Issuu on Google+

KIS Kvalitet I Skolerne En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling p책 skoleomr책det i Odense Kommune

1


1.

BAGGRUND OG FORMÅL

3

2.

HVORDAN ER KIS-SYSTEMET BYGGET OP?

4

EVALUERINGSKÆDEN - EN MÅDE AT SÆTTE FOKUS PÅ KVALITETEN I UNDERVISNINGEN KIS-PORTALEN – VISER DE HÅRDE FAKTA

5 6

-

KARAKTERER VED AFGANGSPRØVEN

6

-

TESTRESULTATER

6

-

ANDRE FORMER FOR EVALUERING

6

SELVEVALUERINGER ROLLEFORDELING I KIS KIS - TIDSPLAN 3.

KVALITET I UNDERVISNINGEN OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS TEAMETS ARBEJDE UNDERVEJS I FORLØBET EVALUERINGSSAMTALE MED LEDELSEN SKOLELEDELSENS EVALUERINGSNOTATER SKOLELEDELSENS SAMLEDE KVALITETSVURDERING SKOLEAFDELINGENS KVALITETSSAMTALE MED LEDELSEN SKOLEAFDELINGENS KVALITETSVURDERING OPSAMLINGSDOKUMENT – KIS OG RESULTATKONTRAKTEN

4.

SÆRLIGT OM DET SPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE

6 7 8 1 1 5 7 10 11 12 13 13

KIS-SPECIAL VEDR. ”DOKUMENTATION AF KVALITET I UNDERVISNINGEN OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS”: 15 KIS-SPECIAL TILLÆG VEDR. ”EVALUERINGSSAMTALE MED LEDELSEN”: 15 KIS-SPECIAL TILLÆG VEDR. ”KVALITETSRAPPORTENS INDHOLD”: 15 5. KONTRAKT KONTRAKTSKABELONEN UDARBEJDELSE AF KONTRAKT

16 16 17

2


1. Baggrund og formål Odense Kommune har i mange år arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Siden 2005 er denne udvikling sket indenfor rammerne af kvalitetssikringssystemet KIS (Kvalitet I Skolerne), som denne guide beskriver. Baggrunden for etableringen af KIS-systemet var, at Danmarks Evalueringsinstitut i 2005 evaluerede kommunernes tilsyn og kvalitetssikring med skolerne, herunder også Odense. Evalueringen viste, at kommunen ikke udfører et tilstrækkeligt tilsyn, og at der i skolesystemet ikke i tilstrækkelig grad dokumenteres og evalueres i forhold til undervisningen. Evalueringsrapporten medførte, at Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg i november 2005 besluttede at iværksætte et pilotprojekt for kvalitetssikring på skoleområdet. Pilotprojektet byggede på et kvalitetssystem, der benævnes KIS (Kvalitet i Skolerne). I efteråret 2006 blev pilotprojektet testet på fem skoler, hvorefter det blev evalueret i januar 2007. Efterfølgende besluttede Børn- og Ungeudvalget at implementere KIS på alle kommunens skoler. Ønsket om at kommunerne arbejder med evaluering og kvalitetsudvikling på skolerne, blev yderligere forstærket i 2007, hvor kommunerne blev forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporterne er flerstrenget, idet rapporterne både skal styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, de skal fremme dialogen og samarbejdet om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen., og endelig skal de bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Kravene til hvad en kvalitetsrapport skal indeholde, er beskrevet i ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen”. Odense Kommune har dog via udfordringsretten fået dispensation fra dele af bekendtgørelsens bestemmelser. Denne guide beskriver, hvordan Odense Kommune aktivt arbejder med kvalitetssikring – og udvikling på skoleområdet. Arbejdet med KIS skal til dels ses som et ønske om at sikre, at Odense Kommune lever op til sin tilsynsforpligtigelse, men i høj grad også et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis. Mere præcist er formål med KIS: 

at sikre at Odense Kommune lever op til gældende lovgivning ved indsamling og vurdering af data med henblik på at kontrollere, at skolerne lever op til folkeskoleloven og kommunale målsætninger.

at understøtte kvalitetsudviklingen i undervisningen og den pædagogiske praksis gennem dokumentation og refleksion.

3


at skabe forudsætningerne for, at skolerne selv mere offensivt kan dokumentere og vise kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Med andre ord får skolerne selv mulighed for at fortælle de gode historier og således selv agere i stedet for at reagere på omverdenens holdninger og meninger om folkeskolen.

Systemet sikrer, at der på en systematisk måde arbejdes med evaluering og kvalitetsudvikling, og at der sættes fokus på kvaliteten af undervisningen. Til KIS sammenkobles kontraktstyring på skolerne. KIS og kontrakter fungerer som en integreret enhed i forhold til fastsættelse og opfølgning af mål.

2. Hvordan er KIS-systemet bygget op? Kvalitetsudviklingssystemet KIS består overordnet set af tre elementer:   

en evalueringskæde en elektronisk portal kaldet KIS-portalen selvevalueringer

Evalueringskæde: Elever

Tilsyn Skoleledelse

Team Feedback Resultater

Feedback

Feedback

Resultater Skolebestyrelsens kommentarer Dokumentation

Politikere Skoleafdeling

Resultater

* Politisk * Pædagogisk

Evaluering og kvalitetsudvikling Via de enkelte led i evalueringskæden genereres en beskrivelse af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis på skolerne, mens der på KIS-portalen opsamles faktuelle data om skolerne. Det betyder med andre ord, at der er tale om et bredt dækkende system, som både belyser rammer, processer og resultater, og som dermed giver et solidt fundament for dialogen om kvalitetsudvikling af skolerne.

