Issuu on Google+

N KO TIL

R TO

AL

ER

LE

OG A: K LI M A

NYRUPS PL AN FOR LINDØ:

energIForSknIng I verdenSklaSSe LÆS OGSÅ OM: CONNIE HEDEGA ARD:

EN LYS IDÉ:

NAVITAS PARK:

det Skal lykkeS

SolCeller I lygtepÆlen

energIteknologI på Havnen

R KE TIK

M

BU

TE 4. årgang / 14. udgave / December 2009 / www.odlmagasinet.dk


2

www.odlmagasinet.dk

leder HåndgrIbelIge bIdrag tIl klImalØSnInger I disse uger fylder klimadebatten rigtig meget. Naturligt nok fordi Danmark i december er midtpunkt for verdens opmærksomhed på grund af klimatopmødet i København. Det har været svært for mange at finde ud af hvad der er op og ned i den debat, og jeg tror de fleste føler det lidt på samme måde. Da Connie Hedegaard blev interviewet til artiklen i dette nummer af OdL-magasinet, var hun fuld af optimisme. Men siden har det internationale politiske spil sendt forventningsbarometeret på slingrekurs. I skrivende stund er optimismen vist nok behersket. Alle er stort set enige om, at der skal gøres noget ved klimaet, men hvem der skal gøre hvad og hvor meget er det store spørgsmål. Men vi håber for Connie & Co. at det trods alt lykkes at finde en slags fælles fodslaw på klimakonferencen. Så er det meget lettere at forstå dem, der allerede gør noget. For det viser sig nemlig, at der både er arbejdspladser, god økonomi og sund fornuft i klimahensyn. Da Lindø-værftet meddelte at de sidste store skibe ville forlade værftet om få år, stod driftige folk hurtigt frem med planer om at skabe nye arbejdsplaner inden for vedvarende energi. Vores tidligere stats-

minister Poul Nyrup Rasmussen har sat sig i spidsen for arbejdet, der tegner helt nye perspektiver for erhvervsudviklingen på Fyn. I mindre skala udvikler et lille dansk selskab fremtidens lygtepæle, der ved hjælp af solcellepaneler sparer miljøet for CO2. Nattebelysningen i vores byer er en af klodens største energislugere, hvilket man for alvor kan se på satellitbilleder af vores klode om natten. Tænk hvis alle de lys var drevet af solenergi. Scotia har fundet en håndgribelig løsning på et håndgribeligt problem, og det er fuldt fortjent at de har fået en fremtrædende udstillingsplatform ved Bella Centrets hovedindgang.

Det er i mine øjne en god og farbar vej at gå. Hvis der skal gøres noget ved klimaproblemet, er vi alle sammen nødt til at starte hos os selv. Men det sker først, når der er håndgribelige løsninger på håndgribelige problemer. Og når der er sund fornuft og god økonomi i indsatsen. Ellers bliver det hele lidt for diffust. Rigtig god fornøjelse med læsningen

En anden drivkraft der fører til energibesparelser, er de skærpede klimakrav i Bygningsreglementet. Frem mod 2020 bliver de gradvist skærpet, og selv om kravene kan opfattes som en pisk, så er der også en stor gulerod at løbe efter i form af store besparelser, både på udgifterne til el og varme, men faktisk også til drift og vedligeholdelse. Ingeniørvirksomheder som Esbensen og Alectia viser vejen, og kan påvise at der endda er særdeles sund fornuft og god økonomi i at tænke energi, klima, miljø og endda bæredygtighed ind i byggeriet. Oven i købet betyder mange af løsningerne en øget komfort for bygningens brugere.

Ole Byriel Direktør, udvikling Byggeselskab Olav de Linde

OdL MAGASINET PRODUKTION: Vermø A/S H.N. Andersens vej 3-5 7400 Herning Tlf.: 7025 7325 Web: www.vermoe.dk ANSV. REDAKTØR: Kim Konnerup kk@vermoe.dk

ART DIRECTOR: Jesper Vorre ANNONCESALG: Nord Advertising Att.: Kim-René Jespersen Tlf. 3697 0080 TRYK: ATM

OPLAG: 12.500 stk. Næste nummer udkommer i marts 2010. Deadline for indhold og annoncer er senest 19. februar 2010. Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Eftertryk og kopiering af artikler, billeder eller annoncer må kun ske med tydelige angivelse af OdL Magasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

3 flotte og velbeliggende butikker i ”latinerkvarteret” • Mejlgade 48 A • Århus C

Fra 63 m2 til 204 m2

Årlig leje fra kr. 1.200,- pr. m2

Kan evt. sammenlægges til ét samlet butikslejemål

3 spændende butikslejemål i det smukke og atmosfærefyldte miljø midt i hjertet af Århus, tæt på det inspirerende latinerkvarter ved Århus Domkirke og Havn. Lejemålene består af 3 butikker + baglokale m. tekøkken, der evt. kan benyttes til opbevaring eller kontor. Butikkerne har gode facader ud mod Mejlgade og fremstår i en god og kvalitetspræget stand. Der er mulighed for at sammenlægge de 3 lejemål til én samlet og større butik på 144 m2 + lager på 60 m2.

Velplaceret butik ell. utraditionelt kontor • Silkeborgvej 45 • Århus C

I alt 295 m2

Årlig leje kr. 600,- pr. m2

Rummeligt og velbelyst salgslokale

Lyst og regulært butikslejemål / showroom beliggende i samme ejendom som JYSK og Lis G m.fl. Lokalerne, der i flere år har været anvendt til salg af rideudstyr og senere møbler, er ligeledes velegnet til fx. et utraditionelt kontorlejemål. Den modernistiske og markante ejendom er beliggende tæt ved krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade. Der er gode tilkørsels- og parkeringsforhold ved lejemålet.

Flot kontor på 424 m2 og større højloftet lager på 494 m2 • Søren Frichs Vej 34 • Åbyhøj

I alt 918 m2

Årlig leje kr. 900,-/430,- pr. m2

Gode regulære kontor- og lagerlokaler

Lejemålet er i 2 etager, og består af lagerlokaler i stueplan og en første sal indeholdende et flot og præsentabelt indgangsparti, et stort åbent kontor/receptionsområde, div. møderum, cellekontorer, køkken, frokoststue mv. Komplekset er i dag fuldt udlejet til andre gode lejere som MyPlanet, Telia Stofa, Bruun Rasmussen, Unitryk, Hilti m.fl. Ejendommen er med ca. 1,5 km. til Århus C og lette adgang til indre og ydre ringveje meget velbeliggende. F r i c h s p a r ke n , S ø r e n F r i c h s Ve j 3 8 A • 82 3 0 Å b y h ø j • t e l e f o n 8 615 4 2 4 4 • www.olavdelinde.dk

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


De bedste håndværkere handler i STARK


www.odlmagasinet.dk

det

Skal

lykkeS

Klimaforandringerne påvirker alt - også vores sundhed og sikkerhed, siger EU‘s kommende klimakommisær Connie Hedegaard, der trods de store klimaproblemer er fuld af håb. For det er blevet moderne at leve mere klimavenligt. TE K S T : C H R I S T I N A A L F T H A N FOTO:

C A R ST EN LU N DAGE R

N

æste gang du får lyst til at brokke dig over vejret i Danmark så husk lige, at det faktisk er et af de bedste steder, man kan bo i hele verden, hvis man tænker på fremtidens klimaforandringer. ”Danmark er et af de lande, der bliver mindst berørt af klimaforandringerne. Men vi går ikke fri. Forandringerne kommer snigende, for klimaet påvirker alt. Men det er jo ikke noget, der sker fra dag til dag,” siger ministeren for FM‘s klimakonference Connie Hedegaard, der har arbejdet hårdt på at få en aftale i hus med de 192 deltagende lande på klimakonferencen i København, så verdens klimaproblemer kan tackles så hensigtsmæssigt som muligt.

