Issuu on Google+

M : K A IK M E DR T & D

A

DR2’S ANNE HJERNØE I STÆRK A LLI A NCE :

KULINARISK TEAMBUILDING

FÅ SM AG FOR HELE V ER DENS KØK K EN I BA Z A R V EST:

ET ORGIE FOR SANSERNE SOF T WA R EV IR K SOMHED FOR K ÆLER MEDA R BEJDER NE :

LUKSUSGOURMET TIL LAVPRIS C ATER INGBR A NCHEN I M A SSI V VÆK ST:

SUND FROKOST ER ET HIT

E

1. årgang / 2. udgave / december 2006 / www.odlmagasinet.dk


2

www.odlmagasinet.dk

KULTUR, KRYDDERI, KEBAB OG KØBMANDSKAB Byggeselskab Olav De Linde åbner endnu en bazar, Bazar Fyn, i februar 2007. Den opføres midt i Odense by, og er en del af det spændende byudviklingsprojekt i Thrige Firkanten.

Et eksempel på oplevelsesøkonomi Bazaren er et stort overdækket marked med mere end 65 butikker midt i et af Danmarks mest socialt belastede områder, Gellerupparken, hvor mere end 85 procent af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk. Udfordringen har været at skabe rammer for et herligt virvar af små butikker, købmænd, slagterforretninger, tøjbutikker, restauranter og meget mere. Bazar Vest er mere end et sted, hvor man kan købe billigt frugt og grønt. Bazaren er en oplevelse. Et indkøbscenter, som til fulde lever op til det nye begreb inden for forbrug og service; oplevelsesøkonomi.

Integration hen over disken

A F : B A Z A R C H E F J Ø R G E N S K O V, B A Z A R V E S T, B Y G G E S E L S K A B O L AV

DE

L INDE

Byggeselskab Olav de Linde har gode erfaringer med at drive bazar. På tiende år har byggeselskabet således ansvaret for idéudvikling, udlejning og drift af Bazar Vest i Århus – Skandinaviens største bazar, som fungerer uden offentlig støtte og med ca. 20.000 kunder om ugen. Mange nydanskere i Århus har her en unik mulighed for at starte egen virksomhed, og dermed få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kunderne lokkes til af dufte, lyde og muligheden for en særlig indkøbsoplevelse. Og de kommer igen, fordi vareudbuddet er mangfoldigt og tilbyder store muligheder for besparelser, og fordi man som kunde mødes med en høj standard af personlig service. Noget, der efterhånden er et sjældent fænomen. Der er her tale om integration hen over disken, og bazaren er et enestående mødested mellem etniske danskere og nydanskere. Også den kommende Bazar Fyn bliver et besøg værd, når du vil gøre dine indkøb til en oplevelse. Den nye bazar åbner i hjertet af Odense centrum til februar, og bliver daglig arbejdsplads for mere end 250 personer af mange forskellige nationaliteter.

Vinder af Netværksprisen 2006 – Erhvervslivets Ridderkors Torsdag den 30. november vandt Byggeselskab Olav de Linde Netværksprisen. Byggeselskabet vandt i kategorien Særprisen, som gives til en virksomhed, der har taget initiativ til at forbedre det sociale ansvar i erhvervslivet, og som »har arbejdet med social ansvarlighed i et eller flere af dets aspekter.« Prisen, der betegnes som erhvervslivets Ridderkors, blev overrakt af H.K.H. Prins Joakim og givet på grund af Byggeselskabets indsats for integration af flygtninge og indvandrere i Bazar Vest samt den kommende Bazar Fyn.

Læs mere om de to unikke bazarer, som samler hele verden under ét tag, på hjemmesiderne: • www.bazarvest.dk • www.bazarfyn.dk

OdL Magasinet Redaktion: Camp4 Ansvarshavende redaktør: Christian Green Camp4 Søren Frichs Vej 40A 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 5383 E-mail: odlmagasinet@camp4.dk Web: www.odlmagasinet.dk

Layout: Martin Hvam www.hvamdesign.dk Fotos: Thomas C. K. Priskorn www.priskorn.com Annoncer: Nord Advertising Viby Ringvej 5-11 8260 Viby J Tlf. 3697 0080

Oplag: 8.000 Næste nummer udkommer i marts 2007. Deadline til næste nummer: 16. februar 2007


Telefon: 87 61 37 27

Telefon: 96 86 76 60

Telefon: 86 74 08 99 Marøgelhøj 4 · DK-8520 Lystrup · Tlf.: 8674 1699 · Fax: 8674 1655 · www.aarhus-diamantboring.dk


4

www.odlmagasinet.dk

UNGE IVÆRKSÆTTERE SKABER SPISESTED MED SJÆL Atmosfære, venlig betjening og god mad til en ordentlig pris er hemmeligheden bag succes. Enkelt, og så alligevel ikke. For uden personlighed og talent kommer man ingen vegne i en af landets hårdeste brancher.


www.odlmagasinet.dk

Hvad gør man når man er ung, forelsket, fyldt med ideer og veluddannet inden for sit fag? Man bliver selvstændig, trodser alle odds og overlever. Såmænd. Det er i dag virkeligheden for Louise og René, ejerne af Restaurant Substans på Frederiksgade 74 i hjertet af Århus.

A F : JAC OB MU N K HOL M JE NS E N

»Fandtes der dog bare en bog, der hed ”Sådan starter du egen restaurant”, så havde alting været meget lettere.« Sådan beskriver århusianske Louise Mammen og René Tang Jensen, begge 25 år, kort og præcis den jungle af problemer og paragraffer, de måtte igennem, før drømmen gik i opfyldelse. Det er en historie om iværksættertrang og vedholdende jagt på lykken, men også om at turde satse alt i kampen mod dræbende statistikker og et uigennemskueligt system. At kaste sig ud i eventyret, at have modet til ikke at se sig tilbage, er eneste vej frem. ”Sådan starter du egen restaurant”. Hermed er den oplagte bogidé givet videre til forfatterspirer med alverdens iværksætterviden på rygraden.

Koncept, personlighed og knofedt Et år efter åbningen af Restaurant Substans har det unge par fejet Janteloven af bordet og rejst sig solidt i en benhård branche, hvor kun de bedste har en reel chance for succes. Hemmeligheden er koncept, personlighed og knofedt. »Mange har gennem tiden sagt til os, at vi burde starte noget selv, men vi har altid bare slået det hen, fordi vi fandt det for urealistisk at gøre det,« fortæller Louise. Vi sidder på de høje stole ved restaurantens populære og unikke langbord, der viser op til baren og omkranses af stedets øvrige borde, kunst og stemning. Her er opdækket og klar til denne torsdag aftens rykind om nogle timer, og kaffemaskinen bag disken har lige spruttet færdig. Klar til pause. Klar til et øjebliks afbræk på en travl hverdag. Fortællingens første spadestik synker ned i den bløde muld: »Det hele startede i København...«

Økologisk gris med mørkt brød, skorzonerod og græskar.

... hvor René, som er udlært kok og tjener, fik job på Claus Meyers Restaurant Noma og dernæst på Ensemble. Imens arbejdede Louise på Café Norden, samtidig med at hun knoklede med at bestå optagelsesprøverne på Politiskolen. For Louise skulle jo være politibetjent – en gammel drøm, der måtte udleves. »Og det gik meget godt. Jeg bestod prøverne, men... da vi var hjemme i Århus i Påskeferien sidste år, skete der noget. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne undvære Århus. Og at vi i virkeligheden delte en helt anden drøm,« fortæller Louise. Det var drømmen om en personlig restaurant, hvor formen ikke er stiv, og hvor gæsterne føler sig tilpasse. Et sted, hvor maden er fantastisk, og hvor den er til at betale. »Altså, enhver ved jo godt at det er begrænset hvor meget en blomkålssuppe kan koste i råvarer, og at det derfor er underligt at man nogle steder skal betale 125 kroner for sådan en. Så vi ville gerne lave det superlækre gourmetmad til billige penge.« Som sagt, så gjort. Eller hvad?

En tid, præget af skiftende forventninger og forvirrende udmeldinger fra pengeinstitutterne. Så troede man på det, så troede man ikke på det, så troede man på det igen og der blev købt en masse ting, for hvorefter alle forventninger endnu en gang blev gjort til skamme. »Og så pludselig, fra den ene dag til den anden, var alt gået i orden, fordi kautionister var kommet på plads. Det var i november sidste år. Hele lokalet skulle renoveres, der skulle købes service, laves vinkort, bestilles vin, inventar og tusind andre ting.« Og med det grønne lys kastede det unge par sig over opgaven med krum hals. Lokalerne blev sat i stand på bare tre dage, og alle praktiske ting indkøbt. Men hvordan får du et CVR-nummer, hvordan bliver du momsregistreret, hvordan får du pengene fra gæstens dankort, hvordan er det med udenlandske kreditkort. Og hvad med regnskaber, logoer, løn, pension, feriepenge.... Man går kold i paragraffer og love; læser to hele sider fra advokaten, men forstår ikke en linje. »En uge senere åbnede vi, færdige og klar til at modtage gæster.«

To ud af tre går konkurs For nu begyndte de første af rigtig mange op- og nedture. Der skulle lånes penge til et projekt, der godt nok havde en flot forretningsplan med gennemarbejdet koncept, målgruppe, ideoplæg og dybdegående brancheresearch, men som ikke havde nogen form for startkapital. »Det var en hård tid. Vi fik at vide, at otte ud af ti banker generelt ikke låner ud til restaurationsbranchen, fordi de har en statistik der siger, at én ud af tre restauranter går konkurs det første år, og at det sker for to ud af tre det andet år,« fortæller Louise om de benhårde måneder op til åbningen.