4


Evalueringskæden - en måde at sætte fokus på kvaliteten i undervisningen Som nævnt ovenfor er et helt centralt fokus i KIS-systemet spørgsmålet om kvaliteten i undervisningen/pædagogiske praksis. Dialogen om kvaliteten i undervisningen tager som nævnt sit afsæt i de forhold, der afdækkes af evalueringskædens fire led:    

Det første led er mellem elev/elever - lærer/pædagog. Kæden begynder således med lærernes og pædagogernes indsamling af dokumentation på elevniveauet i forhold til et konkret undervisnings/pædagogisk forløb. Den indsamlede viden danner derpå grundlag for en evalueringssamtale mellem team og leder. Ledelsen bearbejder og vurderer den indsamlede viden og fremstiller den i et evalueringsnotat. Dette notat indgår i en kvalitetssamtale mellem skolen og Skoleafdelingen.

Gennem hele evalueringskæden er der fokus på den gode undervisning/pædagogiske praksis. Ved fælles refleksion og dialog drøftes, hvad der har virket og ikke virket i undervisningsforløbet. Målet med denne proces er at understøtte en fortsat kvalitetsudvikling. Gennem evalueringsprocessen omdannes pædagogisk dokumentation således til politisk dokumentation, som giver et kvalificeret grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Arbejdet med evalueringskæden er baseret på, at den enkelte skole selv har formuleret kriterier for god undervisning og god pædagogisk praksis. Det er hensigten med KIS, at man på den enkelte skole skal dokumentere dele af sin undervisning og pædagogiske praksis baseret på stikprøver.   

For almenskoler skal der som minimum dokumenteres 3 forløb på skoledelen, og 1 forløb i SFO pr. år. SFO kan gennemføre deres forløb sammen med undervisningen i indskolingen. For specialskoler skal der som minimum dokumenteres 3 forløb på skoledelen, og 1 forløb i SFO pr. år. SFO kan gennemføre deres forløb sammen med undervisningen. Almenskoler, der også løser entreprenøropgaver, skal desuden som minimum gennemføre et og gerne flere forløb inden for de særlige specialpædagogiske tilbud pr. år.

På baggrund af de gennemførte forløb udarbejdes et evalueringsnotat. Der udarbejdes et evalueringsnotat for de samlede undervisningsforløb – ét inden for almenskolen og ét inden for specialdelen. Desuden udarbejdes der et evalueringsnotat inden for SFO-delen, hvis der her har været gennemført et KIS forløb uafhængigt af undervisningen. Herudover er man naturligvis velkommen til at benytte redskaberne fra KIS til yderligere at styrke arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling.

5


Der er udarbejdet en vejledning til, hvilke overvejelser man som skoleleder bør gøre sig, inden man vælger kriterier og fokus for et KIS forløb. Vejledningen indeholder også en metodeanvisning i forbindelse med skolelederens udfyldelse af evalueringsnotatet. Denne vejledning kan findes på U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning eller på ”Fællesnettet” i samlemappen ”Kvalitet i skolen - KIS” under ”KIS Ledelsesværktøjer.

KIS-portalen – viser de hårde fakta KIS-portalen indsamler data fra skolernes elektroniske systemer, som eksempelvis økonomisystem og elevadministrationssystem. KIS-portalen fremstiller både fakta og indikatorer (kvantitative data) om skolerne i Odense Kommune. Indikatorerne adskiller sig fra fakta ved, at de er sammenlignet med en snorhøjde. Med snorhøjde menes en ’normværdi’/rettesnor. Den er enten politisk vedtaget eller besluttet centralt i Børn- og Ungeforvaltningens Skoleafdeling. Samlet set belyser KIS-systemet følgende faktorer:

Kategorier i systemet

Rammer Processer Resultater

Vurdering af de enkelte områder samles i kvalitetsrapporten

Rammer - Faktuelle tal - elevernes undervisningsmiljø Processer - kvaliteten i undervisningen /den pædagogiske praksis - Selvevalueringer Resultater - karakterer ved afgangsprøven - testresultater - andre former for evaluering

Selvevalueringer En vigtig del af kvalitetsudviklingen er brugen af selvevalueringer med forskelligt fokus. Selvevalueringerne giver mulighed for at stille skarpt på udvalgte områder som f.eks. ”læremidler”, ”læsning”, ”IT i undervisningen”. Selvevalueringer rettes ofte mod implementeringen af politiske målsætninger og strategier. Konceptet er inspireret af EVAs brug af selvevalueringer, hvor man analytisk afdækker nuværende status, vurderer hvilken udvikling der ønskes og hvordan denne opnås. Selevalueringen har været bygget op som en systematisk spørgeguide. Som et eksempel på hvordan selvevalueringerne anvendes i praksis kan nævnes selvevalueringen af IT i undervisningen, som har afstedkommet, at der nu udarbejdes en egentlig digitaliseringsstrategi.

