Page 1


Foto: ob.dk

Ådalen har fået ny sherif Heller ikke i denne sæson endte OB med at indfri klubbens målsætning, og det kostede i sidste ende Kent Nielsen jobbet som cheftræner. Trænersædet var dog ikke ledigt i mere end en uge, før den nye træner var på plads, og det var ikke den store overraskelse, at det blev Jakob Michelsen. OBstruktion var et af de medier, der var så heldige at få muligheden for at komme ud på stadion og hilse på den nye træner, og lave et kort interview med ham, samme dag som han blev præsenteret. Til at starte med stak han af med et andet medie, så mens vi ventede på Michelsen, fik vi en lille snak med Jesper Hansen, der virkede meget begejstret for, at have sikret sig førstevalget på trænerposten. Første møde med den nye træner

Da det blev vores tur til at snakke kort med den nye træner, mødte vi en mand, der præsenterede sig med et fast håndtryk og øjenkontakt, og sætningen, 'Det må så være OBstruktion'. Han var godt forberedt. Vi bød ham selvfølgelig velkommen til OB, og snakkede lidt om, hvordan det var at stå som træner for OB, og han virkede som en mand, der virkelig mente det, da han begejstret fortalte, at han ser meget frem til at starte arbejdet i Ådalen. Han fortalte, at han var mere end klar til at komme i arbejdstøjet, og han har også allerede lavet en liste over spillere, der kunne være interessante for ham at få til OB. – Det har vi bestemt, og det har klubben også. Jeg har mine idéer både fra min tid i Sverige og også fra mit store kendskab til Superligaen og skandinavisk fodbold, og i øvrigt også andre steder, så vi har allerede nu lavet en liste, men det arbejde skal selvfølgelig in-


tensiveres nu her, når vi skal i gang. Det er ikke andet end nogle timer siden, blækket det blev tørt, så det er ikke fordi, der er skrevet med otte nye spillere allerede, kan jeg godt afsløre. – Som udgangspunkt kigger vi over det hele, og så skal vi jo se, hvem der kan bidrage til vores type fodbold, og lige den type spillere, vi synes, vi mangler. Der er også noget med, hvem der har lyst til at komme til OB, og hvem vi har lyst til at have, er de på kontrakt, og hvordan er økonomien, løn i forhold til transfer, passer den type spiller ind i det, vi står og mangler? Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis en transfer, både den ene eller den anden vej, skal lade sig gøre. Det er det arbejde, der har været i gang i et stykke tid, før jeg kom til, og det er det arbejde, jeg glæder mig til at være en kæmpe del af nu her, sagde han til os. Michelsen fremstod som en træner, der virkelig har en mening om, hvordan tingene skal gøres, og en der er klar til at gøre et stykke arbejde for, at OB rykker sig i den rigtige retning. Han kunne både være meget seriøs, men samtidig kan han også fyre nogle sjove bemærkninger af. Han er meget ligetil, og har umiddelbart ikke nogle problemer med at sige sin mening og kalde en spade for en spade. At Michelsen har humor, kan der heller ikke være tvivl om, da han afsluttede et interview med Leif Rasmussen fra Fyens Stiftstidende med at spørge, 'Hvor har du gjort af din bror i dag?'. Broderen skulle være Niels Abildtrup, der var blevet hjemme på redaktionen. - Jakob bliver en succes Jakob Michelsen blev fyret som træner for Hammarby tidligere på året, men i dansk fodbold har han virkelig vist, at han kan skabe

resultater. Det har han bl.a. gjort i både Hobro og Skive i divisionerne, men det største var nok, da han hentede sølvmedaljer i Superligaen med SønderjyskE. En af de spillere der spillede under Michelsen i SønderjyskE, er Tommy Bechmann, og han er ikke i tvivl om, at den nye træner bliver en succes i OB. - Da Jakob kom til SønderjyskE var jeg noget skeptisk da det var en ung træner der er marginalt ældre end mig og som aldrig selv har spillet på top niveau, men jeg tror vi havde været i rum sammen i 5 min før jeg var overbevist om at han var en dygtig træner. - Han kom ind med et engagement og drive som jeg ikke har oplevet før. Jakob er en træner der var meget vellidt i truppen fordi han kunne både sidde og hygge med spillerne men kunne også sætte sig i den fornødne respekt når det var tid til det. Jakob er en taktisk dygtig træner som i SønderjyskE havde en helt klar spillestil som han gerne ville udvikle på i løbet af sæsonen. Jeg er sikker på at Jakob bliver en succes, ikke kun pga. hans personlighed men også hans dygtige taktiske egenskaber samt det at han er god til at få det bedste ud af hans spillere, siger Bechmann til OBstruktion. Efter vores interview med Jakob Michelsen på stadion stak han os hånden, og sluttede af med, 'Jeg ser frem til samarbejdet drenge', og vi kan kun stemme i og sige, at hvis den stil vi så og hørte fra ham på den korte tid, vi havde ham i tale derude, er den han lægger for dagen normalt, så glæder vi os bestemt også til samarbejdet med ham.

Velkommen til Odense, Jakob!