At købe luft og goodwill Det blev en åbning, som overgik alle forventninger. Køen af gæster strakte sig henad Frederiksgade, anmelderne vendte tommelfingeren opad og de sene julefrokostbestillinger væltede ind. Alligevel nærer René og Louise ingen illusioner om restaurationslivets barske realiteter. Også selvom bankernes apokalyptiske statistikker aldrig har skræmt dem. »Man køber jo ikke murstenene. Pengene lånes til at købe en goodwill, som banken jo ikke kan hente kontanter på, hvis det går galt. Så vi har kautionister på selv vores kassekredit. Banken vil ikke

5


6

www.odlmagasinet.dk

risikere at tabe så meget som en krone,« siger René og udtrykker sin forståelse for vilkårene. Han ved godt at det er en barsk branche og et marked, hvor man skal være stærk for at overleve. På trods af sin unge alder, har han været i miljøet længe nok til at vide, hvem der har potentiale til at flyde ovenpå, og hvem der lynhurtigt mister gnisten og går til bunds. De to ud af tre. »Et eller andet sted bliver det bare til matadorpenge, synes jeg. Man bliver nødt til at lade være med at tænke alt for meget over det. Succes handler jo i bund og grund om at tro på sig selv, og det er også derfor at det lykkedes for os til sidst.«

Livet efter de 25 Man hører altid at branchen er ekstremt stressbetonet og benhård. Hvordan oplever I det? »Det er den da også, men på en anden måde nu, hvor restauranten er vores egen. Men når ugen er gået, har man i hvert fald haft 80 timer i restauranten. Så selvfølge-

lig er det hårdt arbejde, men det er også en helt anden glæde,« svarer René, som siden 17-års alderen har været vant til at arbejde meget og på skæve tidspunkter. Han er helt på det rene med, at skridtet ud i restaurationsbranchen er en livsstil, som også er ensbetydende med en masse fravalg. Fravalg, der ikke altid er lige positive når man er 25 år og midt i ungdommen. Louise tager over: »Pludselig gik det op for mig at det er slut med at gå i byen med vennerne fredag nat. Næste morgen venter jo en 18 timer lang arbejdsdag med tryk på,« fortæller hun og filosoferer kort over skiftet til livet som selvstændig. Frue i eget hus og med begge ben på jorden. Hun har titel af direktør, har ansat en elev, taler med erfarne vinleverandører og vælger og vrager kritisk i deres sortiment. En priviligeret situation, som hærder og modner.

Louise Mammen og René Tang Jensen, begge bare 25 år og tilsammen drivkraften bag den populære restaurant på Frederiksgade. Overlevelse i restaurationsbranchen handler om selvtillid og benhårdt arbejde – ganske enkelt!

Fast samarbejdspartner med Olav de Linde

Søren Frichs Vej 34D • 8230 Åbyhøj • Tlf. 8615 4866 • Åbningstider: Man-fre kl. 10:00-17:30 Lørdag kl. 10:00-14:00


6IPĂ?TAGEROSGERNEANSVARETFORvALTMEDSTRÂ’MvIDINVIRKSOMHED 4ELEFONq4ELEFAX 7EBWWWDAUAS /DENSE6EJLE+OLDING/TTERUP Mahogni klink facade

Bangkirai terrasse m/barfodsprofil

Hos Grønning Hürdt TrÌ A/S tilbyder vi alt indenfor hürdt trÌ - og det har vi gjort i mere end 25 ür. En rÌkke af de mest anerkendte og efterspurgte sorter har vi pü lager som rütrÌ til omgüende levering.

Mahogni rupløjet facade

Desuden lagerfører vi fÌrdigvarer som f.eks. terrassebrÌdder og facadebeklÌdning. Vores produktionsafdeling tilbyder øvrige fÌrdigvarer efter opgave. Kontakt os nÌste gang du ønsker kvalitet!

IpĂŠ terrasse - rigtig elegant!


8

www.odlmagasinet.dk

SUND MAD TIL MEDARBEJDERNE HITTER I DANMARK I 2005 viste en undersøgelse, foretaget for Sundhedsstyrelsen, at halvdelen af danske virksomheder forkæler deres medarbejdere med madordninger. En tendens, der kun ser ud til at være steget i løbet af 2006, hvor der alene i Århus er sket en eksplosiv udvikling i cateringbranchen. A F : JAC OB MU N K HOL M JE NS E N

»Det er jo helt tydeligt. Tendensen går i retning af at firmaerne gør mere og mere for at forkæle deres medarbejdere. Hvordan kan det ellers være, at markedet over de seneste måneder er eksploderet og kunderne vælter ind?« spørger Anne Frost, direktør for cateringfirmaet Madfabrikken i Århus.

»Ofte oplever vi, at der udtrykkes forventninger om sund, grøn mad, som gerne må være anderledes end den mere traditionelle. Noget, der både gør vores glæde ved arbejdet og kundetilfredsheden større, for det er fedt at kunne benytte mange forskellige typer råvarer med inspiration fra hele verden.«

Og faktisk har hun fat i en klar pointe, som kan dokumenteres fra højeste sted.

Fra 29 til 50 procent på tre år For et år siden havde halvdelen af danske virksomheder med over ti ansatte nemlig madordning eller andre tilbud på området. Det viser en undersøgelse, foretaget af Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen i efteråret 2005. Rapporten, der

er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen, stiller skarpt på sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser, og viser for eksempel, at det først og fremmest er private og halv-offentlige virksomheder, der tilbyder mad- og frugtordninger til medarbejderne. Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at udviklingen siden 2002 har foretaget et kvantespring fremad fra 29 procent til de 50 procent sidste efterår. Og intet tyder på at der er tale om et tidsbetinget modefænomen, eller at farten i løbet af månederne siden undersøgelsen er aftaget. Snarere tvært imod. Alene cateringbranchen har


www.odlmagasinet.dk

kronede dage med stigende efterspørgsel og skærpet konkurrence. Hvor fænomenet igennem længere tid har eksisteret i hovedstadsområdet, har dillen omsider bredt sig til landets øvrige metropoler. »Siden vi startede Madfabrikken for otte måneder siden, er der alene i Århus kommet de første 15 konkurrenter inden for catering. Men alligevel oplever vi at der er kunder nok. Interessen bliver simpelthen større og større, og der er opstået en kæmpe efterspørgsel.«

Medarbejderne stiller krav om sund mad »Vi havde fra begyndelsen en ide om at opgradere ideen bag catering. Kvalitet og udbud var svingende, og maden var ofte for kedelig, syntes vi. Vi ville gerne levere en varieret kost med vægt på sundhed og mange forskellige typer råvarer,« fortæller Anne Frost. Og netop den opskrift synes at have båret frugt i en branche, hvor gode anbefalinger kunderne imellem er i stand til at reducere annonceringsomkostningerne til et blankt nul. »Det er gået utrolig hurtigt uden vi rigtig har gjort noget for at få kunder. Vi begyndte med med 11 kuverter, og siden har vores koncept sådan set solgt sig selv i form af mund-til-mund metoden.« I dag har Madfabrikken over 400 dag-

lige kuverter til levering hos virksomheder i Århus og omegn. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse har cirka en fjerdedel af de adspurgte klare retningslinier for, hvordan det daglige madtilbud skal sammensættes. Det kræsne publikum er altså nogle steder en faktor, som bør medregnes når menuplanen lægges. »Ofte oplever vi, at der udtrykkes forventninger om sund, grøn mad, som gerne må være anderledes end den mere traditionelle. Noget, der både gør vores glæde ved arbejdet og kundetilfredsheden større, for det er fedt at kunne benytte mange forskellige typer råvarer med inspiration fra hele verden, at bage vores egne brød og præsentere hjemmerørt ketchup og remoulade for vores kunder. Og så skal mad ikke serveres i en metalhundeskål, men præsenteres ordentligt og lækkert.«

Demokratiforskel på land og by Blandt cateringkunderne er der en udpræget tendens til hyppig udskiftning af leverandører. En tendens, der ifølge Anne Frost er et godt eksempel på den medarbejderindflydelse, ordningen ofte medfører. »Folk vil vide hvad markedet kan tilbyde, og er jo derfor i deres gode ret til at afprøve forskellige muligheder for at finde lige præcis det cateringfirma, der leverer

den mad, der passer dem bedst,« vurderer hun, men påpeger samtidig den udprægede forskel mellem land og by. »Jo længere væk man kommer fra Århus midtby, desto mere almindelig bliver madpakkekulturen. Hvor parameteret uden for byen er prisen, er det i centrum et spørgsmål om kvalitet og gode råvarer. Her spørger ingen om hvad det koster, men om det er økologiske varer, om man også leverer frugt mv. Her er det ikke økonomidirektøren, der bestemmer, men snarere medarbejderne.«

Fra finans- til produktionsvirksomheder For virksomheder, der ikke er store nok til at have egen kantine, men som alligevel ønsker at forkæle sine medarbejdere i form af god mad, er en cateringaftale ikke kun et godt alternativ. Maden bringes direkte til adressen, og den tomme emballage fra dagen før tages med tilbage samtidig. Tidligere appellerede madordningen hovedsageligt til helt bestemte brancher, mens andre dyrkede en indgroet madpakkekultur. Men efterhånden som den offentlige debat oftere og oftere har sat fokus på sundhed og velvære på jobbet, er billedet begyndt at vende. Og nu går det stærkt. Selvom Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra sidste år viser, at madordnin-

