminartut imminnut akilersinnaasut Maannakkut Qaqortumi paasisitsiniaaneq aallarnerneqarpoq, taavalu igitassanut angisuunut containeri najugaqarfimmi inissisi­ majuarsinnaasoq ingerlaavartumillu imaarneqarsinnaasoq aningaa­ saliissutigineqarluni.

Simple retningslinjer der betaler sig Nu er der i Qaqortoq iværksat en massiv oplysningskampagne, og investeret i en container til storskrald som permanent kan stå i boligområdet og løbende blive tømt.

– Najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi 112-mi attartortut amer­ lanerussuteqartut najoqqutassiat malippatsigit, ukiumut 550.000 koruunit aamma inissianut nakkutilliisut nalunaaquttap akunneri min­nerpaamik 500-t atortagaat najugaqarfittut immikkoortorta­qar­ fiup sipaarsinnaavai. Aningaasat piffissarlu taarsiullugit inissianik aserfallatsaaliisaanermut atorneqarsinnaasut, Martin naliliivoq.

– Hvis blot flertallet af lejerne i afdeling 112 følger retningslinjerne er det ikke urealistisk, at boligafdelingen kan spare 550.000 kroner og mindst 500 viceværttimer om året. Penge og tid der så i stedet kan bruges til vedligeholdelse af lejlighederne, vurderer Martin.

Igitassalerinermut najoqqutassatut pingaarnerit sumiiffinni anni­ kit­sumik allanngortittarlugit nuna tamakkerlugu atuupput. Ma­lin­ neqarpata ilimanartoorujussuuvoq aningaasarpassuit sipaar­ne­ qarsinnaasut.

De overordnede retningslinjer for affaldshåndtering gælder med små lokale variationer i hele landet. Bliver de fulgt er der meget der tyder på, at der er store penge at spare. isaavik apriili 2010

9


Ineqarnermut akiliutit eqqakkallu sammisaq | tema

Nerisanit eqqakkat

Husholdningsaffald

Igitassanik nakkartitsivimmut imaluunniit puunik qernertunik eqqaa­ vinnut iginneqartassapput. Inuit aqqutaannut, majuartarfeqarfinnut imaluunniit eqqaaviit eqqaanni papkarsinut poorlugit qimanneqartas­ sanngillat. Aamma igitassat eqitertarneri imminut akilersinnaavoq, soorlu immuit puukui naqillugit inikinnerulersillugit. Tassami eqqaa­ vilerinermut akiliutit eqqakkat puuinut eqqaavissualiaanneqartunut naat­sorsorneqartarput.

Skal smides i affaldsskakterne eller i de sorte sække i affaldsstativerne. Det skal ikke efterlades på svale­ gange, i trappeopgange eller i papkasser ved affalds­ stativerne. Det kan også betale sig at komprimere af­ faldet, altså for eksempel huske at trykke mælkekar­ toner flade så de fylder mindre. Renovationsafgiften afregnes nemlig per affaldssæk, der køres væk.

Igitassat angisuut

Storskrald

Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni amerlanerusuni igitassanut angi­ nerusunut containerit iliorarneqarput. Papkarsit aammalu nutsernermit puukut allat, fjernsynit, pequtit, madrassit, atisat, pinngussat eqqakkallu allat containerinut iginneqassapput. Atorunnaakkat inikillisarneri aam­ ma imminut akilersinnaavoq. Containerip imaarneqartarnera najugaqar­ fittut immikkoortortaqarfiup akilertarpaa.

I de fleste boligområder er der opsat containere til storskrald. Brug dem til papkasser og anden embal­ lage, møbler, madrasser, tøj, legetøj og lignende. Igen kan det betale sig at få det kasserede til at fylde så lidt som muligt. Boligafdelingen betaler for hver gang containeren skal tømmes.

Atortussiat innaallagissamoortut

Hårde hvidevarer og elektronik

Errorsiviit erruiviillu, nillataartitsiviit qerititsiviillu, fjernsynit qarasaa­siallu aqqusernup sinaanut inissinneqassapput. Taavalu kommunimi aqqusini­ lerisut igitassat aassavaat eqqaavissuarmi ingutsigassan­ngor­lugit.

Vaske- og opvaskemaskiner, køleskabe og frysere, fjernsyn, computere og anden elektronik skal til dum­ pen for at blive skilt ad på den mest miljørigtige måde.

Biilinit, angallatinit sakkunillu batterit nalinginnaasullu mikisut

Batterier fra bil, båd, håndværktøj og de små almindelige batterier

Pi­siniarfinni pisiarineqarfiini imaluunniit kommunip teknikeqarfianut tun­ niunneqartassapput.

Afleveres i de butikker hvor de er købt eller hos kom­ munens tekniske afdeling.

10

isaavik apriili 2010


Huslejen

Husleje

er hele tre ting

Ineqarnermut akiliutit

pingasunut tunngasuupput BEF

BEF

Akileeqqusissummi qaammammut ataasiarluni marloriarluni­ luun­niit allakkatigut tiguneqartartumi taamaallaat ”Ineqarner­ mut akiliutit” allaqqasarput. Tamanna PBS-imut nalunaarsi­ma­ gaan­ni akiliutinik nuussinermi atuuppoq. Taamaattumik INIp sa­ naartukkanik piginnittut sinnerlugit ineqarnermut akiliutit qaf­ fannialeraangagit, tamanna sumut kikkunnullu iluaqutaassa­ nersoq paasiuminaassinnaasarpoq. Uani tamanna nassuiarniar­ sarissavarput.

Der står blot ”Husleje” på opkrævningen der en eller to gange om måneden dumper i postkassen sammen med et indbetalingskort. Det samme gælder ud for overførslen på betalingsoversigten hvis man er tilmeldt PBS. Så når INI på vegne af bygningsejer iværksætter huslejestigninger, kan det være svært at gennemskue hvad og hvem det skal være godt for. Det forsøger vi i det følgende at rette op på.

Akileeqqusissummi suut allassimappat

Ilisimasassat

Hvad der fremgår af opkrævningen På din opkrævning kan du se hvor store beløb du skal betale i henholdsvis husleje, a conto varme og a conto vand. Har du indgået en afdragsordning eller får du boligsikring vil også det fremgå af opkrævningen. Hvad du imidlertid ikke kan se er, at ”Husleje” dækker over hele tre ting på en gang.

Attartornermut peqqussut naapertorlugu, Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit ilaqutariinnut arlalinnut illuutaan­ nik attartortitsinermit isertitat katinneri ima angitigissapput, na­ jugaqarfittut immikkoortortaqarfiup aningaasartuutini tamak­ kerlugit akilersinnaassallugit, ilanngutereerlugit inissianik pi­ gin­nittumut sanaartortitsinermi aningaasaliissutit erniaannut ani­ngaasartuutit aamma ingerlatsinermut atatillugu aningaasar­ tuutit, aqutsissussinermut akiliutit ilanngullugit. Ineqarnermut akiliutitit allatut oqaatigalugu tassaapput ingerlatsinermut aki­

Værd at vide I henhold til lejeforordningen skal den samlede lejeindtægt fra Selvstyrets og kommunernes flerfamiliehuse være af en sådan størrelse, at boligafdelingen kan afholde samtlige dens udgifter, herunder udgifter til kapitalafkast til boligejeren og udgifter der er forbundet med driften, inklusiv administrationsbidrag. Din husleje består med

Ilinnut akileqqusissutinni takusinnaavatit ineqarnermut, siumoor­ tumik kiassarnermut aamma siumoortumik imermut aningaasat qanoq amerlatigisut akilissaneritit. Naafferartumik akilersuinis­ samik isumaqatigiissuteqarsimaguit aamma tamanna akileeq­ qusissummi allassimassaaq. Taamaattorli takusinnaanngilat ”Ine­qarnermut akiliutit” pingasunut tunngassuteqarneri.

isaavik apriili 2010

11


Ineqarnermut akiliutit

sammisaq

| tema

liutit, aningaasaliissutit erniaat aammalu aqutsissussinermut aki­ liutit.

andre ord af et driftsbidrag, et kapital­afkast og et administrationsbidrag.

Ingerlatsinermut akiliutit

Driftsbidraget Langt den største del af hvad du betaler i husleje - cirka 67 procent – går direkte til at dække hvad der er af fællesudgifter i afdelingen. Eksempelvis el, vand og varme på fællesarealer, renholdelse og renovation, løn til ejendomsfunktionærerne, almindelig samt planlagt og periodisk vedligeholdelse, fornyelser og forsikringer samt tab der følger af tomme lejligheder og beboeres manglende indbetalinger.

Ineqarnermut akiliutinut akilertakkavit annersaat – 67 procentit missaat – najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi ataatsimoo­ russamik aningaasartuutinik matussusiisarput. Soorlu ataatsi­ moorussani innaallagissamut, imermut kiassarnermullu, eqqi­ luitsuutitsinermut eqqaavilerinermullu, inissianik nakkutilliisut akissarsiaannut, nalinginnaasumik pilersaarutaasumillu aserfal­ latsaaliinermut, nutarterinermut sillimmasiinermullu kiisalu inis­ siat inoqannginnerisa aammalu najugaqartut akiliingitsoornerisa malitsigisaannik annaasanut. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup ingerlatsinermut aningaa­ sartuutai, inissiat tamarmik immikkut angissusii naapertorlugit attartortunut agguataarneqartarput. Taavalu najugaqarfittut im­ mikkoortortaqarfik ineqarnermut akiliutit aqqutigalugit akiler­ neqartunit karsimut ikisartunit ulluinnarni ingerlatsinermut an­ nerusunik minnerusunilluunniit pissaqarani.

Sanaartortitsinermi aningaasaliissutit erniaat Ineqarnermut akiliutivit, inatsisitigut aalajangeriikkat 22 procen­ tit missaat, inissianik piginnittut sanaartitsinerminni aningaasa­ liissutiminnit erniasiassaannut akiliutigineqartarput. INIp maan­ nakkorpiaq Namminersorlutik Oqartussat, Qaasuitsup Kommuni­ ata aamma Qeqqata Kommuniata inissiaatai aqutarai. Ani­ngaa­ saliisut erniasiassaannut qanoq akiliitiginernut apeqqutaapput attartukkavit angissusia kiisalu illuutigisap sananerani qanoq akisutigisimanera, attartornermut peqqussut aalajangiimmat aningaasaliissutit erniaat tassaassasut illup sananerata akit 1,5 procenterissagaat. Aammattaaq aalajangerneqarpoq illup sa­na­ ne­rata akia m²-imut minnerpaamik 7.000,- kr.-nik annerpaamillu 15.000,- kr.-nik akeqassasoq taasalu atortulersuutinik amigaati­ gineqartunik (soorlu innaallagissamik, imermik oqorsaatinillu) ilu­ arsiivigineqassalluni. Aningaasaliissutit erniaat imatut paasineqarsinnaapput tassaa­ sut aningaasat, sanaartukkanik piginnittup sanaartukkanut ani­ ngaasaliissutaasa erniaattut. Sanaartortitsinermi aningaasaliis­ sutit erniaat Namminersorlutik Oqartussanut kommuninullu mar­ luusunut soorlu ataatsimoortumik tapiissutitulli akileraarutitullu isertitatut pissuseqarput. Isertitatullu allatulli sanaartortitsi­ner­ mi aningaasaliissutit erniaat sanaartukkanik piginnittup aningaa­ 12

isaavik apriili 2010

En boligafdelings driftsudgifter fordeles imellem lejerne i henhold til de enkelte lejemåls størrelser. Og til den daglige drift har boligafdelingen hverken mere eller mindre end de penge der kommer i kassen via huslejeindbetalingerne.

Kapitalafkastet Omkring 22 procent af din husleje går til at betale det lovbestemte kapitalafkast til boligejerne. INI administrerer i øjeblikket udlejningsboliger ejet af Selvstyret, Qaasuitsup Kommunea og Qeq­qata Kommunea. Hvor stort et kapitalafkast du betaler kommer an på dit lejemåls størrelse samt hvor dyr ejendommen har været at opføre, fordi lejeforordningen fastsætter kapitalafkastet til at være 1,5 procent af en ejendoms opførelsessum. Opførelsessummen fastsættes i øvrigt til mindst kr. 7.000,- og maksimalt til kr. 15.000,- pr. m² og justeres ved manglende installationer (eksempelvis elektricitet, vand og isolering). Når kapitalafkastet er opkrævet gennem huslejen overføres det direkte til bygningsejer. For både Selvstyret og de to kommuner fungerer kapitalafkastet som en indtægt på samme måde som for eksempel bloktilskud og skat. Og som de øvrige indtægter bliver kapitalafkastet


Huslejen

sartuutaanik matussutissatut – aamma ineqarnermut tunngaasu­ nut – atorneqartarput.

brugt til at dække bygningsejers udgifter - også dem på boligområdet.

Aqutsissussinermut akiliutit

Administrationsbidraget Cirka 11 procent af din husleje er et administrationsbidrag, der skal dække bygningsejers omkostninger ved at få administreret sine boliger. Det er med andre ord hvad det per lejemål koster bygningsejer at have INI som administrator af sine udlejningsboliger. INI opkræver administrationsbidraget på vegne af boligejer, og det er INIs primære indtægtskilde.

Ineqarnermut akiliutivit 11 procentiisa missaat tassaapput aqutsis­ sussisumut akiliutit, sanaartukkanik piginnittup inissiaatimi aqun­ neqarnerinut aningaasartuutaanik matusisussat. Allatut oqaatiga­ lugu tassaapput sanaartukkanik piginnittup inissiaatimi attartor­ tittakkat INI-mit aqutsissunneqarnerinut akiliutai. Aqutsissussi­ nermut akiliutit inissianik piginnittoq sinnerlugu INIp akileqqusar­ pai, tassaallutillu INIp isertittagaanut tunngaviususut salliusut.

Ukioq manna ineqarnermut akiliutit qaffannerini suut qaffappat? Aningaasaliissutit erniaasa angissusii – sanaartortitsinermi aki­li­ utit 1,5 procentii – Inatsisartut allamik aalajangiitinnagit aamma­ lu attartornermut peqqussummik allanngortitsisinnagit allan­ nguu­teqassanngillat. Aammattaaq aqutsissussinermut akiliutit uki­uni arlalinni taakkuujuarput, taavalu INIp allaat akit marsip aal­ laqqaataani appartillugit, inissiamut ataatsimut qaammammut tas­ saalersillugit 377 koruunit. Tassa ineqarnermut akiliutit qaffannerini ingerlatsinermut akiliutit qaffanneqarput. Imatut oqaatigalugu, ineqarnermut akiliutit qaf­ faataat najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit karsiinut toqqaan­ nartumik ikineqartassapput. Qaffaanermi siunertaavoq, qaffaatit ulluinnarni ingerlatsinermut iluaqutaanissaat, kiisalu attartortit­ takkat najugaqarfiillu tamanut tunngatillugu pitsaassusiinut ilua­ qutaassallutik.

Hvad er steget med årets huslejestigninger? Kapitalafkastets størrelse – de 1,5 procent af opførelsessum - forbliver den samme indtil Inat­sisartut beslutter sig for andet og ændrer lejeforordningen. Også administrationsbidraget har i flere år været det samme, og per 1. marts sænkede INI sågar prisen, så den nu er 377 kroner om måneden per lejemål. Det er altså driftsbidraget der er steget med huslejestigningerne. Hermed sagt, at huslejestigningerne ryger direkte i boligafdelingernes kasser. Sigtet med stigningerne er, at de skal komme den daglige drift samt lejemålene og boligområdernes generelle stand til gode. isaavik apriili 2010

13


Ineqarnermut akiliutit isummallu sammisaq | tema

Aningaasat, aserorterisarnerit, ineqarnermut akiitsut eqqakkallu

Penge, hærværk, huslejerestancer og affald PFL og Aviaaja Holm

PFL og Aviaaja Holm

Attartortunut ineqarnermut akiliisartunut piffissaq sivisunerusoq atorsiuk! Sisimiuni attartortut aamma Nuummi, Ilulissani Qaqor­ tumilu najugaqartut siulersuisui ISAAVIK-up oqaloqatigai, taak­ kulu tamarmik immikkut najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni aningaasartuutaasartut annertuut pingasut pillugit isummatik oqaatigaat: Ineqarnermut akiitsut, aserorterisarnerit eqqakkallu.

Brug mere tid på lejere der betaler husleje! ISAA­VIK har talt med lejere i Sisimiut og medlemmer i beboerbestyrelserne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, som hver især er kommet med deres meninger om tre store udgiftsposter i boligafdelingerne: Huslejerestancer, hærværk og affald.

Ineqarnermut akiliutinit akilinngitsoorneqartunit annaasat matus­ suserniarlugit najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit 2009-mi ka­ tillugit 2,3 millionit koruunit atorpaat. Ukiuni 15-ini INIp aqutsis­ sussinermini katillugit 62 millionit koorunit sinnerlugit akiitsut nalunaarsorpai. Taakkunannga 13-it maannakkut attartortunit akilerneqanngitsuupput.

