Page 14

GMO i økologisk perspektiv

kan gmo eller økologi løse verdens sultproblem? Det er ikke mangel på fødevarer, men derimod fattigdom, der er den væsentlige årsag til verdens sult. I verdens fattigste lande går i gennemsnit 60-75 % af folks penge til at købe mad. I u-landenes byer finder man ca. halvdelen af verdens fejlernærede mennesker, og deres virkelighed er, at der er masser af mad i butikkerne, men de er for fattige til at købe den. Befolkningens fødevaresikkerhed er derfor meget enkel: ingen penge - ingen mad. En del projekter arbejder med at etablere økologisk mikrogartneri i fattige byområder. Det kan både give en vis egenforsyning af sunde fødevarer og nye muligheder for at tjene penge. De fleste fattige landes landbrug er skarpt opdelt mellem store landbrug, som drives industrielt, hvor afgrøderne i hovedsagen sælges til markedet, og på den anden side fattige småbønders landbrug, som ofte knap kan brødføde den familie, der driver landbruget. Det industrielle landbrug i tropiske lande drives normalt, som det kendes i de rige lande, med investeringer i maskiner, forædlet såsæd, kunstgødning, kunstvanding og gift mod skadedyr og ukrudt. De GMO-afgrøder, vi kender i dag, bidrager til at gøre denne produktion mere rationel, men hæver generelt ikke udbyttet. Gensplejset Bt-majs - som ikke er så udbredt - og Btbomuld, som producerer insektgiften Bt-toxin, har dog begge været mere produktive i landbrugsområder, som har store problemer med nogle bestemte skadedyr. GMO har derfor generelt set ikke bidraget til højere fødevareproduktion i verden. Rentabel med RoundUp RoundUp ready afgrøder, som er gensplejset til at tåle RoundUp, har gjort det rentabelt at inddrage store landområder til dyrkning i for eksempel Argentina og Brasilien. Soja og majs, som dyrkes på disse arealer, eksporteres primært til foder til USA, Kina og Europa. Den ekstra produktion har derfor bidraget til at holde prisen på foder nede, og det har formodentlig også smittet af på prisen på fødevarer som eksempelvis 14

hvede. Lidt lavere priser kan have gjort det muligt for fattige mennesker at købe lidt ekstra mad - selv om verdens fødevarepriser siden 2002 generelt har været stigende. Små landbrug i tropiske og subtropiske egne har traditionelt anvendt brakperioder til at genskabe jordens frugtbarhed, ligesom dansk landbrug engang brugte brak. Efterhånden som et højere befolkningstal har medført, at bondefamiliernes jordlodder er blevet mindre og mindre, er brak ofte blevet helt afskaffet uden at blive erstattet af andre metoder til at gøre

Profile for Økologisk Landsforening

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

GMO i økologisk perspektiv  

Debatoplæg, der blev udgivet til Økologisk Landsforenings generalforsamling 2013. Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økol...

Profile for okologidk