Issuu on Google+

A

LE AL

em

TIL

T :T n

OR NT KO

ek o G

ER

lo I

& Fo R sk n

3. årgang / 11. udgave / Marts 2009 / www.odlmagasinet.dk

In G

mICH A el Holm :

GLæDen VeD At GØre en FOrskeL Læs OGsÅ OM: BIoTek noloGI:

GRUnDFoRsk nInG :

InnoVATIon l A B :

FreMtiDens LæGeViDenskAB

kVinDerne tAGer teten

Menneske Vs MAskine


2

www.odlmagasinet.dk

teknik & mennesker Vores hverdag bliver fyldt med stadig mere og mere teknik. Fra bærbare computere og trådløse alarmsystemer til avancerede hospitalsscannere og intelligente lager­ robotter. Næsten uanset hvor vi kigger hen, er vi omgivet af teknologi. Og udviklingen stopper ikke lige foreløbig. Derfor handler denne udgave af OdL Magasinet om teknologi og den grundforskning, som går forud for udviklingen. Det er blevet til en række forskelligartede artikler, der hver især giver et indblik i den fagre nye verden. Som eksempelvis portrættet af Cecilia Høst, hvis ph.d.-opgave om sammenhængen mellem rygning og infertilitet netop er blevet præmieret af Forskningsfonden under Århus Universitet. Hun er prototypen på det, som efterhånden er blevet den klassiske forskertype – en ung, ambitiøs og fremadstormende kvinde. Den grundlæggende forskning og udvikling finder sted i både offentlig og privat regi. Det vidner historien om Proxeon i Odense om. Med venturekapital i ryggen er forskningschef Ole Vorm og hans kolleger kommet langt i produktionen af et apparat, der kan sortere tusindvis af proteiner. Fremtidsudsigten er klar: om 5-10 år hjælper deres maskine læger og sygeplejersker over hele verden med at diagnosti-

cere sygdomme langt tidligere, end det er muligt i dag. Når Proxeon er klar til at lancere deres apparat, aflægger de muligvis virksomheden DELTA et besøg. Her har man specialiseret sig i at teste nye produkter, inden de kommer på markedet. Det er nemlig ikke alt, der kan gennemtænkes på tegnebrættet. Derfor er en række hårdhændede tests hos DELTA med til at eliminere de fejl og gener, som ellers først ville have vist sig, når produktet var blevet solgt til slutbrugerne.

Leder

den for de næste år. Han kan dog sam­ tidig be­rolige os med, at selvom teknologien omfavner os mere og mere, er vi også fremover afhængige af menneskers sunde og rationelle dømmekraft. På vegne af Byggeselskab Olav de Linde vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med dette nummer af OdL Magasinet.

At systemerne fungerer hver eneste gang er et kardinalpunkt hos Systematic, der udvikler softwareløsninger til bl.a. militæret og hospitalsindustrien. Historien om landets største softwarehus er samtidig historien om iværksætteren Michael Holm. I tre årtier har han været drevet af at skabe løsninger, der gør en forskel i kritiske situationer, og til trods for massiv succes og striber af købstilbud, er han fortsat lige passioneret om at gøre en forskel. At mennesker også i fremtiden vil gøre en forskel, er ligeledes konklusionen på det spændende interview med Preben Mejer fra Innovation Lab, der deler ud af sin store viden om de produkter og gadgets, som vi kommer til at blive omgivet af in-

Med venlig hilsen Peter Pedersen Bygningskonstruktør BTH og IT-tovholder Byggeselskab Olav de Linde

OdL Magasinet Produktion:Camp4 ApS Mejlgade 48C 8000 Århus C. Tlf.: 7020 5363 Web: www.camp4.dk Ansvarshavende redaktør: Kristoffer Okkels ko@camp4.dk Layout: Stina H. Mathiassen

Tekst og foto: Simon Jeppesen, hvor ikke andet er nævnt. Annoncesalg: Nord Advertising Att.: Kim-René Jespersen Tlf. 3697 0080 Tryk: Zeuner Grafisk

Oplag: 12.500 stk. Næste nummer udkommer i juni 2009. Deadline for indhold og annoncer er senest 8. maj 2009. Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Eftertryk og kopiering af artikler, billeder eller annoncer må kun ske med tydelige angivelse af OdL Magasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Kontor • 415 m2 Søren Frichs Vej 40A, 1. tv. • 8230 Åbyhøj

Stort kontorlejemål i Frichsparken • Attraktiv beliggenhed midt i dynamisk erhvervsområde • Flot præsentabelt lejemål, bl.a. stort mødelokale • Gode parkeringsmuligheder lige ved døren • Momsfri leje

F r i c h s p a r ke n , S ø r e n F r i c h s Ve j 3 8 A • 82 3 0 Å b y h ø j • t e l e f o n 8 615 4 2 4 4 • www.olavdelinde.dk

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


4

www.odlmagasinet.dk

FreMtiDens LæGeViDenskAB

H AnDleR om PRoTeIneR

Hvordan kan man se, om vi er syge? Og vigtigere endnu: hvordan kan man se, hvad vi fejler, og hvordan vi bliver raske? Lægerne bliver stadigt dygtigere, og et af fremtidens vigtigste værktøjer til diagnosticering kan blive at se på, hvad der er sket af forandringer i de proteiner som styrer vores celler. et dansk firma leverer en vigtig del af det værkstøj, der skal til. Jeg lægger en hånd på min lille datters pande, ser på hendes øjne og på hendes appetit, og konkluderer, at hun nok har feber – det er nok en influenza. Måske skal hun ligge i sengen et par dage. Ligesom halvdelen af de andre børn i børnehaven gør det lige nu. Sådan foregår en stor del af diagnosticeringen af sygdomme – også hos lægen. Man konstaterer A – varm pande, feber – derfor er der stor sandsynlighed for B – influenza. Fremgangsmåden fungerer som regel – undtagen selvfølgelig, når den ikke fungerer. Vi har alle venner eller familie, der er blevet ramt hårdt af B, uden at A sådan lige havde givet sig til kende først. Men

heldigvis gør lægevidenskaben hele tiden fremskridt, der betyder, at stadig flere ting kan ses i prøver og tests, inden det går galt. Firmaet Proxeon i Odense spiller en central rolle i den grundforskning, der kommer til at danne grundlag for fremtidens lægevidenskab.

kompliceret grundforskning Man ser det allerede, hvis man vover sig ind på firmaets hjemmeside, som ikke umiddelbart giver meget mening uden en længevarende uddannelse inden for biokemi. Proxeon henvender sig da heller ikke til almindelige mennesker, og det gør deres produkter heller ikke.

Produkterne er vigtige værktøjer for de forskere, der sidder i landets laboratorier og forsøger at finde ud af, hvordan vi mennesker er skruet sammen på celleniveau. Proxeons forskningschef, Ole Vorm, forsøger at forklare, hvad firmaets hovedprodukt er, og hvad det kan: – Det er en HPLC – High Pressure Liquid Chromatograph. Proxeons udgave af HPLC’en har vi valgt at kalde Easy-LC. Den kan sortere proteiner. Der er 230 forskellige slags celler i den menneskelige krop. Hver celletype har omkring 10.000 forskellige proteiner med forskellige funktioner. Hvert protein findes i flere former. Man er efterhånden nået frem til, at syg-


www.odlmagasinet.dk

dom i cellen, som f.eks. kræft, ikke kan aflæses i et enkelt protein alene, lyder det fra forskningschefen, der uddyber: – Sygdomme er samspil mellem mange forskellige proteiner, og de samspil kender vi ikke. Det er alt for kompliceret. Men vi er godt på vej. For 20 år siden kunne en forskergruppe på 20 mand kigge i årevis på et enkelt protein – instrumenterne var ikke bedre. Det er de nu, og det er blandet andet et instrument som Easy-LC’en, der har lettet arbejdet.

Fra A til B Easy-LC er i al sin enkelthed en proteinsorteringsmaskine, der fungerer ved, at man hælder en prøve på en mikroliter – en milliontedel af en liter – i den ene ende, hvorefter maskinen sender proteinerne ud i den anden ende sorteret efter overfladeegenskaber og størrelse. Derefter sendes de videre til et langt dyrere apparat, der bestemmer hvilke typer og mængder af proteiner, der er tale om.

Ole Vorm, forskningschef i Proxeons foran et par eksemplarer af firmaets primære produkt, Easy-LC’en.

Sammensætningen af proteiner er afgørende i forhold til den forskning i sygdomssammenhænge, der kommer til at ligge til grund for fremtidens diagnosticering og behandling. Man kan sammenligne proteinsammensætningen i en rask og en syg celle og derved finde mønstre, der meget tidligt kan vise, om cellen er syg, hvad den fejler og – måske – hvorfor den er syg. Når proteinerne først er sendt igennem maskinen, er det i princippet lige meget, om du kigger efter 10 eller 1.000 proteiner. Det er blot et spørgsmål om regnekraft - og om at få kortlagt de sammenhænge, der er mellem forekomsten af forskellige proteiner i varierende mængder på den ene side, og konkrete sygdomme på den anden side – sammenhængen mellem A og B.

Det kan gøres bedre Ole Vorm er uddannet molekylærbiolog fra Odense Universitet. Han fik arbejde som forsker først i Heidelberg, Tyskland, og siden ved Odense Universitet. Men i

Odense gik det for langsomt. Ambitionerne, pulsen og hastigheden var alt for lav, og han havde desuden svært ved at skaffe penge til sin forskning. Så han søgte ud i det private erhvervsliv. Det blev med tiden til Proxeon og udvikling af Easy-LC’en. Ole Vorm havde tidligere arbejdet med tilsvarende maskiner i sin forskning, men de var komplicerede og krævede stor ekspertviden at bruge. Han så potentiale for at udviklet et alternativ: – Der manglede et apparat, der var lille, simpelt og stabilt som en kaffemaskine, og med en stor, grøn startknap. Et apparat, der var forberedt på, at brugerne bliver mindre og mindre specialiserede, og bruger tid på patienten, ikke på apparatet, forklarer forskningschefen om bevæggrunden for at udvikle Easy-LC’en. Proxeons version af proteinsorteringsmaskinen er fortsat et apparat til grundforskning. Den typiske køber er et universitet, der skal bruge den i en meget specifik sammenhæng – som f.eks. at stu-

Ole Vorm (th.) og to medarbejdere diskuterer mulighederne for at fæstne et glasrør i et stålrør inde i Easy-LC’en.

