Page 1

Hallo

DEN FYNSKE LANDSBY H.C. ANDERSENS BARNDOMSHJEM MEDIEMUSEET

fortiden kalder

H.C. ANDERSENS HUS FYRTØJET

CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM

MØNTERGÅRDEN

THRIGES KRAFTCENTRAL


Alle tiders forår for alle børn – og voksne Foråret står i børnenes tegn på Odense Bys Museer. Vi barsler med et væld af nye initiativer, aktiviteter og et helt nyt museum. Alt sammen målrettet til en ny generation af museumsgæster, der brænder for at komme tæt på fortiden og gå på opdagelse i historien. Med plads til leg, nysgerrighed, overraskelse og glade grin. Tag børnene i hånden, gå på museum og få alle tiders familieoplevelse i fortidens tegn. Velkommen!

2


Histotoriet

– Fyns fedeste børnemuseum Forårets store nyhed er Histotoriet – Fyns fedeste børnemuseum. Møntergårdens finurlige og lærerige udstilling for nysgerrige og videbegærlige børn i alderen 4 - 11 år. Her kan I lege jer til viden om historien og alle museumsgenstandene – og finde ormen Worm, der gemmer sig i krogene. Åbent hele året kl. 10 - 16, undtagen mandage. Børnemuseet byder på særlige aktiviteter for historieglade børn den anden weekend i hver måned samt ekstra oplevelser i alle ferier.

Historiedetektiv i Histotoriets laboratorium 13. - 14. maj kl. 10 - 15 Tag på børneforskerweekend i bronzealderens tegn, når Histotoriet omdannes til et mini forskningscenter for børn. Få en masse viden om bronzealderen, prøv at væve af uldstof og lav din egen bronzespiral eller helleristning. 3


Børnenes Baggård Børnenes Baggård er endnu en af forårets glade nyheder i børnehøjde på Møntergården: Et mini bymiljø anno 1890 med høns, vandpumpe, udklædningstøj og andet sjovt – og alt må røres og prøves! Gå på opdagelse i Snedker Severinsens værksted, lejlighed og baggård og oplev med alle sanser, hvordan børn levede i byen for 120 år siden.

ÅBNINGSFEST for Børnenes Baggård

Påskeferie i Børnenes Baggård

8. april kl. 10.30 - 16 - GRATIS

9. - 17. april kl. 10 - 16

Kom og fest med, når Møntergården åbner Børnenes Baggård.

Hele påskeferien byder på 1800-tals aktiviteter i Børnenes Baggård – den helt nye del af børnemuseet på Møntergården. I lejligheden kan du være heldig, at snedkerfruen byder på smagsprøver, mens I nørkler med uld og broderi. I snedkerværkstedet kan du bygge små trædampskibe på gammeldags manér sammen med snedkerens lærling.

Silja fra Ramasjang skyder festen i gang udendørs. Mød Snedker Severinsen og hans kone og oplev baggården syde af 1800-tals stemning med masser af prøv-selv-aktiviteter for børn.

Silja fra Ramasjang 4


- Møntergården i babyhøjde

Vi barsler med et nyt kulturtilbud til nybagte mødre og fædre, der er vilde med historisk viden. Tilbuddet hedder babyMUS og inviterer jer og baby på museum den sidste onsdag i hver måned. babyMUS byder på forskellige temaer, rundvisning, byvandring, kaffe, te og brød. Tilmelding via Møntergårdens Facebook side.

Børnenes Baggård og hækleri til baby 26. april kl. 10.30 - 12.30 Tag med på rundvisning i Børnenes Baggård og lær at hækle til baby som i de gode gamle dage.

Rundvisning i ny særudstilling 31. maj kl. 10.30 - 12.30 Tag baby med på en rundvisning i Møntergårdens helt nye særudstilling om det tidligste Odense: Knuds Odense – Vikingernes by.

Barnevognsvandring: Vikinger i Odense 28. juni kl. 10.30 - 12.30 Tril barnevognen ud på byvandring og bliv klogere på Odenses tidligste historie fra vikingetid og middelalder. Vi tanker op på museet med kaffe eller te To Go og en lille snackpose.

5


Hip hurra for Andersen

Vores verdensberømte bysbarn fylder 212 år den 2. april, og det skal fejres med festivitas og gratis adgang til alle hans museer. Sæt søndagen af allerede nu til en eventyrlig fødselsdag i H.C. Andersens Hus.

