Issuu on Google+

Oktober 2012

ODENSE MAGASINET PHONE HOSPITALET

Rom-

Hjælp en Hjemløs

Smagning

Elite Hansens Dagligstue

Teatret CABERET


Velkommen til Odensemagasinet. Det er et e-magasin, der udkommer én gang om måneden. Og KUN på nettet. I denne udgave af Odensemagasinet, står den på musik og teater, syge mobiltelefoner og rom-smagning. Elite Teatret er klar med deres første forestilling ”Caberet”. Strawberry Blond har lavet endnu en CD med smukke sange og melodier, der hænger ved i lang tid. Og en stor tak til Lars Peder Marcussen fra ”Kunst og Kunsthåndværk”. Dels for at finde en rom selv jeg kunne drikke, og dels for et kig ind i en verden med kunst, smag og duft. Stor tak til alle der har medvirket i Odensemagasinet. Tak til alle jer der følger med på Facebook. God fornøjelse med dette Odensemagasin. Og husk at klikke, hvor der er link. Venlig hilsen Lars Qvick


Et rum med Rom En af Odenses små hyggelige butikker, gemmer på et væld af oplevelser, for både øje, næse og gane. Lars Peder Marcussen fortæller her om hvordan han fik interesse for rom og endte med selv at sælge og fortælle om rom. Så tag her med Odensemagasinet indenfor, eller gå selv ind og oplev kunst, the, kaffe, rom og god service.


I 1998—99 var jeg i Guyana, i Sydamerika. Og der fandt jeg ud af at de lavede noget glimrende rom. Da jeg så kom hjem, søgte jeg efter ”Guyana” og så dukkede Eldorado Rom op, og fandt ud af at der var to skolelærer der havde agenturet i Danmark. Så dem kontaktede jeg for at købe noget rom, og spurgte hvorfor at der ikke var nogle butikker i Odense der forhandlede det. Og de fortalte at de havde været rundt og spørge, men der var ikke nogen der ville sælge deres Rom. På det tidspunkt havde jeg kun kunst og kunsthåndværk, og så tog jeg det hop over stregen, og sagde at det ville jeg gerne sælge. Og så startede jeg med at sælge tre forskellige slags rom. Senere solgte de agenturet til MAC Y, som er en af Danmarks største whiskygrossister. Og så har det udviklet sig lige siden. Og i dag har jeg mindst 30 forskellige slags rom. I priser fra 150 kr. og op over 1000 kr. Så det er blevet rigtigt sjovt og spændende. Og nu laver vi også rom-smagninger. Hvor vi blandt andet sejler ud på Odense Fjord med veteranfærgen Catrine K og turbåden SVANEN. Med plads til mellem 20 og 40 personer.

Se mere på hjemmesiden:

www.artandcrafts.dk


Så nu går det så godt, at vi skræddersyer romsmagninger, så det både kan tilpasses store og små selskaber, private og til firmaer, og om jeg skal komme ud til dem, eller det skal arrangeres et sted med spisning. F.eks. på Restaurant Grønttorvet, som ligger lige over for. Tit bliver det også holdt i galleriet, hvor der er plads til ca. 10 personer, og så for folk jo også en god kunstoplevelse ud af det.

I forhold til whisky, har rom en bredere rækkevide. For rom går lige fra en meget sød likøragtig smag, og helt over i en smag der er lige så råt og mørkt som cognac. Men hele tiden med den søde smag, med et hint af sukker. Rom bliver lavet af frisk saft fra sukkerrør eller det der bliver til overs når man producere sukker. Så bliver det destilleret og lagret på fade. Man kan få rom der kun har lagret i 2 år, og man kan få rom der har lagret helt op til 30 år. Og de forskellige smage kommer af forskellige temperature, fade som rommen er lagret på, og hvordan det er destilleret. Så det har stor indflydelse på smag, farve og procenter.


