Page 20

- Alle skal have mulighed for at være med. Det kan være motions-fællesskab, og det kan også være et sted, hvor man samles for at hygge sig. På den måde vil aktivitetsparken spille godt sammen med Folkeparken, siger Thomas Schmidt. Foto: Martin Ravn

Fremtiden er alsidig Af Peter Hald Motion er en foranderlig størrelse, og derfor er Brædstrup IF medspiller i et projekt, der på flere måder kan tage højde for de fremtidige udfordringer og muligheder i idrætslivet. Ideen er at lave en aktivitetspark i tilknytning til Folkeparken i Brædstrup. Det handler kort fortalt om udendørs motion og aktiviteter for alle. Aktivitetsparken skal ligge i skovområdet bag tennisbanerne i Folkeparken, og der er lagt op til mange forskellige faciliteter. Udendørs fastmonterede motionsredskaber af naturmaterialer, forhindringsbaner, balance-sansebane, oplyst løbebane, petanque-bane, vandlegeplads, mountainbike-stier og skøjtebane er nogle af de forslag, som 20

idémanden bag projektet, Thomas Schmidt, har opridset. Thomas Schmidt er selv medlem af Brædstrup Idrætsforening, og ideen til aktivitetsparken opstod, da Schmidt som medlem af BIFs jubilæumsudvalg blev kontaktperson for løbeklubben, og gennem samtaler med løbeklubbens medlemmer fandt han ud af, at motionsløberne efterlyste muligheder for at lave anderledes og mere varieret træning. De første bevillinger til projektet er gået igennem. I september gav Horsens Kommune en bevilling på 400.000 kroner til projektet i 2016 - men med mulighed for, at arbejdet med projektet kan begynde allerede næste år.

- Alle skal have mulighed for at være med. Det kan være motions-fællesskab, og det kan også være et sted, hvor man samles for at hygge sig. På den måde vil aktivitetsparken spille godt sammen med Folkeparken, siger Thomas Schmidt. Ideen om en aktivitetspark er blevet vel modtaget, og der er oprettet en Facebook-gruppe for projektet. Det er tanken, at det lokale firma Norleg skal være med. Norleg fremstiller udendørs fitness-redskaber, legeredskaber og balanceredskaber, der kan bruges i aktivitetsparken. Aktivitetsparken er stadig i opstartsog idéfasen. Projektet har en tre-årig tidshorisont.

90 års jubilæumsskrift  
90 års jubilæumsskrift  
Advertisement