6


Rollefordeling i KIS De forskellige aktører, som er involveret i KIS, har en række opgaver, der skal klares, for at systemet kan fungere. Opgaverne er: Aktører

Handling

Teamet: (lærere og pædagoger)

 

udarbejder teamnotat deltager i evalueringssamtaler med ledelse

Ledelsen

gennemfører evalueringssamtaler med udgangspunkt i teamets notat udarbejder evalueringsnotat om kvaliteter i undervisningen og i den pædagogiske praksis - opsummerer samlet resultat (status) - vurderer kvaliteten i forhold til kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis sikrer at systemets genstande er beskrevet beskriver evt. opfølgninger deltager i kvalitetssamtale med Skoleafdelingen

   Skolebestyrelsen

  

Skoleafdelingen

  

kommenterer skemaet med skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering udtaler sig til kommunens kvalitetsrapport kan medtænke sin udtalelse og kommentarer i skolebestyrelsens årsberetning planlægger og tilrettelægger KIS-arbejdet centralt gennemfører kvalitetssamtale med skoleleder/ledelse på baggrund af indberetningerne i kvalitetssystemet og udarbejder en skriftlig vurdering til hver enkelt skole udarbejder en samlet kvalitetsrapport for alle kommunens skoler til Børn- og Ungeudvalget

7


KIS - tidsplan Tidsplan for Kvalitetsrapporten 2011 Aktivitet

Ansvarlig

Uge 21 Uge 26 Uge 32 Uge 33 Uge 41 Uge 45

Uge 46

Uge 47

Uge 50

1 Materiale til kvalitetsrapporten Deadline for skriftligt materiale til SKA kvalitetsrapporten Deadline for skolernes indtastning af data (afgangsprøvekarakterer)

Skolerne

Deadline for talmateriale til kvalitetsrapporten

SKA

ultimo maj 2011 ultimo juni 2011 medio august 2011

Intern behandling af kvalitets2 rapport 2011 KorrekturlĂŚsning af kvalitetsrapport 2011

SKA

Kontakt til Vester Kopi (ift. trykning af kvalitetsrapporten)

SKA

Forberede offentliggørelse af kvalitetsrapport

SKA

medio august 2011 medio august 2011 medio august 2011

Ekstern behandling af kvali3 tetsrapport 2011 Udsending af kvalitetsrapport til skolerne

SKA

ultimo august 2011

8


Deadline for skolebestyrelsernes kommentarer

Skolerne

Behandling af kvalitetsrapport 2011

Chefmødet

Behandling af kvalitetsrapport 2011

Rådmandsmødet

Behandling af kvalitetsrapport 2011

Børn- og ungeudvalget

Behandling af kvalitetsrapport 2011

Odense Byråd

ultimo oktober 2011 medio november 2011 ultimo november 2011 primo december 2011 ultimo december 2011

De enkelte faser i forløbet planlægges og udføres på den enkelte skole i perioden fra august til og med februar i et skoleår. Den 1. marts skal alle data og dokumenter være tilgængelige på KIS-portalen.

9


3. Kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis I dette kapitel præsenteres og forklares de forskellige redskaber, der skal bruges i arbejdet med kvalitetsudvikling og evaluering af undervisningen og den pædagogiske praksis, jvf. evalueringskæden.

Teamets arbejde undervejs i forløbet Evalueringsprocessens første led udgøres af konkrete undervisningsforløb/pædagogisk praksis. Elever

Team Feedback

Resultater Målet med at sætte fokus på arbejdet med mål og evaluering i konkrete undervisningsforløb og pædagogiske praksis er:     

at udvikle den målstyrede undervisning og den målstyrede pædagogiske praksis at lærere/pædagoger dokumenterer kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis at understøtte forankringen af såvel Fælles Mål som målene i Børn- og Ungepolitikken og temaerne i de pædagogiske læreplaner at understøtte den fælles dialog og refleksion i teamet om kvaliteter og udfordringer i undervisningen og den pædagogiske praksis at sikre en vidensbaseret dialog om undervisningens og den pædagogiske praksis kvalitet og et dokumenteret grundlag for ledelsens vurdering.

Til brug for arbejdet er der udviklet et teamnotat-skema. Teamnotatet danner udgangspunktet for evalueringssamtalen mellem teamet og ledelsen. Desuden er der udviklet en guide til evalueringssamtalen mellem ledelse og lærere/pædagoger. Formålet med teamnotatet og evalueringssamtalen er:  at understøtte og strukturere den proces, der skal ligge forud for og føre frem til ledelsens evalueringsnotat  at skabe et ensartet grundlag for samtalen mellem team og ledelse om kvalitet i undervisningen  at forsyne ledelsen med dokumentation, der kan danne grundlag for ledelsens samlede vurdering af undervisningen og den pædagogiske praksis kvalitet på skolen som helhed  at sikre at samtalen fastholder fokus på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis  at lærere, pædagoger og ledere fortsat bliver klogere på det vanskelige spørgsmål: Hvordan etablerer vi den bedst mulige undervisning/pædagogiske praksis for vores forskellige elever/børn.


