Page 1

August 2013

ODENSE Magasinet

Odense Film festival 2013

Odense Blomster festival 2013

Herregaard spillene

Journalist Jesper Mads Eriksen

M책nedens Kunstner: Birgit Lendal Beek


Læs også tidligere numre af Odensemagasinet. Tryk på det blad du vil læse.

www.odensemagasinet.dk 2


Velkommen til Odensemagasinet Juli 2013

Indhold: Side

4 - 5: HC Andersenparaden

Side

8 - 13: Journalist: Jesper Mads Eriksen

Side 16 - 21: Odense Filmfestival Side 33 - 37: Herregaardspillene Side 44 - 49: Odense Blomsterfestival

Odensemagasinet ejes af: Pegasus Foto og Video. CVR-nummer: 27 45 41 00

Side 52 - 65: MĂĽnedens Kunstner: Birgit Lendal Beek

KragsbjergvĂŚnget 4, 1.Th. 5000 Odense C.

Side 34 - 39: Bog om Michael Hardinger

Mobil: 60 16 88 11 Kontakt for annonce: odensemagasinet@gmail.com

3


4


5


6


7


8


Jesper Mads Eriksen er journalist hos Fyens Stiftstidende. Fra en af byens flotteste terrasser har han det store overblik over Odense. Med en fantastisk hukommelse og ordet i sin magt, er han med til at fortælle historier til os fynboer, om hvad der rør sig i Odense Hvor er du blevet uddannet som journalist? det for alvor blev seriøst. Jeg blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, der dengang - det var sidst i 80'erne var det eneste sted, man kunne tage en journalistuddannelse. Var der en bestemt historie eller artikel der fik dig til at vælge at du skulle gå den vej?

Jeg havde altid fået gode karakterer i dansk stil i skolen og havde let ved at udtrykke mig skriftligt, så på et eller andet tidspunkt begyndte tanken om, at jeg måske kunne blive journalist, at melde sig.

Jeg tror, idéen kom til mig på en Jeg havde fjumret rundt nogle år Midtfyns Festival, hvor jeg så nogle, der rendte rundt med efter gymnasiet. skilte om halsen, der fortalte, at de var "presse". Det måtte man godt dengang uden at få regeringen på nakken. Og så tænkte jeg, at sådan en vil jeg også være. Jeg havde haft et job, og jeg havde forsøgt mig på universitetet og lidt forskelligt andet, uden Og det endte jeg så med at blive. 9


Jeg blev færdiguddannet i '89 og Det var sådan en ny strømning i fik job på Fyens Stiftstidende, journalistikken, hvor journalihvor jeg så har været lige siden. sten gik fra at være usynlig til at være del af fortællingen. Og det var meget anderledes dengang. For det første udkom avisen om eftermiddagen dengang.

Der er stadig masser af journalister, der har en umådelig berøringsangst i forhold til at bruge ordet "jeg" i deres artikler.

Det vil sige, at der var deadline ved 11-12-tiden om formiddagen. Den berøringsangst har jeg bestemt ikke, tværtimod. Vi mødte umanerligt tidligt og Jeg piller mig heftigt i navlen. knoklede på til ved 11-tiden. Jeg siger simpelthen: Og derefter var der fri leg i kantinen.

Her kommer jeg og jeg har noget at fortælle dig

Det var i hvert fald altid muligt at finde et bord med en hel del Det kan blive forfærdeligt selvgrønne flasker på og masser af smagende nogle gange, men jeg røverhistorier, hvis man var i det prøver hele tiden på at gøre det humør. med et glimt i øjet. Den slags findes slet ikke mere, Og hvis jeg så skal nævne et og det er selvfølgelig sundest i forbillede fra dengang, så må det det lange løb, at de tider er forbi. blive Dan Turell. Men jeg kan godt savne anarkiet Senere også Jørgen Leth, som jeg en lille smule nu og da. ikke kendte så godt, dengang jeg var ung journalist. Hvem er dine forbilleder? Dan Turell fordi han var en gudDe der måneder fra jeg havde fået at vide, jeg var blevet optaget på Journalisthøjskolen, til jeg skulle starte på skolen, pløjede jeg alle mulige antologier om "New Journalism" igennem.

benådet fortæller med sprudlende sprog. Og Jørgen Leth fordi han er så præcis, alt overflødig sproglig pynt skæres fra - og så er han i øvrigt en velsignet navlepiller. 10


Men jeg har nu altid læst meget og lyttet meget til musik, og der er en masse stumper og brokker, der hænger ved og en dag, bevidst eller ubevidst, dukker op som inspiration.

Hvad har været det mest ubehagelige du har oplevet som journalist?

