Page 1

Lejrskolekatalog

Katalog Lejrskoleophold


Lejrskolekatalog 2

Danhostel Frederikshavn City LÌsøgade 18

9900 Frederikshavn

Tlf: 98421475 Mail: Frederikshavn@danhostel.dk Hjemmeside: danhostelfrederikshavn.dk


Lejrskolekatalog 3

VORT LEJRSKOLEOPLÆG: Vi råder over 28 nyrenoverede værelser – alle med eget bad/toilet og udsigt til det hyggelige og brolagte Vægtertorv. De fleste værelser har 4-5 senge, og vi har desuden 2 værelser med 6 senge. Vi tildeler antal værelser med hensyntagen til kønsfordeling piger/ drenge, og der indgår 1 stk. lederværelse (1-4 sengs værelse) ved betaling af nedenstående personpris. – Yderligere lederværelser kan tilkøbes mod et tillæg på kr. 300,-/nat. Vi kan tilbyde vores lejrskolepakke, der hvert døgn indeholder: - Overnatning - Morgenbuffet og madpakkebord inkl. frugt og juice/kildevand - Varm aftensmad – 1 god ret inkl. salat, brød og saft/isvand) (aftensmad på ankomstdagen og ingen aftensmad på afrejsedagen) I perioden 1/3 til 15/6 og fra 15/8 til 30/9 ligger prisen pr. dag/ pers. fra d.kr. 270,- til 320,I perioden 1/10 til 28/2 er prisen pr. dag/pers på d.kr. 225,Priserne er inklusive moms og gælder for lejrskolegrupper over 15 personer og ved minimum 2 overnatninger I øvrigt er følgende gældende: - Det er obligatorisk at benytte sengelinned, hvilket betyder, at det kan medbringes eller lejes af os for kr. 50,-/sæt – Af hygiejniske hensyn er soveposer ikke tilladt - Håndklæde kan man også selv medbringe eller leje af os for kr. 15,- (stort håndklæde) - Der tilkommer obligatorisk slutrengøring pr. værelse kr. 100,Der beregnes ikke for Danhostel kort for lejrskolegrupper.


Lejrskolekatalog 4

Praktiske informationer: Receptionstider: Receptionen er åben alle dage fra 08.00 til 12.00 & 16.00 til 18.00 I perioden 15/6 til 31/8 er der åbent alle dage fra 08:00 til 20:00 Udenfor disse tider, og hvis receptionen ikke er bemandet, kan vi kontaktes på vagtnummeret 51192475.

Internetadgang Vi har på Danhostel Frederikshavn gratis internetadgang på alle værelser og i alle rum. Derudover har vi to opsatte computere, der er til fri afbenyttelse. Wifi brugernavn og kode findes på værelsesgangene og såfremt der skulle være problemer eller spørgsmål, kan man blot henvende sig ved receptionen.


Lejrskolekatalog 5

Transportmuligheder: Tog & Bus Der kører både busser og tog til og fra Frederikshavn. Frederikshavn Station ligger blot 5 min. fra Danhostel og herfra kører DSB til resten af landet. Derudover er det muligt at tage lokalbusser rundt i Frederikshavn, men også x-busser der kører rundt i de Nordjyske byer. I togene er det tilladt at medbringe cykler. Trafikkort er vedlagt sidste side i dette katalog. Yderligere information kan findes på: Nordjyllands Trafikselskab https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk Tlf: 98 11 11 11 DSB https://www.dsb.dk Tlf: 70 13 14 15

Cykeludlejning Vi hjælper gerne med at formidle leje af gode cykler både i Frederikshavn og Skagen. Ønsker du selv på forhånd at se på mulighederne, kan Turistbureauerne i Frederikshavn og Skagen kontaktes på: Frederikshavn Turistbureau Tlf: 98 42 32 66 Skagen Turistbureau Tlf: 98 44 13 77