9


10

www.odlmagasinet.dk

gerne først og fremmest er repræsenteret i finanssektoren og på undervisningsområdet, peger cateringbranchen i dag på, at også bygge- og anlægssektoren er ved at være med på ideen. »Efterspørgslen fra eksempelvis produktionsvirksomheder er stigende. Men forskellen ligger i den mad, der serveres. Det kan være svært at stille alle tilfredse i de virksomheder, der er delt op i administration og produktion. I den administrative afdeling er de glade for vores mad, fordi den indeholder masser af grønt og er eksperimenterende. Men i produktionen vil de have noget helt andet, og foretrækker mere traditionel dansk mad. Derfor er der cateringfirmaer, der har specialiseret sig i levering til den slags kunder,« fortæller Anne Frost. Hun betegner Madfabrikkens kundegruppe som først og fremmest kreative bureauer og IT-virksomheder. Eller sagt på en anden måde: »Generelt har vores kunder bare altid bordfodbold på deres kontor. Det er vist den bedste måde at beskrive dem på.«

IT-LØSNINGER GRATIS EFTERSYN AF DIT NETVÆRK! Er du sikker på at dit netværk er beskyttet og tilpas sikret imod angreb udefra? Er din(e) server(e) opdateret med de nyeste sikkerhedsopdateringer, fungerer backuppen og hvor ofte opdateres virussignaturer og program? Spørgsmålene er mange, og oftest kan man ikke svare - lad os derfor gennemføre et gratis eftersyn, så du får indblik i hvordan dit netværk ser ud.

BESKYT DIN INDBAKKE MOD SPAM Flere og flere brugere oplever at den daglige tid med at fjerne spammails stiger. Ved at skære ned på mængden af spammails, kan dette tidsforbrug minimeres, og virksomhedens effektivitet øges, med positive resultater på bundlinien. Vi kan tilbyde 14 dages gratis test af vores løsning, som nedsætter antallet af spammails markant. Løsningen koster fra 192,- kr. pr. bruger pr. år og opefter afhængig af antal.

FORBERED DIG PÅ OFFICE 2007 Hvorfor ikke forberede dig allerede nu på den nye Office 2007 og Vista operativsystemet, som kommer fra Microsoft inden længe. Hvis du har 3 pc’ere eller mere kan du allerede nu beskytte dig og samtidig få overblik over dine licenser. Kontakt os og får en snak om mulighederne med Jan E. Larsen, som er vores specialist på dette område. Priser fra ca. 1.500,- kr. pr. år pr. bruger.

RABAT

OPNÅ PÅ KØB AF IT - HENVIS TIL DENNE ANNONCE - KODE: ODL2006-2

Danske firmaers brug af catering er i eksplosiv vækst, og udbuddet mellem madleverandører vokser proportionalt med efterspørgslen. Cateringfirmaet Madfabrikken begyndte med 11 kuverter, og otte måneder senere var antallet nået op på 400.

FLC Danmark ApS HP Videncenter Trindsøvej 7A - 8000 Århus C Tlf: 8615 0955 - www.flc.dk - flc@flc.dk


Speciale i afslibning af ferniserede og malede gulve, parketgulve i alle trÌsorter samt trapper og dørtrin. Moderne plasticlakering, lud- og oliebehandling. $OWLJXOYEHO JQLQJYLQ\OOLQROHXPQnOH¿OWY JWLOY JW SSHURJWU JXOYH Udfører bl.a. arbejde for mange boligforeninger og Byggeselskabet Olav de Linde. Tilbud gives. Altid smukt og reelt arbejde. Besøg vores forretning og se det store udvalg i maling, tÌpper, gulve og gardiner. Medlem af GSO, GVK og GAF

Totalrenovering af badevĂŚrelser med vinyl

Johann Gutenbergs Vej 3

8200 Ă…rhus N

Tlf. 87 41 09 00

Nøglen til vÌkst www.ey.com/dk Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj - Århus. Tlf. 86 15 99 44. E-mail: ey.aarhus@dk.ey.com


12

www.odlmagasinet.dk

SKAT OG MOMS VED KANTINEORDNINGER Kantineordning med eget køkken, catering eller kantinefællesskaber flere virksomheder imellem. Uanset hvilken løsning man vælger, rejser de alle hver for sig forskellige skatte- og momsmæssige spørgsmål. A F : OL E S ØR ENSEN, OG

PA R T N E R ,

JAC OB Ø ST E RG A A R D,

S K A T T E K O N S U L E N T,

S K A T T E A F D E L I N G E N , E R N S T & YO U N G

I de tilfælde hvor der drives egen kantine, vil arbejdsgiveren have betydelige udgifter til den samlede drift. Spørgsmålet er derfor, hvor stor en egenbetaling der kan kræves af den enkelte medarbejder, så beskatning af medarbejderen undgås. En medarbejderbetaling på ca. 20 kr. for en frokost anvendes i mange interne virksomhedskantiner. SKAT har i almindelighed ingen indvendinger, og frynsegodebeskatning af medarbejderne kræves ikke gennemført. Skulle SKAT mod sædvane kræve beskatning, vil vejledende værdi oftest blive fastsat til 35 kr. med fradrag af egenbetaling på f.eks. 20 kr. Forskelsbeløbet på 15 kr. kommer til beskatning som B-indkomst. Beløbet skal i givet fald selvangives af den enkelte medarbejder, og arbejdsgiver har ikke oplysningspligt. Landsskatteretten har slået fast, at salg af mad/drikke fra en kantine er en almin-

delig momspligtig aktivitet. Medarbejdernes egenbetaling betragtes dermed som et momspligtigt salg, hvorfor der skal pålægges fuld moms af salget, også når opkrævning fra medarbejderne sker via deres lønseddel. Det betyder samtidig, at virksomheden er berettiget til fradrag for moms på alle afholdte omkostninger, der knytter sig til kantinedriften, herunder indkøb af madog drikkevarer.

Kantinefællesskab Yder arbejdsgiveren et tilskud til de faste omkostninger ved driften af en fælles kantine eller en anden virksomheds kantine, og medarbejderne betaler et beløb pr. dag på 20 kr., vil medarbejderne som udgangspunkt ikke være skattepligtige af arbejdsgiverens tilskud. Omvendt forholder det sig, hvis tilskuddet ydes direkte til den enkelte medarbejder ved hel eller delvis refusion af udgifterne til køb i en fælles kantine mv. En refusion af udgifterne i disse tilfælde vil blive anset for at være refusion af privatudgifter, og medarbejderen vil være

skattepligtig af det refunderede beløb. Tilsvarende vil medarbejderne være skattepligtige, hvis arbejdsgiveren indirekte yder et tilskud, der anvendes til en reduktion af medarbejdernes egenbetaling for det enkelte måltid. Et eksempel herpå kan være, at en kantineforpagter hver måned opgør det samlede forbrug for den pågældende arbejdsplads. Arbejdsgiveren opkræver herefter 60% af den faktiske pris hos medarbejderen og dækker selv de 40% af regningen. Som udgangspunkt er kantineoperatøren en almindelig momspligtig virksomhed, som skal afregne moms af salgsprisen og har fradragsret for moms af omkostninger anvendt i den momspligtige virksomhed. De virksomheder, der indgår i kantinefællesskabet, skal imidlertid være opmærksomme på, at yder de et tilskud til nedsættelse af priserne på mad/drikke, vil det momsmæssigt indebære, at kantineoperatøren skal afregne moms af tilskuddet, mens de enkelte virksomheder ikke har adgang til at fradrage denne moms som købsmoms. Den enkelte virksomhed skal være opmærksom på, at salgsprisen ikke må fastsættes så lavt, at den kun har symbolsk karakter.

Cateringordning På samme måde som ved drift af egen kantine kan arbejdsgiveren yde et tilskud til en cateringordning. Men da arbejdsgiveren kun kan yde tilskud til de faste omkostninger f.eks. lokaleleje og opvarmning, vil medarbejderne skulle betale den fulde pris for måltidet for at undgå beskatning. Momsmæssigt skal der foretages en vurdering af, om virksomheden driver kantinen i virksomheden for egen regning og risiko. Hvis dette er tilfældet, er virksomheden omfattet af kantinemomscirkulæret, hvorved samme bestemmelser gør sig gældende som ved drift af egen kantine.


