Issuu on Google+

t e m a :k ø b m a n d sk a b

3. årgang / 7. udgave / marts 2008 / www.odlmagasinet.dk

ClaUs JUUl nielsen:

suCCes MeD gaMle Mursten sOCial sQUare :

goDe relatIoner gIver Pote FÆllesindkøb:

Kunsten at betale Den rette PrIs

rOsem a rY COnCePCiOn:

en KØbManDs reJse Fra FIlIPPInerne tIl FYn


2

www.odlmagasinet.dk

leDer

goDt KØbManDsKab går alDrIg aF MoDe OdL Magasinet fokuserer i dette nummer på købmandskab. Det er et tema, der ligger os meget nært i Byggeselskab Olav de Linde, og vi har derfor bedt en række personer, der på den ene eller anden måde er omgivet af købmandskab i deres dagligdag, om at komme med deres definition på begrebet. Claus Juul Nielsen driver den bemærkelsesværdige virksomhed Gamle Mursten, som har fundet en niche med at genbruge og sælge mursten fra nedrevne huse. Det er en succes, fordi han formår at knytte en historie til de ellers helt igennem neutrale produkter – derfor er købmandskab i hans øjne lig med evnen til at fortælle en historie gennem de varer, man sælger. Den lille virksomhed Social Square har specialiseret sig i, hvordan virksomheder skaber bedre kunderelationer ved hjælp af de nye teknologier, der er opstået i de sidste 10 år. Trine-Maria Kristensen er stifter og medindehaver af firmaet. Fra hendes perspektiv er relationer og gensidig tillid derfor fundamentale betingelser for godt købmandskab. Både Poul Bjerregaard, direktør for Århus Købmandsskole, og Ole Hagh, der er lektor på Handelshøjskolen Århus Universitet, understreger, at det gode

købmandskab er funderet omkring den gode handel mellem to parter. Ifølge de to eksperter ligger købmandskab til den menneskelige natur, og selvom samfundet har udviklet sig meget igennem de sidste årtier, så handler købmandskab stadig om at lave en forretning, der gør både sælger og køber tilfreds. I forlængelse af dette sidste bud på begrebet har vi været på besøg i Bazar Fyn, hvor Rosemary Concepcion driver butikken Asia World. Hendes historie er et dejligt eksempel på, hvordan handel i sin reneste form kan være med til at bygge bro mellem kulturer. Siden vi åbnede Bazar Vest i 1996, har vi oplevet hundredvis af nydanskere, der gennem købmandskab på gadeniveau har skabt et selvstændigt livsgrundlag. Der er ikke nogen tvivl om, at den naturlige flair for handel, som mange af ovenstående definitioner kommer ind på, er vigtig for at kunne udøve godt købmandskab. Herudover tror jeg også på, at evnen til at gøre en god handel kræver dyb indsigt i det, man har med at gøre, samt et grundlæggende indblik i, hvor markedet for ens produkter eller ydelser bevæger sig hen i fremtiden.

På vegne af alle ansatte i Byggeselskab Olav de Linde vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med dette nummer af OdL Magasinet.

Med venlig hilsen Olav de Linde Indehaver og adm. direktør, Byggeselskab Olav de Linde

odl Magasinet Redaktion: Camp4 Ansvarshavende redaktør: Kristoffer Okkels Camp4 ApS Søren Frichs Vej 40A 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 5383 E-mail: odlmagasinet@camp4.dk Web: www.odlmagasinet.dk

Layout: Zeuner Grafisk as www.zeuner.dk

Næste nummer udkommer i juni 2008.

Forsidefoto: Simon Jeppesen

Deadline til næste nummer: 9. maj 2008

Annoncer: Nord Advertising Viby Ringvej 5-11 8260 Viby J Tlf. 3697 0080 Oplag: 8.000

Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra Camp4 ApS.


fyn.dk r a z a k .b www azarvest.d b . www

B Y G G E S E L S K A B

0-"7EF-*/%&

Gør dit indkøb til en oplevelse! Tag på en kulturel jordomrejse i Bazar Vest eller Bazar Fyn Et unikt indkøbssted – et paradis for både gourmeten, den prisbevidste og den praktiske Bazar Vest i Århus & Bazar Fyn i Odense er det hele. Som i de bedste af orientens bazarer byder vi her velkommen til en smeltedigel af kultur, krydderi, farver og dufte. Gavebutikkerne bugner, grøntafdelingens udvalg, priser og kvalitet gør den unik, og fra de små restauranter strømmer duften af orientalsk mad. Tag med på en spændende rundtur og få inspiration til at gøre dit indkøb til en oplevelse. Se de nye TV-spots og brochurer på www.bazarvest.dk og www.bazarfyn.dk

Frichsparken, Søren Frichs Vej 38A • 8230 Å byhøj • 8615 4244 • w w w.olavdelinde.dk Byggeselskab Olav de Linde

V I

S K A B E R

L I V


4

www.odlmagasinet.dk

Fuld tilfredshed eller købmand Handel har altid været en vigtig del af vores civilisation. I tidernes morgen udnyttede befolkningerne i forskellige landområder de respektive naturrigdomme til at handle med hinanden. Den gode handel lod sig gøre til alles tilfredshed, da områderne hver især havde en specialiseringsfordel. Det var købmandskab – godt købmandskab. Meget har forandret sig siden da – men ikke alt. A f : Jou r na l i st Si mon Je ppe sen

“Købmandskab er en god handel – og en god handel forudsætter, at begge parter er tilfredse,” fortæller Ole Hagh, der er lektor ved Institut for Marketing og Statistik, på Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

Spørger man manden på gaden om en definition på købmandskab, vil han måske svare, at det er at købe til én pris og sælge videre til en anden, forhåbentlig højere, pris. Det svar er der ikke noget forkert i. Men købmandskab dækker også meget mere end denne traditionelle handelsforståelse for begrebet. Bedt om at definere købmandskab i et enkelt ord, svarer Claus Juul Nielsen, der med base i Svendborg nyder stor succes med salg af gamle mursten, at det drejer sig om historiefortælling. Hans virksomhed har fået succes med en tilsyneladende værdiløs råvare, som via en proces er blevet tildelt en historie – og dermed en værdi. Stiller man Rosemary Concepcion, som har en butik med asiatiske fødevarer i Bazar Fyn, det samme spørgsmål, lyder svaret ’forhandling’. Et liv med købmandskab har lært hende, hvordan man finder en god pris. Og den færdighed er basis for hendes forretning i dag. Trine-Maria Kristensen fra internetfirmaet Social Square er ikke i tvivl – i hen-

des perspektiv er købmandskab lig med at skabe tillid. For uden tillid er der slet ingen handel. Alle har de naturligvis ret, for de har alle en forståelse af begrebet købmandskab formet ud fra deres egen virksomhed og de behov, de møder i deres daglige drift.

Klassiske dyder på Købmandsskolen På spørgsmålet om hvad købmandskab er i dag, understreger Poul Bjerregaard, direktør for Århus Købmandsskole, vigtigheden i at have fokus på omsætning og omkostninger. Det er til stadighed blandt de fundamentale ting, som eleverne på Købmandsskolen lærer. Men de skal også kunne andet. “Eleverne skal have fingeren på pulsen og blikket rettet mod krystalkuglen. Produkter lever ikke så lang tid i dag, som de gjorde engang, og strategier for fremtiden er utroligt vigtige for godt købmandskab,” lyder vurderingen fra Poul Bjerregaard. I det daglige er køb og salg heller ikke nok. Fokus skal også være på at skabe en god oplevelse, fordi det sikrer at kunden


www.odlmagasinet.dk

sk abet tilbage

kommer igen. Men grundlæggende har begrebet købmandskab ikke ændret mening, understreger Poul Bjerregaard. Kernen er stadig fokus på omsætning og omkostninger.

Fra bundlinje til branding “Købmandskab er en god handel – og en god handel forudsætter, at begge parter er tilfredse,” fortæller Ole Hagh, der er lektor ved Institut for Marketing og Statistik, på Handelshøjskolen Aarhus Universitet. Købmandskab har altid drejet sig om forhandling og tillid. Handel har altid foregået mellem parter, der hver har haft en specialiseringsfordel. Begge parter har dermed haft gavn af handlen. Derfor er det at knytte historiefortælling til begrebet købmandskab da også noget forholdsvis nyt, fortæller Ole Hagh:

“Historisk set var det først i midten af 1900-tallet, at reklame voksede frem som disciplin. Der kom et øget fokus på forbrugerne og en forståelse af, at man skabte overskud ved at tilfredsstille kundernes behov.”

5


6

www.odlmagasinet.dk

Købmandskab og handel ligger til den menneskelige natur. Ifølge Ole Hagh var selv vikingerne købmænd – selvom de ind i mellem forvekslede godt købmandskab med plyndring.

Poul Bjerregaard er direktør for Århus Købmandsskole, hvor eleverne fortsat lærer at have fokus på omsætning og omkostninger, men hvor der også i stigende grad bliver undervist i strategi, branding og oplevelsesøkonomi.

I 1930 blev den første HD udbudt i Danmark. Titlen var “Salg og reklame”, og den nye uddannelse symboliserede et paradigmeskifte, hvor forståelsen for reklame og image afløste tidligere tiders fokus på at presse det enkelte salg igennem.

Relationer og vikinger I takt med at der kommer større og større fysisk afstand mellem producent og forbruger, stilles der fortsat højere krav til tilliden til mærket – eller brandet, som det hedder på moderne dansk. Derfor har virksomhederne i dag et voksende fokus på relationsmarkedsføring. For forholdet mellem kunde og virksomhed betyder det, at det er relationerne til virksomheden, der fokuseres på, for derved at skabe den nødvendige tillid. Her giver informationsteknologien mange nye muligheder, hvoraf weblogs, som omtalt i artiklen om Social Square senere i magasinet, er en af dem.