Striberne (og Albani) er tilbage! Her til eftermiddag var dagen kommet, hvor Albani officielt skulle overtage hovedsponsoratet i OB fra Carlsberg, og derfor skulle den nye trøje også præsenteres. Det skulle selvfølgelig ske nede på Albani, hvor der blev afholdt et lille ‘Fredagsbar’ arrangement. Dørene blev åbnet kl. 16, men lige for at trække spændingen endnu mere ud, skulle trøjen først præsenteres kl. 17. Der var sponsorer, medier, ambassadører og andre inviterede til stede, og blandt de mere prominente navne kan nævnes de tidligere danske mestre, Allan Hansen, Kim Ziegler og Leon Hansen, mens Niels Thorborg, Jesper Hansen, Enrico Augustinus og den tidligere direktør i OS&E, Ole Bang Nielsen, også var til stede. De odenseanske politikere var selvfølgelig også repræsenteret i form af Jane Jegind og borgmester, Peter Rahbæk Juel, der fik lov til at præsentere trøjen sammen med Jack Jørgensen. Mens vi ventede på at få udløst spændingen, kom Stadionspeakeren på scenen, og snakkede først med Freddy Larsen fra Albani omkring deres sponsorat, og han fortalte bl.a., at der er blevet lanceret en OB-øl, der kommer i alle butikker, der sælger Albani, fra i morgen lørdag. Det var i øvrigt også de øl, der blev serveret til arrangementet. Efterfølgende var der en snak med OB’s kommercielle chef, Jack Jørgensen, der ligeledes fortalte lidt om, hvordan det er at få Albani som sponsor igen, og lidt om det frem-

tidige samarbejde. Han fortalte bl.a. også, at der i næste uge vil blive holdt et pressemøde omkring noget E-Sport, og der vil også komme et pressemøde omkring det nye stadionnavn. Da klokken endelig blev omkring 17, skulle trøjen præsenteres. Det skete selvfølgelig med en nedtælling. Trøjen der blev præsenteret er virkelig fed! De brede striber er tilbage, og med Albani på brystet ligner det en rigtig OB-trøje, der oser af stolthed og traditioner. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det fynske folk tager rigtig godt imod den. Det var tydeligt at mærke, at der er stor tilfredshed med trøjen hos OB, og de gamle legender var også rigtig glade for at se en klassisk OB-trøje, der minder lidt om den, der blev spillet i, da klubben blev dansk mester for første gang tilbage i 1977. Efter præsentationen kunne trøjen købes med 20% rabat, og det var der da en del, der benyttede sig af. Den blev meget hurtigt populær blandt dem, der var med til arrangementet. Alle deltagere fik en goodiebag af OB og Albani, da de tog hjem. Der var dog ikke nogen trøje i, men der var en kasket, et par strømper, to af de nye OB-øl og en reklamekuglepen fra Albani. Efter arrangementet fik vi en hurtig snak med Jack Jørgensen, og han fortalte os, at der i slutningen af måneden også vil blive præsen-


teret en ny udebanetrøje, og hvis man også der er gået over i samme klassiske stil, så kan

der kun være noget godt i vente.


Jack J: fansene kan identificere sig med trøjen Kært barn har mange navne, som man plejer at sige. Der er dog delte meninger omkring, om OB's trøje fra sidste sæson var et kært barn, men i fankredse havde den dog mange navne. Enten var man vild med den, ellers kunne man ikke fordrage den. Nu er den nye trøje dog præsenteret, og med de brede striber tilbage, og Albani på brystet, så er der ikke tvivl om, at det er en trøje, det fynske folk kommer til at elske.

Det er en rigtig OB-trøje, der er kommet til, og den kommercielle chef, Jack Jørgensen, slår da også fast, at den er blevet lavet for at komme tilbage til klubbens stolthed og historie. - Vores overvejelser bag trøjen har været, at skabe en OB-trøje, som de fleste OB-fans med stolthed vil kunne identificere sig med - og derfor har vi denne gang valgt et mere klassisk og enkelt design til trøjen.


- Det har været vigtigt for os, at kunne tage vores symboler med videre fra den tidligere trøje, den fynske lindorm, Odins Øje, samt vores stærke relationer til vores by og til øens hold, da det for os som klub er med til, at binde fortid til nutid og række ud til fremtiden. - Så vi har i alt sin enkelthed forsøgt at skabe en OB-trøje, som vi tror, de fleste vil holde af, ligesom vi selv gør, og jeg er personligt, så glad for den, at jeg bare kalder hende for ”smukke”. Hele dragten ligner meget den, der blev spillet i, da OB vandt deres første danske mesterskab tilbage i 1977, og der er da også blevet skelet lidt til de tidligere trøjer for at lave den nye. - Ja, vi har været i arkiverne og kigge på de tidligere OB-trøjer, så selvfølgelig er det med inspira-

tion fra vores stolte historie, at vi med stor respekt er endt op med en næsten retro OB-trøje. - Selvom vi er en meget traditionsbunden klub, så skal vi også have modet til at turde udfordre det traditionelle for at udvikle os, som klub og som brand. Vores trøje fra sidste sæson var lidt frækkere, og havde lidt mere kant end normalt, og den blev i øvrigt kåret til Superligaens flotteste trøje. Et stærkt panel med chefredaktøren fra Euroman, chefdesigneren fra Les Deux og Mads Laudrup i spidsen kårede vores trøje, som Superligaens flotteste. Jeg er rigtigt stolt over vores nye trøje, som der er blevet taget rigtigt godt imod, så det er en dejlig fornemmelse. Nu glæder jeg mig til, at vi løfter sløret for vores nye udebanetrøjer om et par uger og jeg håber at vores fans vil tage ligeså godt imod den, som de gjort med den nye hjemmebanetrøje.