Lejrskolekatalog 6

DSB Skolerejser DSB Skolerejser arrangerer skolerejser for elever og lærere, fra en uddannelse der er omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fribefordring. Disse kan én gang i løbet af hvert skoleår få en frirejse med tog og visse færgeruter. For at opnå frirejse er der følgende krav: Frirejser skal bestilles online på DSB’s hjemmeside mindst 71 dage (10 uger) før afrejse, gerne tidligere. Bestillinger skal ske klassevis med max. 40 personer inkl. lærere. Opholdet skal vare mindst 3 og højest 13 skoledage, og have mindst 2 overnatninger Det er kun muligt at bestille én frirejse pr. skoleår. Rejserne kan kun bestilles mellem 2 togstationer (og til enkelte færgeoverfarter), og gælder altså ikke til tilslutningsbusser eller metro. Bemærk, at fribefordring ikke ydes til skolefritidsordninger, sangkor, idrætsholds deltagelse i stævner og lignende aktiviteter, der rækker ud over uddannelsernes normale rammer. Der gives ikke fribefordring i forbindelse med praktikophold. For yderligere oplysning henvises til DSB Skolerejser på nedenstående kontaktoplysninger: (Kan træffes mandag til fredag mellem kl. 10.00 – 12.00) Tlf. : 24 68 91 57 Mail: skole@dsb.dk Web: www.dsb.dk


Lejrskolekatalog 7

Cykelruter I Frederikshavn er der rig mulighed for at springe på cyklen og opleve byen og naturen i området. Både i den Nordlige og Sydlige del af byen, finder man smuk natur og kuperet terræn med skove, vandløb og ikke mindst nogle fantastiske og ganske høje udsigtspunkter, hvor man i klart vejr kan se både Skagen og Læsø. Frederikshavns historie og kultur kan ligeledes opleves i området, hvor der er flere destinationer der kan anbefales. Herunder Bangsbo fort med kanonerne der blev fragtet til- og installeret af besættelsesmagten under 2. verdenskrig. Turisthus Nord har udarbejdet to cykelruter i Frederikshavn, der får dig igennem naturen samt byens mange kulturelle og historiske begivenheder. Kortene kan findes på de næste sider i dette katalog.


Lejrskolekatalog 8


Lejrskolekatalog 9


Lejrskolekatalog 10


Lejrskolekatalog 11


Lejrskolekatalog 12

Forslag til attraktioner og aktiviteter i og omkring Frederikshavn. Vi ønsker hos Danhostel Frederikshavn City at give lejrskolerne den bedste mulige oplevelse under opholdet hos os. Derfor hjælper vi meget gerne med inspiration til sammensætning af et spændende og lærerigt ophold i Frederikshavn. Derudover har vi udarbejdet et katalog over begivenheder og attraktioner i og omkring Frederikshavn området, som kunne være spændende og lærerige for netop lejrskoler. Der er masse af spændende og lærerige destinationer i Frederikshavn-området og på følgende sider er disse listet.


Lejrskolekatalog 13

Skagen Nord for Frederikshavn ligger byen Skagen. Byen er en af Danmarks mange kulturbyer og rummer talrige attraktioner. Fra Frederikshavn Station kører tog direkte til Skagen. Turen tager blot 35 min. i tog hver vej. Af attraktioner kan det anbefales at besøge: Grenen: Grenen er spidsen af Jylland og Danmarks nordligste punkt. Her mødes de 2 have Skagerrak og Kattegat hvor man kan se naturens kræfter udfolde sig.

Skagens Museum: På Skagens Museum finder man verdens største samling af værker af skagensmalerne. Man kan her opleve et stykke af dansk historie og samtidig nyde de flotte kunstneriske mesterværker.

Råbjerg Mile: Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Milen dækker et ca. 2 km2 og op til 35 m højt område. Besøg vandreklitten og oplev den flotte danske natur.


Lejrskolekatalog 14

Anchers hus: Se det smukt bevarede hjem for et af Danmarks mest kendte par inden for kunst. Michael og Anna Ancher er en del skagensmalerne og i deres hus kan man opleve dansk kultur og historie.

Skagen Graa Fyr: Det nye internationale fugleoplevelsescenter "Skagen Grå Fyr" er åbnet i Skagen. Her kan du tage på en virtuel oplevelsesrejse og opleve de mange spændende trækfugle der hvert år besøger Skagen og Grenen området.

