CARL NIELSEN SALEN â ODENSE KONCERTHUS 19. SEPTEMBER 2024 KL. 19.30
OLLIKAINEN & NIELSENS 5.
Dirigent: Eva Ollikainen
Jean Sibelius: En Saga, op. 9 (1865 - 1957)
Varighed: ca. 18 min.
Anna Thorvaldsdottir: ARCHORA (f. 1977)
Varighed: ca. 19 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Carl Nielsen: Symfoni nr. 5, op. 50 (1865 - 1931)
I Tempo giusto - Adagio non troppo II Allegro - Presto - Andante un poco tranquillo - Allegro
Varighed: ca. 34 min.
âDet er jo ellers, som om hele verden er i oplĂžsning. Hvad skal det blive til? At den materielle verden ĂždelĂŠgges, og at menneskene myrder hinanden, er jo slemt, men for intet at regne imod det frygtelige faktum at tankens og Ă„ndens mĂŠnd i Europa har mistet deres forstand, er blevet vanvittige. NationalfĂžlelsen, der hidtil var anset for noget hĂžjt og smukt, er blevet som en Ă„ndelig syfilis, der har ĂŠdt hjernerne og griner ud gennem de tomme Ăžjenhuler i et sindsvagt had. Hvad er det for en bacille der ĂždelĂŠgger de krigende nationers bedste hoveder? Det er sĂ„ grĂŠnselĂžst og meningslĂžst, at livet intet synes vĂŠrd.â
SĂ„dan skrev Carl Nielsen til sin ven, den svenske komponist Bror Beckmann, kort efter at FĂžrste Verdenskrig var brudt ud. Lytter man til hans femte symfoni, er tvekampen mellem det gode og det onde Ă„benlys.
Der er i det hele taget masser af mÞrke, konflikt og kontrast i aftenens musik, men det mÄ vente til senere, for fÞrst skal vi mÞde aftenens komponister.
FINLANDS NATIONALKOMPONIST
Jean Sibelius og Carl Nielsen er jÊvnaldrende: De er fÞdt med knap seks mÄneders mellemrum i 1865.
Den unge Johan Julius Sibelius blev sendt i finsk skole â et sĂŠrsyn i datidens Finland, der dengang hĂžrte under Rusland. Undervisningen i finsk kultur og litteratur blev afgĂžrende for hans musik.
Sibelius begyndte som ung pÄ jurastudiet, men musikken trak for meget i ham. Han forsÞgte sig fÞrst som violinstuderende, men blev af sine undervisere rÄdet til at satse pÄ komponistgerningen i stedet.
Navnet âJohanâ blev byttet ud med det franskklingende âJeanâ, og da han var i midten af tyverne, rejste Sibelius til Berlin og Wien, datidens kulturelle kraftcentre, for at studere videre.
De finske legender og bĂžger, han havde mĂždt i skolen, ligger som en understrĂžm gennem de fleste af Sibeliusâ vĂŠrker. En saga fra 1892 var, sammen med hans andre vĂŠrker fra denne periode, med til at slĂ„ hans navn fast som nationalkomponist i et Finland, der fĂ„ Ă„rtier senere blev endegyldigt uafhĂŠngigt af Rusland.
REKORD I HĂJSKOLESANGE
Cirka tusind kilometer lÊngere sydpÄ, i NÞrre Lyndelse, mÄtte den unge Carl August Nielsen ogsÄ ad en lille omvej, fÞr han helligede sig musikken: Efter konfirmationen blev han sendt i kÞbmandslÊre, men desvÊrre (eller heldigvis for os) gik kÞbmanden konkurs.
Carl Nielsens far sĂ„ i avisen, at 16. bataljon i Odense manglede militĂŠrmusikere. Carl, der havde lĂŠrt at spille violin, mens han lĂ„ syg med mĂŠslinger som lille, blev sat til at omskole sig til trompet og basun â og vandt stillingen. Med sig til Odense havde den 14-Ă„ri-
Foto: Nikolaj Lund
ge militĂŠrmusker et stĂžrre bagkatalog af folkemusik, fordi han ofte havde vĂŠret med faren ude at spille til dans som ung.