Oliver Christensen - En stjerne i svøb? Oliver Christensen fungerer som 3. målmand i OB, men den 19-årige målmand har endnu ikke været tæt på at spille for Superligaholdet. Han er et af klubbens egne talenter, da han har været i OB, siden han var U12-spiller, og han fortæller, at han havde en rigtig god tid som ungdomsspiller i klubben. - Overordnet set har den været rigtig god. Der er sket mange ting på ungdomssiden, fra jeg var U12-spiller og så til nu. Jeg synes, der er kommet bedre styr på tingene, og der er kommet en bedre sammenhæng mellem de ting, man gør på førsteholdet, og de ting man gør på ungdomsholdene nu, end der var, da jeg var yngre. - Man kan også se ude på banen, at der er mange flere ungdomsspillere, der træner med Superliga-

holdet, end der var tidligere, og det har været rigtig godt for mig. Jeg har trænet forholdsvis fast med førsteholdet, siden jeg var 2. års U17, så på den måde har det været rigtig godt for mig at være i OB, fordi jeg hele tiden er blevet matchet træningsmæssigt og været så meget med omkring førsteholdet de sidste par år. Jeg tror ikke, der er mange andre steder, der kunne have tilbudt det samme for mig, så jeg har været rigtig godt tilfreds med min ungdomstid i OB. Christensen har spillet fast på OB's U19-hold, og han er rigtig glad for at have været med på det hold, især i denne sæson hvor det er gået rigtig godt. - Det er rigtig godt at være en del af U19-holdet, for det er jo der, jeg spiller de fleste af mine kampe, og vi har et rigtig godt hold i år. Det har været rigtig sjovt, at vi har kæmpet med om de sjove pladser og spille om medaljer. Vi har stadig et par


kampe tilbage, og der er gode muligheder for at få medaljer med hjem, hvis vi vinder dem. Det har været anderledes i forhold til de sidste par år. Sidste år lå vi meget i midten, jeg mener, vi sluttede som nummer seks i U19-ligaen. - I de to år som U17 lå vi nede i bunden, og det er jo også en indikation om, at der er kommet mere fokus på ungdomsholdene, og at de er blevet bedre, fordi vi får den rette træning. Vi træner mere, end vi nogensinde har gjort, i år, og det har været rigtig godt og lærerigt at prøve at være med oppe i toppen, hvor der er pres på, for at vi skal vinde hver weekend. Den unge målmand har også været med omkring det danske U19-landshold, og det har været lidt op og ned for ham. - Det har været en god oplevelse. Vi havde et rigtig godt hold, og vi gik videre fra den første kvalifikationsrunde, hvor jeg var med i Kroatien, og så røg vi desværre ud i anden kvalifikationsrunde, hvor jeg også var med, men desværre ikke fik spillet. Jeg ville selvfølgelig gerne have spillet noget mere, det er klart. Jeg synes, det har været lidt blandet, for man er med, men man bidrager ikke med så meget, når man ikke spiller. - Når man er målmand, og er med på landsholdet, så er der bare et førstevalg, og der er et andetvalg, og det må man jo leve med, men man lærer selvfølgelig også noget af det. Selvfølgelig er jeg lidt skuffet over, at jeg ikke har spillet mere på U19-landsholdet, end jeg har i år, men selve oplevelsen og det hold vi havde, det var rigtig positivt. Hans første ungdomslandskamp var for U18landsholdet, og det er en kamp, han husker tilbage på som en god oplevelse. - Det var U18, og det var en fed oplevelse. Vi skulle spille mod Italien, og det var fedt at spille mod så god en modstander. Jeg mener, den endte 4-4, og det var en meget hektisk kamp, hvor jeg havde