Ole Hagh understreger imidlertid, at selv med moderne teknologi er der grænser for hvor mange forbrugere man kan nå at snakke med personligt. Derfor er en anden oplagt mulighed for at komme tættere på forbrugerne at virksomhederne tilpasser dets produkter til den enkelte slutbruger igennem det, der populært kaldes customizing. Det ses for eksempel hos Nike, hvor man via sportsgigantens hjemmeside kan designe sin helt egen personlige sko. Uanset hvordan man vender og drejer definitionen på købmandskab, er det dog tydeligt at se, at indholdet ikke har forandret sig stort. To parter, der har tillid til hinanden, er eviggyldigt og fundamentalt for at gøre en god handel. “Sådan er det, og sådan var det også hos vores forfædre. De var ivrige købmænd i sten- og bronzealderen. Også vikingerne var købmænd – selvom de ind i mellem forvekslede godt købmandskab med plyndring,” slutter Ole Hagh.


Et Tvis køkken skaber rammerne – du skaber indholdet

Tvis holder...hele vejen Tvis Køkkener Odense · Landbrugsvej 2 · 5260 Odense S · 66 13 18 00

Udfordrende arkitektur der fungerer

Odense

København

Århus

Sønderborg

www.creoarkitekter.dk

www.tvis.as


8

www.odlmagasinet.dk

Købmandskab er

Tillid

Kunderelationer er godt

købmandsk ab

Traditionelle hjemmesider har i lang tid kun indbudt til envejskommunikation, hvor forbrugerne var hensat til at agere passive besøgende. Men det er ved at ændre sig. Mulighederne for at kommunikationen kan gå begge veje bliver stadig bedre – og det er virksomhederne nødt til at indrette sig efter. Et lille firma på Nørrebro i København fortæller hvordan.

A f : Jou r na l i st Si mon Je ppe sen

“Blogs will change your business. Our advice: Catch up – or catch you later.” Sådan skrev det amerikanske ugemagasin Business Week manende på sin forside i maj 2005. Det handler om weblogs. En weblog, eller blog, er i virkeligheden noget meget gammelt i en ny form: en persons ytringer om, hvad vedkommende har på hjerte, efterfulgt af tilhørernes svar og kommentarer, svar på svarene, henvisninger til andre lignende samtaler og så videre. Det er ikke nyt, at mennesker taler sammen i ét virvar. Det nye er, at det foregår på nettet, og at teknologien bag er forbløffende enkel.

Personen bag webloggen – bloggeren – skriver sit indlæg og gør det bagefter tilgængeligt for andre, hvilket sker på få sekunder. Det er lige så simpelt at besvare indlægget, og på kort tid kan der være opbygget en hel dialog af svar og kommentarer, der er tilgængelige for alle besøgende. Bloggeren kan endvidere linke til andre blogs, hvorved der hurtigt opstår et net af forbundne samtaler, der indbyrdes viser videre til hinanden.

Dynamisk tilstedeværelse Blogs kan være en meget dynamisk og effektiv måde at kommunikere på. Hvis det der bliver sagt er spændende eller relevant, breder det sig med stor hast i blogosfæren, som det efterhånden brede net af danske weblogs har fået som samlende navn. Langt de fleste weblogs er dog fortsat af privat karakter. Og mens virksomheder i dag er til stede på nettet med hjemmesider, der typisk indeholder fotos af hovedsædet, beskrivelser af virksomhedens produkter og historie og kontaktmuligheder, er der fortsat tale om, at kommunikationen kun går én vej – fra virksomhed til forbruger. I skarp kontrast hertil står webloggen, der som udgangspunkt er en samtale, der kan omfatte rigtig mange mennesker og i princippet dreje sig om alt muligt. Hvis samtalen af den ene eller den anden

Det er blevet så let at publicere på nettet, at firmaernes kontrol med deres egen markedsføring i høj grad allerede er tabt, fortæller Trine-Maria Kristensen fra firmaet Social Square.


www.odlmagasinet.dk

Selv om det foregår på nettet, er indholdet af og tanken bag blogs ældgammel. Det drejer om kontakt mellem mennesker.

grund drejer sig om et produkt fra en virksomhed, kan det pludselig være af meget stor betydning for virksomheden at deltage i samtalen.

Fremtid i en baggård I en baggård på Nørrebro i København har firmaet Social Square til huse. Her er Trine-Maria Kristensen, cand. scient. i public relations, en af dem, som forsøger at hjælpe virksomhederne til at se de nye muligheder på nettet. Firmaet etablerede hun i 2004 sammen med vennen Thomas Madsen-Mygdal, og de rådgiver i dag virksomheder om, hvor-

dan de kan klare sig og markedsføre sig på nettet i respekt for de nye betingelser. Når man træder ind af døren til Social Squares lokaler, er det helt tydeligt, at der er tale om en virksomhed, der opererer i cyberspace. Interiøret består af et stort bord, hvor medarbejderne kan stille deres bærbare computere. På væggen hænger en stor brainstorm-tavle. I et hjørne af lokalet er der sækkestole og nogle store røde bolde, som man kan lege med, når der er brug for at give fingrene fri fra tastaturet. “Noget af det mest afgørende for udviklingen er, at virksomhederne har tabt en

stor del af kontrollen med deres markedsføring,” indleder Trine-Maria, da vi har sat os til rette i boldhjørnet: “På nettet samtales der om oplevelser, produkter og services. Nogle af samtalerne handler om virksomheder – om dårlig service, eller om produkter, der er virkelig gode. Virksomhederne er nødt til at både invitere til samtaler og deltage i de samtaler, som opstår spontant – ellers bliver der snakket hen over hovedet på dem,” lyder det fra interneteksperten. En af måderne er at lade virksomhedens medarbejdere blogge – men det er ikke helt så enkelt, som det lyder. En blog

Fakta Fem gode råd om at bruge weblogs til markedsføring: 1. Vær ærlig om din intention og om din tilknytning til det produkt, du skriver om. 2. Start kun samtaler, som du selv gider deltage i – men vær åben for, at de kan tage drejninger, som du ikke umiddelbart kunne forestille dig. 3. Skriv om produkterne og tænk over, hvad der skal til, for at nogle af de kunder, der blogger, også skriver om produktet. Tænk gode tilbud eller anvendelsesmuligheder ind i din blog. Vær gavmild med informationerne og vær inspirerende. 4. Forsøg at få kunder, der læser bloggen, til at fortælle om oplevelser, de har haft med produktet. De positive historier er markedsføring i sig selv, og de negative historier har du godt af at høre, så du kan forholde dig til kritikken. 5. Vær ærlig, hvis der er problemer med et produkt, du har skrevet om, eller hvis noget ikke er helt, som du troede, det var. De fem råd er taget fra bogen: “Weblogs” af Trine-Maria Kristensen og Thomas MadsenMygdal, der er udgivet på Børsens Forlag i 2007.

9


10

www.odlmagasinet.dk

“Vi forsøger at levere digital nytænkning”, fortæller Trine-Maria Kristensen. Firmaerne skal lære at klare sig i det, der ofte kaldes web 2.0.

har som udgangspunkt en enkeltpersons ytringer samt de svar, ytringerne fører med sig. Men den kan hurtigt og uforudsigeligt bevæge sig mange steder hen. Bloggen kan ikke styres på samme måde som en reklamekampagne, og dermed tabes endnu mere kontrol. Pointen er, fortæller Trine-Maria Kristensen, at fordi det er så let at publicere på nettet, er det en kontrol, som allerede er væk: “ Toget er kørt. Men hey – er verden gået i stå? Er virksomheder lukket? Det handler ikke om at bekæmpe det og sige ’nej, hvor ærgerligt, nu har verden forandret sig’. Virksomhederne må komme videre. Kunderne er derude, så det er bare med at komme i dialog med dem. Tabet af kontrol kan veksles til større åbenhed og bedre relationer til kunderne.”

Klædt ud som kærnemælk Én af de virksomheder, der var hurtige til at tage det nye redskab i brug, er Arla. Fra deres hjemmeside kan man komme videre til en lang række blogs skrevet af medarbejdere forskellige steder i virksomheden. Der er for tiden seks aktive blogs omhandlende alt fra mælkeproduktion i Norden til opskrifter fra Karolines Køkken og arbejds- og produktionsmiljø hos Arla. En af de seks blogs bliver skrevet af Maja Møller, der er leder af forbrugerrelationer på det danske marked. Hun blogger om emner som skruelåg, mødekultur i Arla, økologi og fortæller med de udgangspunkter også om sig selv og sin dagligdag. Maja Møllers seneste indlæg er en sød anekdote om, hvordan en kundes søn til fastelavn ville klædes ud som økologisk kærnemælk, og om hvordan hun selv netop er ved at sy et fastelavnskostume til sin egen søn.

Modvind bekæmpet med åbenhed Det oprindelige formål med Mejeriselskabet Danmark, som siden blev til MD og i 2000 til Arla Foods, var at “samle al dansk mælk i en junge” for at stå stærkere på eksportmarkederne. Fokus var rettet på at intensivere og optimere driften på mejerierne og på at etablere tætte kontakter til detailhandlen – forbrugeren kom først på dagsordenen i 2001, hvor virksomheden formulerede den fremadrettede mission for Arla. Det var måske for sent, for i perioden 2003-04 kom Arla ud i en større mediestorm, hvor de blev mødt af en kraftig reaktion fra forbrugerne, som stillede

spørgsmål ved både virksomhedens vækststrategi, etik, produkter og markedsføring. “Vi stod sønderslåede tilbage. Vi havde ikke været gode nok til at lytte til vores omgivelser, som vi var alt for langt væk fra,” fortæller Maja Møller. Modvinden førte til en lang række initiativer for at fremme åbenheden i Arla og komme i bedre kontakt med forbrugerne. Ét af initiativerne var indførslen af webblogs, og de har været en succes. Under Muhammed-krisen, hvor Arla var blandt de danske virksomheder, der kom mest i klemme, var trafikken på virksomhedens blogs meget stor. I den periode kom siderne til at være et meget vigtigt redskab for Arla, hvorigennem de kunne være i løbende og aktuel kontakt med de danske forbrugere.

