Page 46

BAG OM DEN DANSKE MODEL

surf-stil. For eksempel har Systembolagets opkøbere flittigt skaffet økologiske vine fra Italien, Frankrig og Argentina.

Toke Fonsbøl fra firmaet LikeMeat var en af de danske udstillere, som kunne læne sig op ad det maskineri, Økologisk Landsforening har bygget op bag den svenske økologimesse i Malmø, hvor en stor fællesstand samler virksomhederne.

en menneskelig faktor, som skal motivere. For eksempel den stigende respekt omkring økologer som dygtige landmænd. Vores ”omlægningstjek” afliver også mange myter om økologien, og sætter fokus på det, der betyder noget for den enkelte: Hvad sker der lige på min gård, hvis jeg lægger om til økologi? Vi gennemgår hele bedriften med landmanden og regner på hans nøgletal. Vores oplevelse er, at det motiverer landmændene. Meget endda. EMPATI ER ET MUST Det er tid for spørgsmål. En af de fremmødte spørger Paul Holmbeck, hvordan man kan forandre folks måde at tænke på i hele værdikæden - og i politik? - Vigtigst er at tappe ind i, hvad der skaber motivation. Vi skal være en motivationsmaskine. Du skal tage folk, hvor de er: Hvad er vigtigt for dem, som politiker, som virksomhedsejer, som forbruger eller som landmand? Det gælder ikke mindst, når vi er ude at lave omlægningstjek. Hvilken betydning har det for den enkelte landmand og hans produktion at lægge om til økologi? Spørgeren spørger igen: Mener Paul Holmbeck, at empati er centralt? - Absolut! Det handler i første omgang ikke om, hvad de kan betyde for økologien, men hvad økologien kan gøre for dem, som landmand, detailhandelsleder eller politikere. Alle parter motiverer også hinanden. Det giver momentum, forklarer Paul Holmbeck, der i sine mere end to årtier i Danmarks øko-branche har brugt meget krudt på lobbyisme. - Vi har for eksempel politiske partier, der støtter økologien på grund af dyrevelfærd, andre gør det på grund af væksten og

46 ØKOLOGISK / FORÅR 2018

lønsomheden for erhvervet. Og der skal du have argumenterne klar, der taler ind i deres verden, forklarer Paul Holmbeck om hvert af de mange skridt i det politiske marathon-løb, der skal sikre finansieringen og motivationen bag den danske succes-model. BANANER OG RØDVIN BOOSTEDE SALGET Lige efter Paul Holmbeck går Cecilia Ryegård på scenen. Hun er redaktør på webmediet Ekoweb.nu, der dækker nyheder og baggrund fra øko-branchen i Sverige. Ekoweb laver også markedsanalyser af branchen. På hendes allerførste slide står der: Den utrolige historie om økologien i Sverige. Så toner et billede frem af en banan og en flaske vin på den store skærm bag hende. - Sådan her startede det hele, forklarer Cecilia Ryegård om de to varer, der for alvor satte gang i et økologisk boom fra omkring 2013. Før det var den økologiske markedsandel under den halve sammenlignet med Danmark, men nu haler de ind, derovre hinsidans. - I 2013 og 2014 skrev de svenske medier rigtig meget om de mange pesticidrester i bananer og i rødvin. Det gav straks en påvirkning af salget. Faktisk den største vækst i nyere tid, der er sket i et ellers veludviklet økologi-marked globalt set, siger Cecilia Ryegård. I 2014 voksede Sveriges øko-marked med 38 procent, og året efter 39 procent. Hos Systembolaget gav efterspørgslen på øko-vin samt en øko-satsning store resultater. Nu er øko-salget hele 21 procent af Systembolagets omsætning. Mere end en firedobling på tre år. Historien bag den enorme vækst er, at en butikskæde kan løfte øko-salget, hvis den rider på den rigtige bølge med en offensiv

DANSKERNE GOD TIL INNOVATIVE VARER Efter oplægget spørger magasinet Økologisk Cecilia Ryegaard: Hvad kan den danske økologi-branche lære af den svenske? - Ingenting, svarer hun efter en tænkepause. - Danmark er jo et foregangsland. I er for eksempel rigtig dygtige til produktforædling. Selv om vi har haft stor vækst, så er vi langt efter jer på det felt, siger Cecilia Ryegård. Så kommer hun dog i tanke om, at Ekoweb hvert år afholder ekogalan, hvor politikere og nøglepersoner mødes til en festlig aften. Det kunne være en idé til eksport over sundet. Hun understreger, at i dansk økologi-politik har der været satset meget mere på at udvikle markedet. Og så er det, at branchens virksomheder laver fælles afsætningsarbejde via Økologisk Landsforening, også centralt. Men nu har den danske model smittet den svenske regering. Den har lavet en strategi for økologi-markedet. Og sendt penge efter den. - Der er ikke afsat vældig mange penge, men det er et klart statement, at man vil satse på økologien. Her var det meget afgørende, at vi kan vise, at det er en mere lønsom branche end den konventionelle. Når en branche giver flere job og højere indtægter, så er det svært at tale imod at støtte en omlægning, siger Cecilia Ryegård.

HVORFOR EKSPORT? Økologisk Landsforenings overordnede mål er, at vi skal drive økologien frem i hele verden. Da Danmark globalt set har haft en skyhøj markedsandel på øko-varer i mange år, er der bygget store økologiske lokomotiver som Friland, Thise og Arla op. Der er også udviklet varer i nogle nicher, hvor andre lande endnu ikke er med. Når foreningen arrangerer fællesstande på internationale messer og deler know-how om økologi-politik og markedsudvikling, er den med til at fremme den globale økologiudvikling. Eksporten af viden og varer er med til at gøre de danske øko-virksomheder mere solide. Det kommer de danske forbrugere til gode. En god økonomi giver fx virksomhederne overskud til at udvikle nye varer.

Magasinet Økologisk 42, forår 2018  

Øko-drikkevarerne vinder frem ude hos spisestederne. Mød nogle af frontløberne i magasinets tema.

Magasinet Økologisk 42, forår 2018  

Øko-drikkevarerne vinder frem ude hos spisestederne. Mød nogle af frontløberne i magasinets tema.