Samlet set brugte boligafdelingerne i 2009 omkring 2,3 millioner kroner på at dække tabet af manglende huslejeindbetalinger. I sine 15 år som administrator har INI i alt registreret restancer for mere end 62 millioner kroner. De 13 af dem er manglende indbetalinger fra nuværende lejere.

Ineqarnermut akiliutaasussaagaluit najugaqarfittut immik­koor­ tortaqarfinni pineqartuni isertitassatut amigaataapput, ine­qar­ nermullu akiliutit akilerneqartut annaasat matussusertussaa­ vaat. Aningaasallu allanut tunngatillugu amigaataalissapput ta­ massumalu malitsigisinnaavaa, aserfallatsaaliinermik suliassat pisariaqartinneqartut najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup taa­ maatiinnartariaqarai.

Ove Lennert, Sisimiut Inera naammagisimaaqaara. Kisianni igalaa­ ninngaanniik suernikkaaqaaq. Uagut najuga­ qarfipput eqqissisimaqaaq aserorterisoqar­ nerlu ajorluni. Igalaakka iluarsartinneqarnis­ saat pisariaqarluinnaraluarput asuli aningaa­ sat aserorterinernut eqqagassanullu atornagit. Nammineerlunga serlersaasunik naammattuu­ gaqarneq ajorpunga, kisianni taamaattoqaraa­ ngat isumaqarpunga naveerneqartassasut. Naluara ineqarnermut akiliinngitsoortartut qa­ noq pineqassanersut. Attartortut namminneq akiliisarnissaq akisussaaffigigaluarpaat. 14

isaavik apriili 2010

De ubetalte huslejer mangler som indtægt i de pågældende boligafdelinger, og de indbetalte huslejer skal dække tabet. Så mangler pengene i andre sammenhænge og det kan betyde, at boligafdelingen må opgive tiltrængte vedligeholdelsesprojekter.

Ove Lennert, Sisimiut Jeg er meget tilfreds med min bolig. Men det trækker søreme meget fra køkkenvin­ duerne. Vores blok er meget fredelig og der er ingen hærværk. Mine vinduer kun­ ne trænge til noget renovering i stedet for, at pengene bliver brugt på hærværk og affald. Jeg ser personligt ikke nogen der laver hærværk, men når det sker, så syntes jeg, at beboerne skal skælde ud. Huslejerestancer ved jeg ikke hvad der skal gøres ved. Det er jo ellers lejernes eget ansvar.


Husleje og holdninger

Elisa Tukula, Sisimiut Inissiatsinni ukiut sisamat najugaqarnikuuvunga, taa­maam­mat ullut tamaasa nipiliortartut sungiulluinnareerpakka. Ilaannili ingasappallaalersinnaasarpoq. Tamaattumik ilaanni anillattariaqartarpunga inuusuttullu majuartarfeqarfinnik kissarserfittut atuisut nilliaffigiartorlugit. Kisi­anni qaqutiguinnaq iluaqutaasarpoq. Kamannartaqaaq inuusuttut – blokkitsinniluunniit najugaqanngitsut – serlersaasarneri tamaangaan­ narlu eqqaasarneri. Ilaanni torerluinnartarpoq, eq­ qagassaqarani, majuartarfiit sinai aserorneqan­ ngit­­sut igalaallu aserorneqan­ngitsut, kisianni ullut marluk ingerlaneq ajorput, taava pi­sarnermisulli isikkuneqqittarpoq, soorlu iluarsaassisoqar­simanngisaannartoq. Immaqa toqqortanik filmiliiutinik ikkussisoqarsinnaavoq, kisianni aamma akisugunarnermik. Qanorluunniit isuma­qar­punga ineqartut ataatsimiikulanerusariaqartut serler­saasarneq akiliinngitsoortarner­ lu pinngitsoortinniarlugu. Ine­qarnermummi akiliutinik akiliin­ngit­ soortoqaraangat na­jugaqarfimmi najugallit tamanna akilertarpaat, aningaasat allanut pitsaanerusumik atorneqarsinnaagaluit.

Piitannguaq Kristensen, Sisimiut Ajunngitsumik ineqarpunga. Kisianni kias­saatikka assut nipitupput. Ajornartorsiullu INImut sianerlu­ nga nalunaarutigisaraluarlugu susoqarneq ajorpoq. Isumaqarpunga kukkusuusoq sanilitta ineqarnermut akiliinngitsoorutaat uagut akilertassagutsigit. Illua tungaasigulli qulaajarneqartariaqarpoq sooq inuit ineqarnermut akiliinngitsoortarnersut. Imaassinnaavormi ajornartorsiuteqartut, ajornartorsiuteqarpatalu aallaat ilaanni ineqarnermut akiliin­ngit­ soorsinnaasarlutik taava isumaqarpunga anisitaa­ sariaqanngitsut. Nammineq naammattoortarpakka meeqqat anginerit inuu­ suttuaqqallu serlersaasut. Taava iluameersumik oqaloqatiginiarsarisarpakka, isumaqaramami naveersineq aqqutissaanngitsoq iluaqutaan­ngitsorlu. Serlersaasartut perorsagassaapput oqaluttuunneqarlutillu serler­saaneq najugaqarfinnut qanoq akisutiginersoq iikkanut titartaasapajuppata.

Elisa Tukula, Sisimiut Jeg har boet i min lejlighed i fire år, og derfor er jeg helt blevet vant til at det larmer hver eneste dag. Nogle gange kan det dog blive for meget. Så bliver jeg nødt til at gå ud og råbe af de unge som bruger opgangen som varmestue. Men det hjælper sjældent. Jeg bliver så gal over, at de unge – som ikke engang bor i opgangen – laver hærværk og smider affald i vores blok. Nogle gange er der helt ryddeligt, intet affald, intakte gelændere og vinduer, men der går ikke to dage, så ser det igen ud som om, at der aldrig er blevet ordnet noget som helst. Måske kan der etableres skjulte kameraer, men det bliver jo også dyrt. Under alle omstændigheder synes jeg, at beboerne skulle holde flere møder for at forhindre hærværk og restancer. Huslejerestancer betyder jo, at alle i afdelingen betaler penge, som kunne bruges meget mere fornuftigt i boligafdelingen.

Piitannguaq Kristensen, Sisimiut Jeg bor fint. Men mine radiatorer larmer døgnet rundt. Og der sker ikke noget selv om jeg har ringet og forklaret problemet til INI. Jeg synes det er helt forkert, hvis vi skal betale for vores nabos huslejerestancer. På den anden side så synes jeg, at det skal afklares hvorfor folk ikke betaler husleje. Det kan jo godt være de har et problem, og hvis de har et problem som gør at de ikke kan betale husleje, så synes jeg ikke de skal blive smidt ud. Jeg har selv mødt større børn og unge som udøver hærværk. Så prøver jeg at snakke fornuft med dem, for jeg syntes det er forkert at skælde ud. Det hjælper ikke. Hærværksudøvere skal opdrages og have forklaret hvor meget det koster boligafdelingerne hvis de laver graffiti på væggene. isaavik apriili 2010

15


Ineqarnermut akiliutit isummallu sammisaq | tema Dorthe Johansen Feeriarnitsinni najugaqarfitsinni ikuallattoqarpoq. Suli inigisatta aaqqinneqarnissaat utaqqivarput, peqqutigalugu INIp sillimmasiisarfiata suliaq suli naam­massisimanngimmagu. Meeqqat sinittarfimmut ataatsimut nuuppakka, pissutigalugu meeqqat sinittarfianni ataatsimi igalaaq qu­peq­qammat, ukiukkullu atorneqarsinnaanngilluinnarmat. Isuma­qarpunga piffissanngortoq aningaasat uagutsinnut attartortunut atorneqarnissaannut. Serlersaasoqarsimatillugumi iluarsaakkaluaraanni ullup ingerlanerani inger­laan­naq serlersaasoqaqqereertarpoq. Taava sooq tamak­ku akissaajaatigineqassappat? Uagut ineqarnermut akiliutit tamaasa akilertarpagut, taamaattumik aningaasat inissianut atorneqartalerniarlik asuli serlersaarinernut eqqagassanullu atoqinagit. Aamma qinngarnaqaaq uagut sulisartuusugut ineqartut allat ineqarnermut akiliinngitsoortarnerat. Inuusuttut majuartarfeqarfitsinniittarput nipiliorusaartuarlu­til­ lu pisianiarfik eqqatsinniittoq ammatillugu, nipaar­saaq­qu­sa­ raluarlugillu ingatsikkaluttuinnartarput. Inuusuttut serler­saa­ reqqunagit inertertaraluarpakka iluaqutaan­ngisaannarporli.

Valerius Gabrielsen, Qaqortoq Majuartarfiit inigisatsinniit m² tiguseqaat, inigisattami anginerunissaat kissaatigina­raluaqaaq. Ini mikingaarmat aallaat sofagut marlukkaartuusut aappai inissaqan­ngim­mata allaat sinittarfiit ilaannut inissittari­a­qarsimavavut. Aamma igalaagut inissiatulli nutaanngitsigaat, tassa 1958-ernisaallutik, igalaammi iikkallu naapiffianni ammanertaqalersimapput. Kisianni najugaqarfit­tut immikkoortortaqarfimmi iluar­saan­ne­qar­nis­saat akissaqartinneqanngillat. Uagut inissiaqarfitsinni serlersaasarneq ajornartorsiutiginngilarput silakkut isertarfeqaratta. Kisianni najugaqarfittut immikkoortortaqarfitsinni inissiani allani serlersaarisarneq ajornartorsiutaaqaaq, uagut aamma akileeqataaffigisartakkagut. Uanga nammineerlunga serlersaasartut amerlasuut naapittareerpakka aamma soorunami oqaluuttarpakka taamaalioqqunagit asulili akiorneqaannartarpunga. Taamaattumik najugaqarfitsinni siulersuisoqatikka naapeqatigissavakka serlersaasarneq pillugu Qaqortumut utersimaleriaruma. Arlalinnik ineqarnermut akiligassat akilinngitsoorneqartartut millineqarnissai pillugit qanoq iliortoqarsinnaaneranik isumassarsiaqarpunga taakkulu IPK-mi siulersui­sutut anguniarlugit sulissuteqarniarpunga. 16

isaavik apriili 2010

Dorthe Johansen Der var brand i vores blok, mens vi holdt ferie. Vi venter stadig på at vores lejlighed bliver ordnet, fordi INIs forsikringsselskab endnu ikke har behandlet sagen. Jeg har flyttet børnene sammen i ét værelse, fordi vinduet i det ene børneværelse er revnet, så værelset slet ikke kan bruges om vinteren. Jeg syntes det er på tide at bruge penge på os lejere. Hver gang noget bliver ordnet efter hærværk, så bliver det jo smadret igen i løbet af en dag. Hvorfor så bruge penge på det? Vi betaler fuld husleje, så begynd at bruge pengene på lejlighederne i stedet for på hærværk og affald. Og hvor er det irriterende for os der arbejder hårdt for føden, at andre lejere ikke betaler husleje. De unge som holder til i vores opgang i nærbutikkens åbningstid larmer meget, og vi prøver at tysse på dem. Men det bliver bare værre. Jeg prøver ellers at forbyde de unge at udøve hærværk, men lige meget hjælper det.

Valerius Gabrielsen, Qaqortoq Trapperne tager en hel masse m² fra vores bolig og den måtte ellers gerne være større. Stuen er så lille, at der ikke er plads til vores 2 og 3 personers sofa. Den ene har vi været nødt til at stille i et af værelserne. Vinduerne er også lige så gamle som resten af bygningen, nemlig fra 1958, og der er sprækker mellem dem og væggen. Men der er ingen penge til renovering i boligafdelingen. Vi har ikke problemer med hærværk i vores bygning, fordi vi har udendørs indgange. Men der er masser af hærværksproblemer andre steder i vores boligafdeling, som vi også betaler for. Jeg har selv mødt mange hærværksudøvere og har selvfølgelig også prøvet at snakke med dem om det, men får uhøflige svar. Så jeg vil snakke med de andre bestyrelsesmedlemmer om at holde et beboermøde om hærværk, når jeg kommer hjem til Qaqortoq. Jeg har flere ideer om hvordan vi nedbringer huslejerestancerne, og dem vil jeg arbejde hen imod som bestyrelsesmedlem i IPK.


Husleje og holdninger Emma Simonsen, Ilulissat Inigisanni imatut ajornartorsiuteqanngilanga. Ua­ nga nammineerlunga inissiap ilua aserfallatsaali­ orneqarnera isumaginiartarpara uanga nammineq atugarigakku. Aamma sukkanerusumik suliaq naam­massisarmat inissianik nakkutilliisoq utaqqineraninngaanniit. Ataatsimut isigalugu oqarusuppunga INIp piffissa­ ni inissianut atornerusariaqaraa asuli serlersaane­ rit eqqagassallu pivallaarunnaarlugit. Uagummi ine­qarnermut akilersuisuuvugut, taamaattumik piffissaq uagutsinnut atorniarsiuk sinneralu eqqagassanut atorlugu. Serlersaasarneq minnerpaamiiffimmiisinniarlugu oqaloqatigiittariaqarpugut. Ilulissani blokkit qaqortuni serlersaasarnernik ajornartorsiuteqanngilagut. Sammisassaqartitsilluartarpugut serlersaasarnerillu taamaasilluta minnerpaaffimmiitippagut, eqqaassan­ ngikkaanni baajat puukui aseqqukut, taakkuli inersimasunit piliaapput. Inisitaasartut eqqaassagaanni inisseeqqittarfimmut inissinneqartarneri akuerisinnaanngilluinnarpa. Siullermik akiliinngisaannartut uagut akilersuuppagut aappaattullu inisseeqqittarfimmiinnerminni akiliinngisaannarput. Aamma inisseeqqittarfimmi najugaqarnerminni ineqartut allat ajoqusersortarpaat. Tamanna nuannarinngilara.

Emma Simonsen, Ilulissat Jeg har ikke de store problemer med min lejlighed. Jeg sørger selv for at vedligeholde den indvendigt, da det er mig der bruger lejligheden. Det går også hurtigere i stedet for at bare at vente på, at ejendomsfunktionæren får tid. Generelt vil jeg sige, at INI skal til at bruge mere tid på lejerne, i stedet for at bruge så meget tid på hærværk og affald. Vi er dem der betaler husleje så brug tiden på os, og brug så resten på affald. Der skal dialog til at holde hærværk nede. Vi har ikke problemer med hærværk i de hvide blokke i Ilulissat. Vi har mange aktiviteter der begrænser hærværk, hvis vi ikke skal nævne smadrede ølflasker og det er i hvert fald de voksne der gør det. Med hensyn til de udsatte er jeg helt imod at de bliver genhuset. For det første er det jo os der betaler for dem der ikke betaler for noget som helst, og for det andet betaler de heller ikke i den tid de er i genhusningsboligen. De generer også andre beboere mens de bor i genhusningen. Det kan jeg ikke lide.

Uvdloriánguak’ Hansen , Nuuk Inissiamut tamakkerlugu nutarterneqarsimasumut nutseqqammerpugut oqoqalingaatsiarsimagaluarnera peqqutsigalugu. Inuup nammineq akiligassanik akiliisarnissi akisussaaffigaa, aamma ineqarnermut akiliisarnissaq, taa­maattumik isumaqarpunga ingasappallaartoq inuit akiligassatik akilinngitsoortarmatigit. Uagut aamma najugaqarfitsinni Qapiarfiusaami serlersaarisarnerit eqqagassanillu sumiginnaasarnerit assut ajornartorsiutigaagut. Najugaqarfik nuannersuutissagaanni ineqartut peqataatinneqartariaqarput, namminnermi ineqarfigaat. Meeqqanut apersortinneqanngitsunut iserfissaqartitsineq pinngitsoortinneqarsin­naan­ ngilaq. Meeqqammi majuartarfeqarfiit kissasserfittut atugarisarpaat ornitas­sa­ qartariaqarpullu serlersaasarneq atornerluisarnerlu pinngitsoortinniarlugu.

Uvdloriánguak’ Hansen, Nuuk Vi er lige flyttet til en dejlig totalrenoveret lejlighed på grund af massivt angreb af skimmelsvamp. Det er personens eget ansvar at betale alle regninger, også husleje, og derfor synes jeg, at det er for meget at folk undlader at betale deres regninger. Vi har selv store problemer med hærværk og affald i vores boligafdeling i Qapiarfiusaaq. Vejen til et bedre boligområde er at inddrage beboerne, for det er dem der bor der. Væresteder for børn under konfirmationsalderen er også nødvendige. Børn bruger opgangene som varmestuer, og de skal have et sted at være for at forebygge hærværk og misbrug.

isaavik apriili 2010

17


Najugaqartut oqartussaaqataanerat

Najugaqartut siulersuisui kattuttut

Forenede beboerbestyrelser PFL

PFL

Sinerissami najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit siulersuisui­ sa isumasioqatigiinnerat IPK’p – attartortut nuna tamakkerlugu kattuffiata – pilersinneqarneranik inerneqarpoq. Tamatuma sa­ niatigut Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Angallannermul­ lu Naalakkersuisoq, Jens B. Frederiksen, ataatsimeeqatigissal­ lugu aammalu illoqarfiit akornanni misilittakkat oqaluuserissal­ lugit aamma piffissaqarpoq.