5


6

www.odlmagasinet.dk

Og der er rigeligt at tage fat på. Klimaforandringerne er her allerede: ”Vi har oplevet flere skybrud, storme og oversvømmelser i Danmark. Og det vil der komme mere af. Forskere mener også, at flere vil få allergi, fordi Danmark bliver mere fugtigt og varmt. Vi får også mere gråvejr, og det vil påvirke vores helbred,” siger Connie Hedegaard, og understreger, at vores handlinger i dag er med til at afgøre, hvor store ændringerne bliver. Vi vil gøre en forskel Selv om politikerne stadig diskuterer, hvad der præcist skal gøres ved klimaet, så er verdens befolkninger i følge Connie Hedegaard enige om, at klima er et problem, der skal løses. Befolkningen forventer det simpelthen, og det giver hende håb. ”Der er dem, der siger, at den enkelte ikke kan gøre en forskel. Men sådan kan man ikke stille det op, for det drejer sig ikke om, hvad én gør, men om hvad mange hundreder af millioner mennesker gør,” siger hun. Politikerne skal sætte nogle rammer, men intet er givet på forhånd, for den politiske opbakning til klimaet er hele tiden i bevægelse, og det kræver taktik og stædighed at sætte en dagsorden. Og det har den forhenværende danske klimaminister. Hun er placeret som en af verdens 100 mest ind-

flydelsesrige personer af Time Magazine, hvilket hun ikke lægger skjul på, at hun er stolt af. Indflydelsen vil ganske givet ikke svækkes når hun tiltræder som klimakommissær i EU. Men hun er også stolt af danskernes engagement i klimaet, for selv om Danmark er et af de lande i verden, der ikke i første omgang mærker så meget til klimaforandringerne, så vil vi gerne aktivt tage ansvar. Danskerne vil lære om CO2 ”Det er klart, at hvis man sidder hos lægen med lungebetændelse, så er klima nok ikke det, der bekymrer en mest. Man vil selvfølgelig altid først løse de problemer, man har tæt inde på livet. Men sådan kan man ikke forholde sig til de store spørgsmål. Man må sætte sig lidt ud over sig selv og se frem og tænke på, at det, vi gør i dag, har store konsekvenser for vores børn og børnebørn. Og det oplever jeg, danskerne gør. Vi tænker meget på klimaet,” fastslår hun og fortæller begejstret om hverdagens mange positive tilkendegivelser. ”Når jeg er ude og taler med folk, så oplever jeg, der er en stor interesse for at leve mere klimavenligt. Der bliver for eksempel i hver enkelt familie brugt meget energi, som ingen får glæde af. Det er computeren, der står tændt, når ingen er hjemme, fjernsy-

net, der står på standby, eller et gammelt køleskab, der bruger alt for meget strøm. Det er nemt at ændre på. Der skal bare sættes fokus på det,” fortæller hun. Connie Hedegaard fremhæver den økonomiske besparelse som en gulerod, men hun tror, det er befolkningens ansvarsfølelse, der virkelig får dem til at handle. ”Jeg tror ikke kun, det handler om pengene. Det er mindst lige så meget det andet aspekt, at man tager et ansvar for den verden, vi lever i. Jeg tror på det gode i danskerne. Vi vil gerne leve mere klimavenligt, og vi vil gerne vise en anden vej, man kan leve på, uden at gå på kompromis med vores levestandard,” siger klimaministeren. Finanskrisen hjælper klimaet Danskernes lyst til at leve mere klimavenligt hænger også sammen med finanskrisen. Den overophedede økonomi hænger i overført forstand sammen med et overophedet klima. Connie Hedegaard ser i hvert fald en rød tråd, og hun er ikke bange for at sige det højt. ”Finanskrisen har været god for klimaet i den forstand, at mange mennesker er blevet tvunget til at stille spørgsmålstegn ved de værdier, der har været dominerende de seneste mange år. Hænger vores lykke sammen med det store forbrug, vi har oparbejdet? Jeg tror, mange mennesker har fået


www.odlmagasinet.dk

øjnene op for, at øget forbrug ikke er vejen frem. Vi tænker mere over vores forbrug nu end for et år siden. Vi køber ikke bare nyt, og det, mener jeg, er godt. Skal vi gøre noget ved klimaet, så skal vi også gøre noget ved vores forbrug,” mener hun. Og her tror hun på det frie valg som den bedste mekanisme til en bedre verden. Connie Hedegaard er overbevist om, at folk vil vælge det mest klimavenlige, hvis bare de får muligheden for det. Det skal være nemt ”Politikerne skal ikke lave en masse regler og forbud. Vi skal lægge rammerne og sørge for, at folk er informerede, så de kan vælge det klimavenlige. Det tror jeg på. Jeg har en stor tiltro til, at folk vil vælge det, der er bedst for klimaet. Det handler om holdningsbearbejdning. Tænk på da vi satte fokus på vandforbruget, så faldt det væsentligt. Det skal gøres håndgribeligt og let. Når noget er enkelt og til at forstå, så handler folk,” mener hun og fremhæver sin egen familie som et typisk eksempel. ”I mit hjem er det ikke sådan, at man træder ind i en slags grøn zone. Jeg er ikke fanatisk. Men når jeg køber ind, tænker jeg over, hvor varen kommer fra, så det ikke er jordbær fra Chile, der er transporteret med fly. Jeg har lige købt bil med energimærke, og da vi for nogle år siden skiftede køleskab, så valgte vi et energivenligt. Men alt går ikke op i, at vi skal gøre det rigtige. Jeg tror, vi som familie er meget typisk for, hvad der sker, når man bliver bevidst,” siger hun. Millioner af klimaflygtninge Men de fine intentioner ændrer ikke på det faktum, at der kommer store problemer i verden. Om ti til tyve år vil der være mangel på drikkevand i store dele af verden, når gletsjerne smelter væk. Her er Danmark ikke så udsat, for vi er et af de lande i verden med de største drikkevandsressourcer. Men ørkenen breder sig, og i 2050 regner man med, at der vil være op til 200 millioner klimaflygtninge, og det vil vi også mærke i Europa. ”Klimaflygtninge vil sætte verdens sikkerhed i spil. Vi har ti til femten år at handle i, hvor vi for relativt få midler kan gøre en forskel uden at lægge vores livsstil helt om. Efter den tid er vi nået til et punkt, hvor det vil være meget dyrt at vende udviklingen. Derfor er det så vigtigt, at vi opnår et godt resultat,” siger Connie Hedegaard, der tror på at det vil lykkes. ”Der er lagt så meget pres på verdens regeringer. Og jeg tror på de demokratiske processer. Verdens befolkning har en forventning om, at politikerne løser det her store problem.”

7


8

www.odlmagasinet.dk

lUFt tIl at arbeJde Indeklima er vigtigere end kvadratmeterprisen viser Alectias erfaringer. Godt indeklima er en fornuftig investering der giver bedre effektivitet.

P

røv at sammenligne kvadrameterprisen for et kontor med virksomhedens lønudgifter pr. kvadratmeter. Det vil ofte vise sig, at lønnen er mere end 25 gange større pr. kvadratmeter end huslejen. ”Der er så stor fokus på kvadratmeterprisen i erhvervsbyggeri, men vi ved der er sammenhæng mellem indeklima og effektivitet, og der er så meget man kan gøre. Hvis man kan flytte bare en enkelt procent, så er det noget der virkelig batter, hvis man kan få færre sygedage eller undgå uhensigtsmæssige beslutninger på grund af manglende koncentration,” siger forskningschef Lars D. Christoffersen fra rådgivningsvirksomheden Alectia, der sammen med DTU har forsket i sammenhængen mellem indeklima og effektivitet. Tager sin egen medicin Både i virksomhedens nybyggede kontor i Kolding og et kontor i Olav de Lindes nyrenoverede pakhus Sverigesgade 5 på Odense Havn har Alectia stillet høje krav til indeklimaet.


www.odlmagasinet.dk

”Det ligger os meget på sinde, at vi tager vores egen medicin. Som certificeret arbejdsmiljørådgiver skal vi naturligvis have kontorer uden risiko for påbud. Og når vi kender sammenhængen mellem indeklima og effektivitet har vi selvfølgelig valgt et indeklimaniveau i klasse 1, for så fås det ikke bedre” siger Lars D. Christoffersen. Indeklima klassificeres i fire niveauer, hvor klasse 1 er det absolut bedste. Her er der fuldstændig optimale forhold for luftkvalitet og termiske forhold, herunder temperatur og træk. Dertil har Alectia lagt væk på andre parametre som tilstrækkeligt dagslys, blændingsreduktion med mere. ”Vi hører uendelig mange klager over indeklimaet, når vi rådgiver kunder. Typiske klager er hovedpine, en tung fornemmelse, tørre slimhinder, træk, kulde, varme. De klager vil vi selvfølgelig selv være fri for. Det er ikke rimeligt at man skal have det dårligt på sin arbejdsplads, når man kan tage højde for problemerne,” mener Lars D. Christoffersen.