&ACADESTILLADSER 2ULLESTILLADSER &ALDSIKRINGER -ATERIALEHEJS ,EJEMONTAGE 4ELEFONq&AX % MAILlRMA AARHUSSTILLADSERDKq7EBWWWAARHUSSTILLADSERDK 'RIMHย’JVEJ "RABRAND

\VgY^cZgร‡hdaV[h`ยจgbc^c\ร‡bยฉg`aยจ\c^c\

;^hX]Zg9VcbVg`6$H =jhZi8VbeZc

7ZaaV8ZciZg

Ia[#

K^Wdg\kZ_ยฃxx

HXVcY^cVk^VcIgVYZBVgi

;Vm# {xรŠร‡รครŠร“รครŠร“ยฃรŠxx

H]dlgddb7รŽ ย‡ยฃรŽ{

lll#[^hX]Zg"YVcbVg`#Y`

ร“รŽรครค@ยฉWZc]VkcH

[^hX]Zg5[^hX]Zg"YVcbVg`#Y`

EdhiWdmยฃร“รคn nร“ยฃรคug]jhK ;^hX]Zg9VcbVg`6$H

{xรŠร‡รครŠยฃxรŠ{รครŠxxรŠ

7ZaaV8ZciZg

Ia[#

K^Wdg\kZ_ยฃxx

HXVcY^cVk^VcIgVYZBVgi

;Vm# {xรŠร‡รครŠร“รครŠร“ยฃรŠxx

EdhiWdmยฃร“รคn

H]dlgddb7รŽ ย‡ยฃรŽ{

lll#[^hX]Zg"YVcbVg`#Y`

nร“ยฃรคug]jhK

ร“รŽรครค@ยฉWZc]VkcH

[^hX]Zg5[^hX]Zg"YVcbVg`#Y`

=jhZi8VbeZc nn_2.indd 1

{xรŠร‡รครŠยฃxรŠ{รครŠxxรŠ

21/08/06 15:


14

www.odlmagasinet.dk

Konceptet bag den kulinariske teambuilding er skabt til at fornøje, styrke og forene. Oplevelsen i køkkenet er en anderledes tilgang til de gÌngse teambuilding-kurser, der under tiden stresser mere end de gavner.


www.odlmagasinet.dk

KULINARISK TEAMBUILDING MED KOKKEJARGON »Den teambuilding, der finder sted i et køkken, er som udgangspunkt renset for stress«. En påstand, der vinder genklang i en tid, hvor man ikke længere bare tager den ”almindelige”, stærkt grænseoverskridende teambuilding for givet og hopper med på spøgen. Der er nemlig opstået et solidt, fornøjeligt og effektivt alternativ. A F : JAC OB MU N K HOL M JE NS E N

At skabe det fuldendte måltid kræver omhu. At skabe det fuldendte måltid kræver holdindsats og fællesskabsfølelse i processen, som er et eventyr udi sansernes verden. Duften og synet af delikatessen, der snart skal smelte på tungens tusinde smagsløg. Rumklangen i det travle køkken, hvor kokkenes verbale spændevidde veksler mellem skarpe kommandoer og fløjlsbløde komplimenter. Kulinarisk teambuilding er blevet et fænomen, hvor medarbejdere på tværs af jobfunktioner dropper hverdagens trummerum og lærer hinanden at kende i det dampende, duftende køkken. Tanken er ikke helt ny. Men da veninderne Ina Gröne og Anne Hjernøe tog udfordringen op og kastede sig ud i kursusvirksomhed, var den det. Ideen blev opbygget fra bunden som et solidt koncept, skabt til at fornøje, styrke og forene. Nøjagtig som den mad, det hele skulle dreje sig om. En ide, opstået ud fra en spontan reaktion. En anderledes tilgang til de åh så moderne teambuildings-kurser, der undertiden stresser mere end de gavner. »For mange er det sikkert fint nok at komme ud i noget, der ligner en vild natur og prøve at bide halsen over på en kanin. Der er jo så mange måder at blive udfordret på,« fortæller Ina Gröne, som udgør halvdelen af de kulinariske teambuildere ”Gröne&Hjernøe” i Århus. »Men hvor ville mange flere mennesker kunne være med i det her. Alle kan blive udfordret i et køkken, hvor det for nogle vil være en overvindelse at åbne en østers, tilberede og spise den bagefter. Eller forløbet kan tilrettelægges som bare en hyggekomsammen, hvor man stadig lægger vægt på

samarbejde. Så det spænder vidt fra topprofessionel teambuilding med tilknyttet konsulent til en anderledes måde at holde en julefrokost på.«

Samarbejdsøvelse med ekstra krydderi Anne Hjernøe, kogebogsforfatter og kulinarisk madkunstner på DR2’s programserie ”Frilandshaven”, forklarer, at det ganske enkelt handler om at flytte begrebet teambuilding over i et helt andet univers. »Den teambuilding, der finder sted i et køkken, er som udgangspunkt renset for stress. Folk synes som regel det er sjovt, og der er ingen der føler sig ydmyget, bare fordi det er svært at tilberede en ret. Man skal selvfølgelig udfordres, men grundlæggende handler det om at have en dejlig dag, hvor elementet hygge og nursing smelter sammen over et glas rødvin,« forklarer hun. Eller, som hun siger: »Det er en samarbejdsøvelse med ekstra krydderi. Det er fedt at stå med ti mennesker, der rører en mayonnaice for første gang og så møde dem et par år efter, hvor de stadig rører mayonnaise. Det er en god lille ting at give videre.« En virksomheds bevæggrunde for teambuilding kan være mange, men ofte vil der fra ledelsens side være et ønske om at styrke samarbejdsevner, løsne op for diverse småkontroverser eller opbløde skellene mellem en virksomheds afdelinger. Der kan også være tale om en situation, hvor et velfungerende samarbejde er kendetegnende for gruppen, men hvor travlhed og forskellige personligheder af og til får tingene til at gå ud af takt. »Er der fnidder mellem to afdelinger i en virksomhed, kan de her mødes på neutral grund og hygge sig. Vi kan lade dem

blive i de rivaliserende grupperinger og på en sjov måde lade dem konkurrere mod hinanden, så uoverensstemmelserne vendes til noget positivt. Eller vi kan blande dem på kryds og tværs. Men igen; er der tale om alvorlige interne konflikter, har vi en proceskonsulent tilknyttet, som styrer situationen,« fortæller Ina Gröne. Med køkkenet som kulisse kan man ifølge Ina Gröne og Anne Hjernøe tydeligt se, hvem der dominerer, og hvem der putter sig. Der udpeges en leder for hver gruppe, som i det daglige måske er placeret lavt i virksomhedens hierarki. Det kan være den forsagte piccoline, der i et køkken viser sig som den fremragende organisator, og som kan styre gruppen frem imod en succesrig madoplevelse. Der udleveres en opskrift, og herefter er det et spørgsmål om samarbejde. »Allerede her kan vi se om der er skævheder i gruppen. Imens går vi rundt og fornemmer, vejleder og retter op på eventuelle skævheder i grupperne. Og er der nogen, der prøver at slippe udenom og hellere vil over til bordfodboldbordet og drikke øl, skruer vi gerne den skrappe køkkenjargon på,« smiler Ina, som ikke lægger skjul på, at tilberedning af god mad kræver disciplin.

”Åh-nej, hvordan griber vi nu lige det her an” »Få et glas champagne i hånden, slap af og tag toppen af nerverne.« En opskrift på afslappet stemning, som ifølge de kulinariske teambuildere virker hver gang. Nogle medarbejdere vil være trætte af ideen om teambuilding, og bliver lettede når de opdager, at det først og fremmest drejer sig om at dyrke de gode oplevelser frem for at gå planken ud i

15


16

www.odlmagasinet.dk

grænseoverskridende handlinger for øjnene af kollegaerne. Og i den kulinariske teambuilding er der plads til alle mulige forskellige typer virksomheder: »Vi har arrangeret forløb for både store og mindre flokke, for eksempel hos Arla, Post Danmark og DR2. Der vil altid være folk med hænderne skruet meget forskelligt på, og det er skønt at se de grove håndværkere stå og fremtrylle den fineste ravioli,« fortæller Anne Hjernøe. »Og så

synes de først og fremmest at det er sjovt. Nogle snurrer lige en enkelt gang rundt om sig selv ude i køkkenet og tænker: ”Åhnej, hvordan griber vi nu lige det her an”. Men så snart de finder ud af, at de alligevel ikke får lov til at sætte sig hen i sofaen med en øl og ryge smøger, vælger langt de fleste at leve sig fuldstændig ind i opgaven og går til den med liv og sjæl.« I løbet af den efterfølgende middag vil Gröne&Hjernøe typisk rejse sig og gen-

nemgå processen, ligesom de nogle dage senere ofte evaluerer med virksomhedens chef. Her drøftes de opdagelser, de har gjort sig, og det overvejes, hvad der kan gøres for at ændre på eventuelle uligheder i hverdagen. Alt i alt en god og konstruktiv afslutning på en glad og vellykket aften, der helst skal give genklang i den efterfølgende hverdag.

En virksomheds bevæggrunde for teambuilding kan være mange, men ofte vil der fra ledelsens side være et ønske om at styrke samarbejdsevner, løsne op for diverse småkontroverser eller opbløde skellene mellem en virksomheds afdelinger.

Anne Hjernøe, gastronom, tv-vært, kogebogsforfatter og teambuilder: • • • •

Vokset op i en ”Madfamilie” og autodidakt madkunstner Har bl.a skrevet fem kogebøger for Politikens Forlag Har arbejdet som freelance madskribent Arbejder som vært på den nye udsendelsesrække af DR2’s Frilandshaven

Ina Gröne, cand. interpret., kogekone og teambuilder: • • • • •

Vokset op i en ”Madfamilie” og autodidakt madkunstner Uddannet cand.interpret fra Handelshøjskolen i Århus i fransk og korrespondent i tysk Har arbejdet med salg, marketing og projektledelse i mange år Begyndte som ”kogekone” for sjov, og startede i 2003 Gröne’s Køkken med kantine og catering Medlem af borgmester Nicolai Wammens Iværksætterpanel, Århus kommune


!LF-ALER

-ALERMESTER!LF2ASMUSSEN 2ENSDYRL’KKEN /DENSE.6 4LFq-OBIL % MAILALF ALFMALERDKqWWWALFMALERDK

!RKITEKTRÍDGIVNINGq!RKITEKTlRMAET/LE$REYER!3 4ELEFONq-OBILq4ELEFAX % MAILAOD ARK DREYERDKq7EBWWWARK DREYERDK &REDERIKSGADE% ±RHUS#

+AFFEL’SNINGER !UTOMATER 0RODUKTER +OLDTVANDSL’SNINGER +ILDEVAND )CE4EA 663 ARBEJDEq!UG!NDERSEN 4ELEFONq-OBILq4ELEFAX 7EBWWWAUGANDERSENDK $YBB’LGADE ±RHUS#

4ELEFON q4ELEFAX % MAILCOFFEEMAN COFFEEMANDKq7EBWWWCOFFEEMANDK +RINGELLED %GÍ

VSG - Vagt & Service Gruppen - vi sætter kunden i centrum

VSG - Vagt & Service Gruppen - Søren Frichsvej 42A st. tv. - 8230 Åbyhøj Tlf: 8615 7181 - Fax: 8615 7188 - www.vsg.dk - E-mail: vsg@c.dk


0-"7EF-*/%&

w

på:

dk . e d n i el d v a l ww.o

ere Læs m

B Y G G E S E L S K A B

ter k e p s o ent pr

og h

Ledige lejemål: Århus: Tlf. 8615 4244

Odense: Tlf. 6544 4244

Hans Broges Gade 2

Rugårdsvej 101 2.800 m2

303 m2

Arkitektonisk perle

Velegnet til kontor/IT

God beliggenhed

Nær Odense Centrum

Leje fra kr. 700 - 1.250,- pr. m2

Leje kr. 575,- pr. m2

Brendstrupgårdsvej

Wichmandsgade 11, 1. 9.000 m2

105 m2 - Nr. 1

Domicilbygning

Regulære lokaler

Indrettes i samarbejde m/lejer Leje fra kr. 750 - 950,- pr.