Blogs skal integreres Maja Møller understreger, at det ikke er nok at åbne et par weblogs og så lade stå

til. Det skal ske som led i en større strategi, hvor hele virksomheden bakker op omkring tiltaget: “Det nytter ikke at være ukontrolleret åben, hvis det ikke er på alle fronter,” lyder det fra Maja Møller, der som eksempel nævner Arlas eget store årlige seminar for ernæringsprofessionelle. Det seneste seminar blev udviklet via en blog med dialog med potentielle deltagere på seminaret. De blev forud for seminaret spurgt om, hvilke temaer, emner og oplægsholdere de ønskede på seminaret, som også var åbent for deltagere online via webcast. Det gav et meget anderledes seminar og et stort engagement fra deltagerne, og det sparede tid for Arla som arrangør. Det er den åbenhed, både indadtil og udadtil, som Arla som virksomhed bevæger sig hen imod, fortæller Maja Møller: “Vi forsøger at komme tilbage til den gamle markedsplads, hvor ostemesteren stod med sin ost på torvet og var i direkte kontakt med køberen.”


www.odlmagasinet.dk

Stærke relationer er god fornuft

Én af de virksomheder, der var hurtige til at tage blogs

“Vi lever i en overgangstid med konstante forandringer,” fortæller Trine-Maria Kristensen tilbage på Nørrebro. Men for en virksomhed er selve kernen i det at blogge, ganske gammel. Det drejer sig om købmandskab.

i brug, var Arla Foods. Maja Møller, der er leder af

Hvad er købmandskab? “Købmandskab har altid handlet om menneskelige relationer. Om tillid. Godt købmandskab er at skabe tillid,” fortæller Trine-Maria Kristensen og fortsætter: “Købmandskab har altid handlet om relationer. Envejskommunikation er en begrænsende faktor. Vi er tilbage til situationen, hvor ham der har en stand på torvet får instant feedback på de varer, han sælger.” “Tag tøjforretningerne i Holmbladsagde, hvor jeg køber mit tøj. Jeg kan se varerne, jeg kan se de andre kunder, som ser smarte ud, jeg kan se ekspedienterne, som ser smarte ud. Jeg får en ide om, at jeg selv kan komme til at se smart ud. Jeg bliver vejledt af en ekspedient, som kender sine varer, og er venlig og imødekommende. Hvis jeg får en fornemmelse af, at hun kun

11

forbrugerrelationer på det danske marked, blogger om emner som skruelåg, mødekultur i Arla og økologi.

er ude på at sælge tøj og er ligeglad med, om det passer til mig, mister jeg tilliden og går igen.” “Det er det samme på nettet. Flere virksomheder skal have en service-attitude – og når jeg besøger deres hjemmeside synes jeg, det er dejligt, hvis de starter med at spørge om de kan hjælpe med noget. Og nogen gange siger jeg så, ’ jeg kigger bare’, og andre gange siger jeg ’ jeg leder efter en kjole til en stor fest’. Hvis man møder virksomheden på nettet i en personlig relation får man tillid til den. Og så vender man tilbage”.

LINKS Arlas blogs: www.arla.dk/weblogs Maja Møllers Blog: www.arla.dk/weblogs/omtanker Trine-Marias blog: www.hovedetpaabloggen.dk www.socialsquare.dk

For erhvervsfolk der bruger øverste etage FIH Property Finance - din sparringspartner i ejendomsmarkedet Kloge ejendomsinvesteringer handler ikke kun om markedsindsigt. Forståelse af din virksomheds samlede business case er lige så vigtig. Vi opbygger vores rådgivning ud fra din virksomhed og dine strategier. På samme måde som vi har fokus på mere end selve investeringsejendommen og finansieringen. Vi hjælper dig med at vende og vurdere hver eneste brik bag virksomhedskonceptet hvad enten det drejer sig om et børsnoteret ejendomsselskab eller enkeltstående investeringsejendomme i ind- eller udland.

www.fih.dk

For at blive landets bedste partner for erhvervslivet undgår vi færdigpakkede produkter. Vi designer løsningerne præcist til dine behov. Og vi sender dig ikke fra person til person på tværs af vores afdelinger. Vi giver dig en personlig kundechef, der altid følger dig. Det giver dig kortere vej til indkøb, opkøb og andre investeringer, som sikrer din virksomhed vækst i fremtiden. Hør mere om perspektiverne ved at være kunde hos os: Kontakt FIH Erhverv på tlf: 72 22 50 00 eller www.fih.dk


B Y G G E S E L S K A B

0-"7EF-*/%&

på: ekter

rosp l og p

emå

Se lej

ww

d vdelin w.ola

e.dk

Butikslokaler 1780 m

2

Skibhusvej 52 5000 Odense C

Årlig leje fra kr. 1000,- pr. m2 Ideel beliggenhed i et dynamisk erhvervsområde Et spændende lejemål med mange muligheder Mulighed for indflydelse på indretning af lejemål

Lejemålet kan evt. opdeles i mindre enheder Gode parkeringsforhold

Thrige-Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • 6544 4244 • www.olavdelinde.dk Byggeselskab Olav de Linde

V I

S K A B E R

L I V


Købmandskab er

Historiefortælling

www.odlmagasinet.dk

GUld

I gaMle Mursten Claus Juul nielsen har været købmand hele sit liv. Han har solgt finér i usa og hvide vejstriber i Chile. I 2002 fik han en mulighed, som kun kommer én gang i et liv: at begynde på et marked, hvor ingen havde været før ham. A f : Jou r nA l i st si mon Je ppe sen

Uden for Svendborg ligger en lille virksomhed, som har formået at mure sig sin helt egen lille niche. Det er sådan set simpelt nok. Man tager noget, som ingen andre vil have, og forvandler det til en vare helt i tråd med to af tidens allerhotteste plusord: Miljø og historiefortælling. Det drejer sig om gamle mursten. Claus Juul Nielsen er født i Svendborg i 1963. Han voksede op på sine forældres gård. Fra han blev udlært som farvehandler, har han befundet sig i grænselandet – der hvor nye markeder måske, måske ikke, findes lige på den anden side af horisonten. Først som 22-årig, hvor han blev butiksbestyrer for Lars Larsen i de første hektiske år, hvor han bevægede sig fra at være blot en købmand blandt mange til at være Danmarks førende på sit felt.

Claus Juul Nielsen har været købmand hele sit liv. Med ”Gamle Mursten” har han fundet en vare og et marked, der ikke eksisterede før han opdyrkede det.

13


14

www.odlmagasinet.dk

Efter otte måneder i Australien – “et sted med plads og udviklingsmuligheder” – hvor han startede et lille anlægsgartnerfirma, blev Claus Juul Nielsen eksamineret eksportør, og det blev begyndelsen på en karriere som rejsende sælger. Han solgte bl.a. finérmøbler i USA og hvide vejstriber for for LKF Vejmarkering i hele Europa og Sydamerika. I 1996 døde begge hans forældre. Han kom hjem, overtog slægtsgården og senere giftede han sig og fik to piger – Silje på tre og Julie på fem. Dermed mistede han også lysten til at rejse.

Kun en gang i livet

I sin ungdom rejste Claus Juul Nielsen rundt i Australien i 8 måneder. Derfor er han særligt stolt af en af hans kunder til et murstensrenseanlæg: Nedriveren Whelan the Wrecker fra Down Under.

I 2002 kom den mulighed, som kun kommer én gang i et liv: Muligheden for at begynde helt forfra på et marked, som hidtil ikke havde fandtes. En opfinder havde fremstillet et anlæg, som kunne rense gamle mursten. Han ansatte den hjemvendte sælger til at markedsføre det. En kunde afbestilte et anlæg, banken lukkede kassen i og firmaet gik ned. Claus Juul Nielsen overtog resterne af firmaet og begyndte på egen hånd at rense gamle mursten. Han var heldig. En bygherre henvendte sig, forhandlede sig ned til “en ordentlig pris”, og bestilte derefter en hulens masse sten. Og siden har maskinen kørt nærmest uafbrudt. I den ene ende hælder en

gravko resterne af et nedrevet hus ind, i den anden ende står Claus Juul Nielsens ansatte og fjerner de sidste rester af mørtel med murhamre, hvorefter de stakker stenene, vikler plastic om – og så er de klar til at blive til mur igen!

Identitet i tilkøb Denne første kunde var vigtig, for iværksætteren var endnu ikke sikker på, om han kunne få de nødvendige råvarer eller om der overhovedet var et marked for genbrugte mursten. Begge anelser blev dog gjort til skamme. For det første sparer det både ressourcer og CO2 at genbruge de gamle sten. For det andet har de gamle sten en meget efterspurgt kvalitet, som nye sten ikke kan matche: De har historie. Claus Juul Nielsen peger rundt i sin nye kontorbygning. Den er bygget af sten fra Thorsminde Mejeri, som blev bygget i 1932: “Stenene kan tilføre sjæl, historie og identitet. Folk forsøger hele tiden at finde identitet i deres liv. Her er muligheden for at købe sig til identitet og sjæl og tilføje sit nybyggeri historie.” Siden er det gået slag i slag. Claus Juul Nielsen har udviklet et net af leverandører, som sender deres brokker til ham, når de river ned. Men det har ikke været let, når alt er nyt:

Fakta • Firmaet “Gamle Mursten” har eksisteret siden 2003. • Der bliver renset 6-700.000 sten på et år. • Der er fem ansatte i produktionen udover Claus Juul Nielsen. www.gamlemursten.dk


15

www.odlmagasinet.dk

I den ene ende hældes byggeaffaldet ned, i den anden tager Claus Juul Nielsens fem ansatte imod stenene, hakker den sidste mørtel af med murhamre og stakker de rensede sten.