Netop militĂŠrmusikken â eller i hvert fald Ă©t bestemt instrument â gĂ„r igen i aftenens symfoni, men folkemusikken forblev ogsĂ„ en rĂžd trĂ„d gennem det meste af Nielsens virke.
Ud over symfonier, orkestervĂŠrker, kammermusik samt et imponerende antal lejlighedskompositioner, har Carl Nielsen skrevet 33 af melodierne i den nuvĂŠrende udgave af HĂžjskolesangbogen â flere end nogen anden komponist.
ĂKOSYSTEMER AF LYD
Mens Sibelius og Nielsen begge er eksempler pÄ nationalromantikken i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, er Anna Thorvaldsdottir et godt bud pÄ en komponist, der fanger den nordiske, eller i hvert fald islandske, sjÊl anno 2024.
Det er fristende at drage paralleller: Thorvaldsdottir er, som Nielsen, vokset op i en lilleby, hvor musikundervisningen foregik under lidt improviserede rammer â i et interview har hun fortalt, at hun gerne ville spille cello, men at det var en lokal violinlĂŠrer, der underviste hende, fordi der ikke boede en cellolĂŠrer i nĂŠrheden. Ligesom Sibelius har hun fĂ„et de store islandske fortĂŠllinger og sange â eddaerne â ind med modermĂŠlken.
Hun begyndte at komponere som ung, og tog sin fĂžrste uddannelse fra det islandske kunstakademi, fĂžr hun rejste til San Diego i USA for at studere videre. Hun modtog Nordisk RĂ„ds Musikpris i 2012, og hendes vĂŠrker bliver spillet af orkestre verden over.
Hun bruger ofte grafiske skitser, mens hun komponerer, for at kunne se musikkens forlÞb for sig. Musikken tager ikke udgangspunkt i et bestemt tema eller en bestemt idé, men derimod i bevÊgelser og kontraster i selve lydene, som orkestret spiller.
I et interview forklarer hun, at musikken for hende er âet Ăžkosystem af lyde, hvor materialer vokser ind og ud af hinanden, og vokser og forandrer sig stykket igennem. Der er mange lag i mĂ„den, det bliver gjort pĂ„, men en grundlĂŠggende ting er, hvordan materiale â for eksempel teksturer, harmonier eller melodilinjer â bevĂŠger sig pĂ„ en organisk mĂ„de mellem instrumentgrupper og musikere. â
FINSK SINDSSTEMNING
Med en titel som En saga kunne man forledes til at tro, at Sibeliusâ musik gemmer pĂ„ en bestemt handling eller et bestemt forlĂžb â ligesom Prokofjevs Peter og Ulven eller Straussâ Till Eulenspiegel â men nej:
âEn saga er, rent psykologisk forstĂ„et, et af mine dybeste vĂŠrker. Man kan mĂ„ske sige, at hele min ungdom er indfanget i det. Det er et udtryk for en sindstilstand. Mens jeg skrev En saga, gik jeg igennem mange
ting, der gjorde mig meget oprĂžrt. I intet andet vĂŠrk har jeg blottet mig selv sĂ„ meget, som jeg har i En sagaâ, sagde Sibelius senere om vĂŠrket.
Sibelius skrev pÄ musikken af flere omgange, ogsÄ mens han var i Wien pÄ studieophold, men det er alligevel et helt igennem finsk vÊrk.
âHvordan kan man tĂŠnke pĂ„ noget andet end Finland, nĂ„r man lytter til det! Jeg skrev begyndelsen i Wien, og fortsatte med at arbejde pĂ„ det i Lieksa og pĂ„ Monola (omrĂ„der i det nordlige Karelien i Finland, hvor Sibelius og hans hustru var pĂ„ bryllupsrejse i 1892, red.). Stedet, hvor jeg skrev det, pĂ„virker ikke En sagas karakter. Jeg har aldrig vĂŠret sĂ„ finsk, som jeg var i Wien, Italien og Paris", fortalte Sibelius i en senere biografi.
