Page 1


Velkommen til OBstruktions nye magasin! Her på OBstruktion har vi kastet os ud i et helt nyt projekt. Vi har kastet os ud i et helt nyt online magasin, som vi håber på, at vi fremover kan udgive én gang om måneden. Nogle af historierne er lidt anderledes end dem, man normalt kan læse på vores hjemmeside, og i denne udgivelse kan man bl.a. læse om Månedens Spiller, De fedeste udebaneture, interview med Tonny Hermansen, og du kan komme med bag om ’OB op i top’. Vi har også et par konkurrencer og meget mere. Det her format er som sagt helt nyt for os, og det er derfor ikke helt utænkeligt, at der kan findes skønhedsfejl, men vi vil selvfølgelig forsøge at forbedre os og gøre vores bedste. Vi håber, i vil tage godt imod det, og hvis der er ris eller ros, er i selvfølgelig velkomne til at kontakte os på kontakt@obstruktion.dk. God læselyst!

Tekst og indhold: OBstruktion kontakt@obstruktion.dk https://www.facebook.com/OBstruktion.dk/ https://twitter.com/OBstruktionDK

Design og Layout: Michael Andersen


Anders Møller: Stolt over at blive ambassadør Det er snart et år siden, OB etablerede et ambassadørkorps, hvor klublegender som Allan Hansen, Kim Ziegler, Poul Andersen, Leon Hansen og flere andre er med. Til at starte med var der 14 mand med i ambassadørkorpset, og der har været stor interesse for det i dets første levetid. Jack Jørgensen har fortalt, at det i begyndelsen var OB, der kontaktede de tidligere spillere for at høre, om de var interesserede i at være med, men det har nu udviklet sig sådan, at OB bliver kontaktet af folk, der gerne vil være med. For tre måneder siden lavede vi et interview med vores tidligere anfører, Anders Møller Christensen, der fortalte, at han ikke var blevet spurgt, om han ville være ambassadør, men hvis han blev spurgt, ville han selvfølgelig sige ja uden at tøve. Vi gik selvfølgelig videre til Jack Jørgensen, og fortalte, at Anders Møller var meget interesseret i at blive OBambassadør, og han var selvfølgelig ikke sen til at tage imod invitationen fra vores gamle kaptajn, og det er endt ud i, at Anders Møller nu er med på listen over ambassadører. Han var i OB i otte sæsoner, og han spillede 282 kampe. Det blev til tre sølvmedaljer, og han var med til at spille nogle store europæiske kampe for klubben. Efter Anders Møller forlod OB, spillede han for FC Roskilde, hvor han i dag er assistenttræner, men på trods af det har han altså en stor lyst til at bidrage som ambassadør for OB.

- Jeg har sagt ja til OB, fordi jeg føler utrolig meget for klubben. Den var en stor del af min fodboldkarriere. Jeg er utrolig stolt og beæret over at blive udvalgt som ambassadør, siger Anders Møller til OBstruktion. Vi vil derfor også gerne benytte lejligheden til at takke Anders Møller for, at han stadig har lyst til at give noget til OB.


Husker du... Mogens Therkildsens comeback i OB?

Der er ingen tvivl om, at Lars Høgh er den mest legendariske målmand i OB's historie, men han er faktisk ikke den eneste målmand, der for alvor har skrevet sig ind i klubbens historie. Det samme har Mogens Therkildsen. Han kom til OB som ynglingespiller, og han spillede sin første kamp for førsteholdet på hans 19-års fødselsdag i 1959. Det blev dog kun til et par kampe for ham, hvorefter han røg ned på 2. holdet. Her spillede han indtil 1963, hvor Finn Sterobo stoppede i OB, hvilket gav Therkildsen chancen på førsteholdet, og her bed han sig for alvor fast. Fra det år var han en sikker sidste skanse på holdet, og han var bl.a. med til at føre OB op i 1. division i 1966. Therkildsen var fast mand på holdet i OB i 10 år, frem til 1973, hvor han var 33 år gammel. Det blev til 265 kampe for klubben, og han gjorde sig også fortjent til at komme med det danske landshold til OL i 1972, hvor han efter eget udsagn lærte dem at synge og fortælle vittigheder. I 1973 tog Therkildsen til Flensborg, hvor han havde fået job som lærer, og han kom samtidig til at spille for Flensborg. På det tidspunkt var han 33 år, og der var da heller ikke nogen, der havde regnet med, at de skulle se ham i OB igen. Man havde dog ikke set det sidste til Therkildsen i OB, der blev nemlig brug for ham igen. I 1977 var Erik Berthelsen målmand, men efter 22 kampe i sæsonen brækkede han benet, og så blev Therkildsen kontaktet. Richard Møller Nielsen, der var træner på det tidspunkt, skulle dog lige bruge et par kampe, før han var sikker på, at han havde brug for at hente den rutinerede målmand hjem.

