Page 6

GMO i økologisk perspektiv

EU, GMO OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Et spørgsmål, der sjældent formuleres direkte, men som ofte deler vandene i en diskussion om GMO, er, hvordan man skelner mellem en mulig fare og en dokumenteret risiko, og siden hvilken dokumentation man anerkender, og hvad man gør eller ikke gør for at håndtere en risiko. EU-systemets måde at gøre tingene på står i klar kontrast til den forsigtighed, der er indskrevet som et af de fire grundlæggende principper for økologisk produktion. Mange forhold ved GMO-afgrøder er ikke undersøgt, fordi myndighederne i fx EU og USA anvender et begreb, som kaldes ”substantial equivalence”. Her antager man, at de gensplejsede planter i hovedsagen ligner de moderplanter, som splejsningen er foretaget ud fra. GMO-frøfirmaerne behøver således kun at dokumentere forhold, som åbenlyst er anderledes ved de nye planter. Det kan umiddelbart synes rimeligt – vi kan jo sige præcist, hvilke gener der er sat ind, hvilket kromosom de sidder på etc. En gensplejsning er dog ikke videnskab, men i første omgang en lang sortering, som f.eks. kunne se sådan ud: Når man udsætter 100 planteceller for gensplejsning, vil måske de 60 slet ikke blive gensplejset, eller de nye gener vil findes i cellen uden at blive udtrykt – ud med dem. Når cellerne derefter vokser i et medie med passende hormoner, vil 25 ikke danne normale planter, de bliver dværgplanter, eller får gule eller små blade og meget andet – ud med dem. I de næste generationer vil de 10 tabe spireevne eller vise sig at have ustabil splejsning, så de indsplejsede gener hopper rundt, splejsningen fordobles, tabes eller andet, og de må også sorteres fra. Blandt de sidste 5 skal vi nu finde den stamme, der kan udtrykke splejsningen i markforsøg, og som skal vise sig sikker i fodringsforsøg og skal dokumenteres som blomsten af moderne videnskab. GMO-Panelet hos Den Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritet (EFSA) skal på vegne af EU foretage den videnskabelige vurdering af ansøgninger om nye GMO-afgrøder til import eller dyrkning i EU. GMO-Panelets arbejde skal både ifølge EU’s forfatning og det regulativ, som EFSA er grundlagt på, sikre en høj forbrugerbeskyttelse 6

blandt andet via forsigtighedsprincippet. I en sådan vurdering sammenligner man altid resultaterne med de tilsvarende data for ”iso-linjen”, den oprindelige ikke gensplejsede sort, for at sikre at GMO-afgrøden i hovedsagen er ens med sit ophav - ”substantial equivalence”. Da forsøg tager lang tid og er kostbare, anvender GMOfrøfirmaet normalt korte forsøg på mellem 45 og 90 dage og med 10-12 dyr i hver forsøgsgruppe, eksempelvis 72 rotter delt på han- og hunrotter. Grupperne vil få foder med f.eks. 10 % GMO, 40 % GMO eller iso-linje-foder som kontrol. Med så få dyr i hver gruppe er det pga. de statistiske modeller normalt vanskeligt at finde signifikante – altså statistisk set væsentlige – forskelle mellem forsøgsgrupper. EFSA lægger stor vægt på at sammenligne de grupper, som får GMO, med kontrolgruppen – i hvert tilfælde indtil et forsøg viser signifikante forskelle. Man kunne tro, at forsigtighedsprincippet så nærmest automatisk ville træde i kraft, og at EFSA f.eks. ville sige: det er OK at lave pilotforøg med få rotter over kort tid, men nu er der behov for et nyt forsøg over længere tid, med flere doser GMO og flere dyr i hver gruppe. Det sker imidlertid stort set aldrig. I stedet bortforklarer EFSA forskellen på forskellig måde: Hvis hanrotter på 10 % GMO-majs har lavere nyrevægt, vil man skrive, at det ikke har en tydelig biologisk betydning, eller at forskellen måske nok også findes hos 40 % GMO-gruppen, men at forskellen i den gruppe ikke er signifikant, og at resultatet derfor ikke er biologisk relevant. En tredje ofte anvendt bortforklaring af et ”forkert” resultat er at sammenligne det med alle de øvrige videnskabelige rotteforsøg, der i tidens løb er lavet med majs. Hvis der her eksisterer forsøg med lige så lav nyrevægt, så vurderer EFSA, at den er uden betydning. Selv om kravene til ”substantial equivalence” altså ikke er opfyldt, søger EFSA ikke bedre dokumentation. En gennemgang af GMO-Panelets videnskabelige vurderinger viser, at de i de første otte år fra 2004-2011 sjældent på eget initiativ forlangte, at GMO-frøfirmaer skulle gennemføre yderligere forsøg – trods masser af

Profile for Økologisk Landsforening

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

Profile for okologidk