H.C. Andersens fødselsdag i børnehøjde 2. april kl. 10 - 13 - GRATIS Kip med flaget og råb hurra for Andersen, når vi holder en festlig børnefødselsdag med saftevand, kage og spændende børnerundvisninger i H.C. Andersens Hus. Børnekulturhuset Fyrtøjet fejrer digterens fødselsdag med gratis entré frem til kl. 16. Det samme gør H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde. 6

Fejring i Mindehallen 2. april kl. 13 - 14 - GRATIS Vær med, når vi hædrer en flittig skoledreng og skolepige i Odense med eventyrforfatterens eget indstiftede legat.


Slip fantasien fri i

Foråret bliver ekstra sjovt i Fyrtøjet, der bugner af familieoplevelser med tid til leg, fordybelse og samvær. Børnekulturhuset emmer af magi og eventyr med udklædte børn som prinsesser, havfruer, riddere, tinsoldater, konger og dronninger.

FERIEAKTIVITETER

i Fyrtøjets magiske univers: PÅSKE 8.-17. april STORE BEDEDAGSFERIE 12.-14. maj KR. HIMMELFARTSFERIE 25.-28. maj PINSE 3.-5. juni

Forårets mange helligdage byder på ekstra meget blus under kreativiteten, når Atelieret indrettes med staffelier, tegneblokke, pensler, maling, tusser og farveblyanter. Kom og fold jer ud i det magiske eventyrunivers – i den rette Andersenske ånd.

SOMMERFERIE 24. juni - 27. august

Fyrtøjet – åbent fre - søn kl. 10 - 16 og alle ferier kl. 10 - 17

7


Carl Nielsen i børnehøjde Carl Nielsens Barndomshjem slår helt nye toner an med flere forskellige aktiviteter for børn, babyer og barslende. Nyd et fynsk forår sammen med små og store i de dejlige omgivelser, hvor Carl Nielsens fynske barndom udfoldede sig.

babyCARL

24. april kl. 10 - 12 - GRATIS, husk tilmelding Et nyt tiltag med inspirerende sang, musik, bevægelse og historiefortælling for dig og din baby. Gå på opdagelse i Carl Nielsens forunderlige musikalske univers i selskab med musikpædagog Lisbeth Buhl og museumsinspektør Ida-Marie Vorre.

Slip køerne løs med Carl Nielsen 23. april kl. 10 - 14 - GRATIS Børnene elsker at være til økodag på Søbysøgård og se de glade forårskøer danse på grønne enge. Mødested: Søbysøgård, Søvej 27, Nr. Søby, Årslev.

Fødselsdag i børnehøjde 9. juni kl. 10 - 11.30 - GRATIS, husk tilmelding Vi fejrer Carl Nielsens 152 års fødselsdag med sang, musik, leg og flag. Målgruppe: elever i 1. og 2. klasse i følge med voksne. Arrangementet foregår i haven bag Carl Nielsens Barndomshjem, så klæd jer på efter vejret.

Carl Nielsens Barndomshjem – åbent fra 2. maj tirs - søn kl. 11 - 15 8

Arrangeret i samarbejde med Carl Nielsen Skolen, Nr. Lyndelse.


Tilbage til båndsalat…

FRA 31. MARTS

Det Mediearkæologiske Laboratorium Mediemuseet skruer tiden tilbage til dengang, der var noget, der hed VHS-afspillere, ghettoblastere og Commodore 64. Foråret 2017 åbner Det Mediearkæologiske Laboratorium, der giver publikum mulighed for at sætte datidens teknik under lup. Her kan både børn og voksne afprøve og blive opslugt af 1980’ernes teknologier. Og mon ikke den nostalgiske oplevelse vil gå hånd i hånd med forundringen over den medieteknologiske udvikling gennem de sidste 20 - 30 år?

Mediemuseet – åbent tir-søn kl. 10 - 17 og torsdag kl. 12 - 21 9


Børnenes Landsby Den Fynske Landsby har haft stor succes med etableringen af Børnenes Landsby. Her kan børnene udfolde sig på naturforhindringsbane og udskårne trædyr. Nu udvider vi bestanden med endnu flere bondegårdsdyr i egetræ, som vores små gæster er så vilde med at ride på, fodre og lege med.