5


6

www.odlmagasinet.dk Easy-LC’en. Et stykke fors kningsværkstøj til 400 .00 0 kro ner.

dere forskelle på celler med og uden brystkræft. Når den forskel er kortlagt, er der mulighed for på et tidligere tidspunkt at se brystkræften under opsejling – måske allerede ved en rutineundersøgelse. I yderste instans giver det mulighed for at behandle og medicinere den enkelte patient allerede før kræften har slået igennem.

Markedsklar om 5-10 år Når udviklingen når det punkt, hvor forskningens resultater er anvendelige på hospitalerne, er det potentielle marked for Easy-LC’en enormt. Så kan den blive del af det maskineri, som en prøve rutinemæssigt sendes igennem. Lige nu vokser markedet med 10 % om året, og sidste år voksede Proxeon med over 60 % i omsætning. Det giver spændende perspektiver for virksomheden: – Hvis Easy-LC’en bliver del af hospitalernes standardiserede diagnosticering, vil kundegruppen mangedobles. Og der er intet fagligt, der tyder på, at den udvikling ikke kommer, fortæller Ole Vorm, som spår, at man når dertil inden for en periode på 5-10 år. Det ligger klart, at når den tid kommer, er det tid til salg af virksomheden. Der er investeret venturekapital i Proxeon, som skal bevise sit værd i form af et solidt afkast, når Odense-firmaet efter planen bliver solgt til en større spiller på medicinalmarkedet.

Den udvikling er forskningschefen helt med på. Han er selv iværksætteren, manden, der har haft den faglige indsigt, og en vision om, hvordan produktet skal se ud. Men han er samtidig indforstået med, at en ny ejer vil kunne bidrage med et større salgsnetværk, der vil sikre udbredelsen af Easy-LC’en. Om der er plads til Ole Vorm i Proxeon til den tid, ved han ikke. Han synes selv, at det er spændende at være med til at sælge noget, men han kan også godt forestille sig igen at skulle i gang som iværksætter. Eller måske skifte fag: – Det er altid godt, der kommer et håndfast produkt ud af en indsats. Sommetider kan jeg godt misunde håndværkere, der går på arbejde om morgenen, og når dagen er gået, kan de se, at de er kommet et stykke længere. I vores felt kan man arbejde i måneder op ad bakke, uden at der sker en hylende fi s. Så lige pludselig sker der landvindinger. Det kunne være rart med en indsats, hvor man kan se en kontinuerlig fremdrift, slutter

forskningschefen, der dog kan glæde sig over, at udviklingen af Easy-LC’en er så fremskredet, at en massiv udbredelse er inden for rækkevidde. ■

Easy-LC’en bliver samlet på virksomheden i Odense. Her er en del af indmaden ved at blive testet.

Fakta • E asy­LC’en er Proxeons hoved­ produkt. Den koster ca. 400.000 kroner og Proxeon sælger 100150 maskiner årligt – hovedsageligt til forskningsformål. • P roxeon ligger i Odense, hvor maskinerne også samles og til stadighed forbedres af de 35 medarbejdere. • O le Vorm bor med sin kone og tre børn i Odense. Konen er privatpraktiserende læge, og hendes arbejde vil sandsynligvis – på meget langt sigt – blive påvirket af hendes mands forskning. • www.proxeon.com

Thy sto spe

Lan Ele et l

Me

T

A co www

TKE-22053


ThyssenKrupp Elevator A/S har leveret elevatorer til det danske marked siden 1976. Vi anvender altid den nyeste teknologi og lægger stor vægt på kvalitet og design i vores løsninger. Vi leverer elevatorer til alle typer projekter, såvel standard- som højprofilerede specialløsninger. Landsdækkende service Elevatorservice udgør basis i vores virksomhed og vi lægger stor vægt på lokal tilstedeværelse, tilgængelighed og høj kvalitet. Vi har et landsdækkende netværk af servicemontører og fra vores kontorer i Horsens og Glostrup servicerer vi vores kunder døgnets 24 timer. Med os er du sikret en pålidelig samarbejdspartner, der er med hele vejen.

ThyssenKrupp Elevator A company of ThyssenKrupp Elevator www.thyssenkrupp-nordic.com

TKE-22053_ann_Olav De Linde_210x297.indd 1

TK

Vi fortsætter, hvor andre stopper

13/02/09 15:28:43


8

www.odlmagasinet.dk

T s e T G I G RU n D

s e C C U s s k A Be r når der udvikles og designes nye produkter, er det ikke altid muligt at gennemtænke alle detaljer. elektronik- og målefirmaet DeLtA har specialiseret sig i at teste nye produkter med henblik på at finde eventuelle fejl eller gener, inden produkterne lanceres. Det er en proces, der ikke altid går stille af sig.

Bag den tunge jerndør bliver et produkt udsat for cyklisk fugt. Formålet er at fi nde ud af, om produktet nu også er klar til den virkelige verden, Et afgørende spørgsmål, der skal besvares, før produktet lanceres og tages i brug. Civilingeniør Bjørn Petersen holder øje med sine instrumenter, mens der i rummet bag døren skrues op og ned for fugten, som der også gør i virkeligheden, når vi går mellem dag og nat. På spørgsmålet om, hvad det er for et produkt, der bliver testet netop nu, svarer Bjørn Petersen hemmelighedsfuldt: – Det ligner noget, der skal til Afghanistan. Mere kan jeg ikke sige. Vi er på rundvisning i kælderen hos virksomheden DELTA. Fugtrummet er blot én af de mange prøvelser, et produkt kan blive udsat for i hænderne på Bjørn Petersen og hans kollegaer. Der stilles andre krav til et produkt, når det kommer i brug, end der gør på tegnebordet. Og de krav

kommer ofte bag på producenten, fordi de kan være svære at forudse. Hos DELTA får virksomhederne hjælp til at teste deres produkter i en simuleret virkelighed: – Vi sikrer, at gode ideer også lykkes i den virkelige verden, som administrerende direktør, Per Hartlev, udtrykker det.

Fra test til salg DELTA blev dannet i 1993 som en fusion af Elektronik Centralen, Lydteknisk Institut samt Lys & Optik – tre statslige virksomheder med rødder tilbage i 1940’erne. Virksomheder grundlagt dengang udviklingen tog fart, og der var brug for, at den nye teknik kom ud til fabrikker som Bella, som vi kender fra Krøniken, så Mads Holger kunne levere radioer og tv-apparater til de ivrige danskere. Med fusionen i 1993 gik man fra statslig finansiering til selvfinansiering, hvilket igen tvang virksomheden til at skifte fokus. Per Hartlev forklarer: – Går man til et panel med otte af landets dygtigste lydteknikere med et problem, risikerer man at gå derfra med tre nye problemer. En test skal med andre ord

Alle elektriske apparater udsender stråling. Strålingen kan påvirke andre elektriske apparater.Strålemaskinen kan både måle stråling fra et produkt og sende stråling imod det, for at se hvordan det bliver påvirket.


www.odlmagasinet.dk

Adm. direktør Per Hartlev i et af testrummene hos DELTA. Keglerne på væggen opsluger al elektromagnetisk stråling – dvs. at strålingen fra et apparat kan måles uden støj udefra, og uden at stråling reflekteres fra væggen.

være kommercielt brugbar, og derfor skal den kombineres med rådgivning, som fokuserer på løsninger. Det kræver en kommercielt tænkende ledelse at få implementeret en sådan tankegang. Hvor en chef hos DELTA tidligere skulle være ingeniør, for at kunne gøre sig gældende, er der i dag brug for en ledelse, der tænker køb og salg. Heldigvis kan Per Hartlev begge dele. Oprindeligt er han civilingeniør, men umiddelbart efter uddannelsen fik han mulighed for at arbejde med projektstyring, ligesom han har haft et par chefstillinger, bl.a. i forbindelse med bygningen af Øresundsbroen, inden han kom til DELTA.

Begejstret for udvikling Allerede som dreng holdt Per Hartlev af at konstruere nye ting. Han husker med stolthed en bordtennismaskine, han konstruerede som 13-årig: – Til mine kammeraters misundelse kunne den høvle bolde af sted i alle retninger, erindrer han med et grin. Per Hartlev har bevaret begejstringen for at være med til at fremstille ting, der

virker. Han viser et eksempel frem: En pilleæske til sovemedicin. Når man tager medicinen, registrerer æsken tidspunktet. Man noterer samtidigt, om man har sovet godt, og hvor mange gange man vågnede ved at trykke på små felter på indersiden af æsken. En hel masse specifi kke data er nu tilgængelige for lægen takket være den intelligens, som det er muligt at lægge ind i produktet. – Det er et forbedret produkt for både lægen og forbrugeren, og samtidigt er det et skift for pilleproducenten, som nu skal til at levere software og en service til at håndtere data. Det er nye udfordringer, men i den grad også nye markeder, forklarer Per Hartlev.

intelligent plaster Fokus på kommercielt brugbare testresultater betyder i sidste ende fokus på salg af produktet. Men at produktet fungerer, er kun ét skridt på vejen – det skal også være salgbart. DELTA har efterhånden en del erfaring i, hvad der er udslagsgivende, når forbrugeren har valget mellem flere produkter. Derfor

kommer de oftere og oftere med på råd i de indledende faser, hvor nye produkter udvikles og formgives, da deres input kan være med til at sikre, at produktet også kan sælges. Per Hartlev viser endnu et medicinsk produkt frem – et plaster – som DELTA har udviklet i et samarbejde med Coloplast. Plastret indeholder en sender og en lille føler, der holder øje med muskelspændinger. Får bæreren af plasteret, for eksempel et barn, et epileptisk anfald, bliver forældrene informeret om det med det samme. – Det er et eksempel på en type produkter, som er i voldsom vækst: Dagligdags produkter, som får tilføjet ekstra muligheder for at indsamle informationer. Det er en slags intelligens, om man vil, og et af de mest interessante forretningsområder i de kommende år er netop produkter, hvor man indsamler og udnytter de uendelige mængder af data, som bliver tilgængelige, vurderer Per Hartlev.

så er det op Et andet eksempel er et intelligent produkt, som Per Hartlev stødte på i USA, er

9


DELTA blev dannet i 1993 som en fusion af Elektronik Centralen, Lydteknisk Institut og Lys & Optik – tre statslige virksomheder med rødder tilbage i 1940’erne. Dengang tog teknikken fart og der var brug for at den nye teknik blev testet og kom ud til fabrikker, som kunne producere til os forbrugere.


www.odlmagasinet.dk

Fakta • D  elta blev dannet i 1993 ved en fusion af Elektronik Centralen, Lydteknisk Institut og Lys & Optik – tre statslige virksomheder med rødder tilbage i 1940’erne. • D  ELTA har fire forretnings­ områder: mikroelektronik, optik og lys, akustik samt en konsulentvirksomhed.

