Issuu on Google+

DEFINITIONER GENNEM TIDERNE

I dette kapitel vil jeg give en historisk gennemgang af de forsøg, der er gjort på at definere, hvad en tegneserie egentlig er, altså hvad der indgår i begrebet “tegneserie”.

59


Definitionsskoler Da søgningen efter en definition længe har været tegneserieteoretikernes svar på søgningen efter den hellige gral, kommer jeg ikke tilnærmelsesvis til at behandle alle definitioner, der findes, og ikke engang alle dem, jeg selv har læst, men kun dem, som har haft størst gennemslagskraft. Gennemgangen er derfor tilrettelagt efter forskellige "skoler" eller retninger, som jeg har kunnet udlede af materialet. Jeg har valgt at benævne dem som henholdsvis "massemediale" og "æstetiske". Skillelinjen mellem disse to kan dog indimellem være flydende. De definitioner, jeg har valgt at kalde massemediale, udmærker sig ved, at deres udgangspunkt er opfattelsen af, at tegneserien er et massemedium, eller i hvert fald afhængig af at blive udgivet i et massemedie. De definitioner, jeg kalder æstetiske, ser mere tegneserien som en egen kunstart, uanset udgivelsesform. Det er en temmelig grov inddeling, hvorfor jeg indenfor disse inddelinger har fremlagt citater efter en tidslinje for at give et overblik over, hvem der har influeret hvem, og i forlængelse af det også opbygge en slags historik over synet på tegneseriemediet. Jeg har valgt at tage den svenske forskning op separat, eftersom det trods alt var det oprindelige formål med bogen at definere begrebet "tecknade serier" og ikke det tilsvarende udtryk på et andet sprog. De sproglige betydningsforskelle, jeg nævnte i et tidligere kapitel, gør det svært at drage direkte paralleller mellem de forskellige landes forskningsresultater. På trods af det, relaterer jeg den svenske forskning til til de forskellige internationale strømninger, da det er ganske tydeligt, at man i Sverige påvirkes af, hvad der skrives i resten af verden. Jeg har valgt at redegøre for de svenske definitioner separat og kronologisk i et historisk perspektiv for at vise, hvordan debatten har bølget frem og tilbage og for at give et billede af, hvordan opfattelsen af tegneserier har forandret sig, hvilket er vigtigt, eftersom begreber, termer og definitioner går hånd i hånd. Jeg vil løbende kommentere de definitioner, jeg fremlægger, og sætte dem ind i deres respektive historiske kontekster for at undgå, at det bare bliver en opremsning af citater. En tilsvarende analyse af de kriterier, der indgår i definitionerne, følger dog først i næste kapitel.

60 Hvad er en tegneserie?


Massemediale definitioner Hvis man ser bort fra Rodolphe Töpffer, så var det i USA, man først begyndte at rette seriøs, akademisk opmærksomhed mod seriemediet. Den eksplosionsagtige udvikling, som fandt sted for såvel udbredelse som for de fortællemæssige muligheder for billedmediet, som følge af fremkomsten af masseproducerede og massedistribuerede dagblade i USA henimod slutningen af 1800-tallet, har fået mange teoretikere til at udråbe tegneserien som en af de få unikke amerikanske kunstarter. Gennemgående for denne gruppe af serieteoretikere er, at de baserer deres definitioner på det massemedium, som formidler serien. En af de allerførste, der skrev om tegneserier, var amerikaneren Gilbert Seldes, som i sin bog The Seven Lively Arts fra 1924 indgående beskrev en række for tiden nye kunstarter. Blandt disse fandtes tegneserien, som han beskriver således: “The daily comic strip arrived in the early nineties — perhaps it was our contribution to that artistic age...”1 Seldes kan, i lyset af ovenstående, ses som en fortaler for det amerikanske/ massemediale synspunkt, selvom det er dagstriberne han omtaler som en amerikansk opfindelse, og ikke tegneseriemediet som helhed. Lidt længere henne i bogen anerkender han for eksempel tyske Wilhelm Buschs Max und Moritz fra 1800-tallet som originalen til den amerikanske serie Katzenjammer Kids. Problemet er, at Seldes ikke havde så meget andet at sammenligne med, hvorfor dagstriber for ham simpelthen var lig med tegneserier. At definere serier efter hvilke serier, der er tilgængelige på tidspunktet for definitionen, er et fænomen, som har været almindeligt forekommende, men som også er let at genkende senere. Den toneangivende amerikanske tegneserieskribent gennem længere tid blev dog ikke Seldes, men Coulton Waugh, som i sin The Comics fra 1947 gav følgende definition: “...comics usually have (1) a continuing character who becomes the reader’s friend, whom he looks forward to meeting day after day or Sunday after Sunday; (2) a sequence of pictures, which may be funny or thrilling, complete in themselves or part of a longer story; (3) speech in the drawings, usually in blocks of lettering surrounded by “balloon” lines.”2 Ved første øjekast ser der ikke umiddelbart ud til at være noget i denne definition, der indikerer, at tegneserier skal være trykt i nogen form for massemedie. På trods af det har mange, inklusive den svenske tegneserieskribent Sture Hegerfors, læst dette ind i Waughs tekst. Det er i og for sig ikke så