Ørnereservatet: Ca. 20 km fra Skagen ligger Danmarks største naturseværdighed med over 1,5 millioner besøgende, nemlig Ørnereservatet EagleWorld. Her er der mulighed, foruden af de danske ørnearter, at se og opleve ørnearter fra Amerika, Sibirien, Kina, Central Asien og Afrika


Lejrskolekatalog 15

Drachmanns Hus: Forfatter, digter, Journalist og marinemaler Holger Drachmann købte og bosatte sig i huset i 1902 med sin kone Soffi. Huset der i dag virker som et museum, rummer over 150 tegninger og malerier af Drachmann selv og derudover er møbler og inventar og personlige genstande vedligeholdt

Den Tilsandede kirke: Sct. Laurentii kirke var Skagens sognekirke fra slutningen af 1300-tallet til 1795, hvor den blev lukket. Grundet sandflugten endte det med at kun kirken stod tilbage i området. Her kan man opleve hvordan naturen har sat sit præg på den danske historie.

Krøyers Hus: P.S. Krøyer og Marie Krøyers hus som de købte og moderniserede i slutningen af 1800-tallet, virker i dag som et museum. Huset blev hyppigt brugt som et festligt sted for kunstnerkolonien på Skagen. Mange af Krøyers malerier skildrer begivenhederne fra dette hus.


Lejrskolekatalog 16

Sæby Direkte syd for Frederikshavn ligger den smukke havneby Sæby. Byens flotte badestrande og hyggeligt købstadsmiljø, gør det til en turistdestination. På havnen er der mulighed for at opleve kulturen i byen, med den flotte statue ”Fruen fra havet” og de mange fiskebaserede restauranter. Af attraktioner kan det anbefales at besøge: Sæby Kirke: Sæby kirke også kaldet Skt. Mariæ Kirke, er en gammel kirke der går tilbage til 1470. Den flotte hvide kirke er kendt for sine fine kalkmalerier fra begyndelsen af 1500 tallet, der fremstiller Maria's forældres historie. Fruen fra havet: Fruen fra Havet er belligende på Sæby havn og bliver hvert år besøgt af tusinder af gæster. Skulpturen er udført af Marit Benthe Norheim sob en dobbeltsidet galionsfigur i hvid beton. .


Lejrskolekatalog 17

Sæbygård skov: Den idylliske bøgeskov i Sæby med brusende vandløb og stejle bakker. Skovområdet strækker sig over 160 hektar og har siden 1800-tallet været et udflugtsmål for byens borgere, turister og kunstnere

Herregårdsmuseet Sæbygård: Gården som stammer fra middelalderen og som var hjemsted for Børglumbispen, Stygge Krumpen, er et fint eksempel på en dansk renæssanceherregård. Siden 1988 har hovedbygningen været Herregårdsmuseet Sæbygård, hvor folk har kunnet komme og opleve et stykke af dansk historie.

Kystmuseet Sæby: Museet ligger til i den smukke bindings-værksbygning "Konsul Ørums gård" der stammer fra 1600-tallet. Museets udstillinger giver rig mulighed for at lære egnens historie at kende og indeholder levn fra købstadens lange udvikling.


Lejrskolekatalog 18

Glashuset: Glashuset i Sæby tilbyder unikke håndlavede glassouvenirs og glaskunst, til overkommelige priser. Alt i huset er håndlavet, hvilket er med til at skabe en unikhed ved alle souvenirsne. Derudover kan man sammen med Glashuset designe en souvenir. Har man lyst til at nyde sin medbragte madpakke, kan dette gøres på bænkene foran butikken.

Sæby golfbane: Sæbys flotte anlagte Golfbane i den afvekslende natur og med et let kupereret terræn. Sammen med flere søer, snor Sæby Å sig gennem golfbanen, hvilket er med til at gøre banen interessant. Der er 18 huller og derudover er der også træningsfaciliteter til de ikke-øvede.


Lejrskolekatalog 19

Voergaard slot: Voergaard slot er et af Danmarks smukkeste renæssanceslotte med de mest uhyggelige spøgelseshistorier og den fineste private kunstsamling. Som besøgende får man et indblik i den rige historie slottet bærer med sig og den rolle slottet spillede under renæssancetiden.