Sæsonåbning med aprilsnar

Påskelege for hele familien

1. april kl. 10 - 14

13. - 17. april kl. 11 - 15

Vi byder indenfor og fejrer, at Landsbyen igen er åben med masser af aktiviteter for store og små. Det ér jo 1. april – så I kan på en rundvisning høre mere om aprilsnaren, gæk og løjer, hvor drillerierne stammer fra, og hvad de betød i 1800-tallet.

Byd foråret velkommen og oplev de gamle påsketraditioner med påskemad, farvning af påskeæg og masser af sjove påskelege. Kig ind i staldene og se, om der er kommet påskelam og påskekid til. Hyg jer med en tur i hestevognen, hvor kaperen fortæller om husene, gårdene, dyrene og aktiviteterne.

Traktorer med hestekræfter 17. april kl. 10 - 15 Nyd de flotte, gamle traktorer, der viser alt det, de kan. Motor- og Veterantraktorklubben Fyn viser motorer og traktorer fra 1950’erne frem. De saver, kløver og kvaser på deres motortrukne maskiner. Du kan lave din egen kæphest i huggehuset og slå et reb med en af maskinerne. En spændende oplevelse for store og små motorentusiaster.

10


vokser sig større

Familiedag med får og folkedans

Familiedag med æsler

30. april kl. 11 - 15

25. juni kl. 11 - 15

Kom tæt på, når fårene bliver klippet med håndkraft. Nyd de spændende aktiviteter for hele familien, de lækre smagsprøver i køkkenerne, det solide håndværk og den fine husflid. Oplev de gamle folkedanse, når Bernstorffsminde Efterskole spiller op til fælles folkedans – under kyndig vejledning.

I 1800-tallet var det arbejdsomme æsel meget udbredt på Sydfyn. Se, hvordan man arbejdede med æslet og kom helt tæt på det lille, tålmodige dyr, når forskellige æselforeninger præsenterer deres dyr. Hør også den spændende historie om en æselvandring i Andalusien.

Den Fynske Landsby - åbent fra 1. april - tirs - søn 10 - 17 11


Foråret i Den Fynske Der er aldrig kedeligt på landet. Hele foråret er der masser af aktiviteter, der gør jeres besøg til en helt speciel oplevelse.

SÆRUDSTILLING: Præstegårdskultur på Fyn 2. april - 31. august kl. 10 - 17 Præsten havde en særlig rolle i fortidens fynske landsbyer. Han var veluddannet og havde stor indflydelse på udbredelsen af ny viden og kultur. Besøg særudstillingen om præstens og præstegårdens betydning i de fynske landsbyer gennem 500 år.

FOTOUDSTILLING: Fynske landskaber 1. juni - 31. august Den italienske fotograf Luca Berti udstiller sine smukke billeder af nutidens fynske landbokultur i Den Fynske Landsbys besøgscenter.

12

Mød gartnere, landmænd og håndværkere Mød Den Fynske Landsbys gartnere, landmænd og håndværkere og få en snak om arbejdet med vedligeholdelse af bygninger, pasning af dyr og dyrkning af de historiske haver. Se i kalenderen, hvornår du kan møde dem. museum.odense.dk/det-sker

Store bededag 12. maj kl. 10 - 15 Tag en tur i Den Fynske Landsby, som er i sit smukkeste forårsskrud. Kokkepigerne byder indenfor på Præstegården til en kaffetår og lune hveder med hjemmelavet syltetøj. Er du morgenfrisk, kan du gå med landmanden rundt og vække alle dyrene. Det er fra kl. 8.30 – 10.


Landsby

Den Fynske Landsby – åbent fra 1. april – tirs - søn 10 - 17

Håndværkerdag 21. maj kl. 10 - 15 Mød op til en spændende dag, hvor du kan møde Den Fynske Landsbys håndværkere og få en faglig snak om vedligehold af gamle huse. Du kan få mange nyttige tips og idéer, når murer, tømrer og tagtækker fortæller og demonstrerer deres håndværk.

Sysler og daglige gøremål I Levende Historie er der både kniplepiger, uldkoner, karle, håndarbejdsfrøkener og mange flere. Se i kalenderen, hvornår du kan møde dem. museum.odense.dk/det-sker 13


Alle tiders særudstilling Glæd jer til årets særudstilling på Møntergården: Knuds Odense – Vikingernes by. Her viser vi de mest epokegørende fund, som vi har gravet op fra byens undergrund gennem de sidste par år. Fundene er ikke bare flotte, men også banebrydende, fordi de stiller spørgsmålstegn ved tidspunktet for Odenses opståen. Måske skal Odenses historie skrives helt om?

