Page 18

GULDDRENG OG GRUNDVANDET

M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening Malte Ebert: "Jeg er vokset op i et hjem, hvor økologi altid har været en del af hverdagen. Min far er biolog og har mange gange fortalt mig om konsekvenserne for miljøet ved brug af sprøjtegift. Derfor var det også helt naturligt for mig at gå ind i dette samarbejde (med Økologisk Landsforening, red.) og samtidig bruge figuren Gulddreng til noget yderst konstruktivt".

kommentarer samt mere end 1100 delinger. - Det er et rigtig fint resultat. Det er de unge, der trækker klimadebatten, og vi kan også se, at mange studerende har en ret høj økologiandel af deres fødevareindkøb i forhold til deres indkomst. At vi samtidig også er nået bredt ud i målgruppen op til 45 år, både hos mænd og kvinder er også godt. Generelt er det vanskeligt at nå så bredt med en kampagne – men det har vi gjort her og med god respons. Helle Bossen er for eksempel meget positivt overrasket over, hvor mange der har set den fire minutter lange musikvideo med Gulddreng til ende. På de sociale medier er tallet ofte nede under en procent ved videoer af den længde – mens nogle af delmålgrupperne i kampagnen var oppe på cirka 20 procent. Helle Bossen forklarer den gode respons med, at kombinationen af musikeren Malte Ebert og hans alter ego Gulddreng - der begge er med i videoen - kan ses som lidt af en schweizerkniv. På den ene side er der en satirisk musikvideo med et glimt i øjet. På den anden side er der den alvorlige Malte Ebert som en yderst troværdig ambassadør for vores grundvand og økologien. Helle Bossen har i løbet af kampagnen fået bekræftet, at man fra ikke mindst dele af det konventionelle landbrug ser forskelligt på hele

18

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

problematikken omkring vores grundvand. - Vores fokus har været på at oplyse om merværdien i de økologiske produkter. For eksempel at man ikke anvender syntetiske pesticider i den økologiske produktion – og at man derfor sparer sig selv og grundvandet for pesticidrester. Økologi handler i bund og grund om et forsigtighedsprincip, hvor man ønsker helt at undgå disse stoffer. Frem for at

” Vi vil vise forbrugerne, at hver en kartoffel, hvert et æble tæller til fordel for færre pesticidrester i kosten og i grundvandet”. - Helle Bossen, kampagneleder af Ren Madglæde

satse på, at de ikke ender i grundvandet, siger Helle Bossen. DANSKERNES ØKO-VIDEN ER STØRRE Holdet omkring Ren Madglæde er frem til projektets slutning ved årets udgang ved at måle

på, hvordan danskernes viden om merværdien i økologiske produkter har flyttet sig siden 2017. For eksempel, at økologien står for en god dyrevelfærd og varer med færre e-numre i. - Indtil videre kan vi se, at vidensniveauet har flyttet sig i den rigtige retning. Og det er virkelig vigtigt – ikke mindst for at motivere de danskere, der kun køber økologi af og til: Kender man ikke økologiens merværdi, så vil man heller ikke betale en merpris for varerne. Helle Bossen forklarer, at et vigtigt redskab i forhold til at flytte vidensniveauet har været den såkaldte grundvandsberegner. Her kan du indtaste et tal og se, at du for eksempel sparer 192 liter grundvand for mødet med pesticidrester, når du køber 1 liter økologisk mælk. Fra Ren Madglæde-projektet fremhæver hun også kampagnen ”5 der gør en forskel”. Her var der fokus på, at danskerne ved blot at købe æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler i en økologisk udgave, næsten kan halvere sit indtag af pesticider via kosten. - Det er konkrete, handlingsanvisende elementer. Vi kan vise forbrugerne effekten af deres valg, så det ikke virker så uhåndgribeligt, som det ellers kan forekomme på miljøområdet. Vi vil vise forbrugerne, at hver en kartoffel, hvert et æble tæller til fordel for færre pesticidrester i kosten og i grundvandet.

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Profile for okologidk