Issuu on Google+

Din Kirke

Immanuels KIRKEN

September - Oktober 2009

n

e g n i r rd

U

o f d

LÆS OM: Pakkepost til Letland Det glade budskab Kibera At komme tilbage til livet


Udfordringen

- en velkomst!

AF TRINE TOUSGAARD & KRISTIAN MINCK, redaktører

Når man vælger at påtage sig den opgave, det er

at være redaktører for ”Din Kirke”, er det naturligt at reflektere en smule over den Udfordring, der ligger i jobbet. For vores vedkommende stoppede denne refleksion ikke ved ”en smule”, men vi endte i stedet med at lade hele dette nummer af bladet kredse rundt om temaet ”Udfordringen”. Nye tider, Nye redaktører, Nye elementer: Fremover vil Din Kirke udkomme hver anden måned, og hvert nummer vil have sit eget tema. På indholdssiden er der kommet klummer, og temaet vil være gennemgående og forsøgt belyst fra både nær og fjern – ude og hjemme. Der udover vil der naturligvis også være plads til det helt lokale stof fra Immanuelskirken. Vi har alle udfordringer i livet hvad enten vi lever i slummen i Kibera, bliver ramt af sygdom eller lever som gennemsnitsdansker med et ønske om at gøre en forskel for andre mennesker. Lige præcis disse udfordringer har vi valgt at sætte spot på. Dertil har vore faste klummeskribenter Mads Leth og Jens Christensen gjort sig nogle overvejelser omkring hverdagens udfordringer i henholdsvis den østlige og vestlige del af verden. Vi står over for en spændende udfordring med vores kirkeblad, og håber at vi undgår at grave os selv godt ned, som det er sket for gravmaskinen på forsiden. Vi glæder os til at levere nogle læseværdige blade og håber at de vil blive vel modtaget. God Læselyst!

FORSIDEFOTO PETER BAAER

2 Din Kirke


Prebens bil ved afhentning af tøj

Pakkepost til Letland AF KRISTIAN MINCK

Bunken med dametøj bare vokser og vokser.

”Så er de andre her..!” Jeg følger efter Gurli og Preben ud i gården og bliver mødt af et bjerg af poser og sække, sirligt stablet på den stejle trappe. Jan kommer ud af den smalle kælderdør, skubbende en tungt læsset sækkevogn foran sig. ”Der er godt nok meget tøj denne gang!”

Perlen i samlingen Ud over poserne med tøj skiller tre ens pakker sig ud: ”Det er barselskurve” fortæller Gurli ”De bliver afleveret hos en jordemoder, der herefter kan videregive dem til unge kvinder, der er kommet i bekneb.” Pakkerne består af en barnelift med tilhørende dyne og pude, samt forskelligt børnetøj.

Det er mandag aften, og der er kaldt sammen til Tirsdag bliver de 25 kasser pakket med ca. 30kg. tøj pakning af tøj til Letland. ”De har ingenting derovre.” og sko hver, hvorefter de sendes til Letland fortæller Gurli Petersen, formand for pakkeudvalget i Immanuelskirken. ”I Letland er de rigtig hårdt ramt af den økonomiske krise og den lettiske regering arbejder med et budget nedsat med 40 % for at opnå kredit fra Verdensbanken. Derfor har vi samlet sammen til en ekstra tøjforsendelse, og vi sender 25 store flyttekasser i denne omgang.” Selve pakningen skal først foregå om tirsdagen, men mandag aften skal alt det sammenbragte tøj fordeles i bunker efter køn og type, så det letter pakkernes arbejde den følgende morgen. Poserne med tøj bliver ved med at vælte ind i rummet. ”Du skal ikke undre dig over, at der er så meget dametøj”, siger Gurli og fortsætter:”60-65 % af alt det indsamlede tøj er altid til kvinder”.