– Der sker det, at Preben Hjort ringer til mig, mens jeg sidder nede i Tyskland. Han siger, at Erik Berthelsen har brækket benet, og hvis jeg mener, jeg kan hjælpe, så skal jeg ringe til Richard. Jeg ringer så til Richard, og han siger, det var pænt af mig, men han vil lige prøve knægten (Lars Høgh). Om aftenen kan jeg så se, at OB har vundet i Århus med 4-1, og jeg ringer så til Richard, fordi jeg tror, alt så er i orden, men Richard siger, ‘Nej nej, han er for tynd, og han har for små hænder’, men han ville så lige prøve en, der hed Per Henriksen i den næste kamp mod Køge. Den blev spillet i Odense, og det var en ‘lyskamp’. OB vandt 3-2, så jeg ringede igen til Richard, og troede, han nu havde fundet hans målmand, men så sagde Richard, ‘Nej for satan, han bruger briller, han kan ikke se noget i lyset, og han droppede to mål, nu må du komme hjem’, har Therkildsen tidligere fortalt Obstruktion. Therkildsen havde stadig sit job i Flensborg at passe, og derfor kunne han ikke træne så meget med holdet, men det kom der alligevel en løsning på. Hver tirsdag kørte Richard Møller til Tyskland for at træne med målmanden, og om fredagen efter arbejde tog Therkildsen til Odense for at træne og spille kamp om søndagen.


- Richard gjorde det hver tirsdag, at han kørte til Schleswig, og trænede med mig. Dengang var der ikke motorvej hele vejen. Han kom hver tirsdag, og så lånte vi en bane lige nede foran skolen, hvor jeg boede, og ham der passede banen, gav vi 10 mark for det, så var det sgu i orden. Det gjorde Richard seks gange. Det er fandme utroligt. Så kom jeg hjem fredag, trænede med holdet, og spillede søndag. Sådan kørte det i seks uger. Det viste sig da også, at det var det helt rigtige, Richard Møller gjorde med Mogens Therkildsen. Han var med i de sidste seks kampe i sæsonen, og OB endte med at vinde det danske mesterskab. Efter den sidste kamp fik Therkildsen overrakt en medalje af DIF og en plakette af DBU, som han dog ville aflevere til Erik Berthelsen, der havde stået størstedelen af kampene i sæsonen. Det endte med, at de delte dem mellem sig, så Therkildsen har plaketten fra DBU, som han er meget glad for. Efter guldsæsonen i 1977 blev Therkildsen spurgt, om han havde lyst til at fortsætte. Han tænkte lidt over det, og blev enig med sig selv om, at hvis han skulle spille en sæson mere, så krævede det, at de flyttede tilbage til Danmark igen. Derfor endte det med, at han takkede nej, og stoppede sin fodboldkarriere på toppen med en guldmedalje, og boede i Tyskland i 15 år. Sådan gik det altså til, da den legendariske målmand, Mogens Therkildsen, gjorde comeback i OB, og hjalp klubben til at vinde det danske mesterskab.