Bag denne glatte jerndør bliver et produkt udsat for cyklisk fugt, alt i mens civilingeniør Bjørn Petersen holder øje med sine instrumenter.

et vækkeur med indbygget mulighed for at få en aktuel vejrudsigt. For at få vejrudsigten skal uret tilmeldes en service på nettet via PC’en: – For første gang nogensinde ved producenten af noget så dødssygt som et vækkeur, hvem der har købt det, og hvor vedkommende bor. Det giver nogle fantastiske muligheder for både forbrugeren og producenten. De kan måske tilbyde at holde øje med, om uret virker. Hvis det ikke gør, er der noget galt med netforbindelsen, med strømmen eller med uret. Så får du en sms og et nyt ur, hvis det er uret, det er galt med. – Det er en service, som måske skal koste fem kroner om måneden. Men det vil jeg da selv gerne betale. Det er jo sindssygt smart – og det vælter bare ind med tilsvarende produkter, pointerer Per Hartlev tydeligt begejstret over udsigten til de mange muligheder. Køleskabe og kaffemaskiner med indbygget internetopkobling er oplagte eksempler. Ikke mindst fordi det er en funktion, der kan lægges i produktet i form af en lillebitte chip, der ikke koster mere end 10 kroner. – Teknologien bliver en større og større del af vores hverdag, og jeg ser det som en af DELTA’s kerneopgave at hjælpe både firmaer og forbrugere med at håndtere de mange nye muligheder.

Støjen stammede fra møllens gear og kunne fjernes ved at ændre gearets opbygning. Det er, ifølge Per Hartlev, helt normalt, at man i testfasen finder en fejl og giver anvisninger på, hvordan fejlen kan rettes. Men opstillingen af kæmpevindmøller er en følsom ting. Betød testresultatet, at vindmøllerne larmer langt mere end de må, når de bliver stillet op i det danske landskab? Pludselig befandt DELTA sig midt i en voldsom strid om data og om tolkningen af data. Beskyldninger om forsøg på at skjule testresultater, om inkompetence og skjulte dagsordner føg frem og tilbage mellem teknikere, embedsmænd og politiske beslutningstagere. Per Hartlev er ked af forløbet, da det satte spørgsmålstegn ved DELTA’s troværdighed.

• T  est udgør ca. 35 % af DELTA’s omsætning. • D  ELTA er en selvejende virksomhed, og overskud geninvesteres i virksomheden. • D  er er 230 ansatte hos DELTA, der i 2008 omsatte for 270 millioner kr. • D  ELTA har hovedsæde i København og afdelinger i Odense og Them.

– Man skal kunne stole på vores tests. Det er del af vores eksistens- og forretningsgrundlag. Jeg ser os som en slags moralens forkæmpere. Hvis vi kan se, at det kan gøres bedre, og det kan lade sig gøre, så er det vores opgave at hjælpe med til, at det bliver gjort, slutter Per Hartlev. ■

Politisk støj At der kan være mange stærke interesser ved test af ny teknologi, viser en sag fra sidste år, hvor DELTA blev midtpunkt i en politisk diskussion om støj fra vindmøller. DELTA var blevet hyret til at lave støj­ målinger på en ny type meget store vindmøller. Målingerne på prototyperne viste, at møllerne udsendte støj i et begrænset frekvensområde. Der er også mere lavteknologiske testfaciliteter. Som denne rystemaskine, hvor nye produkter bliver spændt godt fast inden de får en grundig rystetur, for at se, hvordan de påvirkes af bevægelserne.

11


12

www.odlmagasinet.dk

særLiG skAtteOrDninG FOr FOrskere & HØJtLØnneDe MeDArBeJDere AF

SK AT T EKONSU L EN T

J A N E M Ø L L E R , E R N S T & YO U N G

i den danske skattelovgivning findes der en særlig skatteordning for forskere og højtlønnede medarbejdere, der er rekrutteret i udlandet. Disse personer kan efter denne særlige skatteordning vælge at blive beskattet med en lempeligere skat på 25 % i maksimalt 36 måneder eller 33 % i maksimalt 60 måneder, såfremt visse betingelser er opfyldt. Den særlige skatteordning har til formål at tiltrække og gøre det mere attraktivt for højtuddannede og kvalificerede medarbejdere at opholde sig i Danmark, hvorfor den indeholder nogle særligt fordelagtige skattevilkår. Ordningen har eksisteret i en årrække, men er gjort lempeligere i juni sidste år, hvor folketinget vedtog et lovforslag om ændring af reglerne. Efter ændringerne er det nu muligt at vælge en beskatning på 33 % i 60 måneder som alternativ til en beskatning på 25 % i 36 måneder. Ligeledes er det nu muligt, at forskere kan anvende ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med gæsteundervisning o.l. inden for de seneste tre år.

Hvem kan benytte ordningen? Den særlige skatteordning indeholder ingen begrænsninger for, hvilke personer der kan anvende ordningen. Den gælder således i alle brancher og for danskere såvel som for udlændinge, så længe personen blot rekrutteres fra udlandet. Arbejdet kan dog udføres både i Danmark og i udlandet, så længe Danmark blot har beskatningsretten til lønnen. Ordningen benyttes derfor også hyppigt af professionelle sportsudøvere. Der gælder dog visse objektive fastsatte betingelser, der skal være opfyldt, for at ordningen kan vælges. De vigtigste betingelser er følgende: • Ansættelsesaftalen skal som udgangspunkt indgås med en dansk arbejdsgiver. • I henhold til ansættelseskontrakten skal medarbejderens kontante løn i gennemsnit mindst udgøre 63.800 kr. pr. måned (2009) efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger mv. Til den kontante løn kan i visse tilfælde tillægges den skattemæssige værdi af personalegoder samt bonus.

• For at sikre at der er tale om reel rekruttering fra udlandet, kræves det, at medarbejderen ikke har været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i de seneste tre år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning.

særligt for forskere For personer, hvis kvalifi kationer som forskere er godkendt, og som skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde, gælder dog lempeligere regler. Disse personer kan fx anvende den særlige skatteordning, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med gæsteundervisning o.l. inden for de seneste tre år før ansættelsens begyndelse, og de kan anvende ordningen, selvom månedslønnen er under 63.800 kr. pr. måned (2009).

Attraktiv beskatning Kommer medarbejderen ind under den særlige skatteordning, kan medarbejderen vælge mellem en beskatning på 25 % i maksimalt 36 måneder og en beskatning på 33 % i maksimalt 60 måneder. Der skal dog fortsat betales AM-bidrag, hvorfor den effektive skat bliver omkring 31 % og 38 %. Denne beskatning skal ses i sammenhæng med en marginalskat ved almindelig lønbeskatning på typisk 62 % og er derfor normalt særdeles attraktiv. Beregningsgrundlaget for skatten er medarbejderens A-indkomst (løn) efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger mv. Vælges den særlige skatteordning, skal man dog være opmærksom på, at indkomst der beskattes, ikke nedsættes med nogen form for fradrag – dvs. heller ikke personfradraget.


B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

eget

Læs m

om mere

os på

...

de.d

n vdeli a l o . w

k

ww

Regnskabsassistent søges Vi søger hurtigst muligt en fuldtidsmedarbejder til administrations- og regnskabsafdelingen på vores hovedkontor i Frichsparken i Århus. Du arbejder måske som regnskabsassistent, revisorassistent eller lignende i dag. Afdelingen administrerer ca. 1.000 lejemål i 100 ejendomme, vi håndterer virksomhedens interne økonomi, samt personaleadministration for ca. 150 medarbejdere. Vi tilbyder selvstændige, udfordrende og spændende opgaver i et uformelt og dynamisk administrationsteam på 5 medarbejdere, hvor samarbejde og optimal anvendelse af den enkelte medarbejders evner er en væsentlig del af fundamentet. Her er rige muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse tilbydes efter behov. Vi satser på styrken i det enkelte individ og din løn vil modsvare dine kvalifikationer.

Arbejdsopgaverne omfatter Dine arbejdsopgaver varierer bredt i bogholderiet, men primært vil hovedvægten være på forbrugsopgørelser overfor lejere i økonomi- og regnskabsprogrammerne Microsoft Excel og Navision Attain. Derudover vil der sekundært være arbejdsopgaver indenfor finansbogføring og kreditorbogholderiet samt lejlighedsvis afløsning med telefonpasning i samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen.

Faglige kvalifikationer • uddannet regnskabsassistent, revisorassistent eller tilsvarende færdigheder • erfaren bruger af regnskabssystemet Navision Attain & Microsoft Excel • erfaring med finansbogføring

Personlige egenskaber • • • •

fleksibel og trives med travl hverdag overblik, kan tage initiativ og arbejde selvstændigt struktureret og med gode samarbejdsevner moden, udadvendt og serviceminded

Skriftlig ansøgning med relevante bilag fremsendes hurtigst muligt til direktør John Skovbjerg Byggeselskab Olav de Linde • Frichsparken • Søren Frichs Vej 38A • 8230 Åbyhøj Du kan også sende pr. mail til js@olavdelinde.dk Evt. yderligere informationer: Direktør John Skovbjerg på tlf: 8939 7089

F r i c h s p a r ke n , S ø r e n F r i c h s Ve j 3 8 A • 82 3 0 Å b y h ø j • t l f. 8 615 4 2 4 4 • www.olavdelinde.dk

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


14

www.odlmagasinet.dk

Tek nik man k an stole på Hvis computeren laver rod i et lønregnskab, er skaden ikke større, end at man kan rette fejlen og lave en kørsel til. Anderledes er det, når en sygeplejerske, en læge eller en soldat på meget kort tid – med computerens hjælp – skal træffe en beslutning på baggrund af de informationer, der er tilgængelige. Det århusianske firma Systematic har specialiseret sig i software til kunder, hvor tingene skal virke første og hver gang. Koncernchef Michael Holm har gjort det til sit livsværk at sikre, at beslutningstagere kan handle på det bedst mulige grundlag. Michael Holm ville egentligt have været dyrlæge. Han havde været i praktik på en veterinærklinik og var fast besluttet på, at det var dér, hans fremtid lå. Lige indtil en sommerdag i 1977, en af de sidste dage af hans gymnasietid, hvor et opslag på skolen fangede hans interesse. Noget med et edbforløb på Københavns Købmandsskole. Mens han stod og kiggede på opslaget, gik hans erhvervsvejleder forbi: – Det er ikke noget for dig, sagde han. Michael Holm tænkte: – Det skal han satme ikke bestemme – og det der edb kan man vel bruge til et eller andet. Det kunne man så ganske rigtigt. Godt 30 år senere er Michael Holms firma, Systematic, det største privatejede softwareog systemhus i Danmark.