en masse at lave, og jeg tog et straffespark. Jeg stod faktisk en god kamp, selvom jeg lukkede fire mål ind. Det var selvfølgelig et stort øjeblik at blive udtaget til ungdomslandsholdet første gang. For omkring halvandet år siden var Christensen til prøvetræning i en af verdens største klubber, Manchester United, og det var noget lidt andet end det, han var vant til. - Først og fremmest var det en rigtig stor oplevelse at træne med i Manchester United. Det var meget anderledes i forhold til dansk ungdomsfodbold. Det var meget større, og der var mange flere trænere. Dem jeg trænede med, var lige så gamle som mig, men de lavede ikke andet end at spille fodbold, hvor vi i Danmark også går i skole. Der var nogle af spillerne, der gik i skole én gang om ugen, ellers levede de fleste af dem bare af at spille fodbold. - De bliver professionelle, når de er 17 år, så allerede der er der jo en forskel i forhold til Danmark. De har jo også mange flere midler til trænere, fysioterapeuter og bare faciliteter generelt. I forhold til niveauet så træner de mere, end vi gør. Jeg vil ikke sige, kvaliteten af træningen er bedre, den ligner egentlig meget den træning, vi har i OB, den måde den er bygget op på, men i forhold til små detaljer har de bare mere tid og bedre faciliteter til at finpudse dem. - I forhold til intensiteten, så gik de til den derovre, det må jeg bare sige. Der blev sgu tacklet igennem, og der blev kæmpet på en lidt anden måde end i Danmark. Der er måske én eller to spillere, der kommer op på førsteholdet, og alle de andre ender med at finde andre steder at spille, så man kunne virkelig mærke, at hver træning, og hver aktion de lavede, betød noget for dem. Der var lidt mere koncentration og fokus på de ting, vi lavede, i forhold til i Danmark. Man kan ikke sammenligne Manchester United med nogle danske klubber overhovedet. Det er en helt anden størrelse og en helt anden verden.


Det er efterhånden et par år, den unge målmand har trænet med Superligaholdet, og han erkender, at det i starten krævede noget tilvænning for ham. - Det er rigtig godt at være med på Superligaholdet, for jeg træner med nogen, der er bedre end mig selv. Jeg træner med Sten og Thomas, som er to erfarne målmænd, og dem kan jeg lære rigtig meget af. Jeg har gjort det i nogle år, og i starten var det svært at vænne sig til tempoet og den fysik, der er i seniorfodbold i forhold til ungdomsfodbold. Nu er jeg begyndt at vænne mig bedre til det, men jeg lærer stadig rigtig meget, og det er også stadig udfordrende at træne med Superligaholdet. Det er bare rart at træne med førsteholdet, og nu kender jeg dem efterhånden også rigtig godt, så det er bare fint. Han mener, der er temmelig stor forskel på træningen på U19- og Superligaholdet, men det er mest fordi, at spillerne på U19-holdet har andet at fokusere på. - Der er selvfølgelig stor forskel. Der er en fysisk forskel, og der er en teknisk forskel. På Superligaholdet har alle spillere et vist teknisk niveau, og der er måske også lidt mere seriøsitet på Superligaholdet. I forhold til os U19-spillere har de kun én opgave, og det er at være klar til træning og præstere. På U19-holdet går vi stadig i skole, og man kan godt mærke på nogen, at hvis de har været i skole fra 8 til 16, så er man sgu lidt træt i hovedet, i forhold til hvis man træner kl. 10, og man ikke har lavet andet end at spise lidt morgenmad og drikke noget væske. På den side er der stor forskel. Fra den kommende sæson skal Christensen være med på fuld tid på Superligaholdet, og han glæder sig til, at han kun skal have fokus på én ting. - Jeg er færdig med skolen her til juni, og så tror jeg, det kommer til at betyde, at jeg vil have mere overskud til træning. Jeg skal ikke fokusere på så

meget andet end at være klar til træning, spille fodbold og præstere. Jeg tror, det bliver godt for mig at komme væk fra skolen og kun fokusere på fodbolden, og derfor tror jeg også, at jeg vil lave nogle bedre præstationer og udvikle mig mere. Jeg vil have mere tid til de små detaljer og blive ude efter træning og selvtræne, styrketræning og den slags. Alt i alt tror jeg, at jeg vil udvikle mig mere som spiller, fordi jeg kun har en enkelt opgave i forhold til nu, hvor der er skole, eksamen og afleveringer og sådan nogle ting. Jeg tror, det bliver godt, at jeg kun skal have én opgave at fokusere på. De to andre målmænd på Superligaholdet er Sten Grytebust og Thomas Mikkelsen, og det er nogle, han kan lære en masse af. - Det kan jeg i hvert fald. Det er to rigtig dygtige målmænd, som jeg jo er i konkurrence med. Sten er en fantastisk dygtig målmand, og han er meget professionel. Det er Thomas også. De er utrolig professionelle, og dedikerede til det de laver, og det kan man lære rigtig meget af som ungdomsspiller. De viser ligesom vejen til, hvordan man bliver en topmålmand, som de begge to er, så jeg har lært rigtig meget. - Jeg har trænet med Sten i stort set alt den tid, jeg har trænet med førsteholdet, og han er en fantastisk fyr, og så er han en helt fantastisk målmand, som jeg stort set lærer noget af hver dag. Manden der har ansvaret for målmændene, er Lars Bjerring, og han har været god for Christensen, der nyder at arbejde sammen med målmandstræneren. - Mit samarbejde med Lars er rigtig godt, og jeg er rigtig glad for, at han kom til klubben. Han gør nogle ting lidt anderledes, i forhold til hvad jeg har været vant til, og han har lært mig rigtig meget igennem de to år, han har været her. Han har lært mig super meget, og han er den bedste mål-


mandstræner, jeg har haft indtil videre. Han er fantastisk dygtig. - Han er meget professionel. Han går op i det, og man kan mærke, det betyder noget for ham. Han er virkelig dedikeret, og der er altid en mening med de ting, vi laver. Vi laver ikke noget bare for at lave det. Han er rigtig god til at sammensætte træningerne, og sørge for at hvert træningspas giver mening. Jeg er rigtig glad for, at Lars Bjerring er i klubben.