Vil du vinde 2 billetter til kampen mod AGF? Fredag den 9. marts spiller vi på hjemmebane mod AGF, og der skal så mange folk på stadion som overhovedet muligt for at støtte drengene. Vi har fået fingre i fire billetter til kampen, og vi vil gerne udlodde dem til to heldige vindere, som hver kan tage en med til kampen. Konkurrencen kører inde på vores sociale medier, hvor vi finder én vinder på Facebook og én vinder på Twitter, så hop ind og vær med. Det spørgsmål man skal svare på, er: Vi har spillet seks kampe mod AGF siden 2015, men hvilken spiller er vores topscorer i de seks kampe? Hvis man vil deltage, kan man finde os på Facebook og Twitter her:

https://www.facebook.com/OBstruktion.dk/

https://twitter.com/OBstruktionDK


Bag om ’OB op i top’ 'I dag ska' vi til fo'bold, der er stemning her i byen', sådan lyder de første ord i sangen, som næsten alle OB-fans kan synge med på. Det er selvfølgelig OB op i top, der bliver spillet til alle OB’s hjemmekampe, og mere eller mindre har været spillet fast på Odense Stadion siden vores første danske mesterskab i 1977. OB op i top er skrevet helt tilbage i 1976, og manden der synger sangen, er selvfølgelig Arne Lundemann. Ham har vi haft en snak med, så vi kunne blive lidt klogere på, hvordan sangen egentlig blev til.

- Der sker det, at man vil lave den der plade med OB-sangen, og det fik man journalisten, Peter Storm, til. Han var journalist på Ekstra Bladet og en af mine gode venner her fra Nyborg. Han skrev teksten. Der er to sider på pladen, jeg kan ikke engang huske, hvad der er på den anden side. Den anden side som Arne Lundemann ikke kan huske, er faktisk også en OB-sang, der hedder ’Ta’ striber på’, som dog ikke er blevet lige så populær som ’OB op i top’.

- Ja, det er rigtigt! Det kan jeg ikke engang huske. Jeg kan jo huske den anden ud


og ind, den bliver jeg jo konfronteret med tit. Jeg synes, det er så mærkeligt så mange år efter, at man snakker om den endnu. Jeg har jo også været inde og kigge på internettet, og det er jo virkelig en sang, man snakker om. Pladen som Arne Lundemann snakker om, blev altså udgivet i 1976, men først skulle den selvfølgelig lige indspilles. Det var dog et lidt atypisk sted, man valgte at bruge til det.

- Jeg kan huske, da vi fik lavet den her, så skulle den jo så indspilles. Der fik vi Bent Vigg fra Boka Kvartetten til at spille harmonika, og der var 4-5 andre, der også spillede. Vi skulle så optage den, og på det tidspunkt var Rosengårdcentret nybygget, så vi ville gøre det derude på Torvet. Det fik folk så at vide, og du kan fandme tro, der var fuldstændig tætpakket derude, hvor de alle sammen synger med på OB op i top. Jeg kan også huske, at fjernsynet var der. Min gamle sidekammerat fra skolen, Jørgen Steen Nielsen, der var sportsjournalist på TV, han var ude og skrive om den dag, hvor vi lavede indspilningen. Det var en fantastisk dag. Historien omkring OB op i top kunne næsten ikke have været skrevet smukkere, for året efter indspilningen af sangen, blev OB danske mestre for første gang i klubbens historie. Da guldmedaljerne skulle fejres på Odense Stadion, kunne det da heller ikke gøres uden, at Arne Lundemann måtte ud og synge sin sang.

- Jeg kan huske første gang, jeg skulle synge den ude på Stadion. Det glemmer jeg aldrig. Det var, da de havde vundet guld, og jeg blev så ringet op, at jeg skulle komme ud og synge for, da det skulle fejres. Jeg var nødt til at spørge, hvor det var henne, for jeg havde aldrig været der. Jeg anede det simpelthen ikke. Man må så sige, det var en god debut jeg fik på Stadion. Det var en fantastisk dag. Jeg kan huske, at jeg fik sådan en kæmpe guldmedalje på maven, da jeg gik ind. Den fyldte hele min krop. Det var da heller ikke den eneste gang, Arne Lundemann kunne opleves live på Odense Stadion, han har efterfølgende været ude og synge et par gange mere. Han husker selv tydeligt den sidste gang, han gjorde det, som var til et af de store lokalbrag.