“For at jeg kan få råvarer skal nedbryderne lære at levere sten, der ikke er knust. Og så skal politikerne gå foran, så det bliver påbudt at rive ned, så nedrivningen kan genanvendes. Teknologien er ny, afsætningen sker til et marked, der ikke har været der, før jeg kom til – det er “virgin” hele vejen rundt. Der er ikke andre, der gør det end mig.”

Problem med råvarer

Hvad er købmandskab? “Købmandskab er at levere noget til mennesker, som de bliver glade for. I dag er du nødt til at have en positiv stemning hele vejen igennem. I gamle dage gjaldt det om at producere, producere og sælge, sælge. I dag handler det om at skabe en positiv aura, en positiv historie. Hvis man skulle udtrykke det i ét ord må det være: storytelling. Historiefortælling.”

Wrecking Australia Ud over stenene er Claus Juul Nielsen begyndt at kunne afsætte sine anlæg. Han arbejder på at sælge anlæg til Tyskland og snart vil et anlæg i Melbourne, Australien, være i drift. Han viser stolt skiltet fra kunden med det herligt brutale australske ord for nedrivning: Wrecking! Gamle Mursten er en virksomhed i

fremgang. Den har endnu ikke givet underskud, der har været en fremgang på 50-100 % hvert år, og det vil fortsætte i hvert fald i de næste tre år, forudser Claus Juul Nielsen allerede nu. Årsagen til de positive fremtidsudsigter er, at han ingen konkurrenter har. I Europa er der en tradition for at håndrense sten, men der er ingen der, som han, har kunnet mekanisere processen. Derfor er det potentielle marked da også enormt. Den eneste begrænsning er, at de huse, der bliver revet ned, skal være bygget før 1950. “Efter 1950 begyndte man at mure med cementmørtel. Cementmørtlen er stærkere end stenene, som derfor er umulige at rense med den nuværende teknologi,” slutter Claus Juul Nielsen, der med et smil understreger, at hans eget nyopførte kontor da også er muret op med kalkmørtel.

Venligst udlånt af Gamle Mursten.

Det største problem er at skaffe råvarer. Nedriverne og politikerne skal overbevises om, at stenene skal til Svendborg og ikke blot bruges til fyld i en motorvej. Netop nu er en større ombygning af Hindsgavl Slot ved Middelfart i gang. Klaus har ind til videre leveret 130.000 sten – og der skal bruges yderligere 200.000 sten. Kort før nærværende interview fandt sted måtte de sende otte murere hjem, da der ikke var flere røde sten. Heldigvis kom der en nedrivning i Åbogade i Århus, og stenene herfra er lige nu ved at blive til Hindsgavl Slot.

Teknologien og markedet er nyt. Men på bunden drejer det sig om købmandskab.

De gamle mursten indgår i en lang række byggerier, hvor de kan tilføre byggeriet sjæl og historie.


VSG

Vi tilbyder - Vagt med hund - Vagt uden hund - Fast vagt - Lukkerunder - Byggepladsvagt - Servicevagt - Butiksvagt - Bryllupsvagt

Vagt Service - Autoriseret vagtfirma - Godkendt af Rigspolitiet - Siden 1990

VSG - Vagt & Service Gruppen - Søren Frichvej 42 A st - 8230 Åbyhøj - Tlf. 8615 7181 - Fax. 8615 7188 - Mail vsg@c.dk

\VgY^cZgÇhdaV[h`¨gbc^c\Çb©g`a¨\c^c\

;^hX]Zg9VcbVg`6$H

=jhZi8VbeZc

E^aZhig¨YZ(.

Ia[#

)*,%&*)%**

K^Wdg\kZ_&**

&&&'@©WZc]Vkc@

;Vm# )*,%'%'&**

EdhiWdm&'%-

lll#[^hX]Zg"YVcbVg`#Y`

-'&%ug]jhK

[^hX]Zg5[^hX]Zg"YVcbVg`#Y`


www.odlmagasinet.dk

Købmandsk ab via internettet A f S ø r e n E n g e r s , Pa r t n e r ,

og

A n n e N ø r g aa r d , M o m s k o n s u l e n t , S k a t t e a f d e l i n g e n , E r n s t & Y o u n g

Markedet for køb af varer over internettet er voksende. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at man ofte kan købe varer billigere på nettet. Når man handler online skal man imidlertid være opmærksom på, om der oven i den annoncerede pris også skal betales moms, told, fragtomkostninger mv.

Ofte vil der kunne opnås en besparelse ved køb via internettet. Dette kan der være flere grunde til – eksempelvis at købet sker direkte fra producenten, eller at varen købes i et land, hvor det generelle prisniveau er lavere end i Danmark Der kan imidlertid også være tale om, at den annoncerede pris på varen er uden moms og evt. told, samt at der skal betales fragtomkostninger. Dermed kan det, der lignede en god handel, blive en knap så god handel og i værste fald en dårlig handel og dermed en dårlig oplevelse for køber. Det er dermed helt afgørende, at du i forbindelse med køb af fx løbesko og andre varer over internettet er opmærksom på, hvilke mulige omkostninger/betalinger, der vil komme oven i den annoncerede pris. Dette afhænger blandt andet af, om varen leveres fra Danmark, et EU-land eller fra et land uden for EU.

Køb via internettet hos en dansk virksomhed Hvis du eksempelvis køber et par løbesko over internettet hos en dansk virksomhed, vil det svare til, at du går ned i en butik og køber skoene. Den pris, der annonceres med på internettet, skal altså svare til

prisen inkl. moms. Ofte vil det dog forekomme, at udgifter til fragt kommer oven i prisen. Selve betalingen af varen inkl. moms sker enten i forbindelse med din bestilling, eller ved at du betaler den medsendte faktura/regning. Hvis salget ikke omfatter fragten, vil du højst sandsynligvis skulle betale fragtfirmaet direkte, før du kan få udleveret løbeskoene. Der vil ikke komme betalingsopkrævninger fra de danske skattemyndigheder.

Køb via internettet hos en virksomhed i et andet EU-land (fx Tyskland) Køber du løbeskoene hos eksempelvis en tysk virksomhed, skal du ikke betale told af købet. Derimod skal der betales moms af løbeskoene. Momsen vil ikke altid indgå i den annoncerede pris. Når du køber fx løbesko over internettet hos en tysk virksomhed, skal du således være opmærksom på, om den annoncerede pris er med eller uden moms. Derudover skal du være opmærksom på, at fragtomkostninger ofte kommer oven i prisen. Selve betalingen af varen og afregning af momsen sker enten i forbindelse med din bestilling, eller ved at du betaler den med-

Eksempel: Køb af løbesko Køb fra Danmark Annonceret pris

  950 kr.

Køb fra Tyskland   740 kr.

Told Fragt

  535 kr.   115 kr.

   50 kr.

Moms Pris i alt

Køb fra USA

1.000 kr.

  100 kr.

  150 kr.

  160 kr.

  200 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

sendte faktura/regning. Hvis salget ikke omfatter fragten, vil du højst sandsynligvis skulle betale fragtfirmaet direkte, før du kan få udleveret løbeskoene. Der vil ikke komme opkrævninger fra de danske skattemyndigheder.

Køb via internettet hos en virksomhed i et tredjeland (fx USA) Køber du løbeskoene hos en virksomhed i USA, skal der betales både moms (25%) og told af købet. Den pris, der annonceres med, er ofte uden moms, told og fragtomkostninger. Betalingen af selve løbeskoene sker enten i forbindelse med din bestilling, eller ved at du betaler den medsendte faktura/ regning. Betaling af fragten kan ske enten gennem din betaling til virksomheden i USA, eller ved at fragtvirksomheden opkræver dig direkte. Derudover skal du betale momsen og tolden. Her er det dig som køber, der er forpligtet over for SKAT. Betalingen af momsen og tolden sker normalt ved, at du får et indbetalingskort fra Post Danmark for både moms- og toldbeløbet. Efter du har betalt indbetalingskortet på postkontoret, får du løbeskoene udleveret. Vedrørende told skal du være opmærksom på, at satsen ikke er ens for alle varer. For løbesko udgør tolden for tiden 16,90%, hvorimod tolden på fx golfkøller for tiden er 2,70%.

Afrunding Selvom du køber en vare på en dansk hjemmeside, er det ikke ensbetydende med, at varen sendes fra Danmark. Hvis varen sendes fra fx USA, vil det medføre, at du skal betale både told og moms. Du skal således være opmærksom på, om der på hjemmesiden står, at varen leveres fra et andet land.

17


18

www.odlmagasinet.dk

Købmandskab er

Forhandling

den FiliPPinsk e

KØbManD

rosemary Concepcion er oprindeligt fra Filippinerne. sammen med sin danske kæreste driver hun butikken asia World, der fra udgangspunktet i bazar Fyn sælger asiatiske fødevarer til restauranter og butikker. Hun har gennem hele sit liv vidst to ting – at hun ville være købmand, og at hun ville klare sig selv. A f : Jou r nA l i st si mon Je ppe sen

Kunderne i butikken Asia World er ca. 80 % danskere og 20 % udlændinge. Dermed har Bazar Fyn vist, at eksotiske varer i høj grad kan sælges til danskerne.

