Page 42

P O D C A S T

NÆR VENS DØD GAV LIV TIL FREDERIKS OMLÆGNING I den nye episode af Derfor blev jeg økolog får du den personlige historie om, hvorfor Frederik Uhre lagde sin mælkeproduktion om til økologi. Farbrorens uventede død satte fart i beslutningen på slægtsgården. Tekst & foto Peter Nordholm Andersen Måske har du oplevet, at en tragisk hændelse kan vendes på hovedet? At dyb sorg kan drejes rundt til at blive en god energi – og at du bruger den energi til at tage nye, skelsættende beslutninger for dig selv? Det er lykkedes for Frederik Uhre. I den nye episode af Derfor blev jeg økolog får du hans personlige historie om, hvad der satte skub i valget om at drive gården nær Varde i Vestjylland økologisk. Frederik Uhre og hustruen Katrine Fynbo havde ganske vist talt om, at de en dag ville lægge gården om. Men pludselig en dag faldt hans farbror om. Han døde af en hjerneblødning midt i et brusebad. 48 år gammel. - Mit forhold til ham var tæt … Bedste ven. Sparringsparter. Konsulent. Festkammerat. Æh ja … samtaleterapeut. Ja. Så meget tæt, siger en tydelig bevæget landmand. - Hans dødsfald fik mig til at tænke på, at når livet ikke er længere end måske 48 år, så skal man rykke på sine ideer. For mit vedkommende var det det, der sagde: Så er det nu! Nu må det bære eller briste, fortæller Frederik Uhre i podcastens begyndelse. D E T E R L I G E M I G AT VÆ R E Ø KO LO G Som sagt, så gjort. Den 33-årige landmand på Bøgelundegaard – en gård, der har været i Uhre-familiens hænder i fem generationer siden 1876 – satte kort efter sin underskrift på autorisationspapirerne. Snart opstod der nemlig mulighed for at levere råvarer fra gårdens 75 jerseykøer til det økologiske mejeri Naturmælk – og så skyldte parret sig at lægge om.

Det er et valg, Frederik Uhre står ved. Selv om det i omlægningsperioden var dyrt at købe det økologiske foder, og der på et tidspunkt var et gab på en halv milion kroner i landbrugets kassebeholdning, så har han aldrig overvejet at hoppe tilbage til konventionel drift. - Nej, aldrig! Jeg skal ikke være mælkeproducent uden at være økolog. Og jeg tror faktisk heller ikke, at jeg skal være landmand uden at være økolog. Det er lige mig at være økolog. Jeg kan mærke, at når Katrine og jeg er ude at snakke med mennesker, så vil forbrugerne gerne økologi. Det er meget nemmere at være landmand, når man siger, at man er økologisk landmand. Efter jeg blev økolog, får jeg flere skulderklap.

HØR HELE H I S TO R I E N O KO LO G I . D K / PODCAST

Ø KO D A G O G FA G L I G F R E M D R I F T Der er også skulderklap i luften, når han åbner sin gård på Økodag. I de to sidste år, hvor han har åbnet gården op, har der nærmest været landskampstemning, når stalddørene åbnes og køerne løber på græs for første gang i sommersæsonen. Der er dog ingen skulderklap til Frederik Uhre og andre økologer fra de veganere, der har demonstreret på flere øko-gårde på Økodag. Men Frederik Uhre arbejder ivrigt med at løse de udfordringer med dyrevelfærden, de kritiserer økologer og andre landmænd for. Det kan du høre mere om i den nye podcast-episode. Lyt til lydene i stalden, få Frederik Uhre helt personlige omlægger-fortælling og hans arbejde for at gøre økologien og dyrenes hverdag bedre på sin bedrift. Søg efter Derfor blev jeg økolog på Spotify, iTunes eller hvor du ellers henter dine podcasts. Du finder desuden også et link til den nye og de fire tidligere episoder på vores site www.okologi.dk/podcast.

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk nr. 47, forår 2020  

Få masser af inspiration til at skrue op for det grønne på din tallerken - og plads til lidt, men godt kød - økologisk naturligvis.

Magasinet Økologisk nr. 47, forår 2020  

Få masser af inspiration til at skrue op for det grønne på din tallerken - og plads til lidt, men godt kød - økologisk naturligvis.

Profile for okologidk