De tre special pakker - barselskurvene

Din Kirke

3


Udfordringen Det store arbejde med både indsamling, pakning og afsending af de tunge pakker er en udfordring, men med hjælpearbejdet følger også en stor glæde. Gurli fortæller: ”Det er vigtigt at hjælpe mennesker, der lider nød og vi er glade for at bidrage med de kasser vi nu kan. Vi er mange fra seniorkredsen, der trofast tager del i pakkearbejdet, men vi bliver jo heller ikke yngre, så der er god brug for flere kræfter til at hjælpe når vi pakker.” Arbejdet md at indsamle og sende tøj til nødlidende er et godt eksempel på, hvordan vi kan hjælpe nødlidende rundt om i verden uden selv at rejse langt væk. Gurli og de andre i pakkeudvalget finder en stor glæde i det vigtige arbejde - et arbejde som andre også kan støtte, ved at give en gave hver gang der står ”pakkeforsendelser” på søndagens indsamling.

Pakning af tøj i kasser

De† glade budskab AF PETER BAAER

Jeg sad en eftermiddag i toget, da jeg kom til at

iagttage en mindre gruppe unge mennesker på pladserne omkring mig. De sad og diskuterede evangelisation. En ung kvinde sagde så: ”… men hvordan skal vi bare lige nå mennesker?”. Jeg sad der med min egen tro, men det kunne de jo ikke vide. Den kommentar og måden hun sagde det på. En inderlighed, der ikke var til at tage fejl af og alligevel sad jeg med en grim smag i munden. Jeg kom til at tænke over, hvordan jeg ville have hørt det, hvis jeg rent hypotetisk ikke kendte 4 Din Kirke

- En udfordring? Jesus. Hvordan ville jeg så have hørt dette udtryk: ”…hvordan skal vi bare lige nå mennesker?” Var vi mennesker gjort til objekter? Objekter, der bare lige skulle samlebåndsfrelses? En fare jeg så opstået ud af frygten for, at nogle mennesker skulle gå fortabt i sidste ende. Naturligvis skal man have respekt for dem, der af hjertet brænder for, at andre mennesker skal komme til tro på Jesus Kristus, men er det lige meget med måden? Helliger målet virkelig midlet? Jeg sad længe og stirrede ud ad vinduet for der


efter at kigge ind ad i mig selv. Hvordan ser jeg mennesker, jeg gerne ser komme til tro? Ser jeg det enkelte menneske med respekt for, hvor han eller hun er i sin livsvandring og med respekt for de gange, hvor Jesus evt. har rørt ved dette menneske som en hvisken i dennes øre… eller ser jeg mennesket, der skal komme til tro NU? Skal vi som kirke være rummelig over for ALLE mennesker, eller må vi gerne være meget direkte og diktere det kristne ”regelsæt”. I Missionsbefalingen får vi ordre på at gå ud og gøre alle til Jesu disciple, døbe dem og lære dem at holde alle Jesu befalinger. Det er for mig noget af en udfordring at balancere mellem at være dogmatisk og møde mennesker, hvor de er lige nu, respektere dem og møde dem med kærlighed.

” Skal vi som kirke være rummelig over for ALLE mennesker, eller må vi gerne være meget direkte og diktere det kristne ”regelsæt”?

Midt i denne udfordring og diskussion om at følge tidsånden eller ej, så er det for mig også vigtigt, at der i Romerbrevet 10,17 står, at tro kommer af det der høres. Dermed kan vi som kristne forkynde nok så meget på den måde, vi anser som værende den rigtige, men hvis mennesker omkring hører fordømmelse og forbud, hvor vi prøver at forkynde kærlighed og frihed, så ser vi ikke mennesker komme til tro. Mange kristne fokuserer i dag på, at vi i omvendelsen skal omvende os noget (her hører mange muligvis forbuddet) og derfor tror jeg, at mange kirker kommer til at slå mennesker oven i hovedet med alt det, der er forkert, mennesker skal omvende sig fra. Måske skal vi mere fokusere på den kærlighed Gud har til os og har vist os gennem sin søns død. Det er i mine øjne mere den kærlighed og frelsen, vi skal omvende os til, frem for noget, vi skal omvende os fra. Kristne kommer hurtigt til at slå mennesker i hovedet med et regelsæt, men det er kærligheden, der skal være tillokkende frem for en skræmmekampagne. Dermed ikke sagt, at alting kan være lige meget, men Gud vil arbejde med det enkelte menneske, når det selv vender sig til Ham.

