Asger Munch-Møller fortæller
J
eg har vidst, at jeg skulle være noget med teater lige fra barns ben. Det kan jeg roligt sige, for jeg startede meget tidligt med at gå i teatret. Det var min mor, der tog mig med til søndag eftermiddagsforestillinger på Det kongelige Teater. Jeg tror nok, vi startede med Elverhøj, og det interesserede mig ikke særligt, siger rygterne, for jeg tilbragte det meste af tiden under stolen med at binde folks snørebånd sammen, men det er jo også en måde at gå i teatret på. Interessen for at gå i teater stammer fra begge mine bedsteforældre. Min bedstemor meddelte som ung sine forældre, at hun ønskede at gå til teatret, og svaret lød, at hun skulle gå op på sit værelse og blive der, til hun kom på bedre tanker. Det var ikke noget, man gjorde i ordentlige familier dengang. Min anden bedstemor sagde altid, at hun aldrig havde haft det så godt, som når hun havde enden på komedie, det vil altså sige at komme i teatret. Jeg vidste, at det skulle være noget med teater, men hvordan og hvorledes, det vidste jeg ikke, så allerede da jeg gik i gymnasiet, opsøgte jeg Maria Garland, fordi jeg boede i Hellerup. Hun boede også i Hellerup, og det var en skuespillerinde, jeg beundrede meget. Hun var en meget bestemt dame, en meget autoritativ skikkelse inden for dansk teater. Hun var i virkeligheden, som man har set hende i Morten Korch-film. Så begyndte jeg at læse hos hende, og hun var en glimrende skuespiller, men en forfærdelig pædagog, så det gik slet ikke. Jeg begyndte i stedet at læse kunsthistorie og slaviske sprog og kom derefter til ASA-film som fotograf og instruktørassistent. Ved en premieresammenkomst på ASA mødte jeg Maria Garland igen, og jeg sagde noget til hende om, at det lykkedes hende at skræmme mig væk fra teatret, og hun sagde: »Jamen, det var da sandelig også meningen«. I oktober 1951 begyndte jeg så at læse teatervidenskab i Tyskland og fik der min magistergrad. Jeg vendte tilbage til Danmark som landets første dramaturg og søgte arbejde i København. Det lykkedes ikke at få beskæftigelse der, men Helge Rungwald på Odense Teater, der dengang var provinsens førende, ansatte mig som dramaturg. Jeg syntes, at Odense var en skrækkelig by, fordi jeg kom fra Berlin og Køben-
Asger Munch-Møller (f. 1926) blev i 1959 knyttet til Odense Teater som landets første dramaturg. Da der endnu ikke fandtes en teatervidenskabelig uddannelse i Danmark, havde han læst i Tyskland (Fyns Presse Foto).
239