nogle ting, det er nok der, forskellen er størst fra U19 til Superligafodbold, der bliver givet og taget lidt mere i felterne. Der bliver lavet lidt flere bissestreger, når man spiller med de voksne. Hans aftale med OB gælder for de kommende to sæsoner, og målmanden har da også store ambitioner for de næste år. - Min ambition er, at jeg får min debut, og jeg spiller mig tættere på at være førstemålmand. Det er selvfølgelig anderledes at være målmand, for man kan ikke bare lige komme ind og få ti minutter i en kamp. Klubben skal have den tiltro til mig, at jeg kan stå 90 minutter, og mit mål er da at opnå den tillid i løbet af de to år, jeg har tilbage. Det er min ambition, at jeg skal ind og spille noget fodbold. Christensen har været OB-fan, siden han var lille, og derfor betyder det da også rigtig meget for ham, at han får lov til at repræsentere klubben. - Det betyder meget for mig. Jeg har altid været OB-fan, og jeg var på stadion første gang, da jeg var fire år. Jeg har altid været OB'er, og jeg har været i klubben i mange år, så jeg kender den godt. Det betyder altid lidt ekstra, når man har en god tilknytning til folkene i klubben og til omgivelserne. Jeg har brugt halvdelen af mit liv hernede, så det betyder selvfølgelig noget ekstra at repræsentere OB.

Når snakken falder på, hvad Christensen selv mener, er hans spidskompetence, er han ikke længe om at svare. Han ved dog også godt, hvor han skal forbedre sig. - Jeg er en reaktionsstærk målmand, som måske skal have lidt bedre styr på sin krop nogle gange, i forhold til når jeg bevæger mig på tværs af målet. For at jeg skal kunne blive en fast Superligamålmand, skal jeg forbedre mig ude i feltet. Det er der, jeg mangler mest i forhold til at blive en Superligamålmand. Jeg skal turde at komme ud og skabe lidt bedre plads til mig i feltet og sådan

Selvom han er meget glad for at være i OB, så skal man ikke sætte næsen op efter, at han laver en 'Lars Høgh', og spiller hele hans karriere i klubben. - Det er selvfølgelig et svært spørgsmål. Jeg har jo en ambition om at komme til udlandet en dag. Hvis man kigger på Danmark, kunne jeg umiddelbart ikke se mig selv spille i andre klubber, hvis jeg selvfølgelig får spilletid i OB. Jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet på et tidspunkt, men hvornår i min karriere det sker, og om det


nogensinde sker, det ved jeg jo ikke, men jeg forestiller mig umiddelbart ikke at spille hele min karriere i OB. Der er mange interessante ligaer ude i Europa, men Christensen er ikke i tvivl om, hvilken liga han ser sig selv i. - Jeg kunne godt tænke mig at komme til England. Selvfølgelig på baggrund af det, jeg oplevede i Manchester. Jeg tror, at selve kulturen og spillestilen tiltaler mig mest, også fordi jeg ikke spiller så godt, når det er alt for varmt.

Når han skal pege på nogle målmand, der har inspireret ham gennem årene, så kigger han også udenfor landets grænser. - Jeg har altid været stor fan af Iker Casillas. Da jeg var yngre, var jeg ikke så høj, ligesom ham. Nu er jeg så blevet høj, hvilket er heldigt for mig, men jeg har altid godt kunne lide Casillas. - Casillas er jo ved at være gammel, og David De Gea fra Manchester United kan jeg godt lide. Jeg så ham træne, da jeg var i Manchester, og uden at trække alt for mange sammenligninger så minder mig og De Gea måske lidt om hinanden. Han er også høj og tynd, og han er også reaktionsstærk. Det er klart et af mine forbilleder. Potentialet er klart til Superligaen OB's målmandstræner, Lars Bjerring, har arbejdet med unge Oliver Christensen i alt den tid, han har været i klubben, og i den kommende sæson bliver deres samarbejde opgraderet, når målmanden kommer på fuld tid. Bjerring tror på, at de sammen kan få forløst det potentiale, Christensen har, og han mener bestemt, at det er stort nok, til at han kan bliver Superligamålmand.