En god forretning Med en lille smule omtanke, er det ifølge Alectias forskningschef endda en god forretning. Rådgivningsfirmaet laver simuleringer både på nyt og eksisterende byggeri for at undersøge om bygningen kan levere det ønskede indeklima, dagslys og så videre. Alectia udførte en livcyklus-analyse af indeklimaets påvirkning på produktiviteten af medarbejderne. Konservativt estimeret til 1,2 % i forhold til typisk dansk kontorindeklima. Analysen viste, at ved at sikre sig et optimalt indeklima kunne en tilsvarende investering forrentes med 15-20% p.a. Tilbagebetalingstiden for at investere i det gode indeklima lå på 5-6 år. God frisk luft Der er forskellige koncepter til at opnå et godt indeklima, og i hvert tilfælde må man vurdere hvad der egner sig bedst. ”I Odense har vi valgt et temmelig traditionelt mekanisk ventilationsanlæg, der giver masser af god frisk luft. Dårligt

indeklima hænger blandt andet sammen med afgasning af materialer, men vi bidrager også selv som mennesker til forureningen gennem udledning af CO2 og lugt og så videre. Så der skal ventileres godt, og så har vi til vores kontorer i øvrigt valgt materialer der er helt afgasset,” forklarer Lars D. Christoffersen. Godt indeklima og lavenergi uden ekstra omkostning Der er heller ingen modsætning i at ønske godt indeklima og lavt energiforbrug. Kontoret i Kolding er både indeklimaklasse 1 og lavenergiklasse 1. Og det er opnået uden ekstra omkostninger i forhold til normalt kontorbyggeri. ”Selvfølgelig kan man lave godt indeklima med højt energiforbrug, eller lavenergibygninger med elendigt indeklima. Men tingene hænger faktisk rigtig godt sammen. Alle sagde at det nye bygningsreglement ville blive svært og dyrt at leve op til. Men det kræver bare vilje til samarbejde, det rigtige værktøj og en lille smule omtanke. Sværere er det ikke.”

9


11

Indbygget

klima Der er stadig arkitekter, entreprenør og ejendomsselskaber, der mangler en strategi for hvordan de skal håndtere fremtidens klima-krav. Det er på trods af, at bygningsreglementet a ­ llerede fra næste år stiller nye og skrappere krav til nybygningers energiforbrug.


12

www.odlmagasinet.dk

Fra 2010 skal alle bygninger være energiklasse 2 med et forbrug på 70 kW/ m2, og allerede i 2015 er kravet energiklasse 1 med 35 kW/m2. Og i 2020 bliver kravene yderligere skærpet, sandsynligvis til 20-25 kW/m2. Det kan man altså ikke bare isolere sig ud af,” siger civilingeniør Maria Gaardsted, der er gruppeleder for Energi, Bæredygtighed og Indeklima hos Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S. Energien skal integreres Ingeniørfirmaet har i samarbejde med arkitekter udviklet Integreret Energi Design (IED), en arbejdsmetode der helt fra starten integrerer energiindsatsen i selve designet af bygningerne. Målet er individuelle helhedsløsninger der kombinerer arkitektur og bæredygtighed. Resultatet er godt indeklima, færre synlige installationer, lavt energiforbrug og fornuftig driftsøkonomi. ”Med IED arbejder vi på at udnytte bygningens passive egenskaber maksimalt. Det er ikke hokuspokus, men kendte teknologier. Som eksempel er det vigtigt at udnytte dagslyset rigtigt, så man kan spare på belysning. Rent beregningsteknisk tæller elektricitet mere i regnskabet end opvarmning, så det er vigtigt at tænke på at få tilstrækkeligt dagslys ind i lokalerne,” forklarer Maria Gaardsted og tilføjer, at dagslys i øvrigt er det bedste lys for menneskers velbefindende.

Lavere udgifter og mindre forbrug Bygningen skal derfor placeres optimalt i forhold til solen. Måske skal man ikke gøre lokalerne for dybe, så dagslyset ikke når helt ind i lokalet. Vinduerne skal også have den rette størrelse, så de giver lys nok, men omvendt skal man tage hensyn til at sollyset ikke gør lokalet for varmt. Eksempelvis ved at designe bygningen til en høj grad af naturlig udluftning eller afskærme varmeindfaldet fra sollyset, så der ikke skal bruges unødig energi på aircondition. ”Vi former bygningen så der bliver mindre teknik, færre installationer, lavere driftudgifter og mindre energiforbrug. Bygningen bliver mere robust, og man bliver mindre påvirket af udsvingene i energipriser og -afgifter,” understreger Maria Gaardsted. Undgå add-ons på bagkant Ingeniørerne oplever alt for ofte at bygherrerne må ty til ’add-ons’, altså tillægsinstallationer der på bagkant skal få energiregnskabet til at gå op. Men det giver meget bedre mening at designe en lavenergi-bygning end at klaske et solcelleanlæg op på taget til sidst. ”Vores anbefaling er i stedet at tænke så meget som muligt ind i bygningskroppen, så man kan undvære nogle af installationerne. På sigt sparer man også vedligeholdelse og udskiftning, for selve bygningens levetid er meget længere end de tekniske

installationer ,” supplerer Karsten Winckler Rasmussen, der er leder af Esbensens afdeling i Århus. Stigende interesse for energi Hos Esbensen oplever de en stigende interesse og imødekommenhed fra arkitekter og entreprenører. ”Traditionelt har mange arkitekter nok set ingeniørerne som dem, der bagefter kommer og ødelægger det hele med en masse rør. Men når vi arbejder med fra starten, får man jo netop integreret de optimale løsninger i arkitekturen, og det åbner endnu mere for arkitekternes muligheder. Det handler meget om at gøre tingene simplere,” siger Karsten Winckler. Andre forhold spiller også ind på den stigende interesse for energirigtigt og klimavenligt byggeri. ”Der er stadig brandingværdi for virksomheder i at gå foran og udvise klimaansvarlighed, og det indgår ofte i større virksomheders lovpligtige CSR-politik. Det vil nok holde sig de næste fem-ti år indtil alt byggeri skal leve op til de nye krav. Men de væsentlige fordele er stadigvæk bedre økonomi i bygningens levetid, og i øvrigt en langt bedre komfort for bygningens brugere,” siger Karsten Winckler.


Fakta Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Etableret for mere end 60 år siden i Sønderborg Afdelinger i Sønderborg, Århus og Valby Omkring 50 medarbejdere Har bl.a. specialiseret sig i lavenergi-bygninger og bæredygtig ­planlægning, både for private, erhverv, boligselskaber og offentlige instanser. Har sammen med bl.a. Velfac og aart arkitekter udviklet aktivhus-projektet ”Bolig for livet” – et familiehus i Lystrup der producerer mere energi end det forbruger.


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Kontor • showroom • 788 m2 Balticagade 12, 1. sal • Århus Havn

Årlig leje kr. 900,- pr. m2 • Særdeles inspirerende og flot rustik lejemål med unik beliggenhed på Århus Havn • Gennemgribende moderniseret med gedigne kvalitetsmaterialer • Indeholder showroom, storrumskontor, cellekontorer etc. • Flotte altaner med fantastisk udsigt over Århusbugten • Lejemålet er betinget af Århus Havns godkendelse F r i c h s p a r ke n , S ø r e n F r i c h s Ve j 3 8 A • 82 3 0 Å b y h ø j • t e l e f o n 8 615 4 2 4 4 • www.olavdelinde.dk

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


16

www.odlmagasinet.dk

LINDØS GENFØDSEL Hurtig indsats med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen skal gøre Lindøværftet til innovationscenter i verdensklasse. Vedvarende energi på havet er den nye satsning.