Også for børnene Odense bugner af vilde historier om vikinger, konger og bisper. Dem skal børnene ikke snydes for. Vær med til vikingeaktiviteter i det nye børnemuseum 10. og 11. juni kl. 10-16. 14


Maleri af Christian Albrecht von Benzon

Knuds Odense – Vikingernes by 19. maj - 31. april 2018 Oplev den spektakulære særudstilling med fokus på vikingetid og middelalder i Odense. Her vises for første gang en række af de fornemme fund fra de seneste arkæologiske udgravninger i byens centrum. Udstillingen omhandler Odense i perioden yngre jernalder/vikingetid til ca. 1400 e.Kr. I denne periode bevæger Odense sig fra at være en almindelig vikingetidsboplads til at være ikke bare en centralt placeret by, men tillige en af rigets faste kongsgårde samt bispeby. Alt det fortælles der mere om i særudstillingen, der viser en række enestående fund fra Odenses tidligste historie, som ikke har været udstillet før.

Det drejer sig om fund fra vikingeborgen på Nonnebakken, bispegraven ved Albani Kirke, handelsgaderne i Overgade og andre af de historieskrivende opdagelser gjort gennem de sidste par år. På udstillingen vil I bl.a. kunne se en nyfremstillet kopi af det nadversæt af sølv, som bispen i Albani Kirke fik med sig i graven. Kort sagt: En særudstilling, der viser resultatet af den største udgravning i en dansk middelalderby nogensinde. Et af de helt centrale elementer i udstillingen er kunstneren Thomas Kluges nyfortolkning af drabet på Kong Knud i 1086. Maleriet skildrer Knud den Hellige i selve dødsøjeblikket – sekunder før det dræbende lansestød fra hans fjender. 15


MUSEUMSKLUBBEN

Knuds Odense – Vikingernes by 30. maj kl. 18 - 20 Kun for Museumsklubben. Tilmelding. Oplev en helt speciel rundvisning i særudstillingen ”Knuds Odense - Vikingernes by” med fokus på de overvejelser, der ligger bag formidlingen af Odenses tidligste historie i udstillingsform. Hvordan formidler man livet i vikingernes og middelalderens Odense? Hvor meget må vi tolke, og hvor meget må – og kan – vi rekonstruere? Et af de centrale elementer i udstillingen er kunstneren Thomas Kluges nyfortolkning af drabet på Kong Knud i 1086. Hvordan bliver sådan et maleri til og på hvilket historisk grundlag? Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen, en af hovedkræfterne bag udstillingen, har tilrettelagt denne spændende aften for museumsklubben. 16


SPÆNDENDE FOREDRAG

Glæd jer til den sto re foredragsrække, som er på vej om ”K nuds Odense – Vikingernes by ”. Historikere og arkæ ologer, der har haft fingrene helt nede i jorden, vil fortælle alt om skeletter, mønter, smykker og alle de andre spændende ting, de r er dukket op af Odenses undergru nd. Hold jer ajour på museum.odense.dk

Byvandring i Knud den Helliges Odense – før og efter - GRATIS 9. maj samt 27. juni kl. 17 - 18.30 En by er en stadig proces, hvor nye investeringer hviler på ældre. Har man først skabt et byrum, er det meget stabilt og varigt. På denne byvandring vil overinspektør Anders Myrtue vise rundt i bymidten og identificere ældgamle træk i det 21. århundredes by. Fra det 10. århundrede til nutiden. Vi skal høre om, hvilken rolle kongerne Svend Estridsen og hans sønner (f.eks. Knud) spillede for byen. Hvorfor blev Knud dræbt, og hvorfor blev han helgenkåret? Vi besøger stederne og hører tillige om den seneste forskning og udgravningerne i Thomas B. Thriges Gade, som har bidraget med meget nyt. Byvandringen kan ses som optakt til et besøg i særudstillingen ”Knuds Odense – Vikingernes by”, der vises på Møntergården fra 19. maj. Mødested: Overgade 48, Odense C 17


Historiens vingesus At gå rundt i Odense er som at bladre i en levende historiebog. Byen er en af de ældste i Danmark med mange spændende historier. Kom helt tæt på fortællingerne ved at deltage i forårets byvandringer. Og oplev historiens vingesus på vores vandrings-, løbe- eller cykeltur i det smukke fynske landskab.