- Han har et stort potentiale. Jeg er glad for, du siger potentiale, for det er noget af det, vi går meget op i at fortælle vores unge målmand. De har et kæmpe potentiale, men de har ikke opnået noget. Det er vigtigt, at de ser det som potentiale, og at de ser det som deres egen opgave, selvfølgelig i samarbejde med mig og resten af klubben og trænerteamet, at de får forløst det potentiale. Hvis vi skal kigge på det danske, så ser jeg ham have potentiale til at spille i Superligaen, men om han kommer til at spille i Superligaen, er en kombination af mange ting, men han har potentiale til det. - Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at han har viljen til det, men selvom han har viljen og potentialet, er der stadig mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Der skal for det første være en cheftræner, der vil give ham chancen, han skal holde sig ude af skader, og så skal han flytte sig i den rigtige retning hele tiden og være i stand til at lægge på. Nu kommer han på fuld tid til sommer, og det er altid et kritisk punkt, når man går fra at være ungdomsspiller til at være fuldtidsspiller, om man er i stand til at overføre den ekstra ressource, med at man har bedre hvile og mere ro i hovedet, til træningsbanen og kamp. Målmandstræneren er heller ikke i tvivl om, at den unge målmand har, hvad der skal til for at gå fra ungdomsfodbold til fuldtidsprofessionel. - Ja, det synes jeg, han har. I Danmark er vi med uddannelsessystemet afhængige af, at det skal passe ind. Oliver bliver færdig med skolen til sommer, så der er en naturlig overgang. Hvis vi havde set fuldstændig bort fra skolen, kunne man godt have set ham blive fuldtidsspiller noget før, for han har potentialet, og han har også niveauet. Det er vigtigt at sige, at han bestemt har niveauet til det. Han er ikke oppe i nærheden af de to andre, men han er godt på vej. Bjerring mener, at Christensen er blandt de bedste målmænd på hans alder, men for ham går det


ikke ud på, at han skal være den bedste på den årgang. - Hvis man kigger meget faktuelt omkring landsholdet, så har han jo samme alder som Snorre, der står i Lyngby. Jeg vil vurdere ham til at være i toppen af hans årgang. Det som er den evige diskussion, som jeg også har med diverse landstrænere og målmandstrænere på landsholdet, det er, at vi ikke arbejder efter, at Oliver skal være den bedste U19-målmand. Han må meget gerne være det, men vi arbejder efter, at han skal blive den bedste Superligamålmand. Hvis vi vurderer, at lige nu vil vi putte noget på ham, det kunne være noget fysisk, så kan det betyde, at han dropper en lille smule i dag, men det giver ham en hel masse om to år. - Når han kommer på fuld tid, vil der være nogle punkter, hvor vi kigger på ham, og siger, at det er en investering. Hvis han skulle spille en kamp i Superligaen lige efter ferien, ville vi gøre det på én måde, men vi er godt klar over, at det skal han ikke, så det er en udvikling for ham. For mig er det ikke så interessant, om han er den bedste i hans årgang, for lige så snart han bliver seniorspiller, så kæmper han jo potentielt med nogen på min alder, hvis der er nogen tilbage. På den måde er det ikke så interessant, det er mere interessant, at han har potentialet, og vi har en god plan for ham. Når man kommer på fuld tid, er det meget almindeligt, at der på et tidspunkt kommer en nedtur, men Bjerring mener, det er en god ting for hans udvikling, at kunne fokusere udelukkende på fodbolden. - Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget for ham. Han har haft mig på ungdommen også,

han træner efter de samme principper, det er den samme, der fortæller ham tingene igen og igen. Det har ikke været to forskellige, en ungdomsafdeling og en seniorafdeling, det er mig, der kan tage fat der, hvor han er nået til. - Tit når jeg har trænet med ham på Superligaholdet, så har noget af fokus været på ungdomstræningen fra dagen før, men der er kæmpe forskel. Langt de fleste målmænd, når de rykker op og bliver fuldtidsspiller, så imponerer de helt vildt i den første periode, fordi det hele er nyt, og de bruger stort set alle deres ressourcer på at forberede sig og glæde sig, og de synes, det er fedt det hele. De fleste gange tænker man, 'Hold da op, hvor er han god'. Så får de typisk en nedtur, når det bliver hverdag, og de gamle spillere begynder lige pludselig at forvente, at han redder noget, de er ikke glade, bare han redder en bold. Der bliver stillet nogle forventninger til ham, og der hvor det så er interessant, det er, når han begynder at kravle op igen derfra, for han får en nedtur, det gør de allesammen, spørgsmålet er bare, hvor stor den bliver. Det er interessant at se, hvor han ender henne dér, og så er det interessant at se, hvor hurtig han er til at udnytte det der med, at man har tid til at sige, 'Jeg lægger på her, for jeg skal ikke spille i weekenden'. - Med en fuldtids målmandstræner har man mulighed for at træne alle de små detaljer i spillet. Man kan også forberede sig og passe på sig selv ved at lave skadesforebyggende træning, så det er et spørgsmål om, hvor meget han får ud af at gå fra en hverdag, hvor der er morgentræning, man tager i skole, kommer tilbage igen, og er sent hjemme, til en hverdag hvor man står op om morgenen, og det eneste man skal, er i princippet at spille fodbold.


Månedens spiller - Jeppe Tverskov Det blev kun til to kampe for OB i Superligaen i maj. De to playoff-kampe mod AGF blev begge tabt med 3-2, og så var sæsonen forbi. Selvom det ikke blev til flere kampe, skal vi dog have kåret månedens spiller for maj måned, og vi nåede frem til, at det skulle være Jeppe Tverskov. Tverskov mener selv, at nogle ting har været okay i de to kampe, men i og med det blev til to nederlag, har det ikke været godkendt. - Vi tabte begge to, så man kan jo sige, det ikke var så godt. Jeg synes, nogle af tingene i kampene har været okay, og det er jo også det, vi synes som hold. Jeg spiller 6'er positionen på midtbanen, og de scorede seks mål på to kampe, så der er ingen tvivl om, at der er steder, hvor det ikke har været godt nok.

