Issuu on Google+

K va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

2010 k va l i t e t s rapport

k va l i t e t s rapport

2010


Kolofon Udgivet af Odense Kommune, november 2010 Børn- og Ungeforvaltningen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Layout og trykning: Vester Kopi A/S, Odense Rapporten kan findes på www.odense.dk


Forord Kære byrådspolitikere og andre skoleinteresserede Nu er vi igen nået til det tidspunkt, hvor vi skal behandle kvalitetsrapporten for folkeskolerne. Igen i år fremstiller kvalitetsrapporten et billede af kvaliteten på vores 40 folkeskoler i Odense Kommune, og den beskriver nogle af de udfordringer og udviklingsperspektiver, vi sammen skal drøfte og arbejde med. Sideløbende med arbejdet med kvalitetsrapporten er der i det sidste skoleår arbejdet på mange måder og i mange regier med fremtidens skole. Samtidig med at denne kvalitetsrapport sættes til behandling i byrådet, drøfter vi en vision for folkeskolen i Odense og en ny struktur på skoleområdet. Jeg har ved en tidligere byrådsdebat om kvalitetsrapporten for folkeskolerne sagt, at viden om folkeskolen aldrig er spildt på en politiker. Og jeg opfatter denne kvalitetsrapport som en væsentlig kilde til viden og indsigt på folkeskoleområdet for en politiker, og for andre, der interesserer sig for folkeskolen. Jeg håber derfor, at læsningen giver jer et bedre indtryk af, hvordan skolerne fungerer, og hvordan der arbejdes med børnenes læring og udvikling. En af folkeskolernes vigtigste opgaver er arbejdet med elevernes læring og udvikling, og udfordringen med at fastholde og øge elevernes motivation har aldrig været større og vigtigere end i dag. Motivation har været et af nøglebegreberne i arbejdet med fremtidens skole. Vi kan i kvalitetsrapporten læse, at der bliver arbejdet med mange

former for god undervisning i vores skoler. Det er dog fortsat svært for nogle lærere at differentiere undervisningen, så den matcher elevernes behov. I Odense ønsker vi, at alle skal have en ungdomsuddannelse, og derfor er det så vigtigt, at eleverne har haft nogle gode oplevelser med at lære i folkeskolen og fortsat er motiverede til mere uddannelse, når de forlader skolen. Visionen for fremtidens skole og forslag til en ny skolestruktur vil medvirke til at opnå dette. Som man kan læse i kvalitetsrapporten er der allerede lagt mange spor ud, der peger ind i fremtidens skole. Dem skal vi værne om i den udviklingsfase, vi nu alle træder ind i, når visionens fine ord skal omsættes til pædagogisk praksis. Når jeg læser i kvalitetsrapporten, og ser på billederne, bliver jeg glad, for jeg oplever, at mit store politiske ønske om mangfoldige fællesskaber allerede er i skolen. Alle børn skal trives og blomstre og være en del af fællesskabet. Ingen skal marginaliseres eller hægtes af. Vi skal tage vare på hinanden og fortsætte med at skabe fællesskaber, hvor alle kan lide at være og udvikle sig. Jeg ser frem til de politiske drøftelser om kvalitetsrapporten, både i skolebestyrelserne, i kontaktudvalgene og i byrådssalen. Stina Willumsen Rådmand

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

3


4

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


Indhold 6

Folkeskolerne i Odense Kommune

6

Hvordan er kvalitetsrapporten blevet til?

10

Hovedtendenser og udviklingsperspektiver

14

Kvalitet i undervisningen

30

De nationale test

32

Kvalitet i SFO

40

IT i undervisningen

51

Læremidler

57

Elevers valg af ungdomsuddannelse

63

Elevers og medarbejderes fravær

66

Skolerne i tal

69

De gode historier

73

Skolebestyrelsernes kommentarer

80

Begrundelser for værdierne på snorhøjderne

81

Ordliste

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

5


Folkeskolerne i Odense Kommune Odense Kommune har 40 folkeskoler med ca. 18.000 elever. Tabel 1 nedenfor viser de væsentligste faktaoplysninger om de 40 folkeskoler i skoleåret 2009/10. Tabel 1: Folkeskolerne i Odense Kommune

Antal skoler

Antal elever

Almenskolerne

37

17.123

Specialskolerne

3

1.021*

Ialt

40

18.144

* Inklusive elever på almenskoler, der løser entreprenøropgaver for Skoleafdelingen i forhold til elever med særlige behov. Derudover indgår elever fra andre kommuner end Odense også i tallet.

Ud over de ca. 18.000 elever i Odense Kommunes folkeskoler er der ca. 3.500 elever der går i en af Odense Kommunes 16 privatskoler.

Hvordan er kvalitetsrapporten blevet til? Kvalitetssystemet KIS Odense Kommunes kvalitetsarbejde foregår inden for rammerne af et velbeskrevet system kaldet KIS (Kvalitet I Skolen). Med dette kvalitetssystem skabes der en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling på skolerne.

6

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

KIS-systemet består overordnet af to elementer: En evalueringskæde En elektronisk portal kaldet KISportalen


Elever

Team

Feedback

Politikere Skoleafdeling

Skoleledelse Feedback

Resultater

Feedback

Resultater

Resultater

Skolebestyrelsens kommentarer

Dokumentation

• Politisk • Pædagogisk

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringskæden Via de enkelte led i evalueringskæden genereres en beskrivelse af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis på skolerne. På KIS-portalen opsamles faktuelle data om skolerne.

Indsamling af kvalitative data via evalueringskæden For at vurdere den samlede kvalitet af undervisningen i Odense Kommune har Skoleafdelingen valgt at gennemføre en proces med indsamling af skriftlige dokumenter (kvalitative data), der beskriver, hvordan lærere og pædagoger tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen og den pædagogiske praksis i udvalgte forløb.

De kvalitative data er indsamlet fra både almenundervisningen og specialundervisningen.

Almendelen Den almene undervisning, som foregår i de kommunale folkeskoler.

Specialdelen De specialpædagogiske foranstaltninger, som foregår på Odense Kommunes entreprenørskoler - dvs. kommunale specialskoler, kommunale specialklasser og afdelinger.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

7


SFO’erne har kunnet vælge at gennemføre et forløb udelukkende i SFO-regi eller gennemføre forløbet i samarbejde med lærerne i undervisningsdelen. Den primære kilde til data er skoleledernes evalueringsnotater, der er baseret på: Ledelsens læsning af lærernes og pædagogernes teamnotater Observation af udvalgte undervisningsforløb/de pædagogiske forløb Løbende samtaler med medarbejderne Evalueringssamtaler med lærerne og pædagogerne efter afslutningen af forløbene En anden kilde er en række selvevalueringer, som skolerne har udfyldt. En selvevaluering er en spørgeguide udarbejdet af Skoleafdelingen til et afgrænset område som for eksempel IT.

Indsamling af kvantitative data via KIS-portalen KIS-portalen indsamler data fra skolernes elektroniske systemer, for eksempel økonomisystem og elevadministrationssystem. KIS-portalen fremstiller både fakta og indikatorer (kvantitative data) om skolerne i Odense Kommune. Indikatorerne adskiller sig fra fakta ved, at de er sammenlignet med en snorhøjde. Bagerst i kvalitetsrapporten ses en oversigt over alle de anvendte snorhøjder og de begrundelser, der ligger til grund for værdierne på de enkelte snorhøjder. 8

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Snorhøjde Med snorhøjde menes en ’normværdi’/rettesnor. Den er enten politisk vedtaget eller besluttet centralt i Børn- og Ungeforvaltningens Skoleafdeling

Nogle fakta og indikatorer på KIS-portalen er udviklet, fordi der er stillet krav om det i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Andre fakta og indikatorer er udviklet med henblik på at kunne frembringe relevant viden om skolernes virke. Siden sidste års kvalitetsrapport har Skoleafdelingen via udfordringsretten fået dispensation fra nogle dele af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Dette har medført, at antallet af fakta og indikatorer i dette års kvalitetsrapport er mindre end sidste år. Desuden er der ikke særskilte afsnit om den specialpædagogiske bistand, undervisning i dansk som andetsprog, skole-hjemsamarbejde og evalueringskultur. Det er vigtigt for Skoleafdelingen at gøre opmærksom på, at snorhøjderne anvendes som et udgangspunkt for dialog med skolerne. Distrikt for distrikt og skole for skole er der store forskelle, og dermed også mange lokale forklaringer på, hvorfor skolernes fakta og indikatorer ser ud, som de gør. Derudover skal der tages forbehold for, at den elektroniske portal, der genererer fakta og indikatorer, løbende bliver videre-


udviklet, hvorfor tallene ikke altid er direkte sammenlignelige. Dette betyder også, at Skoleafdelingen i nogle tilfælde har korrigeret værdier på fakta og indikatorer.

giske processer på skolerne og give inspiration til fortsat udvikling på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. KIS-systemet er beskrevet i en vejledning, der kan ses på www.odense.dk.

Skoleafdelingen vil fortsat videreudvikle den elektroniske portal og i dialog med skolerne tage kritisk stilling til, hvordan fakta, indikatorer og snorhøjder fremadrettet skal anvendes.

Skoleafdelingen gennemfører kvalitetssamtaler på samtlige skoler Efter skolernes gennemførelse af forløbene har Skoleafdelingen holdt kvalitetssamtaler med de enkelte skoler. Her er skoleledelsens evalueringsnotat om de udvalgte forløb blevet drøftet. Formålet har været at få beskrevet kvaliteten af de pædagok va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

9


Hovedtendenser og udviklingsperspektiver Opskriften på kvalitet i undervisningen I langt de fleste undervisningsforløb leveres der god og kompetent undervisning. Dog er der brug for et løft nogle steder enten af lærernes faglige kvalifikationer, af samarbejdskulturen eller af evnen til at danne gode relationer til eleverne. Der er ikke en færdig opskrift på god undervisning, men nogle vigtige elementer for at skabe den gode undervisning træder tydeligt frem. Skolerne er generelt meget opmærksomme på betydningen af velstruktureret undervisning, hvor målene for undervisningsforløbet og læringsprocessen er tydelige for eleverne. Ligeledes er

lærerne meget opmærksomme på styring af tiden, så læringstiden udnyttes maksimalt. Lærerne er også meget bevidste om, at de skal sikre sammenhæng mellem mål for undervisningen og undervisningens indhold og metoder. Det er udtryk for en kvalitativ forbedring, at skolerne i løbet af de sidste år har gjort brug af flere forskellige metoder i undervisningen, bl.a. Cooperative Learning1. Lærerne eksperimenterer med forskellige organiseringsformer, og mange udnytter de nye muligheder, IT i undervisningen giver. Der er behov for, at lærerne er mere opmærksomme på, at eleverne skal have tid til at øve sig, for der skal træning til, for at færdighederne sidder på rygraden. 1 Se definition af Cooperative Learning på side 17.

10

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


Opgaven med at differentiere undervisningen2, så den tilgodeser alle elever, er fortsat en udfordring for nogle lærere. Et trygt og godt klima i klasserne er grundlaget for børnenes trivsel og læring. Desværre oplever mange skoler problemer med uro og manglende trivsel hos mange børn. Skolerne søger på forskellig vis at forbedre læringsmiljøet, og i dette arbejde er AKTvejlederne3 en god hjælp. Flere skoler arbejder med LP-modellen4, som er en analysemodel – og som anses for et meget brugbart værktøj i bestræbelserne på at skabe et inkluderende læringsmiljø. Evaluering er et vigtigt element i undervisningen, og alle skoler evaluerer på elevernes læring. Her er der sket en meget positiv udvikling og bevidstgørelse i de seneste år. Desværre er det ikke alle lærere, der går lige stringent til værks i forhold til evalueringerne, og det er ikke alle lærere, der bruger evalueringerne lige systematisk og fremadrettet. Desuden er det få skoler, der giver systematisk elev-feedback stor opmærksomhed. Elevernes oplevelser og meninger er vigtige, for at lærerne får mere indgående kendskab til, om undervisningen har den ønskede effekt.

Det er en skoleledelses opgave at sikre, at der er kvalitet i undervisningen. Skolelederne har via arbejdet med kriterier for god undervisning tydeliggjort kravene til undervisningen. De støtter lærere i arbejdet med at mestre en kvalitativ god undervisning, ligesom de vil følge mere systematisk op i forhold til, hvordan lærerne lykkes bedre med en god og differentieret undervisning. Brugen af vejlederne, bl.a. læsevejledere, AKT-vejledere og IT-vejledere, er vigtig i forhold til at styrke lærerne, når undervisningen skal være differentieret, kvalitativ god og foregå i et trygt og dynamisk læringsmiljø. I skoleåret 2010/11 arbejder alle skoler på forskellig vis med projekter, hvis formål er at styrke inklusion5.

Målbare resultater I dette skoleår er de nationale test fuldt udbygget, og de odenseanske folkeskoler har en score tæt på gennemsnittet. Afgangsprøvekaraktererne er steget i forhold til sidste år, og det er glædeligt. Der kan være mange grunde til denne stigning, og den forklaring, vi helst vil lancere, er, at den kontinuerlige kvalitetsudvikling af undervisningen nu slår igennem. Men så enkel er sammenhængen mellem indsats og virkning ikke

2 Se definition af undervisningsdifferentiering på side 19. 3 Se definition af AKT-vejleder på side 21. 4 Se definition af LP-model på side 18. 5 Se definition af inklusion på side 19. k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

11


inden for skoleverdenen. Karaktererne svinger år for år, så først hvis stigningen fortsætter, vil vi være mere sikre i mælet.

SFO‘erne bidrager til børns læring og udvikling SFO’erne danner rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer og til gavn for deres alsidige udvikling. SFO’erne arbejder bl.a. med børnenes sociale relationer og samarbejde, kreative og kunstneriske aktiviteter, idræt og andre bevægelsesaktiviteter, natur og naturfænomener samt lege og børnekultur. Siden 2006 har SFO’erne arbejdet med ”Pædagogiske læreplaner”. Der er generelt en positiv indstilling til arbejdet med læreplaner, idet personalet i SFO’erne oplever, at der nu er sat ord på den tavse praksisviden. Der er skabt et fælles sprog i personalegruppen, og der er større synlighed omkring SFO’ernes bidrag til børns liv, læring og udvikling. Det sidste har medvirket til en større faglig bevidsthed. SFO er en del af skolen, og det er grundlæggende vigtigt for børnene, at integrationen mellem skolens undervisningsdel og SFO-del udvikles og styrkes. Det er fortsat en udfordring på flere skoler at etablere en god kobling mellem disse to dele af skolens virke. Desuden er der fortsat behov for udvikling af en dokumentations- og evalueringskultur. Skoleafdelingen vil bl.a. 12

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

bidrage til fortsat videndeling på tværs af SFO’erne, afholde temadag/workshop for ledere og medarbejdere og understøtte arbejdet med dokumentation og evaluering ved at tilbyde kurser og tilbyde sparring.

IT i undervisningen I perioden 2005/08 bevilgede byrådet 3,7 mio. kr. årligt til IT i folkeskolen, og det udløste et tilsvarende beløb fra staten. Skolerne har i dag i gennemsnit en computer til hver tredje elev. Flere og flere elever medbringer deres egen computer, og der er ingen tvivl om, at udviklingen går mod, at hver elev medbringer deres egen computer i skolen. Det er vigtigt, at der såvel på det politiske niveau som i den enkelte skolebestyrelse drøftes hvor langt, man vil gå i denne udvikling. Undervisningen skal føre til, at eleverne får digitale IT- og mediekompetencer. IT skal også højne kvaliteten i undervisningen og være en faglig løftestang i de enkelte fag. Det er forskelligt fra lærer til lærer, hvorledes IT anvendes i fagene. Nogle lærere er usikre i forhold til de tekniske udfordringer, der kan opstå. På de skoler, hvor integrationen af IT i undervisningen fungerer, har lærerne adgang til kollegial vejledning, og kulturen på skolen understøtter videndeling og erfaringsudveksling. Skolens resursepersoner skal i spil for at støtte brugen af IT. Skolebibliotekaren, læsevejlederen, den pædagogiske IT-vejleder og faglærerne skal vejlede og inspirere lærerkolleger.


Det har været et kæmpe tilbageslag på IT-området, at næsten alle lærere, som en konsekvens af multimediebeskatningen, har valgt at tilbagelevere deres medarbejdercomputer.

Læremidler er mange ting I skoleåret 2009/10 er der foretaget en evaluering af læremiddelområdet på skolerne. Hensigten har været at skabe et overblik over skolernes beholdning af læremidler samt deres kvalitet set i forhold til elevernes og lærernes behov. Der bruges ca. 17 mio. kr. på læremidler hvert år. Bogen er fortsat det mest anvendte læremiddel. Der fotokopieres meget – for ca. 2,7 mio. kr. årligt. Skolernes samling af læremidler skal samlet set tilgodese lærernes behov for at undervisningsdifferentiere, bruge forskellige læringsstile og sikre, at fagenes mål kan nås. Lærerne giver udtryk for, at det er vanskeligt at differentiere og bruge forskellige læringsstile med den nuværende læremiddelbeholdning. Skolerne bruger ofte Center for Undervisningsmidler, hvor man kan låne undervisningsmaterialer, og derfor giver skolerne udtryk for bekymring over de annoncerede besparelser på 35 % på Center for Undervisningsmidlers budget i de kommende år.

Eleverne og ungdomsuddannelserne 97,8 % af eleverne har pr. 15.3.2010 tilmeldt sig en ungdomsuddannelse.