Din Kirke

5


juli 2009 tog 25 unge baptister i alderen 17-31 år 14 dage til Kibera-slummen i Nairobi, Kenya. Ideen med rejsen var at tage ned og møde de mange børn og unge mennesker i slummen i øjenhøjde og lave en masse lege og aktiviteter med dem. Turen blev en stor succes, hvor alle deltagere fik lejlighed til at få et førstehåndsindtryk af ’livet’ i slummen på godt og ondt. Et gennemgående karakteristika var trods forskellige daglige udfordringer, at der altid var let til smil – særligt da landskampen Kenya – DK fortjent blev vundet 5-0 til hjemmefavoritterne.

Udfordring for danskere:

I

•Udfordringen i at tro på

KIBERA

man kan hjælpe og gøre en forskel trods de massive vanskeligheder i et område som Kibera rummer

Fælles udfordring: • Møde hinanden som ligeværdige mennesker. På trods af forskellige baggrunde, udgangspunkter, fordomme mv. at mødes omkring fælles værdier og drømme om en god tilværelse.

• Glædes og begejstres over en fodboldkamp trods dårlige baneforhold, og kampens ubetydelighed set i et større perspektiv. 6 Din Kirke


Udfordring for kenyanere:

TEKST PETER AMSTRUP FOTOGRAF NIKOLAJ BAK CHRISTENSEN

• Glæde på trods • Bevare troen og håbet på en god fremtid trods dystre udsigter.

• Bevare troen på GUD på trods meget modgang

• Mobilisere ressourcer til at

kæmpe med skolearbejdet selvom muligheden for videreuddannelse er meget begrænset

Din Kirke

7


Udfordringen:

Dansen stoppede brat

Mogens sidder i stolen over for mig, og kigger skiftevis på mig og ud af vinduet. ”Mit nummer var ikke ude den dag” siger han, mens han prøver at huske tilbage på aprildagen i 2006. ”Jeg var død, men blev genoplivet af to af mine venner, der også deltog i cykelløbet, og som var på det sted, i den by, hvor jeg gik i stå. Herefter blev læger og politi tilkaldt, AF KRISTIAN MINCK så der var ro omkring stedet, indtil jeg blev kørt på hospitalet” Mogens husker ikke selv noget fra de Under et længere cykelløb på Mallorca i april første uger efter ulykken, hvor han lå på hospitalet 2006, bliver Mogens ramt af et hjertestop. Han på Mallorca, men mere og mere kommer tilbage mærker at noget er galt, standser op, lægger omkring tiden på hospitalet i Randers og særligt fra cyklen fra sig, sætter sig på fortovet og alt den efterfølgende genoptræning. ”Min kone siger, bliver sort… at jeg må være en ønskepatient, for jeg gør præcis Din Kirke bringer her en personlig beretning hvad lægen sætter mig til, og det gør jeg også når om udfordringen i at komme tilbage til livet og jeg tror på, at det hjælper.” Hvor det kneb en smule samtidig acceptere at vilkårene har ændret sig. med talen kom førligheden planmæssigt tilbage, og efter seks måneders karantæne fik Mogens sit kørekort igen. Kørekortet var jo også svært at For Mogens Christensen var bankuddannelsen og undvære når han skulle passe sit job i banken ved det efterfølgende arbejde i banken en ønskestilling, siden af genoptræningen på hjerneskadecentret i og det var derfor også kun naturligt, at den ambitiøse Århus. fuldmægtig blev udnævnt som bankdirektør i 1988. Ved siden af jobbet var han en glad familiefar, ”Min kone siger, at jeg må være en en aktiv idrætsmand og aktiv i Immanuelskirken ønskepatient, for jeg gør præcis bl.a. som formand for menighedsrådet igennem en længere periode. Jo, ”Livet var en dans på roser”, hvad lægen sætter mig til, og det som han fortæller.