Jeg havde en vagt den dag i '94, da den store eksplosionsulykke skete på Lindø og var ude sammen med en rutineret Har du eller har du haft en kollega for at lave en stemdrøm om at lave en historie der ningsreportage. ryster hele Danmark? Vi gik ind på et værtshus i Måske ville jeg engang gerne Munkebo, hvor der sad en afsløre samfundets iboende masse værftsarbejdere, og råddenskab, men jeg har vist straks da vi trådte ind ad ikke rigtig evnerne. Jeg ville døren, var der en, der sagde: hellere skrive om fascinationen "Der kommer gribbene" af sport eller musik eller film. Det gjorde virkelig indtryk på Men hvis jeg i dag skulle skrive mig. om et eller andet, der rystede Men ellers har jeg mest beskæfDanmark, så skulle det være om, hvor hjerteløse, frygtsom- tiget mig med ting, der har me og ikke-nysgerrige vi efter- gjort, at jeg har styret mig fri af de værste ubehageligheder. hånden er blevet i forhold til mennesker med en anden religion og en mørkere hudfarve Hvordan synes du at folk ser på end os. journalister? Jeg ved, der er rigtig mange, der anser os for at være utroværdige, bedrevidende, Jeg tror, jeg har det lidt ligesom småfordrukne selvhøjtidelige dig og Odense Magasinet. sensationsjægere. Hvilke historier / emner vil du helst skrive om?

Jeg vil gerne være med til at åbne folks øjne for byens mangfoldighed.

Helt sikkert med en vis ret. Men de fleste af os er gode mod både børn, kvinder og dyr. 11


Hvordan har Fyens Stiftstidende meget ondskabsfuld, men også mærket forandringer i tiden? meget morsom anmeldelse af en Altså vi har været gennem mange Lars Lilholt-koncert. sparerunder gennem årene, og det betyder, at vi ikke er nær så mange, som vi har været.

Og så engang, hvor vi havde sådan en sommerspøg, hvor vi sejlede Fyn rundt på en hjemmeDet betyder, at vi arbejder meget lavet tømmerflåde. mere struktureret og planlagt Da vi lagde til på Lyø, var der om end for 20 år siden. natten nogle, der huggede tømDet har sine åbenlyse fordele, merflåden og på en rendegraver men en lille del af mig kan godt kørte den to km op i land og savne fortidens anarki. lagde den i gadekæret inde midt på øen. Hvad driver dig? er det et fast job Det var så langt-ude-hysterisk eller jagten på historier? morsomt og så langt fra den Det kan jeg svare på med ét ord: planlagte virkelighed, at jeg Fortælleglæde. elskede hvert sekund af det. At det så også kaster et fast job til en fornuftig hyre af sig, skal jeg ikke klage over.

Og jeg er stadig disse velsignede galninge fra Lyø inderligt taknemmelige for dette stunt, som rigtig mange stadig husker.

Hvilken af dine historier er du mest stolt af?

Hvis du havde alle penge og Jeg har den grundæggende hold- muligheder i verden... Hvad ville du så gøre? ning, at det, der i dag er hjerteblod, ligger i morgen i bunden af Så tror jeg, jeg ville dele min tid et zebrafinkebur. mellem Skagen, Berlin og Odense Mediernes virkelighed er flygtig og hurtigt glemt.

samt skiftende varme lande i januar og februar.

Men hvis jeg skal nævne et par ting, som folk, jeg møder på min vej, husker, så er det dels en

Og skrive lige hvad jeg havde lyst til at skrive om. Men jeg spiller ikke Lotto 12


13


14


15


www.filmfestival.dk Birgitte Weinberger fortæller her om Odense Filmfestival, som hvert år får filminteresserede odenseaner til at vrimle i biografen Hvor mange år har filmfestivalen eksisteret?

Hvem startede filmfestivalen? Daværende kulturredaktør på Fyens Stiftstidende Bent Aagaard startede det hele som en ren animationsfilmfestival i 1975.

Dengang hed projektet Den InterI år fejrer filmfestivalen sit 28. år, nationale Eventyrfestival, og der og vi kan med glæde konstatere, blev kun vist film hver andet år. at den kun bliver større, modigere og sjovere for hvert år, der går. I dag favner vi bredere: Selvom vi er Danmarks ældste filmfestival, vokser vi stadig: Sidste år slog vi vores egen publikumsrekord med 16.000 besøgende, og i 2013 har vi plads til endnu flere filmsultne festivalgæster i biograferne!