Seminar for afdelingsbestyrelser på kysten resulterede i dannelse af IPK – landsorganisation for lejere. Derudover var der også tid til et møde med Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Jens B. Frederiksen og udveksling af erfaringer byerne imellem.

Nuna tamakkerlugu siunniutat Inissiani INI-mit aqunneqartuni najugaqartut siulersuisuisa mar­ sip qaammataagaa Sisimiuni isumasioqatigiinneq ingerlappaat. Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni, Aasianni, Ilulissani aamma Qasi­ giannguani najugaqartut siulersuisui peqataapput, attartortullu nuna tamakkerlugu kattuffiat kiisami piviusunngortinneqarluni.

Landsdækkende dagsorden I marts måned afholdt beboerbestyrelserne i de INI-administrerede boliger seminar i Sisimiut. Der deltog afdelingsbestyrelser fra Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Qasigiannguit, og nu er den længe ventede landsdækkende lejerorganisation en realitet.

Kingullermik IPK oqaluuserineqarmat, kattuffiup aningaasaler­ sornissaa attartornermut peqqus­ summi inatsisitigut

Den nyvalgte bestyrelse for landsorganisationen er:

18

Formand: Buster Berthelsen, Sisimiut. Næsteformand: Valerius Gabrielsen, Qaqortoq, hovedinitiativtager til seminaret. Kasserer: Najannguaq Lundblad, Qasigiannguit. Medlem: Uvdloriánguak’Hansen, Nuuk. Medlem: Jonna Trolle Qvist, Sisimiut. Suppleanter: Sara Brandt Josefsen, Nuuk. Tobias Rasmussen, Aasiaat. Marie Nielsen, Sisimiut. Bolethe Bech Bendtsen, Qaqortoq.

isaavik apriili 2010

Kattuffimmik siulersuisussatut qinigaasut tassaapput: Siulittaasoq: Buster Berthelsen, Sisimiut. Siulittaasup tullia: Valerius Gabrielsen, Qaqortoq, Isumasioqatigiinnissamik suliniuteqarnermik aallartitsisoq. Aningaaserisoq: Najannguaq Lundblad, Qasigiannguit. Siulersuisuni ilaasortaasoq: Uvdloriánguak’Hansen, Nuuk. Siulersuisuni ilaasortaasoq: Jonna Trolle Qvist, Sisimiut. Sinniisut: Sara Brandt Josefsen, Nuuk. Tobias Rasmussen, Aasiaat. Marie Nielsen, Sisimiut. Bolethe Bech Bendtsen, Qaqortoq.


Beboerdemokrati

Najugaqartut siulersuisa nalunaaquttap akunnera ataaseq Ineqarnermut Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen isumasioqatigiinneq sioqqullugu ataatsimeeqatigaat. Afdelingsbestyrelserne holdt et timelangt møde med Naalakkersuisoq for Boliger, Jens B. Frederiksen forud for seminaret.

tunnga­vis­saqannginnera peqqutigalugu, kattuffik aqullaaginnarpoq. Taa­matut inissisimaneq allannguuteqanngilaq, maannakkulli najuga­ qartut siulersuisuisa tamanna aporfigigaluarlugu uniffiginianngilaat, sorsuuteqarniarlutilli siullermik nuna tamakkerlugu kattuffiup pilersin­ neqarnissaa tamatumalu kingorna apeqqutit aningaasanut tunngasut sammissallugit. – Aallaqqaataanit aningaasatigut ikiorserneqarnissarput naatsorsuuti­ gissanngilarput, kisianni IPK’p pilersinneqarnerata tamanna allanngor­ tissinnaassagaa neriunarpoq. Ippassaq nammi­neerluta tusarpar­ put, Jensip (B. Frederiksenip, aaqq.) qanoq oqa­loqatigisarnissatsinnik kissaateqarnera, isumasioqatigiinnissamik suliuniuteqaqataasoq, Uvdlo­ riánguak ’ Hansen, oqarpoq. Isumasioqatigiinnissamut ulloq sioqqullugu najugaqartut siu­ler­suisuisa Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Angallannermullu Naalakkersu­ isoq nalunaaquttap akunneranik sivisussusilimmik ataatsimeeqatigaat. – IPK-mik oqaloqatigiittarnissaq kissaatigeqaara. Soorunami maannak­ korpiaq sumilluunniit neriorsuuteqarsinnaanngilanga, angerlaruma qini­ gaaqatikka oqaloqatigeqqaartussagakkit, Jens B. Frederiksen oqar­ poq.

Aserorterisarnermut maangaannarlu eqqaasarnermut suliniutit Ulluni marlunni isumasioqati­giin­nerup ingerlannerani, illoqarfinni tamani immikkut najugaqartut oqartussaaqataa­ne­rinik suliaqarnermi misilittak­

Sidst IPK var på dagsordenen gik organisationen i sig selv igen på grund af den manglende hjemmel for finansiering af organisationen i lejeforordningen. Situationen er ikke ændret, men nu vil afdelingsbestyrelserne ikke stoppe ved denne forhindring, men tage kampen op ved først at danne landsorganisationen og så tage de økonomiske spørgsmål sidenhen. – Vi skal ikke regne med økonomisk hjælp fra begyndelsen af, men dannelse af IPK vil forhåbentlig ændre på det. Og vi hørte selv i går, hvordan Jens (B. Frederiksen, red.) ønsker en dialog med os, siger med­ initiativtager til seminaret, Uvdloriánguak’ Hansen. Dagen inden seminaret holdt beboerbestyrelserne et timelangt møde med Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik – Jeg vil meget gerne i dialog med IPK. Jeg kan selvfølgelig ikke stå her og love noget som helst, for jeg skal først snakke med mine medvalgte, når jeg kommer hjem, sagde Jens B. Frederiksen. isaavik apriili 2010

19


Najugaqartut oqartussaaqataanerat

Isumasioqatigiinneq ineqartut sammisas­ saqartinneqarnissaanik peqataasunut isumas­ sarsisitsivoq. Seminaret gav deltagerne gode ideer til beboeraktiviteter.

kat aamma oqaluttuarineqarput. Najugaqartut sammisassaqar­ tinnerini tusaamasaanerpaajugunarput Qapiarfiusaap nammi­ nerisamik meeqqanik inuusuttunillu iser­si­maartarfiuteqarnera kiisalu Aasianni illorsuit kiluini eqqumiitsu­li­orluni qalipatanik nivinngaanerit. Najugaqartut siulersuisuisa isumasioqatigiin­ nerini suliniutaasartut suli amerlanerujussuit ingerlanneqartar­ tut paasineqarput, ilaatigut tassaasut inersimasunik assassortit­ sisarnerit, meeqqanik inersimasunillu unammisitsisarne­rit aam­ malu meeqqanut inuusuttunullu isersimaartarfiit amerlane­ru­sut, aseror­te­risarnernik atornerluinernillu pinngitsoortitsisartut. – Naamaartarneq ullutsinni ajornartorsiutaavoq ilungersunartoq. Taavalu najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni meeqqanut inuu­ suttunullu isersimaartarfiit ajornartosiutaasumut tamassumun­ nga iluaqutaallutik, Ilulissanit Emma Simonsen oqaluttuarpoq, naju­ga­qarfittut immikkoortortaqarfinni allanilu kajumissutsini tunngavigalugu meeqqat inuusuttullu akornanni suliaqartarner­ mik nammineerluni misilittagaqartuusoq. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni aserorterisarnerit ani­ ngaa­sarpaalunnik akeqartarput, taakkuinnaanngillalli. Aamma illo­qar­fin­ni tamani, isumasioqatigiinnermi peqataasut nunagi­ saan­ni, maa­ngaannaq eqqaasarnernik ajornartorsiutit siammar­ simasuupput. – Naak illorsuit silataanni containereqaraluartoq eqqaavissanik, inup­passuaqarpoq igitassaminnik majuartarfeqarfinnut eqqaasar­ tunik. Ullorpassuillu ingerlasarput peerneqassanatik, peqataasut ilaat Sara Brandt Josefsen oqarpoq.

Arlallit ilisarinnillutik ileqimisaarput. – Tamanna ilumoorpoq. Igitassalliuna peernissaat najugaqartut namminneerlutik piviusumik akisussaaffigisaat. Taamaattumik igi­tassat allanit peerneqarnissaat unilluta utaqqiinnarsinnaangi­ larput, alla oqallinermik naggasiivoq. 20

isaavik apriili 2010

Aktiviteter hærværk og affald I løbet af de to dage seminaret varede, blev der også tid til at udveksle erfaringer om arbejdet med beboerdemokrati i de enkelte byer. Til de mest kendte beboeraktiviteter hører nok Qapiarfiusaaq med eget værested for børn og unge samt ophængning af gavlmalerier i Aasiaat. Seminaret for afdelingsbestyrelser løftede sløret for mange flere, heriblandt håndarbejde for voksne, konkurrencer for børn og voksne og flere væresteder for både børn og unge som forhindrer hærværk og misbrug. – Snifning er et stort problem nu til dags. Og væresteder for børn og unge i boligafdelingerne afhjælper problemet, fortæller Emma Simonsen fra Ilulissat, som selv har stor erfaring med frivilligt arbejde blandt børn og unge både i boligafdelingerne og andre steder. Hærværk koster en hel del penge i boligafdelingerne, men ikke alene. Også affaldsproblematikken er udbredt i alle de byer, som seminardeltagerne kommer fra. – Der er så mange der smider affald i opgangene, selvom der findes containere lige udenfor bygningerne. Og der går flere dage uden at det bliver fjernet, siger en af deltagerne Sara Brandt Josefsen.

Og flere nikker genkendende. – Dette er rigtigt. Men det er i virkeligheden beboernes eget ansvar at fjerne affald. Så vi kan ikke stå og vente på at affaldet bliver fjernet af andre, slutter en anden diskussionen.


Book Of Records 37-nik ukiulik Eqo Uvdloriaq Kalaallit Nunaanni attartortittakkani avannarlerpaami kisimiilluni najugaqarpoq. 37-åring Eqo Uvdloriaq bor alene i Grønlands nordligste udlejningsbolig.

Kalaallit Nunaata qaavani Book of Records: Avannarlerpaaq CSF

Nunarsuatsinni nunaqarfinni avannarlerpaaq tassaa­ voq Siorapaluk, nunarsuatsinnilu nunaqarfiit avannarler­ saanni tassani illut attartortittakkat avannarlersaanni Eqo Uvdloriak ’ najugaqartuuvoq. Illoqarfik qaninnerpaaq tas­ saavoq Qaanaaq, kujammut 200 km missaannik ungasitsi­ gisumiittoq. Eqo Qaanaami naparsimmavimmi inunngor­ poq, inuuninili tamaat Siorapalummi najugaqartuulluni. Siorapalummi inissarsiortunik utaqqisoqanngilaq, taa­ maammat Eqo angajoqqaani qimallugit nutsernialerami, ingerlaannaq inissaminik neqeroorfigineqarpoq: Illu 40 m²-inik initutigisoq marlunnik ineerartalik. Inigisani pillu­ gu marlunnik kissaateqarpoq. Siullermik kiannerunissaa, aappassaanillu kissarsuutimi gas-imut ikkuffilernissaa. Maannakkut inimi kissarsuut atorlugu nilammik aassiisar­ poq igasarlunilu. Igaffimmi kissarsuut gas-itortoq ator­sin­ nanngilaq.

På toppen af Grønland Book of Records: Højst mod nord CSF

Den nordligste bygd i verden er Siorapaluk, og i det nordligste udlejningshus i verdens nordligste bygd bor Eqo Uvdloriak’. Nærmeste by er Qaanaaq, som ligger cirka 200 km mod syd. Eqo er født på sygehuset i Qaa­ naaq, men har boet i Siorapaluk hele sit liv. Der er ingen venteliste på bolig i Siorapaluk, så da Eqo ville flytte hjemmefra, fik han tilbudt en bolig stort set med det samme: Et hus på 40 m² fordelt på to værelser. Han har to store ønsker til sin bolig. For det første at den er varmere, og for det andet at der kommer tilslutning af gas til komfuret. Lige nu smelter han is og laver mad på skibsovnen i stuen. Gaskomfuret i køkkenet kan ikke benyttes.

– Illup qalipannissaa aamma kissaatigaara. December 2000-imi iserterama Siorapalummi qalipaatit pissarsias­ saanngillat, taarsiullugu qilaat, iikkat natillu eqqiarlu­ arneqarput, Eqo oqarpoq. Illup silataa aamma qalipattari­ aqartuuvoq. Illup qalipaataajarnerani aamma takuneqar­ sinnaavoq, illu qanga GTO-mit tungujortumik qalipaateqar­ simasoq.

– Jeg kunne også godt tænke mig at boligen bliver malet. Da jeg flyttede ind i december 2000 var der nemlig ingen maling at få i Siorapaluk, så i stedet for blev loft, vægge og gulv grundigt rengjort, siger Eqo. Også udvendig trænger huset til maling. Afskallede malerrester tyder på, at huset engang har været GTO blåt.

Eqo ulluinnarni kommunip sullissiviani taartaasutut su­ lisarpoq, Siorapalunnilu inuuneq nuannersutut nassuiar­ lugu. Eqo isumaqarpoq illuni ajunngitsoq. – Allamik inis­ saqarani ajunngilaq, ilassutigaa.

Til daglig arbejder Eqo som afløser i kommunens servicekontor, og livet i Siorapaluk beskriver han som rigtig dejligt. Eqo synes, at hans bolig er udmærket. – Når der ikke er andre boligmuligheder, tilføjer han. isaavik apriili 2010

21


Inissianik paarlaateqatigiinneq

Inissian paarlaateqatigiin Bytte bytte bolig

BEF

BEF

Inoqutivit amerlassusii allanngornikuuppat, illoqarfimmi al­ lami suliffittaarnikuuit imaluunniit avatangiisitit allanngor­ tikkusuppigit? Namminersorlutik Oqartussat imaluunniit kommunit inissiaataaanni attartortuuguit paarlaateqati­ giin­nikkut nutsersinnaavutit – paarlaateqatissaqaruit.

Har størrelsen på din husstand ændret sig, har du fået job i en anden by eller trænger du bare til nye omgivelser? Som lejer i en Selvstyre- eller kommunalt ejet bolig kan du flytte ved at bytte – hvis du altså har en at bytte med.

Allagartaliigit

Annoncér Ét oplagt sted at søge efter en at bytte bolig med er på INIs hjemmeside www.ini.gl. Her kan du med få klik selv indrykke en bytteannonce, læse om de andre lejemål i boligbytningspuljen og få kontakt med andre bytteinteresserede lejere.

INIp nittartagaa www.ini.gl paarlaateqatissarsiorfitsia­ laavoq. Tassani tuugassat ikitsuinnaat atorlugit paarlaa­ te­qatissarsiorlutit allagartaliisinnaavutit, inissiat paarlaa­ tiginiakkat allat paasiniarlugit aammalu attartortut paar­ laanniartut allat atassuteqarfigalugit. Illoqarfiup/nunaqarfiup allagartaliisarfia, illoqarfiup aviisia imaluunniit nittartakkat allat soorlu www.opslagstavlen.gl allagartaliiffigissallugit aamma piukkunnarput.

Paarlaannianut piumasaqaatit Immissinnut nassaarigussi, paarlaassinnaaneq pillugu INI qinnuteqarfigissavarsi. Taamaaliorsinnaavusi immersu­ gas­saq, INIp saaffiginnittarfiani imaluunniit nittartakkamit aallugu pissarsiassaasoq, immersorlugu. Inissiamik paarlaanniarluni susassaqatigiit attartorner­ mik isumaqatigiissutit – akiitsoqannginneq ilanngullugu – naammassisimassavaat, tamassumalu saniatigut attar­ tornermik isumaqatigiissutit atorunnaarsinneqarsimassa­ natik. Inaarutaasumillu inoqutigiit amerlassusii inissiarili­ gassap iniisa amerlassusiinut naleqquttuussallutik. 22

isaavik apriili 2010

En seddel på byens/bygdens opslagstavler, en rubrik i lokalavisen eller en efterlysning på andre brugbare hjemmesider som for eksempel www.opslagstavlen.gl er heller ikke nogen dårlig ide.

Krav til byttere Når I har fundet hinanden, skal I ansøge INI om ret til boligbytning. Det gør I ved at udfylde et skema, som fås i INIs Boligbutikker eller downloades fra hjemmesiden. Begge parter i en boligbytning skal have overholdt sine lejekontrakter – herunder ingen restancer – og derudover må lejekontrakterne ikke være opsagte. Endelig skal husstandenes størrelser passe til det antal rum der er i deres kommende nye boliger.


Boligbytning

nik nneq Nalinginnarmik nutsernertut paarlaanneq Inissiamik paarlaanneq tamatigut nalinginnaasumik nut­ sernertut ingerlanneqarsinnaavoq, taavalu illit inissia­ mik paarlaattutut attartukkani ukiuni tallimani amerla­ne­ rusuniluunniit najugaqarsimaguit, paarlaanneq nali­ngin­ naasumik nutsernertut ingerlanneqassaaq. Nalinginnaasumik nutserneq isumaqarpoq inissiap qima­ likkavit misissornissaa nalinginnaasumillu iluarsaannis­ saa, qularnaveeqqusiissutit – nalinginnaasumik iluarsaas­ sinermut atatillugu aningaasartuutit ilanngaatigalugit – akilerneqartinnagit. Attartornermik isumaqatigiissutit nu­taat tamassi atsiussavasi taavalu initaassinnut tun­ ngatillugu qularnaveeqqusiissutit nutaat akilerlugit.