Jeg skal vise ham Efter kurset hos Købmandsskolen fik Michael Holm arbejde hos statens edbcenter, Data Centralen. Her blev han udstationeret i Frankrig hos en stor fransk forsvarsleverandør. Firmaet havde solgt det danske søværn deres første computersystem til overvågning af dansk territorialfarvand. – Det var en superspændende tid, husker Michael Holm om opholdet, som samtidig lagde skinnerne til hans fremtidige erhvervskarriere. Siden flyttede han til Århus, hvor han i 1984 begyndte at studere datalogi ved Århus Universitet. Et studie han – i bedste entreprenørstil – aldrig afsluttede. Side­løbende med studiet kontaktede han


www.odlmagasinet.dk

Michael Holm studerede datalogi ved Århus Universitet, men gjorde aldrig sit studie færdigt. Han fik alt for travlt med firmaet Systematic, som i dag har over 500 ansatte. Systematics løsninger er blandt andet i brug i hospitalsvæsenet og forsvaret.

15


16

www.odlmagasinet.dk

Systematic, hvis internationale hovedkontor ligger på Søren Frichs Vej i Åbyhøj uden for Århus, leverer blandt andet kritiske softwareløsning til hospitalsvæsenet og forsvaret.

Søværnet og tilbød at hjælpe til med det system, som han havde været med til at udvikle. Det tilbud tog Søværnet imod. Da han senere ville forhandle sig til en højere løn, fik han at vide, at det kunne han kun få, hvis han havde et selskab. Han fik kontakt til en anden i samme situation, og sammen dannede de selskabet Infop: – Det var et dejligt flot ord, som var tænkt som en sammentrækning af ordene informatik og oplysning. Men det blev i daglig tale til både Inflop og Infup, så efter kort tid skiftede vi firmaets navn til det nuværende, Systematic, forklarer Michael Holm om de spæde år. Fra begyndelsen var der ikke nogen tvivl om, at firmaet skulle ligge i Århus. Både Michael Holm og kunden var i Århus, og samtidig havde – og har – den østjyske by en stor fordel i forhold til København: – I forhold til IT er Århus meget tungere end København. Universitetet er meget stærkere, og der er bedre uddannelser her. Vi har en samling guldklum-

per af medarbejdere, som man ikke ville kunne få i København, er Michael Holm ikke i tvivl om.

Simpelt og effektivt Systematic har en klar mission, som fremgår tydeligt af firmaets hjemmeside. Fire ord definerer, hvad virksomheden beskæftiger sig med:

‘Simplifying critical decision making.’ Systematics kunder er i det offentlige. Efterretningstjenesten, militæret og syge­ husvæsnet. Områder, hvor information skal bruges til at træffe kritiske beslutning­ er, som ikke kan tages om – ofte med kort varsel og absolut ikke i et kontormiljø. Det betyder, det skal virke hver gang, og at brugerfladen skal være enkel. En sygeplejerske har hverken tid eller lyst til at fedte rundt med teknik, og en soldat i fuld aktion på slagmarken, skal have mulighed for at kunne reagere instinktivt:

– Han skal have en stor rød knap, han kan trykke på, som Michael Holm udtrykker det. Derfor bruger Systematic meget tid på at blive bekendt med de steder og scenarier, som deres produkter skal fungere i. Det er en del af arbejdet, som Michael Holm stadig er meget glad for: – Det er sjovt at lave noget, der gør en forskel på områder med så store mulig­ heder for optimering og med topprofessionelle brugere. Dem vil vi gerne være med til at give nogle gode værktøjer. Det er sygeplejersken og soldaten, der skal kunne bruge vores produkter. Den der puls, er superspændende. Især arbejdet med Efterretningstjenesten er en enorm udfordring for Systematic. PET arbejder ofte med mulige scenarier – det vil sige med omstændigheder, der endnu ikke er forekommet, og det stiller selvsagt krav til det udstyr, de opererer med. Samtidig kræver det visse overvejelser at være leverandør til efterretnings­t jenesten.


www.odlmagasinet.dk

Fakta • Systematic har hovedsæde i Århus. • I 2007-08 omsatte virksomheden for 375 mio. kroner – heraf stammer knap halvdelen fra eksport. • I samme regnskabsår præsterede Systematic et overskud på 37 mio. kr. • Per februar 2009 har Systematic mere end 500 ansatte. • 90 % af Systematics kunder er inden for det offentlige - bl.a. efterretningstjenesten, politiet, militæret og sygehusvæsnet. • Michael Holm er 51 år og bor med sin kone og fire børn i Risskov, Århus. Han vinterbader og holder sig i form ved at gå så meget som muligt til og fra arbejde. • www.systematic.dk

Leverer I noget, der kan misbruges? Der er f.eks. mange, der er bekymrede over den overvågning, som er mulig med de værktøjer, som I er med til at udvikle. – Vi lever i et demokratisk land, der har besluttet, at der skal være et forsvar og en efterretningstjeneste. De skal have de bedste værktøjer – det har kanonstor betydning for samfundet. Vi sætter en stor ære i, at de kan gøre deres arbejde professionelt med nogle teknologier, som er moderne. Vi er stolte af de kunder, vi har, og det, de står for.

iværksætter i kontrol Michael Holm ejer i dag 60 % af Systematic, og han er dermed fortsat i kontrol over den virksomhed, han har været med til at skabe. I tidens løb har han fået mange attraktive købstilbud, men det har aldrig lagt ham på sinde at sælge ud: – Jeg har aldrig brugt mange splitsekunder på de tilbud, der er kommet ind igennem tiden. Det er vores forretning. Der er ikke andre, der kan gøre det bedre end os. Og vi har masser af muskler endnu. Vi bli-

ver stadig spidsere og spidsere, dygtigere og dygtigere. Michael Holm er tydeligt stolt, og stadig meget ambitiøs. Han har valgt at blive i sit eget fi rma efter at iværksætterfasen for længst er slut, og fokus i stedet er kommet på salg af produktet. Alligevel tøver han ikke med at kalde sig iværksætter: – Jeg er helt klart iværksætter. Men jeg er ikke en serie-iværksætter. Jeg tror ikke på den gode idé alene. Alle kan få en god idé. Men det, der tæller, er, at man kan overbevise sig selv og andre om det – at man kan eksekvere og realisere den og i det hele taget være vedholdende, fastslår Michael Holm og fortsætter: – Som virksomhedsleder er man en slags forfører. Det handler om at man skal forføre, ikke tvinge, sine kunder og sine ansatte til at købe idéen. Alle idéer – selv de gode af slagsen – skal sælges ind til folk. Virksomhedsledere er forførere. Gode virksomhedsledere er troværdige forførere, slutter den succesfulde iværksætter. ■

17


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

e Kontor • 580 m2 Thriges Plads 2, Thrige-Firkanten 5000 Odense C

Super inspirerende & lyse kontorlokaler • Smukke moderne kontorlokaler med dobbelthøje rum og balkon • Velegnede lokaler til IT-virksomhed, forskning eller kontor • Yderst attraktiv beliggenhed midt i Thrige-Firkanten • Tæt på offentlig transport som bus & tog • Evt. leje af p-pladser ved døren

T h r i g e - F i r k a n t e n , E d i s o n s v e j 3 • 5 0 0 0 O d e n s e C • t e l e f o n 65 4 4 4 2 4 4 • w w w. o l a v d e l i n d e . d k

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


20

www.odlmagasinet.dk

Systemer

kan ikke erstatte

mennesker­­ Dagens forskning bliver til morgendagens teknologi og dermed til del af vores dagligdag. Med et kig på forskernes og udviklernes borde, kan man derfor få en fornemmelse af, hvad der venter os. Preben Mejer fra Innovation Lab i Århus er en af dem, der forsøger at skabe sig et overblik over, hvad der er på vej. Det overblik deler han gerne ud af. Han åbner sin computer. I indbakken ligger der en e-mail fra hans bil, en Mini Cooper. Den har det lidt skidt, fortæller den, og den har, efter at have tjekket med hans kalender, allerede bestilt en foreløbig tid på autoværkstedet. Og den trænger i øvrigt til at blive vasket, minder den om, inden den slutter af:

„Med mange hilsner – Din Cooper.“ Det kunne meget vel være del af fremtiden i Preben Mejers forhold til hans bil. For flere og flere af de produkter, som vi omgiver os med, og langt hen af vejen er afhængige af, får nye funktioner i disse år. Udviklingen betyder, at selv simple apparater nu fås med internetadgang og indbygget computerprocessor. Det gør livet lettere, at de produkter, vi køber, eksempelvis kan holde øje med sig selv og fortælle os, hvis der er noget galt med dem. Og vi har kun set begyndelsen.

Udfordringer og muligheder Vi er på besøg hos Innovation Lab i Århus, hvor man blandt andet beskæftiger sig med rådgivning om, hvad fremtiden

vil bringe. Hvordan forskning bliver til teknologi – og derefter bliver til hverdag for os forbrugere. – Innovation Lab er tænkt som et sted, hvor erhvervsliv og forskning mødes, og sød musik opstår, som en af stifterne, Preben Mejer, udtrykker det, inden han giver sit bud på, netop hvad fremtiden bringer: – En af de helt store udfordringer er også en af de helt store forretnings­muligheder i fremtiden, nemlig når vores vækkeur, kaffemaskine, køleskab og alle andre husholdningsapparater er i stand til at agere på internettet. Det vil det give enorme datamængder. At filtrere dem og så fange det, der virkelig er relevant, bliver en stor udfordring, og men samtidig et interessant forretningsområde. At filtrere enorme datamængder er en vigtig brik i det her fremtidsspil, fortæller Preben Mejer og fortsætter: – En anden vigtig brik er brugergrænse­ fladedesign. Bare fordi kaffemaskinen kan gå på internettet, skal den ikke have en brugsvejledning som en telefonbog. Betjeningen skal være intuitiv, pointerer han og fremhæver Pc’en som et oplagt eksempel: – Pc’en var et så dårligt produceret produkt, at man var nødt til at efteruddanne hele befolkningen i form af Pc-kørekortet.

Vi skulle finde ud af at bruge noget, der var elendigt konstrueret, i stedet for at produktet blev gjort færdigt.