Det er et lille fald i forhold til sidste år, hvor 98,5 % af eleverne tilmeldte sig en ungdomsuddannelse. Det lille fald kan muligvis forklares med, at flere elever er medtaget i antallet, da man fra i år også registrerer efterskoleeleverne via systemet, og måske er det ikke lykkes at få helt så mange af disse elever registreret her det første år. Den fortsat høje tilmeldingsprocent må ses som er resultat af samarbejdet om vejledning af eleverne mellem de enkelte folke-, ungdoms- og efterskoler og UUO – og at Ungestrategien, som er kommunens langsigtede bud på initiativer for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, virker. Der er i år en markant ændring i søgemønstret. Der er stigning til de gymnasiale uddannelser, fald i søgningen til 10. klasse og næsten status quo til erhvervsuddannelserne. Udfordringen ligger fortsat i at fastholde de unge i ungdomsuddannelserne, idet gennemførelsesprocenten er ca. 80 %. Derfor arbejder Skoleafdelingen og UUO på at definere de kompetencer af faglig, social og personlig art, som de unge skal besidde for at kunne klare en ungdomsuddannelse. Desuden arbejdes der med mentorordning og vejledning af vejledningskrævende tosprogede elever. k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

13


Kvalitet i undervisningen I dette afsnit sættes der lup på kvaliteten i den undervisning, der leveres på folkeskolerne i Odense Kommune. Vurderingen af kvaliteten bygger på beskrivelser af konkrete undervisningsforløb på alle 40 skoler (altså på både almen- og specialskolerne), og beskriver forskellige typer af undervisning: almenundervisning, specialundervisning og dansk som andetsprog. Forløbene har vist, at der i langt de fleste tilfælde leveres god og kompetent undervisning af engagerede medarbejdere. Via forløbene er det dog også blevet synligt, at der enkelte steder er brug for et løft enten af lærernes faglige kvalifikationer, af samarbejdskulturen eller af evnen til at danne gode relationer til eleverne.

Hvad er god undervisning? Inden der ses nærmere på kvaliteten i undervisningen, er det nødvendigt at definere, hvad der menes med ”god undervisning”. Her har de 40 skoler hver især formuleret, hvad de lokalt forstår ved begrebet.

tysk forskningsprojekt6 opstiller ti teser om god undervisning. Der skal være: Tydelig struktur Effektiv udnyttelse af læringstiden Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg Mangfoldighed i metodevalget Intelligent øvning Individuel støtte til den enkelte elev Undervisningsklima der fremmer indlæring Et meningsskabende sprog i undervisningen Regelmæssig anvendelse af elev-feedback Forventninger til og kontrol af præstationer Enkelte skoler har formuleret egne bud på, hvad de betragter som god undervisning. På de følgende sider vil der blive set nærmere på, hvad skolerne selv vurderer, de er gode til. Desuden vil der på baggrund af Skoleafdelingens samlede vurdering af tilbagemeldingerne fra skolerne blive peget på en række fælles udviklingsområder.

De fleste tager afsæt i ”Oldenburgdekalogen”, som med baggrund i et

14

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

6 Gennemført ved Carl von Ossietzky Universität i Oldenburg. Her studerede man 51 skoleklasser og opstillede på den baggrund de 10 teser.


Undervisning De aktiviteter som læreren har planlagt og tilrettelagt for eleven

Læring De processer der finder sted i eleven

Tydelig struktur er afgørende En tydelig struktur med fokus på mål, indhold og proces er af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen og elevernes læring. Derfor er det også et af de områder, der er arbejdet allermest med i de udvalgte undervisningsforløb. Forløbene har afdækket, at skolerne generelt er meget opmærksomme på betydningen af velstruktureret undervisning, herunder at mål for undervisning og læring står tydeligt for alle elever. Altså: hvad skal eleverne lære, hvorfor og hvordan? Det lykkes flot rigtigt mange steder, og den generelle tendens er, at skolerne bliver bedre og bedre til dette:

”Lærerne har i deres undervisning formået at engagere eleverne, gøre det klart, hvad der forventedes af dem, og der har været struktur på arbejdet i form af meningsfyldte læringsmål og evalueringsspørgsmål” Skoleleder på almenskole

Et af de steder, der bliver arbejdet allermest struktureret, er i undervisningen af elever med autisme. Her er tydelig struktur alfa og omega for, at undervisningen lykkes:

”Generelt har betydningen af struktur og tydelighed i såvel den pædagogiske ramme som i den individuelle undervisning vist sig at være altafgørende for, at aktiviteten er lykkedes” Skoleleder på specialskole

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

15


Tiden skal udnyttes

Tingene skal hænge sammen

Det er vigtigt, at undervisningstiden udnyttes så godt som overhovedet muligt.

En af de ting, der kendetegner god undervisning, er, at der er en klar og velovervejet sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg.

Derfor har en håndfuld skoler i deres undervisningsforløb arbejdet med styring af tiden og med at engagere og motivere eleverne. Hermed udnyttes tiden fuldt ud. Forløbene har vist gode eksempler på lærere, som på fin vis har arbejdet meget bevidst med at få ellers meget urolige elever gjort interesserede i undervisningen. Læringstiden er dermed blevet udnyttet maksimalt:

”På 7. årgang findes der en del drenge, som er svære at fastholde i almenundervisningen. Undervejs i forløbet udviste de stort engagement og motivation i gruppearbejdet i Legolab. Det var godt at observere disse normalt meget urolige elever gå op i arbejdet med at udregne og programmere deres robotter…” Skoleleder på almenskole Andre skoler oplevede også, at et fokus på udnyttelse af tiden har betydning for, hvor meget der læres: ”Der er slet ingen tvivl om, at eleverne har været ”udsat” for en mængde ægte læretid og metodemangfoldighed, og det har i høj grad øget indlæringen” Skoleleder på almenskole

16

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Også her er det generelle billede, at skolerne arbejder mere og mere bevidst med at sikre sammenhæng, og at mange lærere er rigtigt dygtige til dette. En forudsætning for at der kan være en god sammenhæng mellem mål, indhold og metoder er, at der findes velegnede undervisningsmaterialer. Her har særligt de meget specialiserede undervisningstilbud og skoler med mange tosprogede elever en udfordring. En stor del af det eksisterende undervisningsmateriale er rettet mod den almene undervisning, og kan ikke anvendes i specialundervisning eller dansk som andetsprog. De omtalte skoler bruger derfor mange kræfter på selv at udvikle gode undervisningsmaterialer, der kan understøtte opnåelsen af elevernes læringsmål. Selv om hovedtendensen er, at skolerne er gode til at sikre sammenhæng, er der dog nogle steder plads til forbedring:


”Ledelsen efterlyser fremover en mere klar sammenhæng mellem mål, indhold, metodevalg og evaluering. Dette års arbejde med KIS har vist, at der generelt er problemer og dermed udfordringer på dette område” Skoleleder på almenskole

Der skal bruges forskellige metoder Der er sket en meget markant positiv udvikling over relativt få år, hvad angår skolernes brug af forskellige metoder i undervisningen. Skolerne eksperimenterer med forskellige organiseringsformer, og de udnytter de nye muligheder IT i undervisningen giver, f.eks. bruges interaktive tavler og netbooks mere og mere.

Interaktiv tavle

Skolerne henter også i stigende grad inspiration i undervisnings- og analysemodeller som Cooperative Learning og LP-modellen. Cooperative Learning Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal inddrages i disse læreprocesser.

En interaktiv tavle er en stor trykfølsom skærm, som er tilsluttet Besøg udenfor skolen og brug af en projektor samt en computer. Via progæstelærere beriger undervisninjektoren vises computerens billeder på den gen. Og eleverne profiterer af det: interaktive tavle. Den interaktive tavle styres ved berøring af skærmen enten direkte med hånden eller ved brug af en speciel pen. Det er i kombinationen af den trykfølsomme ”Det er spændende at se, hvor meget man skærm og den medfølgende software, at kan lære ved at bevæge sig udenfor skolens de store pædagogiske muligheder ligger. område. Karakteristisk for alle forløb har Læreren kan således i sin planlægning været, at der er blevet inddraget gæstelærere opbygge interaktive undervisningseller besøg udenfor skolen. Gæstelærere forløb, der kaldes frem, når timen begynder. øgede elevernes interesse for undervisningen

Netbook En netbook er en lille bærbar pc.

og kvaliteten højnedes” Skoleleder på almenskole

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

17


LP-modellen LP-modellen er en analysemodel, der har til formål En varieat opnå en forståelse af de ret og faktorer, som udløser, gennempåvirker og opretholder tænkt brug adfærds,- trivsels- og læringsproblemer i af metoder kan skolen. være med til at

sikre, at alle elever herunder også de, som har faglige eller sprogrelaterede vanskeligheder ”rammes”:

”I ingen af de beskrevne forløb har der været særlig specialpædagogisk indsats. Lærerne har imidlertid medtænkt mange resursetyper for at tilgodese forskellige elevers lærings- og trivselsbehov – hverdagens fine inkluderende praksis” Skoleleder på almenskole

”Det har været tydeligt at se, at vores to-sprogede elever har profiteret af at kombinere dansk med opsætningen af et teaterstykke. Først er teksten blevet læst højt, så skulle de selv læse, så skulle de kunne den udenad og så fremføre teksten. Bag det hele ligger en begrebsafklaring, idet mange begreber var ukendte for eleverne” Skoleleder på almenskole

Træning, træning og atter træning Der skal træning til, for at færdighederne sidder på rygraden. Denne dimension ved den gode undervisning er det dog kun enkelte skoler, der har viet

18

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

selvstændig opmærksomhed i undervisningsforløbene: ”Lærerne udviste store faglige og pædagogiske kompetencer i deres opbygning af undervisningen, der var en flot progression i udviklingen af elevernes færdigheder… Der var intelligent øvning lagt ind på mange planer, hvilket udviklede elevernes kreativitet” Skoleleder på almenskole Det er dog ikke alle lærere, der er tilstrækkeligt opmærksomme på, at eleverne skal have tid til at øve sig. Der er derfor behov for udvikling af denne dimension i undervisningen.

”Engelskforløbet i overbygningen var mere adaptivt tænkt, og det virkede ikke som om lærerne havde tænkt de to teser (herunder betydningen af tid til at øve sig, red.) særligt ind i deres virke” Skoleleder på almenskole

Læreren skal støtte hver enkelt elev. At tilbyde alle elever fagligt stof på et relevant niveau er stadig en stor udfordring, som der også fremover skal arbejdes med. Flere skoler giver udtryk for, at det er vanskeligt at tilrettelægge undervisningen, så ikke bare mellemgruppen, men også de dygtigste og de svagest fungerende elever undervises på et relevant


Inklusion

niveau. Andre fortæller, at der i klasserne undervises på tre niveauer ”lavt, mellem og højt”. Udfordringen med at undervisningsdifferentiere bliver ikke mindre af, at skolerne er forpligtet til at inkludere mange elever med særlige behov i det almene system, og at der er for få resurser til holddeling.

Undervisningsdifferentiering Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål, mål for fag og emner samt varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I den proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppe for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte.

Det ser ud til, at vanskelighederne med at undervisningsdifferentiere mere er knyttet op på enkelte lærerteams end på skoler. På den samme skole er der således teams, der mestrer undervisningsdifferentiering på flotteste vis – og andre, der har meget vanskeligt ved det:

”Differentieringsopgaven opleves som vanskelig at rumme for den enkelte lærer i en enkelt klasse” Skoleleder på almenskole

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

19


På specialskolerne for elever med store handicap arbejdes der dog meget systematisk med undervisningsdifferentiering. Her tages der i udpræget grad udgangspunkt i den enkelte elev, når undervisningen planlægges, forberedes, gennemføres og evalueres:

”Den målrettede planlægning indeholder tværfaglighed, differentiering, præcise individuelle mål på det faglige plan, læringsstile og forskellige organisationsformer. Vi ser det som et eksempel på differentieret undervisning på højeste niveau” Skoleleder på specialskole

Også flere af skolerne med mange tosprogede elever oplever, at de er gode til at tage udgangspunkt i den enkelte elev:

”Der tages i høj grad udgangspunkt i de elever, der går i klassen. Elevernes egen baggrund inddrages som positivt element i undervisningen, som derved gøres vedkommende og nærværende for eleverne” Skoleleder på almenskole

Stemningen skal være god Det er af afgørende betydning for børns trivsel og læring, at der er et trygt og godt klima i klasserne. Der skal være gode relationer imellem medarbejdere og elever og imellem eleverne indbyrdes. Desværre oplever mange af skolerne problemer med uro og manglende trivsel hos mange elever. Skolerne har taget udfordringen op og søgt at forbedre læringsmiljøet, f.eks. med brug af AKT-vejledere, anerkendende kommunikation og forskellige metoder til konfliktløsning. Mange lærere og pædagoger er dygtige til relationsarbejdet, og ofte lykkes det at få klasserne til at fungere godt.

20

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


AKT/ AKT-vejleder

Et samspil mellem pædagoger og lærere er (også) her meget frugtbart, idet pædagogerne kan bidrage med væsentlige kompetencer, bl.a. i forhold til observation af og opfølgning på trivselsmæssige problematikker. Der findes dog tilfælde, hvor udfordringen bliver for stor, og kompetencerne slipper op. Dette har skoleledelsernes observationer i klasserne bl.a. været med til at afdække:

”Vi har set, at den gamle talemåde ”papir er taknemmeligt” indeholder megen sandhed” (om forskellen på lærernes egne skriftlige vurderinger og den virkelighed, skolelederen observerede, red.) Skoleleder på almenskole

AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) sætter fokus på at udvikle læringsmiljøer på den enkelte skole med gunstige betingelser for alle elevers udvikling. Hensigten er at skabe en bevægelse fra det individorienterede til det helhedsorienterede perspektiv. Skolens AKT-vejleder er med til at kvalificere og understøtte skolens interne kompetenceudvikling med henblik på at skabe et inkluderende læringsmiljø.

”Vi har set, at flere af de elementer, der indgår i anerkendende, konstruktiv kommunikation såsom Girafsprog, adfærdsfarver og Cooperative Learning hver især kan bidrage til opbygning og vedligeholdelse af klassens trygge læringsmiljø. En stor udfordring vil være at få spredt metoderne til alle lærere og pædagoger, fordi nogle har meget svært ved at tillægge sig så relativt stramme metoder” Skoleleder på almenskole

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

21


Girafsprog ”Girafsprog” er en ikkevoldelig kommunikationsform, som består af fire trin: Fakta - man beskriver eller får børnene til at beskrive, hvad der skete. Følelser man sætter ord på de følelser, der er i spil. Dernæst hører man om de behov, der har været involveret i konflikten. Til sidst finder barnet selv (eller med hjælp fra den voksne) en løsning på konflikten eller problemet.

Sproget skal give mening

Adfærdsfarver Adfærdsfarver bruges som en støtte til samtaler med børn og unge fra seksårsalderen og har til formål at hjælpe børnene til større selvforståelse, både når det gælder sociale relationer og venskaber, og når det gælder forståelse for egne og andres motiver. I ”adfærdspaletten” er de fire adfærdsformer; assertiv, passiv, passiv-aggressiv og aggressiv adfærd illustreret ved forskellige farver.

Det brugte sprog er et meget væsentligt element i undervisningen. Sproget skal være forståeligt og give mening for eleverne.

”Der var gode eksempler på enkel og tydelig kommunikation, hvor der var bevidsthed om brug af ord og vendinger, repetition og forklaringer, som relaterede til elevernes verden og virkelighed” Leder af heldagsafdeling

Bevidstheden om sprogets betydning i undervisningen er særligt vigtigt bl.a. i forhold til to-sprogede elever med sprogrelaterede vanskeligheder:

”Dansk som andetsprog… vægter tungt i undervisningen, der bruges megen tid på forforståelse, forklaring og eksemplificering af ord og begreber, visualisering mm” Skoleleder på almenskole

22

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Også i forhold til elever med store fysiske og psykiske handicaps (f.eks. elever uden et verbalt sprog) er tydelig kommunikation, eventuelt med brug af kommunikationshjælpemidler, af altafgørende betydning i undervisningen:

”Det er for os i ledergruppen helt tydeligt, at teamet gennemfører en undervisning, som indeholder… et forståeligt sprog, herunder bruger man kommunikationshjælpemidler tilpasset hver enkelt elev, som skal hjælpe eleven til at forstå, hvad der siges nu, hvad kommunikationen handler om. Herunder også kropssprog, som er af stor vigtighed for denne elevgruppe. Øjenkontakt med den, som nu er ”på” ” Skoleleder på specialskole


DSA Dansk Som Andetsprog er et timeløst fag, hvilket betyder, at det kan indgå som en dimension i elevernes undervisning. DSA er primært Hvad et sprogfag, men skal også mener ses som et integrationseleverne? værktøj i folkeskolen.

Systematisk elev-feedback er vigtigt, for at læreren får mere indgående kendskab til, om undervisningen fører til læring. Det er kun få skoler, der har valgt at vie dette aspekt selvstændig opmærksomhed i de udvalgte undervisningsforløb. Oplevelsen de steder er, at det giver god viden:

Netop brugen af elev-feedback synes dog generelt ikke at være det, der fylder mest på skolerne. Men man kan tolke på elevudsagn, når undervisningen har givet succesoplevelser og viden om egne styrker: ”Jeg vidste slet ikke, at jeg kan skrive eventyr – men det kan jeg” Elev, 2. klasse

Og lærer de så noget? ”Eleverne har været dejligt positive under mine årgangssamtaler, og diverse evalueringer har vist mig på skrift, at der er sket udvikling” Skoleleder på almenskole

Kommunikationshjælpemidler Kommunikationshjælpemidler hjælper elever med store kommunikationshandicaps til at udtrykke sig. Kommunikationshjælpemidler kan være lavteknologiske (kommunikationstavler, løse grafiske symboler, øjenudpegningsrammer) og de kan være højteknologiske (f.eks. talemaskiner, talecomputere).

Til god undervisning hører evaluering. Og helst både af lærerens undervisning og af elevernes læring7. En kontinuerlig opfølgning gør det muligt at sætte nye læringsmål og at justere undervisningen, hvis der er behov for dette. Alle skolerne evaluerer på elevernes læring, og også på dette punkt er der sket en meget positiv udvikling og bevidstgørelse de seneste år. Metoderne der anvendes er for eksempel individuelle tests, samtaler, opsamling i portfolio, fremvisning og optræden.