Ajornannginnerusumik paarlaanneq Illit, imaluunniit paarlaa­ qatigisassat,

Paarlaannermi periarfissat piumasaqaatillu

Attartugareriikkami qaammatit amerlassusii

Nalinginnaasumik nutsernertut – attartornermik isumaqatigiissutit nutaat

0->

Attartornermik isumaqatigiissutit attartukkallu ingerlaannaq tiguneqarsinnaapput

0-35 (Ukiunik pingasunik sivikinnerusoq)

Nammineerluni iluarsaassinissaq periarfissaavoq – attartornermik isumaqatigiissutit nutaat

36-59 (Ukiut pingasut tallimallu akornanni)

Ilinniarsimasunit iluarsaatitsinissaq pisariaqarpoq – attartornermik isumaqatigiissutit nutaat

60-> (Ukiut 5 sivisunerusorluunniit)

(Periarfissaajuaannarpoq)

isaavik apriili 2010

23


Inissianik paarlaateqatigiinneq

Byt som almindelig fraflytning En boligbytning kan altid foregå som en almindelig fraflytning, og har du som boligbytter boet fem år eller mere i dit lejemål, skal boligbytningen foregå som en almindelig fraflytning. En almindelig fraflytning betyder, at de ”gamle” lejemål skal synes og normalistandsættes, inden de respektive deposita – fratrukket udgifter i forbindelse med normalistandsættelsen – kan udbetales. I underskriver nye lejekontrakter og betaler nye deposita i relation til jeres nye boliger. attartukkassinni ukiunik pingasunik sivikinnerusumik najugaqarsimagussi, attartornermik isumaqatigiissutisi inger­latiinnarsinnaavasi. Taamaaliornikkut nalinginnaa­ sumik iluarsaassinermut atatillugu aningaasartuuteqas­ sanngilasi, kisiannili aamma attartorsimasassi – akiligas­ sartai ilanngullugit – tigussallusigit. Tamanna isumaqar­ poq qulanaveeqqusiinermut akiliutisi, imermut kiassar­ nermullu akiliutit akiliutissallu nangissagassigit taavalu as­ser­suutigalugu iigaq tunguusaasoq attartorsimasullu aserorsimasinnaasai aamma nangissagisi.

24

Byt med genveje Har du, eller lejeren du bytter bolig med, boet mindre end tre år i det gamle lejemål, kan I vælge at fortsætte hinandens lejekontrakter uden videre. På den måde slipper I for udgifterne i forbindelse med normalistandsættelse, men overtager så også – og hæfter for – hinandens lejemål med alt hvad hertil hører. Det betyder, at I overtager hverandres indbetalte deposita, den eksisterende vand- og varmeafregning samt eksempelvis den lilla endevæg og eventuelle tidligere opståede skader.

Arlarsi ukiuni pingasunit tallimat tungaannut attartorsi­ masuuppat, attartornermik isumaqatigiissutit nutaat at­ siussallugit toqqarsinnaavarsi, nammineerlusili iluarsaas­ sillusi.

Har en af jer boet tre til fem år i lejemålet, kan I vælge et byt hvor I underskriver nye lejekontrakter, men selv istandsætter.

MALUGIUK! Sulisunut inissiamik attartortut paarlaassin­ naatitaajuaannanngillat.

OBS! For lejere med personaleboliger vil det ikke altid kunne lade sig gøre at bytte.

Muligheder og krav i forbindelse med byt

Antal måneder i eksisterende lejemål

Som almindelig fraflytning – ny lejekontrakt

0->

(Altid en mulighed)

Lejekontrakter og lejemål kan overtages uden videre

0-35

(Mindre end tre år)

Mulighed for selv at istandsætte – ny lejekontrakt

36-59 (Mellem tre og fem år)

Professionel istandsættelse påkrævet – ny lejekontrakt

60->

isaavik apriili 2010

(5 år eller derover)


Sisimiunut titarpaa

Boligbytning

Sisimiut – direkte PFL aamma Aviaaja Holm

PFL og Aviaaja Holm

Nuummi Sisimiunilu inissiamik utaqqisut allattorsimaffii takeqaat. Taavami illoqarfiit taakku arlaannut nuunniaraani qanoq iliortoqassava? Paarlaateqatissarsiortoqassaaq!

Ventelisten for en bolig i Nuuk og Sisimiut er lang. Så hvad gør man, hvis man har et ønske om flytte til en af byerne? Man finder en af bytte med!

Taamatorpiaq iliorpoq Ulunnguaq Fleischer. Ulunnguup anga­ joqqaavi Sisimiunut nuupput, Niviarmullu marlunnik ukiulim­ mut kisimiittuulluni anaanaasutut piaarnerpaamik malinnis­ saannik kissaatigisaa angeqaaq.

Det var lige netop det Ulunnguaq Fleischer gjorde. Ulunnguaqs forældre var flyttet til Sisimiut, og som single mor til lille Niviaq på to havde hun et stærkt ønske om at følge dem hurtigst muligt.

Facebook, Sisimiuni allagartaliisarfiit aammalu illoqarfiup aviiseeraa Sivdlek ’ atorlugit Ulunnguaq paarlaateqatissarsi­ orpoq.

Ulunnguaq efterlyste nogen at bytte med på Facebook, på opslagstavlerne i Sisimiut by og i den lokale ugeavis Sivdlek ’.

– Qaammataanngilarluunniit, qulingiluanit saaffigineqarpu­ nga. Taakku ilaat uattulli nuunnissamik kissaateqarnera ange­ qaaq. Taamaattumik taaanna arnaq toqqarpara, inissiamik paarlaateqateqartoq oqarpoq.

– Der gik ikke engang en måned, så havde jeg fået ni henvendelser. En af dem havde et lige så stærkt ønske om at flytte lige så hurtigt som Ulunnguaq. – Derfor valgte jeg hende, siger boligbytteren.

Inissiamik paarlaateqatigiittut INImut qinnuteqaateqarput, sapaatip akunneralu qaangiummat akuerineqarlutik.

Boligbytterne sendte en ansøgning til INI, og en uge efter havde de fået grønt lys.

– Taamak piaartigisumik pisoqarnera nuannaarutigeqaara. Qinnuteqaratta qaammat ataaseq qaangiutinngilaq, nam­ mineq najugaqarlunga Sisimiuneeriikatappunga, anaanaasoq nuannaarpalulluni oqarpoq.

– Jeg er rigtig glad for, at det gik så hurtig. Der er gået under en måned siden vi sendte en ansøgning og nu står jeg her i Sisimiut med egen bolig, siger den glade mor.

Inissiamik paarlaateqatigiittut arlaat inissiani ukiut arfinillit sinnerlugit najorpaa, taamaattumillu attartornermik isumaqa­ tigiissutit nutaat atsiortariaqarpaat.

En af boligbytterne havde boet mere end seks år i sin bolig, og derfor var de nødt til at indgå nye lejekontrakter. isaavik apriili 2010

25


Book Of Records

Book of Records:

Najugaqartuni kujasinnerpaat CSF

Rosa Kristiansen 1941-nisaavoq peqqissuutillunilu ilagiinni sulinini ingerlatiinnassallugu naatsorsuutigaa. Rosa Kristiansen er årgang 1941 og forventer at fortsætte sit arbejde i menigheden så længe hun er rask og rørig.

Book of Records:

Sydligste beboer CSF

26

Ungalunnguit qorsuit tunuanni ippoq illu aappalaartoq angi­sooq, tassaasorlu attartortittakkani INI-mit aqunne­ qartuni kujasinnerpaajusoq. Tassani najugaqartuupput Rosa aamma Peter Kristiansen, Rosami palasiuvoq illorlu taanna Nanortalimmi palasip illoraa.

Det store røde hus bag det lille grønne stakit huser det sydligste lejemål administreret af INI. Her bor Rosa og Peter Kristiansen, for Rosa er præst og huset er præsteboligen i Nanortalik.

60°N inissisimaffigaarput, tassalu kitaani Anchorage ka­ ngianilu Bergen, Helsinki aamma Skt. Petersborg avan­ narpaseqatigalugit. Rosa Avannaanit maanga nuunnikuu­ voq illumilu aappassaa ukeeqqammerluni. Isumaqarpoq manna Avannaanit nillernerusoq, silap pissusiata isu­gu­ tannera peqqutigalugu. Kissaatigisaata annersaraat illup nutaamik kissarsuusernissaa, illup 151 m²-inik angissuse­ qartup uuliatornera milliniassammat.

Vi er på 60°N, nogenlunde samme breddegrad som Anchorage mod vest og Bergen, Helsinki og Skt. Petersborg mod øst. Rosa er tilflytter fra Nordgrønland og har lige tilbragt sin anden vinter i huset. Hun synes her er koldere end i Nordgrønland på grund af det fugtigere klima. Hendes største ønske til boligen er da også et nyt varmeanlæg, så olieforbruget kan sænkes i det 151 m² store hus.

Ukiunik 100-liisoq – Ineeqqat ajunngillat, kisianniuna palasip illua pisoqaa­ soq, naqqilu ussissagaanatik, taamaattumik nateq niller­ poq, Rosa nassuiaavoq. Palasip illua 1910-mi sananeqar­ poq tassalu ukiunik 100-nik pisoqaassuseqarluni.

100-års fødselsdag – Værelserne er udmærkede, men præsteboligen er gammel, og gulvene er ikke isolerede, så her er fodkoldt, forklarer Rosa. Præsteboligen er opført i 1910 og altså 100 år gammel.

Kuuffilersornissaa aamma Rosap kissaatigaa: Imeq uf­ faa­tigisaq errorsinermilu atorneqartoq illup silataanut kuutsinneqartarpoq ukiukkullu serminnguuttarluni. – Ukioq kaajallallugu imilersikkaluaraanni aamma iluassa­ galuarpoq, takorluuilluni oqarpoq.

Kloakering står også på Rosas ønskeliste: Bade- og vaskevand ledes ud lige foran huset, og om vinteren fryser det grå spildevand til et hårdt og grumset isskjold. – Helårsvand kunne også være en dejlig ting at få installeret, siger hun drømmende.

isaavik apriili 2010


Unammisitsineq | Konkurrence

Meeraq qujagisaasoq aterpassuaqartarpoq Kært barn har mange navne Bendt ··· B ent

en t ·B

··

ze n

e ·· · B

rth els

ildo en ··· Bildof ··· B

lf ··

f ldor · Bi

··· Blidof ··· Blidoff

·· · B lido

· BLIDORF orf ·· t i l ·B rph ·· · Blidort ··· Blirdof ··

BEF

BEF

ISAAVIK-mi kingullermik saqqummersumi Ineqarnermut, Atta­ veqaqatigiinnermut Angallannermullu Naalakkersuisup Jens B Frederiksenip atiini B qanoq isumaqarnersoq apeqqutigaar­ put, Pisiffimmut/ Pilersuisumut 2.000 koruunit nalinginut pisi­ sin­naanermut gavekortimik unammisitsinitsinni.

I sidste nummer af ISAAVIK stillede vi spørgsmålet hvad står B’et for i Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og trafik Jens B Frederiksens mellemnavn? i en konkurrence om et gavekort på 2.000 kroner til Pisiffik/Pilersuisoq.

INIp qullersaqarfiani ISAAVIK-mik aaqqissuussisut akissutit katillugit 109 tiguaat – amerlanersaat mailikkut, ataasiakkaa­ nili aamma allakkat faxilu atorneqarlutik. Akissutini 61 eqqor­ tuupput taavalu 48 kukkusuullutik.

I alt modtog ISAAVIK-redaktionen på INIs hovedkontor 109 konkurrencebidrag - langt de fleste per mail, men enkelte også via brevkort og fax. Af besvarelserne var 61 rigtige og 48 altså forkerte.

Unammisitsinerup naammassineranit ullualuit kingorna, eqqor­ tumik akissuteqartut akornanni ajugaasoq INIp pisortaaner­ tanit Kenneth Taylor Hansenimit makinneqarpoq. Tamatuma kingorna erniinnaq Sonja Johansen 3905 Nuussuarmeersoq ISAAVIK-up aaqqissuisuisa pilluaqqusinnaalerpaat.

Få dage efter at konkurrencen var udløbet, udtrak INIs direktør Kenneth Taylor Hansen én vinder blandt de rigtige besvarelser. Straks herefter kunne ISAAVIKs redaktion overbringe et stort tillykke til Sonja Johansen fra 3905 Nuussuaq.

Jens Frederiksenip atiani B qanoq isumaqarnersoq Sonjap aamma ilisimareersimanngilaa. Anaanaminit aterisimassagaa eqqoriarsimavaa, taannalu aallaavigalugu internitsikkut ujaasi­ simalluni, aterlu nassaaralugu – taavalu makinneqarnermigut iluatsitilluni. 2.000,- koruunit nalinginut Pisiffimmi pisinissamut gavekorti juullip qaammataa aallartinngitsiartoq iluatsitinikkut tunniunneqarpoq.

Sonja vidste i øvrigt ikke i forvejen hvad B’et i Jens Frederiksens navn står for. Hun gættede på, at det måtte være hans mors navn, og med det udgangspunkt søgte hun på internettet, fandt navnet – og var så heldig at være den, der blev udtrukket. Et gavekort til indkøb for 2.000,- kroner i Pisiffik faldt belejligt få dage før julemåneden satte ind.

Unamisitsinermi peqataasunut tamanut eqqoriakkaminnik nas­ sitsinerinut aaqqissuussisut qujapput, oqartarpugummi ’mee­ raq qujagisaasoq aterpassuaqartartoq’. Jens B Frederiksenip kuisinnermut allagartaani ateq Blidorf allassimavoq.

Redaktionen takker samtlige deltagere i konkurrencen for at have sendt os deres bud, for som man jo siger ’kært barn har mange navne’. På Jens B Frederiksens dåbsattest er mellemnavnet Blidorf.

isaavik apriili 2010

27


Unammisitsineq

fik Illoqarria uk t r o q q e ullu / Pilersuisumulluunnii Pisiffimm kr. 2000,-inik gavekortimik uillutit q nalilimmik eq

by eavn t Gæ kort og vind g e til på 2.000 kr. uisoq e Pisiffik / Pil rs

Eqquiniaasitsineq: Illoqarfimmi sorlermi najugaqarfik inissisimava? Asseq illoqarfiullu atia imminnut atassusikkit akissutissartaalu ataqa­ti­ giissitsinerit qulit kisitsisit naqinnerillu atorlugit nassiutikkit (X1, Y2…) Akissut eqqortoq mailikkut uunga nassiuguk: isaavik@ini.gl

1 Uummannaq 2 Ilulissat 3 Qasigiannguit 4 Kangaatsiaq 5 Aasiaat 6 Sisimiut 7 Maniitsoq 8 Nuuk 9 Narsaq 10 Qaqortoq

Konkurrence: I hvilken by ligger boligområdet? Forbind foto og bynavn parvis og send svaret som ti kombinationer bestående af et tal og et bogstav (X1, Y2…) Send det rigtige svar på mail til isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagit: | Eller skriv til: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Akissut kingusinnerpaamik 2. juli 2010 ISAAVIUP tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik uatsinniit attavigineqassaaq.

Eqqaamallugu sumi attavigineqarsinnaallutit ilanngutissagakku. Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

A

28

isaavik apriili 2010

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 2. juli 2010. Vinderen vil få besked direkte.

B


Konkurrence C

D

E

F

G

H

I

J

isaavik apriili 2010

29


Inissianik aaqqissuussisarneq

sammisaq

| tema

Najuinnagaq angerlarsimaffigilerlugu

Fra bolig til hjem Louise Werge, rumdesigner

Louise Werge, rumdesigner

Najugaq qanoq angerlarsimaffiulersarpa? Akissutissaa inoqutivit pisariaqartitaannik aallaaveqartillugu nassaa­ rissavat. Sammisassaqarnissamik eqqissisimaarnissa­ millu periarfissaqarnerpit angerlarsimasutut misigilersis­ saavaatsit. Taamatullu misigisaqarnissanni aaqqissuussi­ guit pequtinillu toqqaaninni eqqarsaatigisinnaavat.

Hvad gør en bolig til et hjem? Svaret finder du ved at tage udgangspunkt i din husstands behov. Mulighed for både udfoldelse og afslapning får dig til at føle dig hjemme. Og den følelse kan der tages højde for, når du indretter dig og vælger møbler.

Nerinerup nalaani angerlarsimakulanerugussi, nerisarfiup eqqaa inissaqarluartissallugu naapertuuttuussaaq. Naju­ gaqartut tamarmik immikkut siniffissaqarnissaat aamma aallaaviuvoq pitsaasoq. Misiliguk pingaarnertut pisari­ aqartitat paasiniarlugit. Soorlu assersuutigalugu pitsaa­ ner­paajunngilaq, meeqqat ilinniakkerinerat issiavissuarmi qulleq sakkukinnerusoq atorlugu pissappat, aqqalu issia­ vissuarmi pississaartillugu ataatalu nipittuullugu fjern­ synertillugu.