Førstehåndsindtrykket af Rosemary Concepcion kan snyde. Hun er en lille kvinde på 168 cm, hun har let til smil og endnu lettere til et smittende grin. Man ser ikke, ved første øjekast, at der i den lille kvinde gemmer sig en vilje og styrke næret af flere generationers købmandskab. Man opdager det først, når man handler med hende. Hun er indehaver af butikken Asia World, som hun driver sammen med sin danske kæreste Allan Knudsen. Butikken, der ligger i Bazar Fyn i hjertet af Odense, sælger asiatiske fødevarer til en lang række restauranter og butikker. At der gemmer sig et iltert temperament i den lille kvinde demonstrerede hun senest i slutningen af 2007. Et større skænderi i Bazar Fyn havde bevæget sig ind på hendes område. Fire betjente var kommet til stedet og alle råbte i munden på hinanden. Rosemary Concepcion råbte højest: “Kan I så falde til ro. Vi vil gerne betjene vores kunder.” Med et smil fortæller den stærke filip-

piner, at alle pludselig tav helt stille, så på hende – og gik. På det tidspunkt bandede hun ikke, hævder hun. Det er ellers et sikkert tegn på, at hun er vred. Når hun med høj stemme siger: “For helvede”, “for fanden” eller skælder modparten ud for at være “I ho de pating ka”, skal man være klar over, at den lille katolsk opdragede kvinde ikke finder sig i mere og ikke stopper, før du indser, at hun har ret og du tager fejl.

Handelskvinde fra fødslen Rosemary Concepcion er vokset op i Camarines Sur, en lille landsby uden for Filippinernes hovedsted Manila. Hun blev født i 1963. Hendes forældre drev en stor plantage med alt, hvad der kan dyrkes på de kanter – kokospalmer, ris, majs, peanuts osv. Hendes mor var kineser og ud af en meget velhavende handelsfamilie. Rosemary Concepcion kom tidligt i købmandsskole. Fra hun var 10 år gammel, var hun med morfaren ude hver weekend, og


www.odlmagasinet.dk

Rosemary Concepcion er en benhürd købmand. Men grinet lurer hele tiden lige under overfladen hos den lille kvinde.

19


20

www.odlmagasinet.dk

De tre bedst sælgende varer i butikken er nudler, sød chilisauce og frosne tigerrejer. Det er Rosemary Concepcion selv, der sætter etiketter på varerne og sætter dem på plads.

fulgte ham i hans handel. Hun fik sine egne ansvarsområder – som at købe mad til huset, vurdere hvad arbejderne på plantagen skulle bruge af materialer, vurdere hvor mange penge det måtte koste, og hvor de skulle købes henne. Fra hun var 14 år gammel fik Rosemary Concepcion endvidere ansvar for at vurdere skaderne efter de orkaner, der regelmæssigt rammer Filippinerne. Hun tog på besøg hos de familier, hvis huse lå på plantagen, for at vurdere, hvor mange penge, der skulle bruges på reparationer. Det var her hun lærte at sige “I ho de pating ka”, der frit oversat betyder: “Du er en haj.” Hørte hendes morfar barnebarnet sige det, fik hun smæk med hans bælte. Så hun sagde det kun, når han var uden for hørevidde: “Min morfar lærte mig meget,” fortæller Rosemary Concepcion og griner.

Trosskifte og selvstændighed En anden ting hun lærte var, at hun ville og kunne klare sig selv. Hun var hele sin barndom vant til regler for alt, vant til ikke at kunne bevæge sig udenfor uden en tjenestepige, der hele tiden holdt øje med hende. Hun følte, at hun levede i et fængsel.

Som 14-årig opsøgte hun en protestantisk kirke, hvor hun skiftede tro og blev døbt: “Min mormor gik i katolsk kirke hver eneste dag og bad om alt muligt. Jeg sagde til mig selv, at jeg måtte væk fra min familie og finde min egen religion. Når jeg gik på knæ i kirken, følte jeg mig som en slave. Jeg går ikke på knæ for nogen,” fortæller Rosemary Concepcion stolt i dag. Som 16-årig blev hun sendt på en kostskole i Manilla for at tage en femårig regnskabsuddannelse. Efter tre år fik hun nok. Hun ville rejse rundt i verdenen og være købmand ligesom sin morfar. Hun tog med sin moster til Kina, og de rejste rundt på markederne og solgte tøj indkøbt i Japan. Efter et år på farten med sin moster, så hun en annonce i en avis. Et dansk firma, som solgte strik fra Færøerne i Japan, søgte nogen, der kunne hjælpe på det japanske marked. Hun søgte og fik stillingen. I den forbindelse kom hun til Danmark som 22-årig. Hendes første indtryk var ikke ligefrem godt. Hun blev ikke hentet i lufthavnen, hun kunne ikke få kontakt med sin chef og hun anede ikke, hvordan hun skulle finde Sheraton Hotel. Hun bestilte noget at spise og fik serveret smørrebrød, som hun med afsky kiggede på og tænkte, om

det virkelig var menneskeføde. Det her var ikke et land, hun brød sig om.

Faldt til – og rejste væk igen Men Rosemary Concepcion faldt til i Danmark. Hun var træt af at rejse rundt i verden, og da hun på et tidspunkt besøgte Odense, kunne hun straks lide byen. “Odense var helt stille og rolig. Ikke som København, som blot er en storby som andre storbyer,” husker Concepcion tilbage på tiden, da hun slog sig ned i den fynske hovedstad. Hun fik arbejde som ekspedient hos en bager, hvor hun mødte sin første mand. De blev gift, fik en datter og blev skilt igen. Faderen fik forældremyndigheden, og Rosemary Concepcion rejste tilbage til Filippinerne. Hun vendte tilbage til det basale købmandskab med at købe tøj i Thailand og sælge de gode partier i Japan og de dårlige på Filippinerne. Men efter tre år kom hun tilbage til Danmark. Hun savnede sin datter for meget. Tilbage i Odense åbnede hun en lille butik, der handlede med asiatiske fødevarer. Efter en tid åbnede hun en lidt større butik, mødte sin nuværende kæreste, åbnede en endnu større butik og flyttede så ind i Bazar Fyn, hvor de nu står overfor at over-


www.odlmagasinet.dk

Rosemary Concepcion driver butikken Asia World sammen med sin danske kæreste, Allan Knudsen.

tage Bazarens største lokaler. Snart vil Asia World kunne byde velkommen i lokaler dobbelt så store som de nuværende.

“Stædig som bare pokker” Jørgen Skov, der som bazarchef har det overordnede ansvar for Bazar Fyn såvel som den jyske pendant Bazar Vest, er kort og kontant i sin karakteristik af Rosemary Conception: “Hun er stædig som bare pokker. Hende kan man ikke køre rundt om. Det er den type, vi værdsætter.” Rosemary Concepcion fortæller selv, at det i begyndelsen var svært at få respekt fra de øvrige handelsmænd i basaren – som jo netop for de flestes vedkommende er mænd. Med tiden har de dog lært, at hun ikke accepterer, hvis der er problemer: “Første gang siger jeg det på en fin måde, hvor vi snakker som voksne mennesker. Hvis de ikke hører det første gang, bliver min stemme højere,” lyder det fra den filippinske kvinde, der ser sig selv som købmand helt på højde med de andre erhvervsdrivende. Og det drejer sig netop om købmandskab – ikke om køn. Hvad er købmandskab? “Forhandling. Min morfar lærte mig, hvor-

dan man handler, hvordan man indkøber, hvordan man prutter om prisen”. Rosemary Concepcion er ikke i tvivl om, hvorvidt det er hårdest at være købmand i Danmark eller på Filippinerne: “Hvis du på Filippinerne betaler din skat, kan du gøre næsten som du vil. Her er der så mange regler,” sukker hun og ser træt ud ved tanken om moms, Fødevarekontrol og regler for import og eksport. Hun kan dog glæde sig over, at hun nu har overladt størstedelen af det mere administrative til sin nuværende kæreste, som hun mødte i 2004 og nu driver butikken sammen med. Han er ansvarlig for firmaets hjemmeside, bestillinger af varer, ordrer fra restauranter og andre mindre butikker, som køber deres varer gennem Asia World mv., mens Rosemary Concepcion selv har hovedansvaret for den daglige drift. Hun ekspederer og sætter danske etiketter på varerne, for hun tror fuldt og fast på, at hvis tingene skal gøres ordentligt, skal de gøres af hende selv: “Jeg vil ikke være afhængig af en mand. Hvad kan en mand som jeg ikke kan? Jeg kan ikke lide at være afhængig af nogen,” slutter den stærke købmand fra Filippinerne.

Fakta • Bazar Fyn ligger i hjertet af Odense i det nyrestaurerede erhvervsområde Thrige Titan. • Bazaren åbnede i marts 2007 med inspiration fra mellemøstlige bazarer og den tilsvarende Bazar Vest i Århus. • Over et areal på 7000 m2 ligger der mere end 62 butikker. • Butikkerne byder bl.a. på friskbagte tyrkiske og arabiske brød og kager, alverdens krydderier, tøj, smykker, møbler, kolonialvarer fra øst og vest og gaveartikler til enhver lejlighed. • Bazaren huser desuden 10 restauranter, hvor du selv vælger, om du vil lade dine smagsløg tage en rejse til Indien, Vietnam eller Mellemøsten.