Den moderne mekaniker Engang kørte man bilen til mekanikeren, som så kiggede under motorhjelmen. Nu om dage sætter han et stik i bilen, og få sekunder senere fortæller en maskine ham, hvad der er galt. På sin vis er det derfor nærliggende at føle, at der ligger en umenneskeliggørelse i, at de systemer, vi betjener os af, er for komplicerede til at vi forstår dem, og dermed forstår de præmisser, de fungerer på. Kan du forstå, at nogen mennesker føler sig lidt hjælpeløse i forhold til de moderne maskiner? – Både ja og nej. Mange systemer er uendeligt komplekse under overfladen. Men de fleste vil nok fortælle, at de systemer, som de arbejder med i dag, er væsentligt mere brugervenlige end for bare fem år siden, fastslår Preben Mejer og fortsætter: – I forhold til biler, så er det sådan, at mere end 50 % af de fejl, der opstår på bilen i dag, er i elektronikken og mere end halvdelen af bilens omkostninger ligger i elektronikken. Jeg har selv tre biler, hvoraf


www.odlmagasinet.dk

Den moderne teknologi hjÌlper os og gør vores liv lettere, men skal behandles med agtpügivenhed, pointerer Preben Mejer, medstifter af Innovation Lab, der her er fotograferet i virksomhedens puderum.

21


mennesker, der tager den endelige beslutning.

22

To dino’er. Den ene med og den anden uden en brugergrænseflade. Den lille dinosaurus hedder Pleo. Den kan trænes og lære ting. Innovation Lab var i dialog med udviklerne i USA om det lille dyr.

en er en gammel Jaguar fra 1965, som er lige simpel og mekanisk på alle måder. En anden, som jeg bruger til daglig, er en Mini Cooper. Den går 20.000 km mellem hvert eftersyn, mens Jaguaren i best case kan klare 5.000 km. Samtidig kører Mini’en tre gange så langt på literen. Det er da om nogen en positiv udvikling. – Næste skridt bliver, at bilen sender mig en mail, når der er et problem, og at den selv tjekker, hvornår der er tid på værkstedet. Alt i alt får vi biler – og teknisk udstyr i det hele taget – der har større kompleksitet, bedre sikkerhed og bedre økonomi. Men til gengæld mister vi andre ting på udstyret som den charme, der følger med, når udstyr er simpelt og maskinelt, vurderer Innovation Lab-stifteren.

Menneske vs. maskine Hos Innovation Lab skinner det ikke overraskende igennem, at selvom den teknologiske udvikling medfører visse produkttekniske afsavn, skaber den i det store hele bedre produkter til fremtiden. Men ét er selve den tekniske udvikling, noget andet er de implikationer, som det har på de mennesker, der skal benytte sig af produkterne. Hvordan bevarer vi menneskeligheden i vores beslutninger, når vi træffer dem på baggrund af et system, som vi i sidste ende ikke forstår? – Dels ved at vi ikke stresser systemet så hårdt, at vi mister det menneskelige element af fornuft, som der gerne skulle være tilstede. Og dels ved at vi ikke stoler blindt på et ekspertsystem, der ender med at sætte mindre kvalificeret arbejdskraft på toppen af beslutningskompetencerne. – Vi behøver desværre ikke kigge længere væk, end da Israel bombede i Palæstina for nyligt, hvor de bl.a. ramte skoler og Røde Kors-lagre, hvorefter de hævdede,

at deres systemer havde givet dem GPSkoordinater med besked om, at det var dér, der var blevet skudt fra. Hvis det er rigtigt, er det et resultat af blind tillid til maskiner og systemer. Og det er klart en risiko ved udviklingen. Et ekspertsystem kunne måske foreslå et nedlægge Afrika frem for at bruge penge på det.

er dig, der laver indholdet. De sidste 25 år er der sket utrolig meget, men det, der kommer til at ske de næste 10-15 år, vil få de sidste års udvikling til nu til at ligne en skovtur. Simpelthen fordi teknologierne nu er modne til at brede sig ud i kolossalt mange sammenhænge.

En slags Bjørn Lomborg-maskine? Preben Mejer griner og understreger sin pointe: – Der er nødt til at være tid, fornuft og kvalificeret omtanke, så det stadigt er mennesker, der tager den endelige beslutning. Der ligger mange muligheder for at styrke kvaliteten af de beslutninger, som vi mennesker tager.

Forholder man sig skeptisk over for udviklingen, vil man måske konkludere, at selv det at skabe en hjemmeside kun kan ske med kraftig assistance fra elektronisk styrede systemer. Hvis vi er afhængige af systemer, selv når vi skal være kreative, har vi så ikke skabt et samfund, hvor vi ikke kan agere uden hjælp fra systemer? Preben Mejer kigger overbærende op: – Lad os tage hele transportsiden. Du er sikkert kommet hertil i bil. Det hele ville være umådeligt vanskeligt, hvis vi ikke havde transport. Hvis vi pludselig kun havde vores gåben. En dagsmarch – her fra Århus til Herning i bedste fald. Hvis vi kun havde vore små ben, ville det ligesom lægge en dæmper på hele den økonomiske udvikling. Det er det samme, hvis vi trak stikket på Internettet. Vi kunne godt, men det ville være kedeligt. Eller hyggeligt måske. For et par dages vedkommende. – Vi skal vænne os til, at alle de her ting indeholder elementer af det liv, vi kender i forvejen. Lige fra, at det giver os en masse gode ting, til at det kan genere os, true os, hænge os ud – alt det vi også kender fra det virkelige liv. Der er i virkeligheden ingen forskel, slutter Preben Mejer. ■

nye afløb for kreativiteten En anden implikation af de stadig mere komplicerede produkter, som teknologien hjælper os med at fremstille, er, at det er stort set umuligt selv at skille ad og reparere de små apparater, vi omgiver os med i hverdagen. Dagene er med andre ord ved at være talte for hobby-folket med en lyst til at pille ved tingene blot for at se, hvordan de fungerede. Preben Mejer ser ned på den lille, meget smarte, digitale optager, som han taler i: – Vi sidder her og snakker til dét, der vel hed en diktermaskine i gamle dage, men som nu kan både svejse under vand og optage lyd i CD-kvalitet. Du syntes måske, at det var sjovt at skille din båndoptager ad for at rense tonehovedet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre med den der. – Men din kreativitet og din glæde ved at pille ved ting vil finde afløb på andre måder. For eksempel ved at du selv kan modificere designet. Du kan få et nyt cover, som er mere din stil. Kreativiteten og glæden ved at gøre noget færdigt, skal nok finde en ny måde at komme til udtryk på, pointerer Preben Mejer og uddyber: – Lige nu kan du lave dine egne websites. Der er en enorm brugerskabt aktivitet på nettet. Vi er gået fra en verden, hvor du var passiv bruger, som bare sad og ventede på at blive underholdt, til at det

et spørgsmål om tilvænning

Fakta • I nnovation Lab blev dannet i 2001 af Preben Mejer og Mads Thimmer, og er et internationalt videnscenter for ny teknologi. • D et grundlæggende karak­ tertræk er kombinationen af forretningsforståelse, brugerindsigt og teknologisk udsyn. • I nnovation Lab er en non­profi t virksomhed, og beskæftiger ca. 50 ansatte, der holder mere end 250 foredrag årligt. • K undekredsen inkluderer Sony Ericsson, Samsung, Mars, B&O, Oticon og A.P. Møller Mærsk. • www.innovationlab.net


De bedste håndværkere handler i STARK


24

www.odlmagasinet.dk

Den nye FoRsk eRTYPe Forskning ligger til grund for en stor del af samfundets udvikling. Bag forskningen står forskere – sådan nogle tørre, kedelige nogen. Vi møder en af dem. Vi har alle et billede af, hvordan en forsker ser ud. Det er en mand. Han er i kittel. Spørger man til hans forskning, tager svaret en time, og man forstår intet. Spørger man til hans børn, ser han helt forvirret ud. Fem forskere blev i 2008 præmieret for deres forskning af Aarhus Universitets Forskningsfond.

Unge. Målrettede. Kvinder. Forskningsfonden Aarhus Universitet har en forskningsfond. Fondens formål er at støtte videnskabelig

forskning ved Aarhus Universitet, og den uddeler bl.a. fem årlige priser til lovende unge forskere, som har afsluttet deres ph.d.–uddannelse ved Århus Universitet. – Det er grundforskningen, der præmieres, for det er den forskning, som kommer til at danne basis for fremtidens udvikling, fortæller Jørgen Lang, der er direktør i Forskningsfonden. Forskerne præmieres efter en indstilling, og det er de bedste, der får en pris: – De bedste af de bedste. Forskning, som virkelig gør en forskel. Forskere, der viser troværdighed, klarsyn og innovation, som Jørgen Lang udtrykker det. I 2008 fik fem forskere priser inden for så forskellige områder som molekylære nanostrukturer, bønnens rolle i Barths teologi samt hvordan grisen kan anvendes til studier af neurodegenerative strukturer. De fem forskere er unge og ambitiøse. De repræsenterer fremtiden inden for hver deres felt. De er rigtige forskertyper. Og de er alle kvinder. En af dem er Cecilia Høst Ramlau-Hansen.

røg går i sæden Det kommer bag på de fleste, at alle fem præmierede forskere

er kvinder, og Cecilia Høst er da også efterhånden vant til, at folk studser over det, når de hører om kønsfordelingen: – Ja, men er det ikke sejt, at alle fem var kvinder? Lyder det med et grin. Hun selv er først uddannet bioanalytiker, hvilket svarer til det, der i gamle dage hed hospitalslaborant. Hun fik efter sin uddannelse arbejde i en privat virksomhed, hvor hun var i fem år. Men hun fik lyst til mere. Hun ville gerne selv lave den forskning, som hun på daværende tidspunkt blot benyttede sig af. Hun uddannede sig videre til sundhedsfaglig kandidat, og fik derefter mulighed for at lave sin ph.d. ved Klinisk Institut ved Århus Universitet. – Min ph.d. kom primært til at handle om årsager til nedsat sædkvalitet og infertilitet. Jeg undersøgte bl.a. sammenhængen mellem nedsat sædkvalitet og moderens livsstil under graviditet – specifi kt overvægt og rygning. Kort fortalt har en dreng født af en overvægtig ryger sværere ved at blive far, end hans gennemsnitlige kammerater, forklarer Cecilia Høst. Omkring 15 % af alle danske par har problemer med at opnå graviditet. Dårlig sædkvalitet er del af problemet, og rygning og overvægt hos farmoderen er del af årsagen, konkluderede hendes forskning.