Igalaamut aqqutissaqarneq inissaqartitsivoq isikkiveqartitsillunilu. Mulighed for at komme helt hen til vinduet giver luft og udsyn.

30

isaavik apriili 2010

Er I oftest mange hjemme omkring spisetid, giver det god mening at have meget plads omkring spisebordet. En seng til hver beboer er også et godt udgangspunkt. Forsøg at få overblik over de overordnede behov. Det er for eksempel ikke optimalt, hvis børnenes lektielæsning skal foregå ved sofabordet under hyggebelysning, mens lillebror hopper i sofaen og far ser højlydt fjernsyn lige ved siden af.

Store fif til små rum Mange af de offentlige udlejningsboliger er kendetegnet ved forholdsvis små rum, og det kan være noget af en udfordring at få indretningen til at fungere. Her er nogle fif til indretning, der kan have stor virkning i små rum. Hold ganglinjerne farbare Mennesket vælger instinktivt at bevæge sig via den korteste vej mellem to punkter. De oplagte såkaldte ganglinjer i vores boliger er ”vejene” fra den ene dør til den anden og ”vejene ”mellem døre og vinduer. Undgå at placere møbler der blokerer her, for det er rart at kunne komme til vinduerne uden først at skulle bestige møbler. Ligesom dét altid at være nødt til at tage et skridt udenom kommoden vil være et tilbagevendende irritationsmoment, foruden blå mærker når man alligevel er stødt ind i den.


Boligindretning Uani sanasup nerriviup teqeqqui kipisimavai. Suli issiavissaavoq, atorneqannginneranili nillataartitsivimmut igaffiullu sineranut aqqutissaqarluarpoq. Her har den lokale tømrer lavet et bord hvor bordpladens ene hjørne er afskåret. Man kan stadig sidde her, men når pladsen ikke er i brug, er der sikret nem adgang til køleskabet og resten af køkkenet.

Ineeqqanut siunnersuutitsialaat Pisortat inissiaataasa attartortittakkat amerlanerit ilisar­ naatigisarpaat initaasa mikisorisarneri, taavalu aaqqis­ suunniarneri unamminartuusinnaasarluni. Aajuku aaq­ qissuussinermut siunnersuutit, ineeqqanut sunniuteqar­ luarsinnaasut.

Aqqutissaqartitsigit Inuit nikinniaraangamik aqqutissaq naannerusoq ator­ niartarpaat. Inissiatsinni ”aqqutitut” taasinnaasagut tas­saasarput matut igalaallu akornini ”aqqutit”. Pequtit tas­sani aporfissatut inissinnaveersaakkit, nuannersuu­ sar­mat pequtit aqqutigeqqaarnagit igalaanut aqqutissa­ qarnissaq. Soorlu amusariaq saneqqutissagaanni sanimut allortarneq qinngarnarsinnaasoq, aammalu aporaanni til­ luusaqarnartuulluni. Inissiani mikisuni aqqutissaqartitsiniarneq periarfissa­ qarneq ajorpoq. Pequtit assigiinngitsut akornanni min­ ner­paamik 90 cm inissaasariaqarpoq aqqutiginerpaasa­ lu 100-120 cm-nik inissaqartariaqarlutik. Kisianniuna oqaannarneq piviusumut naleqqutsikkuminaattartoq, taamaattumik maleruagassaavoq: Pequtit matumit nike­ riarfissannillu sapinngisamik ungasinnerutikkit. Pequtip initunerusup matup eqqaaniittup ini ulikkaarsimasutut misiginartissavaa iserfissamullu akornutaalluni. Tamanut tunngatillugu pequtit siammarnagit katiternis­ saat inassutigineqassaaq. Taamaaliornikkut ini ”silaan­ naqarnerussaaq” naterlu inissaqarnerulluni ”silaanna­ qarfiit” minnerusunut siammarsimasunullu sanilliullugu.

Pequtit inissiamut naleqquttut Isumaliortarpugut pequtigut siullermik najukkatsinnut naleqquttut nutaamik najugarilikkatsinnut aamma na­leq­ qutissasut. Tamanna tamatigut eqqortuunngilaq. Ilaan­

I små lejligheder er det i praksis ofte umuligt at friholde alle ganglinjer. Der skal helst skal være minimum 90 cm mellem forskellige møbelgrupper og på de mest anvendte passager helst 100-120 cm. Men det kan jo være svært at få teori til at passe med virkeligheden, så tommelfingerreglen er: Forsøg at placere møblerne så langt væk fra dørene og bevægelsesretningen som muligt. Et stort møbel lige ved døråbningen vil få et rum til at opleves mere fyldt end det reelt er og spærre indgangen. Generelt anbefales det at samle møblerne i stedet for at sprede dem. På den måde opstår der større ”frirum” af luft og ubenyttet gulvplads i et rum, og det giver en oplevelse af mere plads og flere udfoldelsesmuligheder end hvis ”frirummene” er mindre og mere spredt.

Møbler der passer til lejligheden Vi har en tendens til at tage for givet, at de møbler der passede det forrige sted vi boede også matcher den nye bolig. Men det er ikke altid tilfældet. Nogle gange kan isaavik apriili 2010

31


Inissianik aaqqissuussisarneq

sammisaq

| tema

Bænkit amusariaaqqallu pequtaapput ilisiviul­ luarsinnaasut, issiaviusinnaanerisa saniatigut pinngussanut ilaatigut atorneqarsinnaallutik. ”Inissat ersinngitsut” torersaruminartuupput, taavalu pigisat aamma isigissallugit initunatik atorfissaqartillugit qanikkaluarlutik. Bænke og puffer er eksempler på møbler med opbevaringsmuligheder, man ud over at sidde på blandt andet kan bruge til børnenes legesager. ”Usynlige rum” gør det nemt at få ryddet op i en fart, og så fylder tingene hverken fysisk eller visuelt og er alligevel lige ved hånden, når de skal bruges.

nee­riarluni paarlaassineq iluaqutaasinnaavoq, ilaannilu immikkut sanaaq pitsaanerusinnaalluni.

et byt gøre underværker, andre gange kan den bedste løsning være noget speciallavet.

Pequtitit najukkavit initaanut angivallaarpata, natermi ini­ tuallaassapput aqqutissaraluillu asserlugit. Pequtit initu­ allaartut misigilersitsisinnaapput najugaq pequteqarpal­ laartoq. Immaqa periarfissaasinnaavoq soorlu issiavissu­ armik mikinerusumik paarlaassinissamik kajumissuseqar­ tumik nassaarnissaq.

Er dine møbler reelt for store til boligens rum, opsluger de det meste af gulvpladsen og breder sig ud over ganglinjerne. Fordi de også lægger beslag på mere af det fri rumareal, kan for store møbler hurtigt give en oplevelse af, at boligen er (over)fyldt. Men måske kan det lade sig gøre for eksempel at finde en, der vil bytte sin mindre sofa for en større.

Igaffimmi mikisumi nerrivik issiavittalik nalinginnaasoq inituallaassaaq. Tassani nerrivik igaffimmut naleqquttoq aqqutissaqarluartitsissaaq inissaqartitsillunilu. Bænkit issiavinnit inikinnerupput amerlanerusunullu inissaqar­ titsillutik. Inissakilliornermi aamma pequtit siornertanut arlalin­ nut atorneqarsinnaasut iluaqutissaapput. Soorlu siniffiit ataanni inissiaq atorluarneqarsinnaavoq aammalu ilisiviit qutsissumut inissinneri ilioraaffiulluarsinnaallutik.

Qaammarli Inissiani mikisuni init ataasiinnarmiit saqqarfeqakula­ suupput, silallu qaamanera tamanut qinngortarani. Taa­ maattumik tunngavissaavoq seqernup qinngorfissaqar­ tinnissaa. Igalaanut qanittumut pequtinik portusuunik ilisinaveersaarit igalaallu saavi naasulersorpallaarnagit. Sammivinnit arlalinnit inissiap qaammaqquteqarsinnaa­ nera isumaliuutigiuk. Iikkamik ilanngaaneq peersiner­luun­ 32

isaavik apriili 2010

I et lille køkken vil et almindeligt bord med stole måske være for stort. Her kan et bord lavet præcist til køkkenet give meget bedre passage og plads. Bænke fylder også væsentligt mindre end stole og kan give plads til flere. Når pladsen er lille kan man også vinde meget på at vælge møbler der løser flere opgaver på samme tid. Ligesom at udnytte pladsen under sengene og sætte hylder op højt på væggene giver meget ekstra opbevaringsplads.

Lad der blive lys Rum i små boliger har ofte kun lysindfald fra en side og det kan være svært for dagslyset at nå helt ud i alle kroge. Så meget desto mere grund til at give solens stråler de bedste adgangsforhold. Undgå at placere de høje møbler for tæt på vinduerne og at fylde vindueskarmen med for mange store planter. Overvej om boligen kan Illustrationer Louise Werge.


Boligindretning niit iluaqutaalluarsinnaavoq, iikkamili putut mikerusul­ luunniit, soorlu igaffiup inillu akornanni qaamanerulersit­ sisinnaapput inillu anginerusutut misigilersillugit.

Nuannernerulersitsigit eqqumiitsulianillu qullilerlutit Qilaamit qulleq 60 wattinik sakkortunerusumilluun­ niit peerilik, soorlu torersaagaangatta tamanut qaam­ maqquteqarnissaq qulakkiissavaa. Tamatuma saniatigut inini amerlanerni sakkortunerusunik sakkukinnerusu­ nillu qulleqarnissaq atorfissaqartinneqartarpoq, tassa sammisaqarnermi qaammaqqutissaq taavalu sakkukin­ nerusunik qulleqarnissaq soorlu natermi naasumik ima­ luunniit iikkami kusassaammik qinngorfeqartumik. Qulleq sakkukinnerusoq inimi tamanut qaammaqqutaasor­ lu ataatsikkut atorneqassapput, qaamanerit akornanni taarnersaqartarnerit isigut qasutittarmatigit.

Qalipaatit init pilersittarpaat Qalipaatit aamma nuannersuutitsisarput najukkamilli anger­larsimaffinngortitseqataasarlutik. Eqqaamaannas­ savat, qalipaatit iikkanut atukkatit sakkortuneruppata

beriges med lysindfald fra flere sider. Er der mulighed for enten delvist eller helt at fjerne en væg kan det udrette underværker, men selv mindre huller i en væg, for eksempel mellem køkken og stue kan give meget mere lys og en større rumfornemmelse.

Skab stemning og sæt fokus med kunstlys En lampe i loftet med en 60 watts pære eller mere skal sikre, at alt kan komme frem i lyset, når vi for eksempel rydder op og gør rent. Derudover er der i de fleste rum brug for såvel direkte lys som hyggebelysning, altså både lamper der kan sætte spot på der, hvor aktiviteten foregår, og lamper der giver dæmpet belysning eller retter opmærksomheden mod interessante detaljer som for eksempel en plante på gulvet eller pynt på væggen. Den direkte belysning skal fungere sammen med den generelle belysning i rummet, fordi alt for store kontraster mellem områder med meget lys og områder i mørke trætter vores øjne. Kulør skaber rum Også farver kan skabe stemninger og være med til at forandre en bolig til et hjem. Husk blot, at jo kraftigere

Indretning med papir og saks

Pappiaraq qiuutillu atorlugit aaqqissuussineq Inissiat uuttortariarlugu A4-mut titartaruk. Piviusumik 20 cm-it papiaq­ qami 1 cm-iutikkit. Pappiaqqami allami pequtit initunerusut pingaarne­ rusullu qulaanit isigalugit titartakkit qiortarlugillu. Titartakkami pequtit nikerartissinnaavatit taavalu inissiap inissaqarnera paasilluarlugu. Taamaaliornikkut ilungersuuteqarani aaqqissuussinerit assigiinngitsut misilerarneqarsinnaapput ilioraatinnani.

Mål din lejligheden op og tegn den ind på A4 papir. Sæt 20 centimeter i virkelighe­ den til at være lig 1 cm på papiret. På et andet stykke papir tegner du de største og vigtigste møbler set oven fra og klipper dem ud. Du kan nu flytte møblerne rundt på tegningen, og få en god fornemmelse af boligens reelle plads. På denne måde kan man få afprøvet alverdens måder at indrette på uden de store anstrengelser og inden man begynder at flytte møblerne. isaavik apriili 2010

33


Inissianik aaqqissuussisarneq

sammisaq

| tema

taar­neruppatalu, taava nutsernernut atatillugu nalingin­ naasumik iluarsaassinermut atatillugu qalipaat qaqortoq annerusoq atortariaqassagakku. Inimi ataatsimi pequtit, atortut iikkallu assigiiaartunik qali­ paateqarneri eqqissisimanarsinnaapput, qalipaatit assi­ giin­ngitsut nuannersinnaallutik, aammali naleqqutinngik­ kunik eqqissiviilliortitsisinnaallutik. Iikkat tamakkerlugit qa­lipannissaat pisariaqanngillat sunniuteqassappata. Ini­mi soorlu issiavissuit nerriviulluunniit eqqaanni iikkap ataatsimik qalipannerata pequteqatigiit ataatsimoor­ tis­sinnaavai pequteqatiginnut allanut killiliillutik. Ini so­ qu­tiginartissallugu qalipaat annertunerusoq atortaria­ qan­ngilaq, iikkap ilaanna imaluunniit iigaq ataaseq toq­ qarneqarsinnaavoq.

En eller få gennemgående farver på møbler, inventar og vægge i samme rum skaber ro, flere forskellige farver kan skabe dynamik, men også uro hvis ikke de fungerer sammen. Det er ikke nødvendigt at farve alle vægge for at skabe stor effekt. En farve på én væg ved enten sofaeller spisebordet i stuen kan samle den enkelte møbelgruppe og afgrænse den i forhold til en anden. Der skal ikke så meget til for at skabe et mere interessant rum med farve, man kan fint nøjes med at lave et mindre felt eller blot nøjes med et vægstykke.

Aamma eqqaamallugu, qalipaatip taarnerusup ini taar­ nerutissavaa – tunngujortoq, lilla aamma qorsuk aappa­ lut­tumit, sungaartumit orangemillu taarnerusuupput. Taa­valu qalipaatinik misiliutit minnerusut iikkamut qali­ paasiunnerini allaasinnaallutik. Iigaq pitsaanerusinnaa­ voq, qalipaammik illit nuannarisannit qaamanerusumik toqqaaguit, imaluunniit qalipaat qaamasoq (aappaluttoq, orange sungaartorluunniit) inissiat qalipatsinagu taartu­ mik akugukkit.

Husk også, at jo mørkere en kulør er, des mere lys stjæler den i rummet – ren blå, lilla og grøn er mørkere end ren rød, gul og orange. Og der kan være stor forskel på hvordan en farve opleves på en lille farveprøve af karton versus på en lodret endevæg. Ofte vil væggen være bedst tjent med, at du vælger en farve der er to trin lysere end den du egentlig bedst kan lide, eller at du dæmper en lys farve (rød, orange og gul) med lidt sort inden du går i gang med malerrullerne i din bolig.

Pisariaqartitat paasinerinut assersuutit • • • • •

34

og mørkere en kulør, du putter på dine vægge des mere hvid maling skal der til for at få væggen tilbage til hvid igen i forbindelse med en normalistandsættelse ved fraflytning.

Anaanaasumut – mersorfik inissaqartillugu, pitsaasumik issiavilerlugu qaammaqquserlugulu Ataataasumut – allat eqqumanerini eqqissisimasumik siniffissaqarneq Ilinniakkerineq – inissat marluk qaammaqquteqartut, ajornanngippat igaffimmut qanittut (inersimasut) Ilioraaffissat – atuakkanut, spillinut pinngussanullu, issiavissuarmut qanittut Eqqissisimaarfik – (tv kaffilu) tallimanut inissaqartoq

isaavik apriili 2010

Eksempel på et overblik over behov • • • • •

Mor – sted med plads til symaskine, en god stol og et godt lys Far – ro til at sove mens andre er vågne Lektielæsning – to pladser med godt lys, helst i nærheden af køkkenet (de voksne) Opbevaring – bøger, spil og legesager, helst i nærheden af sofaen Afslapning – (tv og kaffe) plads til fem


Boligindretning

q o t t a r r o t t u s s i i Iluars art løsning En sm

Inissianni aaqqissuussinitsialammik siunnersuutissaqaruit ISAAVIUP atuartartuinut ingerlateqqikkusutannik, taava mailik­ kut uunga nassiuguk: isaavik@ini.gl imaluunniit uunga allagit

Har du et indretningstip du vil dele med ISAAVIKs læsere, så send en mail til isaavik@ini.gl eller skriv til:

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu sumi attavigineqarsinnaallutit ilanngutissagakku.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger

Siunnersuutit atuagassiami ilanngunneqarsimasut sukkulaatinik akissarsisinneqassapput.

Tips der optages i magasinet præmieres med en æske chokolade.