Vi uddeler stadig særpriser til årets bedste animerede film, men dokumentar - og fiktionsfilm af alle slags fylder lige så meget i programmet – og filmene kommer fra alle verdens lande, også Danmark, hvert år. 16


17


18


Det er jo en international filmfestival, hvordan kom den til at ligge i Odense? Odense har mange internationale gæster året rundt, og den stemningsfulde bykerne bidrager til den fantastiske atmosfære, som OFF er kendt for. Mange af verdens store filmbyer er ikke hovedstæder, men netop perler i deres egen ret, hvor en særlig stemning af både filmfestivitas og filmfordybelse kan opstå. Førhen var film og video meget dyrt at lave, hvordan mærker I forskellen på den gang og så i dag? Det er mere tilgængeligt for filmskabere end tidligere, og vi er vilde med at mærke, at så mange unge talenter prøver kræfter med filmmediet.

Hvad er vigtigst for filmene... At det er nogle flotte billeder, eller at det er en god historie? Dét, at kunne skabe suspense på fire minutter er jo en fantastisk præstation, men der er også film, der slår dig omkuld med billedsiden. På OFF uddeler vi både en pris for det bedste kunstneriske udtryk, og én for den bedst fortalte historie – og det er fordi, det er to forskellige sider af kortfilmgenren.

Samtidig er kortfilmens publikum også større end nogensinde før, fordi teknologien har gjort det muligt for alle at se kortfilm i frokostpausen. Nu kan man få de store følelser og hverdagens små mirakler på sin smartphone eller tablet! 19


www.filmfestival.dk Se 책rets

filmprogram

20


Hvilke slags film kan du selv bedst lide at se?

Hvad kan vi glæde os til at se i år?

Jeg elsker de film, der slår hårdt Filminstruktør Kathrine Windfeld ved første gennemsyn, og bliver er programchef på OFF13, og hængende bagefter. hun har valgt at sætte fokus på Det må gerne gøre både ondt og kvinder i film med en række overraskende, spændende og udgodt! fordrende filmvisninger og Heldigvis er der hvert år film på events. festivalen, der går rent ind på Det skal I se! den måde.

Det gør dybt indtryk hver gang.

Og så kan I selvfølgelig glæde jer til endnu en gang at opleve Odense omdannet til et summende internationalt filmmekka med store kulturelle oplevelser hver dag, hele dagen fra d. 26. august til d. 1. september.

Kortfilm er en lille, stram form, og når en god idé møder en god udførelse, opstår der magi.

Hvordan har det været for dig at stå for filmfestivalen? Det er hektisk, uforudsigeligt og udfordrende at sætte en kæmpe kulturbegivenhed som OFF i værk, men det er det hele værd, når man se publikum strømme ind – det hele er gratis, og det er til jer derude! 21


22


23


24


25


26


27


28


29


Foto: Søren Mandela Nilsson

30


Herregaardspillene Morten Givskud er en af bagmændene bag en lang række af Odenses spændende kulturelle arrangementer. Herregaardspillene er nu rykket uden for Odense, og ind på Ulriksholm Slot

Foto: Søren Mandela Nilsson 31


Foto: Søren Mandela Nilsson

32


Herregaardspillene er faktisk mit lille barn. Det er virkelig fedt at få lov at prøve kræfter med Shakespeare, og endda på samme præmisser, som var for ham, da han selv spillede teater. Det er meget intimt, fordi man kommer så tæt på publikum. Det er lige så fedt for skuespillere og instruktører som det er for publikum. Og der har været kæmpe efterspørgsel. Så vi har udvidet med fire forestillinger.

Det er et vildt spændende projekt. Og vi prøver at gøre det troværdigt, og give folk en ægte Shakespeare-oplevelse.

Vi har fået nogle midler fra Kerteminde Kommune, så vi spiller ”En skærsommernatsdrøm” af Shakespeare på Ulriksholm Slot.

Det er der ikke i Danmark. I Gdansk har de noget der hedder Shakespearefestival. Og i Dûsseldorf har de har lavet en kopi af Globe-teatret, som er åbent op til himlen.

Det er en af Shakespeares mere lyriske komedier. Den er meget smuk. Vi får et fast sted på Ulriksholm Slot, så vi kan have en fast scene.

De havde jo ikke lamper på det tidspunkt, så de spillede kun om eftermiddagen hvor det var lyst.

Og det glæder vi os helt vildt til.