At komme tilbage til livet

gør jeg også når jeg tror på, at det hjælper”

Sort Humor – så englene synger

EX-VOTO

Mandag den 26. oktober kl. 14.00 får vi besøg af Henrik Oest, der er præst ved Helligåndskirken i Hasle. Henrik Oest kalder sit foredrag for: Sort humor - så englene synger.

ALLE er velkomne til at komme og få et godt grin. Vi serverer kaffe med brød. Henrik Oest skriver selv om sit foredrag: ”Mange af os elsker den sorte humor. Den sorte humor bruges ofte af mennesker, der beskæftiger sig med de svære ting i tilværelsen, og derfor lever den sorte humor meget både i læge- og præste-kredse. Den sorte humor kan nemlig på en afvæbnende måde berøre områder, som vi ellers har svært ved at tale om. Et foredrag om den sorte humor og hvad den kan, med eksempler fra den sorte humors store mestre bl.a. Gustav Wied, Storm P og Mark Twain.” Med venlig hilsen Ex-Voto 8 Din Kirke


”Jeg lavede en aftale med banken om, at jeg skulle på hjerneskadecentret tre gange om ugen”, fortæller Mogens ”Det var en god træning at komme der, men det gik mere og mere op for mig, at min hukommelse ikke længere var så god. Jeg kunne ikke længere huske alle aftaler, og jeg havde svært ved at sætte mig og skrive ved computeren. Alting gik i det hele taget langsommere. ”På hjerneskadecentret ønsker de at teste Mogens hukommelse og evne til indlæring, så han foreslår selv, at han vil prøve at tage det jagttegn, som han var i gang med inden hjertestoppet. ”Det var en hård kamp. Tidligere kunne jeg læse ting en gang, og så sad de der, men nu skulle jeg terpe og terpe for at kunne huske noget af det. Men jeg fik mit jagttegn, hvilket var en stor sejr.” Med jobbet gik det til gengæld mindre godt. Mogens sov dårligt om natten og gik rundt med en følelse af ikke at slå til længere. Det var svært at erkende, men på en vinterferie i februar 2007 beslutter han sig for, at det er slut. ”Efter ferien spurgte jeg om, hvad der skulle til for at få pension, og fik svaret, at jeg bare skulle sige til. Det gør jeg så nu, svarede jeg.” Fra bankdirektør til opvasker

sad jeg i menighedsrådet, og deltog i debatter på menighedsmøderne, men nu hvor jeg skal lede mere efter ordene, og har svært ved at udtrykke min mening klart, har jeg valgt at lade være med at komme til menighedens møder. I stedet er jeg med på et rengøringshold, og hjælper hellere med lidt praktisk arbejde omkring kirken.”

I dag lever Mogens livet fuldt ud. Han er glad for det han laver, og siger: ”Jeg kan bedst sige det med Dan Turells ord: ”Jeg elsker hverdagen.” Og det gør jeg egentlig også. Jeg har glæde ved hverdagen, som jeg har valgt at forme den, med det jeg nu kan.” ”Jeg kan ikke ændre nogen ting. Livet er som det er, men jeg kan selv lægge nogle ting ind i det.” Oplevelsen har gjort, at Mogens er blevet mere direkte i sin tale til andre, og han har lært, at man ikke skal udskyde noget til i morgen, som man kan gøre i dag. Udfordringen var stor, også meget større end ord kan beskrive, men ikke uoverstigelig når man som Mogens er udstyret med den rette blanding af viljestyrke og stædighed.

Når man som Mogens hele sit liv har været meget aktiv, er det ikke lige sagen at sidde stille derhjemme, bare fordi man har fået sin pension. Derfor vælger han at sige ja til et tilbud om at komme i arbejdsprøvning, og finder desuden selv

”Jeg har glæde ved hverdagen, som jeg har valgt at forme den, med det jeg nu kan” arbejdspladsen. Han er klar over, at det ikke nytter noget med et kontorarbejde, og vælger derfor at blive opvasker i en bekendts firma. ”Jeg fik tilbudt et stillesiddende job, men sagde nej tak. Jeg vil hellere lave noget fysisk.” Aktivitetsniveauet i Immanuelskirken er også ændret siden ulykken. Mogens fortæller: ”Jeg lever mit liv som kristen på samme måde, som jeg gjorde tidligere, altså ved at lade min indstilling til livet skinne igennem i mine handlinger i hverdagen. Så der er ikke ændret noget i min tro. Til gengæld er jeg ikke aktiv på samme måde som tidligere. Før

