Issuu on Google+

Svømmepigen og filmmanden krydser spor OURE HØJSKOLE: Den ene har sagt farvel til en karriere som elitesvømmer. Den anden har overgivet sig til sin filmdrøm. Højskoleeleverne Nina Jesse og Christian Haahr Jensen er landet i Oure af vidt forskellige grunde – og så alligevel ikke…

Christian Haahr Jensen og Nina Jesse

side 59 – OURE REFLECT

En dag for år tilbage stod Nina Jesse på skamlen i en svømmehal. Parat til at springe ud i endnu en benhård konkurrence, som hun ikke sjældent trak sig ud af som vinder. Hun var elitesvømmer og på ungdomslandsholdet. Fra sin skammel kastede Nina Jesse et kort blik til siden. Folk heppede. Stemningen var euforisk. Præcis dér – i det øjeblik – mærkede Nina Jesse, at gnisten var væk. Karrieren som elitesvømmer blev indstillet. I stedet blev Nina Jesse svømmetræner, og hun tog sideløbende en studentereksamen. Bagefter kom tomrummet. Fællesskabet fra den aktive svømmekarriere var forsvundet. Nina Jesse sagde farvel til hjemegnen i Høje Taastrup og tog til Oure Højskole. For at finde et nyt fællesskab – for at finde sig selv. - Da jeg startede på Oure Højskole, befandt jeg mig i en situation, hvor jeg havde svært ved at overskue, hvad der skulle ske. Svømningen havde fyldt så meget. Nu var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle fylde i mit liv i stedet. I Oure har jeg fundet alt det, som svømningen tidligere gav mig. Fællesskabet og roen i mig selv, siger Nina Jesse, 20 år, der på Oure Højskole har fået smag for adventurelinjen og nu ser en fremtid for sig inden for rejse- og oplevelsesbranchen.

Aarhus Universitet for at afprøve sine evner som filmdokumentarist på højskolens filmlinje Oure Dox. Den personlige tvivl, som Nina Jesse skitserer, genkender han til fulde: - Jeg er sikker på, at jeg vender tilbage til psykologien og færdiggør studiet. Men jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg pludselig kom i tvivl, om jeg lavede det rigtige. Min konklusion var, at filmen skulle have en chance, fortæller Christian Haahr Jensen, der i tidernes morgen fik vakt sin interesse for film, da han blev blandt de 10 bedste i en manuskriptkonkurrence og scorede tre dage på Filmhøjskolen. Siden fulgte blandt andet en dokumentarfilm om rapperen PerVers. På Oure Dox har Christian Haahr Jensen fået helt nye perspektiver på sin filmkunst. - Som filmdokumentarist har jeg en ambition om, at jeg gerne vil tæt på folk. Få min viden om psykologi i spil. På Oure Dox får jeg indspark til, hvordan man laver dokumentarfilm, der kommer ind under huden på folk, siger han og fremhæver samtidig, at arbejdet med film kan være en krævende proces: - På det mentale plan kan det være lige så hårdt at færdiggøre en film som at løbe en maraton.

Filmen kaldte

Ikke så meget bullshit

Over for hende sidder 23-årige Christian Haahr Jensen, der også går på Oure Højskole. Hans baggrund er en anden. Christian Haahr Jensen har afbrudt sit psykologistudie på

For Nina Jesse er filmen og kunsten, som Christian Haahr Jensen til daglig boltrer sig hjemmevant i, en verden hun ikke tidligere har kunnet relatere sig til. Det kan hun nu.

- Jeg får vildt meget ud af at lytte til en fyr som Christian. Folk, der arbejder med kunst, oplever ligesom os sportsudøvere at være presset. At skulle knokle for det mål, de har sat sig. For mig er det en helt anden indgang til at nå et resultat. Christian Haahr Jensen tager ordet: - Det, som jeg lærer af sportsfolkene i Oure, er dedikationen. Den kreative verden er ofte kendetegnet ved den lidende kunstner, som ikke føler, at han bliver forstået. I sporten er der ikke så meget bullshit, men en helt anden disciplin. Det er voldsomt inspirerende.

Den stærke forskellighed Filmdokumentaristen kigger over på svømmepigen: - Hvad har det egentlig gjort ved dig personligt at komme til Oure, Nina? Svaret falder prompte: - Jeg har altid troet meget på mig selv i kraft af den position, jeg havde som elitesvømmer. Men jeg har samtidig været meget genert. Da jeg startede på Oure Højskole, var jeg nervøs for forskelligheden – kunne jeg falde til i et inferno af så vidt forskellige unge mennesker? Men jeg har oplevet forskelligheden som en styrke. Som en mulighed for at åbne sig for personer, man måske ikke ellers havde mødt, siger Nina Jesse. Hendes ord vækker genklang hos Christian Haahr Jensen: - Når man bor så tæt, som vi gør her på stedet, kommer man også til – billedligt talt – at vise sit snavsede undertøj, siger filmmanden og tilføjer: - Nina og jeg repræsenterer vidt forskellige sider af elevgruppen. Og så alligevel ikke. Nina forsøger at finde ud af, hvad hun vil. Jeg er mere en, som bare er stoppet op. På en eller anden måde er det helt oplagt, at vores veje krydses. OURE REFLECT –

side 60


Reflect2_side30