Mange der har interesseret sig for whisky, er begyndt at se efter noget der er nyt, men alligevel ligner. Og der er der mange der finder interessen for rom. Det kommer nok ikke til at udkonkurrere whisky og speciel-øl, men det kommer nok til at leve side om side med det. Ørbæk Bryggeriet er også begyndt at lave en rigtig spændende rom, som nu er omkring 2 år. Og når den har ligget lidt flere år så får vi altså en rigtig fin rom, der er produceret i Danmark. Selve produktionen er forskellig fra land til land, så det er også med til at give den mangfoldige smag. Faktisk har Bacardi opkøbt en lang række destillerier, for at bevare de små destillerier, og udgivet rom i det oprindelige navn. På den måde har de medvirket til en række meget forfinet og specielle typer af rom har overlevet. Og det er ikke kun en ”mande-ting”, rigtig mange kvinder har også fået smag for rom. Så der er mange sanseindtryk når man kommer ind i butikken. Masser af speciel kunst blander sig med de forskelige spændende flasker og den herlige duft af the og kaffe. Så læg vejen forbi ”Kunst & Håndværk” i Claus Bergs Gade og få nogle gode oplevelser.

Se mere her:

www.artandcrafts.dk


Hansens Dagligstue


Hansens Dagligstue er et nyt koncept i Odense, hvor der bliver afholdt forskellige arrangementer i byens butikker. Det bliver først offentliggjort to dage før, hvor og hvornår det går løs igen. Billederne her er fra en dag med i en tom butik i Kongensgade, der pluslig brød ud i hygge, smukke sange, sæbebobler og polka-rock.

Følg med på

Facebook


Vi må ikke glemme at hygge os! Interview med sangskriveren Jonathan Christensen Jeg startede med at spille musik da jeg var 6 år. Min far har altid spillet musik, så det ville jeg også.

Faktisk kørte der en flyttelastbil forbi det hus, hvor jeg boede. Og ud af lasbilen røg der en spansk guitar, som jeg så løb ud og samlede op. Så startede jeg til guitarspil.

For to år siden begyndte jeg at skrive mine egne sange. Jeg følte at jeg måtte udtrykke alt det jeg tænkte på.

Og det at skrive sange, er en udmærket måde at vende problemer i livet på.

Før det spillede jeg festmusik og metal, og med whisky og øl… Og nu er det mere rødvin og stille og rolig guitar.


Jeg mødte Tony Nielsen i byen, og han sagde flere gange at han troede på at jeg havde nogle gode sange i mig. Og han sagde at jeg skulle ringe til Ham, når jeg var parat. Jeg sagde bare ”ja ja. Jeg ringer ...i morgen…” Men jeg turde ikke rigtigt, fordi jeg syntes at Tony er rigtig dygtig.

Men så en dag fik jeg mig taget sammen, og så smed han, hvad han havde i hænderne, og så gik vi i gang. Tony er rigtig god til at finde ud af, hvordan vi for tingene ud. Og så prøver vi nogle forskellige ting af. Og så må vi se hvad der sker.

Det er mine sange og så kommer Tony med forslag til at gøre dem bedre og mere skarpe, så det kommer til at passe bedre. Og det er han rigtig god til.

Teksterne kommer fra en undren over hvad vi går og laver, og hvad vi kan gøre bedre, og ikke mindst for at få det rart… Det er vigtigt at hygge sig!

Mød Jonathan på

Facebook

Se videoen til Jonathans sang:

”På en måges ryg”


Kirkens Korshær, Kvickly på Skibhusvej og to studerende, Sara Emilie Hansen og Katrine Dupont, fra Syddansk Universitet, er gået sammen i et projekt om at hjælpe hjemløse i Odense ved at donere vare fra butikken. Konceptet

Hjemløs’ Kvickly i

‘Hjælp en finder sted i

hele oktober må-

ned (hvor Kirkens Korshær i øvrigt har 100 års jubilæum), da det er i denne måned at hjemløse har det hårdest, fordi det er en våd og kold tid. Ideen omhandler altså ikke pengedonationer, hvor der ofte hersker tvivl blandt forbrugerne om, hvor meget af det de giver, rent faktisk havner hos dem der har brug for det, eller om det havner et sted i bureaukratiet. Kunderne kan altså være sikre på, at lige præcis den tandbørste de står med i hånden, ender i hånden på en hjemløs i Odense.