Teamnotat Teamnotatet er tænkt som et refleksions- og rapporteringsredskab. Det betyder, at skolerne og SFO’erne i forbindelse med planlægningen af undervisningen og den pædagogiske praksis kan arbejde videre i den tradition, de har mht. at anvende de allerede kendte beskrivelsesværktøjer såsom SMTTE, KIF og Him og Hippe. Teamnotatet er delt i to dele, en dokumentations- og en refleksionsdel. I eksemplet nedenfor er både vist de forklarende tekstbokse, der skal bruges af alle og de tekstbokse, der gælder specielt for KIS-special. Teamnotatskabelonerne der anvendes i de enkelte forløb, vil være delt op i to skabeloner. Et ”Teamnotat – KIS-almen”, der benyttes i forbindelse med. undervisningsforløb og SFO forløb i almenskolerne og et ”Teamnotat – KIS-special”, der benyttes i forbindelse med undervisningsforløb og SFO forløb i de særlige specialpædagogiske tilbud. Skolen kan vælge at bruge andre modeller.

Evaluering og dokumentation Her skal I beskrive de kriterier, der lægges til grund for vurderingerne af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis.

Kriterier for god undervisning og pædagogisk praksis

Her skal I redegøre for Undervisningsmål og udviklingsmål • hvilke undervisningsmål teamet har valgt for forløbet i undervisningen • hvilke udviklingsmål der danner udgangspunkt for den pædagogiske aktivitet i SFO’en Her skal I beskrive, hvordan der i forløbet er arbejdet med læringsmål i undervisningen og kompetencemål i SFO.

Læringsmål og kompetencemål

Her skal I kort præsentere forløbets tema, indhold og metode.

Beskrivelse af forløbet


Her skal I beskrive tidsplanen for evaluering af forløbet.

Tidsplan for evalueringen

Her skal I beskrive, hvordan I evaluerer elevernes læring og udvikling herunder hvilken dokumentation I bygger evalueringen på

Evalueringsmetoder og dokumentation

Her skal I beskrive de tegn, der fortæller jer og børnene, at de er på rette vej eller har nået målene, f.eks. målet er nået, når du kan…

Tegn på målopfyldelse

Her skal I beskrive, hvilke fremskridt eleverne har gjort under forløbet med hensyn til

Resultater

• faglige mål • udviklingsmål • arbejdsformer og metoder • målene fra hæfte 24 Hvilke erfaringer i forhold til målene har eleverne gjort sig under forløbet? Hvor er eleverne i processen med at nå de opstillede mål?

Vurdering af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis


Vurdér elevernes læring, udvikling og resultater og kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis, dvs. jeres professionelle indsats.

Hvad gik godt?

Hvad kan gøres bedre?

Her skal I, på baggrund af ovennævnte, beskrive hvad I vil arbejde videre med

Hvad vil vi arbejde videre med?

Her skal I vurdere forløbet med udgangspunkt i de opstillede kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis.

Samlet vurdering af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis

Forløbet vurderes i forhold til kriterierne, og der foretages en samlet vurdering: • • • • •

meget tilfredsstillende tilfredsstillende hverken eller utilfredsstillende meget utilfredsstillende

Nævn maks. tre emner til fælles refleksion.

Relevante temaer til evalueringssamtalen


Evalueringssamtale med ledelsen Efter de konkrete forløb er gennemført, er næste trin, at der afholdes en evalueringssamtale mellem de involverede medarbejdere og ledelsen.

Forud for evalueringssamtalen : 1. Teamet afleverer teamnotat til ledelsen 2. Ledelsen gennemlæser den publicerede vejledning til udfyldelse af evalueringsnotatet. Denne vejledning kan findes på U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning eller på ”Fællesnettet” i samlemappen ”Kvalitet i skolen - KIS” under ”KIS Ledelsesværktøjer.

Evalueringssamtalen indhold: a) Præsentation af teamets refleksioner. Teamet uddyber mundtligt teamnotatet. b) Hvad lærte vi? Ledelsen spørger ind til teamets overvejelser om undervisningens/den pædagogiske praksis’ kvaliteter. Inden samtalen skal ledelsen orientere sig i evalueringsnotatet, så man får spurgt ind til de områder, der skal belyses her. Spørgsmål, der kan være relevante/vigtige i forhold til udfyldelse af evalueringsnotatet:        

Hvordan er kriterierne udvalgt? - (hvis det er teamet, der selv har udvalgt dem) Hvorfor er disse kriterier udvalgt? - (hvis det er teamet, der selv har udvalgt dem) Hvordan har I arbejdet med kriterierne for god undervisning? Har valget af kriterier påvirket din undervisning og tænkning? Og hvordan? Hvilke pædagogiske og faglige overvejelser er der gjort før jeres valg af forløb? Hvordan er forløbet udvalgt? På hvilken måde er forløbet et billede af den daglige undervisning? Benyt lejligheden til at stille uddybende spørgsmål til den gode historie

Eksempler på andre relevante spørgsmål i forbindelse med undervisningsforløbet:  Fortæl om en eller flere elever/børn, som fik meget ud af forløbet. Hvad har de lært? Hvordan kan I se det? Hvilke elementer i undervisningen har mon været af særlig betydning? Hvad betyder det for den fortsatte undervisning/det fortsatte forløb?