7 Oldenburgdekalogens 10. tese er fokus dog kun på kontrol af elevens præstationer. k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

23


Portfolio Portfolio er et pædagogisk redskab, der bygger på at elevarbejder samles i en mappe. Formålet med dette er bl.a. at øge elevens bevidsthed Selv om om og ansvar for egen læring brugen af

evaluering vinder mere og mere frem, er det dog ikke alle skoler, der går lige systematisk til værks. Der må derfor fremover arbejdes på at styrke skolernes evalueringskultur, herunder skriftlighed i evalueringerne:

”Der kan reflekteres over, om eleverne i matematikundervisningen har profiteret nok af forløbet, da der ingen direkte evalueringer var. Lærerne erkendte, at der skulle have været praktiseret mere undervisning og ikke udelukkende gruppearbejde, da dette ikke gav tilstrækkelig læring” Skoleleder på almenskole

24

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

”Der er ikke så meget dokumentation for elevernes læring i forløbet. Teamet ville bruge SMTTE-model, logbogsføring efter hver lektion og individuelle samtaler med eleverne. Dette blev ikke rigtigt til noget” Skoleleder på almenskole Ud over den meget vigtige evaluering af hvad eleverne lærer, er det også væsentligt at følge op på selve undervisningen. Både ved elev- feedback, ved dialog med skoleledelsen og ved lærernes egen refleksion over den pædagogiske praksis. På nogle skoler bruges videooptagelser af undervisningen som et udviklingsredskab, og også dette er med til at højne undervisningens kvalitet: ”Der var lavet en tydelig struktur, og qua observationer og videooptagelser blev lærerne selv opmærksomme på, hvor strukturen kunne blive endnu mere tydelig samt vigtigheden af, at lærere og pædagoger også havde koordineret deres måde at agere på” Skoleleder på specialskole


Udfordringerne Afsnittet om kvaliteten i undervisningen peger på, at der er meget, der fungerer godt, men at der også er plads til forbedring. De områder, der i større eller mindre grad er brug for at udvikle, er: Sammenhængen mellem mål, indhold og metodevalg Træning af færdigheder Undervisningsdifferentiering Arbejdet med at sikre et godt undervisningsklima, herunder lærernes evne til relationsdannelse Brugen af elev-feedback Evalueringskulturen

som en del af ”Inklusionsprojektet”, der er et projekt, der omfatter alle 40 skoler. Skolerne skal i skoleåret 20102011 arbejde for at sikre inkluderende læringsmiljøer på skolerne. Børn- og Ungeudvalget har igangsat en række nye forsøg, som skal være med til at understøtte bevægelsen mod øget inklusion, herunder to-lærerordning og fleksibel holddannelse. Der er også igangsat forsøg med undervisningsassistenter, blandt andet hvor de inddrages i mentorordninger i udskolingen. Herudover er det besluttet, at indsatsen for at implementerere Cooperative Learning fortsættes og udbygges.

Det nødvendige udviklingsarbejde skal både drives frem lokalt på de enkelte skoler og centralt fra Skoleafdelingen. De enkelte skoler skal selv arbejde videre med at sikre sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. ”Tid til at øve sig” skal mere i fokus, og så skal lærerne indtænke systematisk elevfeedback som en naturligt anvendt del af evalueringskulturen. Herudover har Skoleafdelingen iværksat forskellige tiltag for at understøtte udviklingen af store og væsentlige områder som undervisningsdifferentiering og undervisningsklima. Behovet for at udvikle lærernes evne til at undervisningsdifferentiere indgår

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

25


Andre udviklingstiltag Der foregår mange udviklingstiltag på folkeskoleområdet i Odense Kommune. Der er små og store projekter, som hver for sig og samlet bidrager til udviklingen af skolerne og kvaliteten i undervisningen. Her skal nævnes to af de meget store indsatser, der er ved at blive gennemført. Det første er programmet ”Status og fornyelse på det specialpædagogiske område”. Formålet med programmet har været at få dannet overblik over det specialpædagogiske område i kommunen, og på den baggrund opstille anbefalinger til indsatsen fremover. Programmet har været bygget op om syv delprojekter:

26

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Data og dokumentation Inklusion i distriktsskolerne Generelle indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Sociale og emotionelle udviklingsbehov CSV CSV

CSV står for Center for Specialundervisning for Voksne. Centret har undervisningsfaciliteter i Odense, Assens og Brangstrup.   CSV tilbyder primært undervisning efter to lovgivninger: Lov om specialundervisning for voksne, VSU, og Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, STU.   Hertil kommer forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og kompetenceudredning.


Hver projektgruppe, som har bestået af deltagere fra skolerne, PPR og Skoleafdelingen, har nu opstillet anbefalinger for udvikling af området. Næste skridt er at få udvalgte anbefalinger realiseret. Dette arbejde er igangsat.

På baggrund af drøftelser med elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser, fremtidsforskere, erhvervsfolk og mange andre med interesse for skoleområdet udformes hen over efteråret 2010 en vision for ”Fremtidens Skole” i Odense.

Et andet og meget væsentligt indsatsområde er processen omkring udarbejdelse af en vision og struktur for ”Fremtidens Skole”. I denne proces ses nærmere på spørgsmål som: Hvordan skal folkeskolen i Odense være i år 2020? Hvad er det for kompetencer, som vores børn skal tilegne sig for at give dem det bedste udgangspunkt i et fremtidigt samfund? Hvordan skal vi arbejde med læring i et samfund, som vi ikke kender detaljerne i endnu?

PPR PPR står for ”Pædagogisk Psykologisk Rådgivning”. PPR giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. PPRs udgangspunkt er Folkeskoleloven, Børn– og Ungepolitikken i Odense Kommune samt beslutninger truffet af Odense Byråd. Grundlaget for samarbejdet med daginstitutioner og skoler er at understøtte en inkluderende praksis med henblik på, at flest mulige børn og unge kan tilgodeses i deres nærmiljø.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

27


år. Afgangsprøverne er fortsat under udvikling, og der opleves ikke helt stabilitet i prøvernes sværhedsgrad. Generelt opleves dog en fremgang i naturfagene, hvilket er glædeligt, da der har været sat massivt ind på flere fronter for at forbedre naturfagsundervisningen.

Afgangsprøvekarakterer I tabel 2 nedenfor ses udviklingen i afgangsprøvekaraktererne for alle 9. klasses elever gennem de seneste tre skoleår. Det skal bemærkes, at afgangsprøvekaraktererne blev opgjort på en ny måde fra skoleåret 2008/09. I tabel 2 ses det, at den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for 9. klasses elever i almenklasser i skoleåret 2009/10 ligger over snorhøjden, som er det senest tilgængelige landsgennemsnit. Derudover er gennemsnittet højere i skoleåret 2009/10 end skoleåret 2008/09. Karaktererne vil altid svinge fra år til år. I år har det været fremført, at afgangsprøven i biologi har været forholdsvis nem, og eleverne scorede meget høje karakterer. Dette kan være en del af forklaringen på, at gennemsnittet er højere i år i forhold til sidste

Også afgangsprøvekaraktererne for 9. klasses elever med anden etnisk herkomst end dansk er højere i skoleåret 2009/10 i forhold til skoleåret 2008/09. Gennemsnittet er dog fortsat lavere end både snorhøjden og den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for alle elever. En forbedring af undervisningen i dansk som andetsprog er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre, at elever med anden etnisk herkomst

Tabel 2: Afgangsprøvekarakter

Afgangsprøvekarakter

Skoleår 2007/08

2008/09

2009/10

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser med dansk herkomst

6,71

*

*

6,4

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser

*

6,13

6,6

6,4

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser med anden etnisk herkomst end dansk

4,82

4,79

5,3

6,4

* Fra skoleåret 2008/09 blev afgangsprøvekaraktererne opgjort på en ny måde, hvorfor der ikke foreligger data.

28

Snorhøjde

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


end dansk klarer sig fagligt bedre. Derfor vil kompetenceudviklingen af lærere i undervisning i dansk som andetsprog fortsat have høj prioritet. Desuden arbejder en del lærere, der har mange tosprogede elever, med Cooperative Learning, som er en metode, hvor eleverne er mere sprogligt aktive end i traditionel klasseundervisning.

Kvalitet i undervisningen i tal Tabel 3 og 4 nedenfor viser nogle forskellige fakta og indikatorer, der på forskellig vis siger noget om kvaliteten i undervisningen. Ved nogle fakta og indikatorer er det muligt at sammenligne med værdier fra de foregående skoleår.

Tabel 3: Lærernes arbejdstid

Skoleår

Snorhøjde

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10

Procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

39,7 %

40,1 %

40,0 %

37,8 % *

40 %

* Det lavere tal skyldes en teknisk årsag i administrationssystemet, der registrerer procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Hvis en lærer har en resttid, der udgør mindre end én ugentlig lektion, så bliver det ikke registreret i administrationssystemet. Derfor er der principielt mange resttimer der går ”tabt” i administrationssystemet, men timerne bruges f.eks. til vikartimer og mindre opgaver på skolen.

Tabel 4: Planlagte timer

Gennemsnitlig antal planlagte timer* i barnets samlede skolegang (1.-9. klasse)

Skoleåret Minimums- Det vejledende 2008/09 2009/10 timetallet timetal

Almenskoler

Specialskoler

Skoler til og med 9. klasse

7.331

7.223

6.900

7.470

Skoler til og med 6. klasse

4.523

4.600

4.380

4.680

Skoler til og med 3. klasse

2.280

2.340

2.150

2.205

Skoler til og med 9. klasse

7.560

7.560

6.900

7.470

* Tallet er korrigeret for heldagsskoler og udvidet undervisningstid.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

29


De nationale test Testenes indmarch i folkeskolen I 2007 blev der indført nationale test i folkeskolen. I de første år efter testene var indført, blev testen kun afprøvet i enkelte af fagene. Først i dette skoleår er testene fuldt udbyggede, og der testes i fagene: Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Matematik for 3. og 6. klasse Engelsk for 7. klasse Biologi for 8. klasse Fysik/kemi for 8. klasse Geografi for 8. klasse Testene er adaptive, hvilket vil sige, at de indstiller sig efter elevens standpunkt. Svarer eleven rigtigt på et spørgsmål stilles et nyt, der er lidt sværere. Svarer eleven forkert, stilles et lidt lettere spørgsmål. På den måde kan systemet ret hurtigt bestemme elevens standpunkt. Testene er indenfor hvert fag delt op i tre såkaldte profilområder. Et profilområde er et udvalgt område indenfor fagets fagområde. I dansk er de tre profilområder f.eks. sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Og i fysik/ kemi er det f.eks. energi og energiomsætning, fænomener, stoffer og materialer og anvendelse og perspektiver.

30

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Testene giver således ikke en komplet oversigt over elevens faglige standpunkt i faget. Dog er profilområderne altid vigtige og dækkende områder indenfor faget og giver derfor et godt billede af elevens standpunkt. Inden for hvert profilområde får eleven en score på mellem 1 og 100. Hvor en score på mellem 1-10 er klart under middel, mellem 11-35 er under middel, mellem 36-65 er middel, mellem 66-90 er over middel, og mellem 91-100 er klart over middel. Testene skal give lærerne mulighed for at vurdere elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte dele af fagene, så undervisningen kan målrettes den enkelte elevs behov. Samtidig giver testene forældre en mulighed for at følge, hvordan det går i udvalgte områder i fagene. Forældre til et barn, der har været til test, vil få at vide af læreren, hvordan barnet har klaret testen. Læreren udleverer en standardskrivelse fra Undervisningsministeriet til forældrene, som beskriver elevens resultat. Testene er IT-baserede og besvares på en computer. Dette har medført, at testsystemet er blevet udskudt flere gange, da IT-systemerne blev overbelastede under testen og brød sammen.


Testene er kommet for at blive De nationale test er obligatoriske. Det betyder, at alle elever i folkeskoler og andre institutioner, der udbyder undervisning i henhold til folkeskolen, skal deltage i testene. Fritagelse fra test kan kun ske, hvis eleven har meget ringe forudsætninger for at deltage i testen. Det er skolelederen, som fritager eleven. Forældrene og eleven skal være enige med skolen i, at eleven skal fritages.

Odense scorer middel Tolkningen af resultaterne i Odense Kommune kan give anledning til megen diskussion om deres rigtighed. Ved behandling af skolernes resultater indenfor de enkelte fag, fremkommer den enkelte skole med en score på mellem 1-100. Scoren er beregnet som gennemsnit af de resultater, eleverne har opnået indenfor en bestemt test, f.eks. biologi på 8. klasse. Den enkelte elevs score er igen et gennemsnit af de opnåede resultater indenfor de tre profilområder. Kommunens gennemsnit er beregnet som et gennemsnit af skolernes resultater. Men i denne beregning er der ikke taget højde for antallet af elever. Så en specialskole, hvor fem elever har gennemført testen i dansk/læsning 2. klasse, vægter lige så højt i gennemsnittet som en skole med 100 elever, der har gennemført testen. Dette er med til at forklare de store udsving, der ses på specialskoler og opholdssteder.

Samtidig betyder det, at resultaterne på kommuneplan ikke bliver helt præcise. Da skoleåret 2009/10 er det første år, hvor testene er blevet gennemført i fuldt omfang, vil resultatet i år danne grundlag for sammenligningen med de kommende års resultater. Resultaterne i Odense Kommune kan altså i år ikke sammenlignes med andre resultater. I Odense ligger kommunens skoler tæt på gennemsnittet omkring en score på 50. Dette gælder for testene i samtlige fag. Det eneste, der derfor kan siges om resultaterne for hele kommunen er, at de ligger lige midt i området mellem 1-100, hvor også størstedelen af eleverne forventes at ligge.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

31


Kvalitet i SFO I dette afsnit stilles der skarpt på kvaliteten i den pædagogiske praksis, der leveres i SFO’erne i Odense Kommune. Vurderingen bygger på beskrivelser af konkrete forløb i SFO’erne og SFO’ernes selvevalueringer af arbejdet med pædagogiske læreplaner i SFO. SFO’ernes virkeligheder er meget forskellige og afhænger af, om det er SFO på en almenskole, specialskole, heldagsskole eller en skole med Det brede læringsbånd.

SFO’en bidrager til læring og kompetenceudvikling SFO’erne i Odense Kommune arbejder med:

32

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Heldagsskoler Odense Kommune iværksatte i skoleåret 2006/07 et treårigt forsøg med heldagsskoler for elever på 0. – 3. klassetrin på de tre skoler i Vollsmose. Heldagsskolerne er tilrettelagt med dispensation fra Folkeskolelovens § 16 stk. 3 om elevernes undervisningstid. Eleverne er i skole fra 8 – 15.30. Skoledagen er forlænget med undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter, men organiseres så der skabes en varieret dag for eleverne.

Sociale relationer og samarbejde, hvor der gives rum for at træne demokratisk adfærd bl.a. igennem børnenes leg og aktiviteter Kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor børnene er med til at skabe og forme og på den måde får mulighed for at udtrykke følelser, tanker og fantasi Idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter, hvor børnene


Det brede læringsbånd er 30 ugentlige lektioner på 0.-3.klassetrin på følgende skoler: Højstrupskolen, Risingskolen, Kragsbjergskolen, Seden Skole og Ejbyskolen. Dalumskolen arbejder med Det brede læringsbånd oplever glæde ved at være på 2.-3.klassetrin. i bevægelse og samtidig får styrket den fysiske Skolerne skal i Det brede læringsbånd arbejde med: sundhed - Faglig indsats, hvori indgår fokus på dansk som andetsprog Natur og - Udvikling af organiseringen af undervisningen naturfænomener, hvor børnene - Indsatser målrettet forældre i forhold udvikler respekt til profilering af skolen i lokalområdet og forståelse for na- Udvikling af samarbejdsrelationer turen, samt oplever mellem pædagoger og lærere den som kilde til viden og oplevelser Både den spontane og ikke planlagte leg, og den leg som planlægges og ”En udfordring igangsættes af de voksne kan være at afbalancere voksenBørnekultur, som bl.a. handler om at styring af aktiviteter med frivillighedsprintage udgangspunkt i, hvad der rører cippet for børnene samtidig med fastholdelsig i tiden i forhold til børnenes se af nødvendige/ønskede læringsforløb” interesser Almen SFO At børnene gives muligheder for tilvalg og fravalg i de situationer, de kommer i Både SFO’ernes egne beskrivelser og Medbestemmelse og medindflydelse, selvevalueringen viser, at SFO’erne så børnene udvikler selvstændighed, danner rammen om en meningsfuld og dømmekraft og handlekompetence indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfarinSFO’erne oplever, at det kan være lidt ger og til gavn for barnets alsidige udaf en kunst at sikre balancen mellem vikling. voksenstyrede og læringsrettede aktiviteter – og børnenes egne ønsker: ”Tænkte ikke på at mit barn kunne lære noget i SFO, men jeg tog fejl, så må mit barn hellere komme noget mere” Forælder til et barn i SFO

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

33


Pædagogiske læreplaner i SFO Børn og Ungeudvalget igangsatte allerede i 2006 arbejdet med ”Pædagogiske læreplaner i SFO”. Pr 1. august 2009 trådte lovgivningen omkring mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i kraft. Skoleafdelingen har derfor i skoleåret 2009/10 haft en særlig opmærksomhed på, hvordan det går i SFO’erne i forhold til at arbejde med pædagogiske læreplaner. Ligeledes er der blevet set på hvilken betydning, de pædagogiske læreplaner har haft i forhold til den pædagogiske praksis og i relation til SFO’ens samarbejdspartnere. Formålet med at indføre pædagogiske læreplaner i SFO er bl.a.:

34

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

At synliggøre det pædagogiske arbejde, der praktiseres i SFO’erne At medvirke til at få skabt en sammenhæng og en helhed i børnenes hverdag At få skabt et godt grundlag for samarbejde omkring børnenes overgang fra dagtilbud til skole/SFO Med udgangspunkt i følgende læreplanstemaer: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer samt Mødet med natur og kultur skal den enkelte skole udarbejde sin egen pædagogiske læreplan. Inden for læreplanstemaerne skal der opstilles målsætninger og handleplaner. Derudover skal læreplanerne indeholde overvejelser om mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov og for to-sprogede børn. Samarbejdet mellem skolens undervisnings- og fritidsdel skal præciseres.


Det skal ligeledes dokumenteres, hvordan der arbejdes med de enkelte temaer. Dokumentationsmaterialet skal så danne grundlag for evalueringsarbejdet.

