Page 1

Festlighederne omkring jubilæet Fredag d. 31/8 kl. 14-16 er der reception for nye og gamle venner af skolen arrangeret af styrelsen.

Lørdag d. 1/9 er den ’rigtige’ jubilæumsfest for alle børn, forældre, bedsteforældre, gamle elever og lærere osv. Festen begynder kl. 14 og om eftermiddagen er der program med optræden af jubilæumsholdene. Der er både udendørs og indendørs musik, og i salen

er der orkestre, der spiller musik fra de 5 årtier. Søndag d. 2/9 kl. 14 indbyder repperne til afslutnings-fødselsdagsfejring med bl.a. lagkage. Tilmelding senest 24.8. på ForældreIntra. Mandag d. 3/9 har alle jubilæumsfri!

Jubilæumsugen I løbet af uge 35 skal hele skolen gøres klar til jubilæum. Alle børn fra 1. til 10 kl. skal derfor vælge jubilæumshold. I denne avis skal du læse om holdene og derefter vælge første, anden og tredjeprioritet. Til slut udfylder du bagsiden

og afleverer sedlen til din klasselærer på mandag d. 20/8 Hver dag i ugen begynder VI fælles i salen med sange. Mandag desuden med Beatlesorkester - og de øvrige dage med dagens

gæst, der fortæller om et årti. Udover jubilæumsholdene skal hver afdeling indrette rum til oplevelser og underholdning til festen. Dette får I mere at vide om af jeres lærer i klassen.

Beatles på Lilleskolen Mandag d. 27/8 kl. 8.45 giver (næsten) Beatles koncert på skolen. Oplev rigtig 60’er-stemning, som dengang de rigtige Beatles besøgte Danmark i 1964.


Jubilæumshold 1. MEGA-MEDLEY Kan man i et eneste musiknummer spille et nummer fra alle de 5 årtier, lilleskolen har eksisteret? Du tror det ikke, men svaret er faktisk ja! Kan man i et eneste musiknummer spille forskellige genrer fra de 5 årtier, lilleskolen har eksisteret? Du tror det ikke, men svaret er faktisk igen ja! Kan man spille et eneste musiknummer og samtidig have det brandsjovt, lige meget om man går i BØ eller 10.? Du har sikkert gættet, at svaret er ja! Kom og oplev, hvordan man gør. Vi har brug for nogen, der gerne vil spille instrumenter, og nogen, der gerne vil synge og måske selv skrive tekster.

3. KUNST På kunstholdet bliver du kastet ud i lidt af hvert: Action painting, Film-roulette, Pastel & neonfarver Lykkepose-skulpturer, Finurlige fotos, Musik-billeder tapetrullemønstre, Nyfortolkning af gamle rum. Intet bliver som det plejer, når du er på kunstholdet. - vi skal skabe 70ér stil i baderummet - vi skal lave videoinstallation om skolen i nye perspektiver - vi skal male med hår, knæ, cykelhjul, spaghetti, kost og meget mere ALT det vi laver i løbet af ugen vil blive vist frem til den store jubilæumsfest. Lyder det interessant, så meld dig på kunstholdet!!

2. MAD På madholdet laver vi 3 forskellige retter hver dag, der passer til årtiet. De små kan få fingrene i dejen mens de store snitter med de store knive.

Vi kigger lidt på tidens store tvkokke og filmer undervejs vores store kokkekunst, som bliver til en slags tv-video-kogebog, der skal vises om lørdagen.


4. Hobbyværkstedet På hobbyværkstedet vil hr. og fru Fingersnild vise jer forskellige hobbies fra de sidste 50 år! Du skal vælge hobbyværkstedet hvis du har lyst til at: Bygge og eksperimentere med svævefly i forskellige materialer. Være med til at lave en udsmykning til skolen, i den spændende teknik - perleplade. Lære at lave flotte mønstre med batikfarvning og designe spændende mønstre med rodfrugter.