18

Byvandring: Myternes Odense, fortællinger om en by – GRATIS

Byvandring: Etatsrådernes by, Odense i 1800-tallet – GRATIS

16. marts kl. 18.30 - 20

6. april kl. 18.30 - 20

Enhver by med respekt for sig selv har en god myte om byens historie – i Odense har vi adskillige. Museumsinspektør Camilla Schjerning fortæller på turen om Odins borg, åmænd, jomfruspring, kongemord, rigmænd, gadegennembrud og andre mere eller mindre fantasifulde fortællinger om byen.

Odense kaldes ofte for etatsrådernes by, men hvem var disse etatsråder, og hvorfor var Odense deres? Tag med museumsinspektør Camilla Schjerning på byvandring i Odense centrum og bliv klogere på de mænd, der byggede store dele af det Odense, vi kender i dag. Hvad drev dem, og hvorfor ser byen ud, som den gør?

Mødested: Overgade 48, Odense C

Mødested: Overgade 48, Odense C


Historisk løbetur på 6000 år – GRATIS. Tilmelding nødvendig

Søndagsvandring i Den Fynske Landsby

22. april kl. 10 - 13

23. april kl. 11 - 12.15

Vi løber i adstadigt tempo ad stierne omkring Hindsgavl Slot, hvor vi skal besøge bevarede oldtidsminder og høre om nogle af de udgravninger, Odense Bys Museer har foretaget i området. Løb med os ud i det vestfynske kulturlandskab og hør om imponerende dysser og jættestuer fra yngre stenalder og om de mange gravhøje fra ældre bronzealder, der ligger spredt i skovene. Vi kommer også forbi ruinerne af voldstedet ved Hindsgavl samt flere af de skanser, der var en del af Fyns befæstning i krigen i 1864. Ca. 6 km. Husk løbeudstyr, mad og drikke.

Kom med overinspektør Lise Gerda Knudsen på søndagsvandring og oplev Den Fynske Landsby på en mere dybdegående måde. Tag familien med og blive klogere på historierne bag huse og haver, marker og mærkværdigheder. Gratis, når entreen er betalt. Mødested: Besøgscentret Den Fynske Landsby

Mødested: Brovejen 353, Middelfart

Fortidsmindedag 30. April Slots- og Kulturstyrelsen sætter fokus på de mange seværdige fredede fortidsminder i land og by på Fortidsmindedag. Odense Bys Museer medvirker med en række spændende ture. Find mere på museum.odense.dk

Næsbyhoved Slot – Et kongeslot. GRATIS kl. 11 - 12.30 Hør arkæolog Maria Lauridsen fortælle historien om den kongelige borg, der bl.a. husede Kong Hans’ dronning Christine og hendes hof. I 1534 blev borgen ødelagt under borgerkrigen, Grevens Fejde, men man kan stadig se det mægtige, kvadratiske voldsted. Mødested: P-pladsen ved Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej, 5000 Odense C 19


MUSEUMSKLUBBEN Kun for Museumsklubben. Tilmelding (BEGGE ARRANGMENTER)

20

Tag med i det nye børnemuseum

H.C. Andersens skønneste fest

27. april kl. 17 - 18.30

6. juni kl. 19 - 20.30

Museumsinspektør Dyveke Skov Larsen og børnemuseets formidler giver jer denne dag en helt særlig oplevelse. Få et unikt indblik i de tanker, der ligger bag udstillingen, og de ideer, der er for området i fremtiden. Vi besøger også Børnenes Bagggård - en baggård anno 1890. Tag dit barn eller barnebarn med til en hyggelig aften.

I år er det 150 år siden, at H.C. Andersen oplevede sit ”Livs skjønneste Fest”, da han den 6. december blev hædret som æresborger i Odense. I den anledning vil overinspektør Ejnar Stig Askgaard holde et foredrag om digterens æresborgerskab. Foredraget finder sted i Mindehallen i H.C. Andersens Hus, hvor et af Niels Larsen Stevns smukke freskomalerier netop viser H.C. Andersen, der modtager folket hyldest i Odense.