     

 

Fortæl om en eller flere elever, som fik mindre ud af forløbet. Hvad har de lært? Hvordan kan I se det? Hvilke elementer i undervisningen har mon været af særlig betydning? Hvad betyder det for den fortsatte undervisning/pædagogiske praksis? Fortæl om en eller flere elever, som reagerede anderledes end forventet. Hvad mon de har lært? Hvordan kan I se det? Hvilke elementer i undervisningen har mon været af særlig betydning? Hvad betyder det for den fortsatte undervisning? Hvordan oplevede eleverne forløbet (tag afsæt i en eller flere konkrete elever) Hvorfor mon? Hvilke overvejelser giver det anledning til? I hvilken grad understøttede de valgte arbejdsformer/metoder tilegnelsen? Hvordan? Hvad kunne I med fordel ændre en anden gang? Hvilken form for faglig tilegnelse var der tale om? Var eleverne primært optaget af opgaverne eller af indholdet? Gav undervisningen primært anledning til at eleverne reproducerede kendt viden eller fik de anledning til at stille deres egne spørgsmål til verden? Hvilke forhold i undervisningen var mon af særlig betydning? Hvad kunne man med fordel ændre en anden gang? Hvorfor havde I valgt arbejds- og organisationsformer, som I havde? Virkede de efter hensigten? Hvordan? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvilke forhold "uden for lokalet" (tidligere erfaringer hos lærere/pædagoger og elever/børn, skolekultur, kollegiale forhold, skolens organisering og struktur, forældreforventninger etc.) var mon af særlig betydning for, at undervisningen/den pædagogiske praksis gik som den/de gik? Hvad kunne vi med fordel være opmærksomme på en anden gang? Fortæl om hvordan I arbejder med undervisningsdifferentiering – hvad har det betydet for dette forløb?

c) Fælles refleksion i forhold til et eller flere af de punkter, teamet har foreslået d) Ledelsens feedback. Ledelsen præsenterer 3 - 4 punkter som feedback til teamet: Hvad oplever jeg, I har gjort rigtig godt? Hvad vurderer jeg, at I med fordel kunne arbejde videre med? e) Aftale om hvad teamet vil arbejde videre med Det er vigtigt, at ledelsen sikrer, at evalueringssamtalen kommer omkring følgende:  Det konkrete forløbs relation til Fælles mål og Børn- og Ungepolitikken i praksis.  Refleksioner over hvilke sammenhænge, der har været af særlig betydning for, at undervisningen/den pædagogiske praksis gik, som den gik og for, at eleverne/børnene lærte det, de gjorde.  Vurdering af kvalitet i det beskrevne forløb i forhold til skolens opstillede kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis. Der kan være forhold fra evalueringssamtalen, der vil være oplagte at tage fat i ved MUS-samtalen, og det er en væsentlig ledelsesopgave at placere de forskellige elementer i det rette regi. Evalueringssamtalen vil typisk have en tidsramme på to timer.


Skoleledelsens evalueringsnotater Efter at forløb og evalueringssamtale er gennemført, skal ledelsen udarbejde et evalueringsnotat.

Evalueringsnotatet er det redskab, hvori ledelsen opsamler og konkluderer i forhold til kvaliteten i undervisningen/den pædagogiske praksis. En vigtig ingrediens i evalueringsnotatet er teamnotaterne og indtrykkene fra evalueringssamtalerne. Andre forhold, der kan give input og dokumentation kan være:   

spørgeskemaer udformet af ledelsen, udfyldt af personalet “walk through”/rundgang samtale med eleverne (efter at have læst teamnotatet kan ledelsen tale med eleverne om deres indtryk og vurdering af forløbet)

Al denne dokumentation skal bearbejdes og sættes ind i det skema, der kaldes ledelsens evalueringsnotat. Skemaet indeholder dels en række felter vedrørende mål, kriterier for målopfyldelse, progression osv. Men lige så vigtigt indeholder skemaet felter, hvori ledelsen skal reflektere og konkludere over kvaliteter og svagheder ved de evaluerede forløb og vurdere evt. udviklingsbehov. Ledelsen udarbejder to evalueringsnotater - et for undervisning og et for den pædagogiske praksis. Formålet med evalueringsnotatet 

Skabe en samlet evaluering og dokumentation af skolens kvaliteter i undervisningen og den pædagogiske praksis

Skabe grundlaget for en vidensbaseret dialog med Skoleafdelingen om kvaliteter og udviklingsbehov


Skolens navn:

Skoleår: Skolens kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis

Hvilke kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis har I på jeres skole? Hvilke kriterier er valgt i dette års KIS-forløb?

Kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis

Udvalgte kriterier i dette KIS-forløb

Metode Hvilke begrundelser ligger Udvælgelse af team og forløb til grund for valget af team og forløb? Hvordan har I skaffet jer viden om KIS-forløbene? Tænk på forskellige former for  interview  observation  læsning af tekster  selvevaluering  spørgeskemaundersøgelser Beskriv kort de gennemførte KIS-forløb  I beskrivelsen skal I inddrage klassetrin, fag og forløb

Undersøgelsesmetode

Beskrivelse af KIS-forløb

Resultater og vurdering af de gennemførte KIS-forløb Her skal I beskrive, analysere og vurdere resultater af undervisningen og den pædagogiske praksis. Det-

Undervisningen og de pædagogiske aktiviteter


te skal baseres på de udvalgte kriterier for god undervisning og pædagogisk praksis  Beskrivelsen skal medtage både styrker og svagheder Her skal I beskrive, analysere og vurdere, hvordan de specialpædagogiske ressourcer og ressourcer til dansk som andetsprog har været inddraget I hvilken grad afspejler KIS-forløbene de generelle tendenser på skolen?