Definitioner gennem tiderne

61


rskilja så här i efterhand. Att Waugh blev Coulton Waughs tongivande skribenten om serier i USA blev dock Gilbert som SeldesiThe man Töpffer, så var det i USA man inflytelserika bok versioner av hans d n Coulton Waugh, sin The Om Comics frånbortser  från Rodolphe Seven Lively Arts The Comics finns akademisk uppmärksamhet. först började ägna seriemediet seriös, efinition: uteslutande – ang var långt före sin numera i nytryck. Den explosionsartade utveckling som skedde såväl vad gäller tid. kan ti sually have () a continuing character who spridning som de berättarmässiga möjligheternadefinitioner för Comic Bo e reader’s friend, whom he looks forward to bildberättandet, till följd av framväxten av COMIC y after day or Sunday after Sunday; () a massproducerade och massdistribuerade dagstidningar i pictures, which may be funny or thrilling, slutet av -talet i USA, har lett många teoretiker till Reinhold themselves or part of a longer story; () speech att utropa den tecknade serien som en av de få unika Comics – ing, usually in blocks of lettering surrounded by amerikanska konstarterna. Genomgående för denna amerikan  ines. grupp av serieteoretiker är att de grundar sina definitioner En an s finns det inget i denna definition som på det massmedium som förmedlar serien. var amer En av de allra första att skriva om serier var erier måste vara tryckta i någon form av Art in Am Trots det har många, inklusive Sture amerikanen Gilbert Seldes, som i sin bok The Seven Lively indikeras erige, läst in detta i Waughs text. Detta är i Arts från  ingående avhandlade ett antal för tiden »A Social te så konstigt eftersom den massmediala nya konstformer. Bland dessa fanns serierna som han Magazine å självklar för Waugh, med hans utblick beskriver så här: Cartoons enomsyrar hans syn på serier i så hög grad

vilket ind

Comic Art in A comic strip is, America av telling one story 70 Stephen Becker mærkeligt, eftersom det massemediale aspekt var så selvfølgeligt hos Waugh story the panels från .