Og så sad man i en halvcirkel. 33


34 Mandela Nilsson Foto: Søren


Danmarks mest intime teater Shakespeares trup rejste jo rundt fra gade til gade og fra slot til slot. Og dengang var skuespillere ikke i særlig højt agtede, som i dag. De var jo gøglere, som lavede forestillinger. Og det var først i Shakespeares tid, man først rigtig blev skuespillere og fik den moderne fornemmelse for teater. De rejste jo rundt til de riges huse, for at finde nogen der ville give dem løn. Og F.eks. lavede Shakespeare et par forestillinger til dronningen af England på bestilling. Og det er lidt på samme måde med Herregaardspillene. Vi kan også mærke at der er en stigende interesse fra flere private selskaber, men også herregårde og slotte. Og vi kommer mere rundt. 35

Vi har jo turneret på Glorup, Holckenhavn, Ulriks Holm og Odense Slot. Og vi har lavet en aftale med Rosenholm Slot ved Århus, så vi kommer også selv til at rejse rundt i landet.

Vi kommer meget tæt på Danmarkshistorien på den måde Vi spiller på Ulriks Holm Slot fordi det er det eneste slot på Fyn der er lavet af Christian d. 4. på samme tid som Shakespeare. Så det har vi holdt fast ved som udgangspunkt.


36

Foto: Søren Mandela Nilsson


Noget af det nye vi har flettet ind i Herregaardsspillene er at vi gerne vil give folk en musikalsk oplevelse. Så vi har nogle musikere med til at rende og spille sekstenhundredestal-musik med, der passer til den tid og stil, med lut og fløjte. Så vi prøver at være så tro som muligt over for den tids stil og det originale materiale. Og det ser ud til folk er vilde med det, for der har været stort set udsolgt til alle vores forestillinger. Så det er jo helt fantastisk. Vi er i hvert fald glade for den store opbakning.

Se mere på Teaterfabrikkens hjemmeside:

www.tfab.dk 37


38


39


40


41


42


43


44


45


46


47


48


Video fra Odense Blomsterfestival >>> 49


50


51


MĂĽnedens

Pingvin med unge. Stentøjsler. (25 x 30 x 45 cm.) 52


Kunstner Jeg elsker kontraster. De hårde figurer i stentøj, virker på grund af formen så bløde, at man er nødt til at røre dem og de tynde skåle i skarpe farver, som jeg laver, er altid gennemboret af en gevindstang af stål med en bolt i enden.

Pingviner på udstilling. (Højde fra 25 til 55 cm.) 53

Birgit Lendal Beek

Lendal Keramik


Gammel skoletaske i stentøjsler. (30 x 40 x 20 cm.)

Jordmodertaske. (43 x 25 x 27 cm.) 54


Jeg har altid været kreativ. Som barn havde jeg altid gang i noget. Hvis det ikke var stoftryk eller vævning så syede jeg eller malede på porcelæn. Men det var først da jeg flyttede til Paris i 80erne, at jeg begyndte at arbejde med ler. Jeg boede ved siden af en kunstskole og det var faktisk af nysgerrighed jeg startede.

Der har naturligvis været en vis udvikling i min udtryksform. Hvor jeg før næsten udelukkende lavede organiske former, laver jeg i dag også naturalistiske skulpturer. Det er sjovt at give gamle ting et nyt liv ved at opbygge dem i ler. En gammel skoletaske eller et par slidte vandrestøvler, som normalt havner i skraldespanden, opstår pludselig som et kunstværk.

Lille dametaske. (25 x15 x 18 cm.)

Keramik har altid fascineret mig. At man ud af en klump ler kan fremtrylle en skulptur er ren metamorfose. Det blev så til 4 år på keramiklinjen i dagtimerne, og job som servitrice om aftenen for at finansiere hele eventyret.

Forskellige tasker i stentøjsler. 55


Støvler i stentøjsler. (35 x 25 x35 cm.)

Gamle støvler med snørebånd. (35 x 25 x 30 cm.) 56


Mine værker overrasker og jeg bliver ofte spurgt, om der er en sæk indeni mine kaffesække og om jeg har dyppet et par støvler i gibs eller i en cementblanding.

Birgit Lendal Beek

Lendal Keramik

I 2012 var jeg på Salon d'Automne i Tel Aviv og i september i år deltager jeg i "The 8th International Biannual of Ceramics" i Kapfenberg i Østrig.

Ikke alle kender processen med at 'pølse' et emne op ... altså selve håndværket, så jeg er faktisk begyndt at have fotos med på udstilling for at illustrere min arbejdsgang.

En stor anerkendelse som jeg er meget spændt på, så lampefeberen raser. Lige nu er ved at gøre en udstilling klar til Galleri Pingvin i Oslo og den sidste weekend i oktober gælder det 'Kunst for Alle' i Øksnehallen i København, så jeg har nok at se til.