Derudover er der skabt en større synlighed omkring SFO’ens bidrag til børns liv, læring og udvikling. Denne bevidsthed har skabt en faglig stolthed.

Mere fagpædagogisk ledelse Styrkelse af den faglige bevidsthed Selvevalueringerne viser, at der generelt er en positiv indstilling til at arbejde med læreplaner. Især processen med at udarbejde SFO’ens egen pædagogiske læreplan har været en positiv oplevelse for både ledere og medarbejdere. Processen har bidraget til, at der er sat ord på den tavse praksisviden, som hidtil ikke har været formuleret. Der er skabt et fælles sprog i personalegruppen og et fælles pædagogisk udgangspunkt for arbejdet i praksis.

Flere ledere ser de pædagogiske læreplaner som en mulighed for en mere fagpædagogisk ledelse – både i forhold til den samlede personalegruppe og i forhold til den enkelte medarbejder. Udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner synliggør, at der ligger faglige overvejelser bag det pædagogiske arbejde, og at den daglige pædagogiske praksis sker på et reflekteret grundlag. Dette giver lederen en bedre mulighed for dels at prioritere forskellige aktiviteter og indsatsområder, dels at være sparringspartner for personalet i udviklingen af den pædagogiske praksis. Ligeledes bidrager de pædagogiske læreplaner til en synliggørelse af medarbejdernes kompetencer og resurser,

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

35


så det bliver nemmere at udnytte den enkelte medarbejders styrker i det pædagogiske arbejde. Det giver endvidere et billede af personalegruppens styrker og udviklingspotentiale og dermed grundlag for at iværksætte efteruddannelsesaktiviteter.

Læreplaner kan kvalificere overgange Flere SFO-ledere har klare forventninger til, at de pædagogiske læreplaner på længere sigt kan bidrage til en styrkelse af samarbejdet mellem dagtilbud, skole/SFO.

”De pædagogiske læreplaner Et dagtilbud er et i SFO hænger pasningstilbud for fint sammen med børn f.eks. dagpleje, vuggestue eller læreplanerne i dagtilbørnehave. budene og fælles mål for undervisningen, på den måde er de med til at give os et fælles sprog” SFO-leder i almen SFO Dagtilbud

Der er generelt enighed om, at de pædagogiske læreplaner kan medvirke til et øget kendskab til hinandens pædagogiske praksis og til at skabe et fælles sprog på tværs af dagtilbud, skole og SFO. Konkret er der flere SFO-ledere, der forestiller sig, at de pædagogiske lære-

36

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

planer kan danne grundlag for overleveringssamtalen mellem dagtilbud, skole og SFO og dermed sikre en nuanceret beskrivelse af børnenes resurser og kompetencer forud for overgangen til skole/SFO.

Ny pædagogisk praksis? Indtil videre er der i højere grad tale om en ændring i indstillingen til den pædagogiske praksis end der er tale om en ændring af selve indholdet i den pædagogiske praksis.

”Generelt har den pædagogiske praksis ikke ændret sig i dagligdagen, men måden, hvorpå vi planlægger, udfører og evaluerer konkrete aktiviteter, har ændret sig i den retning, at vi er bevidste om at tænke i læreplanstemaerne, når vi planlægger” SFO-leder i almen SFO

Flere SFO’er er gået i gang med en etapevis indføring, hvor der i perioder er særligt fokus på et af de tre læreplanstemaer. Ligeledes er der flere SFO’er, som gennem udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner, er blevet opmærksomme på forhold, som de ønsker at ændre i deres praksis.

”For at opkvalificere den pædagogiske praksis har vi udarbejdet en vidensbank og en opslagstavle i personalerummet, som er med til at inspirere kolleger” SFO-leder i special SFO


Flere SFO’er giver udtryk for, at de ønsker at kvalificere arbejdet med dokumentation og evaluering.

”Projektets stramme struktur og planlægning, samt de didaktiske overvejelser og tiltag har haft stor betydning for projektets succes. Den lidt mere strukturerede tilgang med teoretisk gennemgang, plancher og dokumentation vil klart påvirke måden at strukturere lignende projekter fremover, hvilket er lidt af en kickstarter for arbejdet med pædagogiske læreplaner” SFO-leder i almen SFO

Udvikling og læring er et fælles ansvar for lærere og pædagoger i fremtidens skole Børnenes udvikling i SFO spiller sammen med deres skolegang, således at der skabes en alsidig hverdag præget af sammenhæng og trivsel.

undervisningsdel og SFO-del udvikles og styrkes. Mange skoler indenfor både almen og specialområdet arbejder med at etablere et tættere og forpligtende samarbejde mellem skolens lærere og pædagoger. Fælles forløb har vist, at lærere og pædagoger sammen kan skabe et varieret og sammenhængende lærings- og udviklingsmiljø til gavn for børnene.

”Praksis bliver mere helhedsorienteret og præget af mangfoldighedstænkning til gavn for elevernes alsidige udvikling” SFO på skole med Det brede læringsbånd

”Da vi er en skole med et ligeværdigt, bidragende samarbejde mellem pædagoger og lærere, ville det være fantastisk hvis det var skolens pædagogiske læreplan og ikke blot pædagogisk læreplan for SFO” SFO-leder i almen SFO

Det er grundlæggende vigtigt for børnene, at integrationen imellem skolens

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

37


Udfordringerne Også i SFO’erne er der udfordringer, der skal arbejdes med – både lokalt og understøttet af Skoleafdelingen. Udfordringerne er bl.a.: Udvikling og styrkelse af integrationen imellem skolens undervisningsdel og SFO-del Anvendelse af den pædagogiske læreplan i en travl hverdag Fortsat udvikling af en dokumentations- og evalueringskultur Den første udfordring skal der arbejdes med lokalt. Her skal lærere og pædagoger med deres komplementerende faglighed fortsat arbejde for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes skoleliv. Rammen for denne indsats sættes af fælles målsætninger for børnene, trinmål, årsplaner for undervisningen og pædagogiske læreplaner for SFO, I forhold til fortsat udvikling af arbejdet med den pædagogiske læreplan vil Skoleafdelingen i 2011 understøtte SFO’ernes arbejde ved at: Give mulighed for videndeling på tværs af SFO’erne Afholde temadag/workshop for ledere og medarbejdere i SFO Igangsætte pilotprojektet ”Computeren som pædagogisk værktøj i SFO”

38

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Tilbyde sparring til skolerne i forhold til at sikre sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner for SFO og trinmål og årsplaner for undervisningen Endelig vil Skoleafdelingen understøtte SFO’ernes arbejde med at udvikle en dokumentations- og evalueringskultur ved at tilbyde kurser i dokumentation og evaluering og ved at tilbyde sparring i brugen af dokumentations- og evalueringsværktøjer.


Kvalitet i SFO i tal I tabel 5 nedenfor ses udviklingen i andelen af elever i 0.-3. klasse, der går i SFO gennem de seneste fire skoleår.

Tabel 5: Elever i SFO

Skoleår

2006/07

2007/08

Almen- Special- delen delen

Almen- Special- delen delen

Almen- Special- Almen- Specialdelen delen delen delen

Andel af elever (0.-3. klasse), der går i SFO**

89,7 %

90,9 %

90,2 % 26,2***

*

2008/09

*

2009/10

89,6 % 27,0 %

* Der foreligger ikke data. ** Det skal bemærkes, at heldagsskolerne er inkluderet i tallene, hvilket betyder, at procenttallene bliver lavere, end hvis heldagsskolerne ikke var inkluderet. *** Den forholdsvis lave procentandel skal ses i sammenhæng med, at mange af specialtilbudene ikke har en selvstændig SFO, men giver et samlet tilbud.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

39


IT i undervisningen Faghæfte Både lokalt og på landsplan er der de seneste år blevet igangsat forskellige tiltag med det formål at styrke IT-området. I Odense har skolerne i skoleåret 2009/10 foretaget en selvevaluering af anvendelsen af IT i undervisningen. I perioden 2005/08 er der investeret mange penge i området. Undervisningsministeriets satsning ”IT i folkeskolen” (ITIF) har givet tilskud til indkøb af computere og interaktive whiteboards. Byrådet bevilgede i årene 200508 3,7 mio. kr. årligt, og det udløste et tilsvarende beløb fra staten. Anvendelsen af IT i undervisningen er i 2009 skrevet ind i Fælles Mål 2, og faghæfterne 47 og 48 giver anvisninger på, hvorledes skolerne bør integrere IT i fagene og udvikle elevernes digitale kompetencer.

Fælles Mål 2 Fælles Mål 2 indeholder bindende slutmål og trinmål for alle fag og emner i skolen. De er ifølge folkeskoleloven fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod ved afslutningen af bestemte klassetrin.

40

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Et faghæfte indeholder formål, slutmål, trinmål, læseplan samt undervisningsvejledning for faget eller emnet. Faghæfte 47 omhandler ‘Elevernes alsidige udvikling’ og faghæfte 48 “IT og mediekompetencer i folkeskolen”.

Rammerne for brug af IT i undervisningen Computere med undervisningsprogrammer og hurtig adgang til internettet er forudsætningen for en vellykket integration af IT i undervisningen.

Mange computere - men forældede Skolerne har i gennemsnit en computer til hver tredje elev. Computerne er fortrinsvis tilgængelige som bærbare, der udlånes fra skolens læringscenter enkeltvis eller på vogne med op til 20 stk. Flere skoler har placeret et antal stationære computere i fællesområder og i klasserne, og en stor del af skolerne har været nødt til at bevare edb-lokalerne af hensyn til afviklingen af de digitale nationale tests og prøver. Størstedelen af computerne på skolerne er indkøbt i forbindelse med regeringens satsning på computere til 3. klasse


tema til diskussion på skolebestyrelsesmøder, og i det kommende skoleår 2010/11 er der enkelte klasser, hvor forældrene er opfordret til at give deres barn en computer med i skole. i årene 2005/07. Den stramme økonomi på skolerne har betydet, at udstyret ikke er blevet udskiftet, og derfor ser vi nu en maskinpark, der hastigt forældes. Dette vanskeliggør selvsagt anvendelsen af IT i undervisningen, og skolerne har derfor svært ved at opfylde lovgivningens krav og intentioner.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen går mod, at hver elev medbringer deres egen computer i skolen - et digitalt penalhus.

Skal eleverne selv medbringe computere i skolen? Skolerne udnytter allerede, at eleverne medbringer deres egne computere i forbindelse med projektforløb i overbygningen. På det politiske plan i kommunen og i skolebestyrelserne bør det diskuteres, hvor langt man vil gå for at opfordre forældrene til at købe computere til deres børn, som de kan/skal medbringe i skolen. Nogle skoler har haft dette

Efterhånden som flere og flere elever medbringer deres egen computer, opstår der andre behov på skolen. Der bliver brug for aflåselige skabe, hvor eleverne kan opbevare og oplade computeren, når de f.eks. er til idræt eller ude i byen. Behovet for båndbredde til

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

41


Det digitale penalhus Efterhånden er computeren Elevernes penalhus har i mange år været det vigtigste redskab i skolen. blevet et uundværligt arbejdsBlyant, viskelæder og lineal bruges, når redskab for læreren, der brueleverne skriver, redigerer eller bearbejder ger den flittigt til forberedelse skriftligt materiale. I det digitale penalhus er og samarbejde med kolleger og dele af det gamle penalhus skiftet ud med forældre. Som følge af multimecomputer, mobiltelefon eller spilkonsol til fordiebeskatningen har næsten alle midling af digitale udtryk. Redskaberne er erstattet med IT-baserede værktøjer: tekstbehandling, lyd-, billedog videoredigering samt multimedieprogrammer.

internettet vil også stige og i det hele taget vil der være behov for at investere i skolernes netværk, så det kan håndtere endnu flere computere.

Lærerne har afleveret deres medarbejdercomputer Byrådet besluttede i 2007, at alle lærere skulle have en medarbejdercomputer - primært for at udvikle lærernes personlige digitale kompetencer. Ved den lejlighed blev der også købt en treårig adgang til LærIT.dk, så lærerne kunne dygtiggøre sig, når det passede dem.

LærIT.dk LærIT.dk indeholder videovejledninger, som er målrettet skoleverdenen. Vejledninger giver inspiration til brug af IT i undervisningen i form af undervisningsforløb, som lærerne direkte kan bruge i undervisningen.

42

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

lærerne afleve-ret deres computer. Det er for tidligt endnu at sige noget om effekten af multimedieskatten, men skolerne frygter, at især udarbejdelsen af elevplaner og forældresamarbejdet kommer til at lide under dette.

Interaktive tavler Skolernes holdninger til interaktive tavler er meget forskellige. Alle har fået to interaktive tavler som følge af en anlægsbevilling fra byrådet i 2008 og 2009. Nogle skoler har for egne midler købt flere tavler, men hovedparten af skolerne har ikke planer for indkøb af flere. Dette skyldes til dels skolernes stramme økonomi, men i lige så høj grad også erkendelsen af, at det kræver en ekstra indsats af lærerne, hvis potentialet i tavlerne skal udnyttes fuldt ud. Det bør også nævnes, at man kan få mindst tre opsætninger af projektorer for det samme beløb, som det koster at opsætte en interaktiv tavle.

Effektiv teknisk support af skolernes udstyr Supporten af skolernes udstyr organiseres af Pædagogisk MedieCenter (PMC) og udføres af supportere fra PMC og


ITsuperbruger medarbejdere på skolerne i fællesskab. Halvdelen af skolerne har købt ‘guldsupport’ hos PMC, hvilket betyder, at de får besøg af en tekniker fra PMC én gang ugentligt. Resten af skolerne har en lærer eller andet personale til at supportere computerne, dog med assistance fra PMC. Alt i alt vurderes den samlede support til at være fleksibel og endda billig, da der sammenlagt kun bruges 15 årsværk til at supportere 6000 computere.

Pædagogisk IT-vejleder Alle skolerne har mindst en lærer, der er uddannet til at vejlede lærerne i brugen af IT i undervisningen. Skolerne giver et antal timer til denne funktion. Sammenlagt bruges der i Odense, hvad der svarer til fem lærerstillinger.

Skolerne har mål, handleplaner og lyst til udvikling Skolerne støtter op om anvendelsen af IT i undervisningen ved at give timer til en pædagogisk IT-vejleder. I skoleåret 2009/10 er der samlet på skolerne givet timer svarende til fem lærerstillinger. Skolerne støtter desuden IT i undervisningen ved at formulere IT-læseplaner, som fortæller, hvilke IT-kompetencer eleverne skal besidde efter 3. klasse, 7. klasse, og når de går ud af skolen i 9. klasse.

En lærer eller andet personale der får et antal timer til at supportere skolens computerudstyr. IT-superbrugeren har overblikket over skolens computerudstyr og kender de specielle forhold, der gør sig gældende på netop deres skole. IT-superbrugeren håndterer den første fejlfinding og fungerer som skolens bindeled til Mange PMC.

af skolerne har også fokus på IT i undervisningen, når lærerne udarbejder årsplaner. Ofte er det skolens læringscenter, der hjælper lærerne med bud på, hvorledes IT med fordel kan inddrages i undervisningen. IT er også på dagsordenen i forskellige fora på skolerne, hvor lærerne diskuterer og viser, hvad IT kan tilføre undervisningen. Flere skoler har gode erfaringer med at arrangere små praksisnære kurser for lærerne, der giver konkrete anvisninger på, hvorledes IT kan styrke netop deres fag.

Pædagogisk MedieCenter (PMC) Pædagogisk MedieCenter Odense (PMC) er en del af Skoleafdelingen i Odense Kommune. PMCs opgave er at styrke og koordinere indsatsen på IT-, medie- og skolebiblioteksområdet på folkeskolerne i Odense Kommune. Det sker i tæt samarbejde med skolernes skolebibliotekarer, IT-superbruger og pædagogisk IT-vejledere, som på jævnlige netværksmøder holdes opdateret på den seneste udvikling.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

43


Læringscenter Skolebibliotekarer, pædagogiske IT-vejledere og skolens læsevejledere udgør tilsammen skolens læringscenterteam. Disse resursepersoner skal understøtte elevernes læring og lærernes forberedelse. De er aktive, innovative og iværksættende i forhold til kurser, kultur og kollegial vejledning. Læringscentret er skolens radar for indsamling og formidling af relevante informationer for alle skolens brugere fra elev til skolebestyrelse.

Eleverne tager selv computer med Skolerne og kommunen må forberede sig på, at eleverne i nærmeste fremtid vil medbringe deres egne computere på skolen. Skoleafdelingen anbefaler, at elevernes egne computere ses som en resurse i skolen, og at kommunen investerer i en udvidelse af de trådløse netværk, så eleverne kan anvende deres computer

44

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

på skolen. Skoleafdelingen anbefaler desuden, at skolerne anvender endnu flere programmer fra internettet. Det betyder, at programmer ikke skal installeres på den enkelte computer, men at de kan tilgås fra en hjemmeside. Dette vil gøre det nemmere at håndtere elevernes egne computere samtidig med, at eleverne også kan få adgang til programmerne hjemmefra.

Undervisningen med IT Undervisningen i skolen skal give eleverne digitale IT- og mediekompetencer. Derfor skal IT være et fremherskende pædagogisk værktøj, og eleverne skal bruge computeren som et personligt redskab i skolens undervisning.

Bare det nu virker Når lærerne skal gennemføre undervisning, hvor IT inddrages, er den største bekymring, om udstyret nu også virker, som det skal. Selvom skolerne og PMC


gør alt, hvad de kan for at fjerne denne usikkerhed, så er det måske i virkeligheden den største barriere for at anvende IT i undervisningen. På de skoler, hvor man har de bedste oplevelser med IT i undervisningen, er det lykkedes lærerne at give slip på den traditionelle lærerrolle, hvor læreren skal vide og kunne alt. De har i stedet inddraget resurseelever til at løse de tekniske udfordringer, der kan opstå undervejs.