P-pladser i gården

m2

Nørre allé 70C 1. tv.

Leje kr. 450,- pr. m2

Wichmandsgade 11, 1. 171 m2

80 m2 - Nr. 3

Gode regulære lokaler

Velbeliggende

Veleg. til forening/kreative formål

P-pladser i gården

Leje kr. 750,- pr.

m2

Yrsavej 34

Leje kr. 450,- pr. m2

Wichmandsgade 12 449/226 m2

Ca. 2.020 m2 /1.010 m2

Charmerende lokaler

Kontorlokaler/depot

Parkering ved døren

Billige lokaler

Leje kr. 450/750,- pr. m2

Leje kr. 450,- pr. m2

Trindsøvej 11

Wichmandsgade 12 160/140 m2

Ca. 3.200 m2

Delvis ny kontorbygning

Gode lagerlokaler m/rampe

Lyse lokaler m/stor loftshøjde

3 porte og p-pladser

Leje kr. 700/500,- pr. m2

Leje kr. 275,- pr. m2

Hørkær 3, Herlev

Tolderlundsvej 1, 1. 7.181 m2

Ca. 305 m2

Gode tørre lagerlokaler

Skønne lyse kontorlokaler

4 stk. nye læsseramper m/sluse

Nær banegården

Leje kr. 350,- pr.

m2

Alle beløb er ekskl. moms

Leje fra kr. 550,- pr. m2

Byggeselskab Olav de Linde Frichsparken 38 A • 8230 Åbyhøj • Tlf. 86 15 42 44


           Sverige Danmark 

   

   



  !"!



"% !(%'"



&!&  "!    "&



   



!'"  &



&% !



& "$



! &





#  "

&         



!!  ! 

"&"!%"#



# ! ! &



!$"$#&'$  $*&)!%+  *#     ' 

))) )))$"'#"  0$'%+ .!+ + !+  "$%!%+  *!+ &"$%&$/ + + "$+ !(( $'%1  $"2  $+ $"2 2+ $"2 2&"$+ &"!!($"! !&&'!

  "$!!! 1(! !!/$$ 

3ELVKLBENDETEKSTERLOGOER

&ACADESKILTE"OGSTAVER

)NDEN OGUDEND’RSSKILTNING

&LAG&LAGSTNGER

"ILDEKORATION

"YGGESKILTE

0ROFILBEKLDNING2EKLAMEARTIKLER

0YLONER'ALGESKILTE

3ERIGRAFI3TREAMERS

'ADESTANDERE4OBLERONESKILTE

,YSSKILTEOGNEON

'2!4)3KONSULENTBISTAND OGSKITSEOPLG

6IEROGSÍLEVERAND’RTIL"YGGESELSKAB/LAVDE,INDE V%BBE,(ANSENq4ELEFONqINFO ELHSKILTEDKqWWWELHSKILTEDK


20

www.odlmagasinet.dk

WIP PERSONALERESTAURANT VANDT ÅRETS KANTINEPRIS Op imod en million danskere spiser hver dag frokost i en kantine, og det kulinariske udbud er som regel noget, alle brugere har en mening om. For tredje år i træk kårede Danske Slagterier i marts deres bud på Danmarks bedste kantine anno 2006. En ære, der tilfaldt en af Fazer Amica Danmarks personalerestauranter. A F : JAC OB MU N K HOL M JE NS E N

Med hovedsæde på Skibhusvej 52 midt i Odense har Fazer Amica Danmark A/S opnået en stærk position på markedet for medarbejderforplejning. Via personalerestauranter i omkring 100 overvejende mellemstore og større virksomheder landet over, serverer Fazer Amica hver dag mad for mere end 30.000 medarbejdere. Blandt de virksomheder, hvis medarbejdere dagligt har nydt godt af restaurant-ordningen, er energiselskabet NESA i Gentofte. NESA, der i dag er lagt sammen med andre selskaber under navnet DONG Energy, vandt således i foråret Danske Slagteriers Kantinepris 2006. Den årlige Kantinepris går til en personalerestaurant, der på alle måder har sat nye standarder for madglæde, service og nærvær. Kantinen, som var en del af Fazer Amicas såkaldte wip-ordning, vandt foran omkring 70 øvrige deltagere, og blev af Torben Blok, områdeleder hos Danske Slagteriers Detail- og Foodservice, beskrevet som en kantine, der ”udover at give brugerne en unik frokostoplevelse, også bidrager med inspiration, viden og madoplevelser, som rækker langt uden for kantinen.” »NESA får Kantineprisen 2006 for at gøre en forskel i hverdagen. Med et personale, som lægger sidste hånd på retterne ved selve buffeten, tema- og markedsdage, rundvisninger i køkkenet, kokkeskoler og take away til travle medarbejdere, formår kantinen at videreformidle en særlig entusiastisk holdning til faget og mad generelt. Og de gør hverdagen lidt sjovere for

NESAs medarbejdere,« lød det i Torben Bloks begrundelse ved prisoverrækkelsen. Den fandt sted den 20. marts i Messecenter Herning.

95 procent af 700 medarbejdere tager ikke fejl Fazer Amica Danmark indstillede selv wip personalerestauranten til Kantineprisen. En restaurant, som har været benyttet af op mod 95 procent af NESA’s 700 medarbejdere. At personalerestauranten altså igennem 2006 har kunnet kalde sig Danske Slagteriers bud på Danmarks bedste, har ifølge restaurantchef Per Jakobsen ikke været noget, man er kommet sovende til: »Vi arbejder hårdt og gør vores ypperste - hver dag. Alt fra brød til pickles, mayonnaise og bearnaisesauce laves fra bunden af friske råvarer. Vi vil gerne lave sund mad og har derfor også haft en diætist ude for at vurdere maden - og hun sagde god for den. Der er dog ingen tvivl om, at smagen altid kommer først i vores køkken,« sagde Per Jakobsen i forbindelse med hæderen. I bestræbelsen på at skabe et sundt og inspirerende miljø, har Per Jakobsen også lagt vægt på at præge kunderne og udvide deres madmæssige horisont. Det er sket med tiltag såsom nye former for grøntsager, anderledes fisk og nye svinekødsudskæringer, men også gennem talrige arrangementer, hvor brugerne har kunnet møde køkkenet på en ny måde. Eksempelvis i form af teambuilding i køkkenet, Åbent Køkken og andre nytænkende aktiviteter.

Som i en 5-stjernet restaurant I juryens begrundelse for, hvorfor man har valgt NESAs wip personalerestaurant som modtager af Kantineprisen 2006, hedder det blandt andet: ”Forestil jer et øjeblik en frokostpause. Maveuret har rumlet op til flere gange, og man ser frem til en halv time i fred og ro. Her, blandt grønne træer, rislende springvand og ovenlys ad libitum, bliver de mødt af en flot og varieret buffet af fedtfattig, sund og ernæringsrigtig mad. Ved den ene langside står to kokke klar til at lynstege i wok og skære for. Bageren har sørget for friskbagt brød. Frugtkurvene bugner. Og så har vi faktisk ikke engang hørt grunden til, at netop denne kantine får årets pris. Den skyldes nemlig ikke kun omgivelserne og maden, men også den måde, man bliver mødt på. Her er det entusiasmen, der driver værket. Man føler sig simpelthen velkommen som på en 5-stjernet restaurant. Forskellen er, at her kan man møde op i arbejdstøj og få mad til priser, der holder sig inden for hverdagsbudgettet.”