Cecilia Høst Ramlau-Hansen har spøgende fået at vide, at hun tager sit arbejde med hjem. Hun blev gravid med sønnen Oskar umiddelbart efter, at hun havde forsvaret sin ph.d. om fertilitet og sædkvalitet.


www.odlmagasinet.dk

25


26

www.odlmagasinet.dk

Produktiv og impulsiv Den typiske antagelse af grundforskning er, at det er meget komplekst og svært at relatere til hverdagens begivenheder. Netop dét ville Cecilia Høst da også netop undgå med hendes ph.d.: – Det, som tiltaler mig ved min forskning, er den brede interesse. Det er noget, folk kan forholde sig til. Alle kender nogen, der har eller har haft svært ved at få børn, fortæller hun og fortsætter, mens hun ivrigt tegner og fortæller med armene i luften: – Det er enormt spændende. Planlægningen af det bedst mulige, hvordan kan jeg skaffe de bedste data, opnå de bedste resultater. Jeg synes, det er virkelig livsbekræftende at komme langt ned i materialet og få den der følelse af ‘Yes, her er noget!’ – Samtidig er det ekstremt tilfredsstillende at lære af dem, man arbejder sammen med, og hele tiden blive klogere. Og så ikke mindst selve processen med at fremsætte en hypotese og spørge, hvorfor det mon forholder sig på den og den måde, og så beslutte at undersøge det, lyder det

begejstret fra forskeren om de mange positive aspekter af en karriere som forsker.

Er du forskertypen? Cecilia Høst tænker sig om: – På den ene side havde jeg - før jeg selv blev forsker – en forestilling om, at forskere er sådan nogen tørre typer. Jeg selv elsker ferie, at stå på ski, jeg elsker, når der sker noget impulsivt, som man ikke forbinder med at sidde og klø på. Og på den anden side? – På den anden side har jeg drivkraften. Jeg er produktiv, jeg kan sidde ned og arbejde målrettet i lang tid. Jeg vil have det færdigt, så jeg kan komme videre med det næste studie. Så ja - egentlig er jeg forskertypen.

Tager arbejdet med hjem Cecilia Høst har spøgende fået at vide, at hun tager arbejdet meget seriøst. Hun blev gravid med sit tredje barn umiddelbart efter at ph.d.’en om sædkvalitet og fertilitet var blevet forsvaret. Hun arbejdede til få

dage, før hun fødte. Lille Oskar er nu 3 måneder gammel, og Cecilia Høst er allerede nu under sin barselsorlov nødt til at forberede genoptagelsen af sin forskning: – Er du sindssyg, man skriver mange fondsansøgninger, sukker hun. Udover ansøgningerne skal hun også helst blive ved med at skrive artikler til relevante faglige tidsskrifter for at vise, at hun stadig er en aktiv og ikke mindst produktiv forsker. Hun håber på at kunne fortsætte med forskning inden for sammenhængen mellem mænd og kvinders reproduktion og livsstil. Hvad det konkret bliver, kan det lige nu være svært at sige. Forskning er en proces i et miljø, hvor der hele tiden opstår idéer til noget nyt, og hvor det er svært at sige, hvad det ender med. Men Cecilia Høst kan allerede i dag sige, at prisen fra Aarhus Universitets Forskningsfond er vigtig for hendes videre arbejde: – Det er enormt stort. De lange dage og aftener. Ferierne, man ikke fik holdt. Det er et kæmpe skulderklap, og jeg er enormt stolt af det. ■

Fakta • C ecilia Høst Ramlau-Hansen er 38 år. Hun bor i Hobro med sin mand og tre børn. • A arhus Universitets Forskningsfonds formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Fonden uddelte i 2007 i alt 74,5 mio. kroner. Pengene går til en lang række formål, bl.a. til udgivelsesstøtte, til at aflønne gode gæsteprofessorer og til konkrete forskningsformål.

– Som forsker bliver man puffet ud over grænsen for, hvad man troede man kunne. Man bliver hele tiden udfordret, fortæller Cecilia Høst Ramlau-Hansen. Hendes forskning vil kunne bruges i fremtidens oplysningskampagner – f.eks. med et slogan som ‘Hvis du ryger under graviditeten, vil din søn have svært ved at gøre dig til farmor.’

• Jørgen Lang, direktør for Forskningsfonden, fortæller, at der er en tendens til at der gives færre men større beløb. Forskning er dyr, og fonden forsøger at samle indsatsen der, hvor den for alvor kan gøre en forskel.


28

Først med lærlingeloven i 1937 blev svendeprøven gjort obligatorisk, ligesom der blev medtaget bestemmelser om lærlingeløn og ferie samt at mester skulle sikre, at den unge kom på teknisk skole.

På teknisk skole kan den unge prøve det, han har lært teoretisk. Her er der et hold murer der øver sig i opsætning af et murstykke med traditionelle teglsten.

FR A sØnDAGsskole Århus har i de sidste godt 150 år haft en række uddannelsestilbud til byens unge. en kombination af stærke, lokale initiativer og en progressiv lovgivning på området har medført en konstant udvikling i tilbuddene – fra tekniske skoler, der blev domineret af de traditionsrige håndværkslaug, til oprettelsen af det moderne universitet. Lokalhistoriker Henrik Fode fortæller her om Århus’ uddannelseshistorie. A F LOK A LHISTOR IK ER HEN R IK FODE

Den systematiske undervisning af ungdommen er som så meget andet et resultat af oplysningstiden i de sidste årtier af 1700-årene. Danmark fik en skolelov i 1814, der nok sikrede en vis læse- og skrivefærdighed, men så heller ikke mere. Det var man i håndværkerkredse helt på det rene med. Flere steder i landet blev der gjort forsøg med særlige skoler for håndværkerlærlinge. Det skete også i Århus, men først i 1828 med oprettelsen af ‘Prinds Frederik Ferdinands Søndagsskole for vordende Kunstnere og Håndværkere’, som den noget tungt hed i starten. Snart blev navnet til det noget mere mundrette: ‘Prinds Frederik Ferdinands Tekniske Skole’, siden blot til Teknisk Skole, eller i dag blot AtS: Århus tekniske Skole. Uanset navnet, så var det et initiativ, der rummede store perspektiver. De mange håndværkslaug dominerede endnu industrien, og først med liberaliseringen af næringslovgivningen i 1857 skete der for alvor ændringer. Først fik laugenes mestre frataget en lang række rettigheder, siden begyndte lovgivningsmagten at

tage skridt til at styre udviklingen. Først med flere offentlige tilskud til driften af de tekniske skoler, siden med kontrol af uddannelserne og endelig med den første lovgivning på lærlingeområdet i 1889. Det endte med, at mestrene skulle give den unge fri for at kunne deltage i den tekniske skoleundervisning og så skulle han have en skriftlig lærekontrakt, der skulle påtegnes af myndighederne.

Århus fulgte godt med På Nørre Allé i Århus’ centrum blev der i 1884 indviet en helt ny skole, opført til formålet i røde mursten. Her søgte byens lærlinge ny viden. Udviklingen gik stærkt. Byen havde fået store egentlige industrivirksomheder. Der var Frichs’ fabrikker, der leverede ikke blot togmateriel, men også dampmaskiner. Der var Ceres-bryggeriet og Centralværkstederne, der ikke mindst var kendt for at beskæftige mange håndværksfag, der alle skulle til for at sikre banernes rullende materiel lige fra grovsmede over klejnsmede og kobbersmede til saddelmagere og malere.

Endelig var der en stadig større underskov af mekaniske værksteder, som det hed i datidens vejvisere. Med etablering af Århus Olie og Otto Mønsted Margarinefabrik skulle der også bruges ingeniører og teknikere med en kemiskteknisk baggrund. Alt det betød, at kravene til de unge voksede. Det krævede en særlig uddannelse af passe de store maskiner og den ny teknologi, der var på vej – ikke mindst efter at elektriciteten for alvor havde meldt sin ankomst fra omkring år 1900.

stor lokal opbakning I 1903 havde den gamle tekniske skole fået en ‘afl ægger’ på Ingerslevs Boulevard. Skolen blev siden udgangspunkt for supplerende teknisk undervisning, teknikum. Det betød, at de unge siden kunne kalde sig ingeniører. Ikke mindst hele el-området nød godt heraf. Talrige medarbejdere hos Jysk Telefon fi k deres grunduddannelse netop her. Den udvikling hvilede ikke mindst på lokale initiativer med omkostninger dækket af


sk. Her er der et hold murerlærlinge, lsten.

Svendeprøven var et højdepunkt i læreårene. Her er det stolte bagerlærlinge, der viser, hvad de kan præstere.

På frisørlinien skulle de unge naturligvis også lære den rette hårvask.

TIL SCIENCE PARK håndværksmestre, lokale organisationer og kommunekassen. Igen ønskede samfundet at føre kontrol med kvaliteten af uddannelserne. I dag kan man undre sig over, at kravet om obligatoriske svendeprøver som afslutning på lærlingeårene først blev indført efter endnu en revision af lærlingeloven i 1938. I mange år havde de været frivillige. Men inden da havde staten da taget visse initiativer. I 1916 blev den første lov vedtaget om ‘Tilsynet med de tekniske skoler’. Undervisningen blev lagt i mere faste rammer og tilstræbt ensartet over hele landet. Tilsynet med den tekniske undervisning for håndværkere og industridrivende kom til at virke i næsten 50 år indtil oprettelsen af ‘Direktoratet for Erhvervsuddannelserne’ i 1965.

lerede lige efter år 1900, men først i 1928 blev sådanne tanker realiseret. Den første undervisning blev indrettet i Teknisk Skole på Nørre Allé. Det var igen lokale kræfter, der stod bag initiativet, der endog direkte blev modarbejdet fra Københavns Universitet. Men Universitetet var en realitet, og op gennem 1930’erne rejstes de gule bygninger mod Ringgaden og Randersvej. Snart blev de humanistiske fag suppleret med ikke blot jura, men også med naturfag. Byens erhvervsliv kunne her hente den arbejdskraft, der skulle sikre fornyelse og vækst. Op gennem efterkrigsårene voksede universitet konstant og tiltrak unge som en magnet fra det meste af Jylland.

blev talt om servicefag, butikshåndværksfag, byggefag, reparationsfag og endelig fremstillingsfag. Alt det krævede plads, men nybyggeri var fortsat en mangelvare. I stedet blev der indrettet undervisning rundt om i større eller mindre ældre fabrikslokaler. Det betød, at begrebet teknisk skole blev temmelig diffust. Omsider lykkedes det at få bevillinger til et større, samlet byggeri i Halmstadgade i det nordlige Århus. Man startede i 1966 bag det karakteristiske vandtårn ved Randersvej. I de følgende mange år var stedet en stor byggeplads, men alligevel er der ikke her i dag plads til alle undervisningstilbud. AtS har derfor i dag også et midtbyskolekompleks samt endnu et i den sydlige bydel.

et universitet på vej

teknisk skole udvider

Lovgivning på godt og ondt

1960’erne var præget af en vis centralisering. De tekniske skoler i stationsbyerne lukkede én efter én, hvilket betød, at presset på Århus tekniske Skole voksede. Nye uddannelser var også kommet til, og stadig oftere delte man området op. Der

Om det var erhvervslivet eller politikerne, der stod bag, er svært at afgøre, men i årene fra 1956, da den fjerde lærlingelov blev vedtaget, kom reformerne i en stadig strøm. Der var loven om EFG med skole og praktik fra 1972, eller EUD-uddannel-

Samfundet var på mange områder i opbrud fra begyndelsen af 1900-årene. Ungdommen krævede uddannelser og samfundet krævede uddannelse af de unge. I Århus rejstes kravet om et universitet al-


30

www.odlmagasinet.dk

Opførelsen af Teknisk Skole i Halmstadgade var et forsøg på at samle undervisningen på en enkelt adresse, men det lykkedes aldrig. Gennem mange år har der stået en ‘kamp’ mellem den gamle „mesterlære“ og den moderne „skoleløsning“.