Kikissanik qinnilinnilluunniit atuinani immikkut ilisi vik. | Ekstr a hyldep lads ud en br u

g af s

øm o g sk

r uer .

35


Inissianik aaqqissuussisarneq

sammisaq

| tema

Pisoqaasut

nutaanerillu Gammelt og nyt Sisimiuni soorlu nunatsinni sumiiffinni allarpassuarni na­ jugassiatut sanaartukkat pisortaanersaasa nutaanerpaa­ jusullu akornanni ukiut untritilikkaajusut affaat nikingas­ sutaavoq. Grethe Berthelsenimut, illumi 1958-imi sana­ neqartumi najugaqartumut aamma Jørgen Leanderimut, 2006-imeersumi najugaqartumut, uani pulaarpugut.

CSF

CSF

Inissiat pisoqaanersaat

Den ældste lejlighed – Der er tre entreer og den første er meget kold, så du skal komme helt ind, siger Grethe Berthelsen gæstfrit, da hun slår hoveddøren op. Lejligheden ligger i et af de allerførste etagebyggerier i Grønland. Badeværelset blev renoveret for et par år siden, og køkkenet er blevet moderniseret. Også møblerne er nye, og Grethe fortæller, at hun købte alt lige fra spisebord og stole, sofaer og seng da hun flyttede ind for syv år siden, for hun ville have møbler der passer til lejligheden.

– Isaarissat pingasuupput, silarlerlu nillertorujussuulluni, taamaattumik tiffarniarit, Grethe Berthelsen matu silarleq ammarlugulu inussiarnisaarluni oqarpoq. Inissiaq Kalaal­ lit Nunaanni quleriaanik sanaartukkat siullersaanni inissi­ simavoq. Uffarfik ukiut marlussuit matuma siorna nutar­ terneqarpoq, igaffillu nutaaliaasuulluni. Pequtit aamma nutaajupput, Grethelu oqaluttuarpoq, ukiut arfineq-mar­ luk matuma siorna iserterami nerrivimmiit issiavinnut, is­ siavissuarnut siniffimmullu suut tamaasa pisiarisimallu­git, inissiamut naleqquttunik pequteqarusulluni. Sinittarfik ineeraavoq kippareqqinnaangajattoq 15,2 m²inik initutigisoq, iigarlu ataaseq tamakkerlugu malillugu aalajangersimasunik sikaaveqarpoq. Sinittarfiup angi­ suup saniatigut inissiaq mikinerusumik aminnerusumillu ineeraqarpoq 8,0 m²-inik initutigisumik. 36

Der er et halvt århundrede imellem det ældste og nyeste almennyttige boligbyggeri i Sisimiut som så mange andre steder i landet. Vi kommer her indenfor hos Grethe Berthelsen, som bor i en bolig bygget i 1958 og Jørgen Leander, som bor i en bolig fra 2006.

isaavik apriili 2010

Soveværelset er et næsten kvadratisk rum på 15,2 m² og langs hele den ene væg er faste skabe. Dem er Grethe glad for. Ud over det store soveværelse har lejligheden et mindre og meget smallere værelse på 8,0 m². – Da min søn kom hjem fra GU-Aasiaat flyttede han


Boligindretning

Grethep qerititsivik igaffimmut nuunnikuuaa. Taamaattumik igaffik neriffigissallugu inissaqarpianngilaq, ilaqutariillu inimi nerrivimmi katersuuttarput.

Sanaartugaq sisamanik qaleriiaartuuvoq tassaallutik illorsuit kipparissut, imminnut kipungaarKummefryseren har Grethe tillugit inissisimasut. flyttet fra soveværelset til Bygningen er i fire køkkenet. Det betyder, at etager og består spisepladsen i køkkenet af to rektangulære næsten er forsvundet, så blokke, der er placfamilien samles ved spiseeret lidt forskudt i bordet i stuen. forhold til hinanden.

– Ernera GU-Aasiannit angerlarluni tikikkami sapaatip akun­ nerinnaa qaangiuttoq nutserpoq, ineeraq imminut mikival­ laarsorigamiuk, Grethe oqaluttuarpoq. Ini angisooq 23 m² missaannik initussuseqartoq ima inituti­ gaaq, ilaqutariit katerisimaaraangata Grethep inuit tyvet sinnerlugit pulaartorisinnaallugit. Tamanna iluatigeqaa, soor­lu nammineq oqartoq: – Isumaqarpunga illunik titartaasartut eqqarsaatigissa­ gaat ilaqutariit najugassarigaat. Iluameersumik igaffeqas­ saaq iluameersumillu ineqarluni, katerisimaarnissaq inis­ saqartillugu.

Inissiat nutaajunersaat Sakkortuumik timersortartoq Jørgen Leander qunguju­ laqaaq inuummarippasillunilu. Narsannguami angerlarsi­ maffimminut iseqquaatigut – najugaqarfimmi nutaajusu­

hjemmefra igen efter en uge, for han syntes at værelset var alt for lille til ham, fortæller Grethe. Den store stue er på omkring 23 m² og er så rummelig, at Grethe kan samle nogle og tyve mennesker, når der skal være sammenkomst i familien. Det sætter hun stor pris på, for som hun siger: – Jeg synes at arkitekterne skal tænke på, at det er familieboliger. Der skal være et ordentligt køkken og en ordentlig stue, så der er plads til at være sammen.

Den nyeste lejlighed Ekstremsportsmanden Jørgen Leander er lutter smil og livlig energi. Han inviterer os indenfor i sit hjem på Narsannguaq – et spritnyt kvarter med en blanding af andels- og lejebyggeri opført i udkanten af Sisimiut. En lille trappe fører op til en udendørs repos, isaavik apriili 2010

37


Inissianik aaqqissuussisarneq

sammisaq

Igalaarsuup igaffik qaamatippaa nerrivimmiilli matup silarliup saava isikkiveqarluartillugu.

| tema

Et stort vindue forsyner køkkenet med masser af dagslys og fra spisebordet har man godt udsyn over området foran hoveddøren.

mi illuutileqatigiiffiit attartortittakkallu akuleriissillugit sa­ naneqartumi, Sisimiut avatinnguini ukiuni kingullerni talli­ mani sananeqartuni inissisimasoq. Majuartarfeeqqat qaa­ vannit qui immikkoortoq inissiffiulluarsinnaasoq iserfissaa­ voq. Maannakkorpiaq Joorup sisoraatit arpaatai tassaniip­ put, aasamulli sisoraatit meeqqap qamutaanik kaamittakka­ nit inangerneqassapput, Joorup aappaatalu merlertuutissaat inun­ngoriarpat. – Pitsanerpaat ilagaat illoqarfiup immikkoortuani nipaatsumi eqqissisimasumilu najugaqarnerput, Joorut oqarpoq iseqqul­ lutalu. Isaariaq kaffisoriartorpaaluit kamippaannut oqorsaa­ taannullu inissaqarluarpoq. Torsuusakkoorluni uffarfik sinit­ tarfiillu marluk angusassaapput. Panimmi inuusuttuussup inee­raata matua Joorup ammarpaa, nuannaarsorisaminik plakatinik ulikkaartoq. Siniffik igalaap saavaniippoq, taanna kilutut iikkap qiterpasissuaniittoq.

38

der giver adgang til et isoleret udhus med god mulighed for opbevaring. Lige nu er det Jørgens langrendsski der står parkeret her, men til sommer må skiene vige pladsen for barnevognen, der skal have fast plads, når Jørgen og hans kærestes baby melder sin ankomst. – Noget af det bedste er, at vi bor i et stille og roligt område, siger Jørgen og byder indenfor. Vindfanget har nok plads til sko og overtøj til et godt besøgt kaffemik. En fordelingsgang leder ind til badeværelse og to soveværelser. Jørgen slår døren op til sin teenagedatters værelse, der nærmest er tapetseret med idolplakater. Sengen rager ud foran vinduet, som er placeret cirka midt på endevæggen.

– Ineeqqat anginerunissaat kissaatigisinnaavarput, siniffiit inissaqarpiannginnamik. Taamaattorli sikaaviit inissaqarluar­ put, Sikaaviit illumut ikkussoriikkat tikkuarlugit oqarpoq. Uf­ farfimmi killormut ilisivissaaleqipputi, aammalu ugguaralugu tassani errorsiviup ikkuffeqarnera inissaaleqititsineralu.

– Vi kunne godt tænke os, at værelserne var lidt større, for der er ikke så meget plads til sengene. Men vi har rigtig god skabsplads, siger han og peger på de indbyggede skabe. Skabs- og hyldeplads savner han til gengæld på badeværelset, og han er også ærgerlig over, at vaskemaskinen skal tilsluttes og optage plads herude.

Majuartarfiit qipisut aqqutigalugit qalianukarpugut, tassaniil­

En svingtrappe fører os op til første sal, hvor der

isaavik apriili 2010


Boligindretning

Inissiat 2006-imi sananeqarput uiguikkaarlutik quleriillu marlukkaarlugit inissiartaqarlutik nammineq isertarfillit.

Byggeriet er opført i 2006 som rækkehuse med toetages lejligheder med egen indgang.

lutik igaffik nerisarfiusoq aammalu sukisaartarfik akunnerini affaannarmik iigallit. Iigaq affaannaasoq, igaffiup inillu akor­ nanni nipiliornermut iganermilu tipiliornermut assiaqutaasoq Joorup iluaraa. Torsuusaqannginnerani kvadratmeterit ar­ laqartut sipaarneqarput, inillu qilaavata illup qaavata ilusaa malimmagu nalinginnaasuunngitsumik qaamatitsivoq ini­ tutitsillunilu. Igalaarsuit iikkami appasissut sisoraatinik arpat­ tarfimmut Ikerasassuarmullu issiavissuarni issiatilluni nuan­ nersumik isikkiveqartitsipput. Ini angivallaanngikkaluarpoq, iigaqannginnamili matulinnik pequsersorumiartuuvoq.

er halvåbent spisekøkken og opholdsstue. Jørgen er glad for den halve væg som skærmer for støj og mad­ os imellem køkken og stue. Væsentlige kvadratmeter er sparet ved at undgå gangareal, og rummet har loft til kip og er usædvanligt lyst og luftigt. Panoramavinduer placeret lavt på væggen betyder, at man kan nyde udsigten over skiløjpen og Davis Strædet, mens man sidder i sofagruppen. Stuen er såmænd ikke særlig stor, men der er ingen vægge med døre, så den er nem at møblere.

– Maanna aaqqissuulluagaavoq, inissiaq imatut kipparis­ sorsuunngimmat, taavalu pequtit assigiinngitsumik aaqqis­ suussinnaallutigit. Qitornartaarutta issiavissuaq nuunniar­ lugu oqaluuseraarput, majuartarfiit ungasillillugit meeraq pinnguarfeqarniassammat, Joorut qilanaarpalulluni oqar­ poq.

– Det er en god indretning heroppe, for lejligheden er ikke så firkantet, og vi kan stille møblerne på forskellige måder. Vi har snakket om at flytte sofaen når babyen kommer, så babyen kan få en legeplads længst væk fra trappen,” siger Jørgen med forventning i stemmen.

Inissiaq siullermik inigisaannit akisuneruvoq, kisianni pit­ saasumik najugaqarniarluni ineqarnermut akiliut akisuneru­ soq akilerusuppaa. Tassami Joorup inissiaq ima nuannariti­ gaa, attartornermit piginnittunngornermut aaqqissuussineq aqqutigalugu pisiarissallugu isumaliuutigalugu. Taamaalioruni qaliap portussusia malillugu aneersuartarfimmik sanarusup­ poq, soorlu illuutileqatigiit eqqaamiorisai taamaaliorsimasut.

Lejligheden er noget dyrere end hans tidligere lejlighed, men han betaler gerne den højere husleje for at bo godt. Faktisk er Jørgen så glad for lejligheden, at han overvejer at købe den gennem lejer-til-ejer ordningen. Hvis han gør det, vil han bygge en terrasse i første sals højde ligesom hans naboer andelshaverne har gjort. isaavik apriili 2010

39


Book Of Records

Qalipaalluni eqqumitsuliortoq sermip iikkerfiata sinaani Book of Records: Najugaqartuni isumassarsiullaqqinnerpaaq

CSF

Qalipatat, qalipaaffiit niului qalipaanermilu atortut maani ersiinnarput, qalipaatillu nutaat tikki naamaneqarsinnaap­ put. Tassami qalipaalluni eqqumiitsuliortoq Arne Reimer pulaarparput, taannalu INIp attartortigisaasa isumassar­ siullaqqinnerpaat ilaattut taaneqarsinnaavoq. Arnep qalipakkani angerlarsimaffimmini qalipattarpai, qalipassallugilli nuannarisai pinngortitamiipput: Qajar­ tortoq, umiaq anguartilik aammalu sissami puisimik pi­ lattoq. Arne saffiuutut ilinniarsimasuuvoq, sapigaqarne­ rulli ilinniarsimasaminik taamaatitsinissaanik pinngitsaa­ livaa, taamaaleriaramilu qalipaanermik eqqumiitsulior­ tunngorpoq. Ukiut ingerlanerini qalipatat qassinngorsi­ maneri oqaatigisinnaanngilaa, qularnanngilarli Arne Rei­ merip assiliai Ilulissani takornarianut niuertarfinnit ima pilerineqartigipput, nungunniariartullu qalipataanik suli amerlanernik imissuteqartarlutik.

Kunstmaler på kanten af gletsjeren Book of Records: Mest kreative beboer CSF

Malerier, staffeli og malergrej står frit fremme, og der dufter svagt af ny maling. Vi er på besøg i Ilulissat hos kunstmaler Arne Reimer, der kandiderer til at være INIs mest kreative beboer. Arne maler sine billeder hjemme i lejligheden, men hans favoritmotiver er placeret i naturen: Kajakroeren, konebåden med dens besætning og sælflænsning på land. Arne er uddannet smed, men allergi tvang ham til at stoppe i faget, og det var ved den lejlighed, at han blev kunstmaler. Hvor mange malerier det er blevet til i tidens løb, har han ikke tal på, men Ilulissats turistbutikker bestiller flere malerier, så snart der er udsolgt på hylderne.

Perfekt beliggenhed Arne bor sammen med sin kæreste Randi og deres yngste søn Nukarleq. De to ældste børn går i 3.G på GUAasiaat. Randi er lærer, og lejligheden er hendes personalebolig. Hun vil meget gerne have lejligheden som en almindelig lejlighed i stedet for som personalebolig. Den lille familie synes lejligheden har en praktisk beliggenhed tæt ved centrum, havn, indhandlingsteder, butikker og brættet. Larm fra en af naboerne giver desværre nogle ridser i idyllen, og så har Arne et enkelt ønske til forbedring af lejligheden: At vinduerne bliver bedre isoleret, for i blæsevejr bliver lejligheden rigtig kold. 40

isaavik apriili 2010

Assiliisoq/Foto: Svend Erik Pedersen


Book Of Records

Inissisimaffitsialak Arnep aappani Randi ernertillu naalungiartik Nukarleq najugaqatigai. Qitornaasa angajulliit Aasianni GU-mi 3.G ingerlappaat. Randi ilinniar­ titsisuuvoq, inissiarlu taassuma sulisutut inissiaraa. Inissiaq sulisunut inissiaatinnagu na­li­nginnaasumik inissiatut inissiarilerusuppaa. Ilaqutariiguit taakku inissiaq illoqarfiup qeqqanut, umiar­sualivimmut, tunitsivissanut, niuertarfinnut kalaalimi­neer­niarfimmullu qanittuum­ maat, inissisimalluarfeqarso­rivaat. Eqqaamiorisat nipiliortarnerisa eq­ qissisimasinnaaneq ajoraluartumik ajoqusertarpaat, taavalu inissiap pitsanerulernissaanut Arne ataasiinnarmik kissaateqarluni: Igalaat ussissarluarnerunissaat, anorlileraa­ngat inissiaq nillertittaqimmat.

Randi og Arne kan godt ændre deres personalebolig til en almin­ delig bolig. De skal skrive sig på den almindelige venteliste til en bolig og få ændret personaleboligen til at være en almindelig bo­ lig, når de får det første boligtilbud. Syvårs reglen En anden måde at ændre personaleboligen til en almindelig bo­ lig er at benytte sig af syv-års reglen: Hvis man har boet i en og samme personalebolig i mere end syv år, kan personaleboligen ændres til at være en almindelig bolig. Man må gerne have haft personaleboligen via forskellige jobs.