- Jeg har så sunget et par gange efter derude, og jeg kan huske, at sidste gang var til et lokalopgør mod B1909. Den kamp vil jeg sjældent glemme, for der kom jeg flyvende dertil i en helikopter, og jeg kan huske, det var en fantastisk aften. Jeg stod ude i Beldringe, og fik at vide, nu skulle vi lette, og jeg skulle ankomme med bolden. Så fløj vi henover Odense den der skønne aften, hvor solen skinnede, og jeg landede midt på banen. Jeg interesserede mig egentlig ikke for fodbold, men jeg har så fulgt med i OB lige siden. Jeg var jo nærmest en del af det.


Danmarks bedste fansang? Som skrevet tidligere er der to sider på den plade, OB op i top er udgivet på. Den anden sang, Ta’ striber på, er aldrig blevet så populær som OB op i top, men hvordan kan det egentlig være, at det lige var OB op i top, folk tog til sig?

- Altså, jeg vil sige, den sidder jo lige i øret. Man kan jo fornemme det med ’OB, OB, OB op i top..’, det er en rigtig slagsang. Melodien er også perfekt. Jeg har engang foreslået, at man skulle lave en nyindspilning af den. Det kan man nok ikke, og det ville jo også være den samme melodi. Der ville sgu nok ikke være så meget i det, og den er også lidt kult, som den er. Der er da heller ikke mange i Odense og omegn, der kan være uenig med Arne Lundemann i, at OB op i top er en fremragende sang. Faktisk er det ikke kun folk på Fyn, der er vilde med den. For nogle år siden oplevede jeg noget sjovt. Jeg blev ringet op af DR om morgenen, og der havde de kørt noget Grand Prix over slagsange i radioen i hele landet. Grunden til de ringede mig op, var så, at OB op i top havde vundet. Den vandt sgu. Sangen hænger ved Selvom det i dag er mere end 40 år siden, Arne Lundemann indspillede OB op i top, så er det ikke en sang, han har fået lov til at give slip på, og det regner han heller ikke med, han kommer til i fremtiden.

- Jeg har nogle gange også været ude til fødselsdag hos nogle unge mennesker, hvor jeg er blevet bedt om at komme og synge OB op i top. Det er lidt sjovt, for alle de unge mennesker sang jo med på dem. Der er også nogle af dem, der har den som ringetone, hørte jeg. Det er jeg meget stolt over. Der er også nogle gange, hvor jeg er ude og underholde, hvor der så er nogen, der kommer hen, og spørger, om jeg ikke lige kan synge OB op i top. Det er meget sjovt. På Odense Stadion bliver sangen også stadig spillet, og sunget på tribunerne, inden hver hjemmekamp, og det er også lidt surrealistisk for ham. - Jeg synes, det er sjovt, at den sang stadig bliver brugt ude på Stadion. Tænk sig der er gået så mange år, og så synger folk den endnu. Jeg er da også selv beæret over at synge den sang. OB op i top har altså snart 42 år på bagen, men mon ikke at en sang der er så udødelig som den, nemt kommer til at leve godt de næste 42 år også.


Månedens Spiller: Anders K. Jacobsen Det er efterhånden en tradition, at vi her på OBstruktion kårer månedens spiller, og det fortsætter vi selvfølgelig også med her i 2018. Der blev spillet fire kampe i februar, og ud fra de kampe har vi valgt, at Anders K. Jacobsen skulle være vores Månedens Spiller i denne måned. Den altoverskyggende grund til, at valget faldt på AK, er selvfølgelig at han har scoret fire mål i de fire kampe i februar. Det er et snit på et mål pr kamp, og det er han da også selv godt tilfreds med.

- Jo, det er jeg da fint tilfreds med. Det er dejligt. Vi har gjort det godt, især på hjemmebane, og vi skal jo sørge for at få en masse point nu her i forhold til top seks. Det er sindssygt vigtigt, at vi kommer med, og det er sindssygt tæt, så at vi laver vores mål, og holdet får de point, de skal have, det er det altoverskyggende lige nu, fordi vi har tre kampe til at indfri den korte målsætning. Hvordan synes du selv, du har præsteret her i februar?

- Jeg synes, det har været godt på hjemmebane, og så har vi som hold haft lidt udfordringer på udebane og mødt to gode modstandere. De to hjemmekampe er jeg godt tilfreds med. Hvordan synes du, holdet har præsteret i februar?