71

set med hans 1947-briller, at det gennemsyrer hans syn på tegneserier i With så occasional høj grad, at han formentlig slet ikke fandt det nødvendigt at nævne i defiof a written narr nitionen. Tegneseriebladene havde for eksempel indtaget USA med storm på det tidspunkt, men de fik kun, nærmest pligtskyldigt, et enkelt kapitel i slutningen af Waughs omfangsrige bog. Det skal også nævnes her, at det var 72 Waugh, der ifølge sine egne kriterier lancerede Richard F. Outcaults serie “Yellow Kid” som verdens første tegneserie. En opfattelse, som siden har fået fodfæste rundt omkring i verden. At Waugh, formentligt med nationalistiske motiver, opstilllede sine kriterier på en sådan måde, at den første tegneserie netop blev amerikansk, er også et fænomen, der er let at få øje på nu. At Waugh blev ekstremt indflydelsesrig, kan man se på, hvor ofte versioner af hans definition dukker op i fremfor alt — men ikke udelukkende — engelsksproget tegneserieteoretisk litteratur. Lignende definitioner kan for eksempel findes i Comics — a History of Comic Books in America3 af amerikaneren Les Daniels, COMICS — anatomie eines Massemedium4 af tyskerne Reinhold Reitberger og Wolfgang Fuchs samt i The Comics — An Illustrated History of the Comic Strip Art5 af amerikaneren Jerry Robinson. En anden tidlig og indflydelsesrig forfatter på området var amerikaneren Stephen Becker, som i 1959 skrev Comic Art in America. At han tog fat på et lidt større område end Waugh indikeres af undertitlen på det omfattende værk: A Social History of the Funnies, the Political Cartoons, Magazine Humour, Sporting Cartoons and Animated Cartoons. Becker adopterer for en stor dels vedkommende Waughs synsvinkel, hvilket ses på nedenstående definition: “A comic strip is, broadly speaking, a series of boxes called “panels”, tell-

62 Hvad er en tegneserie?


ing one story at a time, in a day or a month. For purposes of that story the panels are peopled with one cast. They appear regularly. With occasional exceptions, they make use of dialogue in “balloons”, or of a written narrative.”6 Becker har dog, sammenlignet med Waugh, tydeligvis et mere nuanceret billede af, hvad det er, der udgør en serie. Det indikeres af de forbehold, som hans definition indeholder. Det forstærkes også af, at han følger sin definition op med følgende bemærkning: “None of these components was suddenly “discovered” when comics began; it was their combination that led to the new form.”7 Englænderen David Kunzle er en meget respekteret tegneserieforsker, som allerede i begyndelsen af 1970-erne begav sig rundt i Europa og dokumenterede de tidlige tegneserier. For at kunne afgrænse sine studier var han nødt til at komme frem til en definition: “1). There must be a sequence of separate images; 2). There must be a preponderance of image over text; 3). The medium in which the strip appears and for which it is originally intended must be reproductive, that is, in printed form, a mass medium; 4). The sequence must tell a story which is both moral and topical.”8 Det fremgår af Kunzles diskussion omkring definitionen, at den er stillet op for at give ham et velafgrænset område at arbejde på. For ham handler det altså om at finde et sted at begynde, hvilket for Kunzle bliver 1450, men forskellen til for eksempel Waugh er, at Kunzle rent akademisk ønsker at afgrænse sit søgeområde og ikke ser ud til at have nationalistiske bagtanker. I Danmark har der længe været en stærk bevægelse af aktivt tegneserieinteresserede, og allerede i 1976 udkom det grundlæggende værk Tegneseriernes Hvem-Hvad-Hvor!!!, i hvilket forfatterne Anders Hjorth-Jørgensen, Inge Just og Karsten Just slår fast, at: “En tegneserie er et tegnet billede med eller uden ramme, som består af mindst to billeder, der indbyrdes hænger sammen og er afhængige af hinanden, og som fortæller en fremadskridende handling. (...) Tegneserien er et massekommunikationsmiddel, hvis udvikling hænger ubrydeligt sammen med trykindustriens udvikling og dennes muligheder for masseproduktion.”9 Det er en interessant kombination af kriterier. Hvis det ikke var for tillægget var den havnet i den æstetiske skole, men tillægget gør det klart, at forfatterne betragter det massemediale aspekt som afgørende, og at indflydelsen fra den “skole” Coulton Waugh startede, på det tidspunkt også var nået til Danmark.

Definitioner gennem tiderne

63


be a sequence of separate images; ).There must be a of image over text; ).The medium in which the strip r which it is originally intended must be reproductive, ted form, a mass medium; ).The Sequence must tell a both moral and topical. dligt

mediala aspekten som som Coulton Waugh Bill Blackbeard, seriehistorikerna av d här :

En förhållandevis tidig dansk faktabok om serier.

