• •
At være kompetent betyder ikke, at barnet kan selv, men at barnet i relationen skal ses, forstås og støttes i den personlige udvikling Målet i dagplejen er at støtte barnets glæde ved livet - at barnet både kan give og tage fra fællesskabet
I Odsherreds dagpleje mener vi, at det mest handler om at bruge sig selv i arbejdet med udsatte børn og deres udvikling og i bund grund ikke så meget, hvad det er vi gør. Relationen til barnet er altafgørende for barnets trivsel, udvikling og selvbillede. I dagplejen er det den samme voksne, der modtager barnet om morgenen og siger farvel om eftermiddagen. Det har stor betydning i forhold til for tidligt fødte børn, for de har brug for sikkerhed og tryghed og et tæt samarbejde med forældrene er til stor gavn for barnet. Indretning af dagplejehjemmet har en væsentlig betydning i arbejdet med for tidlig fødte børn. De rum, som det for tidlig fødte barn skal færdes i, skal have en enkelt indretning og være let overskueligt både i forhold til legetøj og øvrige aktiviteter, da det for nogen for tidligt fødte børn er vigtigt, at de ikke bliver overstimulerede. Mange for tidlig fødte har ikke udviklet den taktile sans. Det betyder, at de kan være særligt sårbare over for stimuli. Prøv at begrænse legetøjet. Hav hellere lidt mindre, men mere spændende legetøj. Så er der ikke så meget, de skal overskue.
Hvad skal man som professionel være opmærksom på: I arbejdet med børn, der er født for tidligt, er det vigtig at dagplejeren og dagplejerens egen familie har forståelse for og evner at tage særlige hensyn til det for tidlig fødte barn. Barnet skal mærke, at det befinder sig i trygge rammer, og tilliden skal være skabt for at opnå størst resultat af arbejdet med barnet. Det grundlæggende i arbejdet med det for tidligt fødte barn er at være nærværende og anerkendende og spørge sig selv : ”Kan jeg lide barnet”. En tydelig voksen eller dagplejer giver sig god tid til det enkelte barn, tager sig tid til gentagelser og sætter ord på egne og barnets handlinger. Og for at et barn skal udvikle sig normalt, kræves det, som Rogoff (1990) kalder ” ledet deltagelse” fra en voksen i det fællesskab, som barnet skal være en del af.