- Jeg synes, det har været fint. Vi er selvfølgelig ikke helt tilfredse med, vi ikke har fået point på udebane, men vi har fået seks point på hjemmebane, og det har bragt os i en god situation, hvor vi selv kan afgøre tingene, og det er det, vi skal ud og arbejde for nu. Vi er ikke helt tilfredse, men vi er godt med, og vi har gjort et godt stykke håndværk på hjemmebane i hvert fald. Troels Kløve kom til klubben i januar, og det ser ud til, han godt kan skabe nogle chancer. Er det blevet sjovere at være angriber med ham på holdet?

- Jeg tror ikke, det er blevet sjovere, men han er en god spiller Troels, og det har han også vist indtil nu. Han har også fået lavet nogle assists, så som angriber kan vi ikke være andet end glad for, at han er stemplet ind i truppen på den måde, han har gjort, for det er kommet os til gode indtil nu. Hvordan er stemningen i omklædningsrummet efter de fire første kampe?

- Lige i dag er den rigtig god. Sådan en uge her er altid sjovere, når vi har vundet. Kampene kommer så tæt nu, så det kræver fuld fokus. Vi har lige en dag til at nyde, at vi har vundet, og så kræver det fuld fokus frem mod Brøndby, for selvom det er en god modstander, skal vi gøre alt for at få noget med derfra. Det vil pynte på det. Hvordan synes du, vi står i forhold til at slutte i top seks?

- Vi ligger jo i top seks, så vi kan selv afgøre det. Nu venter der en svær Brøndby-kamp, som vi forhåbentlig kan få noget med fra, og så har vi AGF hjemme, som bliver en vigtig kamp, og skal give en sejr, og så må vi jo se, hvordan de andre hold klarer sig, men jeg synes, vi ligger godt til det. Vi skal gøre alt for at holde dem bag os, og så er det op til de


andre at få de point, der skal til for at overhale os. Vi har en stor tro på det i gruppen. (Interviewet med Anders K. Jacobsen blev lavet inden kampen mod Brøndby)

Fordi han blev valgt som Månedens Spiller, fik Anders K. Jacobsen overrakt et aktivitetsur, som blev sponsoreret af Sportsbuddy.


Din største oplevelse på Odense Stadion? Vi er vilde med at høre om alle de gode oplevelser, folk har haft på Odense Stadion, og derfor vil vi meget gerne høre, hvad der har været din bedste oplevelse på Odense Stadion. Vi vil også meget gerne bedømme den bedste historie med en præmie, så vi har fået Sportsbuddy til at sponsere et lækkert trådløst headset til en værdi af 349 kr., som vi giver til den bedste historie. Alt man skal gøre for at være med er, at sende en mail til kontakt@obstruktion.dk med sin historie senest torsdag den 29. marts, så deltager man i konkurrencen. Vinderen vil blive offentliggjort i vores næste magasin i april, hvor vi selvfølgelig også vil bringe vinderens historie. Vi ser frem til at modtage en masse gode historier fra Odense Stadion.