The Comic published, ep linked anecd successive dra equivalent a

år av Kunzles diskussion kr ing ågot den är framtagen för att ge honom ett ende åde. Det rör sig alltså även för honom öljer artpunkt (vilken för Kunzle blir ), gentemot till exempel Waugh är att emiskt vill avgränsa sitt sökområde och when gra nationalistiska baktankar. newDanmark har man länge haft en and ktivt serieintresserade och redan  gande verket Tegnseriernes Hvem-Hvadcket rfattarna Anders Hjort Jørgensen, Inge Just taletslår fast att:

ntera ar han tvungen

David Kunzles avhandling om seriernas tidiga historia.

Blackb andra, inte om man läs är strippser Ett annat e en bok från beskriva se

73

Bill Blackbeards voluminiösa samling med amerikanska serier från dagspressen.

The fundamental narrative in the fo always, with text. upwards, with som

There must Bill be a Blackbeard, en af de mest respekterede tegneseriehistorikere af den n which the gamle strip skole, i 1977 (stribe)serier som følger, i The Smithsonian Endefinerede förhållandevis t be reproductive, Collection of Newspaper 74 tidig dansk faktabokComics: “The may functionally be defined as a serially published, epiuence must tell a Comic Stripom serier.

r ing m ett nom ), r att och

ft en  HvadInge

sodic, open-ended dramatic narrative or series of linked anecdotes about recurrent, identified characters, told in successive drawings regularly enclosing ballooned dialogue or its equivalent and minimized narrative text.”10 Blackbeard definerer altså i lighed med mange andre ikke seriemediet, men snarere stribeserien. Men hvis man læser videre, fremgår det tydeligt, at for Blackbeard er stribeserier lig med tegneserier, og alt andet er afvigende undtagelser. Et andet eksempel er englænderen Roger Sabin, som i en bog fra 1993 anvender termen “comic strip” for at beskrive tegneserier generelt: “The fundamental ingredient of a comic is the comic strip. This is a narrative in the form of a sequence of pictures — usually, but not always, with text. In length it can be anything from a single image upwards, with some strips containing thousands. A ‘comic’ per se is a publication in booklet, tabloid, magazine or book form that includes as a major feature the presence of one or more strips.”11 Sabin ser altså “comic strip” som tegneseriemediet — og definerer det helt enkelt som billeder i sekvens. “Comics” derimod, ser han som de fysiske tryksager, der indeholder tegneserier. Dette kan ses som en måde at forsøge at tilpasse en forældet teori til nye omstændigheder for at verificere tidligere teoretikeres konklusioner 73 — konklusioner, som er så fasttømrede i de nye teoretikeres bevidsthed, at de ikke kan se bort fra dem. Alternativt kan man

64 Hvad er en tegneserie?


venska betydelse, som seriens grundform. uter sig till denna i grunden amerikanska trend då brittiska skribenter om serier av hävd, så brukar ligga nära den amerikanska, ionen. Dock med den skillnaden att book form dar definitionen utpekar en brittisk oneatt or more Sloper« eller »Dr. Syntax«) som den krev till exempel  följande i sin ediet – och e. »Comics« historik över anglosaxiska serier:

Comics, Comix & Graphic Novels av Roger Sabin.

utanför de a se i danske avslutade do bokform som

…kausalitet,

innehållerpictures over text, the addition Kausali rivileging anpassa en text avser en d the emphasis on slapstick were all steps efterhand dessa kriteri ecoming comics. However, there was still är så fast skolorna se ng. For in order for a title to merit being äldre amerik att de inte thissom newett kind of publication, there had to som ett av d det ent: central continuing character. skall definie ill atta passa för honom tvekan ett t fortfarande har sina förkämpar, även oretiker i Christiansens Tegneserien ä Adult Comics av avhandling i till vida att de ser Roger Sabin. sine konkrete udtryk populariserad iens grundform. højere grad som en for bokfrom. n amerikanska trend /…/ …tegneserien 75 Comics, Comix & spændnings- eller ev m serier av hävd, så Graphic Novels av kanalernes (henholds merikanska, se det som et ærligt Roger Sabin. forsøg på at opdatere og udvide en teori for at tilpasse kredsløb.  llnaden att den til nye omstændigheder. Uanset hvad meningen var, er det uden tvivlkommercielle et en brittisk Christiansen utgår udslag af det faktum, at mange tegneserieteoretikere i engelsksprogede lande ) som den dagstripps- och serietid jande i sin er fastlåste i deres synsvinkler på den måde, at de ser stribeserien/dagstriben anomalier som avviker som tegneseriens grundform. a serier: begränsar sin undersök

the addition were all steps ere was still merit being there had to acter.