Sulisunut inissiap nalinginnaasumik najugas­ satut allanngortinneqarsinnaanera, Randimut Arnemullu iluatsitineruvoq. Inissarsiortut na­ linginnaasumik utaqqisut allattorsimaffian­ nut allatsissapput. Inissiamik siullermeersu­ mik neqeroorfigineqarunik sulisunut inissiaq nalinginnaasunngorlu­gu allanngortillugu. Ukiunut arfineq-marlunnut maleruagassaq Sulisunut inissiap nalinginnaasunngortinnissaa­ nut periuseq alla tassaavoq ukiunut arfineqmarlunnut maleruagassiap malinnera: Sulisunut inissiaq taannaannaq ukiut arfineq-marluk sin­ nerlugit najorsimagaanni, sulisunut inissiaq na­ linginnaasunngorlugu allanngortinneqarsinnaa­ voq. Sulisunut inissiaq suliffiit assigiinngitsut aqqutigalugit pissarsiarineqarsimasinnaavoq. isaavik apriili 2010

41


Inuussutissarsiorneq Kenneth Givertsen nammineq inissiamini Beregnerservice.gl ammarpaa

Siunnersorti nujalerisorlu:

Kenneth Giversen har åbnet Beregnerservice.gl i sin lejebolig

Najukkami suliffeqarneq CSF

Najugarisaq INI-mit aqunne­qar­­­ toq najugariinnarnagu allamut ator­ne­ qar­sinnaanera ilisimaviuk? Attartortuusutut su­ liffeqarfimmik aamma ingerlatsisinnaavutit – anger­ larsimafimmi imaluunniit attartortakkami immikkut siunertaqartillugu aaqqissukkami.

Angerlarsimafimmi siunnersorti Kenneth Giversenip angerlarsimaffimminit sulif­fe­ qarfimmik ingerlatsinissamik periarfissaq atorluar­ paa. Suliffeqarfimmini aallarteqqammersumi pisor­ taaneruleqqammersuuvoq. – Tassaana sinnattugaq piviusunngortoq, Kenneth oqarpoq, attartukkamini inuussutissarsiuteqarnis­ samut akuersissut INI-mit tigunerata kingorna er­ niin­naq, Sisimiuni najukkamini pingasunik initalimmi nalinginnaasumi aaqqissuussilluni aallartittoq: Ner­ rivimmut allaffiusumut qarasaasiamullu kvadratme­ terit marlussuit taamaallaat pisariaqartippai, Bereg­ nerservice GL-imi suliassat naammassisarnissaan­ nut. Kennethip suliffeqarfiata sanaartornermik su­ liassani atortussanik atuinerup naatsorsornissaat pilersuisunillu akinik paasiniaasarnissaq neqeroo­ rutigai. Inissiap pingaarnertut siunertaa suli tassaa­ voq najugarineqarnissaa, akuersissummilu INIp pi­ ngaar­tippaa, Kennethip tassannga suliffeqarfimmik ingerlatsinerata eqqaamiuusunut akornutaanngin­ nissaa. – Suliffeqarfiutiga tassaavoq telefoni mailillu aqquti­ galugit siunnersuisarnermik sullissisarfik, taamaat­ 42

isaavik apriili 2010

Konsulenten og frisøren: Virksomhed i bolig CSF

Vidste du, at en bolig administreret af INI kan bruges til andet og mere end at bo i? Som lejer kan man også drive virksomhed – enten hjemme fra privaten eller i et lejemål særligt indrettet til formålet.

Konsulent i privaten Kenneth Giversen benytter sig af muligheden for at drive virksomhed hjemmefra. Han har lige nedsat sig som direktør i sit nystartede firma Beregnerservice GL. – Det er lidt en drøm der går i opfyldelse, siger Kenneth, der straks efter at tilladelsen til at drive erhverv i lejemålet var modtaget fra INI, gik i gang med at indrette sig i sin almindelige trerums bolig i Sisimiut: Et par kvadratmeter til skrivebord og computer er alt, hvad han skal bruge for at klare opgaverne i Beregnerservice GL. Kenneths virksomhed tilbyder udregning af materialeforbrug og indhentning af priser fra leverandører ved byggesager. Hovedformålet med boligen er altså fortsat beboelse, og i tilladelsen lægger INI vægt på, at det ikke er til gene for naboerne, at Kenneth driver virksomhed fra den.


Nanok Consulting ApS

Erhverv

– suliffe­qar­fiu ­ ­tinni IT-mik aaq­qissuussinermi naam­massisaqarluar­sin­naa­ner­mut aqqutissaq isuman­naatsoq Nanok Consulting ApS’ip IT-mik pikkoriffiit qaffasissut neqeroorutigisinnaavai IT-millu suliassat mikisut angi­ suullu ingerlassinnaallugit.

tumik sullitat imaluunniit biilit najukkannukartussat amer­ lanavianngillat, Kenneth Giversen oqarpoq. Suliffeqarfiit angerlarsimaffimmit ingerlanneqartut na­li­ nginnaasutut assersuutaasinnaasut tassarpiaapput siun­ nersuinermik sullissisarfiit, eqqiaanermik suliffeqarfiit aammalu ulluunerani meeqqanik paarsisarfiit.

Inuussutissarsiutigalugu attartukkami nujalerisoq Aamma Nikoline Kreutzmann aallarnisaaniarluni aalaja­ ngernikuuvoq. 27-nik ukioqarluni Sisimiuni nujalerivimmik aallarniivoq. – Iluatsitisuuvunga. Tassami attartortittakkamut ator­ne­ qanngitsumut, nujalerivimmik aallarnisaaviginiakkannut qinnuteqartut arlaqartuupput, taamaattumillu makitsiso­ qarluni. Makitaasimaninnik allagarsigama nuannaaqaa­ nga, Nikoline oqarpoq. Salon Perle INI-mi oqaatsit atorneqartut malillugit im­ mikkut ittumik attartortittakkami angerlarsimaffe­qar­poq.

Ingerlatsinermik suliassanut isumaqatigiissuteqarneq tun­ngavigalugit IT-mik siunner­sorteqartitsisinnaavugut aammalu IT-installation, ISO 27001/DS:484 dokumen­ tation pillugit siunnersuisinnaalluta kiisalu IT-mik sulia­ qartunik ilinniartitseq­qissinnaalluta. Nanok Consulting ApS-imit siunnersortit ukiut 12-it inger­lanerini Kalaallit Nunaanni Dan­markimilu suliffe­­­­ qarfissuarnut anginerusunut arlaqartunut aamma­lu su­ liffeqarfinnut minnerusunut suliassat naam­­mas­si­sar­­paat aammalu IT-mik siunnersuisartumnik aalaja­nger­­simasunik sulisoqar­luni suleqatigisaqarlunilu, pi­­­aar­­tumik sivikinnerusumi sivi­sunerusumiluunniit sas­­sar­­sin­naa­sunik. – den sikre vej til effektive IT-løsninger for din virksomhed Nanok Consulting ApS tilbyder IT-kompetence på højt ni­ veau og står for udførelsen af små som store IT-projekter. Vi leverer IT-konsulenter på kontraktbasis til driftsopga­ ver og rådgivning omkring optimering af IT-installation, ISO 27001/DS:484 dokumentation samt efteruddannel­ se af IT personale. Nanok Consulting ApS’ konsulenter har igennem 12 år løst opgaver for en række større koncerner og mindre virksomheder i såvel Grønland som Danmark og har en fast stab af IT-konsulenter og samarbejdspartnere der med kort varsel kan træde til for kortere eller længere perioder. ©Nanok Consulting ApS • Søndergade 35 • DK-5450 Otterup Tlf.:+45 64 82 26 10 • www.nanok-consulting.dk 43 isaavik apriili 2010


Inuussutissarsiorneq

Nikoline Kreutzmann nujaleriffiutimini Nikoline Kreutzmann i sin frisørsalon

Kennethimut killormoorlugu Salon Perle Nikolinep nam­ minerisamik angerlarsimaffiginngilaa. Immikkut ittu­mik attartortittagaq inuussutissarsiornermut tamakkiisumik aaqqissugaavoq. Immikkut ittumik attartortittakkat sumut atorneqartarnerinut assersuutissaapput ammeriviit, eq­ qiaanermik suliffeqarfiit, kigutileriffiit, najugaqatigiiffiit, meeqqeriviit, meeqqanut angerlarsimaffiit aamma taxa­ centralit.

– Min virksomhed er en konsulentservice via telefon og mail, så der kommer ikke mange kunder eller en lind strøm af biler til mig her på adressen, siger Kenneth Giversen. Typiske eksempler på virksomhed der drives hjemmefra er netop konsulenttjenester, rengøringsfirmaer og dagpleje.

Frisør i erhvervslejemål Også Nikoline Kreutzmann har taget springet som iværksætter. Som 27-årig åbnede hun frisørsalon i Sisimiut. Aamma illit aallarnisaarusuttuuit? Inissiami attartukkanni ima­luunniit inuussutis­ sarsiortunut attartortittakkami aallarni­ saaniaruit, alloriarneq siulleq tassaassaaq Najukkami suliffeqarfimmik ingerlatsinissaq pillugu qinnuteqaat immersussallugu tunniullugulu. www.ini.gl aqqutigalugu immersugassaq pissarsia­ risinnaavat imaluunniit INIp saaffiginnittarfianut aallugu. Går du også med en iværksætter i maven? Uanset om du vil starte op hjemme i din lejebolig eller lægge billet ind på et erhvervslejemål, er første skridt at udfylde og aflevere blanket­ ten Ansøgning om at drive virksomhed i bolig. Find blanketten på www.ini.gl eller hent den i INIs boligbutik. 44

isaavik apriili 2010

– Jeg var den heldige vinder. Der var nemlig flere ansøgere til det tomme lejemål, jeg havde udset mig til frisørsalon, så der blev trukket lod. Da jeg fik brev om, at jeg havde vundet lodtrækningen, blev jeg utrolig glad, siger Nikoline. Salon Perle har hjemme i det der i INI sprog hedder et særligt lejemål. I modsætning til Kenneths tilfælde ligger Salon Perle ikke i Nikolines privatbolig. Det særlige lejemål er helt og holdent indrettet til erhverv. Andre eksempler på hvad særlige lejemål bliver udlejet til, er skindsystuer, rengøringsselskaber, tandklinikker, bofællesskaber, børneinstitutioner, børnehjem og taxacentraler.


Utaqqisut allattorsimaffianni

aliortukkat INIp utaqqisunik allattorsimaffii Kineserit Qarmarsu­ aliaannit takinerupput, inissarsiortorpassuit anersaa­ rulullutik oqartarput – pingaartumik Nuummi. Kisianni naatsorsueqqissaarneq kukkuneqalaarpoq, inissarsi­ ortut ilaat piviusumik inissaaleqisuunngimmata. Taar­ siullugu utaqqinerup sivitsoriartornerani ullormut inissiamik pisariaqartitsilernissaminnut sallinngornis­ sartik isumagaat. Aammattaaq inissarsiortoqarpoq naatsorsueqqissaarnermik kisitsinermi arlaleriarlutik ilanngunneqartartunik, pineqartoq inissianut assi­giin­ ngitsunik angissusilinnut allatsissimasuugaangat. CSF

Inissarsiortut, illoqarfiit pingaarnersaannut ullut ilaanni nuunnis­ saminnut utaqqisut allattorsimafiannik qularnaveeqqutitut atu­ isunik, ISAAVIUP atassuteqarfigai.

Danmarkimit utaqqisut allattorsimaffianniittoq Aviaq Lukassen 1994-imiilli Nuummi inissiarsiortutut utaqqisut al­ larsimaffianiilerpoq. Århusip eqqaani Brabrandimi 1997-imiilli na­ jugaqarpoq, Kalaallit Nunaannullu qanittumi nuunnissaminut pi­ lersaaruteqarani. Ukiumoortumik utaqqisut allattorsimaffiannut allatsittarnini siunissaminut aningaasaliinertut isigaa – taannalu kialuunniit qanoq issanersoq naluaa. Aviap uia Kay Martinussen ilassuteqarpoq: – Uanga toqussagaluaruma taavalu Avi Nuummut nuukkusulluni, taava taamak iliorsinnaavoq. Kommuneqarfik Sermersuup inissiaatileqatigiiffiani aamma Aviaq utaqqisuniippoq.

Venteliste

Spøgelser

på ventelisten INIs ventelister er længere end Den Kinesiske Mur, sukker mange boligsøgende – især i Nuuk. Men statistikken snyder en smule, da en del boligsøgende reelt ikke er aktivt boligsøgende. I stedet optjener de anciennitet til den dag, hvor de måske får behov for tag over hovedet. Desuden kan en enkelt boligsøgende tælle flere gange i statistikken, hvis personen er skrevet op til flere typer boligstørrelser. CSF

ISAAVIK har været i kontakt med boligsøgende, der bruger ventelisten som en slags forsikring til hvis de eventuelt en dag flytter til hovedstaden.

På venteliste fra Danmark Aviaq Lukassen har stået på venteliste til en bolig i Nuuk siden 1994. Hun har boet i Brabrand ved Århus siden 1997, og hun har ingen umiddelbare planer om at flytte til Grønland. Den årlige opnotering på venteliste ser hun som en investering i sin fremtid – og den kender ingen jo. Aviaqs mand Kay Martinussen supplerer: isaavik apriili 2010

45


Utaqqisut allattorsimaffii

Sisimiuni utaqqisuniittoq Uummannarmiu Svend Møller GU-Aasianni ilinniarner­ tuunngorami siullermeerluni Nuummut nuuppoq. Atsaa­ minut iserterpoq, taamanikkummi inissarsiortut utaqqi­ sutut allattorsimaffiannut ilanngussimanngilaq. Ukiuni arlalinni Nuummeereerluni, pisiniarfimmi ikiortitut ilin­ niarnermi nalaani ilaquttamini kollegiamilu najugaqarner­ mini, aalajangerpoq utaqqisutut allatsinniarluni – naak su­ liffini assigiinngitsut aqqutigalugit naammassereernermi kingorna sulisunut inissiaqartarluarluni. Maanna Svend ukiut arfineq-pingasut missaanni allattorsimaffimmeer­ poq. Nuuk qatsukkallarlugu Sisimiunut nuuppoq, kisianni allatsissimanini atatiinnarlugu. – Nuummut uterlunga nuussagaluaruma, inissaqarsin­ naassaanga, utaqqisutut allatsissimagama, Svend oqar­ poq naatsorsuutigalugulu nammineq arnaatinilu siunis­ sami Nuummi najugaqarusussallutik.

Kiisami inissarsineq! Marianne Jerimiassen Nuummi Børnehjemvejimi inuu­ suttut klubbianni pisortaasutut sulivoq. Marianne 20-nik ukioqartoq utaqqisutut allatsinnissaanik arnaata ikiorpaa. 46

isaavik apriili 2010

– Hvis jeg dør og Avi vil flytte tilbage til Nuuk, så kan hun gøre det. Aviaq står også på venteliste hos Sermersooq kommunes boligselskab Iserit.

På venteliste fra Sisimiut Svend Møller fra Uummannaq flyttede for første gang til Nuuk, da han var blevet student fra GU-Aasiaat. Han flyttede ind hos sin tante, for dengang stod han ikke på venteliste til en bolig. Efter flere år i Nuuk hvor han under sin uddannelse som butiksassistent boede hos familien og på kollegium, besluttede han at skrive sig op på ventelisten – også selvom han fik personalebolig gennem sine forskellige arbejdspladser efter han var blevet færdigudlært. Svend har nu stået på venteliste i cirka otte år. Han har foreløbigt fået nok af Nuuk og er flyttet til Sisimiut, men han har beholdt sin opnotering. – Hvis jeg skulle flytte tilbage til Nuuk, kan jeg nok få en bolig, fordi jeg har stået på venteliste, siger Svend som regner med, at han og kæresten nok gerne vil bo i Nuuk på et tidspunkt ude i fremtiden.


Venteliste

Jonna Stephensen

Taamanernit ukiut 12-it qaangiupput. Ukiut kingulliit inger­ lanerini Marianne najugassanik assigiinngitsunik neqe­ roorfigineqartarpoq, qujaffigiinnartakkaminik, eqqortoq utaqqiniaramiuk. Blok P-mi pingasunik initalimmik ilaa­ tigut itigartitsisimalluni, ataasiinnarmik initalik kisimiil­ luni siullermeersumik najugaqarnissani iluarinerullugu, Marianne nassuiaavoq. Kissaatigisaminik kiisami initaarpoq, ukioq mannalu 35 m²-it, tassaasut najugassaq ataatsimik initalik, iseterfi­ gaa.

Svend Møller

Så kom boligen! Marianne Jerimiassen arbejder som klubleder i ungdomsklubben Alleq på Børnehjemvej i Nuuk. Da Marianne var 20 år gammel hjalp hendes mor hende med at skrive sig op på ventelisten. Det er nu 12 år siden. Igennem de seneste par år har Marianne fået tilbudt nogle forskellige boliger, som hun har takket nej til, fordi hun ville vente på den rigtige. Marianne forklarer, at hun blandt andet har afslået en trerums bolig i Blok P, fordi hun synes, det var bedre med en etrums bolig, når man skal prøve at bo alene første gang.

– Kisimiissinnaalerpunga nammineerlungalu inuuneqa­ lerlunga, Marianne oqarpoq, angerlarsimaffik qimallu­ gu nammineerluni inigisamut iserternissami tungaanut anaanamini najugaqarnikuusoq.