En saga begynder med en langsom introduktion. Glitrende strygerklange, langstrakte toner i hornene og ekkoet af en folkemelodi i trĂŠblĂŠserne sĂŠtter alle sammen en mystisk og nĂŠsten dunkel grundstemning. Det nĂŠrmest middelalderlige tema i fagotten, som bliver gentaget i hornene lige efter, fĂžjer et ekstra lag til fortĂŠllingen. Musikken bliver hurtigere og hurtigere, mere og mere dramatisk, og udvikler sig til et rigt orkestreret fantasibillede, fĂžr stykket igen vender tilbage til det sagte og poetiske.
URKRAFT I KONFLIKT MED SIG SELV
Sindsstemninger og ur-tilstande findes ogsĂ„ i ARCHORA. I et interview med forlĂŠggeren Wise Music fortĂŠller Anna Thorvaldsdottir, at hun ikke er meget for lange programnoter â hun foretrĂŠkker, at lytterne oplever musikken individuelt og finder deres egne verdener i den.
Titlen ARCHORA, fortÊller hun, er en sammentrÊkning af det grÊske ord arché, der betyder grundlÊggelse eller oprindelse, og den mystiske parallelverden chora
âFor mig er det billedet af Jorden, der vokser og regenererer sig selv. Som altid har jeg sat de musikalske kvaliteter fĂžrst, sĂ„ hvad end der kommer med af denne inspiration er med i stykket, fordi den er interessant for mig pĂ„ et musikalsk planâ, siger Thorvaldsdottir i interviewet.
I samme interview fortÊller hun ogsÄ om inspirationen bag ARCHORA:
âDen vigtigste inspiration bag ARCHORA er idĂ©en om en urkraft og en allestedsnĂŠrvĂŠrende parallelverden, som bĂ„de er velkendt og underlig, statisk og under forandring, ingen steder og alle steder pĂ„ en gang. Stykket er centreret omkring ekstremerne i spektret mellem Primordia (altsĂ„ noget, der har fandtes siden tidens begyndelse, red.) og dens genskin â og omkring den konflikt, der er imellem de to elementer, selvom de er fundamentalt ens. Genskinnet udgĂ„r fra Primordia, men de har mistet perspektivfornemmelsen
og forbindelsen til hinanden, sĂ„ de snarere ser sig selv som to modstridende parter end dele af den samme helhed.â
BESKIDT SKYTTEGRAVSMUSIK
Idéen om to modstridende krÊfter ligger ogsÄ til grund for Nielsens femte symfoni.
Til en af sine elever, Ludvig Dolleris, beskrev Nielsen den som "opdelingen af mĂžrke og lys, kampen mellem det onde og det godeâ.
Om kampen, og fĂžrstesatsens forlĂžb, skrev Nielsen:
âSĂ„ griber det "onde" motiv ind â i trĂŠblĂŠseren og strygere â og trommen bliver mere og mere vred og aggressiv. Men naturtemaet vokser frem, fredeligt og upĂ„virket, i messingen. Til sidst mĂ„ ondskaben vige, et sidste forsĂžg og sĂ„ flygter den â og med en strofe derefter i trĂžstende dur-tilstand afslutter en soloklarinet denne store idyl-bevĂŠgelse, et udtryk for vegetativ (tom, ubetĂŠnksom) naturâ.
Symfonien fik mildt sagt en blandet modtagelse. Nielsens danske komponistkollega Victor Bendix kaldte for eksempel vĂŠrket for âbeskidt skyttegravsmusikâ og âuforskammet bedrageriâ.
