Page 6

FLERE OG FLERE FUND AF PESTICIDRESTER I VORES DRIKKEVAND Siden 2017 har to store sager om nye fund af pesticidrester sat borgernes og politikernes ønske om pesticidfrit drikkevand under hårdt pres. Fundene har givet vandværkerne mange nye udgifter til at håndtere vandet, som forbrugerne skal betale. Og så har sagerne om de nye fund vist, at ingen har et fuldt overblik over, hvilke pesticidrester, der kan være i vores drikkevand.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

Mogens Stougaard har som kasserer i Nordfyns Vandværk været vidne til, hvordan kolonnen med udgifter i regnskabet er vokset siden efteråret 2017. Han skønner, at nye sager om pesticidrester i vandet kommer til at koste det lille vandværk 8-12 millioner kroner. I oktober 2017 blev der i vandet fra Nordfyns Vandværk – der forsyner cirka 1000 husstande inkl. 500 sommerhuse – gjort en opdagelse, der er hovedårsag til udgifterne. I værkets fire boringer blev der fundet rester af pesticidet Chloridazon i koncentrationer 30-50 gange over grænseværdien. Mogens Stougaard er født i 1948 og har boet nær værket ved landsbyen Krogsbølle hele sit liv. Han kender udmærket pesticidet. - Det er jo et roestof, som landmændene kørte med fra 1960’erne frem til 1996, hvor Chloridazon blev forbudt. Det ser vi som årsagen til, at nedbrydningsproduktet fra Chloridazon er dukket op i vores vand. Vi havde en rimelig stor produktion af sukkerroer her i området, men den hørte op omkring 1996, hvor sukkerroefabrikken flyttede til Lolland, fortæller Mogens Stougaard. Han arbejdede selv på en nordfynsk gård i den fase, hvor landmændene i hele landet fik

6

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

adgang til Chloridazon og en lang række andre syntetiske pesticider. - Det var et meget træls arbejde at gå og hakke roer, skal jeg hilse at sige. Det fik man ondt i ryggen af. Så jeg kan godt forstå, at landmændene jublede over de nye stoffer. Nu skulle vi ikke længere gå og tynde ud i roerne eller luge ukrudt, fortæller Mogens Stougaard. Med det samme påpeger han, at det er forkert at hænge den generation af landmænd ud, fordi stofferne nu er dukket op i vandet. - De var jo blevet godkendt af myndighederne – så det er forkert at hænge den enkelte landmand ud, siger Mogens Stougaard. NOGET NÆR EN KATASTROFE Claus Vangsgaard er seniorkonsulent hos Danva. Det er vandbranchens største talerør, som organiserer omtrent en tredjedel af aktørerne i den danske vandforsyning. Claus Vangsgaard har i omkring 20 år beskæftiget sig med bl.a. pesticidrester i vores drikkevand. Han forklarer, at Nordfyns Vandværk er et af de hårdere ramte vandværker, men blot er ét af mange eksempler på et landsdækkende problem, der gradvist stod klart for vandbranchen hen over efteråret 2017.

I løbet af sommeren 2017 undersøgte fagfolk tilknyttet Region Syddanmark en forurenet grund. Ved et tilfælde stødte de på Desphenyl-chloridazon (DPC), der er et nedbrydningsprodukt fra Chloridazon. Fagfolkene fandt DPC i tre boringer i koncentrationer omkring grænseværdien på 0,1 mikrogram. Da det var et stof, der dengang ikke var på den obligatoriske liste over pesticidstoffer, som vandværkerne skulle analysere for, slog fagfolkene alarm i branchen. Nu begyndte en række af de store vandværker og vandforsyningsselskaber at lave deres egne analyser. Hen over efteråret 2017 fossede den ene overskrift efter den anden om lokale fund af DPC i drikkevandet ud i dagspressen. Ifølge de seneste tal fra det geologiske datacenter GEUS fra marts 2019 er der fundet DPC i 22,1 procent af 1968 undersøgte drikkevandsboringer. Og i 6,7 procent af dem endda i koncentrationer over grænseværdien. Tal, som Claus Vangsgaard kalder for ”noget nær en katastrofe”. OP AD BAKKE FOR NORDFYNS VANDVÆRK For Mogens Stougaard på Nordfyns Vandværk har konsekvenserne af de nye fund af ned-

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Profile for okologidk