Computeren kan løfte den faglige læring Det er forskelligt fra lærer til lærer, hvorledes IT anvendes i fagene. Nogle lærere anvender overhovedet ikke IT til at nå de faglige mål eller differentiere deres undervisning. Det er svært at sige præcis hvorfor, men årsagen kan være lærernes usikkerhed overfor de tekniske udfordringer, der kan opstå i undervisningssituationen. En anden forklaring kan også være, at der ikke er opdateret computerudstyr tilgængeligt, og det derved bliver besværligt og tidskrævende at anvende computere i undervisningen. På de skoler, hvor integrationen af IT i undervisningen fungerer godt, har lærerne adgang til kollegial vejledning, når de udarbejder årsplaner samtidig med, at kulturen på skolen understøtter videndeling og erfaringsudveksling i forskellige fora.

Et forsøg i en 5. klasse, hvor alle elever har haft en personlig computer - et digitalt penalhus -, har vist, at det styrker læringen og undervisningsdifferentieringen i alle fag. Som sidegevinst kan det nævnes, at de tekniske problemer minimeres, når hver elev er ansvarlig for sin egen personlige computer.

Ingen er for lille til at bruge en computer Alle børnehaveklasser har mindst to computere i klasselokalet, og halvdelen af skolerne har haft en eller flere børnehaveklasselærere på kursus i anvendelsen af IT i undervisningen. Eleverne laver fotohistorier med tale og musik og bruger digitale oplæsningsprogrammer i den første læseog skriveindlæring. Alt dette er med til at stimulere den sproglige udvikling samtidig med, at eleverne erhverver sig nogle basale IT- og mediekompetencer. Den legende og eksperimenterende tilgang er det bærende princip, når de yngste elever skal bruge computeren og tilhørende programmer. I det kommende skoleår starter et forsøg med computere i ti børnehuse for aldersgruppen fire til seks år. De bedste forudsætninger for inddragelse af IT allerede fra børnehaveklassen er til stede, når pædagogen har gode basisfærdigheder i brug af computeren samt mulighed for at hente hjælp fra skolens resursepersoner

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

45


på området. Enkelte skoler har rigtig gode erfaringer med at inddrage ældre elever, f.eks. venskabsklasser i små forløb, hvor eleverne i børnehaveklassen skal blive fortrolige med nye programmer.

sproglærere lader eleverne lave lydoptagelser af deres oplæsning i stedet for højtlæsning i klasse. Herved aktiveres alle eleverne, og læreren får mulighed for at give den enkelte elev detaljeret og kvalificeret feedback.

Mobiltelefonen - en pædagogisk schweizerkniv

IT-rygsæk til elever med læse- og skrivevanskeligheder

Mange skoler inddrager elevernes mobiltelefoner i undervisningen. En mobiltelefon indeholder værktøjer, der med fordel kan anvendes i undervisningen - lommeregner, kamera, videokamera og diktafon.

IT-rygsækken er et personligt hjælpemiddel, der tilbydes til elever med læseog skrivevanskeligheder.

I en tid hvor alle børn har en mobiltelefon, og de bombarderes med multimodale tekster, er det oplagt at lade eleverne bruge mobiltelefonen i deres skolearbejde. F.eks. kan eleverne lave en videopræsentation af deres fysikforsøg i stedet for de kendte arbejdsark. Læringen øges samtidig med, at elever med læse- og skrivevanskeligheder kan deltage på lige fod med resten af klassen. Der er også eksempler Det multipå, at modale tekstbegreb Multimodale tekster indeholder ud over tekst mange andre medier – billeder, lyd, video, grafik og animationer. Den multimodale tekst er karakteriseret ved en kombination af flere udtryksformer, som gensidigt supplerer og forudsætter hinanden.

46

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

IT-rygsækken giver eleven støtte til læsning og skrivning ved, at eleven kan få oplæst tekster fra internettet, fra tekstbehandling og andre programmer. I skriveprocessen giver IT-rygsækken eleven støtte i form af ordfuldendelse, ordforudsigelse og stavekontrol. Eleven kan også selv indskanne tekster og få dem læst op. Alt i alt gør IT-rygsækken det muligt for elever med læse- og skrivevanskeligheder at deltage i alle timerne på lige fod med klassekammeraterne. Desværre er der alt for mange af disse elever, der ikke vil medbringe deres IT-rygsæk i skolen, fordi deres lærer ikke er klædt på til at hjælpe dem, og derfor ikke tager de nødvendige hensyn i undervisningen. På de skoler hvor det fungerer, er der en læsevejleder eller anden resurseperson, som støtter og hjælper de lærere, der har elever med en IT-rygsæk.


IT skal ind i alle fag Det er ikke bare et mål i sig selv, at eleverne skal lære at anvende IT. IT skal også højne kvaliteten af undervisningen og være en faglig løftestang i de enkelte fag, og den udfordring står mange skoler stadig overfor. Skolens resursepersoner skal i spil for at støtte den fagdidaktiske brug af IT bedst muligt. Skolebibliotekaren, læsevejlederen, den pædagogiske IT-vejleder og faglærerne skal vejlede og inspirere lærerkolleger i at bruge computeren og de digitale læremidler, så de understøtter, at de faglige mål nås, og højner kvaliteten i undervisningen.

SkoleIntra, som blev valgt i Odense, anvendes i dag af næsten alle folkeskoler i landet. SkoleIntra består af fire elementer: SkolePorten, PersonaleIntra, ElevIntra og ForældreIntra.

Skolernes hjemmesider lever Hovedparten af skolernes hjemmesider indeholder hele tiden opdaterede informationer i form af aktivitetskalender, opslagstavle, referater fra skolebestyrelsesmøder og fotohistorier fra undervisningssituationer. Alt dette er med til at give brugeren indtryk af skoler fulde af liv og aktivitet.

Kommunikation og videndeling

Personalet har taget intranettet til sig

I 2004 gav Undervisningsministeriet økonomisk støtte til hver skole til indkøb af et videndelingssystem.

PersonaleIntra er blevet en uundværlig del af skolens hverdag. Det er her, lærerne henter informationer, laver

Lærernes brug af PersonaleIntra

Indlogning pr. bruger i september

60 50 40 30 20 10 0

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

47


Forældrenes brug af PersonaleIntra

Indlogning i september

150000

100000

50000

0

2003

2004

2005

2007

2008

2009

elevplaner, videndeler med kolleger, fører logbog over eleverne, lægger vikarbeskeder, laver opslag på ForældreIntra etc.

Der er stadig skoler, som ikke er kommet rigtig i gang med ForældreIntra, så Skoleafdelingen forventer, at tallet stiger yderligere i 2010.

De sidste par år har hver lærer i gennemsnit logget på skolens intranet ca. 50 gange om måneden. Det bliver spændende at se, om multimedieskatten påvirker dette tal i negativ retning.

ElevIntra er ikke slået igennem

Forældrene er glade for ForældreIntra Forældrens brug af ForældreIntra er eksploderet i 2009. I september loggede forældrene i Odense på ForældreIntra 138.674 gange for at se deres barns elevplan eller få sidste nyt fra barnets klasse. Det falder helt i tråd med tendensen i resten af samfundet, hvor borgerne er forvænt med digitale selvbetjeningsløsninger, som de kan bruge, når det passer dem.

48

2006

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

ElevIntra er et lukket system, hvor eleverne og deres forældre kan få adgang til information fra skolen, og hvor eleverne i samarbejde med lærerne kan udvikle deres egne web-aviser, arbejdsrum, portfolio, logbøger og meget andet. I Odense har der ikke igennem de seneste år været nogen nævneværdig stigning i anvendelsen af ElevIntra. Dette må nok tilskrives, at udviklingen af ElevIntra ikke er ”up to date”, og der findes andre og bedre alternativer på internettet.


Elevernes brug af ElevIntra i % 100 80 60

40 20 0

2003

2004

2005

Anvendelsen af digital portfolio hænger sammen med den generelle anvendelse af IT i undervisningen, og da IT ikke er en integreret del af undervisningen alle steder, vil det selvfølgelig slå igennem her også.

Forældrene skal have samme service på alle skoler og i alle klasser Skoleafdelingen anbefaler de skoler, der ikke allerede har gjort det, at få udarbejdet fælles retningslinier for anvendelsen af ForældreIntra. Det er vigtigt, at skolen har et ensartet serviceniveau overfor forældrene, og at serviceniveauet ikke afhænger af hvilken lærer, deres barn har.

Udfordringerne Selvevalueringer og samtaler på skolerne har, som det er fremgået, vist at IT bliver en mere og mere integreret del

2006

2007

2008

2009

af undervisningen. Der er igangsat en meget positiv udvikling – men selvfølgelig er der også her udfordringer, der skal ses nærmere på, bl.a.: At maskinparken hastigt forældes, hvilket vanskeliggør opfyldelse af lovens krav og intentioner At der er behov for at investere i skolernes netværk (herunder forøgelse af båndbredden), så netværkene kan håndtere flere computere At lærernes tilbagelevering af medarbejdercomputere (på grund af multimedieskatten) kan få negativ betydning bl.a. for udarbejdelse af elevplaner og for forældresamarbejdet At nogle elever med læse- og skrivevanskeligheder opgiver at medbringe deres IT-rygsæk til undervisningen, fordi de oplever, at deres lærere ikke er klædt på til at hjælpe dem k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

49


At alle skoler skal i gang med at bruge ForældreIntra, og at der også internt på de enkelte skoler skal være retningslinjer for brugen af dette, så alle forældre tilbydes den samme service – uanset hvilke lærere, deres barn har I forhold til de to udfordringer kræver disse, at der prioriteres resurser til fornyelse af maskinpark og investering i skolernes netværk, så de kan håndtere væsentligt flere computere. Det er endnu for tidligt at sige, hvilken betydning tilbageleveringen af medarbejdercomputerne får – men Skoleafdelingen vil følge udviklingen nøje så der kan gribes ind, hvis undervisning eller forældresamarbejde kommer til at lide under dette.

50

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Det er kritisabelt, at elever opgiver at bruge deres IT-rygsæk på grund af manglende viden hos nogle lærere. Skoleafdelingen vil tage denne udfordring op med skolelederkredsen med henblik på at få løst problemet. Endelig vil behovet for et ens serviceniveau hvad angår brugen af ForældreIntra også blive drøftet med skolelederkredsen.


Læremidler I skoleåret 2009/10 har skolerne foretaget en selvevaluering af læremiddelområdet. Hensigten har været at skabe et overblik over skolernes beholdning af læremidler samt deres kvalitet set i forhold til eleverne og lærernes behov. Lærerne har behov for læremidler af forskellig art, som lægger op til undervisningsdifferentiering og forskellige læringsstile, og som gør det muligt at undervise alle aldersgrupper i overensstemmelse med Fælles Mål 2 i alle fag og emner. Læremidler Læremidler er mange ting. Alt fra søpindsvin til computere og interaktive whiteboards er læremidler, hvis de inddrages i undervisningen, så de støtter elevernes læring. Det er konteksten, der afgør, om noget er et læremiddel.

Forbrug Der bruges ca. 17 mio. kr. på læremidler på skolerne i Odense hvert år.

Læremiddelkontoen under pres Læremiddelkontoen er sammen med inventar- og vedligeholdelseskontoen skolernes eneste mulighed for at regulere i det årlige budget, når de faste udgifter til lønninger og drift af skolen er betalt. Det er derfor svært for skolerne at lave langsigtede planer for investeringer i læremidler, da uforudsete udgifter kan nødvendiggøre en omfordeling af de knappe resurser. 

950 kr. til hver elev Skolerne bruger i gennemsnit 950 kr. pr. elev til læremidler årligt. Tallene svinger dog imellem 464 kr. og 1667 kr.. Det giver meget ulige vilkår for

Fordeling af de årlige udgifter til læremidler Andet Copydan

Licenser

Taskebøger/ Klassesæt Fotokopier

Engangsmateriale

Skøn- og faglitteratur

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

51


undervisningen på skolerne. Hvis der skal være mere ensartede vilkår, vil det kræve central styring.

Lærerne foretrækker en lærebog Bogen er stadig det mest anvendte læremiddel, og det afspejler sig også budgetmæssigt, idet 46% af skolernes midler anvendes på bøger og engangsmaterialer. På mange skoler giver lærerne udtryk for, at det er vigtig at have en grundbog til fagene. Bogen giver lærerne faglig støtte og inspiration til deres undervisning, og lærerne oplever, at bogen er med til at sikre eleverne gode forudsætninger for at score godt i de nationale tests.

Lærerne fotokopierer Skolerne bruger årligt 2,7 mio. kr. eller 19 % af deres læremiddelbudget på fotokopier. Der er ikke umiddelbart en sammenhæng mellem indkøb af taskebøger og et lavt fotokopiforbrug. Derimod har de skoler, der bruger forholdsvis mange penge på engangsmaterialer et lavt forbrug af fotokopier. Et stort beløb til fotokopier kan blandt andet skyldes, at lærerne producerer deres egne materialer bl.a. for bedre at kunne differentiere undervisningen. Et stort forbrug kan også skyldes, at der ikke er råd til taskebøger, og man derfor vælger at kopiere fra én bog i stedet. Det skal nævnes, at man lovligt kan kopiere 20 % af en bog og bruge dem i undervisningen.

52

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

2,7 mio. kroner til Copydan årligt Skolerne betaler blandt for at fotokopiere, se TV-udsendelser, vise film og bruge billeder i undervisningen. Der kommer stadig nye aftaler til, og al-

Copydan Copydan varetager kunstnere og producenters ophavsrettigheder og sikrer dem betaling for deres arbejde.

mindelige prisstigninger gør, at udgifterne til Copydan er steget kraftigt de senere år. I Odense betaler skolerne samlet 2,7 mio. kr. årligt, og det svarer til 19 % af skolernes samlede udgifter til læremidler. Området er svært at gennemskue og indeholder så mange forskellige aftaler, at skolerne generelt er usikre på, om de faktisk betaler det, de skal. Skolerne betragter Copydan-udgifterne som en afgift, der burde afregnes på nationalt plan.


Principper og arbejdsgange Skolerne er meget omhyggelige med at udvælge deres læremidler, blandt andet fordi der ofte er flere ønsker, end der kan honoreres.

Fagudvalg og årgangsteam vurderer nye læremidler På skolerne er det fagudvalgene og de enkelte årgangsteams, der undersøger nye læremidler og vurderer dem i forhold til pris, fysisk holdbarhed og anvendelighed. Anvendeligheden vurderes efter, hvorvidt læremidlet lever op til Fælles Mål 2, lægger op til forskellige læringsstile, støtter undervisningdifferentiering og kan anvendes af både den uerfarne og den rutinerede underviser i faget.

Fagudvalg Et fagudvalg er et mødeforum, hvor lærere, der underviser inden for et bestemt område eller fag, mødes. Her arbejder lærerne med både praktiske og undervisningsmæssige temaer.

Årgangsteam Årgangsteams er sammensat af de lærere, der dækker de forskellige fag på en årgang. Årgangsteams samarbejder om planlægning af skoleåret og evaluerer det faglige og sociale arbejde.

Ledelsen træffer den endelige beslutning Det er kun meget få skoler, der har nedskrevne principper for indkøb og udvælgelse af læremidler. Skolerne har imidlertid en praksis, hvor indstillingerne fra fagudvalgene til indkøb af nye læremidler behandles på et samlet budgetmøde. Det er ledelsen, der træffer den endelige beslutning om indkøbet. Udover skolens samlede økonomi spiller det også ind, om der er kommet nye prøvefag eller bekendtgørelser, der gør indkøbet nødvendigt.

Lærernes anvendelse af læremidler Skolens samling af læremidler skal samlet set tilgodese lærernes behov for at undervisningsdifferentiere, bruge forskellige læringsstile og sikre, at Fælles Mål 2 kan opfyldes.

Center for Undervisningsmidler Lillebælt (CFU) CFU tilbyder materialer, kurser og vejledning. Udlånssamlingen indholder alle materialetyper - bøger, konkrete materialer samt film og TV. Den stationære informationssamling er til lærernes information og inspiration. CFUs faglige pædagogiske konsulenter står til rådighed for lærergrupper og fagudvalg med vejledning om materialer og pædagogik.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

53


samling, så det vil kræve en central bevilling, hvis en sådan skal blive en realitet.

Skolernes læremiddelbeholdninger slår ikke til

Center for Undervisningsmidler - CFU

På de fleste af skolerne giver lærerne udtryk for, at det er vanskeligt at differentiere og bruge forskellige læringsstile med skolens nuværende læremiddelbeholdning. Samstemmende oplever skolerne et udtalt behov for fortsat at supplere beholdningen med fotokopier og lån fra Center for Undervisningsmidler (CFU).

Alle skolerne bruger CFUs udlånssamling som et supplement til skolens egne læremidler, men også som inspiration til brug af nye materialer. Skolerne oplever samstemmende, at det er vanskeligt at få fat på de nyeste materialer på CFU. Omfanget af lærernes lån på CFU varierer meget fra skole til skole, og der skønnes at være et potentiale i, at skolerne i endnu højere grad benytter sig af CFUs brede udbud af læremidler.

To skoler er gået sammen om i fællesskab at indkøbe klassesæt til overbygningen. Det giver skolerne et større udvalg og en bedre udnyttelse af resurserne. Måske kunne flere skoler tænke i disse baner. Det er dog vigtigt at påpege, at det bør holdes i så lille målestok, at det ikke drukner i administration og logistik. Alternativ kunne man forestille sig en decideret kommunal pædagogisk central med en udlånssamling. En besparelse på skolernes læremiddelkonto vil ikke kunne betale anlægget og driften af en fælles udlåns 54

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Ud over udlånssamlingen gør skolerne flittigt brug af CFUs kurser og konsulenter for at hente ny inspiration til undervisningen. Skolerne frygter, at de annoncerede besparelser på 35 % på CFUs budget i de kommende år vil betyde, at skolernes mulighed for at supplere med læremidler fra CFU vil blive kraftigt forringet, og at denne reduktion vil medføre materialemangel eller brug af dårlige materialer og mere kopiering.