Der foretages mange initiativer for at sikre, at så mange unge som muligt får en uddannelse. Erhvervs-vejledning med demonstrationer af faget er en vej frem.

serne i 1991 med standard grundforløb. I 2000 kom så loven, der krævede personlige uddannelsesplaner. De er alle blot eksempler på, at uddannelse var blevet politiseret, kommercialiseret og professionaliseret i en sådan grad, at de unge og deres forældre fik stadig vanskeligere ved at finde ud af, hvad det i grund var, de unge var på vej til at uddanne sig til. Snart var den gamle ‘mesterlære’ lyst i kuld og køn, snart var den bandlyst og erstattet af skoleundervisning, siden skulle denne suppleres med praktik i erhvervslivet. Det skabte igen problemer for den unge, der selv skulle skaffe sig en praktikplads. Midt i det hele voksede et nyt ‘uhyre’ frem i form af taksametersystemet, der inde­bar, at uddannelsesinstitutionerne kun fik betaling, når den unge havde aflagt en eksamen. Ungdomsundervisning er derfor i dag blevet en forretning, der betyder, at uddannelser skal markedsføres for at tiltrække studerende. Taksamatersystemet kendes også fra universitetet, og er på det nærmeste blevet et styringsinstrument for det politiske system i København.

Forskerparker knopskyder Ét er udvikling af ny teknologi, noget andet er anvendelse af nye opdagelser. I Århus-området er der blevet plads til såkaldte forskerparker, hvor unge sammen med ældre forskere kan arbejde med realisering af konkrete forskningsopgaver. Ny vandteknologi, laserteknologi, nanoteknologi eller måske nye medicinske løsninger. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Det startede beskedent i 1984, men først i 1987 kunne forskerparken tilbyde plads til de første lejere i de beskedne bygninger mellem Langelandsgade og Katrinbjergvej. Siden blev de delvist erstattet eller

suppleret med det kendte, gule byggeri. I 1997 blev det til et tilsvarende initiativ i den sydlige bydel i FDB’s gamle krydderimølle, og i 2004 blev der taget endnu et spadestik til Forskerpark Skejby. Det var biomedicin, man her skulle arbejde med. Udviklingen fortsatte, og i 2006 skabtes IT-Huset Katrinebjerg. Det hele kunne virke næsten uoverskueligt, hvorfor der i 2007 blev taget initiativ til en fusion under fællesnavnet INCUBA Science Park, der netop arbejder med planer om endnu en udvidelse på Katrinebjerg. Det er selvfølgelig tankevækkende, at den lokale forskerpark – ganske som byens første tekniske skole og universitet - er blevet til på lokalt initiativ og for lokale midler.

Bag facaden Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er tillige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

Perspektiver for fremtiden Uanset om der er tale om kortere ungdomsuddannelser eller videregående uddannelse på højeste niveau, er det afgørende, at det tilbydes i lokalområdet. Det betyder, at lokale virksomheder vil kunne sikre sig den bedst uddannede arbejdskraft og derved stå stærkere i konkurrencen nationalt såvel som internationalt. Uddannelse, teknologi og forskning, samt implementering af ny viden i virksomhederne er alle afgørende faktorer for det moderne samfund og for vort lokalområde. Århus har heldigvis konstant kunnet følge udviklingen. ■


. . . e j il le

B Y G G E S E L S K A B

OLAV de LINDE

-t

Kontordomicil • 567 m2 ”Toldboden” • Londongade 4 • Odense C

Bedste beliggenhed på Odense Havn • Atmosfærefyldte moderne kontorlokaler m. byens bedste udsigt • Markant og meget præsentabel fredet ejendom • Tæt på banegård og offentlig transport • Gode parkeringsmuligheder

T h r i g e - F i r k a n t e n , E d i s o n s v e j 3 • 5 0 0 0 O d e n s e C • t e l e f o n 65 4 4 4 2 4 4 • w w w. o l a v d e l i n d e . d k

B yg g ese l ska b O l av d e Li nd e

V I

S K A B E R

L I V


www.odlmagasinet.dk

OdLFAGBOGen Anlægsgartnere JYSK PLANTE- OG ANLÆGSTEKNIK ApS

Jysk Plante- og Anlægsteknik Aps Salonikivej 10, 8530 Hjortshøj Tlf. 86 99 91 66, www.j-p-a.dk Birkely A/s Åløkkevej 41, 5800 Nyborg Tlf. 65 36 11 63, www.birkely.dk

Z-huset, Århus havn

32

Viden der bringer mennes Fischer Danmark Viborgvej 155, 8210 Århus V Tlf. 70 15 40 55, www.fischer-danmark.dk

ingeniørfirmaer

ns rådgivende ingeniører a/s Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der er en Elverdalsvej 95A, 8270 inden Højbjerg for engineering, management og it. Rambøll Gr Tlf. 86 27 24 88, www.nsing.dk kerede specialister, der medvirker i projekter over hele

samt 28 permanente kontorer i resten af verden. www

Blikkenslagere

Rambøll Danmark Tlf. 45 98 60 00

eblings Blikkenslagerforretning Christian X‘s Vej 62, 8260 Viby J. Tlf. 86 14 58 58, www.eblings-blik.dk

Henneby nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/s Østre Stationsvej 43, 5000 Odense C Tlf. 63 13 38 00, www.henneby.dk

elektrikere

el-installation schmidt & Øhrnstedt Tlf. 63 76 60 90, www.sikker-el.dk it og hosting

elevatorer

ThyssenKrupp Elevator A/S Erhversvej 17, 2600 Glostrup Tlf. 70 13 08 08 www.thyssenkrupp-nordic.com

FlC Danmark Aps Trindsøvej 7A, 8000 Århus C Tlf. 70 25 09 55, www.flc.dk klima- og køleanlæg

Al kØleTeknIk Nobilisvej 10a, 8250 Egå Tlf. 86 22 62 88, www.alkoleteknik.dk

Facader og eksteriør

Fyns Facade service Odensevej 69, 5400 Bogense Tlf. 64 81 37 35, www.fynsfacadeservice.dk eksperter i køl og klima

Frølund sandblæsning Frølundvej 87, Hammerum, ‚ 7400 Herning, tlf. 97 11 66 11, www.mobil-sandblæsning.dk AluCon Aps Sletten 17, 7500 Holstebro Tlf. 96 100 144, www.alu-con.dk

kontorforsyning

ZAP-in kontorsupermarked A/s Søren Frichs vej 3, 8000 Århus C Tlf.: 87 21 47 00 www.zap-in.dk kredit, revision og banker

BRFkredit, Baunsgaarden Nørreport 26, 8000 Århus C Tlf. 45 26 82 00, www.brf.dk

Fragt og flytning

AB Flytteforretning Aps Gjellerupvej 88, 8230 Åbyhøj Tlf. 80 38 40 40, www.abflyt.dk Gulve og gulvservice

Composit Danmark A/s Værkstedsvej 26, 5500 Middelfart Tlf. 64 48 13 40, www.composit.nu Hummels Gulvservice A/s Eskerodvej 18, 8543 Hornslet Tlf. 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

Angelo køleteknik A/s Vestermarken 17, 8260 Viby J Tlf. 86 28 34 99, www.angelo-cool.dk

Landinspektører

Hvenegaard A/s Rugårdsvej 55, 5000 Odense C Tlf.: 63 13 50 50 www.hvenegaard.dk landinspektørfirmaet le34 Ryhavevej 7, 8210 Århus V Tlf. 86 15 90 11, www.le34.dk


www.odlmagasinet.dk

OdLFAGBOGen Lokaler og event

Ps-stilladser A/s Sandgårdsvej 6, 8950 Ørsted Tlf. 86 48 99 00, www.psstilladser.dk

Train Toldbodgade 6, 8000 Århus C Tlf. 86 13 47 22, www.train.dk

Fyens stillads Co. A/s Tolderlundsvej 36, 5000 Odense C Tlf. 66 11 70 18, www.fyensstillads.dk

Låsesmede

e. T. låseservice v/erling skøtt Granbakken 3, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 90 57, www.et-laaseservice.dk

stjerne stilladser A/s Havnegade 88, 5100 Odense C Tlf.: 66 13 07 08 www.stjerne-stilladser.dk

Malerfirmaer

malermester Preben Andersen A/s Christoffersvej 5, 8900 Randers Tlf. 86 42 41 97, www.m-p-a.dk Aarhus malerforretning Aps Halmøvænget 28, 8381 Tilst Tlf. 86 17 14 25, www.malerbutik.dk

tag og tagdækning

De bedste håndværkere handler i STARK TopTag A/S

tømrere og trælaster

Materieludlejning

IRJ-montage Fuglekjærvej 91, 8361 Hasselager Tlf. 29 63 88 09, www.irj-montage.net

Jm TRYklUFT A/s Fabrikvej 5, 8260 Viby J Tlf. 86 28 25 11, www.jmtrykluft.dk

marselis Tømrer- & snedkerfirma A/s Oddervej 55A, 8270 Højbjerg Tlf.: 86 27 01 11 Mobil: 22 10 22 86