Kampene mod AGF blev afviklet efter et puljespil, hvor OB hurtigt fik sikret sig overlevelse i Superligaen, og der var nogle kampe, hvor der ikke var noget videre på spil. - Jeg synes, det var sjovt. Nu har vi spillet mange af de her kampe, hvor folk har sagt, der har været lidt mindre på spil, hvilket man også har kunne se på tilskuerpladserne, hvor der ikke har været så mange. Så kommer vi til Århus, hvor der er en masse tilskuere, og det er der også her i Odense. Det er nogle af de kampe, man husker, for når der er fyldt på Ewii Park, så kan det mærkes. Derfor er vi også meget kede af, at vi, endnu en gang, ikke kunne løfte niveauet til så vigtig en kamp. Tverskov havde selvfølgelig håbet på, at OB kom videre efter de to kampe mod AGF, og derfor er det da også meget skuffende, at sæsonen sluttede der.


- Meget. En ting var, at vi havde sat os nogle mål i forhold til at komme i det Europa-spil, men også bare nu her hvor vi skal træne i to uger uden at se frem til de kampe, man havde håbet på, man skulle spille. Det er træls for at sige det på godt jysk.

stationer har været bedre i det her halvår, end de var i sidste halvår.

Mange fans mener nok, at sæsonen sluttede meget brat, uden man for alvor havde forberedt sig på det, og det er også sådan, Tverskov har det.

- Det håber jeg lidt. Der er kommet lidt udskiftninger på holdet, og der er byttet rundt på nogle pladser, men jeg synes egentlig, det har været dejligt at spille oppe på midten, fordi jeg synes, jeg har haft nogle succesoplevelser deroppe. Det der er med midtbanen, er, at man måske har lidt større indflydelse på kampen. Specielt hvis man kommer bagud mod et hold, og de så stiller sig tilbage, så kan det være svært som midterforsvarer at have indflydelse på kampen. Det har man mere som central midt, hvor jeg kan bruge min energi lidt mere. Det er i hvert fald noget, jeg gerne vil kigge lidt mere på.

- På samme måde. Også fordi vi lige havde fået lov til at snuse til det, da vi var kommet på 2-2. For os er det sådan, at nu er det kraftedeme tredje gang vi taber til AGF efter vinterpausen, og vi har egentlig domineret de fleste kampe, og alligevel ender de med at løbe med tre sejre. Nu ender vi med at have et eller andet kompleks mod dem, selvom man egentlig føler, man har været det bedste hold. - Normalt når sæsonen lakker mod enden, begynder man at kunne mærke det både fysisk og mentalt, men vi havde egentlig været opsatte på, at vi gerne ville spille det her spil længere hen, så vi har ikke rigtig snakket om, at sæsonen egentlig kunne være slut efter kampen. Sæsonen har været en lille smule turbulent for Tverskov, der tidligt blev ramt af en skade, men han mener, at det seneste halve år har været godt. - Den har været lidt svingende, i form af at jeg blev skadet efter første kamp, og skulle opereres, og det gjorde, jeg kom lidt bag i køen med KEP og Tingager, som kom foran mig. Så kom jeg ind, og spillede en lille smule på midtbanen og lidt i forsvaret, når der kom karantæner. Som spiller vil man gerne have kontinuitet ved at spille en plads mange kampe i streg, og ligesom være sikker på, at man spiller i næste uge også, og det føler jeg først, jeg har haft her efter jul. Det synes jeg også selv, jeg har kunne mærke på banen. Mine præ-

Han har spillet regelmæssigt på midtbanen her i foråret, og hvis det står til ham selv, så er det der, man kommer til at se mest til ham i fremtiden.

Han har tidligere fortalt, at det kræver flere løbemæssige kræfter at spille på midtbanen end i forsvaret, og derfor skal han også have nogle større lunger til den kommende sæson. - Det skal jeg, det er der ikke nogen tvivl om. Jeg har allerede snakket med vores fysiske stab om, at jeg gerne vil have et program, hvor jeg ligesom får udviklet den del lidt mere, så jeg i hvert fald har forudsætningerne for det. Så kan de altid vurdere, om de synes, jeg skal konkurrere med midterforsvarerne eller midtbanespillerne, men det er jo aldrig dårligt at være i bedre form. Tverskovs nuværende kontrakt med OB står til at udløbe næste sommer, og han er da også begyndt at tænke lidt på fremtiden. - Ja, jeg tænker selvfølgelig på fremtiden, men der er som sagt stadig et år. Der har ikke rigtig været noget nyt endnu for mig. Min kontrakt udløber om et år, og jeg har ikke rigtig snakket med klubben, men det kommer nok inden alt for længe, og så skal vi nok sidde os og se på det.


Spørgehjørnet med Rasmus Festersen Vi skal selvfølgelig også have en af vores spillere med i Spørgehjørnet i dette magasin, og denne gang er det Rasmus Festersen.

rede mig i mange år. Det er lidt et ambivalent minde, men det er noget af det første, jeg kan huske.