Kunderne i Kvickly på Skibhusvej kan købe og donere varer, der er udvalgt af os i samarbejde med Kaj Skjølstrup, der er Korshærsleder i Odense. Varen, som kunden ønsker donere, betales ved kassen sammen resten af kundens varer. Uden for kasserne lægger kunden den udvalgte vare i en “Hjælp en Hjemløsmontre”.

Denne vil jævnligt tømmes af frivillige fra Kirkens Korshær, og varerne vil herefter blive delt ud på herberg, varmestuer og natvarmestuer i Odense. Varerne vil typisk være hygiejneartikler såsom tandbørster, tandpasta, shampoo, bodyshampoo samt konserves og tørkost eksempelvis i form af chokolade og andet der er let tage med sig.


Vi har arbejdet og udviklet på ideen i over et halvt år. Og det har indebåret utallige møder, brainstorms, arbejdsdage, telefonopkald, mails, udarbejdelse af tekst, udarbejdelse af visuelle produktion. Og alt hvad der ellers hører med når man starter et projekt op fra bunden. Nu er vi endelig nået til en realisering af konceptet sammen vores samarbejdspartnere, der ligeledes ser et potentiale i ideen.

Se mere på facebook: http://www.facebook.com/HjaelpEnHjemlos

Eller klik her >>>

Desuden har vi været så heldige at få en aftale i hus med borgmester Anker Boye, der den 9 oktober kl. 17.30-18.30 vil deltage i en event i Kvickly på Skibhusvej, hvor han og vi vil få en snak med kunderne til uformelt arrangement.


- Få mere for mindre i Marienlystcentret 28/10 kl. 9-14

—————————————————————————————–— Børnetøj/udstyr—Smykker—Brugskunst—Foredrag—mm ——————————————————————————–————

www.morsbazar.dk


Jeg og en kammerat fik idéen til Phonehospitalet for halvandet års siden. Vi har begge erfaring inden for elektronik. Og så gik vi i gang med at finde leverandøre og begyndte at reparere for nogle elektronikfirmaer. Vi åbnede butikken på Nyborgvej i Februar. Så ansatte vi en til at reparere i butikken og fik endnu en ansat til at stå for salg til erhverv. Vi fortæller folk hvad prisen er før vi starter på reparationer, men vi er ofte billigere end andre.

Knust glas er nok den ting folk oftest skal have lavet. Især på iPhone. Jeg har altid interesseret mig for elektronik, og syntes der manglede et alternativ til forhandlerne. Og så startede jeg butikken her, fortæller Asger Stampe.

www.phonehospitalet.dk


Vores udvikling har været rigtig god. Ingen af os havde været selvstændig før. Så det var en omvæltning fra det faste job. Og det har været fedt at prøve. Og det er en god måde at lære det på.

Det er en god idé at snakke med andre om det man ikke selv er god til, og om hvad man må og ikke må. Vi har jo meget fokus på elektronik, og så har det været rart at kende nogen der har godt styr på regler og regnskab. Det er en stor styrke.

www.phonehospitalet.dk


Der er kommet rigtigt meget fokus på mobilmarkedet. Og der er mange producenter der kommer frem med forskellige gadget til mobiltelefoner. Vi undersøger meget hvad der kommer af nyt, og har også været i Kina for at se hvad der kommer. Og tit kommer folk og spørger om forskellige ting, og så undersøger vi hvad der kan lade sig gøre. Så vi opsøger gerne nye ting, og vi vil også gerne være med til at udvikle nye produkter. Og det er rigtigt spændende.

Vi har især fokus på erhverv, og har lige lavet en ny afdeling, så vi hurtigt kan reparere, for virksomheder har ofte svære ved at undvære deres telefoner, end private.

Om et par år, regner vi med at vores erhvervsafdeling er blevet større, og så er vi i gang med et nyt koncept, hvor man kan printe sine egne cover til mobiltelefoner. Det er noget folk har efterspurgt i butikken. Og det syntes vi er sjovt at arbejde med. For så kan folk sætte deres eget præg på deres mobiltelefon. Og firmaer kan få deres logoer på.


Strawberr


ry Blonde

Nyt album ude nu


Vi spillede første gang på Lokal-TV da vi var 10 år. Og vi tog ud at optræde sådan ”rigtigt”, da vi var 13 år. Det føltes rigtigt sjovt, og det var også derfor vi forsatte med at spille.