Sullissisartoq oqarpoq

Allatsinnissannut 15-ileereersimassaatit. Allatsin­ Sullissisartoq Jonna Stephensen aallaqqaataaniil­ neq 100 kr.-nik akeqarpoq, tamatumalu kingorna ukiu­ li peqataavoq. 1994-imi Nanortalimmi atorfinippoq mut 100 kr.-nik akeqarluni. Saaffiginnittarfimmi immersu­ – taamani INI aallartittussaasoq. 2007-imi INIp­ gassaq immersorlugu imaluunniit www.ini.gl atorlugu im­ Nuummi immikkoortortaqarfianut nuuppoq, miussinikkut allatsissinnaavutit. Siusinnerusukkut inigisannut tassani Kommuneqarfik Sermersooq tamak­ akiit­soqannginnissat piumasaqaataavoq. kerlugu inissiat INI-mit aqunneqartut pillu­ Inissiamik neqeroorfigineqaruit, neqeroorut angissallugu naag­ git sullissisartutut suliaqartuulluni. gaas­salluguluunniit toqqarsinnaavat, itigartitsissaguillu utaqqisut allat­torsimaffianni inissisimaninnut sunniuteqassanngilaq. – Katillugit 1.993 utaqqisuni allassi­ masuupput, kisianni ineeqqat amer­ Du skal være fyldt 15 år for at blive skrevet op. Det koster 100 kr. at lassusii malillugit utaqqisut allat­ blive skrevet op og herefter 100 kr. om året. Du kan blive skrevet op ved torsimaffiat naqitanngortissin­ at udfylde en blanket i din boligbutik eller downloade den fra www.ini.gl. naa­gakku, kisitsisit eq­qun­ngil­ Det er et krav, at du ikke har gæld fra en tidligere lejlighed. lat. Ineeqqat amerlas­su­sii ar­ Når du får et boligtilbud, kan du vælge at sige ja eller nej til tilbuddet, og la­qartut qinnuti­gi­ne­qar­sin­ vælger du at afslå, får det ikke nogen betydning for din placering på ventelisten. naap­put, assersuutigalugu Når INI tre gange har tilbudt dig en bolig uden at høre fra dig, stiller vi din inissiat 1-2-3-4-5-nik inita­ ansøgning i bero. isaavik apriili 2010

47


Utaqqisut allattorsimaffii

qartut, taamaattumik ­inuk ataaseq naatsorsueq­qissaarnermi arlale­ riarluni ki­sinneqarsinnaavoq, Jonna, kisitsinermik, inissiat angissusi­ inik aamma najugaqarfittut imik­koortortaqarfiit normuinik sungiusi­ malluartoq, nassuiaavoq. Utaqqisut allattorsimaffianni maannakkut tullinnguuttut tassaapput kommunip aqutsinerata nalaani 1993-imiilli allatsissimasut. Inger­ latseqatigiiffik pilersinneqarmat utaqqisut allattorsimaffiat INIp tiguaa. Nuummi utaqqisut allattorsimaffiat illoqarfinnut allanut sa­ nilliullugu takisuusoq, Jonnap ulluinnarni eqqarsaatigisarpaa: – Inu­ it ilaat sivisoorujussuarmik inissaminnik utaqqisarput, taamaattumik ukiorpassuarni utaqqisimasunut inissiamik tunniussisinnaannginneq sullissisartuulluni erloqinarsinnaavoq, Jonna oqarpoq. Sulisunut inissianut tunngatillugu ilungersunartumik inissisimaneq ilaatigut sunniuteqartuuvoq, soorlu Jonna oqartoq: – Sulisunut inis­ sianik innersuussisarneq salliutittariaqarparput, sulisunut inissianik utaqqisut aamma amerlammata. Sulisunut inissianik utaqqisut attar­ tortarneq pillugu peqqussut malillugu, inissianik tunniussisarnermi nalinginnaasumik utaqqisunit salliutinneqassapput.

Eqqaamallugu terminimut boligstøttemik illuutippit akilernissaanut FI-korti INImit nassiunneqartoq atussagakku. FI-kort tassaavoq akileeqqusissut, INI-mit qaammatit tamaasa tigusartakkat, taannalu TELE-POST, aningaaserivik, Pilersuisoq aamma webbank aqqutigalugit terminimut akiliinermi atugassaavoq Husk at bruge det tilsendte FI-kort fra INI når du skal betale din termin for dit boligstøttehus. FI-kort er det opkrævningskort, du modtager fra INI hver måned, og det skal bruges ved betaling af termin via TELE-POST, banken, Pilersuisoq og webbank.

48

isaavik apriili 2010

Ønskelejligheden kom så endelig, og i år flyttede hun ind på de 35 m², som hendes etrums bolig udgør. – Jeg kan være alene og har fået privatliv, siger Marianne, der har boet hos sin mor indtil hun kunne flytte hjemmefra og ind i sin egen bolig.

Sagsbehandleren siger Sagsbehandler Jonna Stephensen har været med fra begyndelsen. Hun blev ansat i 1994 i Nanortalik – det var dengang INI skulle opstartes. I 2007 flyttede hun til INIs afdeling i Nuuk, hvor hun arbejder som sagsbehandler for de INI administrerede boliger i hele Sermersooq Kommunia. – Der står i alt 1.993 på ventelisten, men da jeg kun kan udskrive ventelisten for antal rum ad gangen, er tallet ikke eksakt. Man kan have søgt om flere antal rum, for eksempel 1-2-3-4-5 rums, så samme person kan godt tælle flere gange i statistikken, forklarer Jonna, der er godt trænet i at jonglere med tal, boligstørrelser og afdelingsnumre. Dem der nu står øverst på ventelisten er skrevet op tilbage i 1993 under kommunens tid. INI overtog ventelisten da selskabet blev dannet. Jonna tænker dagligt over, at ventelisten er lang i Nuuk i forhold til andre byer: – Nogle venter meget længe på at få tildelt en bolig, så det kan være frustrerende som sagsbehandler ikke at kunne tildele bolig til dem, der har stået på ventelisten i en årrække, siger Jonna. Det er blandt andet den anstrengte situation inden for personaleboliger der spiller ind, for som Jonna siger: – Vi er jo nødt til at prioritere anvisning af personaleboliger, da vi også har en lang venteliste på personaleboligventelisten. Personaleboligventelisten har ifølge lejeforordningen højere prioritet end den almindelige venteliste ved tildeling af boliger.


Venteliste

Nammineerlutit misissuigit Tjek selv op Inissarsiortutut utaqqisuunniittuuguit, www.ini.gl atorlugu utaqqisut allattorsimaffianni inissisimanerit malinnaaffigisinnaa-vat taavalu paasissutissat ilinnut tunngasut pissutsit atukkatit allanngorarneri malillugit nutartersinnaallugit. Nittartakkami ’Utaqqisuni inissi­ simaffiit’ ataaniittut immersorlugit isersinnaavutit.

Er du skrevet på venteliste til en bolig, kan du på www.ini.gl følge med i din placering og selv opdatere dine oplysninger og ønsker i takt med, at de eventuelt ændrer sig. Du logger dig ind på ’Ventelistetjek’ lige under INIs logo på hjemmesiden.

Allakkeriviup normua sumi najugaqarnernik INImi nalunaarsorneqartoq atussavat.

Du skal bruge det postnummer som din adresse er registreret under hos INI.

Kisitsisit qulit atatiinnarlugit allakkit.

Du skal skrive de 10 cifre ud i ét.

Allanngortitserisinnaavutit, soorlu najukkat, telefonnormu inoqutivillu amerlassusii.

Du kan skrive ændringer om for eksempel adresse, telefonnummer og husstandsstørrelse.

Illuutilinni sorlerni utaqqisutut allatsissimaffitit takusinnaavatit.

Du kan se hvilke selskaber du står på venteliste i.

Illuutillit arlaanni utaqqisut allassimaffiini inissisimanerit takusinnaavat. Ineeqqat amerlassusissaannik inissiallu sumiiffissaanik kissaatitit allanngortinneri nalunaarutigisinnaavat.

Du kan se hvilken placering du har på ventelisten i et givent selskab. Du kan meddele ændringer i dine ønsker om antal rum og beliggenhed.

Najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit aamma inissiap initaasa amerlassusissaannik kissaatigisatit malillugit utaqqisuni inissisimanerit ilinnut ilisimatinneqassapput.

Du får din ventelisteplacering oplyst for hver enkel afdeling og hver ønsket rumstørrelse.

isaavik apriili 2010

49


Book Of Records

Book of Records:

Book of Records:

Klogeste Najugaqartuni poqernersaasoq beboer CSF

CSF

Inooraq Brandtip siulliullugu oqaatigaa, ”najugaqartuni po­ qernersaasutut” taaneqartalernissani kissaatiginagu. Kisi­ anni ilumoortuuvoq, Inooraq Nuummi GU’p oqaluttuarisaa­ nerani agguaqatigiisillugu karakteriginnerpaat ilagimmas­suk, Sisimiuni Center for Arktisk Teknologi’mi issittumi ingeniøri­ tut ilinniarsimasuulluni kingornalu Danmarks Teknisk Uni­ versitetimi civilingeniøritut ilinniarluni. Taavalu inuussutis­ sarsiornermi Ph.d.-mut ilinniartunut aningaasaliissutit siul­ lersaannit, Namminersorlutik Oqartussanit aamma Grøn­ lands­bankenip inuussutissarsiornermut aningaasaateqarfi­ anit tunniunneqartumit, tunineqarluni.

Som det allerførste siger Inooraq Brandt, at han ikke har lyst til at få prædikatet ”klogeste beboer” hæftet på sig. Faktum er imidlertid, at Inooraq har et af de højeste gennemsnit i GU-Nuuks historie, er uddannet arktisk ingeniør på Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut og siden civilingeniør fra Danmarks Teknisk Universitet. Og så har han fået tildelt Grønlands første erhvervs Ph.d. stipendium, som er uddelt af Selvstyret og Grønlandsbankens erhvervsfond.

Inooraq Asiaq-mi atorfeqarpoq, maannakkorpiaq Asiap inis­ siaataani vakantiusuni pisatsersorneqanngitsumi pissianilu Aviaq Egede Rask najugaqartuupput. Sulisunut inissiamik, 2008-mili ukiakkulli allatsiffigisaminnik utaqqisuniipput.

Venter på personalebolig Inooraq er ansat i Asiaq, og lige nu bor han prævakant i Nuuk i en af Asiaqs vakantboliger sammen med sin forlovede Aviaq Egede Rask. De venter på en personalebolig, som de har været skrevet op til siden efteråret 2008.

– Qujanartumik Asiarmit vakantimik pisatsersorneqanngitsu­ mik tunineqarpugut, taamaalilluta nammineq pequtitsinnik pi­ gisatsinnillu avatangiiseqarpugut, tamanna iluaqaaq, Inooraq oqarpoq. Vakantimi najugaqarnerup nalaani aningaasartuutit ikinneruneri aappaarit iluaraat, Ph.D-mik suliniuteqarnermut atatillugu angalanermut aningaasartuuteqangaatsiaramik.

– Vi har heldigvis fået en umøbleret prævakant af Asiaq, så vi er omgivet af alle vores egne møbler og ting, og det er ret praktisk, siger Inooraq. De færre udgifter i vakantperioden ser parret som en fordel, fordi der er en del rejseudgifter i forbindelse med Ph.D. projektet.

Inooraq sulisunut inissiamik utaqqisuni ullut ilaanni tul­ linnguuttunngoruni, marlunnik neriuuteqarpoq: Ajunngitsunik eqqaamioqalerluni inissiartaarnissani, aammalu inissiap nu­ tarterneqarnissamik pisariaqartitsivallaannginnissaa. – Aam­ malu oqoqannginnissaa! Aviaq erngerluni oqarpallappoq.

Når Inooraq engang rykker så højt op på ventelisten, at det bliver hans tur til at få en personalebolig håber han på to ting: At han får en bolig i et område med gode naboer, og at boligen ikke trænger alt for meget til renovering. – Og uden skimmelsvamp! lyder det spontant fra Aviaq.

Sulisunut inissiamik utaqqisoq

Inooraq apererusunnarpoq, ukioq 2020-mi qanoq sumilu na­ jugaqarnissani takorloorsimaneraa. – Nuummi qularnanngitsumik najugaqassaagut. Takorloor­ para taamanikkornissamut nammineerluta najugassatsinnik pisisimassalluta. 50

isaavik apriili 2010

Det er nærliggende at spørge Inooraq, hvordan og hvor han tror de bor i år 2020? – Jeg tror, vi bor i Nuuk. Og jeg tror, at vi til den tid har købt vores egen bolig.


Thomas Ingeman-Nielsen

Book Of Records

Inooraq Brandt Sisimiormiuuvoq, tassani Minngortuunnguup Atuarfiani aamma Nalunnguarfiup Atuarfiani atuartuulluni. Ph.D-mik suliniutini 2011-mi juulimi tunniuttussaavaa. Inooraq qatanngutigiinni qulingiluaasuni arfinilissaavoq. Sunngiffini timesornermut atorneqartarpaa, qanittumilu Canadamiippoq, kalaallinut Inuit Gamesimik Arctic Winter Gamesimi peqataasunut sungiusaasutut.

28-årige Inooraq Brandt er født og opvokset i Sisimiut, hvor han gik på Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia. Han skal aflevere sit Ph.D.-projekt i juli 2011. Inooraq er nummer seks i rækken ud af en søskendeflok på ni. Fritiden står i sportens tegn, og han har lige lavet en afstikker til Arctic Winter Games i Canada som træner for det grønlandske hold i Inuit Games.

Inooraq najugaqartuni poqernersaasutut piukkunnarpa? Ilisimatusarfia tusaruk illillu nammineq nalilerlugu:

Kvalificerer Inooraq til den klogeste beboer? Hør om hans forskning og døm selv:

Ph.d.-mik suliniut taaguuteqarpoq Integrated Geoscience Study of Extend and Effects of Permafrost Change in Greenland. Inuinnarnut tamanna isumaqarpoq, nunap pissusianik uuttoriaatsit sorliit ataatsi­ mut atornerisigut nunamik qeriuaannartumik paasisat qanoq anner­ tusarneqarsinnaanerinik. Tassami nunap iluata qanoq annertutigisu­ mik sermeqarneranik ilisimasaqarneq toqqaviliinermut aammalu soorlu sanaartukkanik aqqusinernillu sanaartornermut aalajangiisartuuvoq.

Ph.d. projektet hedder Integrated Geoscience Stu­ dy of Extend and Effects of Permafrost Change in Greenland. For os almindelige mennesker betyder det, at Inooraq arbejder på at finde ud af, hvilke geo­ fysiske målemetoder der i samspil kan optimere kortlægning af permafrost. Kendskab til isindholdet i jorden er nemlig meget bestemmende for fundering og anlæg af eksempelvis bygninger og veje.

– Suliniutinni nunap pissusianik uuttuusersuutit atuakkakka tassaapput nunap iluanut radari, nipi (akisuatitsineq) atorlugu nunap iluani suus­ sutsinik immikkoortiteriaaseq, innaallagissamik kajungerisaliorluni uut­ toriaatsit assigiinngitsut atorlugit aammalu nunap innaallagissiornera­ nik uuttoriaatsit. Taakku tamarmik nunap qaavaniik uuttuinermi atorne­ qarsinnaapput, taavalu nunap iluani akuusut assigiinngitsut suunerinik eqqoriaasitsisinnaallutik, innaallagissamut akiuussinnaaneri aammalu nunap iluani nipip qanoq sukkatiginera uuttorsinnaammassuk. Uuttuuti­ nik paasinninneq ilaanneeriarluni marloqiusinnaavoq, pingaartumik nu­ nap qerijuaannartuusup sunik immikkut ittunik akoqarnera apeqqutaa­ tillugu. Paasissutisat katersakka paasiniarlugit periutsit assigiinngitsut ataqatigiisillugit atortarpakka. Naggataatigut angusakka qillerinermit ilisimasanut pioreersunut sanilliuttarpakka – tamanna periarfissaqa­ raa­ngat, Inooraq nassuiaavoq.

– De geofysiske metoder jeg benytter i projektet er georadar, refraktionsseismik, diverse elektromag­ netiske målemetoder og geoelektriske målinger. De kan alle sammen anvendes på jordens overflade og give bud på lagstrukturen af forskellige sedimenter, fordi de kan måle den elektriske modstand eller lyd­ hastigheden i jorden. Fortolkningen af målingerne kan godt være lidt tvetydig, særligt i visse typer af permafrost. For at kunne foretage en mere kvalifi­ ceret fortolkning af data anvender jeg en kombina­ tion af forskellige metoder. Til sidst tjekker jeg mine resultater op mod eksisterende viden fra boringer – når det altså er muligt, forklarer Inooraq.

51


it pisiariuk m u t r ia n r e u k k a cykelissat tam gmanden

a f s o h l e k y c n i køb d Avalanche Woman 3.0 Pink

Pris 4.599,-

Avalanche 3.0 Disc Black/Blue

pris 4.699,-

Outpost Disc Red/White

Outpost Disc Blue/Silver

pris 3.399,-

pris 3.399,-

BMX Slammer Pink

BMX Zone Red

pris 1.999,-

pris 2.499,-

BMX Compe Red

BMX El Centro Rust Antique

pris 2.799,-

pris 3.999,-

Peter & Johannes:

»Uagutsinni siunnersuutit pitsaasut akeqanngillat« »Hos os er gode råd gratis«

ittu@ittu.net . Tlf. 32 72 03 . Fax 32 72 02

Isaavik 0510  
Advertisement