Page 48

ØKOLOGIEN BLOMSTRER, MEN KUN I TOPPEN Franske forbrugerne køber meget økologi - men kun de velbjergede og -uddannede. ØLF-eksportchef Pernille Bundgård: Som verdensmestre i at udbrede økologien har vi en forpligtelse til at eksportere vores viden, så verdens 3. største øko-marked blomstrer overalt. TEKST: Ove Rasmussen og Peter N. Andersen // FOTO: Ove Rasmussen arealer, så der nu dyrkes økologisk på 6,6 procent af Frankrigs landbrugsjord. Nok spirer tallene i rask tempo, og Frankrig har bestemt også store, mere industrielle øko-landbrug, men billedet af små bedrifter med specialproduktion skinner klart igennem kæden fra jord til bord. Det påpeger Pernille Bundgård. Hun er eksportchef i Økologisk Landsforenings markedsafdeling, og så har hun boet fem år i Frankrig. - Tendensen er, at øko-varerne sælges i specialbutikker, til specielle folk og specielle priser. Men det er altså ikke altid, at det bør være så kompliceret, hvis en vare for alvor skal løfte markedet. Børn elsker pølser, men ikke nødvendigvis med masser af ingefær og krydderier, forklarer Pernille Bundgård.

Emeric Leprovost er et godt billede på Frankrigs økologiske landmænd. Produktionerne er typisk ret små, og produkterne er højt speciliserede. Der mangler hverdagsvarer til den almindelige forbrugere, påpeger eksportchef i Økologisk Landsforening.

Petit Changeons. Det er navnet på Emeric Leprovosts gård i Avranches. En ejendom med udsigt til den kendte Mont Saint-Michel-ø ved Normandiets kyst. Petit betyder som bekendt lille, og gården er da også et godt billede på Frankrigs økologiske bedrifter. De er generelt mindre end i Danmark. På gårdens 18 hektar går 35 geder, fire robuste canadienne-køer, 15 sorte grise øffer, og så står der lidt vinranker på ejendommen. Men trods den lille produktion er der stor travlhed. Den intensive mikrobedrift fremstiller varer til gårdbutikken, det lokale marked og til gourmet-restauranter i Paris. Skimmeloste. Skinker, postejer og grønsager. Druesaft, kiwier og krydderurter. Der er kværn og bageovn, og naturligvis bages brødet og kagerne af mel

48

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

fra egne hvedemarker. Den type specialvarer vokser efterspørgslen efter i Frankrig – og de må meget gerne være økologiske. Emeric Leprovost har da efterhånden også fået så travlt, at han nu har delt bedriften og arbejdet med to andre personer. I dag brødføder Petit Changeons fire hårdtarbejdende økolandmænd og -kvinder. Og snart får de flere kollegaer. Gårdfolkene er nemlig ved at skabe en splinterny gårdrestaurant. HVOR ER HVERDAGSPØLSEN TIL BØRN? Emeric Leprovost får gradvist mange flere kollegaer i Frankrigs voksende øko-landbrugssektor. På 15 år er antallet af øko-bedrifter mere end tredoblet. Fra 11293 brug i 2002 til 36691 i 2017. Det samme gælder de økologiske landbrugs-

FOR DE VELSLÅEDE OG -OPLYSTE Øko-markedet er også mere upscale end i eksempelvis Tyskland, hvor dagligpriserne er 25-30 % lavere, mens lønningerne er ca. 25 % højere. Markedet er for lærere, ledere, læger, advokater og den voksende gruppe af +65’ere med en god pensionsopsparing. De 12 mio. franskmænd på understøttelse, deltid og en lav mindsteløn (8.645 kr./måned) køber kun få af de 20-30 % dyrere øko-varer på hylderne. - I Danmark har vi et klart fokus på at informere alle forbrugerne om økologiens merværdi. Der er man ikke nået til i Frankrig. Slet ikke. Og så har vi den fordel, at det røde Ø er statskontrolleret. Det giver økologien stor troværdighed og 100 procents genkendelighed. I Frankrig slås flere private mærker om opmærksomheden, og det giver slet ikke den samme fælles ånd, siger Pernille Bundgård. SUPERMARKEDER RYNKEDE PÅ NÆSEN Petit Changeons er et typisk eksempel på den form for landbrug, der har båret økologien fremad i Frankrig fra 1970’erne til 2000-årene.

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk nr. 43  

New