Page 7

GRUNDVAND OG PESTICIDRESTER

Foto: Rasmus Bluhme

brydningsproduktet DPC i efteråret 2017 også været til at føle på. - Dengang troede jeg, at vi havde løst det her med rent vand i løbet af et halvt år. Men det har virkelig været op ad bakke. Hvad jeg ikke har brugt af timer – det er alt for mange. Jeg har snakket med forbrugere og pressen, jeg har været til møder på kommunen, og så er der de tekniske undersøgelser, fortæller Mogens Stougaard. Hvad angår resterne af Chloridazon, så har Nordfyns Vandværk, som en midlertidig løsning, fået dispensation fra kommunen til i tre år at sende drikkevand ud med en koncentration på 2,9 mikrogram per liter. Grænseværdien for ét pesticidstof i drikkevandet er ellers fastsat til 0,1 mikrogram i Danmark. Det har heller ikke gjort sagen nemmere for Nordfyns Vandværk, at der i 2018 i værkets fire nye prøveboringer blev fundet i alt fire nye pesticidstoffer – og at de fire boringer derfor ikke kunne bruges som alternativer. Eller at der i 2019 blev fundet Chlorothalonil-amidsulfonsyre, et nedbrydningsprodukt fra et svampemiddel, i to af værkets boringer. Værkets forventede udgifter på 8-12 millioner kroner til at håndtere de nyligt fundne

pesticidrester har betydet, at værkets takster er ”sat gevaldigt op”, som Mogens Stougaard udtrykker det. Den årlige afgift er steget fra 1100 til 2500 kroner om året, mens prisen per m3 er steget fra 2,5 til 7 kroner. OGSÅ STORT FUND AF DMS Hos Danva forklarer Claus Vangsgaard, at de

”Bruger du ikke de kemiske pesticider, så er risikoen for udvaskning af pesticidrester selvfølgelig forsvindende lille”. - DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen

omfattende fund af DPC desværre ikke er den eneste sag, der har sendt chokbølger gennem vandbranchen – en branche, der dagligt skal levere på den meget klare danske politik på vandområdet og et udbredt ønske i hele befolkningen: Nemlig ved at sende pesticidfrit drikkevand ud i vores vandhaner.

I 2017 dukkede der et andet pesticidstof op i drikkevandet. Ligeledes i stor stil. Og ligeledes et pesticidstof, som vandværkerne heller ikke havde på den obligatoriske analyseliste. Det drejer sig om N,N-Dimethylsulfamid (DMS). Et nedbrydningsprodukt, der kan stamme fra to forskellige pesticider. Nemlig Dichlofluanid, der har været brugt som et såkaldt biocid i maling som et træbeskyttelsesmiddel. Eller fra Tolylfluanid, der er svampemiddel, som var godkendt fra i hvert fald 1973 frem til 2007 i konventionel produktion af frugt og bær som tomater og jordbær samt som bejdsemiddel, blandet andet i roefrø til eksport. Også i dette tilfælde blev det første fund gjort ved et tilfælde, og vandværkerne lavede derefter selv egne analyser i 2018, hvor DMS blev påvist i knap halvdelen af de undersøgte prøver. Siden har Miljøstyrelsen også sat DMS på vandværkernes obligatoriske analyseliste. Ifølge de seneste tal fra GEUS er der fundet DMS i næsten hver tredje vandboring, og i 7,9 procent af de undersøgte boringer endda over grænseværdien. Det placerer DMS som det mest hyppige pesticidstof blandt de mere end 40 forskellige pesticidstoffer, der er fundet i vores drikkevand. På andenpladsen er DPC. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

7

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Profile for okologidk