Page 21

GMO i økologisk perspektiv

Undersøgelser i Danmark og EU har vist, at befolkningen er mere positiv over for GMO-afgrøder, som man synes har en konkret nytteværdi, for eksempel hvis afgrøden bliver præsenteret som sundere. Vi er altså parat til at acceptere risici, hvis de blot bliver balanceret af større fordele. Ubetydelig risiko GMO-fortaleres forudsætninger for at diskutere GMOafgrøder rammes ofte ind af nogle meget store drømme om, hvad GMO-afgrøder kan betyde for verdens produktion af fødevarer - engang i fremtiden. Med de store GMO-drømme i bagagen, og en selvfølgelig tro på forskernes indsigt, den videnskabelige metodes ufejlbarlighed og myndighedernes omfattende og grundige analyse, kan risikoen forekomme helt ubetydelig. Nytteværdien af drømme-afgrøder, som ikke skades af insekter, virus og svampeangreb, kan de fleste se. De fleste kan også se det fornuftige i at udvikle planter, der kan vokse i mere saltholdig jord eller bedre kan modstå perioder med tørke eller frost. Den allerstørste drøm er ved hjælp af disse fantastiske planter at producere mere føde til de sultende. Spørgsmålet er derfor, om GMOafgrøder kan skabe disse drømme-afgrøder, som vil være så nyttige. GMO-fortalere har fra 1995, hvor den første GMO-majs blev godkendt, hævdet, at GMO er nødvendige for at brødføde verden, og at det derfor er uansvarligt ikke at fremme dem. Udvikling og markedsføring af GMOafgrøder har i de forløbne 17 år imidlertid ikke været koncentreret om føde, men om sorter der primært anvendes til foder. Mere end 80 % af den gensplejsede produktion anvendes til foder, bio-energi eller bomuld. Stigningen i udbytte fra landbruget har generelt været på de samme 1-2 % om året, som man har set de sidste 50 år med non-GMO-sorter. På visse afgrøder, som ikke er gensplejsede, har man set meget højere vækst i produktivitet end for GMO-området, f.eks. på græsser. GMO-afgrøder har derfor generelt set ikke givet nogen vækst i produktiviteten på landbrugsarealet. Det fremstår derfor mere og mere som et etisk problem for GMO-industrien, at den argumenterer for, at den er nødvendig for at brødføde verdens sultne og voksende befolkning – uden at dette sker i virkeligheden.

Menneskets rolle Vores syn på menneskets rolle på jorden og i forhold til naturen er et af de væsentlige etiske spørgsmål om GMO-afgrøder. Kan vi overhovedet tillade os at flytte rundt på gener mellem forskellige riger i naturen – fra virus og bakterier til planteriget. Nogle vil mene, at der er en vis selv-overvurdering i tanken om at flytte rundt på generne. Andre vil mene, at det er et videnskabeligt domæne, som ikke kan stoppes. Når vira og bakterier i naturen kan flytte gener ind i planteceller, og få planterne til at udtrykke deres gener, så skal videnskaben også udnytte det. På den anden side, når vira og bakterier flytter gener over i planter, kalder vi det normalt for – sygdom. Er det den type principper, vi skal efterstræbe i vor udvikling af fødevarer. Er det det vi vil spise? At få planter til selv at producere insektgift eller til at tåle at blive sprøjtet med gift kan forekomme som en ret ultimativ industrialisering af vores fødevareproduktion. På trods af videnskabelige risikovurderinger er det relevant at spørge, om det er den type fødevarer, vi ønsker at producere og selv at spise. Forurening af fødevarer fra planter, der udtrykker gener fra bakterier og vira, forurening af andre dyrkede plantesorter, som burde være GMO-fri, og forurening af det vilde planteliv med invasive gener rejser etiske spørgsmål, som griber dybere, end en risikovurdering kan nå. De farer, som videnskaben kun har dårlig forståelse af, og som man derfor ikke kan risikovurdere, og de farer, vi slet ikke har set endnu, maner til forsigtighed. Nogle GMO-fortalere forsøger at afværge den etiske diskussion af GMO-afgrøder med det simple argument, at gensplejsning er helt naturlig og blot hjælper naturen på vej til hurtigere at gøre det, den selv eller mennesket har gjort i millioner eller tusindvis af år. Den etiske diskussion er ud fra denne tanke blot et tegn på, at folk ikke har forstået GMO-teknikken. Undersøgelser peger imidlertid på, at mennesker, der ved meget om GMO, er mindst lige så skeptiske over for GMO-afgrøder som andre mennesker. Der er derfor ikke grund til at tro, at den etiske diskussion om GMOafgrøder kan fejes af bordet med nogle lektioner i GMOteknik.

21

Profile for Økologisk Landsforening

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

Profile for okologidk