Elevernes læring

Specialpædagogiske ressourcer

Ressourcer til dansk som andetsprog

KIS-forløb og de generelle tendenser på skolen

Her skal I beskrive særlige Eventuelle kommentarer forhold, der har haft betydning for de gennemførte KIS-forløb De gode historier Her skal I beskrive de gode historier fra de gennemførte KIS-forløb Udviklingsperspektiver Her skal I beskrive de udfordringer, som arbejdet med KIS-forløbene har afdækket  på elevniveau  på lærer/pædagogniveau  på organisationsniveau Her skal I beskrive hvordan I vil imødekomme udfordringerne  Skal tænkes sammen med resultatkontrakten

Udfordringer

Opfølgning og handleplaner

Andet


Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering På baggrund af alle de informationer, KIS-systemet genererer, skal skolelederen give en samlet kvalitetsvurdering af egen skole. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. Skolebestyrelsen skal efterfølgende i det samme dokument kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering. Skolebestyrelsen har desuden mulighed for at komme med øvrige kommentarer/synspunkter. Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på KISportalen. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. Det er vigtigt, at skoleledelsen i dette dokument forsøger at give en sammenfattende kvalitetsvurdering af skolen, hvor både skolens succeser og udfordringer beskrives. Kvalitetsvurderingen bør tage afsæt i KIS fakta/indikatorer og KIS dokumenter. Der kan inddrages andet relevant materiale i vurderingen. Har skolen både en almendel og en specialdel, skal kvalitetsvurderingen indeholde en vurdering af både almendelen og specialdelen. NB! Skolebestyrelsen skal inden den 1/3 kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering, og denne kommentar skal indsættes sidst i dokumentet.

Skolens navn:

Skoleår: 2010 - 2011

Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer

Vurdering

. Rammer Processer Resultater Samlet vurdering

Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsen skal nedenfor kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering. Skolebestyrelsen har desuden mulighed for at komme med øvrige kommentarer/synspunkter. Se i øvrigt ’Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten’, der kan findes på: U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsens øvrige kommentarer/synspunkter:


Skoleafdelingens kvalitetssamtale med ledelsen Næste skridt i evalueringsprocessen er nu, at der på baggrund af de udarbejdede notater afholdes en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og Skoleafdelingen. Skoleledelse

Politikere Skoleafdeling Feedback

Resultater

Formål  Samtalen skal give Skoleafdelingen indsigt og viden om styrker og svagheder på den enkelte skole. Ledelsen og Skoleafdelingen får mulighed for at bruge hinanden som sparringspartnere. Skoleafdelingen får indsigt i og dokumentation for skolens arbejde med politiske beslutninger. Indhold  Samtalen skal belyse nogle af områderne i kvalitetssystemet.  Evalueringsnotaterne.  Ledelsens ønsker til drøftelse. Disse ønsker kan noteres i dokumentet ” Skoleledelsens ønsker til kvalitetssamtalens indhold – KIS”. Det giver mulighed for, at man fra KIS forløbets start kan skrive punkter ind, man ønsker at drøfte til kvalitetssamtalen – dvs. punkter, der spiller ind på kvaliteten af undervisningen og som ikke nødvendigvis er relateret direkte til de gennemførte KIS forløb.  De elementer i kvalitetssystemet, der ikke har levet op til kravene gives særlig opmærksomhed i kvalitetssamtalen. Det vurderes, hvorvidt disse elementer skal indgå i den kommende kontrakt.  Kontraktopfølgning. Forløb  Skoleafdelingen kontakter skolens ledelse og aftaler mødetidspunkt - senest 2 måneder inden kvalitetssamtalen.  Skolelederen er ansvarlig for, at alle forhold i kvalitetssystemet er beskrevet. Materialet skal være klar senest 1 måned før mødet.  Skolelederen indsender navne på deltagere i kvalitetssamtalen.  Kvalitetssamtalen afholdes.  Skoleafdelingen udarbejder en samlet kvalitetsvurdering efter kvalitetssamtalen. Derudover udarbejdes der et opsamlingsdokument til brug i skolelederens kontraktsamtale med skolechefen (se beskrivelser nedenfor).


   

Senest 14 dage efter samtalen sender Skoleafdelingen dens kvalitetsvurdering og opsamlingsdokument til skolens ledelse. ). Skolelederen har en uge til at komme med rettelser og/eller tilføjelser som sendes retur til Skoleafdelingen. Opsamlingsdokumentet sendes til skoleleder og skolechef en uge før kontraktsamtale Vurderingen behandles efterfølgende af skoleafdelingens ledelse. Skoleafdelingen udarbejder en samlet kvalitetsrapport for hele skolevæsenet.