21


B Y G G E S E L S K A B

0-"7EF-*/%&

emå

Se lej

på: ekter

rosp l og p

ww

d vdelin w.ola

e.dk

Pakhusvænget Rugårdsvej 101, 5000 Odense C

Butiks-, kontorlokaler, studio, lager etc. Årlig leje fra kr. 495,- pr m2

. Fuldstændigt nyistandsatte lokaler . Optimal beliggenhed i dynamisk, bynært erhvervsområde . Gode tilkørsels- og parkeringsforhold Thrige-Firkanten, Edisonsvej 3 • 5000 Odense C • 6544 4244 • www.olavdelinde.dk Byggeselskab Olav de Linde

V I

S K A B E R

L I V


24

www.odlmagasinet.dk

Kunsten

Når man har behov for at købe stort ind, er der ofte solide rabatter at hente. Der har både offentlige og private virksomheder opdaget. A f : Jou r na l i st Si mon Je ppe sen

Vil man have gængse forbrugsgoder billigere end den vejledende udsalgspris, er det oplagt at købe stort ind. Hvor nogle foretager deres indkøb selv og på egen hånd forhandler sig frem til bedre priser, er der andre, der foretrækker at lade indkøbsforeninger og -samarbejder gøre arbejdet for sig. I Danmark er der en række forskellige samarbejder i såvel privat som offentlig regi, der handler sig frem til “den rigtige vare til den rigtige pris.” Et sådant samarbejde har de i Region Syddanmark, hvor de har centraliseret en stor del af deres indkøb, blandt andet til sygehusene. Når de enkelte institutioner og afdelingers indkøb af varer og tjenesteydelser samordnes, er Region Syddanmarks centrale indkøbsafdeling én kunde – og det en stor én af slagsen. Regionens budget for varer og tjenesteydelse er på cirka fem milliarder kroner årlig. Det beløb dækker til gengæld også over alt fra kontorartikler til pacemakere. “Modsat hvad man måske kunne forvente, handler det ikke så meget om at

forhandle priser. Indkøbene skal for de flestes vedkommende i udbud, og derfor skal opgaverne sædvanligvis beskrives så præcist, at et firma kan komme med et realistisk tilbud,” fortæller indkøbschef Inge Dall.

Præcision og kvalitet Blandt de emner man lige nu kan byde ind på i Region Syddanmark er “.. den samlede ambulancetjeneste, der omfatter al behandlingskrævende kørsel (ambulancekørsel) samt øvrige præhospitale enheder, såsom lægebiler, akutbiler, specialambulancer mv.” Ansøgningsfristen herfor er 23/3 kl. 14.00, oplyses det til eventuelt interesserede læsere. Indkøbssamarbejdet er lige så nyt som regionerne, og Inge Dall kan derfor endnu ikke sætte tal på, hvad der spares ved at centralisere indkøbene i indkøbsafdelingen, men at der er mange penge at hente, kan hun allerede nu sige. Udfordringen for Inge Dall og hendes kolleger er at synkronisere data og sammenligne på kryds og tværs af de vidt for-

Der er mange penge at spare, hvis man som privat virksomhed køber ind via en indkøbsforening. Ifølge Mads Vagnby, direktør i Dansk Indkøb, er besparelsen typisk på op til 25 %.


www.odlmagasinet.dk

at betale den rigtige pris I Region Syddanmark sender den centrale indkøbsafdeling alle større opgaver i udbud. Lige nu kan man blandt andet byde ind på den samlede ambulancetjeneste i regionen.

skellige instanser, som afdelingen køber ind til: “Det er en enorm opgave at skulle synkronisere de mange forskellige behov til ét udbud. Og selvom det også drejer sig om at spare penge, er der andre vigtigere parametre. Når det eksempelvis drejer sig om indkøb til sygehusene, er kvalitet ekstremt vigtigt,” understreger Inge Dall. Ud fra Inge Dalls perspektiv er essensen af godt købmandskab derfor ligetil: præcise definitioner er nødvendige for at udbudene kan forløbe gnidningsfrit og effektivt og i sidste ende give en besparelse til regionen som helhed.

Private virksomheder kan også I privat virksomhedsregi er Dansk Indkøb landets største indkøbsforening. I 1996 begyndte virksomheden i Slagelse, hvor de med stor succes forhandlede priser for en række mindre, lokale virksomheder indtil de i 2002 blev opkøbt af en række investorer. Administrerende direktør Mads Vagnby kan fortælle om en virksomhed i stærk

Et udpluk af de virksomheder, som Dansk Indkøb har en leverandøraftale med.

25


26

www.odlmagasinet.dk

fremgang. Dansk Indkøb har indtil videre været udnævnt til Gazellevirksomhed af Børsen tre gange – senest i 2007. Hvor stor fremgangen har været, vil Mads Vagnby ikke ud med, men et af kravene er, at stigningen i omsætning overstiger 100 % over de seneste fire regnskabsår. Og det opfylder Dansk Indkøb så rigeligt, forsikrer Mads Vagnby: “Og det kommer vi også til at opfylde det i 2008,” understreger han. Dansk Indkøb havde før opkøbet 250 lokale kunder. I dag har de har 12.000 registrerede kunder, som repræsenterer tæt ved 140.000 medarbejdere. Samarbejdet foregår på den måde, at virksomheder, der melder sig ind i Dansk Indkøb, betaler et medlemsgebyr alt efter antallet af ansatte. Dansk Indkøbs eneste indtægt er medlemsgebyret, og derefter kan man så drage nytte af de aftaler, som indkøbsforeningen har lavet med en lang række leverandører. “De seneste leverandøraftaler, der er kommet i hus, er med Carlsberg og CocaCola. De har ikke været de nemmeste at få ind, men de skal også til at tænke anderledes, for de kan jo godt se, at behovet og

efterspørgslen er stærkt stigende via andre kanaler end deres egne,” fortæller Mads Vagnby.

Fakta

Fra national til international Dansk Indkøb er også begyndt at se ud over landegrænserne. Det første sted, hvor der har været brug for deres know-how, er i Uganda, hvor en tilsvarende organisation, Smartbuy, startet op med hjælp fra Danida. Et af målene med Smartbuy er at etablere et antikorruptionssystem, og deres fokus ligger derfor primært på at forhandle rabatter hjem uden at skele til, hvad der kan vanke af bonusser under bordet. Dansk Indkøb er tilsvarende ved at etablere sig i Estland, Letland og Litauen. På baggrund af succesen i Danmark og opstarten i både Afrika og Østeruopa har Mads Vagnby ikke noget problem med at komme med hans egen definition på godt købmandskab: “Det er at købe den rigtige vare til den rigtige pris,” fastslår han med henvisning til, at kunderne i foreningen i snit sparer knap 25 % ved at foretage deres indkøb gennem Dansk Indkøb.

• Dansk Indkøb blev dannet i 1996. • Foreningen blev landsdækkende i 2002. • Dansk Indkøb har 12.000 kunder med i alt 140.000 medarbejdere. • Med op til fi re ansatte koster det 1.400 kroner årligt at deltage. Har man 500-999 ansatte er prisen 76.900 kroner.

www.dansk-indkoeb.dk


B Y G G E S E L S K A B

0-"7EF-*/%&

emå

Se lej

på: ekter

rosp l og p

ww

d vdelin w.ola

e.dk

Traditionelt ell. kreativt værksted • 380 m2 Karupvej 6 8230 Åbyhøj

Spændende tidl. værkstedsbygning Attraktiv beliggenhed ved dynamisk erhvervsområde lys og højloftet kontorlokale Parkering lige ved døren

Frichsparken, Søren Frichs Vej 38A • 8230 Å byhøj • 8615 4244 • w w w.olavdelinde.dk Byggeselskab Olav de Linde

V I

S K A B E R

L I V


28

www.odlmagasinet.dk

Fr a småhandel til storhandel Det hævdes, at Landsudstillingen i 1909 for alvor blev gennembruddet for Århus’ forretningsgade: Søndergade. Der kom mange gæster til byen og det betød, at de erhvervsdrivende gjorde ganske meget ud af deres forretninger. Væsentligt var det også, at man begyndte at tænke i en vis sammenhæng. Sammen kunne man markere sig og profilere gaden. Det gjorde de handlende i Søndergade med bl.a. markiser og særlig flotte vinduer, der skulle lokke spadserende til. Man måtte heller ikke se bort fra, at byens stolthed – den elektriske sporvej – naturligvis kørte i gaden. A f : L o k a l h i s t o r i k e r H e n r i k Fo d e

Et blik på Vejviseren i 1909 fortæller, at forretningerne i Århus lå tæt. Der var mange af dem, men påfaldende mange solgte stort set den samme type varer. Det var manufakturhandlere, modebutikker, men så var der også levnedsmiddelforretninger, der tilbød kunderne alt lige fra frugt og grønt over ost og slagtervarer. Søndergade var en rigtig provinsgade, men noget var på vej – et udskilningsløb eller mere venligt sagt – en specialisering af byens gader. Dagligvarebutikkerne var på vej til sidegaderne, mens udvalgs- og specialvarebutikkerne trådte stadig tydeligere frem i gadebilledet på Søndergade.

Søndergade kort efter krigen.


www.odlmagasinet.dk

Salling i 1930’erne. En moderne facade, hvor publikum i læ for vejr og vind kunne studere de flotte vinduers fristende tilbud.

Én af de nye handlende var Ferdinand Salling, der havde åbnet butik på Søndergade 34 i efteråret 1906. Navnet var “Aarhus nye kontante Manufakturforretning, Ferdinand Salling”. Det var en yderst beskeden start for den 26-årige købmand. Et enkelt butiksvindue havde han dog fået pyntet, og penge havde der også været til en af tidens karakteristiske markiser, der skulle beskytte de udstillede varer mod sollyset og give læ og ly for interesserede, der ville studere hans vindue. Ingen kunne vide, at forretningen ville vokse så hurtigt, at den kom til at ændre hele handelsmønstret i gaden. Men Ferdinand Salling ville videre. Han havde en plan, for længere nede af gaden havde han bemærket store kædeforretninger. Det var Crome & Goldsmidth, men der var også Magasin du Nord ved Lille Torv. De havde

karakter af stormagasiner – eller filialer af sådanne.

opkøb og neonskilte Ferdinand Salling voksede hurtigt ud af sin lille forretning og flyttede i 1916 over på den anden side af gaden, hvor han åbnede en ny og større forretning med et større vareudvalg. Avislæserne havde også bemærket, at den unge købmand, som han ofte titulerede sig selv, benyttede dagspressen ganske meget. Hver gang, der skete nyt, annoncerede han med særlige tilbud og fortalte, hvad der skete i forrentningen. Nu kom der en ny facade, snart var der ombygningssalg eller måske brandsalg. Alt det gjorde, at søgningen til forretningen voksede, omsætningen steg, og indehaveren begyndte nøjere at overveje, hvordan han kunne udvide sit imperium midt på Søndergade.

