Page 30

K O M

T I L

Ø K O D A G

Foto: Moment Studio

FREDERIK UHRE

ØKOLOGISK LANDMAND, VÆRT VED ØKODAG PÅ BØGELUNDEGAARD

3000 mennesker står klar bag ved stalden. De venter kun på køerne. Og på at stalddøren bliver lukket op, så de kan løbe ud under den frie himmel. Der er få minutter til, at de økologiske køer løber på græs på Bøgelundegaard i det sønderjyske ved Varde. - Jeg står inde i stalden sammen med nogle

hjælpere. Køerne står ved lågen. De ved godt, at de snart bliver lukket ud. Så går jeg og min kone Katrine ud ad stalddøren, og så tæller vi ned fra ti. Vi kan få 3000 mennesker til at tælle med i kor. Det lyder rigtig fedt! Så bliver lågen lukket op, og så fiser køerne bare ud. Sådan beretter Frederik Uhre. Han er den 33-årige landmand på Bøgelundegaard, der indtil videre har været med til at holde Økodag to gange. Det er dagen, hvor øko-køerne løber på græs, som er arrangeret af Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier. Det første år på Bøgelundegaard var der knap tusinde gæster på gården. Og i 2019 var der godt 3000. Måske er der endnu flere på hans gård den 19. april i år, når gårdens folk og en stribe andre økologer over hele landet præcis klokken 12 åbner stalddørene? Dermed kommer tusinder og atter tusinder af gæster med egne øjne til at opleve det forårskåde syn af køer, der tonser af sted. KØ E R N E E R V I L D E M E D F R I S K G R Æ S Hos Frederik Uhre løber alle køer ud af stalden, gårdens folk behøver slet ikke vise nogle af dem vejen, selv efter den lange vinter, hvor

de har stået på stald og måske kunne have glemt, hvad udeliv egentlig er for noget. - Køer er flokdyr, og det eskalerer lidt. Når den ene begynder at løbe, så følger den næste, den næste og den næste. Så tager de nogle ture rundt på marken. De står jo bedre fast på en græsmark, end inde i stalden, og de skal også lige bøvle lidt. Hvem er det, der er førerkoen? Er det stadig den, der også var det inde i stalden? Når de har løbet nogle minutter, så begynder de at græsse. De kan godt lide det friske græs. Det smager dem godt om foråret. Der er masser af sukker i. Det er en bland-selv-slik-bar, køerne render ud på, fortæller Frederik Uhre. KØ E R S K A L D A PÅ G R Æ S Hver gang Frederik Uhre ser køerne løbe på græs, bliver han bekræftet i, at det skal de. Det kom de også, før gården blev omlagt til økologi i 2017. Så at lukke dem ud på græs om sommeren er for Frederik Uhre en vigtig og naturlig del af det at have køer på gården. - Dyrenes velfærd betyder meget for mig som landmand. De har jo ikke selv valgt, at de skal være hos os, så vi bliver nødt til at

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk nr. 47, forår 2020  

Få masser af inspiration til at skrue op for det grønne på din tallerken - og plads til lidt, men godt kød - økologisk naturligvis.

Magasinet Økologisk nr. 47, forår 2020  

Få masser af inspiration til at skrue op for det grønne på din tallerken - og plads til lidt, men godt kød - økologisk naturligvis.

Profile for okologidk