Facts om Kantineprisen 2007 • Prisen uddeles i København den 2. marts 2007 ved Danske Slagteriers Delegeretmøde • I år er der kun en vinder og ingen nominerede • Vinderen får en plads i Danske Slagteriers Detail- og Foodservice’s Inspirationsgruppe for Kantiner, og får dermed lejlighed til at påvirke branchen med sine ideer

Rengøring er en tillidssag Erhvervsrengøring Institutionsrengøring Boligforening Hjemmeservice Vinduespolering

Facts om Fazer Amicas wip-ordning • Gennem wip-brandet har Fazer Amica Danmark ansvaret for tilberedning og servicering af sund og velsmagende mad for mere end 30.000 medarbejdere i omkring 100 virksomheder • wip’s målgruppe er overvejende mellemstore og større funktionærvirksomheder • Fazer Amica Danmark A/S er et selskab i den finske Fazer koncern og består af Fazer Amica, Fazer Bageri og Candyking. • Koncernen omsatte i 2004 for 916 mio. euro, og beskæftiger ca. 14.000 medarbejdere. Fazer Amica Danmark har hovedsæde i Odense

Trappevask Flytterengøring Hovedrengøring Akut rengøring

86 14 65 15 e-mail: post@solrengoring.dk Silkeborgvej 47, 8000 Århus C

www.solrengoring.dk

%BLINGS"LIKKENSLAGERFORRETNING 4ELEFONq4ELEFAX #HRISTIAN8S6EJ 6IBY*


22

www.odlmagasinet.dk

K ANTINE MED VÆRDIER: DET UFORMELLE KVALITETSSTEMPEL For softwarevirksomheden Systematic er medarbejdernes sundhed og velvære på jobbet højt prioriteret. En kantine med eget køkken, kokke og køkkenchef, byder hver dag på god, spændende og sund kvalitetsmad, lavet fra bunden – og til kun 280 månedlige kroner pr. kuvert.

»De fleste ansatte i vores virksomhed tilbringer hele dagen ved computerskærmen. De sidder altså stille, og derfor er det nødvendigt at tænke på kostens sammensætning,« fortæller køkkenchef Jannik Skovlund.

A F : JAC OB MU N K HOL M JE NS E N

De akustikdæmpende lofter holder hvad de lover. Kun en svag skramlen af metal mod porcelæn når frem fra de fjerneste pladser, og stemmerne flyder ud i en svag mumlen. Det åbne rum over medarbejdernes hoveder nærmest opsluger lydene og tillader den elegant møblerede kantine at lade sig integrere i bunden af virksomhedens store, centrale foyer. Herfra udfolder 7.500 kvadratmeter kontorarealer sig til begge sider. Det er på dette uformelle sted, at medarbejderne hos den århusianske softwarevirksomhed Systematic hver dag mødes ved buffeten. Det er her direktionen blander sig med mængden og møder alle i øjenhøjde, spiser den samme mad og småsludrer om løst og fast i frokostpausen. Her er højt til loftet, og det i mere end én forstand. Hos Systematic har man valgt at prioritere en kantine af høj kvalitet, og hvor der lægges vægt på god og spændende mad i en afslappet atmosfære. Til opgaven har Systematic ansat køkkenchef Jannik Skovlund og hans fem mand store køkkenteam, der hver dag serverer den varierede og fedtfattige kost. »De fleste ansatte i vores virksomhed tilbringer hele dagen ved computerskærmen. De sidder altså stille, og derfor er

det nødvendigt at tænke på kostens sammensætning,« fortæller køkkenchefen og begynder at opremse en lang liste af menuer. Fra det klassisk danske til eksotiske mesterretter. »I dag serverede vi langtidsstegt kalkunbryst med bulgur, tsatsiki, rosenkål og en vegetarret, bestående af svampetærter. Vi har måske to vegetarer i hele huset, men retterne plejer altid at blive spist alligevel. I dag stillede vi for eksempel otte tærter frem i buffeten,« siger han. Og der var ikke meget tilbage, da frokostpausen var forbi.

Sundhed og tilfredse medarbejdere Som udgangspunkt siger man, at det ikke er realistisk med egen kantine, med mindre mængden af ansatte overstiger de 100. Kantinen hos Systematic bespiser dagligt de cirka 250 ansatte og bringer frisk frugt ud til virksomhedens afdelinger to gange dagligt. For økonomidirektør Torben Veis er der ingen tvivl, når talen falder på prioriteringer. Det handler først og fremmest om sundhed og tilfredse medarbejdere, dernæst om de mange andre gevinster, en kantine af Systematic’s dimensioner fører med i sin slipstrøm. Da Systematic blandt andet leverer IT-løsninger til både Sundhedsvæsenet, Forsvaret, det amerikanske militær og fly-software til Joint Strike Fighter-projektet, er mængden af aktiviteter i


www.odlmagasinet.dk

Det er frivilligt at deltage i kantineordningen, men forståeligt nok har alle medarbejdere valgt at betale de månedlige 280 kroner, det koster at tage for sig af retterne i buffeten.

huset stor og afvekslende. »Kantinen er centrum for mange ting, for eksempel vores jævnlige fælles orienteringsmøder, personaleforeningens aftenarrangementer og teambuildingkurser. Også når vi modtager gæster, er det her vi tager dem hen og spiser. Vi går principielt ikke på restaurant, for hvorfor skulle vi det, når vi har faciliteterne selv? Vi spiser her, og det er uanset om gæsten er forsvarsministeren eller en amerikansk general,« fortæller Torben Veis og understreger gevinsten i, at samarbejdspartnere under uformelle omstændigheder her har mulighed for at danne sig et indtryk af virksomheden og dens medarbejdere. »Det kan godt være at nogle af generalerne og de høje direktører studser lidt, når de finder ud af at de selv skal hente maden i buffeten og selv skal rydde deres tallerken af når de er færdige med at spise, men jeg tror, de synes det er charmerende. Sådan er kulturen i huset, og det er på den måde vi arbejder.«

Bedre produkt til samme pris Tidligere fik medarbejderne på Systematic serveret hel- og halvfabrikata, men da virksomheden udvidede og flyttede i nye lokaler, valgte man at investere en million kroner i et komplet udstyret industrikøkken og ansætte Jannik og hans folk.

Med en gennemsnitsalder på bare 32 år og et højt uddannelsesniveau på Systematic, ved Jannik Skovlund godt, hvad der skal til for at tilfredsstille de mange daglige ganer. Mange betragter frokosten som dagens varme hovedmåltid, og for at opretholde den høje kvalitet, uddeler køkkenet hvert andet år et spørgeskema, hvor brugerne kan give feedback, forslag og gode ideer. Skemaet er en uddybning af den årlige generelle tilfredshedsundersøgelse i virksomheden, hvori netop kantinen er blandt de punkter, der scorer højest. På det grundlag er det ikke helt forkert at sige, at kantinens blotte tilstedeværelse på mange måder er en uformelt kvalitetsstempling af Systematic. Et stempel, leveret af medarbejderne. »At sørge for at spørge brugerne er et positivt signal om medbestemmelse. Det er ikke nok at hvile på laurbærrene og bare gøre i morgen hvad man gjorde i går,« forklarer Jannik Skovlund. Og Torben Veis tilføjer: »Vi vil gerne signalere, at vi har overskud til at lytte. Det er et væsentligt element i vores personalepolitik og et bevidst valg. Det er ikke det eneste, der skal til for at gøre medarbejderne tilfredse, men det er en væsentlig brik i det store spil.« Det er frivilligt at deltage i kantineordningen, men forståeligt nok har alle med-

arbejdere valgt at betale de månedlige 280 kroner, det koster at tage for sig af retterne i buffeten. Dertil kommer i øvrigt den udbragte frugt samt juice, kaffe, mælk mv. ad libitum. »Faktisk er den samlede udgift pr. medarbejder ikke blevet større efter det nye koncept. Det er jo lidt en overraskelse, men det har vist sig, at idet man laver maden fra bunden og af friske råvarer, bliver madudgiften væsentlig lavere. Fortjenesten går lige op med de flere ansatte folk i køkkenet. Så når vi lægger det hele sammen, har vi for den samme pris fået en væsentlig højere kvalitet. Men det var ikke noget vi kalkulerede med. Det var en opdagelse, vi gjorde hen ad vejen og til vores store overraskelse,« siger Torben Veis.

Leverpostejmadder og jomfruhummer Men selvom man hos Systematic ikke har foretaget beregninger i kroner og ører på, hvad kantinen ville være i stand til at give igen, indrømmer Torben Veis dog, at investeringen ikke har måttet komme på tværs af en af virksomhedens kerneværdier. Nemlig det såkaldte ”jyske omkostningsniveau”. »Det betyder kort og godt, at man også bør signalere et vist mådehold. Derfor er vores kantine nok flot og med fantastisk

23


24

www.odlmagasinet.dk

god mad, men der serveres altså ikke jomfruhummer og rejer hver dag. Omvendt duer det jo heller ikke at gå i for små sko,

hvor medarbejdere og gæster spises af med leverpostejmadder. Det handler om at finde det rette niveau, hvor omkostnin-

ger, variation og kvalitet går op i en højere enhed. Det er en balancegang, men vi synes selv det er lykkes ret godt.«

Kantinen hos Systematic bespiser dagligt de cirka 250 ansatte og bringer frisk frugt ud til virksomhedens afdelinger to gange om dagen. Maden er varieret og af høj kvalitet, og ordningen koster kun den enkelte medarbejder 280 kroner om måneden.

TOP

Tagdækning ,ISTETKNING 4AGREPARATION 4AGRENOVATION 4AGPAPDKNING 4AGFOLIEDKNING 4AGVEDLIGEHOLDELSE 'RATISTAGEFTERSYNOGUFORPLIGTENDETILBUD 4ELEFONq&AX 4OLDERLUNDSVEJ 0ORT /DENSE#

De bedste håndværkere handler i STARK

Vesterbro Trælasthandel Århus Daugbjergvej 17 • 8100 Århus C • Tlf. 8731 0255


26

www.odlmagasinet.dk

KULINARISKE SMAGSPRØVER FRA HELE VERDEN Restauranter, frugter, konditorier med søde kager, kaffebarer, cafeer og kulinariske købmænd. Mellem boder og butikker sniger den krydrede duft af Mellemøstens mystik sig frem og blander sig med frugt og grønt fra hele verden i ét skønt, skinnende farvevirvar. Scenen er sat i Bazar Vest, Skandinaviens største basar. A F : JAC OB MU N K HOL M JE NS E N

Det bedste fra hele verden! Bazar Vest i Århus er så meget mere end finurlige gavebutikker, orientalske tæpper, perlegardiner og guldsmede. Det, der fylder mest i den store bazar er nemlig maden. I allemulige afskygninger, allerede tilberedt eller i håndkøb som ingredienser i form af krydderier, ris i sækkevis, kød fra slagteren, etagehøje bryllupskager, pandekager... Spejl dig i et æble fra Bazarens grøntafdeling, og du vil vide, hvor stort udvalget er. Og hvor billigt det er.