Mogens Din Kirke

9


LETH &

CHRISTENSEN

AF JENS CHRISTENSEN

Indrømmet! Jeg kan godt li’ at befinde mig i trygge

rammer. Så det var ikke derfor, jeg valgte at flytte fra min hyggelige lejlighed i Hedemannsgade ud til Gellerupparken. Nej, dels var tiden til opbrud. Godt 16 år med samme adresse – aldrig før i mit liv har jeg boet så længe det samme sted. Dels går jeg – som nogen af jer har hørt mig sige – ind for integration. Og det har jeg sagtens kunnet gøre, så længe andre har taget sig af den. Men hvad med mig selv? Nu har jeg så boet et halvt år på Bentesvej. 80 % af beboerne herude (eller flere) er af anden etnisk oprindelse end dansk. To ud af tolv lejligheder i min opgang har danske navne på brevsprækken. Jeg har faktisk kun mødt venlige mennesker herude. Folk – mænd, kvinder, børn og unge – hilser gerne tilbage, og de svarer venligt, når jeg spørger dem om noget. I begyndelsen var det som regel mig, der tog initiativet til kontakt, men nu er det lige så ofte den anden vej. Det gik lige så godt indtil midt i juli. Da havde jeg besøg af uinviterede gæster. De var brudt gennem en altandør (på 1. sal!), havde lukket de fleste skuffer, skabe og lukkede dåse/æsker op, men havde tilsyneladende kun taget min nye fladskærm. Irriterende! Det er også de indvandrere!

hører hjemme. Bedre for dem og nemmere for os. Og så spiser de hvidløg, og der er ofte lugte, som jeg ikke er vant til – ikke ubehagelige, men alligevel. Men det er i hvert fald træls, at man ikke kan have sine ting for sig selv. Gary Nelson, generalsekretær for de canadiske baptister, underviste på sommerens missionsstævne om at være kirke i grænselandet. Det er nødvendigt for os som kristne og som kirke at opdage/ genopdage, hvad kirkens mission er. Vi må som kirke/kirker individuelt og i fællesskab bevæge os væk fra vore komfortzoner – de steder, hvor vi føler os trygge og oplever det behageligt – og ud i det grænseland, hvor mennesker i dag befinder sig i deres dagligdag. Vi må droppe vores gængse opfattelse af, hvordan man bør være som kristen, og risikere at gå over de grænser, vi har for vane at sætte omkring vort eget og vort kirkefællesskabs liv. Jeg er kun lige kommet godt i gang med at læse den bog, Gary Nelson har skrevet: ”Borderland Churches” (Kirker i grænselandet). Men den udfordrer allerede ved at minde mig om, at den forandring, der sker rundt omkring mig hele tiden (og langt hurtigere i dag end for 50 år siden), kan jeg ikke værne mig mod eller holde mig upåvirket af. Jeg kan ikke gemme mig bag hverken en fysisk eller psykisk fæstning. Jeg kan ikke bruge min trygge og rare fortid (hvis den ellers var det) til noget i dag. Jeg må vove mig ud i grænselandet og leve dér med de mennesker, som ikke kender til min fortrolighed med kristendom eller kirkefællesskab. Det er dér mulighederne er for vækst – i mit eget liv og i andres.