Spørgehjørnet med Mathias Thrane Kan du huske, hvordan du startede med at spille fodbold? - Ja. Jeg tror, jeg startede i haven med min far, men jeg startede i B1903 i sin tid, da jeg var fire år gammel, og så tror jeg, at jeg spillede der i to uger, inden jeg rykkede videre til Skovshoved, hvor min far spillede. Jeg har altid været Skovshoved-dreng, som man siger i København, og der spillede jeg så også i to uger, inden jeg rykkede videre til HIK, hvor jeg var indtil 9. klasse, og der røg jeg på Oure Idrætsefterskole. Så kom jeg tilbage til HIK, hvor fra jeg rykkede til AaB, så jeg har spillet 16 år i HIK ca. Man kan godt sige, det er den, der er min klub. Hvad er dit første minde med Fodbolden? - Mit første minde med fodbolden er nok mit første mål for HIK. Vi var til Anders And Cup ude i KB, de havde et stort stævne med rigtig mange hold for små børn, og jeg kan huske, jeg spillede sammen med Uffe Bech, der spiller i Hannover, og er lejet ud til Greuther Fürth. Jeg kan huske, jeg slet ikke havde trænet med HIK, men jeg kom bare direkte med til stævnet. Sådan var det jo, da man var barn, der kunne man altid komme med. I kvartfinalen scorede jeg, og jeg stod helt inde på stregen, og blev spillet af Uffe, hvor jeg så prikkede den ind med hælen. Jeg løber så ned mod midten, og laver kolbøtter og vejrmøller, og prøver at lave en saltomortale, men det kunne jeg selvfølgelig ikke, og så kigger Uffe på mig, og siger, ’Slap af, det var bare et mål’. På det tidspunkt havde Uffe vel lavet 26-27 mål i de første 3-4 kampe i turneringen, og jeg lavede så et enkelt. Det er nok mit første minde med fodbolden. Hvordan var det for dig at komme til OB? - Det var stort jo. På det personlige plan lærte jeg noget i mine to år i Aalborg. Jeg gik fra at være deltidsprofessionel til at være fuldtidsprofessionel, og blev vant til at træne de der 6-7 gange om ugen, og kom med på det fysiske plan. Så kom jeg herned, og ville jo gerne have noget mere spilletid, og kendte jo Kent. Jeg er rigtig glad for at være her, vi har rigtig stor konkurrence i truppen, og folk vil gerne vinde. Nogle gange kan man være uenig med træneren om, hvem der skal spille, men jeg er glad for at være her, og jeg synes, det er en dejlig klub at være i. Hvad har været det største øjeblik i din karriere? - Den er svær. Der er mange gode minder, kan man sige. Jeg har spillet en oprykningskamp til 1. division med HIK mod FC Fyn på Odense Atletikstadion i sin tid. Vi vandt 2. division øst, og de vandt 2. division vest. Vi spillede 1-1 på Fyn, og tabte desværre 2-0 hjemme, så vi rykkede ikke op, men det er i hvert fald to kampe, som jeg husker tydeligt som to store oplevelser. Det er også klart, at ens debut i Superligaen er en stor oplevelse, ligesom det første mål mod Hobro, hvor jeg scorer til 5-0 for AaB. Mit første mål for OB var også en stor oplevelse, så der er mange minder, men det er svært lige at pege et ud, synes jeg. Hvem er den bedste, du har spillet sammen med? - Det er svært at sige, hvem der er den bedste, for folk har jo forskellige kvaliteter. For at


nævne en vil jeg sige Lukas Spalvis på nogle parametre. Det er ikke altid nødvendigt at være verdens bedste fodboldspiller rent teknisk eller så stærk i duellerne. Han havde en god størrelse, og var god til at holde folk væk, og han havde en målnæse, der måske sjældent er set i Superligaen. Det var ligesom om, at alt der ramte feltet, det kom han på, og så sparkede han den ind. Man må bare sige, at det er det, klubber betaler mange penge for, og han røg til Sporting Lissabon, men han fik desværre en knæskade dernede. - Men hvis jeg skulle sige en, vil jeg nok sige Rasmus Würtz i AaB. Jeg synes, han er en fantastisk fodboldspiller med lederegenskaber, og han er en super fyr udenfor banen. Han er hele tiden på forkant med, hvad der sker ude på banen, så det er nok en af de to. Hvilken fodboldspiller ser du op til? - Der er mange spillere, man følger, og synes, er super dygtige. Det med idoler er nok, når man er lidt yngre, og jeg kan huske, at Paul Scholes var en spiller, jeg beundrede i mange år. Min første yndlings spiller har nok været Ryan Giggs, men jeg er også United-mand, så det er jo i hvert fald en United-spiller. Men jeg må nok sige Ryan Giggs eller Paul Scholes. Hvis du selv kunne vælge, hvilken klub i verden ville du så spille for? - Jeg tror, vi fik svaret lige før. Jeg er jo kæmpe United-mand. Jeg har været fan af United, siden jeg var 4-5 år gammel, så den må jeg gå med. Min far er stor Liverpool-fan, så der er en stor rivalisering i familien. Nu har jeg så fået en lillebror her for snart otte år siden, som min far har tvunget til at være Liverpool-fan, så jeg har en lille kamp kørende med dem derhjemme, men det er altid sjovt sådan noget. Hvis du skulle stille et 5-mands hold ud af de spillere, vi har i truppen, hvilke fire holdkammerater ville du så vælge? - Okay, den er spændende. Der ville jeg selvfølgelig stille med mig selv, det er klart, og så ville jeg nok tage Jens Jakob Thomasen, Greve og Casper Nielsen. Der er også nogen, men ikke gider at sige, så jeg tager sgu Festersen med. Det må blive de fire. Jeg føler, det ville være et godt 5-mands hold. Hvad betyder det for dig at spille for OB? - Det betyder meget. Jeg er jo stolt, hver gang jeg træder ind på stadion eller på udebane. Det er altid dejligt at spille kampe for en klub, man godt kan lide at være i, og det er jo sådan, jeg har det her. Selvom jeg kun fik 10 minutter forleden, og jeg ikke altid føler, jeg spiller nok, så er jeg stadig super glad for at være her og stolt over at trække trøjen over hovedet, og komme ind og slås for holdet. Det er jeg stolt af og glad for.