Han begyndte at købe ejendomme op, så han selv kunne styre udviklingen. Der kom moderne butiksfacader forsynet med neonreklamer til. Snart blev der også råd til at indkøbe varebiler, der med uniformerede chauffører bragte varer ud ganske som hos stormagasinerne i hovedstaden. Også ekspedienterne undergik en vis forvandling. Herrerne blev udstyret med jakker og hvide skjorter og ofte med ensartede slips, mens de kvindelige ekspedienter var iført ensfarvede kjoler, så kunderne straks kunne se, hvor de skulle henvende sig. Et logo blev det også til sammen med slagordet “Altid først – altid størst”. Det sidste krævede ganske meget af den unge Salling, der konstant måtte ekspandere for at leve op til det. Forrentningen blev igen og igen bygget om, og snart var der også udgang mod Østergade, men endnu var hjørneejendommen ikke en del af forretningen.

efterkrigens opblomstring På Søndergade betød den voldsomme konkurrence, at flere af modeforretningerne og de “fine” gamle butikker måtte lukke. Yhrs Modeforretning var fortid, mens flere af de andre i branchen indskrænkede som følge af konkurrencen fra Ferdinand Salling. Under krigen opkøbte Salling flere ejendomme, og da freden omsider vendte tilbage, var han klar til en kraftig ekspansion. Nu blev der bygget i beton og i flere etager. De første streger til det stormagasin, vi kender i dag, var på vej. I 1953 døde Ferdinand Salling og den unge søn Herman overtog ansvaret. Han havde været ansat i stormagasiner i København og Sverige og havde allerede vist betydelige evner som købmand. Under hans ledelse blev udvidelserne fortsat i et konstant tempo. Der synes at have været

I disse beskedne lokaler – Søndergade 34 – åbnede Ferdinand Salling i 1906 sin forretning. Det skulle siden få afgørende betydning for hele handelslivet ikke blot på byens hovedgade, men for hele byen.

29


30

www.odlmagasinet.dk

lagt en helhedsplan med arkitekt C.F. Møller som den drivende kræft, og efter den plan voksede stormagasinet på Søndergade konstant. Nye afdelinger kom til. Nogle var måske ikke særlig økonomisk attraktive, men de trak kunder til butikken. Det gjaldt f.eks. dyrehandelen på øverste etage. Børn ville op for at hilse på papegøjen, og undervejs blev forældrene fristet af de gode tilbud. Et andet velkendt træk i stormagasinet var restauranten på øverste etage. Her var levende musik og elevator lige til døren, og så siges det, at Herman Salling ofte listede op for at se, hvor damernes frakker var købt. Hvad var forklaringen i givet fald på, at de ikke var købt hos ham?

udvidelsen komplet i 2005 Den ene afdeling fulgte den næste, og snart rummede huset 60 afdelinger, hvor der kunne købes alt lige fra parfume og møbler til maling og papegøjer. Sådan kunne det blot ikke blive ved. Omkostningerne til husleje og transport betød, at der måtte rationaliseres og moderniseres. En omhyggelig styring af omkostningerne på de mange kvadratmeter betød, at der konstant blev skiftet ud, så publikum fristedes til at “slå et slag” gennem stormagasinet. Rulletrapperne var med til at sikre, at publikum let og ubesværet kunne besøge alle etager og afdelinger. Vigtigt i det nye

bag facaden Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er tillige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

koncept var også den store fødevareforretning med et vareudvalg, der ikke kunne ses andre steder i byen. I december 2005 blev den sidste store udvidelse indviet af Herman Salling. Hans livsværk havde fået en forløbig afslutning. Det store byggeri var på plads og strækker sig nu fra Østergade langt ned af Søndergade med næsten 200 meter udstillingsvinduer. En gade bag stormagasinet har fået navn efter grundlæggeren Ferdinand Salling, og et parkeringshus sikrer, at den moderne kunde let og bekvemt kan komme til og fra forretningen med de store indkøb. Købmand Ferdinand Sallings indtog i Søndergade i 1906 har for altid ændret gaden. Tidligere dominerende forretnin-

Sjørup Jørgensens gamle modeforretning er en af de store gamle forretninger, der ikke længere findes på Søndergade. Billedet er fra den tid, da biler, sporvogne og cykler endnu kæmpede med fodgængerne om Søndergade.

ger er forsvundet, og i stedet er butikker med måske international baggrund kommet til. De mange små fødevarebutikker er for altid væk – men måske i stedet samlet i kælderen under stormagasinet? Gaden er blevet en helt anden. Den kørende trafik ses ikke længere i Søndergade, der blev gågade i 1972. Den store butik opfattes ikke som den “uhyggelige” konkurrent, men måske snarere som det “lokomotiv”, der trækker kunder til gaden. Stormagasinet er med til at skabe oplevelser, for det at købe ind skal ikke være en tung pligt, men i stedet en oplevelse. Gadeforeningen Søndergade er i dag med til at koordinere og tage initiativer til, at Søndergade fortsat er noget helt særligt: Byens store indkøbsgade.


Rådgivning 24/7 Ernst & Young er en af Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Ernst & Young er organiseret efter de kundesegmenter, vi primært fokuserer på: • Store private virksomheder, som omfatter de største danskeog internationale koncerner, herunder børsnoterede selskaber • Nationale virksomheder, som er de danske små og mellemstore virksomheder med vækstambitioner • Offentlig sektor, som strækker sig fra statslige institutioner og virksomheder over regioner og kommuner, samt hele uddannelsesområdet

Ernst & Young i Danmark indgår i Ernst & Young Global, en af verdens førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, med mere end 114.000 medarbejdere i over 140 lande inden for forretningsområderne Transaction Advisory Services, Tax Services og Assurance & Advisory Business Services. Som kunde i Ernst & Young betyder et samarbejde, at du kan stole på, at vi bringer alle relevante kompetencer i spil for at skabe løsninger, der lever op til dine og din virksomheds behov. Vores medarbejdere ser vores kunders løsninger i helhed – også når opgaverne og udfordringerne går over lande- og branchegrænser. Vi sætter et team, som på tværs af vores forretningsområder inden for virksomhedsrådgivning og revision skaber løsninger, der også vil blive husket i overmorgen. Få mere at vide på www.ey.com/dk

Advisory · Tax · Transaction · Assurance Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj - Århus · Tlf. 86 15 99 44 · ey.aarhus@dk.ey.com


32

www.odlmagasinet.dk

odl Fagbogen Firma

adresse

Postnr. og by

telefon

Web / e-mail

Aug. Andersen

Dybbølgade 16

8000 Ă…rhus C

Tlf.: 86 12 30 69

www.augandersen.dk

VVS firma P. Hermansen A/S

Industrivej 10

8660 Skanderborg

Tlf.: 87 93 88 44

www.hermansen-vvs.dk

Christian X’s Vej 62

8260 Viby J.

Tlf.: 86 14 58 58

www.eblings-blik.dk

Midtjysk Farvecenter ApS

Trindsøvej 15

8000 Ă…rhus C.

Tlf.: 86 15 44 00

info@sscaarhus.dk

Malermester Preben Andersen A/S

Christoffersvej 5

8900 Randers

Tlf.: 86 42 41 97

www.m-p-a.dk

Malerfirmaet Kroul

Stabrandsvej 5B

8560 Kolind

Tlf.: 28 49 17 01

www.malerfirmaet-kroul.dk

Trindsøvej 7A

8000 Ă…rhus C

Tlf.: 70 25 09 55

www.flc.dk

PS-Stilladser A/S

SandgĂĽrdsvej 6

8950 Ă˜rsted

Tlf.: 86 48 99 00

www.psstilladser.dk

Terp Maskinudlejning

Elstedvej 36

8520 Lystrup

Tlf.: 86 23 04 52

www.terpmaskinudlejning.dk

E. T. Lüseservice v/Erling Skøtt

Granbakken 3

8520 Lystrup

Tlf.: 86 22 90 57

www.et-laaseservice.dk

SikkerDanmark – Express Lüseservice

Søren Frichs Vej 20

8000 Ă…rhus C

Tlf.: 70 20 55 20

www.sikkerdanmark.dk

BRF Kredit

Klampenborgvej 205

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 45 26 26 00

erhverv@brf.dk

Ernst & Young

Søren Frichs Vej 38A

8230 Åbyhøj

Tlf.: 86 15 99 44

www.ey.com/dk

FIH Erhvervsbank

Langelinie AllĂŠ 43

2100 København Ă˜. Tlf.: 72 22 50 00

www.fih.dk

Hummels Gulvservice

Johann Gutenbergs Vej 3

8200 Ă…rhus N

Tlf.: 87 41 09 00

www.hummelsgulvservice.dk

TC-Gulve & Gardiner

Rismarksvej 121-123

5210 Odense NV

Tlf.: 66 16 01 33

www.tc-gulve.dk

Tvis Køkkener Odense

Landbrugsvej 2

5260 Odense S.

Tlf.: 66 13 18 00

www.tvisholder.dk

Bolighuset Living

Søren Frichs Vej 34D

8230 Åbyhøj

Tlf.: 86 15 48 66

www.bolighusetliving.dk

Fischer Danmark

Viborgvej 155

8210 Ă…rhus V.