U

dmeldingen fra Mærsk i starten af august var vel egentlig ikke så uventet, men sendte alligevel et chok gennem hele landet og naturligvis især Lindø og resten af Fyn: Når det sidste skib bliver leveret i 2012 er det slut for det sidste af de store skibsværfter i Danmark. Lindø lukker og slukker. Men midt i virakken og frustrationen meldte nye aktører sig på banen allerede samme dag. Dele af vindmøllebranchen talte om Lindø som en oplagt placering for en ny satsning inden for vedvarende energi. Politikere blandede sig også i koret og stod i kø med forslag, idéer og

gode meninger. Og pludselig er det gået stærkt. Offshore energi i verdensklasse Mindre end to måneder senere blev tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenteret som formand for en ny fond, Lindoe Offshore Renewals Center, der arbejder på at etablere et forsknings- og innovationscenter i verdensklasse. Og han er helt klar i mælet, når han definerer målet for LORC: ”Målet er at lægge os i spidsen for vedvarende energi offshore, altså i havet. Og at gøre det nu, at gøre det med stor be-

slutningskraft, og at gøre det med al den opbakning der er nødvendig. Meningen er at skabe Europas førende innovations- og forskningscenter. Det bliver unikt fordi det har både samfundets, statens og erhvervslivets opbakning, og det vil stå i direkte forbindelse med Lindøværftets store industripark,” siger Poul Nyrup Rasmussen med stor fasthed i stemmen. Beslutningen blev truffet og de første planer lagt efter et dybt kig i både det politiske, det teknologiske og det klimamæssige barometer. Nyrup og hans bestyrelse har set, at et af de helt store vækstområder i kampen for et bedre klima, ligger på havet.


www.odlmagasinet.dk

”Det er på havet vi kan hente nye store tilskud af vedvarende energi. Danmark er i forvejen verdens førende på området med 95 % af markedsandelen for offshoreenergi. De to ting tilsammen gjorde, at vi kunne se, det var der vi skulle ekspandere. Dertil kommer al den viden og knowhow der knytter sig til værftindustrien. Den er jo ikke væk og den kan umiddelbart omsættes til denne nye produktion,” lyder det logiske argument fra Nyrup. Ideelle faciliteter Poul Nyrup Rasmussen peger på, at Lindøværftet har fuldstændig ideelle facilite-

ter. Her er der kompetencer og kapacitet til at afprøve og producere særdeles store stålkonstruktioner. ”Det betyder at vi som ingen andre i Europa er i stand til at afprøve vores forsknings- og produktionsresultater i skala 1:1. Det er helt unikt, for dermed er der kun et skridt til at omsætte udvikling til reel produktion. Her kan vi forene produktudvikling med praktisk produktion.” Der er bestemt ingen jantelov eller påtaget beskedenhed over ambitionsniveauet. Fonden bag det nye videncenter stiler højt og ambitiøst, når Nyrup sætter ord

på perspektiverne for Lindøs fremtid: ”Ambitionen er at blive omdrejningspunktet for en ny produktion på Lindø ved at skabe et offshorecenter i verdensklasse. Vi vil være verdens førende specialister i alt det der ligger under havoverfladen. Offshore-stålkonstruktioner og bærende konstruktioner til store havvindmøller, men også dele af konstruktionen vedrørende bølgeenergi. Vi vil være world class og samle ikke blot danske forskere og innovatører, men også internationale.”

17


18

www.odlmagasinet.dk

Hele familien samlet Høj kadence er afgørende.

B

ag sig i Lindoe Offshore Renewals Center har Poul Nyrup Rasmussen en stærk gruppe bestående af en bestyrelse med nogle af cleantech-branchens sværvægtere. Blandt andet Jørgen Mads Clausen fra Wave Star, Anders Eldrup fra DONG Energy, Anders Søe-Jensen fra Vestas og Jesper Øhlenschlæger fra Skykon, der har været en ihærdig fortaler for Lindø som center for vedvarende energi. Og der er flere aktører i baghånden. ”Vi er næsten færdige med at sammensætte vores endelige bestyrelse, og det har

naturligvis været en stor glæde for mig, at både Vestas, Dong, Syddansk Universitet, Region Syd går ind i arbejdet. Jeg håber også snart at se Siemens og forhåbentlig også andre. Men hele ’familien’ er ved at være samlet, og det betyder at vi snart har et fast grundlag for at komplettere og sammensætte den endelige investeringskapital til dette nye center,” konstaterer han. Tempoet er højt og beslutningskraften stor, og det er ifølge Nyrup altafgørende for succes.

”Vi kan se allerede nu på det klimaarbejde der er i gang i Bruxelles, at hvis vi kan holde den her kadence, så kan vi også være blandt de første til at sætte dagsordenen i Bruxelles omkring forskningsmidler til centre som vores. På vores stormøde i oktober sagde jeg, at inden jul skulle kapitalgrundlaget være i orden, bestyrelsen være på plads og aftalerne med staten på plads, så vi straks i det nye år kan gå i gang med vores aktiviteter. Det er hurtigt, men det skal det også være.”


www.odlmagasinet.dk

poUl & Havet Vi kan gøre en forskel.

H

an har altid gjort en dyd af sin opvækst i havnebyen Esbjerg, og havet har da også haft betydning for Poul Nyrup Rasmussens beslutning om at gå ind i arbejdet som formand for LORC. ”Jeg har altid selv været optaget af havet, når jeg nu kommer fra Esbjerg. Samtidig kan jeg se at Danmarks store, store chance ligger på klimaområdet og på vedvarende energi. Vi kan gøre en afgørende forskel. Det gjorde vi jo oprindeligt på vindmøller. Vi har næsten en kulturhistorisk arv her. Det var os der startede det her for mange år siden, i et flot samspil mellem samfundet og driftige privatfolk. Og det er den historie vi skal gentage, bare på havet.” Måske har opvæksten tæt på Vesterhavet også givet Nyrup styrken og gejsten til at stå op imod vinden, når blæsten er kraftigst. Han insisterer i hvert fald på at være med til at tegne et positivt perspektiv midt i den igangværende krise. ”Det er jo ingen kunst at se ned i gulvplankerne, af bare desperation over hvor hårdt det er. Det kan vi alle sammen. Det der er brug for er, at nogen tager noget initiativ der peger fremad. Og så kunne jeg se, at vi er i stand til at tage den ledende position vi kan opnå, hvis vi er hurtige og hvis vi er beslutningsdygtige. Det har også været en konkret bevæggrund til at kaste kræfter ind i det her.”

19


20

www.odlmagasinet.dk


www.odlmagasinet.dk

Energiteknologi og innovation på havnen Et helt nyt videncenter for fremtidens energiteknologi. 35.000 m2 med to uddannelser, forskerpark og virksomheder under samme tag. Placeret på en nybygget bastion i Århus Havn, tæt på byens centrum og midtbyens puls. Navitas Park er et visionært projekt der om bare fem år sætter Århus helt i front på viden om energi og intelligent brug af energi bl.a. i byggeri.

I

ngeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og Incuba Science Park er de tre aktører der sammen med Århus Kommune har sat gang i projektet Navitas Park, der kommer til at rumme omkring 35.000 m2 til en anlægssum i omegnen af 835 millioner. Med en placering på den kommende nordlige bastion i Århus Havn tæt på Nørreport bliver byggeriet en væsentlig og iøjnefaldende del af ”De bynære havnemiljøer” der skyder frem de kommende år. Men faktisk er det hverken byggeriets størrelse eller pris, der er det mest interessante. Det er koblingen mellem uddannelse, forskning og erhverv. ”Ideen er oprindeligt opstået i tænketank som Århus Kommune nedsatte. Det kunne være interessant at lave et større samlet miljø på havnen, hvor man kunne forene de bygningstekniske uddannelser med erhverv,” fortæller Niels Christian Sidenius der er direktør for INCUBA Science Park og medlem af styregruppen for Navitas Park.

