Page 24

NYT & NOTER

ØKO-STRØM FRA ARLA

Yoghurterne Øko Kun er kun ét eksempel på strømmen af øko-nyheder fra mejeriet Arla. Yoghurterne blev lanceret i foråret, og fælles for varianterne med ”Fersken/abrikos” og ”Havens bær” er, at de ikke er tilsat sukker eller tilsætningsstoffer, og at de udelukkende består af 75 procent økologisk yoghurt og 25 procent økologisk frugt og/eller bær. Dertil kommer, at emballagen er sorteringsvenlig, da pappet nemt kan tages af plastikgruset. Sælges i portioner af 400 gram, og vejl. pris er 15,95 kr. Sælges via Bilka, Netto, Føtex og nogle Meny-butikker. Arla har i år også lanceret en række økologiske Danbo-oste i en lagret, mellemlagret og mild variant samt både skiveskåret og i hele oste. Arla oplyste sidst i april, at salget af økologisk ost ”stormer frem” og er steget med ikke mindre end 41 procent på et år. Det har fået Arla til at udvide udvalget af økologiske oste. Den store efterspørgsel på økologi-

ske Arla-oste har for eksempel også kastet to nye økologiske varianter i Riberhus Mesterstykker-serien af sig i løbet af 2019. Tilbage i 2015 meldte Arla ud, at de ville øge den økologiske omsætning med 50 procent inden 2020. Om det mål udtalte Marianne Forsingdal, der er Brand Manager for Arlas ostekategori, i april i år: - Det er en ambitiøs målsætning, men vi har igennem en årrække set en stigende efterspørgsel på økologiske alternativer, og der er intet, som tyder på, at den udvikling stopper foreløbig. Det opfatter vi som et udtryk for, at forbrugerne er klar til at gøre økologi til en mere naturlig del af hverdagen, og det er naturligt for os at bidrage til, sagde Marianne Forsingdal og oplyste, at mejerivirksomheden nu mangler kun syv procent for at nå det ambitiøse mål. Et middel til at nå målet er, at Arla i løbet af 2019 vil lancere i alt 15 økologiske produkter, lød det i april.

NYT & NOTER ØKOLOGISKE TO GO-SALATER Føtex Food (og på sigt Netto) sælger to nye økologiske salater, som du kan nyde på farten. Den ene er vegansk med friskkogt pasta, semidried tomater og hjemmelavet persillepesto. Den anden er toppet med saftig, dansk ’pulled’ hønsekød. Det er Bon Appetit Group, som også er leverandører af convenience-måltider til skandinaviske lufthavne, flyselskaber og altså detailhandlen, der står bag de nye salater. Prisen på de økologiske to go-salater er 35 kroner. Handler du i Føtex Food, er det værd at nævne, at der hver tirsdag og torsdag er 20 procents rabat på de økologiske varer.

24

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Profile for okologidk