I starten skrev vi tekster til andres sange, men da vi fik en lærer i ungdomsskolen der lærte os at spille guitar, begyndte vi også at lave melodier selv.

Da vi startede var det på det tidspunkt ikke så moderne at skrive sange selv. Det var mere fedt hvis man kunne få en producer til at skrive et hit til én. Vi brugte tiden til at lære instrumentet at kende, og finde os selv.

Vi startede før reality-TV og X-factor blev moderne, og det er vi glade for.

Det har gjort at vi selv har kunne lave vores CDér, i stedet for at skulle igennem en masse med at synge andres sange, og så først derefter måske få lov at synge sine egne sange.

Når man bliver ældre, finder man også ud af ”hvorfor” man laver musik. Det er fordi man ikke kan lade være. Det med at stå på en scene, gør vi fordi vi også får en masse igen. Og at det giver mening.

Betina Følleslev


Med den sidste CD, havde vi optrådt med sangene i ca. tre år, så vi kunne dem på ryggraden da vi gik i studiet og indspillede dem.

Men på den nye CD, har vi prøvet at gøre det anderledes. Nogle sange var prøvet af, og nogle sange var slet ikke færdige endnu.

Det gør så også at det er helt nye sange vi skal ud at optræde med nu. Men de har fået lov at vise deres virkning i studiet, med produceren.

Denne gang er teksterne så på dansk. Og vores keyboardspiller der har hørt det, har sagt at det er et meget modigt album, for det lød ikke som noget han havde hørt før. Men vi har også givet vores producer Mads, rimelig frie hænder til at prøve nogle ting af. Efter hvordan han syntes det passede til vores stemmer, den måde sangene er skrevet og den måde guitaren er indspillet på.

Så det er blevet meget melodiøst, med vokalen i fokus, og med nogle gode temaer der bygger op om melodien.

Og så har vi valgt en lang titel, som er en linje fra en af sangene. ”Alt jeg havde af glas det har jeg knust”

Anja Følleslev


Tryk her for at høre en lille smagsprøve på det nye album.

”Alt jeg havde af glas det har jeg knust”


LĂŚs mere om Strawberry Blond, deres koncerter og download sange her:

www.strawberryblonde.dk


MÅNDEDENS


S FOTOGRAF Lars Qvick Jeg har altid interesseret mig for at lave billeder. Både som tegninger, malerier, fotografier, grafik og video. Der er noget specielt ved at fange det man ser… Som at lade tiden gå i stå, så man bedre kan nyde øjeblikket.


MÅNDEDENS


S FOTOGRAF Der er noget særligt ved sort/hvid-billeder. Det er som om at tingene kommer til at træde bedre frem, og lys og skygger får deres virkning. Jeg kan især godt lide at lave billeder af forfaldne ting, hvor man kan se livet i materialer som metal og træ der har ligget længe i naturen.


Her har jeg lavet en serie, som skal forestille at vÌre lavet i 1950. Ikke fordi det har noget med virkeligheden at gøre, men for at stille en ramme og skabe en historie. Det er en sjov udfordring, og en god undskyldning for at lege med gamle ting.


MÅNDEDENS


S FOTOGRAF Her er så min mest stabile model. Han er billig i drift, og er altid frisk på nye opgaver. Det er en god måde at arbejde på. For det giver en stor forskel, at bruge hans kropssprog til at udtrykke stemning og bevægelse i billedet. Især når det bliver blandet med den virkelige verden. Se flere af mine billeder og videoer på

hjemmesiden her.