Og så i nat har der for anden gang i løbet af fire døgn været indbrud i kirken. En hel masse er gennemrodet, en del skabe er brudt op, og nogle frimærker og kontanter samt en del IT-udstyr er stjålet. Det er også de indvandrere! Nå nej, det er det nok alligevel ikke, men så er det garanteret polakker eller nogle andre østeuropæere, der har været på spil. De stjæler jo som ravne. Mine I øvrigt har jeg sagt min lejlighed op. Men det er en fordomme popper op. - Er jeg nu alligevel så parat helt anden historie. til integration? Det hele ville være meget nemmere, hvis alle de fremmede bare var blevet der, hvor de 10 Din Kirke


kunne finde på at fange min elskede hund og æde den med karrysovs til. I Danmark ville det også være lettere at undervise, for der har folk trods alt AF MADS LETH lidt mere styr på tilværelsen og forståelse for, hvad egentlig er – folk som vel og mærke Hvad er udfordringen i mit liv? Altså den største undervisning kunne tale og læse samme sprog som mig. ’Bare jeg af dem – dvs. lige præcis den udfordring, der boede i Danmark!’, tænker jeg. ligesom rummer essensen af det hele og postulerer noget afgørende om sagens kerne, livets mening, På den anden side, hvis jeg boede i Danmark, ville Skaberværket? det være en udfordring for mig at overkomme et klima, hvor 9 ud af 12 måneder er kølige, grå og Tja - som mit liv ser ud til hverdag netop nu, er det novemberagtige. Det ville være en udfordring for eksempel en udfordring at bo i en pælehytte i at nå at møde på jobbet til tiden hver morgen den cambodjanske jungle 600 Km fra nærmeste efter at have bragt de snotnæsede unger iført hospital. Det er en udfordring at forsøge at falde flyverdragter til den underbemandede men i søvn i 32 graders varme under myggenettet, temmelig dyre børnehave. Det ville være en fordi der er strømsvigt hver anden aften, og den udfordring at konstatere, hvordan dåben af Prins elektriske vifte ikke virker. Og det er en udfordring Joakims tredje barn og talentkonkurrencer får mere at være tvunget til at skulle fortælle min fireårige spalteplads i de danske aviser end hungersnøden i søn, at vores families hund er blevet stjålet i nattens den tredje verden og krigen i Afghanistan. Det ville mulm og mørke, dræbt og solgt til den restaurant være en udfordring for mig at acceptere, hvordan vest for byens marked, hvor de har specialiseret sig i svineinfluenzaen efter folks mening pludselig er at tilberede ’hund i karry’. Det er også en udfordring langt vigtigere end AIDS-epidemien i Afrika syd for hver morgen at være nødsaget til at tjekke skoene Sahara. Og i Danmark ville det være en udfordring grundigt for giftige skorpioner og edderkopper, for mig at leve en tilværelse, hvor jeg kun i ringe før jeg tager dem på. Det er en udfordring at grad har mulighed for virkelig at gøre nytte i verden. arbejde med undervisning og uddannelse blandt stammefolk, der aldrig har sat deres ben i en skole. Ved nærmere eftertanke må jeg derfor konstatere, Og det er en udfordring for mig at forsøge at begå at udfordringen i mit liv ikke har noget som helst mig skriftligt på sproget khmer med 25 konsonanter at gøre med at bo i Danmark eller i Cambodja. og 60 vokaler, der mest af alt ligner kruseduller. Det Udfordringen i mit liv er (på bedste Piet Hein manér) er en udfordring at erfare, at den lokale hospitals’at leve mens jeg gør det’ og tage imod dagens direktør i Ratanakiri kun vil samarbejde med ’vores’ små og store prøvelser med et taknemmeligt udviklingsprojekt, hvis han får penge under bordet. smil, hvad enten de knytter sig til livet i junglen i Og endelig er det en udfordring for mig at bo flere Nordøstcambodja eller tilværelsen i 8000 Århus C. I tusinde kilometer fra ’min’ kirke, fra vennerne og fra starten af Jakobsbrevet står der: familien. Af og til tænker jeg: ’Bare jeg boede i Danmark’. Så ville udfordringerne være lettere at håndtere. Der ville ikke være langt til hverken hospitalet, kirken, vennerne eller familien. Der ville også kun yderst sjældent være edderkopper i skoene om morgenen – og aldrig skorpioner! Strømsvigt ville stort set aldrig forekomme, og i Danmark ville absolut ingen

Din Kirke

...I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Jeg vælger i skrivende stund at tro på, at min udfordring er at kunne indse bare en lille brøkdel af den visdom, der skjuler sig i disse vers.