Hvis disse ting tiltaler dig kan du trygt sætte dit kryds ud for hobby.

5. Film 3 - 2 - 1 action. Du er på. Filmholdet tilbyder 3 forskellige aktiviteter: Reportagegruppen der skal indsamle nyheder og reportager fra dagens arbejde på de forskellige hold. Du skal arbejde i det til tider stressende job som journalist, fotograf, filmmand, reporter og ikke mindst klipper af dagens nyheder, der skal være klar i bedste sendetid. Er du mere til tegning, billeder og stillesiddende filmarbejde tilbyder vi stopmotion projekt, hvor vi med tegninger og kamera fortæller en kort historie fra skolens liv. Kortfilm gruppen skal producere en film på mellem 5 og 10 minutter, hvor handlingen udspiller sig i et lilleskolemiljø og hvor indholdet kan være alt fra gyser, til komedie – du skal både være manuskriptforfatter, skuespiller og filmmand

6. Dans I danseværkstedet skal du kunne lide at bevæge kroppen. Vi snuser til forskellige stilarter fra alle 5 årtier - alt fra twist til hip hop og break dance. Vi sætter det hele sammen til et danseshow til Jubilæumsfesten, hvor vi godt kan bruge hjælp og ideer fra jer – til koreografi. Danseholdet er både for piger og drenge – for nybegyndere og øvede


7. Sport og action Vi kan tilbyde en uge med fodbold, badminton, skateboard, parkour, hvor der er plads til alle. Se bare her: 60´erne: fodboldfeberen starter i takt med at fjernsynet bliver almindeligt og sportsbegivenheder bliver vist i tv. 70´erne: Badminton bliver populært og Lene Køppen vinder All England mesterskabet. 80´erne: Skateboardfeberen rammer Danmark. Det samme gør frisbee. 90´erne: Fodbold. Danmark vandt EM i 1992 00´erne: Parkour er oprindeligt en subkultur fra Frankrig

Er du til sport og action, pige eller dreng, stor eller lille, så kom og vær med…

8. Computer, leg og spil På dette værksted skal vi hver dag prøve forskellige gamle spil og lege. Vi skal ud af huset to dage, hvor vi skal i Multiparken den ene dag, og i Smørhullet den anden, hvor vi bl.a. skal køre sæbekassebilsvæddeløb og andre hæsblæsende aktiviteter. De andre dage skal der f.eks. spilles bordtennis, bordfodbold, yoyo, sjippe, hinke, Kuglespil, spille bold op af mur, hoppe elastik, brætspil og meget mere. Vi skal også prøve computerspil fra forskellig tider.

9. Mode - fra hippie-til-hiphop Er du til teater, drama og mode gennem de sidste 50 år? Vi skal i løbet af ugen tilrettelægge vores eget show. En gruppe børn har smækket sig inde i en kælder. De skal have tiden til at gå og finder en stor kiste med ”gammelt” tøj, der lugter af kælder. Ud kommer alverdens børn klædt ud i tøj fra hippie til hiphop. De går catwalk (modeshow) til fed musik. Har du lyst til at finde din indre punker, hiphopper, disker, flipperrøv, yuppie eller poptøs? Ugen går med at studere mode fra de forskellige årtier, skabe sin egen stil til vores kodylt seje show, som vi fyrer af om lørdagen.


NAVN:__________________________________ Klasse:_____________

Skriv 1, 2 eller 3 ud for de tre jubilæumshold du helst vil være på.

1. MEGA-MEDLEY MUSIK 2. MAD 3. KUNST 4. HOBBYVÆRKSTED 5. FILM 6. DANS 7. SPORT OG ACTION 8. COMPUTER, LEG OG SPIL 9. MODEHOLDET Sedlen afleveres udfyldt til din klasselærer mandag d. 20/8

Valgavis  

Helsingør Lille Skole Jubilæum 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you