Murere og entreprenører 

            

 



TopTag A/s Tolderlundsvej 3 / Edisonvej 13 5000 Odense C, Tlf. 23 36 24 27

mØRk & skoV HAnsen A/s Sanderumvej 136B, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 08 55, www.msh.dk

sTARk - Vesterbro Trælasthandel Daugbjergvej 17, 8100 Århus C Tlf. 87 31 02 55, www.stark.dk

nedbrydning

nedbrydning P. Olesen & Sønner A/S Industriområdet 25, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 25 00 www.p-olesen.dk

Byg & Vikar service Aps Vestparken 62, 6840 Oksbøl Tlf. 75 94 16 50 www.b-v-s.dk

Port- og dørautomatik

Jysk dørautomatik Aps Bøgevej 2, 8860 Ulstrup Tlf. 70 20 26 62 www.jyskdorautomatik.dk

Vagt og rengøring

VsG – Vagt & service Gruppen Søren Frichs Vej 42 A, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 71 81, vsg@c.dk

skilte og eksteriør

Hubert skilte Design Gunnar Clausens Vej 16, 8260 Viby Tlf. 86 28 96 11, www.hubertskilte.dk smedier

kA staal A/s Grydhøjparken 16, 8381 Tilst Tlf. 86 24 47 77, www.kastaal.dk stilladser

århus stilladser Aps/City stilladser Aps Jegstrupvej 37, 8361 Hasselager Tlf. 86 26 16 44, www.aarhusstilladser.dk

VVs-firmaer

VVs firma P. Hermansen A/s Søren Frichs Vej 40 B, 8230 Åbyhøj Tlf. 87 34 42 44, www.hermansen-vvs.dk Aug. Andersen Dybbølgade 16, 8000 Århus C Tlf. 86 12 30 69, www.augandersen.dk

33


34

www.odlmagasinet.dk

KONTAKT BYGGESELSKAB OLAV DE LINDE

Byggeselskab Olav de Linde

Byggeselskab Olav de Linde

Frichsparken Søren Frichs Vej 38A 8230 Åbyhøj Tlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Thrige-Firkanten Edisonsvej 3 5000 Odense C Tlf.: 6544 4244 Fax: 6611 1168

Olav de Linde

Ole Byriel

John Skovbjerg

Adm. direktør & indehaver Tlf.: 89 39 70 73 E-mail: odl@olavdelinde.dk

Direktør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71 E-mail: ob@olavdelinde.dk

Direktør, drift & organisation Afdelingschef, Fyn Tlf.: 89 39 70 89 Tlf: 65 44 42 48 E-mail: js@olavdelinde.dk E-mail: jem@olavdelinde.dk

Jens Erik Meng

Bazarchef Tlf.: 2810 6697 E-mail: jsk@olavdelinde.dk

Michael Egeberg

Gitte Bech

Charlotte L. Clausen

Erik Wilhelmsen

Niels Christiansen

Leder, Bazar Fyn Tlf.: 29 69 39 17 E-mail: me@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 65 44 42 59 E-mail: gb@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 95 E-mail: clc@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 87 E-mail: ew@olavdelinde.dk

Chefkonsulent, udlejning Tlf.: 65 44 42 53 E-mail: nc@olavdelinde.dk

Jens Møller Boeriis

Kaare Steen Petersen

Rasmus Nielsen

Sten Bjerregaard

Annette S. Andersen

Konsulent, udlejning Tlf.: 89 39 70 88 E-mail: jb@olavdelinde.dk

Arkitekt, tegnestuechef Tlf.: 29 66 03 58 E-mail: kp@olavdelinde.dk

Konstruktør, Tegnestueleder Tlf.: 65 44 42 40 E-mail: rn@olavdelinde.dk

Marketingansvarlig Tlf.: 89 39 70 92 E-mail: sb@olavdelinde.dk

Administrationschef Tlf.: 89 39 70 81 E-mail: asa@olavdelinde.dk

Jytte Gram

Gitte Jakobsen

Jeanette Nielsen

Gitte Ø. Mikkelsen

Helle Stenmann

Bogholder, debitorstyring Tlf.: 89 39 70 72 E-mail: jg@olavdelinde.dk

Debitorstyring, Odense Tlf.: 89 39 70 82 E-mail: gj@olavdelinde.dk

Kreditorbogholder Tlf.: 89 39 70 84 E-mail: jn@olavdelinde.dk

Receptionist Tlf.: 65 44 42 45 E-mail: gm@olavdelinde.dk

Receptionist Tlf: 86 15 42 44 E-mail: hs@olavdelinde.dk

Jørgen Skov


35

Portræt

Henrik Knudsen Formand for håndværkerafdelingen, Odense

Du startede i Byggeselskab Olav de Linde den 5. januar i år – hvad er dit arbejdsområde? Som formand for håndværkerafdelingen i Odense har jeg det overordnede ansvar for de cirka 30 servicemedarbejdere, der pt. er tilknyttet afdelingen. Mere konkret består det i alt fra tilsyn med de aktuelle bygge- og renoveringsprojekter, vi har gang i, til projektplanlægning og budgettering på nye opgaver. På mange måder er håndværkerafdelingen et slags firma i firmaet med alt hvad det indebærer af ledelse, administration og udvikling.

Hvad er din baggrund og hvordan kan du bruge den i dit nye job? Jeg er oprindeligt udlært maskinsnedker, men har arbejdet som både byggeleder og projektchef i forskellige håndværksmæssige sammenhænge. Det har givet mig en god og bred ballast, som jeg kan trække på nu, idet jeg har med mange forskellige fagområder at gøre. Herudover har jeg været selvstændig tømrermester i en del år – det er jeg overbevist vil komme mig til gode her, idet afdelingen netop er meget selvkørende.

Hvad karakteriserer i dine øjne Byggeselskab Olav de Linde? Ordet kvalitet opsummerer mit indtryk af virksomheden. Hvor andre byggefirmaer ofte arbejder ud fra en tankegang om at lave de billigste løsninger, der kun lige akkurat overholder f.eks. de gældende lovkrav,

Esben Sørensen Formand Tlf: 29 66 41 45 E-mail: es@olavdelinde.dk

tænker man hos Byggeselskab Olav de Linde kun på at finde den bedst mulige løsning. Der bliver ikke gået på kompromis med materialevalg, der bliver afsat den nødvendige tid til at gennemføre projekterne og alle løsninger bliver i det hele taget fulgt helt til dørs.

Hvad motiverer dig – og hvordan motiverer du dine medarbejderne? Som ny afdelingsleder bruger jeg meget tid på at få hele gruppen til at fungere optimalt sammen – ikke kun byggefagligt, men også menneskeligt. Det forsøger jeg at arbejde hen imod ved at uddelegere ansvar, snakke om tingene og i det hele taget fokusere meget på organisationens åbenhed. Som afdelingsleder tror jeg det er vigtigt, at man er synlig for alle medarbejderne. Det er en spændende udfordring, fordi det handler om mennesker. Og det er i høj grad en del af min egen motivation for tiden, når man kan se den løbende, positive udvikling.

Hvad er dine personlige interesser og hobbyer? Jeg har sejlet siden jeg var en lille dreng, og er fortsat passioneret sejlsportsmand i min fritid i dag. Jeg bruger en del weekender på at sejle kapsejladser, f.eks. Fyn Rundt som er en længere distancesejlads. På den hjemlige front bruger jeg en del tid på at passe og vedligeholde hus og hjem, som er selvbygget for et par år siden, hvorfor der hele tiden er områder, som kan finpudses. Slutteligt tilbringer jeg så meget tid som muligt sammen med min kone og vores 2-årige barn.

Bent Werner

Jens Anker Bech

Formand Tlf.: 28 10 66 23 E-mail: bw@olavdelinde.dk

Formand Tlf.: 29 69 39 22 E-mail: jab@olavdelinde.dk

Kim Bruun Petersen

Henrik Knudsen

Formand Tlf.: 29 66 93 26 E-mail: kbp@olavdelinde.dk

Formand Tlf: 29 66 10 75 E-mail: hk@olavdelinde.dk


TRAIN

STRONGER THAN EVER MARCH 2009 LIVE CONCERTS TORSDAG 5. MARTS KL. 20:00

LEVEL 42 (UK) FREDAG 6. MARTS KL. 21:30

DIEFENBACH + SMALL + DJ FOGDE (KLUB STÖJ) LØRDAG 7. MARTS KL. 21:30

HUSH + SUPPORT: SALLY BARRIS (US) ONSDAG 11. MARTS KL. 21:30

FREDAG 20. MARTS KL. 21:30

SYS BJERRE + SUPPORT: PHILIP HALLOUN SØNDAG 22. MAR TS KL. 20:00

THE OCEAN (D) + BURST (S) (DK) + KELLERMENCH (PROGRESSIV / EKSPERIMENTAL METAL)

SLAGSMÅLS(S) KLUBBEN + SUPPORT: KINGS OF DARK DISCO

TIRSDAG 24. MARTS KL. 20:00

TORSDAG 12. MARTS KL. 20:00

ALLAN OLSEN + SUPPORT ANNIKA AAKJÆR

FREDAG 27. MARTS KL. 21:30

FREDAG 13. MARTS KL. 21:30

FREDAG 27. MARTS KL. 23:00

+ DJ JAKOB DOMINO (MUSIKBIBLIOTEKAREN)

RUGSTED & KREUTZFELDT FREDAG 13. MARTS KL. 23.30

LOCO & ULAH PRÆSENTERER:

MATIAS TANZMANN (D) + MARTINEZ (S) + MATIAS & LØWENSTEIN LØRDAG 14. MARTS KL. 21:30

NIARN

BILLETSALG: E-Billet, www.train.dk (Print Selv) og alle Stereo Studio Forretninger i Danmark.

Odl_marts_5.indd 1

THE PRESIDENTS OF THE UNITED STATES OF AMERICA(US) BLIGLAD + DJ TOURETTE SYSTEM

NATKLUBKONCERT + DJ’S (KUN FOR +18 ÅR)

THE WONG BOYS(LIVE) + DØD + TOURETTE SYSTEM LØRDAG 28. MARTS KL. 21:30

DANSEORKESTRET MANDAG 30. MARTS KL. 20:00

A“NINACAMP (S) PERSSON OF THE CARDIGANS & CO.”

T

PRIN IP: BILL T DIN ET S SE M ELV E TRA RE PÅ I N.DK

18/02/09 15:12:01


11 OdL Magasinet marts 2009