Læringcentret er skolens pædagogiske krumtap Skolebibliotekarer, pædagogiske IT-vejledere og læsevejledere udgør tilsammen skolens læringscenterteam. En tredjedel af skolernes læringcenterteams har deltaget i kurset ”Fra Pædagogisk Servicecenter til Læringscenter”, som PMC har afholdt, og de er godt i gang med at udvikle læringscentre på deres skole. Også skoler, der ikke har deltaget i kurset, udvikler læringscentre. Det er tanken, at læringscentret er krumtappen i udviklingen af skolens samlede læringsmiljø. Læringscenterteamet inspirerer, vejleder og sparrer med lærerne i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er også læringscentret, der sørger for at systematisere og videndele lærernes selvproducerede materialer og undervisningsforløb. Dette sker som regel ved hjælp af PersonaleIntra. De skoler, der har udviklet læringcentre, oplever at vejlederresurserne udnyttes bedre. Kvaliteten af formidlingen og vejledningen får et løft og giver en pædagogisk merværdi.

Digitale læremidler erstatter ikke bogen - endnu Alle skoler abonnerer på nettjenester og bruger samlet 11 % af læremiddelbudgettet på licenser. Licenser til de digitale læremidler opfattes af skolerne som en ekstraudgift, da de ikke har

medført en reduktion af udgifterne til taskebøger. Hvis et digitalt læremiddel skal udnyttes optimalt, kræver det, ud over adgang til computerudstyr, en anden måde at tænke undervisning og didaktik på. Ofte er det hele undervisningskulturen på skolen, der skal ændres, og det er en stor opgave, hvor læringscentret spiller en væsentlig rolle.

Nettjeneste Et digitalt læremiddel der ligger på internettet. De mest anvendte nettjenester på skolerne i Odense er: danske-dyr.dk, verdensdyr.dk, filmstriben.dk, danskhistorie.dk og abc.dk.

Læreruddannelsen bærer ansvaret for, at nyuddannede lærere medtænker digitale læremidler i deres undervisning. Desværre oplever skolerne, at praktikanter og nyudDidaktik dannede ”Didaktik er overvejelser over undervisningssituationen, planlægningsovervejelser der går forud for undervisningssituationen og evalueringer der ligger efter og danner baggrund for de videre planlægninger” Jeppe Bundsgaard.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

55


formerne ændrer sig, og det bliver ikke nemmere for lærerne at forberede sig. Der ligger en stor udfordring for Skoleafdelingen, sammen med skolerne, at udvikle en didaktik 2.0 og få den udbredt, så den kan indgå i undervisningen i fremtidens skole.

Læremidler i tal I tabel 6 nedenfor ses udviklingen i afholdte udgifter til undervisningsmidler gennem de seneste fire skoleår.

lærere overhovedet ikke har beskæftiget sig med denne form for didaktik på seminariet, og det giver skolerne endnu en udfordring.

Web 2.0

Didaktik 2.0 Internettet bugner af gratis web 2.0 programmer, som med fordel kan anvendes i undervisningen. Førend det kan ske, kræver det imidlertid en didaktisering, som giver lærerne anvisning på, hvorledes de kan anvendes i undervisningen og fremme elevernes læring. Undervisningen og arbejds-

En fællesbetegnelse for websider hvor det er brugerne, der skaber indholdet. Som eksempler på de mest kendte Web 2.0-sider kan nævnes: Youtube.com, Facebook.com, Blogspot.com, Wikipedia.dk, Denstoredanske.dk.

Tabel 6: Undervisningsmidler

Skoleår

Afholdte udgifter til undervisningsmidler sidste regnskabsår pr. elev

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10

Almendelen

1.172 kr.

1.391 kr.

1.431 kr.

1.384 kr.

Specialdelen

*

*

4.327 kr.

3.186 kr.

* Der foreligger ikke data.

56

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


Elevers valg af ungdomsuddannelse Valg af ungdomsuddannelse Til gavn for den enkelte og for at ruste Danmark til at udnytte mulighederne i den globale økonomi er det regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Odense Kommune har hævet overliggeren og arbejder ud fra en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I forlængelse af denne målsætning har kommunen vedtaget en ungestrategi for de unge mellem 15 og 25 år. Strategien er kommunens langsigtede bud på, hvordan flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Strategien beskriver en række konkrete indsatser, som samlet set skal bidrage til, at alle

unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Høj tilmeldingsfrekvens Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) har pr 15. marts 2010, registreret at 3093 elever eller 97,8 % af samtlige elever fra grundskolens 9. og 10. klasse samt efterskolerne har tilmeldt sig et kompetencegivende forløb. Den høje tilmeldingsprocent i Odense må blandt andet ses som et resultat af samarbejdet om vejledning af eleverne mellem de enkelte folke-, ungdoms- og efterskoler og UUO.

Stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser Odense ligger nu over landsgennemsnittet for tilmelding til de gymnasiale uddannelser. For eleverne i 9. klasse gælder at 39,3 % af eleverne i Odense mod 38,4 % på landsplan vælger en

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

57


gymnasial uddannelse, tilsvarende vælger 65,9 % af eleverne i 10. klasse i Odense mod 64,7 % på landsplan en gymnasial uddannelse.

tencegivende ungdomsuddannelser og tilsyneladende ikke har brug for yderligere afklaring inden endeligt valg af ungdomsuddannelse.

Fald i søgningen til 10. klasse – men stadig populært

Fastholdelsesinitiativer

På trods af et fald i tilmeldingen til 10. klasse ligger Odense stadig over tilmeldingen til 10 klasse på landsplan. 48,1 % af eleverne i 9. klasse i Odense vælger 10. klasse enten i Odense eller på en efterskole mod 47,6 % på landsplan.

Søgning til erhvervsuddannelserne – status quo For søgningen til erhvervsuddannelserne gælder, at 10,2 % af eleverne i 9. klasse i Odense mod 10,6 % på landsplan vælger en erhvervsuddannelse. For elever i 10. klasse gælder at 28,2 % i Odense søger en erhvervsuddannelse mod 27,1 % på landsplan.

Eleverne i Odense vælger kompetencegivende ungdomsuddannelser For søgningen til andet, produktionsskoler, ungdomshøjskoler etc., gælder, at Odense ligger under landsgennemsnittet. Samlet set tyder det altså på, at eleverne er godt forberedt og rustet til at træffe endeligt valg af ungdomsuddannelse. Ikke mindst er det glædeligt at konstatere, at eleverne vælger kompe-

58

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Med ovennævnte høje tilmeldingsfrekvens og en relativt beskeden gennemførselsprocent på ca. 80 % er det oplagt at fokusere på initiativer, som sikrer, at eleverne dels har et kvalitativt grundlag at vælge på og dels fastholdes i den valgte ungdomsuddannelse. Uddannelsesparat Med Ungepakke 2 er det gjort helt klart at uddannelsesparathed er betingelsen for at kunne komme videre i uddannelsessystemet. UUO er i fuld gang med at definere objektive kriterier for, hvad det er for kompetencer af faglig, social og personlig art, de unge skal besidde for at kunne klare en ungdomsuddannelse. Dette arbejde pågår i et tæt samarbejde med Skoleafdelingen og ungdomsuddannelserne. Mentorordning UUO er med i et omfattende regionalt ”HOLD FAST” projekt, som blandt andet gør det muligt at tildele eleverne en mentor i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I et nært samarbejde med grundskolerne i Odense er 112 elever tildelt en mentor.


Vejledning af vejledningskrævende tosprogede For at sikre en kvalitativ overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse for vejledningskrævende tosprogede yder UUO i samarbejde med grundskolerne en ekstra indsats for denne målgruppe. UUO modtog i 2006 ministeriets Integrationspris for denne udvidede indsats. Frafald Frafaldet fra august 2009 til april 2010 var 7,9 % svarende til 188 unge. En stigning på 115 elever, som indgår i særlig målgruppe for UUOs vejledning, hvor der sigtes mod omvalg, nyvalg og beskæftigelse. Den øgede stigning i frafald skyldes primært elevernes ændringer af uddannelsesvalg. En stor gruppe af de 188 unge har foretaget omvalg, et omvalg betyder at historikken “afbrudt” vil følge eleven. Et eksempel kan være en elev, som vælger af skifte fra HHX til HG. I sig selv ikke så dramatisk, men medfører altså “en plet” i historikken. Nedenstående ses de pågældende elevers nuværende historik, som for en stor dels vedkommende er positiv.

Af de 188 unge med et afbrud er 107 i dag i gang med:

2 elever er i hovedforløb inden for EUD 1 STU 26 er i gang på produktionsskole 2 elever er ikke længere bosiddende i Odense Den resterende gruppe på 81 elever fordeler sig med: 9 har afsluttet et grundforløb og afventer uddannelsesaftale 15 elever er registreret som afbrudt 5 elever står til at være ledige Restgruppen (i alt 52 unge) er unge, der sammen med ledige og afbrudte indgår i UUOs særlige målgruppe.

Hvad vælger de? Næsten alle grundskoleelever i Odense Kommune 97,8 % anvendte pr. 15. marts 2010 det landsdækkende system ”Optagelse.dk” da de tilmeldte sig en ungdomsuddannelse. De 97,8 %, som svarer til 3093 elever, udgøres af elever fra henholdsvis grundskolens 9. og 10 klasse samt elever fra landets efterskoler. Nyt i forhold til 2009 er, at efterskoleeleverne nu også er registreret. Dette begrunder en stigning i antal elever fra 2009 til 2010 på i alt 720 elever.

36 i gymnasialt forløb 40 på erhvervsuddannelser

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

59


Figur 1: Samlet tilmelding - 2010 97,6% (3093)

100 80 60

32,4% (1023)

40 20 0

46,3% (1526) 16,9% (514)

0,4% (14) 11.-13. klasse 10. klasse

0,4% (16) Gym. Erhvervsuddannelser udd.

Andre ungd.udd.

2,2% (67) Anden Tilmeldingsaktivitet frekvens 2010

Tallene i () er antal unge. 11.-13. klasse/10. klasse omfatter folke- og ungdomsskoler, friskoler/privat grundskole, efterskoler, håndarbejds-/husholdningsskoler samt skoler, der laver ekstra skoleår (VUC, efterskoler, ungdomsskoler m.fl.). Gymnasiale Uddannelser omfatter: STX, HTX, HHX, HF. Erhvervsuddannelser omfatter dyr, planter og natur, produktion og udvikling, strøm, styring og it, bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, bygnings- og brugerservice, transport og logistik, merkantil, medieproduktion, mad til mennesker, sundhed, omsorg og pædagogik og krop og stil. Andre ungdomsuddannelser omfatter bl.a. erhvervsgrunduddannelser (EGU), særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge (STU). Anden aktivitet omfatter andre aktiviteter end ungdomsuddannelser, arbejde, udlandsophold, produktionsskole samt elever, som ikke har udfyldt tilmeldingen (uoplyst).

Tilmeldinger fra 9. klasse Figur 2: Tilmeldinger fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010. På baggrund af nedenstående må det konstateres, at tilmeldingsproceduren lykkedes, da 99,6 % af eleverne

60

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

i 9. klasse fortsætter i et kompetencegivende uddannelsesforløb. UUOs fokus vil rette sig mod elever i kategorierne, ”andre ungdomsuddannelser” og ”anden aktivitet”.


Figur 2: Tilmeldinger fra 9. kl. til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010 98,3 %

100 80 60

48,1 % 39,3 %

40 20 0

10,2 % 1,5 %

0,5 % 11.-13. klasse 10. klasse

Gym. Erhvervsuddannelser udd.

Figur 3: Tilmeldinger fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne i perioden 2007 til 2010. Fra 2009 til 2010 konstateres et fald i tilmeldingerne til

Andre ungd.udd.

0,4 % Anden Tilmeldingsaktivitet frekvens 2010

10. klasse, herunder efterskolerne. Faldet kan forklares med en markant stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser.

Figur 3: Tilmeldinger fra 9. kl. til ungdomsuddannelserne i perioden 2007-2010 2009

2010

96,3 95,4

98,5 99,6

Tallene er angivet i %

80 60

51,1 51,3 51,8

48,1 39,3

40

32,3

20 0

2008

2007

100

34,6 29,8

12,4 13,5 11,8

10,2 0,5 0,8 0,3 1,3

0,5

11.-13. klasse 10. klasse

Gym. Erhvervsuddannelser udd.

Andre ungd.udd.

3,7 4,6

1,3 0,4

Anden Tilmeldingsaktivitet frekvens 2010

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

61


Figur 4: Tilmeldinger fra 10. kl. til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2010 100

93,2 %

80

65,9 % 60

40

28,2 %

20 0

0,4 %

1,6 %

2,8 %

1,1 %

11.-13. klasse 10. klasse

Gym. Erhvervsuddannelser udd.

Andre ungd.udd.

Anden Tilmeldingsaktivitet frekvens 2010

ligeledes stigning i søgningen anden aktivitet. Et forsigtigt bud på disse ændringer kunne være implementeringen af efterskoleelevernes ansøgninger. Det skal bemærkes, at UUO ikke foretager vejledning på efterskolerne.

10. klasse (I alt 1069 elever) Figur 4: Tilmeldinger fra 10. klasse til ungdomsudd. pr. 15. marts 2010. Sammenlignet med 2009 er der tale om en stor stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser. Der er

Figur 5: 10. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsudd. 2007 - 2010 2007

100

2008

2009

2010

98,5 97,2

Tallene er angivet i %

87,2 88,1

80 65,9

60

51,2 51,8 52,7

40

35,6 30,1

27,8 28,2

20 0

6,2 0,4

1,6

11.-13. klasse 10. klasse

0,4

Gym. Erhvervsuddannelser udd.

Figur 5: 10. klasse-elevernes tilmelding til ungdomsuddannelser 2007–2010. Figuren viser øget søgning til såvel gymnasiale uddannelser som til erhvervsuddannelserne. Der ses et mar62

12,8 11,9

11,2 6,8

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

1,1

Andre ungd.udd.

1,5

2,8

Anden Tilmeldingsaktivitet frekvens 2010

kant fald i søgningen til andre uddannelser. Samlet set søger flere unge mod de to store uddannelseshovedveje, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.


Elevers og medarbejderes fravær Fortsat fokus på nedbringelse af sygefraværet Der har gennem en del år været rettet stor opmærksomhed på borgernes sundhed og trivsel. Der har især været særlig fokus på sygefraværet, da det er omkostningsfuldt for det danske samfund, hvis sygefraværet er for højt. Såvel på nationalt plan som på kommunalt plan er det et ønske at nedbringe sygefraværet.

Medarbejdernes sygefravær Tabel 7 viser et overblik over medarbejdernes kortidssygefravær på folkeskolerne i Odense i skoleåret 2009/10 sammenlignet med snorhøjden. Snorhøjden for det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år er beregnet ud fra skolernes gennemsnit fra sidste skoleår (cirka otte korttidssygefraværsdage pr.

medarbejder pr. år) fratrukket en værdi svarende til regeringens målsætning om at nedskrive sygefraværet med 20 % frem mod 2015. Snorhøjden vil i 2015 være 6,4 korttidssygefraværsdage. Det skal bemærkes at medarbejderens sygefravær er opgjort på en ny måde i skoleåret 2009/10, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne med foregående skoleår. Som det ses i tabel 7 ligger det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år under snorhøjden. Hvis denne tendens fortsætter, vil regeringens målsætning om en 20 % nedskrivning af fraværet blive nået.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

63


Tabel 7: Medarbejdernes sygefravær

Skoleåret 2009/2010

Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år

5,29 dage

Elevernes fravær skal nedbringes I tabel 8 ses elevernes sygefravær og elevernes ulovlige fravær i de seneste to skoleår i henholdsvis almendelen og specialdelen sammenlignet med snorhøjden. Snorhøjden for elevernes sygefravær er fastsat ligesom snorhøjden for medarbejdernes sygefravær. Snorhøjden for det ulovlige fravær er sat til 0, da ulovligt fravær ikke accepteres. I tabel 8 ses det, at både sygefraværet og det ulovlige fravær ligger over snorhøjden i både almendelen og specialdelen, hvilket ikke er tilfredsstillende. I forhold til skoleåret 2008/09 er syge-

Snorhøjde 7,73 dage

fraværet steget, mens det ulovlige fravær i samme periode er faldet i specialdelen. På baggrund af tallene i tabel 8 er skolerne og Skoleafdelingen i gang med forskellige initiativer for at nedbringe sygefraværet og det ulovlige fravær.

Fortsat fokus på trivsel og nedbringelse af fravær Det er et krav til ledelsen, at de kontinuerligt skal arbejde på at nedbringe medarbejdernes sygefravær. Der har været en skærpet indsats med systematisk opfølgning på sygefraværet og hurtig kontakt til den sygemeldte. Som beskrevet i sidste års kvalitetsrapport

Tabel 8: Elevernes fravær

Skoleåret 2008/2009

Skoleåret 2009/2010

Snorhøjde

Almen- delen

Special- delen

Almen- delen

Specialdelen

Det gennemsnitlige antal sygefraværs- dage pr. elev

7,3 dage

10,1 dage

8,1 dage

10,9 dage

7,1 dage

Det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage pr. elev*

1,5 dage

3,9 dage

1,5 dage

3,2 dage

0,0 dage

* Det skal bemærkes, at skolerne har forskellige opgørelsesmetoder i forhold til det ulovlige fravær.