Bunke med gamle støvler i keramik. (ca. 1 m. X 1 m.) 57


Dykkerhjelm i stentøjsler. (35 x 35 x 30 cm.) 58


59


Stående kaffesæk. (45 x 35 x 30 cm.) - Liggende kaffesæk. (25 x 40 x 35 cm.)

Sæk med kaffebønner. (40 x 40 x 35 cm.) 60


Når en rusten pullert eller en ankerkæde, som vi går forbi på havnekajen, flytter indenfor som en dekoration får de et råt touch.

I starten udstillede jeg rundt omkring i Frankrig og var heldig at gå gennem censuren på Grand Palais, i Paris 4 gange i træk. Da jeg i 1997 flyttede tilbage til Danmark skulle hele møllen startes forfra.

Pullert i stentøjsler med stålwire. (30 x 30 x 20 cm.)

Detaljen er vigtig. Jeg har hørt folk på en af mine udstillinger diskutere, om min dykkerhjelm er lavet i ler eller metal og når de så prøver at løsne skruerne, så har jeg nået det, jeg gerne vil.

Der har været meget benarbejde, men nu udstiller jeg faktisk permanent enten hos kunstforeninger eller på censurerede udstillinger i ind- og udland.

Og når en nysgerrig næse, der snuser vellystigt ned i sækken med kaffebønner må konstatere, at den manglende duft af kaffe skyldes at de er lavet i ler .... Så er det det hele værd. 61

Pullert i stentøjsler. (35 x 35 x 30 cm.)


Turquoise. (25 x 20 x 25 cm.)

Bronze dame i stentøjsler. (30 x 30 x 35 cm.)

Tsunami. (30 x 25 x 38 cm.)

Harmoni - skulptur i stentøjsler. (30 x 30 x 35 cm.) 62


Som selvstændig kunstner er man nødt til at promovere sig selv og det kan være rigtig svært. I forbindelse med en censureret udstilling i Paris i 2011, lavede Sjællandske Medier en helside omkring min kunst. Jeg blev efterfølgende ringet op af TV2 Øst, som gerne ville lave en reportage og da de spurgte, om de måtte komme og filme, havde jeg mest lyst til at sige "nej - det må I ikke", for det er jo mine værker jeg gerne vil vise .... ikke mig selv. Men når man har sagt A, må man ligesom også sige B. Så både min kunst og jeg kom i fjernsynet og det gav et fantastisk rygstød.

Min telefon ringede uafbrudt.

Birgit Lendal Beek

Lendal Keramik

Jeg har i mange år været medlem af Kunstnergruppen Storebælt og vi holder hvert år Efterårsudstilling i Magasinet på Fæstningen i Korsør. Vi arbejder efter et bestemt tema for at få en rød tråd mellem vore værker. Og i år er temaet: Emballage

Det var helt utroligt, hvor mange mennesker, der havde fået mine skulpturer ind på nethinden.

... så i øjeblikket 'gør' jeg i valnøddeskaller, tuber og æsker.

Så modtagelsen kan kun siges at have været god. 63


Jutesæk i stentøjsler. (45 x 35 x 30 cm.) 64


Bare jeg har ler op til albuerne, så er jeg glad. Det er naturligvis sjovest, når man får en ny skør idé. Det er altid spændende at se, om det lykkes og det værste øjeblik er altid, når man åbner ovnen efter sidste brænding for at se, om resultatet er som forventet.

Birgit Lendal Beek

Lendal Keramik Man kan se mere på: Facebook: LendalKeramik www.kunstnergruppenstorebaelt.dk

www.lendalkeramik.dk

Pingvinerne er dog dem, jeg laver flest af. De er 50 - 60 cm. høje og alle unika og så kan de stå både inde og udenfor.

Tattoo. (35 x 30 x 40 cm.) 65


66


67


68


Ny bog fra Michael Hardinger Manden bag musikken i Shu Bi Dua. 40 ür i den danske musikbranche. Se mere og køb bogen

her

69


70


71


Odensemagasinet ejes af: Pegasus Foto og Video. CVR-nummer: 27 45 41 00 KragsbjergvĂŚnget 4, 1.Th. 5000 Odense C. Mobil: 60 16 88 11 Mail: odensemagasinet@gmail.com

www.odensemagasinet.dk 72


73


74

Profile for Odense Magasinet

Odensemagasinet august 2013  

Odense Blomsterfestival, Odense Filmfestival, HC Andersenfetsival, herregaardspillene, Månedens Kunstner: Birgit Lendal Beek

Odensemagasinet august 2013  

Odense Blomsterfestival, Odense Filmfestival, HC Andersenfetsival, herregaardspillene, Månedens Kunstner: Birgit Lendal Beek

Advertisement