”For 2,5 år siden blev Incuba spurgt om vi ville deltage. Hvis man nu placerede en forskerparkafdeling inden i to teknisk ingeniørorienterede uddannelsesområder, kunne man så se nogle nye muligheder, især inden for energi og byggeri. Det syntes vi lød interessant,” siger Niels Christian Sidenius. Incuba Science Park er dannet for få år siden gennem en fusion af Forskerpark Århus og IT-byen Katrinebjerg. I dag er der tre afdelinger: den største ligger på Katrinebjerg, den første afdeling ligger på Gustav Wieds Vej ved Universitetsparken, og endelig er der en medicoteknisk afdeling i Skejby lige over for sygehuset. Navitas Park bliver så fjerde afdeling. ”Navitas Park er rigtig interessant set ud fra det overordnede perspektiv vi beskæftiger os med, nemlig iværksætteri og udvikling af nye små virksomheder. Det vil give Århus noget man aldrig har haft før, nemlig en tæt sammenhæng mellem forskerparkaktivitet og teknisk ingeniøraktivitet,” siger Niels Christian Sidenius.

Et af målene bliver at få ingeniørerne, de studerende og de ansatte til at spille mere aktivt ind i forhold til at få skabt nye virksomheder. Både i Aalborg og København har det vist sig, at det gør en forskel på hastighed, indhold og aktivitet når et fagområde arbejder tæt sammen. Og i Navitas Park bliver samarbejdet endnu tættere. ”Det bliver første gang man i Danmark får lavet et koncept hvor det er så tæt integreret. I det samme hus, godt nok med en vis adskillelse, men med den forståelse, at de laboratorier og værksteder de to skoler sætter op, også vil kunne benyttes af de virksomheder der kommer i forskerparken. Det giver nogle synergimuligheder som vi ikke har set før.” En anden effekt vil være at få skabt en ny kompetenceklynge inden for energi. En meget stor del af produktudviklingen for vedvarende energi er koncentreret i Midtjylland, og samtidig er landsdelen langt fremme i forhold til intelligent anvendelse af energi gennem ingeniør-, arkitekt- og maskinmesteruddannelserne, især når vi

21


22

www.odlmagasinet.dk

snakker energi i en bredere forstand, fx fjernvarmeanlæg. ”Der er en kritisk masse for at sådant et miljø får den ønskede interaktivitet. I det øjeblik der er 15-20 virksomheder, så begynder det at ligne noget. Forskellige virksomheder tæt sammen på et afgrænset område i forbindelse med uddannelses- og forskningsområder. Det gør at der simpelthen kan ske noget andet, end der ellers ville kunne ske.” Niels Christian Sidenius er på alle mulige måder særdeles tilfreds med alle aspekter af planerne. Prikken over i’et er den helt unikke placering i de nye bynære havnearealer. ”Det ser man bare ikke andre steder. Det er fuldstændigt enestående for sådan et center. Helt ude i vandet og tæt på centrum af en storby. Hele projektet med de bynære havnemiljøer skal jo gerne give masser af liv i området. Med uddannelser, erhverv, boliger, kultur som skaber diversitet, så man undgår at lave de fejl andre byer har gjort på havnefronten. Det bliver et trækplaster både for studerende og for de folk, der skal arbejde i parkens virksomheder.”


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Fantastisk beliggende kontor eller domicil • Sverigesgade 5 • Odense Havn

1+2 sal er udlejet!

Arealer fra 430 m2 til i alt 1.665 m2

Årlig leje kr. 1.000,- pr. m2

Nyrenoverede lyse lokaler

Utroligt spændende genopført pakhus i 6 etager med en helt enestående beliggenhed på Odense havn. Lejemålsstørrelserne kan varieres fra ca. 400 og op til 1.665 m2. Pakhuset er genopført med smukke genbrugstegl med respekt for ejendommens oprindelige arkitektur og udførsel, og lokalerne kan evt. indrettes til kontor, galleri/udstilling, restaurant/café eller lignende liberalt erhverv. Lokalerne indrettes i samråd mellem lejer og vores tegnestue.

Gode kontorer i gennemrenoveret ejendom • Wichmandsgade 8 • Odense C

Arealer fra 297 m2 til i alt 961 m2

Årlig leje fra kr. 525,- pr. m2

Kan indrettes i 1 eller 3 lejemål

Gode og velbeliggende lokaler tæt ved Odense Havn og Banegård. Lejemålet er indrettet i Østergårds tidl. produktionslokaler/værksted. Det flotte lysindfald gør lokalerne meget velegnet til kontorer eller lignende formål. Lejemålet er i dag indrettet med 3 selvstændige lejemål, men kan også indrettes til et selvstændigt lejemål på i alt 961 m². Ejendommen totalrenoveres forud for indflytning og indretningen aftales i samråd med vores tegnestue.

Atmosfærefyldt kontor eller butik i dynamisk erhvervsområde • Pakhusgården • Odense C

Areal i alt 420 m2

Årlig leje kr. 700,- pr. m2

Nænsom renovering med kvalitet

Nyrenoveret og inspirerende lejemål i højloftede lokaler med synlige spær og et fantastisk lysindfald. Lokalerne er velbeliggende i det dynamisk erhvervsområde i Pakhusgården, hvor de tidl. Roulunds fabrikker havde til huse. Lejemålet har et stort og flot glasfacadeparti ud mod det hyggelige og nyrenoverede gårdmiljø. Lokalerne renoveres forud for indlytning. Indretning aftales nærmere og i samråd med vores tegnestue. T h r i g e - F i r k a n t e n , H a u b e r g s v e j 1 • 5 0 0 0 O d e n s e C • t e l e f o n 65 4 4 4 2 4 4 • w w w. o l a v d e l i n d e . d k

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


www.odlmagasinet.dk

25

Fra ”Onkel Toms Hytte” til moderne letbane Alle er enige om, at ordentlige offentlige transportmidler er en del af løsningen både på vores transportog CO2-problemer i byerne. Århus havde i næsten 100 år stor glæde af sine sporveje, inden de blev afskrevet som umoderne i 70’erne. Nu vender sporvognene tilbage. Sådan da. TE K S T : H E N R I K F O D E ,

HISTOR IK ER

Å

rhus var for alvor i opbrud fra omkring 1880. Folk strømmede til byen, og på årets to flyttedage var det hele et ragnarok af hestevogne og trækvogne fyldt med flyttegods og mennesker. Indbyggertallet havde nået de 25.000, og en vognmand så pludselig en helt ny mulighed: Var der grundlag for et kollektivt trafiksystem som i udenlandske storbyer? Efterhånden var der ganske langt fra Østbanen til den nye Skt. Pouls Kirke helt ude på Frederiksbjerg. Hertil kom, at byens nye infrastruktur pludselig var som skabt for et sådant system. I 1884 blev Skt. Clemens Bro fuldført, og det betød, at der nu var en sammenhængende vejstrækning tværs gennem byen fra det gamle bycenter omkring torvene til banegården, der endnu lå noget ensomt for enden af Ryesgade. Det var der en kreds af århusianske vognmænd, der havde set. De søgte derfor kommunen om koncession til at drive en sporvognslinie fra banegården til Store Torv under navnet ”Aarhuus Sporvejsselskab” stavet med både dobbelt ”aa” og dobbelt ”uu”. 31. maj 1884 afgik den


26

www.odlmagasinet.dk

Det var denne fine bro - Skt. Clemens Bro - der blev indviet i 1884, der skabte mulighed for den første kollektive trafik i Århus. Broen forbandt torvene omkring Domkirken med den nye hovedgade - Søndergade. Under broen løb Århus Å fra Brabrand Sø mod havnen. Ødelæggelserne af sporvognene natten mellem 21. og 22. august 1944 var så omfattende at driften måtte indstilles resten af krigen. I 1906 var den elektriske sporvogn endnu så ny i byen at den også kunne sælges som postkort. Vi ser byens fine hovedgade Søndergade - med sporvognen på det enlige spor. De fine forretnigner beskyttede deres vinduer med med store markiser. Her kunne passagererne dog også søge læ i regnvejr.


www.odlmagasinet.dk

ørste sporvogn i regelmæssig drift. Trækkraften blev almindeligvis leveret af en enkelt hest. Vognen var indkøbt hos den store maskinfabrik Scandia i Randers. Den var også kendt for at levere materiel til jernbanerne. Det viste sig hurtigt, at det var svært for vognmændene at få økonomi i projektet. Afstandene var for korte til at operere med halvtimes drift. Mange valgte at gå i stedet for at vente på næste afgang. Det var næsten umuligt at øge trafikken, da dette første pionerprojekt var enkeltsporet. Borgerne nød vist nok deres sporvogn, for den var et vidnesbyrd om, at storbyen var på vej. Den fik da også et kælenavn, den kære sporvogn: ”Onkel Toms Hytte” opkaldt efter datidens populære bog af forfatteren Harriet Beecher-Stowe. Byen eller måske rettere bystyret og vognmændene forstod næppe hvad der var sat i gang, for koncessionen havde krævet at selskabet ikke blot skulle vedligeholde skinnerne, men også dele af vejen omkring anlægget. Det var der slet ikke økonomi til, og det var da også medvirkende til, at selskabet gav op i 1895.