Sæby Vandmølle: Den smukke vandmølle ved Sæby Å. Vandmøllen er fra 1710 og tilhørte i en lang årrække Sæbygård Slot. Vandmøllen kan frit beskues og er især i foråret og om sommeren meget smuk at iagttage.


Lejrskolekatalog 20

TEMA - KRIGSHISTORIE Knivholt Hovedgaard beliggende i Frederikshavn, rummer en lang række historiske begivenheder. Under 2. verdenskrig brugte og besatte tyskerne Frederikshavn. Besættelsesmagten opførte b.la. en hangar beliggende ved Knivholt Hovedgaard. I dag bliver denne hangar brugt af Knivholt Hovedgaard, til fremvisning, hvor man kan få et indblik i den danske historie. Derudover blev bangsboområdet også brugt under krigen, hvor Bangsbo fort i dag er beliggende, med de under krigen opførte kanoner. På henholdsvis Knivholt Hovedgaard og Bangsbo museet, er der mulighed for rundvisning og forskellige lærerige aktiviteter. Vi hjælper gerne her med formidlingen til disse og derudover kan yderligere information findes på: Knivholt Hovedgaard http://www.knivholt.dk/2-verdenskrig Kystmuseet Bangsbo Fort http://www.kystmuseet.dk/bangsbo-fort/


Lejrskolekatalog 21

TEMA: LANDBRUG På Knivholt Hovedgaard er det ikke kun krigshistorie der er i førersædet. Natur og landbrug er ligeledes noget Knivholt Hovedgaard går meget op i og her er det muligt, at opleve og lære om et af Danmarks ældste erhverv, nemlig Landbrug. Her bliver der arrangeret lærerige aktiviteter, såsom gårdsbesøg og madlavning, samt madsmagning sammen med bondekonen Charlotte Fredborg Jensen. Aktiviteterne forløber sig over 5 til 6 dage, hvor eleverne hver dag er ude og opleve og lære om landbrug og gammel dansk kultur. Danhostel Frederikshavn har sammen med Knivholt Hovedgaard indgået et samarbejde, hvor vi står for overnatningen samt forplejning. Yderligere information om en oplevelsesrig uge i naturskønne Vendsyssel kan findes på: www.knivholt.dk/landbrugslejrskole


Lejrskolekatalog 22

TEMA - KIRKER I FREDERIKSHAVN Frederikshavn har igennem tiden haft et væld af kirker. Kirkerne er blevet brugt til henholdsvis gudstjenester, men b.la. er Flade kirke også tidligere blevet brugt som et sømærke. Besøg kirkerne og oplev et stykke af Frederikshavns historie og kultur.

Flade Kirke: Den ældste kirke i Frederikshavn, Flade Kirke, går tilbage til 1200-tallet. Den flotte hvide teglstenskirke ligger i Flade Bakker, 105 m over havets overflade og har tidligere været brugt som sømærke. På den tilhørende kirkegård ligger nogle gravhøje, hvorfra der er en smuk udsigt over store dele af Vendsyssel.

Fladstrand kirke: Foruden Flade Kirke, er Fladstrand Kirke en af Frederikshavns ældste kirker. Den er opført i 1688 og var byens hoved kirke indtil færdiggørelsen af "Frederikshavn Kirke". På den nordligste del af kirkegården, blev der i 1940 oprettet gravpladser til faldne soldater. Gravene var oprettet til tyske og engelske soldater, der faldt i og omkring Danmark under krigen.


Lejrskolekatalog 23

Frederikshavn kirke: Kirken er beliggende i Frederikshavn by og blev indviet i 1892. Kalkstenskirken er opført i romansk stil og er bygget over korsplan med et centralt spir. Spiret har en højde på 56,5 meter og kirken er Danmarks 2. største kirke baseret på antal siddepladser. Med hele 1.100 siddepladser, er kirken kun overgået af Grundtvigs Kirke i København.

