Issuu on Google+

Hvorfor vĂŚlge OCC?


Mest for pengene. Midt i landet. Midt i Danmark ligger Odense Congress Center. Stedet hvor flere end 300.000 gæster fra hele landet mødes hvert eneste år til konferencer, fest, messer, koncerter – og meget mere. Det gør de fordi vi, siden 1982, har leveret skræddersyede kvalitetsarrangementer af enhver art – også til de helt store selskaber, hvor tusindvis af mennesker skal have en lige så god oplevelse, som var de kun en håndfuld. Og altid til ualmindeligt skarpe priser.


6 gode grunde til at vælge OCC

1. De rigtige mødelokaler På OCC råder I over tre store haller og 26 dejlige, lyse mødelokaler i vidt forskellige størrelser, og med alt i moderne AV. Det hele under samme tag og tæt på det centrale lobbyområde, så I aldrig er langt fra hinanden.

2. Unikke festlokaler Fra Nordea til JYSK og L’EASY. Vi har gennem mange år været fast fest-samarbejdspartner med nogle af landets største virksomheder. Vores fleksible haller rummer alle jeres gæster på én gang, og er lette at gøre både hyggelige og intime.

3. Mad der smager - til alle Svinekød fra Svendborg Gourmetgris, lam fra det Sydfynske Øhav, frisk fisk fra Kerteminde og lokale, økologiske grøntsager - Fyn producerer nogle af Danmarks fineste råvarer. Det er vi stolte af på OCC, og vi sætter en ære i at behandle dem med respekt. Vores køkken er indrettet til at have fokus på detaljen, selv ved mange kuverter, så både den første og den sidste servering har samme høje kvalitet.


6 gode grunde til at vælge OCC 4. Splinternyt hotel Hotel Odense er en integreret del af Odense Congress Center, og de 109 helt nyrenoverede værelser, heraf to suiter og fem familieværelser, ligger få sekunders gang fra møde- og festlokaler. Vi har valgt en klassisk, nordisk stil i indretningen – og med dejlige Dreamzone-senge er der garanti for en god nats søvn.

5. Gratis parkering Til de store arrangementer kommer vores gæster ofte fra hele landet. Heldigvis skal ingen rejse langt for at finde OCC, uanset om hjemadressen hedder København, Aarhus eller Sønderborg. Og med let forbindelse til Odense Banegård, E20motorvejen et stenkast væk og 1.900 gratis p-pladser, så kan I bruge tid og penge på andet end at rejse.

6. Knivskarpe priser Penge er ikke alt, men vi synes alligevel kun, at I skal betale for de ting, der er vigtige for jer - og intet andet. På den måde får I præcis hvad I har brug for, fra light til luksus, uden ekstra udgifter og skjulte gebyrer. Glade mødegæster OG tilfredse kolleger i økonomiafdelingen. Det synes vi giver mening.


På Odense Congress Center har vi ét mål: At sørge for at vores gæster kommer igen.

De gør de kun, hvis vi leverer enestående værdi for pengene, og arrangementer der huskes – længe efter at den røde løber er rullet sammen igen. Det har vi gjort hundredevis af gange før og vi vil sætte en ære i at gøre det for jer.

Derfor skal I vælge OCC.

Odense Congress Center Ørbækvej 350 • DK-5220 Odense SØ • Tlf: +45 65 56 01 00 • occ@occ.dk


Hvorfor vælge OCC?