Sporvogn uden skinner Samme år forsøgte endnu en vognmand lykken med offentlig trafik. Han havde et helt andet koncept. Han opgav skin-

nerne og lod i stedet hestevogne bevæge sig gennem byen under navnet ”omnibuskørsel”. Uden skinner kunne han meget friere bevæge omnibusserne rundt i byen og dermed udvide rutenettet. Han havde succes og i året 1900 var der 12 minutters drift med de såkaldte ”rumlekasser”, som befolkningen nu kaldte vognmand Dyhrs køretøjer, men nu havde byen også rundet de 50.000 indbyggere.

”Aarhuus Elektriske Sporvej” Men, noget helt nyt var på vej. Århus Elektricitetsværk var startet i 1901, hvilket igen betød, at et privat aktieselskab ”Aarhuus Elektriske Sporvej” havde set dagens lys og fået koncession for 25 år. Der blev nedlagt flere spor og i Guldsmedgade gik man så vidt, at nedrive hele vestsiden af den gamle gade for at sikre plads til at spor kunne føres igennem frem mod endestationen på Trøjborg. Nu skulle der for alvor skabes et kollektivt trafiksystem, der strakte sig gennem hele byen. 12 motorvogne med åbne for- og bagperron´er blev indkøbt og sat i drift, igen leveret fra vognfabrikken i Randers. Året efter fandt man ud af, at der også var behov for et antal bivogne. Frem til 1927 stod selskabet for den kollektive trafik i den indre by. Der havde imidlertid været en del kritik af, at private skulle tjene penge på trafik, hvorfor kom-

munen pr. 1. januar 1928 overtog selskabet. Der havde også været utilfredshed med, at det gamle selskab ikke havde udvidet rutenettet i takt med byens udvikling. Den opgave kastede det kommunale selskab sig straks ud i, ligesom der også hurtigt blev skabt dobbeltspor på hele strækningen.

Trambusserne kommer Sporvogne var måske stilfærdige og smidige, men det var samtidig kostbart at anlægge nye linier og dermed sikre kollektive transport til hele byen. Resultat blev, at der i 1932 blev indkøbt 10 busser af typen Triangel. Hermed var der skabt en linie tre, for linierne et og to var forbeholdt sporvognene. Samtidig blev der skabt et helt nyt ord: De nye køretøjer fra Odense blev som det eneste sted i landet kaldt ”trambusser”. I de følgende år blev bussernes antal øget sammen med linienettet, men sporvogne aldrig fik nye linier. De blev derimod genstand for stadig større kritik. De var usmidige og upraktiske sammenholdt med busserne, hvis antal konstant blev øget. Alligevel holdt byens fast ved systemet selv efter at en schalburgtage natten mellem 21. og 22. august 1944 havde ødelagt 25 motorvogne og 21 bivogne. Af resterne skabte Scandia nye sporvogne, der genoptog driften i sommeren 1945.

27


28

www.odlmagasinet.dk

Sådan forestiller Midttrafik sig, at byen nye letbanetog kan komme til at se ud. I stedet for de tidligere system med tal på sporvognslinierne, har man her anvendt bogstaver: A til Skejby.

Kravet om gågader betød at sporvognenes tid var forbi. Den sidste ordinære sporvogn kørte gennem byen lørdag den 6. november 1971, og dagen efter tog byens borgere endelig afsked med de gule smalle vogne, og dermed forsvandt også for altid den karakteristiske hyletone, som mange århusianere kendte fra sporvognenes sving omkring Østbanen.

Kommunalreformer og kollektiv trafi k Med kommunalreformen i 1970 voksede Århus ganske kraftigt. Alt skulle selvfølgelig bindes sammen af kollektiv trafik. Private buslinier blev en efter en opkøbt af Århus Sporveje, som selskabet nu hed. Op gennem 1980erne og 1990erne voksede byområdet stærkt. Der blev fra politisk hold argumenteret stærkt for den kollektive trafik, der skulle ses langt bredere end man tidligere havde gjort. Områdets ældre trafikselskaber skulle inddrages. Her blev der tænkt på de to gamle banestrækninger Århus Ryomgård-Grenå mod nord og Århus-Odder banen, der nu blev opfattet som naturlige ”nærbanelinier”. Begge havde historiske rødder tilbage til 1870erne og 1880erne og begge havde på det nærmeste samme ”fader”: storkøbmanden Hans Broge, der så de to baners anlæg som vigtige, hvis Århus skulle tiltrække sig den voksende oplandshandel. Banerne snoede sig voldsomt og havde fået mange stoppesteder eller stationer for at dække et så stort opland som muligt – og netop det forhold var og er på mange måde nyttigt for den kollektive nærtrafik.

Endnu en kommunalreform Med den sidste kommunalreform i 2007 blev der skabt en ny koordinerende trafikentreprenør: Midttrafik. Selskabet arbejder ikke blot med planer om at samtænke de to jernbanestrækninger, men også med planer om et helt nyt trafiksystem i form af letbaner, der kan opfattes om en moderne sporvogn, der over visse strækninger følger trafikkens rytme, men over andre strækninger lever sit eget liv på egne skinner. Konkret planlægges en første line mellem Århus Midtby mod Universitetet, Kommunehospitalet, Skejby Sygehus og øvrige arbejdspladser i Århus Nord. For at sikre en så hurtig transport som muligt skal letbanen have egen ”tracé” ligesom man planlægger at den nye letbane også skal køre på både Grenåbanens- så vel som Odderbanens spor. De nye letbanevogne er teknisk meget forskellige fra byens gamle sporvogne. De kan sammenkobles i forskellige længder og dermed på afgørende vis være med til at erstatte de traditionelle busser. I Århus er planerne allerede ved at blive realiserede. Langs Randersvej er der i første omgang skabt busbaner, der siden er tænkt omdannet til netop letbanens hurtige tog. Alle har erkendt at vejsystemerne er overbelastede i myldretiden, hvor biler og busser sidder fast i trafikken. For teknikere er der kun én løsning: en letbane. Som borger kan man kun undre sig over, at der ikke for længst har været taget initiativer til at sikre sig arealer til udvikling af det store nye kollektive trafikprojekt. Hvad sporvognen denne gang vil blive kaldt af det lokale folkevid må stå hen. Men mon ikke trafikselskabet udskriver en navnekonkurrence?

Fakta Et letbanetog kan køre op til 120 km/t. Typisk er hastigheden uden for byområdet mellem 90 og 120 km/t. Inden for byområdet styres hastigheden i forhold til den øvrige trafik. Er der tale om samfærdsel med biltrafik, må hastigheden ikke overstige den aktuelle hastighed på vejen. Typisk svarer det til 50 km/t. I en gågade er hastigheden omkring 15 km/t, mens den på indfaldsveje ligger på 80 km/t. Et letbanetog på 37 m kan medtage 230 passagerer. Et letbanetog med én vogn på 37 m. har ca. 90 siddepladser og 140 ståpladser. To togsæt kan kobles sammen, så der i alt er 180 siddepladser og 280 ståpladser. Det svarer til pladserne i 2 ledbusser og 2 almindelige bybusser tilsammen. Et letbanetog kan køre på strækninger med op til 10 % hældning. Det er langt mere end almindelige tog, som normalt kun kan klare en hældning på 2,5 %. Dog anbefales det, at hældningerne ikke overstiger 4-7 % af hensyn til passagererne. I øvrigt kan et letbanetog køre i kurver med en radius ned til 16-25 m, hvilket svarer til kurven i et typisk gadehjørne. Kilde: Midttrafik


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Kontordomicil • 352 m2 Toldboden • Londongade 4, st. • Odense Havn

Årlig leje kr. 995,- pr. m2 • Eksklusivt beliggende kontor i fredet ejendom med byens bedste udsigt til Odense Havn • Gennemgår pt. totalrenovering med gedigne kvalitetsmaterialer • Trafikalt velbeliggende tæt på banegård og off. transport • Midt i spændende og dynamisk vækstområde

T h r i g e - F i r k a n t e n , H a u b e r g s v e j 1 • 5 0 0 0 O d e n s e C • t e l e f o n 65 4 4 4 2 4 4 • w w w. o l a v d e l i n d e . d k

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


30

www.odlmagasinet.dk

En lys idé

Godt design kombineret med den bedste solcelle-teknik. CO2-neutrale lygtepæle drevet af solenergi er en indlysende god idé, og ny dansk virksomhed vil være med i forreste række.

