Page 17

GULDDRENG OG GRUNDVANDET

M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening

M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening

I musikvideoen bag sangen "Stop nu" bevæger Malte Eberts alter ego Gulddreng på sin helt egen facon sig i det vandmiljø, Malte Ebert gerne vil slå et slag for. Han vil redde det rene grundvand.

Gulddreng er den pelsklædte kølerfigur på den seneste store kampagne fra Økologisk Landsforening, der i den grad har sat fokus på økologi og rent grundvand. Samarbejdet med Malte Ebert og hans ironiske alter ego Gulddreng har skabt tung trafik og masser af økologi-snak på de sociale medier – og har været med til at løfte danskernes vidensniveau om økologi. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Der var hjælp fra en uventet, guldrandet kant, da Økologisk Landsforenings grundvandskampagne blev skudt i gang sidst i august. Kampagnen blev kickstartet af fænomenet Gulddreng, som hjalp med at udbrede budskabet om, at danskerne ved at købe økologi kan gøre en forskel for grundvandet. Gulddreng var ellers lagt i graven i 2018 – til stor sorg for hans hundredtusinder af følgere og fans. Men musiker og sangskriver Malte Eberts alter ego Gulddreng genopstod for en stund med sangen ”Stop nu”. Gulddreng er kendt som en ironisk/satirisk storforbruger af champagne, damer og tykke guldkæder, der ikke kan få nok af luksus. I musikvideoen til ”Stop nu” – du kan se på www. renmadglæde.dk – er der hvid pels, piratfisk og masser af læbre modeller. Ja, Gulddreng kan endda gå på vandet. Der hører samhørigheden med messias-rollen dog op, for den satiriske figur Gulddreng har helt misforstået budskabet og synger om at stoppe med at drikke vand. Men for Malte Ebert er det en hjertesag at redde det rene grundvand, vi har tilbage. - Jeg er vokset op i et hjem, hvor økologi

altid har været en del af hverdagen. Min far er biolog og har mange gange fortalt mig om konsekvenserne for miljøet ved brug af sprøjtegift. Derfor var det også helt naturligt for mig at gå ind i dette samarbejde og samtidig bruge figuren Gulddreng til noget yderst konstruktivt”, sagde Malte Ebert, da kampagnen blev skudt i gang den 30. august. Kampagnen kørte derefter det meste af september med blandt andet store plakater i gadebilledet og aktiviteter ude i supermarkederne. GLIMT I ØJET – PÅ EN ALVORLIG BAGGRUND Helle Bossen er chefkonsulent i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening. Hun er tovholder for projektet Ren Madglæde, der har kørt siden 2017. Projektets mål har været at fortælle navnlig de grupper af danskerne, der kun lejlighedsvist køber økologi, om merværdien i de økologiske produkter. Og på den måde øge afsætningen af øko-varer i Danmark. Siden 2017 har der været andre kampagneperioder, hvor man blandt andet har zoomet ind på bedre dyrevelfærd samt fraværet af pesticidrester i den økologiske kost.

Med kampagnen om at redde grundvandet, der altså har musikalske aftryk af Gulddreng, klinger Ren Madglæde ud med et stort brag. Helle Bossen påpeger, at Gulddreng med en stor fanskare kan sikre, at budskabet om at redde grundvandet kommer bredt ud. Og at den alvorlige baggrund for kampagnen er de omfattende fund af pesticidrester i grundvandet i navnlig de sidste par år. - Vi sætter tingene på spidsen med et glimt i øjet for at vise, at man selv med en lille indsats kan gøre en stor forskel for grundvandet – ved at købe økologi, understreger Helle Bossen. SCHWEIZERKNIV ÅBNER NYE MÅLGRUPPER Med Gulddreng har kampagnen nået den yngre målgruppe bedre, end i de andre kampagneperioder. Over en million har set videoen med Gulddreng på Ren madglædes Facebookside og Youtube – og det er ikke kun det unge segment, som er glade for Gulddrengs genopståen, men også mænd og kvinder i alderen 24-44 år. Der er også et stort engagement i form af reaktioner, kommentarer og delinger. Bare på Ren madglædes Facebook har videoen fået mere end 6200 reaktioner, over 2200 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

17

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Profile for okologidk