mpar, även

At Sabin tilslutter sig denne i bund og grund amerikanske trend, er ikke»mainstreamserier«, så unm derligt, da britiske tegneserieskribenter har for vane at tilslutte sig den sanningar, ameri- vilket leder Den massmediala » kanske, massemediale definition — dog med den forskel, at de naturligvis fenomen som genom f hævder, at definitionen udpeger en britisk serie (oftest Ally Sloper eller långtDr. utanför Amerika. Syntax) som den allerførste. Sabin skrev for eksempel i 1996 følgende i sin bland teoretiker till för store kritikerroste historik over engelsksprogede serier: “The practice of privileging pictures over text, the addition of more strips and the emphasis on slapstick were all steps on the road to becoming comics. 76 However, there was still something missing. For in order for a title to merit being called the first 75 of this new kind of publication, there had to be an extra element: a central continuing character.”12 At dette synspunkt stadigvæk har sine forkæmpere, selv udenfor de engelsksprogede lande, kan man blandt andet se i danske Hans Christian Christiansens Ph.D.-afhandling, som er udgivet i bogform med titlen Tegneseriens Æstetik. Hans definition er: “...kausalitet, diegetisk tekst og en gennemgående karakter.”13 Kausalitet er det samme som sekvens, og diegetisk tekst beskriver en tæt relation mellem billede og ord. Udover disse kriterier, som ofte forekommer i begge definitionsskoler, ser Christiansen, i lighed med mange af de ældre

Definitioner gennem tiderne

65


amerikanske teoretikere, en tilbagevendende figur som et af de vigtigste kriterier. Da han definerer sine kriterier nærmere, fremgår det tydeligt, at den slags for ham er tæt knyttet til distributionsformen. “Tegneserien er således i højere grad end filmen defineret ved sine konkrete udtryksformer, og fremstår i almindelig konsensus i højere grad som en fortælleform bundet til sin særlige distributionsform. (...) ...tegneseriens væsentligste udtryksformer, humorstriben og spændings-eller eventyrserien, er således bundet til distributionskanalernes (henholdsvis avisernes og hæftets) særlige reproduktionsteknik og kommercielle kredsløb.”14 Christiansen går altså i sin analyse og definition ud fra dagstribe- og bladserierne, og ser alle andre former for tegneserier som anomalier, afvigende fra normen. Det fremgår tydeligt, at han begrænser sin undersøgelse til de mere populære mainstream-serier, men forsøger på trods af det ikke at nå frem til almengyldige konklusioner, hvilket leder til et resultat, som kan diskuteres. Den massemediale “skole” er altså hovedsageligt et amerikansk fænomen, som gennem flere indflydelsesrige skribenter har vundet udbredelse langt udover Amerikas grænser. Denne synsvinkel er dog i dag på tilbagetog blandt teoretikere til fordel for den æstetiske skole.