S

teven Scott er en engelsk kunstner, der har bosat sig i København, hvor han har skabt sig en karriere med design af lys og lysskulpturer. Ud af en enkelt installation voksede idéen til en helt ny og indlysende anvendelse af solenergi. Smukt designede lygtepæle, der om dagen omdannede solens stråler til elektricitet, og om natten oplyste og udsmykkede gader og pladser med flotte og intelligente virkemidler. ”Jeg har kendt Steven i mange år gennem mit arbejde inden for belysning, senest hos Philips i Holland, så da han kontaktede mig med sin idé kunne jeg straks se potentialet,” fortæller Heine Olsen, der er direktør i Scotia Light, som er dannet for at føre projektet ud i livet. Lige nu er de første udgaver af lygtepælen blevet opstillet på et P-område ved Bellacentret, så alverdens energi- og klimainteresserede på Klimakonferencen ved selvsyn kan nyde resultatet af et intenst og komprimeret udviklingsarbejde. ”Vi har fået en meget positiv modtagelse. Dette er en løsning som ingeniører og arkitekter har ventet på. De sætter stor pris

på, at vi har lavet en flot og kunstnerisk gennemtænkt design, der samtidig er gridconnected,” forklarer Heine Olsen. Lygtepælene er modulært opbyggede, så solcellepanelerne kan placeres optimalt på hver enkelt pæl i forhold til solen. Samtidig er det muligt at skifte panelerne senere, når der i løbet af årene kommer billigere paneler med større effekt. Panelerne brydes i øvrigt af farvede LED-bånd, der giver en flot og dekorativ lyseffekt i aften- og nattetimerne. ”Grid-connected vil sige, at lygtepælene er koblet på el-nettet. Det betyder, at lygtepælenes produktion af elektricitet fra solcellerne kan sælges til el-selskabet og dermed være med til at betale både lygtepælene og det lys, der skal oplyse vejen eller pladsen om natten. Rigtigt dimensioneret vil lygtepælene producere mere energi end de bruger og dermed bidrage til den samlede nedbringning af CO2,” fortæller Heine Olsen I første omgang bliver den primære indsats på det tyske marked, fordi der her er lavet 20-årig statsgaranteret afregningstarif, så man er sikker på at kunne sælge

el-produktionen fra solcellerne. Det er et tilskud, der skal være med til at sætte skub i solcelleproduktion, så priserne kan komme ned, for solceller er stadig voldsomt dyre. Og det tyske marked er stort nok til at være interessant i sig selv. Der er 9,1 millioner lygtepæle, hvor omkring 30% står for at skulle udskiftes inden for de næste 5 år. Selv med en ret lille andel af det marked er et mål på 200-300.000 lygtepæle slet ikke urealistisk for Scotia. ”Det har været noget af en blåstempling af vores projekt, at Udenrigsministeriet har godkendt at vi sætter demo-modeller op ved klimakonferencen. Aftalen kom egentlig i stand via arkitekterne 3XNielsen, der har givet et bud på Bella Hotel, hvor vores lygtepæle også er med, og ad de veje opstod forbindelsen til Bellacenteret og klimakonferencen. Sammen med Steven Scott skal vi også lave en soldrevet lysskulptur, der bliver en del af Velux-pavillonen der står ved udgangen af konferenceområdet. Så vi får et par rigtigt gode referencer fra klimakonferencen,” siger en tydeligt tilfreds Heine Olsen.


www.odlmagasinet.dk

31


www.odlmagasinet.dk

OdLfagbogen Gulve og gulvservice

Anlægsgartnere JYSK PLANTE- OG ANLÆGSTEKNIK ApS

Hummels Guvlservice A/S Eskerodvej 18 · 8543 Hornslet Tlf.: 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApS Salonikivej 10, 8530 Hjortshøj Tlf.: 86 99 91 66 · www.j-p-a.dk Birkely A/S Åløkkevej 41 · 5800 Nyborg Tlf.: 65 36 11 63 · www.birkely.dk

Vesla Gulvteknik A/S Fabriksvej 12 · 6920 Videbæk Tlf.: 97 17 32 66 · www.vesla.dk

Blikkenslagere

FA. Ole Surland A/S Borggyden 4, Østrup · 8930 Randers SØ Tlf.: 86 44 20 81

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X‘s Vej 62 · 8260 Viby J. Tlf.: 86 14 58 58 · www.eblings-blik.dk CTS

Dominus Energisystemer Østjylland Klamsagervej 29 · 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 18 52 50 · www.dominus.dk Diamantboring

Z-huset, Århus havn

32

Indretning

Viden der bringer men Fischer Danmark Viborgvej 159 · 8210 Århus V Tlf.: 70 15 40 55 · www.fischer-denmark.dk

Ingeniørfirmaer

NS rådgivende ingeniører a/s Danmark indgår i Rambøll Grup Elverdalsvej 95A · 8270Rambøll Højbjerg inden for engineering, management og Tlf.: 86 27 24 88 · www.nsing.dk

Diamantgruppen A/S Marøgelhøj 4 · 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 16 99

kerede specialister, der medvirker i proje samt 28 permanente kontorer i resten af

Rambøll Danmark Olof Palmes Alle 22 · 8200 Århus N Tlf.: 89 44 77 00 · www.ramboll.dk

Elektrikere

El-installation Schmidt & Øhrnstedt Tlf.: 63 76 60 90 kontakt@sikker-el.dk · www.sikker-el.dk

Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Østre Stationsvej 43 · 5000 Odense C Tlf.: 63 13 38 00 · www.henneby.dk

Elevatorer

Schindler Elevatorer A/S Marselis Boulevard 175-177 · 8000 Århus C Tlf.: 86 14 97 00

IT og hosting

FLC Danmark ApS Trindsøvej 7A · 8000 Århus C Tlf.: 70 25 09 55 · www.flc.dk

Næsbyvej 78 · 5270 Odense N Tlf.: 66 18 33 40 www.schindler.dk

Klima- og køleanlæg

Entreprenører

Murer- og Entreprenørfirma

Poul Pedersen A/S Grimhøjvej 12 · 8220 Brabrand Tlf.: 86 26 21 44 · www.PP-as.dk VAM A/S Limevej 5, Vester Alling · 8963 Auning Tlf.: 86 49 23 00 · www.vam.dk

Fragt og flytning

AB Flytteforretning ApS Gjellerupvej 88 · 8230 Åbyhøj Tlf.: 80 38 40 40 · www.abflyt.dk CITY Flyttetransport ApS Viaduktvej 5A · 8260 Viby J Tlf.: 86 28 80 55 · www.cityflyttetransport.dk

eksperter i køl og klima

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 · 8260 Viby J Tlf.: 86 28 34 99 · www.angelo-cool.dk

Kurser

Cadskolen A/S Niels Jernes Vej 10 · 9220 Aalborg Ø Tlf.: 72 14 66 33 · www.cadskolen.dk Kredit, revision og banker

BRFkredit Baunsgaarden Nørreport 26 · 8000 Århus C Tlf.: 45 26 82 00 · www.brf.dk


Landinspektører

Tag og tagdækning

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Ryhavevej 7 · 8210 Århus V Tlf.: 86 15 90 11 Hestehaven 21 J · 5260 Odense S Tlf.: 77 33 22 44 www.le34.dk

TopTag A/S Tolderlundsvej 3 · 5000 Odense C Edisonvej 13 · 5000 Odense C Tlf.: 23 36 24 27