NÆSTE BLAD

TEMA: ADVENTUS - at komme! DEADLINE: 1. oktober Din Kirke

11


Kalender Torsdag 3/9 Fredag 4/9 Lørdag 5/9 Søndag 6/9 Mandag 7/9

19.30 18.00 9.00 16.00 18.00

Tirsdag 8/9 Onsdag 9/9 Fredag 11/9 Søndag 13/9

18.30 18.30 19.30 18.00 18.00 10.00

Mandag 14/9

19.00 18.00

Onsdag 16/9 Torsdag 17/9 Fredag 18/9 Lørdag 19/9 Søndag 20/9

18.30 18.30 18.00 14.00 19.30 18.00 11.00 10.00

Mandag 21/9

19.00 18.00

Onsdag 23/9 Torsdag 24/9 Fredag 25/9 Lørdag 26/9 Søndag 27/9

18.30 18.30 18.00 19.30 18.00 10.00 16.00

Mandag 28/9

14.00 18.00

Living Gospel Fredags Kick-ind Arbejdsdag Goose-gudstjeneste Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Menighedsrådsmøde Goose Fredags Kick-ind Ex-Voto weekend Gudstjeneste. Café. (Berit Weiss) Aftenbøn Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Goose Seniormøde Living Gospel Fredags Kick-ind Bryllup Gudstjeneste (Jens Christensen) Menighedens forhandlingsmøde Aftenbøn Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Goose Living Gospel Fredags Kick-ind Gospel Workshop Gospelgudstjeneste m. Living Gospel (Jens Christensen) Gildemøde Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Goose

 Onsdag 30/9

18.30 18.30 18.00

Immanuels KIRKEN

September - Oktober 2009 Torsdag 1/10 Fredag 2/10 Søndag 4/10 Mandag 5/10

19.30 18.00 16.00 18.00 19.00 18.00

18.30 18.30 Onsdag 7/10 18.00 Torsdag 8/10 19.30 Fredag 9/10 18.00 Søndag 11/10 10.00 Mandag 19/10

18.00

Tirsdag 20/10 Onsdag 21/10 Torsdag 22/10 Fredag 23/10 Søndag 25/10

18.30 18.30 19.30 18.00 14.00 19.30 18.00 16.00

Mandag 26/10

18.00 19.00 14.00 18.00

Onsdag 28/10 Torsdag 29/10 Fredag 30/10

18.30 18.30 18.00 19.30 18.00

Hedemannsgade 1, 8000 Århus C. Tlf: 86 12 55 24 mail@immanuelaros.dk Giro: 6 58 83 01 Bank: 3283-4620507881 Menighedsrådets formand: Lars Møller Jørgensen, Miltonsvej 39, 8270 Højbjerg. Tlf: 49 19 15 22 lars.moller.jorgensen@gmail.dk Præst: Jens Christensen, tlf: 41 56 55 24 jens@immanuelaros.dk Musikmedarbejder & pedel: Rune Funch, tlf: 29 92 74 30 rune@immanuelaros.dk

Deadline for ”Din Kirke” Living Gospel Fredags Kick-ind Spejdergudstjenste Aftensmad Aftenbøn Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Goose Living Gospel Kulturnat (Spejderne) Fredags Kick-ind Gudstjenste (Berit Weiss) Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Menighedsrådsmøde Goose Seniormøde Living Gospel Fredags Kick-ind Gospelgudstjeneste m. Living Gospel (Jens Christensen) Aftensmad Aftenbøn Gildemøde Spejdernes fællesspisning Spejdermøde Frivilligteam Goose Living Gospel Fredags Kick-ind

For fuldt opdateret kalender www. immanuelaros.dk

Din Kirke immanuelaros.dk Din Kirke udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 6 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller menighedens holdning.

Layout Redaktion Trine Tousgaard, tlf: 28780594 Dan Nguyen, tlf: 22410740 Kristian Minck, tlf: 20234775 dan@immanuelaros.dk dinkirke@immanuelaros.dk Ekspedition: Arne Valbak, tlf: 86 14 94 05 a.valbak@stofanet.dk


sep-okt_2009