64

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


deltager fire skoler i projekt Attraktive Arbejdspladser, hvor der arbejdes med bedre trivsel og mindre sygefravær. Projektet afsluttes ved udgangen af 2010. Andre skoler deltager i et projekt sygefravær i samarbejde med Institut for Serviceudvikling. Som det fremgår af tallene, ser indsatserne ud til at bære frugt, da sygefraværet blandt personalet falder. Skolernes indsats i forhold til elevernes sygefravær har tilsyneladende ikke haft den ønskede effekt. Dog kan stigningen i sygefraværet bero på en kraftig influenzaepedemi eller den meget kolde vinter. Skolerne arbejder på flere fronter i forhold til elevernes sundhed og trivsel, bl.a. deltager en del skoler i forskellige sundhedsprojekter, hvor der er fokus på både idræt, motion, kost og sund levevis. Skolerne udvikler også fortsat deres procedurer i forhold til tidlig ind-

sats ved elevfravær. Dette gøres blandt andet ved sygemelding på elevernes 1. sygedag, øget skriftlighed samt hurtig kontakt til forældre. Desuden fremgår elevernes fravær af elevplanerne. I Dalumområdet har fire skoler (Dalumskolen, Tingløkkeskolen, Højmeskolen og Skt. Klemensskolen) takket være en bevilling fra Børn- og Ungeudvalget intensiveret indsatsen mod ulovligt fravær. ”Midlet” er ansættelsen af en børne- og familierådgiver, som ved hjælp at forebyggende arbejde skal sætte målrettet ind for at øge elevernes trivsel og nedbringe det ulovlige fravær. De foreløbige – meget spæde – erfaringer med indsatsen er udelukkende positive. Indsatsen i forhold til elevernes sygefravær fortsættes med en bred palet af indsatser.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

65


Skolerne i tal Tabel 9: Elever og klasser

Fakta om undervisningen i almendelen Antal elever Gennemsnitligt antal klasser pr. årgang

Skoleår 2006/07

2007/08

2008/09

2009/2010

17.585

17.354

17.255

17.123

2,5

2,4

2,4

2,4

Tabel 10: Elever, klasser og lærere

Fakta om undervisningen i almendelen Gennemsnitlig antal klassetrin inklusive 0. klasse Klassekvotient Antal lærerårsværk Antal elever pr. lærerårsværk Afholdte udgifter pr. elev Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog*

2008/2009

Skoleår

10

10

19,61

19,81

1.502,7

1.461,6

12

12

52.046 kr.

52.038 kr.

2.022

2.026

* Angiver de, der periodevis har modtaget undervisning i dansk som andetsprog.

66

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

2009/2010


Tabel 11: Elever og medarbejdere

Fakta om undervisningen i specialdelen Antal elever

Skoleår 2008/2009 2009/2010 1.036

1.021

Antal elever med adfærd, kontakt, trivsel (AKT)

20

20

Antal elever med bevægelsesvanskeligheder

6

19

Antal elever med funktionsnedsættelser

77

73

Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder

494

390

Antal elever med hørevanskeligheder

16

13

Antal elever med læse- og skrivevanskeligheder

1

Antal elever med multiple funktionsnedsættelser

57

55

Antal elever i observationsklasser (OBS)

82

68

Antal elever med tale- og sprogvanskeligheder

90

83

Antal elever med udviklingsforstyrrelser

126

145

81,3 %

79,4 %

Antal elever der går til afgangsprøve i et eller flere fag

33

41

Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog

45

Antal klasser

136

132

Klassekvotient

7,6

7,7

Antal lærerårsværk

350,5

346,0

Antal pædagogårsværk

134,0

144,1

Antal fysio- og ergoterapeutårsværk

8,6

10,2

Antal medhjælperårsværk

32,4

36,4

Afholdte udgifter pr. elev

248.694 kr.

233.806 kr.

Andel af elever fra Odense Kommune

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

67


Tabel 12: Fastholdelse af elever

Indikatorer om undervisningen i almendelen

Snorhøjde

2006/07

2007/08

*

*

83,5 %

85,7 %

85 %

Andel af distriktselever i 0.-6. klasse

74,4 %

74,2 %

78,3 %

79,5 %

80 %

Andel af distriktselever i 7.-9. klasse

57,7 %

57,4 %

69,6 %

69,3 %

70 %

Andel af distriktselever i 0. klasse

* Der foreligger ikke data.

68

SkoleĂĽr

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

2008/09 2009/2010


De gode historier Skolerne er fulde af ”gode historier”. Historier om pædagogisk indsats der lykkes, og elever der lærer og udvikler sig. Medarbejdere der brænder for deres job, og børn der synes, det er sjovt at gå i skole og SFO. I dette afsnit fortæller skolerne selv deres gode historier. Historierne illustrerer, at der på trods af den heftige beskydning, folkeskolen i perioder er under, er rigtigt mange ting, der lykkes flot på skolerne.

- Fra undervisningen I 7. kl. er flere bogligt svage elever blomstrede op under forløbet, hvor de arbejdede på en ny måde med en selvvalgt energiproduktion/forbrug og viste sider/kompetencer, som lærerne ikke før havde set. F.eks. blomstrede en meget læsesvag elev op og blev helt opslugt af at undersøge, hvordan en bilmotor er opbygget og virker - og endte med at kunne forklare det helt fantastisk (bl.a. indlært ved hjælp af animationer på pc og en model af en firetaktsmotor fra fysik). Eleven viste tydelig glæde og tilfredsstillelse ved at have opnået dette.

Der har været flere gode historier i disse forløb, der har handlet om elever, der har haft færre konflikter. Her fortæller en dreng fra 3. klasse om, hvordan han bruger adfærdsfarverne: ”I 1. og 2. klasse var vi drenge meget “røde” - vi ville bestemme over hinanden, og vi sloges tit. Vi hjalp ikke hinanden, hvis vi f.eks. slog os. Nu kan jeg mærke, at f.eks. Anton er mere “grøn”. Han hjælper mig, hvis jeg er ked af det. Han spørger mig, om jeg er ok, eller om han skal hente en voksen. Jeg synes selv, at jeg har flyttet mig fra at være meget “rød” til at være mere “grøn”. Jeg holder mig væk, når jeg kan se, at der er et problem eller et skænderi på vej. I hele klassen har vi fået det bedre sammen, fordi vi prøver på at være mere “grønne”.”

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

69


En elev i 5. klasse kommenterede arbejdet med vejr- og klimaemne således: ”Jeg har egentlig ikke sådan tænkt over vejret og det der med klimaet. Men nu er jeg begyndt at se på skyerne og tænke på det med lufttrykket og vindretningen. Jeg tænker meget over det, når jeg ser vejrudsigten. Jeg har taget vejrbilleder”.

I samarbejdet med LEGO har eleverne bl.a. arbejdet med programmering og bygning med LEGO. I dette forløb har eleverne selv valgt at fortsætte arbejdet efter skole, både selvstændigt, men også i skolens lektiecafe.

Klasselæreren til en sprogløs dreng med multiple funktionsnedsættelser siger, at han fik meget ud af kommunikationstræningen med Step By Step maskinen, også på det sociale område. Denne kommunikationsmaskine har i forløbet været brugt både hjemme og på skolen. Han viser tegn (på at kommunikere) ved at aktivere Step By Step og bruge sine lyde, og han er nu mere bevidst om, hvornår det er hans tur, så han kan aktivere kommunikationsmaskinen.

4. klassens arbejde med at kunne skrive en novelle er blevet opkvalificeret ved brugen af computeren. Eleverne skriver mere og hurtigere og får dermed større glæde ved produktet. Træning i håndskrivning foregår på anden vis f.eks. ved logbogsskrivning.

70

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0


Vi har mange gode historier fra vores daglige undervisning på skolen.

På 3. årgang har børnene lavet gipsmasker af hinanden i en længere periode.

En af disse er det vellykkede tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. I ét af de observerede undervisningsforløb var det netop en lærer og en pædagog, der i samarbejde gennemførte undervisningen. De supplerede hinanden rigtig godt, hvorigennem der var både et meget fagligt og socialt fokus på børnenes udbytte.

I dag ligger F. på sofaen for at få lavet en gipsmaske. F. er ellers en dreng, der spiller meget fodbold, som er med til rollespil, og de andre børn synes, at han er sej på alle områder. Han har besluttet sig til at få lavet en helmaske, hvor munden og øjne bliver en del af gipsmasken, og hvor han skal trække vejret gennem næsen. En flok børn er samlet rundt om sofaen, der lyder stil og rolig musik i baggrunden, det er hyggeligt med stearinlys og duften af krydret te er i luften.

Teamet oplever, at en tosproget dreng, der har svært ved at lære bogstaverne, er blevet betydeligt mere motiveret gennem hele forløbet. Han har haft stor gavn af skulle lære på mange måder - og især af, at der har været masser af fysisk aktivitet.

- Og fra SFO X der normalt er dagens klovn, og sjældent er aktiv i de mere fysiske aktiviteter, oplever nu, efter han har fået hjælp til legene, at være en af de bedre. Med stor spænding venter han på, at mor henter, og det første han må fortælle er ”mor, jeg har grebet bolde hele dagen og glæder mig til næste gang”.

To piger er gået i gang med at lave forarbejdet til gipsmasken, nogle andre er opmærksomme på, at F. ligger godt på sofaen, at han ligger behageligt og føler sig godt tilpas. To af hans fodboldkammerater sidder med omkring sofaen. Da pigerne skal til at begynde med at lægge gipsstrimler over hans øjne, begynder han at blive urolig. Hans kammerat tager og holder hans hånd og taler stille med ham, hvorefter han falder til ro og ligger afslappet på sofaen, til masken kan tages af.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

71


En dreng fra 1. klasse kom og fortalte, at han spiller bordfodbold med sin far, og at han altid taber. MEN nu kunne han vinde, efter han havde lært at sy. ”Jeg kan bruge fingrene nu”. Hans finmotorik, koncentration og selvtillid var styrket.

En pige oplever, at hendes forældre skændes, hun siger til forældrene, at de taler ulvesprog, og at det ikke er rart. Forældrene stopper, giver pigen ret. De bliver enige om, at de vil hænge en seddel på køleskabet, hvor der står, hvordan man kan løse konflikter.

En dreng er gentagne gange kommet ind fra frikvarteret og været ked af det, fordi han ikke måtte være med til fodbold, fordi de andre sagde, at han var dårlig og ikke kunne ramme bolden. Han begyndte til fritterfodbold, hvor der var en voksen med. I starten så han på, men begyndte så at være med. Når andre børn kommenterede hans spil, trådte den voksne til. Han er nu mere og mere aktiv i spillet, er accepteret i gruppen og spiller nu fodbold i frikvarteret.

72

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Ved projektets sidste fase skulle børnene i team lave deres eget bål og vedligeholde det. Det ene team bestod af to drenge og en pige, og børnene var virkelig gode til at samarbejde og fik stablet et fint bål op og gjort klar til optænding. Drengene blev enige om, at de syntes, at pigen skulle prøve at tænde bålet. Hun fik to forsøg. Hvis det ikke lykkedes, skulle drengene prøve efter en aftalt rækkefølge. Der var kraftig blæst og regn, så det var helt klart et svært øjeblik at skulle stryge en tændstik og få fut i papiret. Første forsøg mislykkedes, og pigen forsøgte forgæves at stryge den tændstik, som lige var gået ud. Da hun blev spurgt om, hvad hun lavede, sagde hun, at tændstikken ikke virkede. (hun havde aldrig prøvet at bruge tændstikker, men kun lightere). Tja, der kunne pædagogerne blive klogere…


Skolebestyrelsernes kommentarer Skolebestyrelserne har mulighed for at tilkendegive deres holdning til kvaliteten i skolen på to niveauer. Dels indgår skolebestyrelsens kommentarer som en del af skoleledelsens egen kvalitetsvurdering af de enkelte skoler, og dels har bestyrelserne mulighed for at kommentere den samlede kvalitetsrapport for alle skolerne. I år har 20 ud af 40 skoler – lidt færre end sidste år – benyttet sig af sidstnævnte mulighed. For at støtte skolebestyrelserne i denne opgave har Skoleafdelingen udarbejdet en vejledning til, hvordan arbejdet kan gribes an. Det medfører helt naturligt, at de indkomne kommentarer ”stritter” i mange retninger, hvilket afspejler sig i

nedenstående opsamling, som viser bredden i de forhold, de enkelte bestyrelser har vurderet særligt væsentlige.

Kvalitetsrapporten er meget omfangsrig – men giver indblik For en ny skolebestyrelse giver kvalitetsrapporten et godt overblik over initiativer, fokusområder og arbejdsmåder i det odenseanske skolevæsen. De mange faktabokse med forklaring på de mange nye begreber, nye skolebestyrelsesmedlemmer skal forholde sig til, vil desuden komme til at tjene som nyttige referencer i de kommende års bestyrelsesarbejde.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

73


Bestyrelsen finder rapporten let læselig, oprigtig og ærlig. Samlet set en meget spændende rapport, som vi har læst med stor interesse. Skolebestyrelsen har med stor interesse læst Kvalitetsrapporten. Det er en spændende, men også meget omfattende rapport. Der er afsnit om kvaliteten i såvel undervisningen som i SFO, der er vigtige for folkeskolen i Odense. Rapporten er meget overordnet, idet den dækker over alle Odenses skoler. Det kan derfor være vanskeligt for os at forholde os til de enkelte emner i rapporten ……rapporten fremstår som et godt gennemarbejdet dokument, hvorfra vi, som en del af skolebestyrelsen, kan danne os et overblik over, hvor langt vores egen skole er set i forhold til den generelle udvikling på Odenses skoler. Vi finder det overordentligt vanskeligt at forholde os til den samlede kvalitetsrapport, idet den giver en gennemsnitsbetragtning. Der bruges unødigt mange resurser på rapporten, og vi vil gerne argumentere for, at kræfterne lægges ud i det enkelte skoleregi, da det er her, udviklingen kan ske, og udfordringerne løses.

74

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Skolebestyrelsen finder formen i kvalitetsrapporten for meget beskrivende. Bestyrelsen ønsker, at kvalitetsrapporten bliver mere handlingsrettet og mere konsekvensbeskrivende. Det er overordnet skolebestyrelsens vurdering, at Odense Kommunes kvalitetsrapport 2010 for folkeskolerne viser, at der rundt på alle skoler arbejdes grundigt med at give alle skolebørn et kvalificeret undervisningsog aktivitetstilbud. Rapporten er overskuelig i sin opbygning, fokuseret og systematisk i sin gennemgang af de indsamlede data. Rapporten er blevet mere generelt beskrivende for, hvor bredt Odense Kommunes skoler spænder. Der savnes en rød tråd i udvælgelsen af de beskrevne områder samt en evaluering af tidligere tiltag. Helt overordnet er kvalitetsrapporten et flot og gennemført stykke arbejde. Det ligger i sagens natur, at det kun er øjebliksbilleder af arbejdet på de forskellige skoler, men det giver alligevel et indblik i, hvordan Folkeskolerne i Odense Kommune fungerer. Vi vil også fremhæve, at det er en stor kvalitet, at SFO også har fået plads i kvalitetsrapporten.


Det er et overordnet indtryk, rapporten giver, og det kunne være dejligt, hvis der havde været nogle udsagn/billeder/historier, som er relateret til den enkelte skole, så forældre blandt andet vil kunne se deres eget barns skole i rapporten. Dette betyder, at rapporten er så anonymiseret, så den egentlig bliver uinteressant for folkeskolens interessenter og dermed kun er et kontrolredskab for kommunens politikere. Det er ærgerligt, for det er altid vigtigt at synliggøre kvalitet, men det er ikke på denne anonyme måde, det kan bruges til at beskrive folkeskolernes arbejde.

KIS sætter fokus på kvalitetsudvikling Vi glæder os meget over, at Odense Kommune sætter stor fokus på kvaliteten i folkeskolen, samt at KIS bliver brugt i processen. Generelt oplever vi, at kvalitetssikringssystemet fungerer, og at det blandt andet har fået sat fokus på lærernes refleksion, forberedelse, systematik og evaluering. På vores skole har det ført til nogle rigtigt gode og vellykkede undervisningsforløb, som både lærere og elever har været glade for.

Rapporten giver et tydeligt billede af skolernes generelle arbejde med udvikling af kvaliteten i undervisningen, og Skoleafdelingens vurdering af data udpeger naturligt såvel styrkesider som forbedringsmuligheder, så rapporten bliver et potent redskab i planlægningen af den videre udvikling. Til grund for rapporten ligger helt tydeligt et meget grundigt, systematisk og omfattende stykke dokumentationsarbejde fra såvel medarbejdere som centrale og decentrale ledelser. Eksemplerne fra både almen- og specialskolernes kvalitetsvurderinger giver et autentisk billede af det samlede skolevæsens bestræbelser på at øge kvaliteten i alle elevers undervisning, som Odense kan være særdeles stolt af. Som skolebestyrelse er vi optaget af det pædagogiske arbejde på egen skole og er i løbende dialog med ledelsen herom. Vi ser positivt på, at skolen i kommende skoleår har fået tilladelse til at arbejde med ti KIS-light projekter i stedet for de sædvanlige fire større projekter. Det giver klart ledelsen et bedre overblik over undervisningskvaliteten på alle årgange, samtidig med at lærerne og pædagoger indarbejder fokus på målopstilling og evaluering i den daglige undervisning.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

75


Undervisningen og den pædagogiske praksis Skolebestyrelsen hæfter sig ved, at der på flere områder er sket et fagligt kvalitetsløft i skolevæsnet. Det er dejligt, at der er fremgang i flere fag. Særlig interessant er det at se på fremgangen i naturfag. Skolevæsnet har også brugt mange midler på dette område. Det er derfor dejligt at se, at investeringer i nye lokaler og lærernes efteruddannelse også giver resultater. Det er vigtigt, at der kommer større fokus på elevernes evaluering af undervisningen. Positivt at der er opmærksomhed på forskellige undervisningsformer, især former som også har fokus på elevernes trivsel. Det er vigtigt med optimale læringsmuligheder for at sikre en god og rummelig folkeskole. Vi mener stadig, at man bør arbejde hen imod, at alle skoler kan tilbyde det vejledende timetal som minimum. Samtidig vil det være godt, hvis der igen bliver økonomi til tolærertimer, opretholde kvaliteten og differentiere undervisningen, samt at gøre folkeskolen mere rummelig. Lærerne har stort behov for eftervidereuddannelse

76

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Undervisningsmidler skal opdateres Lærerne oplever, at det er vanskeligt at leve op til den ønskede differentiering i undervisningen, når der ikke er midler til at købe tidssvarende undervisningsmidler. Det er ikke acceptabelt, at der pga. manglende likvide midler ikke er læremidler til rådighed i nødvendigt omfang. Skolens personale benytter sig i høj grad af CFU, men der er et stort behov for at kunne opdatere skolens egne undervisningsmaterialer. Igen har de mange besparelser vanskeliggjort denne opdatering.

IT i undervisningen Kommunen har set rigtigt, når de ser IT som et vigtigt værktøj i undervisningen og elevernes læring. Men for at kvaliteten i arbejdet med IT kan følge med udviklingen, kræver det en bedre økonomisk ramme end den nuværende. Hvis IT skal højne kvaliteten af undervisningen og være en faglig løftestang i de enkelte fag, så skal alle lærere klædes på til at løfte denne fælles opgave.


