Page 1

Ekstra bonus om særudstillingen

VIKINGERNES BY

”Knuds Odense – Vikingernes by” er meget mere end en særudstilling på Møntergården. Det er også spændende børneaktiviteter, interessante byvandringer, intens forskning og en stor foredragsrække, hvor du kan blive klogere på Odenses tidligste historie.

19.5 .2017– 11.3.2018 Læs mere på museum.odense.dk


Foredrag med afsæt i intens forskning Historikere og arkæologer, der har haft fingrene helt nede i jorden, vil fortælle alt om skeletter, mønter, smykker og alle de andre spændende ting, der er dukket op af Odenses undergrund. Foredragsrækken er skabt i et samarbejde med Odense Bys Museer og Folkeuniversitetet. Det er en unik mulighed for at høre den fulde historie om forskningsresultaterne fra eksperterne selv og at komme i dialog med dem om de specifikke emner. Hvert arrangement vil bestå af et foredrag og en efterfølgende tur i udstillingen, hvor der fokuseres på dagens emne. Mellem foredrag og udstillingsbesøg vil der være en pause med kaffe og kage.

Fakta Arrangementerne foregår kl. 19 - 21 med mødested i foyeren i udstillingsbygningen på Møntergården, Møntestræde 1, 5000 Odense C. Man kan tilmelde sig hele rækken eller udvalgte foredrag. Foredragene koster 50 kr. og inkluderer kaffe/te og kage. Beløbet betales ved indgangen. Tilmelding kan foregå via Odense Bys Museer (Tlf. 6551 4601, museum@odense.dk) eller via Folkeuniversitetet i Odense (fuodense.dk).


7. juni – Knuds Odense – Vikingernes by Forskningscenterleder Mads Thagaard Runge Introduktion til foredragsrækken, som giver mulighed for at dykke ned i den viden, der danner baggrund for udstillingen.

24. august – Knud den Helliges liv og levned Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen Med drabet i Albani Kirke blev Knud i realiteten udødeliggjort i en grad, så han er en del af bybilledet i Odense og en del af byens identitet.

7. september – Optakten til Odense - hvad fortæller fundene fra Odenses opland? Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen Arkæologiske udgravninger i og omkring Odense samt et stort antal detektorfund har gennem de seneste 5-10 år dannet en helt ny forståelse af den tidligste menneskelige aktivitet her.

5. oktober – Knud den Helliges tekstiler Tekstilforsker Anne Hedeager Krag Det er sjældent, at tekstiler fra middelalderen overlever helt til i dag. Derfor er ørnetæppet – vævet i Byzans og sidenhen svøbt om Knud den Helliges jordiske rester – så unikt.

26. oktober – Nonnebakken Forskningscenterleder Mads Thagaard Runge Nonnebakken rummer Odenses største fortidsminde – en vikingeborg. En undersøgelse i 2015 gav en række nye væsentlige oplysninger om vikingeborgens tilstand, konstruktion og funktion.


9. november – Odenses engelske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder Ph.d. Marie Bønløkke Vikingerne rejste ud – men de kom også hjem igen, og med sig bragte de nye genstande, ideer og kontakter. Særligt tydeligt står forbindelserne til England, og gennem grundige kildestudier er det muligt at følge en række af menneskene.

14. december – Tilbage til middelalderens Overgade Museumsinspektør Jakob Tue Christensen Odense er en gammel by, der under overfladen rummer et utal af fortællinger fra byens fortid. De seneste års udgravninger i bymidten har givet stor – og ny – viden om Odenses middelalder.

11. januar – Liv og død i middelalderens Odense Postdoc. Dorthe Dangvard Pedersen De omtrent 400 skeletter, der i 2016 blev udgravet ved Albani kirkegård, fortæller meget om Odenses middelalderlige befolkning.

18. januar – Knuds Odense – Borgerens by Odense 1100 - 1500 Arkæolog Kirstine Haase Et af temaerne i særudstillingen er Borgerens by – hvem var de mennesker, der befolkede Odense? Hvordan boede de, og hvad levede de af?


8. februar – Det gejstlige Odense Museumsinspektør Jakob Tue Christensen I Odenses middelalderlige, gejstlige miljø dannede Skt. Knuds Kirke, Albani Kirke og bispegården ramme for nogle af byens mest magtfulde personer.

22. februar – Vikingernes landsbyer Overinspektør Jesper Hansen Vikingetiden var mere end lange togter i vikingeskibene. Hjemme levede vikingerne som bønder i landsbysamfund. Den nyeste forskning inden for vikingelandsbyernes opståen og forandring er meget detaljeret.