Deltagere  To repræsentanter fra Skoleafdelingen (den ene er mødeleder). Skolelederen sammensætter selv deltagerkredsen - evt. bestående af skolelederen, en økonomisk ansvarlig, en pædagogisk ansvarlig og en medarbejderrepræsentant. Opfølgning Afhængig af indholdet af kvalitetssamtalen kan følgende opfølgninger finde sted:   

alt OK - ingen yderligere opfølgning. opfølgende handleplaner inden for områder, hvor der vurderes at være behov for ændret praksis - disse handleplaner indgår i kommende års kontrakt. vurdering af behov for ekstern støtte - vil indgå i kommende års kontrakt.

Skoleafdelingens kvalitetsvurdering På baggrund af data og dokumenter på KIS- portalen, dokumenter på skolens hjemmeside og indholdet af kvalitetssamtalen udarbejder Skoleafdelingen en kvalitetsvurdering, som beskriver:

Skolens navn: Skoleafdelingens samlede kvalitetsvurdering 1. Rammer:  Økonomiske rammer  Elevgrundlag 

Personaleressourcer

 Fysiske rammer  Andet 2. Processer:  Kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis  Andet 3. Resultater:  Karakterer  UMV  Tests  Forskellige evalueringer og

Skoleår: Vurdering


undersøgelser  Andet 4. Opsamling:  Indsatsområder (evt. knyttet til resultatkontrakten)  Andet

Opsamlingsdokument – KIS og resultatkontrakten

1. Opsamling på indsatsområderne, som skolelederen har beskrevet i ”skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering” a.

2. Opsamling på indsatsområderne, som Skoleafdelingen har beskrevet i ”Skoleafdelingens samlede kvalitetsvurdering” på baggrund af kvalitetssamtalen a.

3. Indsatsområder fra sidste års resultatkontrakt a.

4. Særligt om det specialpædagogiske område Der er en række data på KIS-portalen som særligt vedrører det specialpædagogiske område. De handler om henholdsvis rammer, processer og resultater, og er – ud over de i afsnit 2.2 nævnte: Rammer: 1: 1 bemanding Resultater: andre pædagogiske afdækninger / evalueringsmodeller Kvantitative data i KIS-special er ikke fastlagt med forventeligt niveau (snorhøjde) for alle fakta/indikatorer. Dette begrundes i, at der er tale om undervisning af elever, som på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke kan indgå i normale kvantitative opgørelser som f.eks. prøver og karakterer.


For hovedparten af de elever, der er omfattet af KIS-special vil det gælde, at de bliver fritaget for hele eller dele af folkeskolens obligatoriske prøver og test eller kun kan gennemføre prøver og test på særlige vilkår. Ligeledes vil en stor del af eleverne være fritaget for et eller flere fag. I henhold til bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, bekendtgørelse nr. 752 af 30. juni 2006 og vejledning af 17. april 2007 om fravigelser ved afsluttende prøver skal elever, der er fritaget for prøver og test, have deres udbytte af undervisningen evalueret på anden vis. Undervisningsministeriet har som inspiration til anden evaluering udgivet håndbogen ”Vi kan jo prøve”. Ifølge vejledning til bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan en elev fritages for et af folkeskolens fag – dog ikke dansk og matematik – hvis elevens funktionsvanskeligheder på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget. Fritagelse kan kun finde sted, hvis eleven i de frigjorte timer i stedet får anden relevant undervisning. Der anvendes i KIS-special bl.a. andre kvantitative parametre, der er af betydning for kvaliteten i den beskrevne specialpædagogiske ydelse. Disse parametre kan danne baggrund for refleksioner i forbindelse med kvalitetssamtalen.


KIS-special vedr. ”Dokumentation af kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis”: Hensigten med at sætte fokus på arbejdet med mål og evaluering i konkrete undervisningsforløb og den pædagogiske praksis er ud over de angivne mål i afsnit 3.1.1: - at understøtte forankringen af de individuelle mål i.h.t. de på skolen lokale pædagogiske læseplaner for specialdelen.

KIS-special tillæg vedr. ”Evalueringssamtale med ledelsen”: 5.3.1 Aftale om hvad teamet vil arbejde videre med: Det er vigtigt, at ledelsen sikrer, at evalueringssamtalen kommer omkring følgende: - Det konkrete forløbs relation til de individuelle mål i henhold til de lokale pædagogiske læseplaner.

KIS-special tillæg vedr. ”Kvalitetsrapportens indhold”: Kvalitetskriterier/indikatorer vil pga. elevgruppens særlige støttebehov ikke nødvendigvis være de samme som inden for almenområdet. Eksempelvis vil en beskrivelse og kvalitetsvurdering af 1:1 bemanding, faggruppesamarbejde og personaleressourcer være relevante områder, der indgår i skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering under afsnittet rammer ( se afsnit 4.3). Da der er brug for meningsfulde kvalitative kriterier, er der nedenfor oplistet et idekatalog til kvalitetsvurderinger ud over de, der er angivet i den almene KIS: Arbejdet med den individuelle elevplan: Status, mål. handleplan og evaluering af elevens udbytte af undervisningen, herunder brug af: • pædagogisk testning / afdækning • fagspecialister, rådgivning/vejledning Beskrivelse af strukturen i den specialpædagogiske undervisning / bistand, f.eks.:       

opdeling af elevgruppen / afdelinger 1:1 bemanding specialindsatser (der henvises til pkt. c nedenfor) strukturer i undervisningen / klassen fysisk indretning i klasser, SFO, specialrum, legeplads faggruppers sammensætning samarbejde mellem fag

Beskrivelse af kompetenceudvikling / kompetence-/ og videnscenter, f.eks.:   

Efteruddannelsesstrategi Samarbejde imellem faggrupper, herunder udvikling af / i samarbejdsteam Specialindsatser: terapi, kommunikation/tale/sprog, læsevejleder, seksualvejleder, pædagogisk massage m.m.