MINIUDSTILLING: Nyt om den ældste dansker – GRATIS 31. marts - 1. maj kl. 10 - 16 i Møntergården Miniudstilling om den ældste skandinav - det 10.000 år gamle skelet fra Koelbjerg Mose. Nye naturvidenskabelige analyser afgør en gang for alle, om skelettet er en mand eller en kvinde. De nye resultater lægges frem i montreudstillingen i museets forhal. MØNTERGÅRDEN

400 års fattig fødselsdag 23. april kl. 13.30 - 15 Pernille Lykkes Boder på Møntergården fylder 400 år. Vi fejrer dagen med gratis søndagskaffe, brunsviger - og en fødselsdagssang. MØNTERGÅRDEN

En mægtig motor – GRATIS Lørdag 1. april, 6. maj og 3. juni Oplev Thriges Kraftcentral, når den store dieselmotor sættes i gang. Bygget i 1923 og stadig i stand til at køre på fuld kraft. Der er mægtige kræfter på spil, når Danmarks ældste dieselmotor på 57 tons og 500 hestekræfter slippes løs. En imponerende oplevelse for alle med teknik i blodet. THRIGES KRAFTCENTRAL

En grøn oase i byen Tirsdag - søndag kl. 11 - 16 Besøg H.C. Andersens Barndomshjem og den nyanlagte have, hvor det pibler frem med forårsblomster. Alle planterne i haven kan relateres til digterens eventyr. H.C. ANDERSENS BARNDOMSHJEM 21


Fynsk forår i ord og Carl Nielsens Barndomshjem er arnestedet for en lang række arrangementer i komponistens tegn gennem hele foråret.

SÆSONÅBNING - med Fynsk Forår og sang

Vi har flere spændende nyheder på programmet, bl.a. torsdagsomvisning den første torsdag i måneden, hvor vi går på opdagelse i Carl Nielsens barndomsunivers.

TORSDAGSOMVISNING

Vi byder også på fællessang fra højskolesangbogen den tredje torsdag hver måned samt aftenåbning med kulturelt indslag den sidste tirsdag i måneden. Vi slår tonen an til de nye events fra maj måned.

2. maj kl. 11 - 15 - GRATIS

4. maj samt 1. juni kl. 14 - 15

SÅ SYNG DA! - fællesskab gennem fællessang fra højskolesangbogen 18. maj samt 15. juni kl. 14 - 15

AFTENÅBNING - Carl Nielsen og musikkritikere i samtiden 30. maj kl. 19 - 21 - GRATIS

Hent folderen med hele aktivitetsprogrammet for Carl Nielsens Barndomshjem på museet eller museum.odense.dk.

FØDSELSDAG: Carl Nielsens 152-års fødselsdag med bl.a. trioen Zenobia

Her er et par smagsprøver

9. juni kl. 14 - 16 - GRATIS

Carl Nielsens Barndomshjem – åbent fra 2. maj tirs - søn kl. 11 - 15 22


musik Cykeltur i Carl Nielsens fodspor 21. juni kl. 19 - 21. Mødested: Sortelung ved stenen for Carl Nielsens fødested Kun for Museumsklubben. Tilmelding. Et spændende klubarrangement for Museumsklubbens medlemmer. Tag med på cykeltur i det smukke midtfynske landskab omkring Nr. Lyndelse, hvor Carl Nielsen voksede op. Barndomsfortællingerne berettes på netop det sted, hvor de skete. Undervejs vil vi også synge nogle af Carl Nielsens smukke sange.

23


DEN FYNSKE LANDSBY

Sejerskovvej 20

5260 Odense S

H.C. ANDERSENS HUS

Bangs Boder 29

5000 Odense C

H.C. ANDERSENS BARNDOMSHJEM

Munkemøllestræde 3-5

5000 Odense C

BØRNEKULTURHUSET FYRTØJET

Hans Jensens Stræde 21

5000 Odense C

MØNTERGÅRDEN

Møntestræde 1

5000 Odense C

MEDIEMUSEET

Brandts Torv 1

5000 Odense C

CARL NIELSEN BARNDOMSHJEM

5792 Årslev

THRIGES KRAFTCENTRAL

Buchwaldsgade 33

5000 Odense C

Odense Bys Museer ønsker alle et dejligt forår ODENSE BYS MUSEER Overgade 48 . 5000 Odense C T. 6551 4601 . museum@odense.dk

Læs mere på museum.odense.dk

Ret til ændringer forbeholdes.

Odensevej 2A . Nr. Lyndelse

Foraarsprogram 2017 - Odense Bys Museer  

Hallo, fortiden kalder. Alle tiders forår for alle børn – og voksne Foråret står i børnenes tegn på Odense Bys Museer. Vi barsler med et v...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you