Det multietniske mødested »Det, man får i Bazaren, er måske netop det pift, der skal til, for at gøre lørdagsmenuen derhjemme til noget udover det sædvanlige. Her er det den gode kvalitet og de friske råvarer, der gør forskellen,« fortæller Byggeselskab Olav de Lindes daglige leder på stedet, bazarchef Jørgen Skov. Han nærer ingen illusioner om Bazarens

Rami Ganna i gang med at servicere kunderne ved Bazarslagterens disk. En af Bazar Vests to slagterbutikker, hvis ejere har rod i Mellemøsten.

eksistensberettigelse, og erkender blankt, at Bazaren med dens cirka 300 arbejdspladser og 70 butikker nok handler om integration af flygtninge og indvandrere, men bestemt ikke er et socialt beskæftigelsesprojekt. Det er en seriøs forretning. Enten klarer man den, eller også gør man ikke – præcis som alle andre steder. »Selvfølgelig kommer her mange indvandrere og handler. Det er jo naturligt. Men det er stadigvæk et faktum, at uden interesse fra de mange danske kunder ville Bazaren lukke med det samme. Det er absolut nødvendigt for stedets eksistens hele tiden at tiltrække nye kunder, og det er vores mål at gøre Bazaren til et naturligt sted at foretage sine indkøb en eller to gange om ugen,« siger Jørgen Skov om den 7.000 kvadratmeter store Bazar Vest, som netop i denne måned holder ti års jubilæum. Ti år, som i sig selv har bevist, at ideen med en mellemøstlig bazar i Gellerupparkens udkant ikke kun har skabt beskæftigelse, anseelse og penge mellem hænderne på

butiksindehaverne, men også en evigt positiv historie fra den socialt belastede århusforstad. »Det kan ikke siges for tit: Der er ingen vold i Bazar Vest, og man kan roligt parkere sin bil her,« insisterer Jørgen Skov. Han er vant til fordommene og mener, at man lige så godt kan få sat tingene i rette perspektiv med det samme. Han vil endda gå så vidt som at kalde Bazaren for et af de mest trygge steder i byen, for selvjustitsen er høj, og ingen tolererer urolige elementer, som risikerer at skræmme kunderne væk. Sådan er det.

Kunder fra nær og fjern Og Bazaren er virkelig en mellemfolkelig smeltedigel. Her er 20 nationaliteter repræsenteret, men med hovedvægt på tyrkiske, palæstinensiske og kurdiske butikker. Her er arabiske, afghanske, irakiske og asiatiske købmænd, og alene frugt- og grønt-hallen strækker sig over 600 kvadratmeter råvarer i alle farver og fra alle egne


27

af verden. En hektisk aktivitet præger stedets hovedstrøg, men i de snævre gyder lever hyggen på kaffe- og juicebarene, hvor indvandrere og etniske danskere nyder forfriskninger, småsludrer og ryger æbletobak fra boblende vandpiber. Stedets største købmandshandel, ejet af Mustafa Kilic, kan som en af de få butikker i denne måned fejre 10 års jubilæum sammen med Bazaren. Han har været med fra starten, og har efterhånden skabt en solid og vel anset forretning med speciale i krydderier og bælgfrugter, særligt importeret fra Tyrkiet. Og kundegruppen er bred: »Vi har et af Århus’ største sortimenter af forskellige slags bælgfrugter, og også derfor har vi kunder, der kommer langvejs fra for at handle hos os. Folk kommer fra både København, Norge, Sverige og Tyskland,« fortæller den 57-årige tyrkisk fødte Kilic, hvis butik udover bælgfrugter og krydderierne bugner af alverdens varer. Fra figner og dadler til sjælden feta og tyrkisk salami. »Det er spændende at finde specielle varer, som man ikke kan købe andre steder. Vores butik er en orientalsk købmand med tyrkiske, arabiske og indiske varer. Vi kender vores varer, og kan give folk den rigtige vejledning, så de tør prøve noget nyt,« forklarer Kilic, der ret ekstraordinært for en købmand slår supermarkederne på ikke kun udvalg og kvalitet, men også på prisen.

Restauranter med etniske specialiteter Strøet ud over Bazarens enorme område, er der seks restauranter at vælge imellem. Alle med hver deres etniske og kulinariske særpræg. Derudover findes her også et pizzaria og fire shawarma-barer, hvor sulten kan stilles via samme ingredienser som så mange andre steder – men her er smagen virkelig i top og prisen i bund. »De fleste danskere er interesseret i eksotisk mad, og derfor har vi i Bazaren også valgt at prioritere maden meget højt. Vi trækker kunder til fra hele landet, fordi sortimentet er meget stort, varieret og ofte vanskeligt at få andre steder, « siger Jørgen Skov og understreger, at det ikke kun drejer sig om den store frugt- og grønthal og købmændene, men også om de seriøse restauranter med udsøgte egnsretter. »For os har det høj prioritet at udvikle udbudet af restauranter i Bazaren, så der bliver endnu flere etniske spisesteder af forskellig nationalitet. Da vi åbnede for ti år siden, var Bazaren det eneste sted i Århus hvor man kunne få sig en shawarma. I dag er de jo overalt, og derfor har vi også fået flere deciderede restauranter herude,« uddyber Jørgen Skov, der også gerne ser flere asiatiske spisesteder i de 7.000 kvadratmeter store haller.

Mustafa Kilic har med sin velassorterede købmandsbutik været med fra starten, og kan i år således fejre 10 års jubilæum sammen med Bazaren. Butikken er i dag vokset til Bazarens største købmand, og tiltrækker kunder fra hele Norden.

Oplev Bazar Vests kulinariske muligheder Udover en brev vifte af gavebutikker, tøjbutikker, guldsmede mv., finder du i Bazar Vest et stort udbud af kulinariske oplevelser. Blandt de mange muligheder tæller: • • • • • • • • • •

Seks købmænd med importerede specialiteter og særpræg En bager, som leverer tyrkisk brød til de århusianske supermarkeder Et konditori med speciale i bryllupskager To arabiske restauranter To indiske restauranter To grill-restauranter Fire shawarma-barer og et pizzeria En café, en kaffebar og en juicebar Seks frugt- og grønt-butikker To slagterbutikker

Fakta om Bazar Vest • Omtrent 7.000 kvadratmeter eksotiske spisesteder, grøntmarkeder, orientalske købmænd og specialforretninger • Åbent seks dage om ugen og med et ugentligt besøgstal på over 20.000 mennesker • Har eksisteret siden december 1996 • Ejet af Byggeselskab Olav de Linde er Bazar Vest et enestående beskæftigelses- og integrationsprojekt i privat regi og uden nogen form for offentlige tilskud • Den daglige ledelse varetages af bazarchef Jørgen Skov og et Brugerråd, demokratisk valgt blandt de forretningsdrivende • Besøg Bazar Vests hjemmeside på www.bazarvest.dk

Fakta om Bazar Fyn • I februar 2007 slår Byggeselskab Olav de Linde dørene op for Bazar Fyn • Med 7.000 m2 og mere end 65 forretninger er hele verden samlet under ét tag • Besøg Bazar Fyns hjemmeside på www.bazarfyn.dk


28

www.odlmagasinet.dk

MELLEMARMEN – HVOR LIGGER DEN? Bed en taxichauffør om at blive kørt til adressen ”Mellemarmen”, og de fleste vil se måbende ud. Har chaufføren imidlertid haft sin opvækst i Århus og måske fisket på havnen, er det dog sandsynligt, at han kender adressen. For længst ude, hvor molen endte i en smal bølgebryder, var engang et særlig godt fiskested. A F : H E N R I K FO D E ,

F O R FA T T E R

OG LOK A LHISTOR IK ER

Nej, adressen skal overfor taxichaufføren nok udtrykkes helt anderledes. Man skal bede om at blive kørt til Polensgade, Danziggade, Balticagade eller måske Revalgade for at sikre, at man bliver sat af der, hvor man skal på besøg. Er man ikke sikker på de lidt fremmede navne, kan man også bede om at blive kørt ned til det tidligere Århus Værft, eller måske benytte navnet Dannebrog Værft, som det tidligere hed. Stedet er fyldt med historie, for det er en af de ældste moler på havnen.

Fra Søndre Mole til Mellemarmen Havnen var oprindelig en såkaldt åhavn, der langsomt voksede ud i Bugten, først med den ene mole, så den næste, der skulle beskytte det indvundne havnebassin. Først på kortene fra 1890erne ses ”Søndre Mole”,

Den tidligere tyske flydedok på vej ind i Århus Bugt i august 1945. Denne doks ankomst til byen dannede grundlaget for værftet på Mellemarmen, og beskæftigede allerede fra begyndelsen ca. 80 ansatte. I løbet af 1960’erne skulle antallet stige til 900.

som stedet dengang hed, som en smal molearm syd for åudløbet i havnen. Den blev siden gjort bredere, og blev midtpunkt for omfattende grovvarevirksomhed for bl.a. KFK og DLG. Århus Havn fortsatte sin hastige vækst, og efterhånden lå Mellemarmen som en mole midt i havnen, omgivet af havnebassiner mod så vel nord som syd. Ikke mindst kom den til at ligge i skyggen af den store benzin- og oliemole, der i dag endog må se sin tidligere stolte position som det yderste moleanlæg overhalet af den nye, store containerhavn mod syd. Mellemarmen er kort og godt blevet reduceret til en havnekaj midt i havnen. Det er ikke længere her, skibsfart fra nær og fjern flokkes. Men, der har tidligere været ikke blot liv og mange skibe her, men også produktion af skibe.