De bedste håndværkere handler i STARK TopTag A/S

Bakkekildegård Tagdækning A/S Skovsbovej 351 · 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 22 49

Låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 · 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 90 57 . www.et-laaseservice.dk

Tømrere og trælaster

Spørring Tømrer- & snedkerforretning ApS Højgårdsparken 32B ·DK-8380 Trige Tlf.: 22 25 41 15 www.sporringgruppen.dk

Malerfirmaer

STARK - Vesterbro Trælasthandel Daugbjergvej 17 · 8100 Århus C Tlf.: 87 31 02 55 · www.stark.dk

Farve X-Perten Cikorievej 15 · 5220 Odense SØ Tlf.: 66 14 78 82 · www.X-perten.com Malerfirma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 Risskov Tlf.: 70 27 12 11 post@malerfirma-ernst-hansen.dk

Byg & Vikar Service ApS Vestparken 62 · 6840 Oksbøl Tlf.: 75 94 16 50 · www.b-v-s.dk IRJ-Montage Fuglekjærvej 91 · 8361 Hasselager Tlf.: 29 63 88 09 · www.irj-montage.net

Jema Color Skovparken 27 · 5853 Ørbæk Tlf.: 31 66 86 81 · www.jemacolor.dk

LKN BYG ApS Havrekær 38 · 5474 Veflinge Tlf.: 64 80 15 15 · www.lkn-byg.dk

Rengøring

Århus trappe - & erhvervsrengøring Holme Møllevej 37 Kld · 8260 Viby J Tlf.: 28 40 69 98 · www.aate.dk

Vagt og rengøring

VSG – Vagt & Service Gruppen Søren Frichs Vej 42 A · 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 71 81 · vsg@c.dk

Skilte og eksteriør

Hubert Skilte Design Gunnar Clausens Vej 16 · 8260 Viby Tlf.: 86 28 96 11 · www.hubertskilte.dk

Ventilation

GK Ventilationsgruppen A/S Wichmandsgade 5 · 5100 Odense C Tlf.: 66 14 24 12 · www.gk.dk

Stilladser

Århus Stilladser Aps/City Stilladser Aps Jegstrupvej 37 · 8361 Hasselager Tlf.: 86 26 16 44 · www.aarhusstilladser.dk

Vognmænd

VVB Vognmandens vikar bureau Terosevej 11F · 8541 Skødstrup Tlf.: 86 99 27 01 www.vognmandensvikarbureau.dk

PS-Stilladser A/S Sandgårdsvej 6 · 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 99 00 · www.psstilladser.dk Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 · 5000 Odense C Tlf.: 66 11 70 18 · www.fyensstillads.dk Stjerne Stilladser A/S Havnegade 88 · 5100 Odense C Tlf.: 66 13 07 08 · www.stjerne-stilladser.dk

VVS-firmaer

VVS firma P. Hermansen A/S Søren Frichs Vej 40B · 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 34 42 44 · www.hermansen-vvs.dk Aug. Andersen Dybbølgade 16 · 8000 Århus C Tlf.: 86 12 30 69 · www.augandersen.dk


34

www.odlmagasinet.dk

kontakt byggeSelSkab olav de lInde

Byggeselskab Olav de Linde

Byggeselskab Olav de Linde

Frichsparken Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Thrige-Firkanten Edisonsvej 3 5000 Odense C Tlf.: 6544 4244 Fax: 6611 1168

Olav de Linde

Ole Byriel

John Skovbjerg

Adm. direktør & indehaver Tlf.: 89 39 70 73 E-mail: odl@olavdelinde.dk

Direktør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71 E-mail: ob@olavdelinde.dk

Direktør, drift & organisation Afdelingsdirektør Tlf.: 89 39 70 89 Tlf.: 65 44 42 46 E-mail: js@olavdelinde.dk E-mail: lfc@olavdelinde.dk

Lars Friis Christensen

Jørgen Skov Bazarchef Tlf.: 2810 6697 E-mail: jsk@olavdelinde.dk

Michael Egeberg

Charlotte L. Clausen

Erik Wilhelmsen

Niels Christiansen

Jens Møller Boeriis

Leder, Bazar Fyn Tlf.: 29 69 39 17 E-mail: me@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 95 E-mail: clc@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 87 E-mail: ew@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 65 44 42 53 E-mail: nc@olavdelinde.dk

Konsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 88 E-mail: jb@olavdelinde.dk

Kaare Steen Petersen

Jesper Veje

Sten Bjerregaard

Annette S. Andersen

Jytte Gram

Arkitekt, tegnestuechef Tlf.: 29 66 03 58 E-mail: kp@olavdelinde.dk

Servicechef Tlf.: 65 44 42 52 E-mail: jv@olavdelinde.dk

Marketingansvarlig Tlf.: 89 39 70 92 E-mail: sb@olavdelinde.dk

Administrationschef Tlf.: 89 39 70 81 E-mail: asa@olavdelinde.dk

Bogholder, debitorstyring Tlf.: 89 39 70 72 E-mail: jg@olavdelinde.dk

Gitte Jakobsen

Jeanette Nielsen

Helle Stenmann

Jens Anker Bech

Debitorstyring, Odense Tlf.: 89 39 70 82 E-mail: gj@olavdelinde.dk

Kreditorbogholder Tlf.: 89 39 70 84 E-mail: jn@olavdelinde.dk

Receptionist Tlf: 86 15 42 44 E-mail: hs@olavdelinde.dk

Formand Tlf.: 29 69 39 22 E-mail: jab@olavdelinde.dk

Bent Werner Formand Tlf.: 28 10 66 23 E-mail: bw@olavdelinde.dk


kort nyt Ny servicechef i Odense Efter en mindre omrokering i Odense-afdelingen er Jesper Veje blevet ny servicechef. Han har været hos Byggeselskab Olav de Linde i 2,5 år som projektleder på tegnestuen. Det er en nyoprettet stilling, hvor Jesper Veje får det samlede tekniske ansvar for bygningerne og koordineringen af afdelingens håndværkere og viceværter. Den nye struktur skal optimere servicen overfor afdelingens kunder.

Ny lokalplan for SHiP Lokalplanen for vinderprojektet SHiP på Århus Havn er nu en realitet og åbner mulighed for at bygge op til 20.700 m² over jorden og en parkeringskælder på ca. 11.000 m². Betalingen for grundkøbet skal falde omkring årsskiftet og der er byggepligt indenfor to år. Der arbejdes fortsat med projektmateriale til brug for ansøgning om byggetilladelse. Efter mange problemer med at få byggerier i gang på den nye attraktive bydel spores der nu optimisme blandt developere og lejeremner, ikke mindst i kraft af Bestsellers indtog på området, endelig igangsætning af ny stor undervisnings- og vidensbastion, Light House projektets salg m.v.. En unik grund med udsigt til den gamle fiskeri- og lystbådehavn og et smukt og højprofileret bygningskompleks. Se mere om SHiP på www.olavdelinde.dk.

Statsforvaltningens nye kontorer klar til brug Pakhusgården på Mogensens Vej i Odense er nu klar til at tage imod medarbejderne fra Statsforvaltningen, Region Syd Danmark, der 1. januar flytter ind i de helt nyrenoverede lokaler på 1495 m2. Mellem 45-50 medarbejdere i Odense behandler bl.a. skilsmissesager, opholdstilladelser, værgemål og adoption for borgerne på Fyn samt kommunerne Vejle og Fredericia. Den nye bygning er indrettet med 35 kontorer, reception, 18 mødelokaler, kantine og køkken.

www.odlmagasinet.dk

35

Højhus på Katrinebjerg er godkendt I Århus nord på Katrinebjerg er nu godkendt lokalplan til højhusbyggeri på 14 etager og et bruttoetageareal på ca. 14.000 m² og en samlet udbygning af grunden på op til 23.900 m² tillige med en parkeringskælder i to etager. Placeringen klods op ad IT-byen gør byggeriet særdeles interessant for mange virksomheder og der har allerede været vist interesse for lokalerne. Højhuset er designet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen og vil uden tvivl blive et vartegn for området der i dag er præget af lavt byggeri.



14 OdL Magasinet december 2009