Tlf.: 70 15 40 55

www.fischer-danmark.dk

Faber Danmark A/S

Hestehavevej 22

5856 Ryslinge

Tlf.: 63 67 12 00

www.faber.com

Jepco Office

Uraniavej 25

8270 Højbjerg

Tlf.: 70 23 52 52

www.jepco.dk

Hubert Skilte Design

Gunnar Clausens Vej 16

8260 Viby J.

Tlf.: 86 28 96 11

www.hubertskilte.dk

marius hansen facader a/s

BlytĂŚkkervej 6

8800 Viborg

Tlf. 8738 0700

www.mhf.dk

vvs

663 ARBEJDEq!UG!NDERSEN 4ELEFONq-OBILq4ELEFAX 7EBWWWAUGANDERSENDK $YBBÂ’LGADE ÂąRHUS#

blikkenslagere Eblings Blikkenslagerforretning MalerďŹ rmaer

It & Computere FLC Danmark ApS stilladser og maskinudlejning

lĂĽsesmede

Kredit, revision og banker

gulvlĂŚgning og gulvservice

Køkken og indretning

skilte og facader


www.odlmagasinet.dk

odl Fagbogen Firma

adresse

Postnr. og by

telefon

Web / e-mail

Søren Frichs Vej 42A

8230 Åbyhøj

Tlf.: 86 15 71 81

vsg@c.dk

Spørring Byg / Porsa

Højgårdsparken 32

8380 Trige

Tlf.: 22 25 41 15

sporringbyg@mail.tele.dk

Bech & Martens

Dalgårdsvej 1C

8220 Brabrand

Tlf.: 70 25 11 66

www.bechmartens.dk

Tømrerfirma Gert Fogt A/S

Pedersmindevej 15

5485 Skamby

Tlf.: 64 89 15 00

www.gertfogt.dk

IRJ-Montage

Fuglekjærvej 91

8361 Hasselager

Tlf.: 29 63 88 09

www.irj-montage.net

Tømrerfirma Madsen ApS

Snavevej 37

5471 Søndersø

Tlf.: 64 89 13 85

www.tomrer-madsen.dk

Archidea ARKITEKTER M.A.A.

Lahnsgade 63

5000 Odense C.

Tlf.: 66 13 00 85

www.archidea.dk

Creo Arkitekter

Buchwaldsgade 35

5100 Odense C.

Tlf.: 66 11 59 11

www.creoarkitekter.dk

Vinkyperen Vinimport

Søren Frichs Vej 40 B

8230 Åbyhøj

Tlf.: 86 12 55 20

www.vinkyperen.dk

Gröne’s Køkken

Søren Frichs Vej 38K, 1.

8230 Åbyhøj

Tlf.: 40 96 12 48

www.groneskokken.dk

Åløkkevej 41

5800 Nyborg

Tlf.: 65 36 11 63

www.birkely.dk

Elverdalsvej 95A

8270 Højbjerg

Tlf.: 86 27 24 88

www.nsing.dk

Marøgelhøj 4

8520 Lystrup

Tlf.: 86 74 16 99

www.aarhus-diamantboring.dk

Gjellerupvej 88

8230 Åbyhøj

Tlf.: 80 38 40 40

www.abflyt.dk

Tolderlundsvej 3/ Edisonvej 13 5000 Odense C.

Tlf.: 23 36 24 27

www.toptag-as.dk

Rugårdsvej 55

5100 Odense C.

Tlf.: 63 13 50 50

www.hvenegaard.dk

Graham Bells Vej 16

8200 Århus N.

Tlf.: 86 78 22 44

www.waldemar-smedie.dk

Grimhøjvej 12

8220 Brabrand

Tlf.: 86 26 21 44

www.pp-as.dk

vagtselskaber VSG - Vagt & Service Gruppen tømrere og trælaster

arkitekter

vinhandel og catering

anlægsgartnere Birkely A/S rådgivende ingeniører NS rådgivende ingeniører a/s boring og skæring Århus Diamantboring Fragt og flytning AB Flytteforretning og Transport ApS tagdækning TopTag A/S

TopTag A/S landinspektører Landinspektørerne Hvenegaard A/S smedier Waldemar Christensen Smedie A/S Murere og entreprenører Murer- og entreprenørfirma Poul Pedersen A/S

33


34

www.odlmagasinet.dk

KONTAKT BYGGESELSKAB OLAV DE LINDE

Byggeselskab Olav de Linde

Byggeselskab Olav de Linde

Frichsparken Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Thrige-Firkanten Edisonsvej 3 5000 Odense C Tlf.: 6544 4244 Fax: 6611 1168

Olav de Linde

Ole Byriel

Jens Erik Meng

Jørgen Skov

Peter Bisgaard

Adm. direktør & indehaver Tlf.: 8939 7073 E-mail: odl@olavdelinde.dk

Direktør Tlf.: 8939 7071 E-mail: ob@olavdelinde.dk

Afdelingschef, Fyn Tlf: 6544 4248 E-mail: jem@olavdelinde.dk

Bazarchef Tlf.: 2810 6697 E-mail: jsk@olavdelinde.dk

Leder, Bazar Fyn Tlf. 6614 4244 E-mail: pb@olavdelinde.dk

Gitte Bech

Charlotte L. Clausen

Erik Wilhelmsen

Niels Christiansen

Mia Maychrzak

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 6544 4259 E-mail: gb@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 8939 7095 E-mail: clc@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 8939 7087 E-mail: ew@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 6544 4253 E-mail: nc@olavdelinde.dk

Konsulent, udlejning Tlf.: 6544 4246 E-mail: mm@olavdelinde.dk

Jens Møller Boeriis

Kaare Steen Petersen

Rasmus Nielsen

Sten Bjerregaard

Annette S. Andersen

Konsulent, udlejning Tlf.: 8939 7088 E-mail: jb@olavdelinde.dk

Arkitekt, tegnestuechef Tlf.: 2966 0358 E-mail: kp@olavdelinde.dk

Konstruktør, Tegnestueleder Tlf.: 6544 4240 E-mail: rn@olavdelinde.dk

Marketingansvarlig Tlf.: 8939 7092 E-mail: sb@olavdelinde.dk

Administrationschef Tlf.: 8939 7081 E-mail: asa@olavdelinde.dk

Jytte Gram

Gitte Jakobsen

Jeanette Nielsen

Helle Leth

Gitte Ø. Mikkelsen

Bogholder, debitorstyring Tlf.: 8939 7072 E-mail: jg@olavdelinde.dk

Debitorstyring, Odense Tlf.: 8939 7082 E-mail: gj@olavdelinde.dk

Kreditorbogholder Tlf.: 8939 7084 E-mail: jn@olavdelinde.dk

Receptionist Tlf: 8615 4244 E-mail: hl@olavdelinde.dk

Receptionist Tlf.: 6544 4245 E-mail: gm@olavdelinde.dk


www.odlmagasinet.dk

Portræt Charlotte L. Clausen Hvad er dine arbejdsområder og typiske opgaver? Jeg er chefkonsulent i udlejningsafdelingen i Århus, og beskæftiger mig med alt inden for udlejning og kontakt til vores lejere. Når nye lejere kommer til drejer det sig bl.a. om fremvisning af lejemål, forhandlinger, udarbejdelse af lejekontrakter og selve overdragelsen af lejemålene. For vores nuværende lejere gælder det forandringer af lejemålet, forandringer af juridisk karakter, som kræver ændring af lejekontrakt, diverse tilladelser m.v. Slutteligt, når lejere flytter væk, arbejder jeg med flyttesyn, fraflytningsopgørelser og så selvfølgelig genudlejning. Herudover varetager jeg også hele området omkring serviceaftaler på de århusianske ejendomme – det vil sige indgåelse af aftaler om f.eks. rengøring.

Hvad kan du godt lide ved dit arbejde? Jeg er glad for mine arbejdsopgaver af flere forskellige grunde. Dels fordi jeg har 18 års erfaring at trække på, heraf de sidste par år hos Byggeselskab Olav de Linde, og dels fordi jeg over tiden har opbygget et solidt netværk i byen, som ofte kommer mig til gode i det daglige arbejde. Herudover er jobbet spændende og udfordrende, da ingen sager og dage jo er ens.

Charlotte L. Clausen Chefkonsulent, Århus

Hvad kendetegner et godt arbejdsmiljø? I mit perspektiv er det optimalt at være på en arbejdsplads, hvor der er frihed - selvfølgelig under ansvar – og hvor det forventes, at man selv træffer nogle beslutninger, som der så efterfølgende bliver bakket op omkring i resten af organisationen. Herudover skal der være plads til mange forskellige typer af mennesker. Hvis man er omgivet af en mangfoldig skare af kollegaer, er det med til at gøre hverdagen inspirerende og udfordrende.

Hvad er dine personlige hobbyer og interesser? Jeg er 40 år, gift og har to børn på henholdsvis 8 og 12 år. Jeg bor i Elsted, hvor jeg involverer mig meget i den lokale skole, Elsted Skole. Her er jeg på 6. år med i skolebestyrelsen, ligesom jeg har været med til at opstarte Elsted Skoles Venner, hvor jeg er næstformand. I foreningen arbejder vi på at samle penge ind til nye udearealer og modernisering af skolegården. Et andet af de projekter, hvor jeg for fjerde år i streg trækker et stort læs, er en årlig festweekend med skolefestivitas i høj klasse for hele skolen.

Bent Werner

Jens Anker Bech

Normann Mortensen

Leif Steensig

Formand Tlf.: 2810 6623 E-mail: bw@olavdelinde.dk

Formand Tlf.: 2969 3922 E-mail: jab@olavdelinde.dk

Malerformand Tlf: 2810 6626

Viceværtschef Tlf.: 2895 8290 E-mail: ls@olavdelinde.dk

Esben Sørensen

Frank Larsen

Johannes Madsen

Arne Knudsen

Formand Tlf: 2966 4145 E-mail: es@olavdelinde.dk

Formand Tlf.: 2966 1075 E-mail: fl@olavdelinde.dk

Vicevært Tlf.: 2969 3911

Vicevært & varmemester Tlf: 4098 9138

35



7 OdL Magasinet marts 2008