inspirationshæfte 3-5 klassetrin

Page 64

Matematik og bevægelse

GULDSKATTE klassetrin: 3.-5. klassetrin varighed: 15-25 minutter materialer: 2 sæt “mønter” i hver sin farve med tal på, kegler til markering af banen BESKRIVELSE Klassen deles i 2 hold, som får tildelt hver sin banehalvdel. Ved baglinjen placeres et antal ”mønter” med tal på. Hvert hold har sin farve ”mønter”. Det gælder nu om at få hentet nogle ”mønter” ved det andet holds baglinje. Man har “fred” på egen banehalvdel, men kommer man over midterlinjen, kan man blive taget af det andet hold og skal derefter gå tilbage til sin egen banehalvdel. Man kan også blive taget på tilbagevejen på modstanderens banehalvdel med en “mønt” i hånden. I dette tilfælde skal man aflevere “mønten” og gå tilbage til sin egen banehalvdel. Man har “fred” ved modstanderens “mønter”. Det gælder om på tid at få så mange “mønter” som muligt. Når der fløjtes af, lægges tallene på ”mønterne” sammen, og det hold, der har den højeste sum, vinder. PROGRESSION OG VARIATION: • Gange tallene 2 og 2 med hinanden. • Lav en regnehistorie med de tal, man har. • Regnestykker på “mønterne”. • Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste man opgaven? Kan man gøre det på andre måder? Trinmål for matematik: • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik. • Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog. • Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet. • Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse. • Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal. • Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 3. - 5. klassetrin

s64


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.