66 Hvad er en tegneserie?


Æstetiske definitioner I skarp kontrast til de teoretikere, der går ud fra tegneseriemediets massemediale egenskaber, står de, som betragter det fra en æstetisk synsvinkel. Det er oprindeligt en europæisk synsvinkel, hvilket ikke er så underligt, fordi den flytter tegneseriernes ophav fra USA til netop Europa. Det samlende fællestræk for denne gruppe er, at man forsøger at definere tegneseriemediet ud fra dets kunstneriske særtræk, ikke fra dets udgivelsesform. Som altid må man begynde med Rodolphe Töpffer, som i sit Essai de physiognomie fra 1845 formentligt var den første til at betragte tegneseriemediet som en selvstændig kunstart: “The drawings without their text would have only a vague meaning; the text without the drawings, would have no meaning at all. The combination of the two makes up a kind of novel, all the more unique in that it is no more like a novel than it is like anything else.”15 Dette er ikke en definition som sådan, men man kan alligevel drage den konklusion, at Töpffer betragtede kombinationen af ord og billeder som afgørende, samt at han så billederne som den vigtigste ingrediens i denne kombination. De første aktive serieteoretikere i Frankrig kaldte sig “Club de Bandes Dessinées”, og deres formand, Francis Lacassin, definerede tegneserier som følger, ved deres første officielle møde i 1963: “...héroique, épique et lyrique, se montrer héritère de la mythologie grécolatine, des chants de trouvères, des contes de fées, des romans feuilletons et des films à épisode.”16 (heroisk, episk og lyrisk, har arvet træk fra græsk-latinsk mytologi, “trouvere-sange”, sagaer, føljetonromaner og føljetonfilm.) At denne definition adskiller sig ganske markant fra de amerikanske fra samme tid er ikke svært at se, og det var med stor sikkerhed en bevidst markering. Betoningen ligger her på, at serierne er en del af en fortælletradition og dermed af litteraturen. Lacassin skulle dog gå endnu længere, da han i 1967 fastslog, at de eneste tegneserier, som var noget værd, var: “...exprime une action dramatique. Cette définition exclut la bande dessinée comique, forme renouvelée et démultipliée de la caricature, et retient seulement l’aboutissement le plus moderne du récit en images.”17 (...udtrykker en dramatisk handling. Denne definition udelukker humoristiske tegneserier, en fornyet form for karikatur, og beholder kun de mest moderne former for billedfortællinger.) Her angiver Lacassin helt tydeligt, at definitionen er stillet op for at eksklu-

Definitioner gennem tiderne

67


fast att de enda serierna som värda något: texter om serier, som Willvar Eisners rieteoretiskabland verkannat fråninnehöll denna region. Inte minst banbrytande bok ställningstagande mot rutor ochune action dramatique. Couperies väl att inkludera…exprime Comics &Cette définition exclut la bande dessinée comique, formeSequential renouvelée genomtänkta definition. finition har tagits upp av de flesta fransk-belgiska Art.et démultipliée de la caricature, et retient seulement l’aboutissement le plus moderne du récit en images. […uttrycker en dramatisk handling. Denna definition nte enbart i Europa som förespråkare utesluter humorserier, en förnyad form av karikatyr, och behåller ynsättet återfinns. Den amerikanske enbart de mest moderna resultaten av bildberättandet.] eoretikern Will Eisner populariserade, digare, termen »sequential art«.  Här anger Lacassin explicit att definitionen är enna term som att den innefattar framtagen för att exkludera den amerikanskt dominerade strippserieformen till förmån för de längre, dramatiskt baserade serierna som var populära i Europa. erary form that deals with the arrangement Pierre Couperie var en fransk serieteoretiker som mages and words to narrate a story or tidigt gav sig på att formulera en genomtänkt och  ea. omfattande definition av seriemediet:

78 dere den amerikansk-dominerede stribeserieform 79 til fordel for de længere, dramatisk-baserede tegneserier, som var populære i Europa. Pierre Couperie var en fransk serieteoretiker, som tidligt gav sig i kast med at formulere en gennemtænkt og omfattende definition af seriemediet: “The comic strip is a story (though not necessarily a story) consisting of pictures drawn by one or more artists (we can thus eliminate the cinema and novel in photographs), the pictures being static (as opposed to the animated film), multiple (as opposed to the cartoon) and juxtaposed (as opposed to the illustration or the engraved novel). This definition might still be applied to Trajan’s column or to the Bayeux tapestry... It should therefore be extended to include juxtaposition on paper or some similar material. Neither the framing nor the use of speech balloon is an absolute criterion, for both are found in some cartoons and are absent in some comic strips. The presence of text below the pictures — and not within the frame — indicates an archaic or marginal species. It is likewise not determinant. (...) It seems to us that, regardless of the inevitable breaks and lacunae, the essential feature of the comic strip is the fact that its pictures are closely linked in time and constitute a fairly detailed analysis of the action.”18 Denne definition fik stor indflydelse i Vesteuropa og refereres flittigt til i andre tegneserieteoretiske værker fra denne region. Ikke mindst Couperies tydelige stillingtagen til hvorvidt paneler og talebobler skal medtages i en definition, har haft indflydelse på de fleste franske og belgiske tegneserieteoretikere. Det er dog ikke kun i Europa, at man finder fortalere for den æstetiske skole. Den amerikanske tegneserieskaber Will Eisner populariserede som tidligere nævnt termen “sequential art”. I 1985 definerede han denne term ved at fast-