Vi er generelt bekymrede for fremtiden. Skolens elev- og lærercomputere trænger til udskiftning og supplering, men kommunen har os bekendt ingen plan for genanskaffelse. Computerne er efterhånden blevet et helt naturligt arbejdsredskab for både elever og personale. Vi frygter store tilbageskridt på dette område, hvis ikke der tages handling snart. Hvis niveauet skal løftes, kræver det en speciel tildeling af resurser. Det er vigtigt, at eleverne opdrages til en fremtid, hvor de digitale medier spiller en central rolle. Derfor er tankerne om det ”digitale penalhus” meget interessante og væsentlige. Skolebestyrelsen vil gerne understøtte tankerne i rapporten om, at eleverne selv medbringer deres egen computer. En sådan udvikling stiller dog krav til skolerne: opbevaringsfaciliteter til private pc’ere, og skolerne skal stadig have pc’ere til brug for de yngste elever samt til de elever, som ikke har mulighed at medbringe en computer. Der er et væsentligt behov for flere resurser til at kunne opretholde og gerne udbygge det ønskede niveau indenfor IT. Der mangler især økonomi til at vedligeholde og efter behov udskifte skolens computerpark.

Økonomien er presset Vi ser endvidere frem til udløbet af den nuværende indkøbsaftale omkring interaktive tavler, som Odense Kommune har indgået. Vores skole har i øjeblikket tre interaktive tavler, og der er et stort ønske fra både elever, lærere og forældre om at anskaffe flere. Men idet den nuværende indkøbsaftale omkring interaktive tavler gør, at disse kun kan indkøbes til en uhørt høj pris, har det været nødvendigt at afvente udløbet af den nuværende indkøbsaftale, før det vil være muligt at anskaffe flere tavler. Af hensyn til skolens samlede økonomi har vi lukket skoleboden, således at eleverne ikke længere kan tilbydes en form for bespisning i skoletiden. Dette har selvfølgelig været glædeligt for den lokale bager, men er ikke en situation, vi er glade for i skolebestyrelsen. Vi undrer os meget over, at man på den ene side arbejder med politikker for sund kost i kommunen, men at der på den anden side slet ikke følger nogen form for resurser med på skolerne til implementering af sådanne. Skolebestyrelsen finder det overordentligt problematisk, at skolerne er underlagt stramme indkøbsaftaler, uden at det er dokumenteret, at disse set under ét er konkurrencedygtige i forhold til de aktuelle dagspriser.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

77


De fysiske rammer Det er med stor bekymring, at vi får svar tilbage om, at man i indeværende år har valgt at nedlægge legepladspuljen. Man undres over, hvordan skolerne med de beskårne budgetter skal være i stand til at udskifte de nedslidte legepladser, så de lever op til diverse påbud omkring sikkerhed, udfordring o.s.v. De naturvidenskabelige fag skal styrkes, men der skal investeres, for at det er optimalt for elever og lærer. Fysik/kemi lokalet på skolen er ikke blevet renoveret i de sidste 30 år, derfor tilgodeser det ikke elevernes nuværende form for undervisning. Her kræves investeringer for at højne kvaliteten samt give bedre forhold for elever og lærer. Vi er af den opfattelse, at vores fysiske rammer på skolen stadig ikke er tidssvarende. Med meget store klassekvotienter er stort set enhver kvadratmeter udnyttet og giver meget lidt plads til ”stillesteder” til fordybelse eller ”larmesteder” til alt det andet. Det er vigtigt for bestyrelsen at påpege betydningen af et godt æstetisk læringsmiljø for elevernes umiddelbare motivation for og trivsel i skolearbejdet, hvorfor der i denne sammenhæng er behov for fremadrettet at sikre midlerne til skolernes indvendige vedligehold. 78

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Øvrige indspark Der søsættes løbende fra kommunalforvaltningens side (og fra undervisningsministeriet) nye initiativer, der hver især måske har en berettigelse og hver især er spændende arbejde – men som samlet også bevirker et øget arbejdspres på skolens ledelse, der derfor må bruge stadigt mere tid på administration og bureaukrati og har mindre tid til strategisk og pædagogisk ledelse. Vi mener, nye tiltag skal koordineres stramt, centralt fastsatte politikker for ledelsesudøvning skal nedtones, og der skal gives større frihed til skolens egen disponering af ledelsestid, således at der kan gives den nødvendige plads til lokal strategisk og pædagogisk ledelse. Behovet for at arbejde aktivt og grundigt med det psykiske arbejdsmiljø og trivsel, såsom at sikre muligheder for supervision, krisehjælp, samtaler, kurser, personale-trivsels-arrangementer – er steget voldsomt, og det er både meget tidskrævende for ledere, og det er omkostningstungt! Dagsordenen i kommunen er en vision for fremtidens skole og en ny skolestruktur. Vi så gerne, at kommunens KIS-rapport var en del af dette værktøj.


Genindfør citater eller lav på anden måde kildeangivelse ved de forskel lige projekter, så man kan se, hvilke skoler, der har arbejdet med hvad. Afslutningsvis vil skolebestyrelsen henlede opmærksomheden på, at arbejdet med fremtidige kvalitetsrapporter minimeres. Derfor hilser vi Skoleafdelingens initiativ med at benytte sig af udfordringsretten meget velkommen.

Skolebestyrelserne har i et vist omfang kommenteret vision og planer for fremtidens skole i forbindelse med vurderingen af KIS-rapporten. Da der sideløbende er igangsat en proces vedrørende drøftelse og høring af disse planer, medtages kommentarer om fremtidens skole ikke her.

De erfaringer, som skolen har med ansættelse af en børne- og familierådgiver er meget positive. En hurtig kontakt mellem lærere og børne- og familierådgiver har stor effekt med at nedbringe elevernes ulovlige fravær.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

79


Begrundelser for værdierne på snorhøjderne

Tabe de an l 13 nede nf v de be endte sn or viser orhø grun jder d til gr og und f elser, de r or sn l orhø igger jdern værd es ier.

Tabel 13: Snorhøjdeværdier Indikatornavn Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. elev i almendelen og specialdelen

Det gennemsnitlige antal ulovlige sygefraværsdage pr. elev i almendelen og specialdelen

7,1 dage

0,0 dage

Begrundelse Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 5,8 dage

Ulovligt fravær er ikke acceptabelt

Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år

7,73 dage

Andel af distriktselever i 0. klasse i almendelen, som skolen fastholder

85 %

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at de yngste elever vælger distriktsskolen (skolevej og nærmiljø)

Andel af distriktselever i almendelen i 0.-6. klasse, som skolen fastholder

80 %

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at de yngste elever vælger distriktsskolen (skolevej og nærmiljø)

Andel af distriktselever i almendelen i 7.-9. klasse, som skolen fastholder

70 %

Subjektiv fastsat snorhøjde - forventning om at nærmiljø ikke har samme virkning

6,4

Sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever

6,4

Sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almendelen Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almenklasser, med anden etnisk herkomst end dansk

Procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

80

Snor- højde

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

40,0 %

Skolernes gennemsnit fra sidste skoleår, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015, hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 6,4 dage

Snorhøjden er 40%, da en byrådsbeslutning fastlægger, at lærerne skal undervise i gennemsnit 22,5 lektioner pr. uge i 40 skoleuger. Tallet er beregnet ud fra en nettoarbejdstid på 1.672,4 timer/år og kan derfor ikke umiddelbart benchmarkes med tal fra UNI-C, da deres tal er beregnet ud fra en bruttoarbejdstid på 1.924 timer/år.


Ordliste Adfærdsfarver Adfærdsfarver bruges som en støtte til samtaler med børn og unge fra seksårsalderen og har til formål at hjælpe børnene til større selvforståelse, både når det gælder sociale relationer og venskaber, og når det gælder forståelse for egne og andres motiver. I ”adfærdspaletten” er de fire adfærdsformer; assertiv, passiv, passiv-aggressiv og aggressiv adfærd illustreret ved forskellige farver.

AKT/ AKT-vejleder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) sætter fokus på at udvikle læringsmiljøer på den enkelte skole med gunstige betingelser for alle elevers udvikling. Hensigten er at skabe en bevægelse fra det individorienterede til det helhedsorienterede perspektiv. Skolens AKT-vejleder er med til at kvalificere og understøtte skolens interne kompetenceudvikling med henblik på at skabe et inkluderende læringsmiljø.

Center for Undervisningsmidler Lillebælt (CFU) CFU tilbyder materialer, kurser og vejledning. Udlånssamlingen indholder alle materialetyper - bøger, konkrete materialer samt film og TV. Den stationære informationssamling er til lærernes information og inspiration. CFUs faglige pædagogiske konsulenter står til rådighed for lærergrupper og fagudvalg med vejledning om materialer og pædagogik.

Cooperative Learning Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal inddrages i disse læreprocesser.

Copydan

Almendelen Den almene undervisning, som foregår i de kommunale folkeskoler.

Copydan varetager kunstnere og producenters ophavsrettigheder og sikrer dem betaling for deres arbejde.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

81


CSV CSV står for Center for Specialundervisning for Voksne. Centret har undervisningsfaciliteter i Odense, Assens og Brangstrup.   CSV tilbyder primært undervisning efter to lovgivninger: Lov om specialundervisning for voksne, VSU, og Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, STU.   Hertil kommer forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og kompetenceudredning.

Det multimodale tekstbegreb Multimodale tekster indeholder ud over tekst mange andre medier – billeder, lyd, video, grafik og animationer. Den multimodale tekst er karakteriseret ved en kombination af flere udtryksformer, som gensidigt supplerer og forudsætter hinanden.

Det brede læringsbånd er 30 ugentlige lektioner på 0.-3.klassetrin på følgende skoler: Højstrupskolen, Risingskolen, Kragsbjergskolen, Seden Skole og Ejbyskolen. Dalumskolen arbejder med Det brede læringsbånd på 2.-3.klassetrin. Skolerne skal i Det brede læringsbånd arbejde med: - Faglig indsats, hvori indgår fokus på dansk som andetsprog

Didaktik ”Didaktik er overvejelser over undervisningssituationen, planlægningsovervejelser der går forud for undervisningssituationen og evalueringer der ligger efter og danner baggrund for de videre planlægninger” Jeppe Bundsgaard.

- Udvikling af organiseringen af undervisningen - Indsatser målrettet forældre i forhold til profilering af skolen i lokalområdet - Udvikling af samarbejdsrelationer mellem pædagoger og lærere

Dagtilbud Et dagtilbud er et pasningstilbud for børn f.eks. dagpleje, vuggestue eller børnehave.

82

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Det digitale penalhus Elevernes penalhus har i mange år været det vigtigste redskab i skolen. Blyant, viskelæder og lineal bruges, når eleverne skriver, redigerer eller bearbejder skriftligt materiale. I det digitale penalhus er dele af det gamle penalhus skiftet ud med computer, mobiltelefon eller spilkonsol til formidling af digitale udtryk. Redskaberne er erstattet med IT-baserede værktøjer: tekstbehandling, lyd-, billedog videoredigering samt multimedieprogrammer.


DSA Dansk Som Andetsprog er et timeløst fag, hvilket betyder, at det kan indgå som en dimension i elevernes undervisning. DSA er primært et sprogfag, men skal også ses som et integrationsværktøj i folkeskolen.

Faghæfte Et faghæfte indeholder formål, slutmål, trinmål, læseplan samt undervisningsvejledning for faget eller emnet. Faghæfte 47 omhandler ‘Elevernes alsidige udvikling’ og faghæfte 48 “IT og mediekompetencer i folke-skolen”.

Fagudvalg Et fagudvalg er et mødeforum, hvor lærere, der underviser inden for et bestemt område eller fag, mødes. Her arbejder lærerne med både praktiske og undervisningsmæssige temaer.

Girafsprog ”Girafsprog” er en ikkevoldelig kommunikationsform, som består af fire trin: Fakta - man beskriver eller får børnene til at beskrive, hvad der skete. Følelser man sætter ord på de følelser, der er i spil. Dernæst hører man om de behov, der har været involveret i konflikten. Til sidst finder barnet selv (eller med hjælp fra den voksne) en løsning på konflikten eller problemet.

Heldagsskoler Odense Kommune iværksatte i skoleåret 2006/07 et treårigt forsøg med heldagsskoler for elever på 0. – 3. klassetrin på de tre skoler i Vollsmose. Heldagsskolerne er tilrettelagt med dispensation fra Folkeskolelovens § 16 stk. 3 om elevernes undervisningstid. Eleverne er i skole fra 8 – 15.30. Skoledagen er forlænget med undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter, men organiseres så der skabes en varieret dag for eleverne.

Fælles Mål 2 Fælles Mål 2 indeholder bindende slutmål og trinmål for alle fag og emner i skolen. De er ifølge folkeskoleloven fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod ved afslutningen af bestemte klassetrin.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

83


Inklusion Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I den proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppe for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte.

Kommunikationshjælpemidler Kommunikationshjælpemidler hjælper elever med store kommunikationshandicaps til at udtrykke sig. Kommunikationshjælpemidler kan være lavteknologiske (kommunikationstavler, løse grafiske symboler, øjenudpegningsrammer) og de kan være højteknologiske (f.eks. talemaskiner, talecomputere).

Interaktiv tavle En interaktiv tavle er en stor trykfølsom skærm, som er tilsluttet en projektor samt en computer. Via projektoren vises computerens billeder på den interaktive tavle. Den interaktive tavle styres ved berøring af skærmen enten direkte med hånden eller ved brug af en speciel pen. Det er i kombinationen af den trykfølsomme skærm og den medfølgende software, at de store pædagogiske muligheder ligger. Læreren kan således i sin planlægning opbygge interaktive undervisningsforløb, der kaldes frem, når timen begynder.

ITsuperbruger En lærer eller andet personale der får et antal timer til at supportere skolens computerudstyr. IT-superbrugeren har overblikket over skolens computerudstyr og kender de specielle forhold, der gør sig gældende på netop deres skole. IT-superbrugeren håndterer den første fejlfinding og fungerer som skolens bindeled til PMC.

84

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

LP-modellen LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds,- trivsels- og læringsproblemer i skolen.

Læremidler Læremidler er mange ting. Alt fra søpindsvin til computere og interaktive whiteboards er læremidler, hvis de inddrages i undervisningen, så de støtter elevernes læring. Det er konteksten, der afgør, om noget er et læremiddel.

Læring De processer der finder sted i eleven


Læringscenter Skolebibliotekarer, pædagogiske IT-vejledere og skolens læsevejledere udgør tilsammen skolens læringscenterteam. Disse resursepersoner understøtter elevernes læring og lærernes forberedelse. De er aktive, nyskabende og iværksættende i forhold til kurser, kultur og kollegial vejledning. Læringscentret er skolens radar for indsamling og formidling af relevante informationer for alle skolens brugere fra elev til skolebestyrelse.

LærIT.dk LærIT.dk indeholder videovejledninger, som er målrettet skoleverdenen. Vejledninger giver inspiration til brug af IT i undervisningen i form af undervisningsforløb, som lærerne direkte kan bruge i undervisningen.

Portfolio Portfolio er et pædagogisk redskab, der bygger på at elevarbejder samles i en mappe. Formålet med dette er bl.a. at øge elevens bevidsthed om og ansvar for egen læring

PPR PPR står for ”Pædagogisk Psykologisk Rådgivning”. PPR giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. PPRs udgangspunkt er Folkeskoleloven, Børn– og Ungepolitikken i Odense Kommune samt beslutninger truffet af Odense Byråd. Grundlaget for samarbejdet med daginstitutioner og skoler er at understøtte en inkluderende praksis med henblik på, at flest mulige børn og unge kan tilgodeses i deres nærmiljø.

Netbook En netbook er en lille bærbar pc.

Pædagogisk MedieCenter (PMC) Pædagogisk MedieCenter Odense (PMC) er en del af Skoleafdelingen i Odense Kommune.

Nettjeneste Et digitalt læremiddel der ligger på internettet. De mest anvendte nettjenester på skolerne i Odense er: danske-dyr.dk, verdensdyr.dk, filmstriben.dk, danskhistorie.dk og abc.dk.

PMCs opgave er at styrke og koordinere indsatsen på IT-, medie- og skolebiblioteksområdet på folkeskolerne i Odense Kommune. Det sker i tæt samarbejde med skolernes skolebibliotekarer, IT-superbruger og pædagogisk IT-vejledere, som på jævnlige netværksmøder holdes opdateret på den seneste udvikling.

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

85


Pædagogisk IT-vejleder Alle skolerne har mindst en lærer, der er uddannet til at vejlede lærerne i brugen af IT i undervisningen. Skolerne giver et antal timer til denne funktion. Sammenlagt bruges der i Odense, hvad der svarer til fem lærerstillinger.

Undervisningsdifferentiering Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål, mål for fag og emner samt varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Snorhøjde Med snorhøjde menes en ’normværdi’/rettesnor. Den er enten politisk vedtaget eller besluttet centralt i Børn- og Ungeforvaltningens Skoleafdeling

Specialdelen: De specialpædagogiske foranstaltninger, som foregår på Odense Kommunes entreprenørskoler - dvs. kommunale specialskoler, kommunale specialklasser og afdelinger.

Undervisning De aktiviteter som læreren har planlagt og tilrettelagt for eleven

86

k va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

Web 2.0 En fællesbetegnelse for websider hvor det er brugerne, der skaber indholdet. Som eksempler på de mest kendte Web 2.0-sider kan nævnes: Youtube.com, Facebook.com, Blogspot.com, Wikipedia.dk, Denstoredanske.dk.

Årgangsteam Årgangsteams er sammensat af de lærere, der dækker de forskellige fag på en årgang. Årgangsteams samarbejder om planlægning af skoleåret og evaluerer det faglige og sociale arbejde.


Kolofon Udgivet af Odense Kommune, november 2010 Børn- og Ungeforvaltningen Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Layout og trykning: Vester Kopi A/S, Odense Rapporten kan findes på www.odense.dk


K va l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 0

2010 k va l i t e t s rapport

k va l i t e t s rapport

2010


Kvalitetsrapport2010