Den aggressive tromme, som Nielsen skrev om i sit brev, bliver ogsĂ„ vitterligt sendt pĂ„ solo-mission mod resten af orkestret. Nielsen skriver i partituret, at trommeslageren dels skal improvisere frit og pĂ„ et andet tidspunkt skal spille âi sit eget tempo, som ville han for enhver pris forstyrre musikkenâ!
Om symfonien handler om FĂžrste Verdenskrig, om noget filosofisk, eller blot om at udforske modsĂŠtninger, fĂ„r vi nok aldrig entydigt svar pĂ„, men uanset hvad er bĂ„de lilletrommens kamp mod resten af orkestret, Sibeliusâ portrĂŠt af Finland og de gletsjeragtige, klangmassiver i ARCHORA en glimrende lejlighed til at lĂŠne sig tilbage og lade sig forfĂžre af musikkens kontraster.
Programnote af Malena RĂžnnow MĂŠrk
musikken
Medbring dette program og fÄ 25% pÄ entré til Carl Nielsen Museet
TEMPOBETEGNELSERNE PĂ DANSK:
Tempo giusto: Bogstaveligt talt âdet rette tempoâ. Som regel betyder det, at musikken skal spilles uden tempoforskydninger inde i musikken
Adagio non troppo: âAdagioâ kommer fra det italienske ad agio, der lĂžst oversat betyder âmageligtâ. Det er en langsom tempobetegnelse, og non troppo betyder âikke for megetâ, altsĂ„ langsomt, men ikke for langsomt
Allegro: Bogstaveligt talt âglĂŠdeligtâ; bruges det om et hurtigt tempo
Presto: Endnu hurtigere end Allegro
Andante un poco tranquillo: Andare betyder pĂ„ italiensk at gĂ„. Det er et hurtigere tempo end adagio, og tilfĂžjelsen âun poco tranquilloâ betyder âlidt roligâ, altsĂ„ et adstadigt gĂ„ende tempo
SĂSON 2025 ER SNART UDE
SĂT KRYDS I KALENDEREN: 30. SEPTEMBER: PAKKESALGET Ă BNER
3. OKTOBER: LĂSSALGET Ă BNER
Hvad er fordelene ved en koncertpakke?
1. Du bliver blandt de fĂžrste til at vĂŠlge pladser, da pakkesalget Ă„bner fĂžr lĂžssalget
2. Du fÄr den samme plads til alle koncerter i pakken
3. Du fÄr rabat odensesymfoni.dk
MEDVIRKENDE
Eva Ollikainen, dirigent
Eva Ollikainen har vĂŠret kunstnerisk leder og chefdirigent for Islands Symfoniorkester siden 2020 og har tidligere vĂŠret chefdirigent for Nordiska Kammarorkestern fra 2018 til 2021.
Hendes seneste gĂŠsteoptrĂŠdener omfatter koncerter og forestillinger med LA Philharmonic, Staatskapelle Dresden, Wiener Symphoniker, BBC Symphony Orchestra, Royal Scottish National Orchestra, DR Symfoniorkestret og Kennedy Center Opera Husets Orkester.
I sÊson 2022/23 havde hun sin debut ved Proms med BBC Philharmonic, med verdenspremieren pÄ Anna Thorvaldsdottirs ARCHORA. Hun debuterede ogsÄ med Los Angeles Philharmonic, bÄde i Walt Disney Concert Hall og Hollywood Bowl, og hun optrÄdte med BBC Symphony Orchestra pÄ Festival Printemps des Arts i Monte Carlo.
Eva Ollikainen er en hyppig gÊstelÊrer ved Sibelius Akademiets dirigentklasse, og i sin fÞrste sÊson som kunstnerisk leder for Islands symfoniorkester grundlagde hun Dirigentakademiet for unge musikere i Island. I denne sÊson er hun ogsÄ blevet inviteret til at give en masterclass pÄ Peabody Institute pÄ John Hopkins University.