Såfremt et besøg hos en af kirkerne ville være noget for jer, kan disse kontaktes på:

Flade kirke: Tlf: 98 48 60 09 Fladstrand kirke: Tlf: 98 42 32 88 Frederikshavn Kirke: Tlf: 98422577


Lejrskolekatalog 24

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Palmestranden: Palmestrand med over 100 palmer beliggende i Frederikshavn. Stranden rummer desuden beachvolley- og strandfodboldbaner og derudover kan man slappe af med et spil petanque. Bliver man tørstig eller får man lyst til en kold is, kan man besøge den lille kiosk/isbod som ligeledes er beliggende ved stranden.


Lejrskolekatalog 25

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnomrüdet Natur: Mountainbike i Katsig Bakker: Tag mountainbiken med og oplev den flotte natur i Katsig Bakker. Sporet som blev indviet i 2011 er 3,4 km langt og giver rig mulighed for at opleve den flotte danske natur. Ruten er udfordrende med mange stejle op-og nedkørsler og er derfor mest beregnet til øvede mountainbike-ryttere.


Lejrskolekatalog 26

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Mountainbike i Vandværksskoven: Vandværksskoven som er opkaldt efter vandværket der forsynede Frederikshavn med drikkevand fra 1884 til 1992, giver rig mulighed for at opleve den danske natur i sit flotteste element. Skoven rummer over 100 forskellige træsorter og man kan bevæge sig igennem skoven til fods eller på cykel. Skoven er egnet til mountainbikere, men der er dog ingen afmærket rute igennem vandværksskoven.


Lejrskolekatalog 27

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Bangsbo dyrehave: I Bangsbo dyrehave kan naturen og dyrene mødes på tæt hold. Den indhegnede skov og eng udgør tilsammen 100 tønder land hvor ca. 40 fritgående dådyr og kronhjorte befinder sig. I området findes der derudover 3 kondistier. Stierne starter ved dyrehavens nordlige indgang og har 3 forskellige længder. Den gule rute er 2,4 km, rød rute 3,1 km og blå rute 4,5 km.


Lejrskolekatalog 28

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Pikkerbakken: Pikkerbakken er en del af en ca. 3 km lang kystskrænt som blev dannet under istiden. Bakken rejser sig 71 meter over havet og giver dermed en flot udsigt. På Pikkerbakken er Bangsbo fort beliggende. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man desuden se Skagen og Læsø. Fortet blev bygget under 2. verdenskrig af besættelsesmagten og besidder en lang historie.


Lejrskolekatalog 29

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Knivholt skov og teglværksskoven: Tag en tur forbi Knivholt skov og oplev et stykke af Frederikshavns historie. Skoven er en af byens ældste skove som går ca. 600 år tilbage. Mod vest ligger teglværksskoven som er det nærmeste Frederikshavn kommune kommer på en naturskov. Her er der rævegrave samt mulighed for at spotte grævlinger.


Lejrskolekatalog 30

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Vandre og løberuter i Frederikshavn: I Frederikshavn er der rig mulighed for at opleve naturen, om det måtte være til fods eller på cykel. I Bangsbo-området findes den 8 km lange Kongesti. Stien snor sig rundt i Bangsboområdet og giver rig mulighed for at opleve natur, historie samt kultur. En anden flot natursti er dronningestien som strækker sig over 5 km. Ruten går langs kanten af Bangsbo fort med en flot udsigt ud over kysten og Kattegat.


Lejrskolekatalog 31

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Natur: Vandre og løberuter i Frederikshavn: I naturområdet Åsted Ådal er der ligeledes mulighed for at opleve naturen tæt på. Det fredede naturområde ligger 10 km vest for Frederikshavn og har 3 forskellige vandreruter. Den gule rute strækker sig over 3,3km, den røde rute er 4,2 km og den blå rute er 5,3 km.


Lejrskolekatalog 32

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Kultur & Historie: Sognefogedgården: Oplev det gamle danske landbrugsliv på Sognefogedgården. Gården kan føres helt tilbage til 1700 tallet og er den sidste gård der er tilbage i den gamle landsby Vester-Flade. På gåden foretages rundvisninger og der bliver fortalt om gårdens historie. Det er tilladt at medbringe madpakke og drikkevarer hvis dette skulle lyste og derudover kan is og kaffe også købes på gården.