Hvordan startede du med at spille fodbold?

Hvordan var det for dig at komme til OB?

- Jeg startede i en lille klub, der hedder Nørskovlund, lige midt i Jylland, som 3-årig. Jeg kommer fra et sted, hvor der ikke rigtig var andet at lave, og fodbold var det, man kunne gå til. Der boede 200 mennesker i byen, så vi var lige nok til at samle et fodboldhold i den der 3-4 års alder. Så blev man ved med det, og så spillede man håndbold om vinteren og fodbold om sommeren. Jeg har også spillet badminton om vinteren, det var før kunstgræsbanerne.

- Jeg var glad for, at det lykkedes. Jeg var rykket ned med FC Vestsjælland, og var klar til at prøve noget andet, og ville rigtig gerne stadig spille Superliga. Jeg havde lidt forskellige muligheder på hånden, men der var ikke noget, der passede lige så godt som OB. Jeg har jo giftet mig ind i en fynsk familie, og jeg synes også, det setup OB havde, var det bedste, der var. Jeg var glad for at starte, og også at vi ikke skulle ud i en alt for bøvlet situation i forhold til det praktiske. Vi havde ret godt styr på det hele, og ret godt styr på Fyn, inden jeg kom hertil.

Hvad er dit første minde med fodbolden? - Jeg tror faktisk, mit første minde er en medalje, jeg ikke fik. Min mor mente, jeg skulle tage til 6-års fødselsdag ved en fra klassen i stedet for at tage til Lemming Cup, og dem der var med, de vandt, og det er jo stort at vinde en medalje, når man er 6 år. Det ærg-

Hvad er det største øjeblik i din karriere? - Det man vil kigge tilbage på, når jeg stiller støvlerne på hylden, det er nok de to finaler, jeg har tabt. Jeg har været i to pokalfinaler, en dansk og en australsk, og det er noget


specielt at kunne gå forbi pokalen, og gå ind og spille i en kulisse som er få forundt. Noget af det jeg vil tænke allermest tilbage på, det er alle de mennesker, man har mødt i løbet af karrieren. Alle de skæve og sjove eksistenser man møder. Når man om ti år mødes med gamle holdkammerater, så er det jo ikke kampene og resultaterne, man snakker om, så er det lige så meget de mennesker, man har mødt. De minder man skraber sammen, det er en god bagage, og det er noget, man kan dele med dem, man møder på sin vej. Hvem er den bedste, du har spillet sammen med? - Jeg synes jo, da Falk var her, der var han noget for sig, og det er han stadigvæk. Jeg har også spillet sammen med nogen i Vestsjælland, som har haft et flot karriereforløb, og har haft mange landskampe også, men som var på vej nedad i deres karriere, og måske ikke var på toppen på det tidspunkt, hvor jeg spillede med dem, men det synes jeg, Falk var. Jeg synes, han er Superligaens bedste, spiller pt., og han er også den bedste, jeg har spillet sammen med. Hvilken fodboldspiller ser du op til? - Da jeg var helt lille, og samlede på VMklistermærker, ligesom nogle af de unge gør nu her, der var jeg helt vild med Michael Owen i 1998. Ham så jeg meget op til der sidst i 90'erne og starten af 00'erne. Det bliver lidt noget andet, når man kommer til at spille fodbold som levebrød, så har man ikke på samme måde idoler, som man havde, da man var lille. Men hvis jeg skal sige en, så må det være Michael Owen, da jeg var ung.

Hvis du selv kunne vælge, hvilken klub i verden ville du så helst spille for? - Jeg har jo et blødende hjerte for Liverpool, og det havde jeg også, da Michael Owen var god i gamle dage. Hvis du skulle lave et 5-mands hold af spillerne i truppen, hvilke fire holdkammerater ville du så vælge? - Så er det noget med at bage en kage. Som Ove P. sagde, så kan man ikke bage en kage, hvis man kun har sukker, så vi skal have list af det hele. Som forsvarsspiller kunne vi jo tage Kenneth Emil, uden alt for meget hurtighed men med et godt blik for spillet. Vi skal jo også have en målmand, og den kan Sten Grytebust få. Så skal vi have to, der er gode til at spille 'Gris', så det bliver Barrett og Tverskov. Hvad betyder det for dig at spille for OB? - Det betyder meget, også fordi jeg har bosat mig i Odense, og også kommer til at blive her, når karrieren er slut, jeg har jo fynsk familie. Det betyder selvfølgelig noget, at det ikke bare er et stop på vejen, men at det faktisk også er her, jeg skal være bagefter. Jeg gør mig også umage, så eftermælet også bliver godt. Det er jo ikke noget, man kan flygte fra, den dag man ikke er her mere, så det skal være i orden. Det skal være et godt stykke håndværk, man leverer, og et godt udtryk, man leverer, den dag man stopper. Det fokuserer jeg meget på, og jeg gør også meget ud af at levere det bedste, jeg kan, så man også er vellidt, den dag man ikke spiller fodbold mere, og bare møder folk på gaden.


https://www.patreon.com/OBstruktion

OBstruktion - Juni  
OBstruktion - Juni  
Advertisement