Ved begyndelsen af dette år, så en ny teaterforening i Odense dagens lys, da Elite Teater blev stiftet. Her knap 11 måneder senere er de klar til at lade tæppet gå, for deres første forestilling: musicalen Cabaret, der har premiere den 19. oktober Med premieren lige rundt om hjørnet, er der mange tråde, der skal samles, trin og sange, der skal finpudses, kostumer der skal justeres, make-up der skal prøves og skæg, der skal trimmes. Folk for og bag scenen skal have styr på hvor de går og står så alt klapper og fungere, når tæppet går op på

Magasinet d. 19. oktober kl. 20:00. Prøverne emmer af sensualitet og seriøsitet, mens scenerne tager form. Der bliver grinet, danset, rykket rundt på ensemblet, og i hjørnerne sidder andre og spiser eller masserer hinanden i de små pauser. Aktuelle emner Kender man Cabaret, vil man forvente sig meget af opsætningen. Kender man den ikke, er den bestemt et bekendtskab værd. Det er en musical med krævende koreografier, pulserende sange og samtidig et stykke med sprudlende energi, hvor stemningen emmer af spænding og magi. Handlingen kredser om mange problematikker, der stadig er aktuelle I dag, og derfor får publikum en mulighed for både at nyde og samtidig reflektere over tiden omkring os i relation til tiden bag os. Det er en periode, hvor verden kæmper med finanskrise, religion, fremmedhad, markante politiske holdninger; emner og problematikker der alle er aktuelle i dag. Tør vi stå ved, hvem vi er? Hvordan påvirker verden og vores omgivelser os? Kan vi acceptere, at vi ikke behøver at være enige om alting? Cabaret indeholder mange problematikker, der stadig er værd at tænke over i dag.


"Når man er en

nystartet forening er der mange ting, der skal gøres og ordnes

for første gang. For selvom det er rutinerede mennesker, der er sat på til at løse de store opgaver, der bag scenen løfter forestillingen, så er Elite Teater noget nyt, et nyt regi, og tingene skal ikke altid gøres "som man har været vant til" hos andre foreninger. Derfor arbejdes der på højtryk både blandt de frivillige, de forskellige ansvarlige og den kunstneriske ledelse - og det er en helt utrolig og inspirerende fornøjelse af se den energi og passion folk investere i deres ansvarsområde. Det bekræfter os i, at vi har valgt de rigtige samarbejdspartnere til at få gennemført det her projekt", udtaler instruktør og initiativtager til Elite Teater, Lasse Winkler.


Aktørene presses til det yderste At fuldføre et stykke som Cabaret kræver dygtige aktører pa scenen. For de medvirkende har det ikke bare handlet om at lære replikker. Af stort set alle medvirkende kræves der bade sang, drama og dans. Under forberedelserne bliver de medvirkende presset til at yde deres yderste. Det kan ses – og det virker. Koreograf Helena Dong har lavet nogle spændende koreografier til forestillingens numre, og pigernes ben ryger pa skift mod loftet. De krummer sig forover og bagover i akrobatagtige bevægelser, smyger sig omkring hinanden og cafeens interiør. Ogsa stykkets konferencier, spillet af Martin Oliver Silkjær, der har lang erfaring som danser, bevæger sig smidigt, indbydende og underholdende over scenen, alt imens hans ansigts mimik folder sig lystigt som gummi. Billetter Forestillingen spiller pa Magasinet fra 19.-26. oktober og billetter købes hos www.fyensbilletten.dk eller telefon 63121314. Man har blandt andet mulighed for at fa plads ved et af de Kit Kat Borde, der forrest pa Magasinet er integreret i scenografien. Ønsker man at spise inden forestillingen, kan man pa Cafe Biografen mod forevisning af d.d. billet fa et glas gratis vin/øl til maden. Stykket instrueres af: Lasse Winkler Hjælpeinstruktør: Lars Arvad Koreograf: Helena Dong Kor- og orkesterleder: Søren Okholm

se mere pa: www.eliteteater.dk


Køb annonce i Odensemagasinet. Størrelse A4 eller A3. Og gerne i Jpeg- eller PDF-format.


Tusind tak fordi du kiggede i dette magasin.

Jeg håber at du vender tilbage. Og hvis du syntes andre skal have glæde af det, må du meget gerne dele det på Facebook, mail og hvad der ellers er af smarte måder at få budskaber ud på.

Næste udgave kommer til November.

Hvis du har forslag til noget der vil passe til Odensemagasinet, er du meget velkommen til at sende en mail eller skrive på Facebook.

Se nærmere oplysninger på www.odensemagasinet.dk eller skriv en mail til: odensemagasinet@gmail.com

På gensyn.



Odensemagasinet - Oktober 2012