68 Hvad er en tegneserie?


lska tgåvan av Clouds ofta ok nding – The Art.

nition som Cloud kommer

slå, at den indbefatter følgende begreber: “...an art and literary form that deals with the arrangement of pictures or images and words to narrate a story or dramatize an idea.”19 Eisner sætter dog ikke lighedstegn mellem dette og comics/tegneserier, men definerer tegneserier som en underafdeling af den sekventielle kunst. I 1996 vender han tilbage tilbage til emnet i sin anden teoretiske bog, og her lægger han en yderligere dimension til:inte likhetstecken mellan detta och Eisner drar dock comic/serier utan serier som ofenany underav“GRAPHIC NARRATIVE — Adefinierar generic description narration that emdelning till denan sekventiella  both återkommer ploys image to transmit idea. Filmkonsten. and comics engage in graphic narrative. han med sin andra teoretiska bok och lägger då till ytterligare enAdimension: SEQUENTIAL ART — train of images deployed in sequence. COMICS — The printed arrangement anddescription balloons in sequence, parGRAPHIC NARRATIVE –ofAart generic of any 20 ticularly asnarration in comic books.” that employs image to transmit an idea. Film and Eisner ser comics altså tegneserier den moderne both engage som in graphic narrative. form af en større, mere universel billedfortællingstradition, som han kunst. in Denne indgår SEQUENTIAL ART – A kalder train ofsekventiel images deployed igen i en endnu større gruppe, grafisk fortælling, som også inkluderer film. sequence. Den tydelige idémæssige “arving” til Eisner blev i USA Scott McCloud, COMICS – The printed arrangement of art and balloons in  som i sin bog Understanding Comics The Invisible Art fra 1993 definerer sequence, particularly as in comic—books. tegneserien på følgende måde: Eisner ser alltså serier som den moderna formen av intended to “Juxtaposed pictorial and other images in deliberate sequence, en större, mer universell bildberättartradition som han kallar convey information and/or to produce an aesthetic response in the viewer.”21 sekventiell konst.fik Denna ingår i sin tur i en ännu Denne definition enorm gennemslagskraft, såvelstörre i USAgrupp, som i flere andre grafiskt berättande, som även inkluderar filmen. Den tydliga idémässiga »arvingen« till Eisner blev i USA Scott McCloud, som i sin bok Understanding Comics – The Invisible Art från  definierar serier så här:

McClouds definition.

Definitioner gennem tiderne

69


Tegneserien er bilder i sekvens – med eller uten text.

Detta är en kort och koncis definition, som kan innefatta ganska mycket. Noteras kan att Harper som efter en lång diskussion kommer fram till att bilder i sekvens var det enda eliberate fungerande kriteriet, ändå inte kunde låta bli att lägga till en brasklapp om text i sin definition. and/or  En av Frankrikes mest respekterade teoretiker, ewer.Thierry Groensteen, angav  denna definition:

Forging a New Medium, en antologi på ämnet seriernas ursprung.

enor m …a visual narrative, a story conveyed by sequence of  a andra graphic, fixed images, together on a single support. ga olika Groensteen han har alltså också skalat ner definitionen till enbart en berättelse i orörliga, spridda sekventiella bilder – men har även det intressanta kriteriet ven om att de skall befinna sig på ett och samma underlag. ition så I den teoretiska antologin Forging a New Medium Kapteinens skrekk av för de diskussioner som Morten Harper. dan boken kom ut. lande, da McClouds bog blev udgivet på mange forskellige sprog og i dag man över seriemediets 81 formentligt er det mest udbredte teoretiske værk om tegneserier. Selv om in bok Kapteinens skrekk ikke alle er enige i McClouds definition, så er det oftest den, som har udgjort