Konsulentteam / supervision

5. Kontrakt I Odense Kommune arbejdes der på alle driftsområder med kontraktstyring – således også på skoleområdet.    Kontrakten ses som et styringsredskab, der understøtter den kommunale ledelse, idet der via kontrakten sker:

 en konkretisering af politiske mål og strategier. Kontrakten kan derved ses som en ny generation af mål og rammestyring og medfører:

 kvalitetssikring via en mere forpligtende dialog institutionen og forvaltningen/det politiske system imellem, da eventuelle opfølgningsbehov via kontrakterne blive mere synlige og forpligtende.

Kontraktstyringen ses som et styringsredskab for ledere, medarbejdere og brugerbestyrelser, hvor der:

 sker en synlig prioritering af mål og opgaver, dels ift. strategiske mål og driftsmål, dels ift. udvikling af institutionens drift Kontrakten sætter dermed rammen for institutionens udvikling og sker i tæt sammenhæng med resultaterne af kvalitetssikringen.

Kontraktskabelonen Resultatkontrakten er en kortfattet beskrivelse af den enkelte institutions drift og indgås en gang årligt. I forbindelse med arbejdet med KIS udarbejdes en samlet kvalitetsvurdering, hvor resultatet opsummeres, herunder også områder, hvor institutionen ikke lever op til de fastsatte indikatorer/kvalitetskriterier. Disse områder (som er markeret med gul farve i SAS-portalen) kan indgå som indsatsområder i den kommende kontrakt. Kvalitetssikringen får derved en tæt sammenhæng med kontrakterne og skal ses som værende gensidigt afhængige. Afsnit i kontrakten

Beskrivelse (kort)

1. Overordnede rammer og formål 1.1 Kontraktens afgrænsning og formål 1.2. Lovgivning og rammer 1.3 Kontraktens fokus 2. Skolens opgaver og budget 2.1 Beskrivelse af opgaver 2.2 Budgetramme for relevant(e) budgetår. 3. Driftsmål

Mål

Resultatkrav

Målemetode


4. Strategiske mål 4.1 Fælles strategiske mål 4.2 Mål vedr. egen organisationsudvikling 5. Aftaler vedr. rapportering og opfølgning 6. Underskrifter 7. Bilag:  kvalitetsrapport for indeværende år

Mål

Resultatkrav

Målemetode

Udarbejdelse af kontrakt Tidsterminerne ift. kontrakterne følger de strategiske beslutninger og budgetprocessen i et kontinuerligt forløb, der sikrer sammenhængen til øvrige styringsværktøjer. Udarbejdelse af kontrakten sker over en periode fra medio oktober til primo februar. I denne periode er der en dialog mellem Skoleafdelingen og skolens ledelse om kontraktindholdet. Det er Skoleafdelingens ansvar at udmelde de fælles overordnede mål, mens skolens ledelse har ansvaret for at beskrive forslag til driftsmål og strategiske mål for egen skole. Eventuelle mål, som følger på baggrund af kvalitetssamtalen, indskrives i kontrakten. I forbindelse med skolens egne mål er der mulighed for at ansøge om udviklingsmidler, og eventuelle ønsker om dette skal fremsættes i forbindelse med kontraktsamtalen. Det konkrete forløb i forbindelse med kontraktudarbejdelsen er som følger: 1.

2.

3. 4.

Forløbet med teamnotater, samtaler, ajourføring af KIS-portalen rammesætter første del. Skolelederen holder bestyrelsen orienteret om arbejdet og kommenterer skolens samlede kvalitetsvurdering. Med udgangspunkt i KIS udarbejdes kontraktudkast. Skolebestyrelsen orienteres om kontraktudkast. Skolelederen skal søge at få indarbejdet fokuspunkter fra bestyrelsen i kontraktforslaget. I et samarbejde skolen og Skoleafdelingen imellem udarbejdes kontrakt. Tildeling af udviklingsmidler udmeldes medio marts.

I forhold til kompetencefordelingen ledelse og bestyrelse imellem, så er det skolelederen, der har det overordnede ansvar for skolens kvalitet og udvikling og dermed også for den interne planlægning af skolens aktiviteter for det kommende år. Kontrakten bliver til i et samspil mellem skoleleder og bestyrelse. Kontrakten underskrives af skolechefen og den enkelte skoleleder. Skolechefen afholder kontraktsamtale med skolelederen. Kontrakterne offentliggøres på den enkelte institutions hjemmeside. Kontraktopfølgningen sker i forbindelse med udarbejdelse af ny kontrakt. Indførelsen af kontraktstyring kobles ikke umiddelbart med indførelse af resultatløn. Der vil foretages en vurdering af evt. indførelse af resultatløn, når kontraktstyringen har fungeret et par år.


KIS guide