Flydedokken kommer! En augustdag i 1945 kom to slæbebåde med et mærkeligt ”monstrum” ind i Bugten. På slæb havde de en flydedok, og pludselig havde Århus fået et værft, og med den tyske flydedok blev en af byens største arbejdspladser til. Over tid skiftede stedet navn mange gange – fra det oprindelige I/S Hans Nielsen Flydedok og Maskin-

kompagni over Aarhus Flydedok og Dannebrog Værft, før det i 1989 igen fik det gamle navn, Århus Flydedok A/S, tilbage. Bag de mange navneændringer lå naturligvis økonomiske vanskeligheder. Det gik op og ned, før værftet til sidst blev erklæret konkurs i februar 1999, mast af den internationale værftskrise. Næsten 800 medarbejdere mistede deres arbejdsplads. For altid var håbet ude for værftet, da dokkens stolthed, den 140 meter lange og 10.000 tons tunge flydedok, blev solgt til tyrkiske interesser og på en stor pram forlod byen. De mange bygninger på molen stod tomme og forladte. Dog blev ca. 1/3 af det gamle værftsareal udlejet til Pedersen & Nielsen fra Svendborg til vedligeholdelse af søværnets u-både.

13.000 m2 sikres for fremtiden Året efter kunne pressen oplyse at Byggeselskab Olav de Linde havde købt Århus Flydedok. Dokken var naturligvis borte, så det var de mange bygninger, den initiativrige byggematador interesserede sig for. 13.000 m2 skulle renoveres og sikres nyt liv. Der var blot det problem, at der i købskontrakten til bygningerne, der ligger på lejet grund hos Århus Havn, blev krævet at de kun måtte udlejes til virksomheder, der havde tilknytning til havnen. Kreativitet var derfor vejen frem. Shippingfirmaer, skibsmæglere, forsikringsselskaber med tilknytning til søfart var oplagte lejere. Snart blev kreativiteten


www.odlmagasinet.dk

udvidet til også at omfatte firmaer, der importerede bl.a. tekstilvarer eller måske møbler fra Fjernøsten. De fik naturligvis deres varer via havnen, og var dermed havnerelaterede.

Nyt og gammelt mødes Renoveringen af de mange tidligere værftsbygninger blev påbegyndt, og langsomt flyttede nye lejere ind. Det slidte og forblæste look ændrede karakter. Olav de Linde er kendt for at bibeholde de ”rå” arbejdspladsmiljøer så meget som muligt. Det er forklaringen på, at der i dag kan opleves kontor- og lagerfaciliteter på stedet, der ikke blot opfylder tidens krav, men samtidig rummer historie fra dengang bygningerne var ramme om tung industri. De svære porte, etageadskillelser, trappeløb og meget mere er bevaret – og så er der i mange tilfælde fortsat højt til loftet i de nye lokaler. Bevidst har bygherren ikke ødelagt miljøet ved at lægge ekstra etager ind. Yderst ude på ”armen” er der fortsat værftsaktiviteter – endog omtrent med det gamle navn, Aarhus Værft. På hjemmesiden oplyses det, at det disponerer over tre

29

Bag facaden Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er tillige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

flydedokke og en lang række værksteder samt en nybygningshal. Aktiviteten er stor i området. Det er knapheden på parkeringspladser et synligt bevis på. Balticagade 15 eller 19 er i dag adresser for netop shippingfirmaer. Og, morsomt nok, har flere af virksomhederne efter deres adresse i en lille parentes skrevet (dokken) – så ved også taxichaufførerne, hvor de skal bringe en gæst hen.

Erhvervshavn eller byområde?

har set, at der er muligheder på stedet. I kommunens Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer er området markeret som ”erhvervshavn”. De radikale i byrådet har en noget anden opfattelse. Partiet ser gerne området inddraget til egentlige byformål og medtaget i den store plan for de bynære havnearealer. Der er således fortsat store perspektiver og muligheder i den gamle Mellemarm, der ligger tæt på byen, men alligevel fjernt i den almindelige århusianers bevidsthed.

Politikernes interesse for Mellemarmen er på det seneste vokset mærkbart. De

www.km-tagdaekning.dk Telefon: 76 71 01 01 · Fax: 76 71 01 02 Stadionvej 28 · 7323 Give


-ALERARBEJDEq!ARHUS-ALERFORRETNING 4ELEFON *ERNALDERVEJ' ±RHUS6

,AGERSALG +’KKEN "AD 'ADEROBEq4RIGE+’KKENET 4ELEFONq4ELEFAX % MAILINFO TRIGE KDKq7EBWWWTRIGE KOEKKENETDK &INLANDSGADE# ±RHUS.

6OGNMANDq,ASSE6OGNMAND!3 4ELEFONq-OBILq4ELEFAX % MAILLASSE RAAGELUNDDKq7EBWWWRAAGELUNDDK 2ÍGELUNDSGYDEN !ASUM /DENSE.Œ

&UGEFRIGULVEq(EWIKUT 4ELEFONq4ELEFAX % MAILINFO HEWIKUTq7EBWWWHEWIKUTDK 3’NDERVANG 6RADS "RYRUPq3ANDAGER "R’NDBY

663 ARBEJDEq663 lRMA0(ERMANSEN!3 4ELEFONq4ELEFAX % MAILJORGEN HERMANSEN VVSDKq7EBWWWHERMANSEN VVSDK )NDUSTRIVEJ 3TILLING 3KANDERBORG

3TILLADSERq033TILLADSER!3 4ELEFONq4ELEFAX % MAILINFO PSSTILLADSERDKq7EBWWWPSSTILLADSERDK 3ANDGÍRDSVEJ ŒRSTED

3MEDE OGMONTAGEARBEJDEq+JRGAARD3MEDIE 4ELEFONq-OBIL $RIVVEJENq2ANDERS


www.odlmagasinet.dk

KONTAKT BYGGESELSKAB OLAV DE LINDE

Byggeselskab Olav de Linde

Byggeselskab Olav de Linde

Frichsparken Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Thrige-Firkanten Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 6544 4244 Fax: 6611 1168

Olav de Linde

Ole Byriel

Jens Erik Meng

Jørgen Skov

Indehaver og adm. direktør Tlf.: 8939 7073 E-mail: odl@olavdelinde.dk

Direktør Tlf.: 8939 7071 E-mail: ob@olavdelinde.dk

Udlejningschef Odense Tlf: 65 44 42 48 E-mail: jem@olavdelinde.dk

Bazarchef Tlf.: 2810 6697 E-mail: jsk@olavdelinde.dk

Erik Wilhelmsen

Peter Bisgaard

Annette Skov Andersen

Jytte Gram

Chefkonsulent Tlf.: 8939 7087 E-mail: ew@olavdelinde.dk

Leder af Bazar Fyn Tlf. 6614 42 44 E-mail: pb@olavdelinde.dk

Administrationschef Tlf.: 8939 7081 E-mail: asa@olavdelinde.dk

Regnskabsassistent Kreditorstyring Tlf.: 8939 7084 E-mail: hj@olavdelinde.dk

Bent Werner

Leif Stensig

John Walentinsen

Rasmus Nielsen

Formand Tlf.: 2810 6623 E-mail: bw@olavdelinde.dk

Viceværtchef Tlf.: 2895 8290 E-mail: ls@olavdelinde.dk

Tegnestuechef & Ingeniør Tlf.: 8939 7091 E-mail: jv@olavdelinde.dk

Tegnestueleder Odense Bygningskonstruktør BTH Tlf.: 6544 4240 E-mail: rn@olavdelinde.dk

31


       

 , )-)2#  ,$) )!*,9,#%/'-.,6&& ,  ,-%6') )" *0 ,+*,. , )/)." '-  . ,$). .($),  ) ). ,,6) "3 ) -+*,.-0*") -. .+34,/,",$)"$2-&')*" ./'.$(.$0.&7, .7%8/)- .*(/&7, ,$. ,,6) .-)*,$"" )) ( 2 ) '' ,,/$- ,/(*.*,0 % )/&)06'" ( '' (: , (*.*,0,$). , )2++ ,-.  , )  '$. ,-/+ ,#,"  (*.*, ,2 , #&*"#, ).*+!,.+3 &(. .,$)-" ,&-- *"&7, -2-. ( . ,,$) -+*)-  ,-.),+3''  (* '' , ,,6) .*"-!'. )0 ). ,,6&&,!.

&" )" *0 ,+*,.&)' - -!,&/)&,   +,(, &-&'(*(-$ (,*,/ .'$)"&, &-&'(*(- 1&( +,3,*+ ,.$*) '' -$)" )" *0 ,+*,.&)!3-!,&,391.360 &-&'(*(-+3"/' +' ,&,475.000$)&'(*(-*"+3#0$ +' ,!,&,1.075.000'' +,$- , , &-&'' 0

""""167.130)"""199.295)# &"'""299.360  &"! "$""391.360) &"""507.360 !"#""# #!(%!"

  


2 OdL Magasinet december 2006