grundlaget for de diskussioner, som har været ført omkring definitioner af tegneseriemediet siden bogen blev udgivet.  er uten text. Også i Norge funderer man over tegneseriemediets egenart. Morten Harper Forging a New skrev følgende i sin bog Medium, Kapteinens skrekk fra 1996: en antologi som kan innefatta ganska “Tegneserien er bilder i sekvens —med eller uten text.”22 på ämnet seriernas Det erdiskussion en kort og koncis definition, ursprung. som kan indbefatte ganske meget. Man efter en lång noterer sig, at Harper, som efter en lang diskussion kommer frem til, at var det enda billeder i sekvens var det eneste fungerende kriterie, ikke engang så sig i ta bli att lägga stand til at tilføje et forbehold om tekst i sin definition. En af Frankrigs mest respekterede tegneserieteoretikere, Thierry Groensteen, angav i 1998 denne definition: de teoretiker, “...a visual narrative, a story conveyed by sequence of graphic, fixed images, efinition:together on a single support.”23 Groensteen har altså også nedskaleret definitionen til kun at være en by sequence of fortælling i statiske, sekventielle billeder — men har endvidere det interes support. sante kriterie, at de skal befinde sig på et og samme underlag. I den teoretiske antologi Forging a New Medium forsøgte de to belgiere Pascal Lefevre og så skalat Charles ner Dierick sig i det indledende kapitel med at komme med en definition, som kunne accepteres af samtlige de internationale tegneserieteore i orörliga, etikere, som bidrog til antologien. Det resulterede i følgende: ssanta kriteriet “The juxtaposition of fixed (mostly drawn) pictures on a support as a comunderlag.municative act.”24 New Medium Det er i sig selv en ganske velfungerende definition, men det mest interes-

70 Hvad er en tegneserie?

81


sante og nyskabende i denne sammenhæng er formentligt, at de anvendte begrebet prototypedefinition, da de skulle forklare definitionen. Den første til at lancere denne måde at betragte definitioner på i tegneseriesammenhæng var ellers belgieren Gert Meesters, som fremførte sine tanker på et debatforum i Bruxelles i 1997.25 Amerikaneren Robert Harvey, tegneserieskaber og tegneserieteoretiker, er en af de mest veltalende foretalere for taleboblen som det ultimative kriterie for, hvad en tegneserie udgøres af. Han har i flere bøger givet udtryk for denne holdning og for eksempel også 28. marts 2001 i et langt indlæg i diskussionsgruppen Platinum Age Comics: från  försökte sig de t Dierick att i inledning “It seems to me that the essential characteristic of “comics” — the thingpå that av samtliga inte distinguishes it from other kinds of pictorial narratives — is theaccepteras incorporaantologin. Detta resulte tion of verbal content. (...) Narrative breakdown is an aspect oftillsequencing images, and is therefore peculiar to the comic strip branch of the cartooning The juxtaposition of fixe family tree. But in speech balloons, we have something that is single to the communicative act. medium.”26 Detta är i sig en gans Som det fremgår af citatet, ser Harvey “comic strips”, det vil her sige tegnemest intressanta och nyska R.C. HarveysAt svarfortælle i sekvens serier, som en gren af den større familie “cartooning”. när de skulle förklara d på Scott McClouds ser han som karakteristisk for tegneseriemediet, men taleboblerne ser han prototypdefinition. Först a visuella definition. som karakteristisk for “the cartooning i seriesamman family”, som tydeligvis også inkluderer belgaren Gert det, vi normalt kalder vittighedstegett debattforu ninger. Amerikan serieteoretike Den æstetiske skole har sine rødder, og språkarna för tillige sit stærkeste fodfæste, i Europa, för vad som u men har, takket være McClouds indflygett uttryck fö delsesrige bog, spredt sig over større i ett långt in dele af den vestlige verden og er i dag Age Co det almindeligste synspunkt blandt teoretikere. It seems »comics« kinds of verbal con of sequen comic str in speech the medi Harveys svar på McClouds visuelle definition.

Som »comic

82

Definitioner gennem tiderne

71


Hvad er en tegneserie?