Lejrskolekatalog 33

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Kultur & Historie: Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling: For den kunst interesserede, kan et besøg hos Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling anbefales. Specialmuseet er et af de få europæiske og nordens eneste museum for exlibriskunst, med en samling der omfatter ca. 500.000 originale exlibris. Der er gratis adgang for børn og unge op til 16 år, børnehaver, skoleklasser, studerende samt Frederikshavn Kunstforenings medlemmer.


Lejrskolekatalog 34

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Kultur & Historie: Kystmuseet-Bangsbo Fort: Det krigsprægede kystmuseum beliggende i Frederikshavn, er den perfekt destination, hvis man vil høre om dansk historie og kultur. Bangsbo fort er beliggende på Pikkerbakken og området ligger i ca. 80 meters højde. Fortet blev under 2. verdenskrig armeret med kanoner, som er beliggende i ca. 60 meters højde. Selve udstillingsbunkerne har biograf, traditionel museumsformidling, interaktiv formidling og særlige tilbud for skoler og institutioner.


Lejrskolekatalog 35

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Aktiviteter: Frederikshavn svømmehal: Frederikshavn svømmehal giver mulighed for fysisk udfoldelse. Svømmehallen er et moderne anlæg med svømmehal, fitness faciliteter samt en relax afdeling. Alle disse faciliteter er inkluderet i billetprisen. Til den fysiske udfoldelse i vandet er der diverse legeredskaber og badedyr, som gratis udlånes. Luffer og bælter kan ligeledes lånes gratis. I svømmehallens café er det muligt at købe lækker mad og drikkevare og derudover er der en serveringsafdeling i selve hallen.


Lejrskolekatalog 36

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Aktiviteter: Frederikshavn Golf Klub: I udkanten af Frederikshavn ligger byens Golf Klub. Her er det muligt at få en god golfoplevelse under smukke naturomgivelser. Klubbens baner indeholder 18 huller og kan spilles på af nybegyndere såvel som øvede. Derudover er der træningsmuligheder for nybegynderne. Får man lyst til en bid mad eller bliver man tørstig, kan klubhusets bistro/cafe anvendes. Her serveres lækker mad samt kolde og varme drikke.


Lejrskolekatalog 37

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Attraktioner: Nordsøen Oceanarium: Nordvest for Frederikshavn ligger byen Hirtshals, med Nordeuropas største akvarium. Nordsøen Oceanairum tager dig med på et spændende eventyr under havets overflade og giver dig mulighed for at opleve havets dyr på tæt hold. Der er rig mulighed for at lære samtidig med at man får et hav af oplevelser. Madpakker og drikkelse kan medbringes og derudover er der mulighed for at købe souvenirer. Fra Frederikshavn St. der ligger 5 min. fra Danhostel, går der tog direkte til Hirtshals.


Lejrskolekatalog 38

Forskellige attraktioner og aktiviteter i Frederikshavnområdet Attraktioner: Ørnereservatet EagleWorld Ca. 20 km fra Skagen ligger Danmarks største naturseværdighed med over 1,5 millioner besøgende, nemlig Ørnereservatet EagleWorld. Her er der mulighed, foruden af de danske ørnearter, at se og opleve ørnearter fra Amerika, Sibirien, Kina, Central Asien og Afrika. Ørnene lever på et ubegrænset areal, men er tamme og kommer derfor tilbage til falkonererne. Dette giver besøgende mulighed for at se de mange forskellige ørne tæt på.


Lejrskolekatalog 39

Vi håber at kataloget har været informationsrigt samt behjælpeligt og at det kan overskueliggøre de mange muligheder, der er i Frederikshavn området.

De listede attraktioner og aktiviteter er blot, hvad vi hos Danhostel Frederikshavn, finder mest relevante ift. lejrskoler. Vi er altid klar til at besvare eventuelle spørgsmål omhandlende aktiviteter og attraktioner i området. Kontakt os blot ved receptionen eller på: Tlf: 98421475 Mail: Frederikshavn@danhostel.dk


Lejrskolekatalog 40

Lejrskole manuael danhostel fhc  

Danhostel Frederikshavn Lejrskolekatalog

Lejrskole manuael danhostel fhc  

Danhostel Frederikshavn Lejrskolekatalog

Advertisement