SĂSON 2025
KOMMENDE KONCERTER
BAMSEKONCERT
21. sep 2024 - kl. 11.00
SĂNDAGSMATINĂ
22. sep 2024 - kl. 11.00
NORDIC MASTERCLASS FOR CONDUCTORS
27. sep 2024 - kl. 19.30
MUCZYNSKI & WEBER - PRO MUSICA
1. okt 2024 - kl. 19.30
SCHUBERT & MOZART
3. okt 2024 - kl. 19.30
BLEUSE & BRAHMS
10. okt 2024 - kl. 19.30
FANTASY FILMMUSIK
18. okt 2024 - kl. 16.00 & kl. 19.00
MADAMA BUTTERFLY
26. okt 2024 - kl. 16.00
SĂNDAGSMATINĂ
27. okt 2024 - kl. 11.00
MADAMA BUTTERFLY
28. okt 2024 - kl. 19.30
VERDENS BEDSTE KONCERT - MED PHILLIP FABER
8. nov 2024 - kl. 19.30
9. nov 2024 - kl. 15.00
PRO MUSICA - CAPLET, TARTINI & BEETHOVEN
12. nov 2024 - kl. 19.30
HĂNDEL, MENDELSSOHN & RUDERS
21. nov 2024 - kl. 19.30
BEETHOVENS 9. SYMFONI
28. nov 2024 - kl. 19.30 (tÊt pÄ udsolgt)
29. nov 2024 - kl. 19.30 (udsolgt)
JUL I VALHAL
3., 6., & 7. dec 2024
CHRISTMAS CAROLS
11. & 12. dec 2024 - kl. 19.30
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Gitana Aksionova-Balaban
Hana KovacË
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Joanna Ulrieke Molls Maliebe **
Amandus Lind **
Aisté Juodagalvyté **
Jacob Agerskov Buur **
Björn Kleiman **
Lada Fedorova **
2. violin
Simona Bonfiglioli (orlov)
Jovana VukuĆĄiÄ *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker * (orlov)
Mads Haugsted
Veronika KrauĂ MojzeĆĄovĂĄ
Katerina Jelinkova (orlov)
Sonia Wiktoria Zajac **
Kristyna Duchonova **
Karoliina Annukka Koivisto **
Emilia Blaszczyk **
Nanna Treu **
Philemon Hahn **
Bratsch
Rafaell Altino *
Dorthe Byrialsen
Martin Jochimsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian BĂžnnelykke (orlov)
Victor SĂžrensen
Veronika Lenartova **
Barbara Anna Kammer **
Cello
Jonathan Slaatto (orlov)
Anna Dorothea Wolff (orlov)
Chatarina Altino *
Michaela FukacËovĂĄ *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Hannah Suhyoung Eichberg **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel (orlov)
Jens KrĂžgholt
Andreas Hjorth Jessen
Matilde Zeeberg **
Karla EgebjĂŠrg Wulff **
FlĂžjte
Rune Most (orlov)
Lucia Klonner
Ragnhildur Josefsdottir
-
Ingrid SĂžfteland Neset **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht KrauĂ
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René HÞjlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Ăstergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone SundgÄrd Anker
Niels Aamand GĂŒntelberg (orlov)
Nicolai Sell (orlov)
Philip Sandholt Herup Andersen
Emmett Hartung **
Marte Rolfsen **
Niklas Kallsoy Mouritsen **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou -
Peter Vallebo **
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
SlagtĂžj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Lennart Gruvstedt **
Orgel
Tina Christiansen **
* Musikere, der spiller pÄ instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrĂŠnsede stillinger
BARENS VINSORTIMENT
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Grenache blanc Frankrig
Þkologisk Finesse Rosé Frankrig
ĂL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KĂEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN
VARME DRIKKE KAFFE/TE / AD LIBITUM 20/35 KR.
SPRING KĂEN OVER!
Scan QR-koden, bestil dine varer og hent dem i NemBaren. Nemmere bliver det ikke.
