Økologi i store gryder Forår 2017

Page 18

”Hvis man gerne vil undgå gift i grundvandet, så ser jeg kun én løsning: At lade være med at bruge sprøjtegifte. I Danmark bør vi i stedet udvikle et rent og økologisk landbrug.” - Walter Brüsch, grundvandsekspert

Svampegift i grundvand bekymrer ekspert I december 2016 fandt man rester af svampegiften Tebuconazol i grundvandet. Ifølge grundvandsekspert Walter Brüsch er fundet ”alarmerende”, fordi koncentration er høj, og at giften kan være hormonforstyrrende. Giftfundet er blot det seneste i grundvandet. Tekst: Peter Nordholm Andersen

Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Walter Brüsch, da han i december læste den årlige rapport fra VAP. Rapporten fortæller om de årlige målinger under fem danske kontrolmarker. Målingerne varsler om hvilke pesticider, der bliver udvasket til grundvandet. Walter Brüsch betegnes som en førende ekspert på området. Sidste år blev han ansat som geolog hos Danmarks Naturfredningsforening, og før det har han i mere end 30 år nørdet grundigt over, hvordan pesticider udvaskes til grundvandet for den danske forskningsinstitution GEUS. Grunden til alarmklokkernes kimen hos Walter Brüsch er, at rester af svampegiften Tebuconazol siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EU’s grænsværdier. Tebuconazol er et pesticid, som konventionelle landmænd siden 1998 har brugt på deres korn- og rapsmarker for at bekæmpe angreb af svampesygdomme. Salget af sprøjtegiften toppede i 2013, hvor dunke med i alt 78.501 kilo af de aktive stoffer i sprøjtegiften fandt vej til landmændenes

18

kemi-skabe. I 2015 var salget 45.209 kilo. På etiketterne på dunkene med Tebuconazol skal der stå, at nedbrydningsproduktet fra pesticidet er ”fosterskadende”. Og at midlet er ”meget giftigt for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”. FINDES GIFTEN I VORES DRIKKEVAND? Under de VAP-marker, hvor der er sprøjtet med Tebuconazol, er der i næsten halvdelen af de undersøgte grundvandsprøver fundet rester af sprøjtegiften. Når pesticidet siver ned i jorden, så nedbrydes det bakterielt til stoffet 1,2,4-triazol. Netop det giftstof, der er fundet i grundvandet. I otte procent af prøverne blev 1,2,4-triazol endda fundet i mængder over EU’s grænseværdi, som er 0,1 mikrogram per liter. Walter Brüsch tøver derfor ikke med at kalde fundet ”alarmerende”. - Vi ved, at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, derfor er man nødt til at være

ekstra forsigtig med den her gruppe af pesticider, som vi kalder azol’er. Svampegiften har været anvendt i snart 20 år, men vi aner faktisk intet om hvor meget, der i dag findes i vores drikkevand. Det er virkelig bekymrende, påpeger Walter Brüsch. VANDVÆRKER ANALYSER IKKE FOR GIFTEN Miljøstyrelsen kender til fundet af de store koncentrationer af 1,2,4-triazol i grundvandet. Derfor lavede man sidst i 2014 begrænsninger i brugen af flere svampegifte. Ifølge Walter Brüsch hindrer det dog ikke, at man fortsat vil kunne sprøjte danske marker med samme mængder Tebuconazol som på de VAP-marker, hvor der er fundet 1,2,4-triazol. - En gift som Tebuconazol vil fortsat kunne bruges i samme omfang som tidligere. Da Tebuconazol har været brugt i store mængder, er der en stor risiko for, at nedbrydningsproduktet i dag findes i vandværkernes boringer. Det stemmer også overens med, at man fandt nogle meget høje koncentrationer af 1,2,4-triazol i VAP-markerne, før der over-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.