Interessante byvandringer Kom helt tæt på ”Knuds Odense – Vikingernes by” ved at deltage i de spændende byvandringer – eller kajakturen!

27. juni samt 8. august – Knud den Helliges Odense – og tiden før og efter Overinspektør Anders Myrtue Guidet rundtur i bymidten med fokus på at identificere ældgamle træk i det 21. århundredes by. Hvilken rolle spillede Knud for byen, hvorfor blev han dræbt og helgenkåret? Kl. 19 – 20.30, mødested: Overgade 48. Gratis.


1. juli – Kajaktur til kulturhistorien – Vikingerne på Helnæs Museumsinspektør Jakob Tue Christensen Inderst i Helnæsbugten lå et magtfuldt vikingecenter, hvor arkæologerne har fundet mange kostbare metalfund. Hør mere på kajakturen, som går fra Nabben til Nørrefjord ved Bruunshuse og retur. Kl. 9 – 16, mødested Bådehavnen Nabben. Kr. 90,-. LÆS VIGTIG INFORMATION på museum.odense.dk.

5. september – Vikingetidens og middelalderens Odense Museumsinspektør Maria Elisabeth Lauridsen Odense er en gammel by, der gemmer på en masse spændende fortællinger - både om de helt almindelige menneskers hverdag, men også mere storslåede begivenheder som kongehyldninger, magtfulde biskopper og kongemord. Kl. 14 – 15.30, mødested: Overgade 48. Gratis.

Spændende børneaktiviteter Odense bugner af vilde historier om vikinger, konger og bisper. Dem skal børnene ikke snydes for.

27. – 28. maj – Museumsbod på Havnekulturfestival På årets Havnekulturfestival kan byens børn prøve kræfter med vikingernes runer. Med hjælp kan man lave sin egen magiske runepind, der beskytter mod sygdom og onde ånder. Fra kl. 10.


10. – 11. juni – Historiedetektiv i laboratoriet: Børnevikingearrangement Børneforskerweekend i Histotoriet med fokus på runer og vikingehåndværk. Børnene lærer vikingernes alfabet, laver en runeamulet i læder og ”slentrer” et armbånd eller bælte i uldgarn – ligesom vikingerne gjorde. Kl. 10 – 15. Materialeforbrug 10,-.

18. – 20. august – Vikinger på Blomsterfestival Møntergårdens bod på den årlige Blomsterfestival lærer børnene at skrive med runer, så de kan lave deres egen runepind med deres eget navn og en magisk vikingeamulet. Fra kl. 10.

1.– 3. december og 8. – 10. december – Find helgenerne på Julemarkedet Der har sneget sig en række helgener ud i byens gader. De skal findes og følges op til Møntergårdens udstilling, så man kan finde ud af, hvad Knud den Hellige og julemanden mon kan have til fælles. Fra kl. 10.

KUN for Museumsklubben Du får mange fordele som medlem af museumsklubben. Bliv medlem her: museum@odense.dk. Tilmelding er nødvendig til alle arrangementer.

30. maj – “Knuds Odense – Vikingernes by” Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen En af hovedkræfterne bag udstillingen guider rundt og fortæller om de overvejelser, der ligger bag formidlingen af Odenses tidligste historie i udstillingsform – og om tankerne bag Thomas Kluges maleri.


21. september – Forskningen bag ”Knuds Odense – Vikingernes by” Forskningscenterleder Mads Runge og overinspektør Jesper Hansen Forskerne har fundet afgørende nyt i forbindelse med undersøgelserne af vikingeborgen på Nonnebakken, bispegraven fra Albani Kirke og Bispens Bro ved Odense Adelige Jomfrukloster.

Andre events 31. maj – babyMUS: Vikinger Rundvisning i særudstillingen med baby. Kl. 10.30 – 12.30. Kr. 50,-, tilmelding på Facebook.

27. oktober – History Slam om vikinger En håndfuld historiestuderende serverer vild viden om vikinger og dyster om titlen som årets bedste History Slammer. Kl. 20 – 23. Gratis, inkl. fri entré til særudstillingen.

MØNTERGÅRDEN • Møntestræde 1 • DK-5000 Odense C

”Knuds Odense – Vikingernes by” Ekstra bonus om særudstillingen  

”Knuds Odense – Vikingernes by” er meget mere end en særudstilling på Møntergården. Det er også spændende børneaktiviteter, interessante byv...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you