Måneden på Twitter

Her bringer vi de bedste indlæg fra Twitter fra den seneste måned, der har noget med OB at gøre. Vores anfører, Kenneth Emil Petersen, mente, det kunne være en fordel, at han havde karantæne i udekampen mod FCK. Det blev det dog ikke.

I kampen mod Lyngby kom Mathias Thrane ind fra bænken, og blev anfører i de sidste 10 minutter. Det endte med at blive dyrt for ham.

Frederik tog det ikke så tungt, da vi var på besøg hos FC Nordsjælland, og kom bagud med 1-0.


Jonas hjælper OBstruktion med teksten på sangen til Mathias Thrane.

Martin er bestemt ikke utilfreds med, at Anders Møller Christensen er blevet ambassadør for OB.

Simon vil ikke være med til, at der skal sælges Rosévin på Odense Stadion.


De fedeste udebaneture – Hertha Berlin 2006 Det er ikke alle, der har været så heldige at være med på de sjove udebaneture, og derfor har vi besluttet os for, at dem der ikke har været med på dem, ikke skal snydes for, hvordan det var. Vi kalder det ’De fedeste udebaneture’, og det går ud på, at nogle af dem der har været med på turene, vil skrive om deres oplevelser. I vores første udgave er det Patrick Hansen, der fortæller om, hvordan han oplevede udebaneturen til Berlin i 2006.

- Kl. var 07.00 torsdag morgen den 14/9-2006. Tre mand høj mødte vi op på Odense Banegård for at tage til, hvad der må beskrives som den sjoveste away-tur med OB for mit eget vedkommende. Alt var i skønneste orden, hvis man ser bort fra det interne informationsniveau i vores lille crew. Således var det ene medlem af trioen ikke blevet informeret om at vi havde booket overnatning på et hotel og først skulle retur dagen efter. “Nå, undskyld det glemte vi vist at fortælle dig”. Han havde derfor ikke pakket hverken tandbørste eller ekstra underbukser. OB -trøjen var dog på, så det essentielle var medbragt. Vi hoppede på toget ca. halv otte og begav os afsted på turen mod Olympiastadion og 1.kamp af den afgørende playoff- runde mod Hertha Berlin. Det var min første away i udlandet nogensinde, og det samme var tilfældet for de andre. Snakken gik lystigt ned igennem det sydlige Jylland, hvor vi efterhånden også fik knappet op for de medbragte O’nse Pilsner. Efter et kort stop i Padborg, fik vi os bakset ind i toget mod Hamborg, hvor stemningen atter fik et nøk opad. Vi havde en times ventetid i Hamborg, og brugte ventetiden med at tanke yderligere op. Humøret og volumen på selskabet var derfor aldeles i top da vi nåede frem til Berlin.


Vi kunne ved ankomsten til Hauptbahnhof Berlin med det samme genkende syngende fynske stemmer og fulgtes med en gruppe lidt yngre, breezerbællende unge knægte, til linie S3 gegen Olympiastadion. “ Hva’ er I os’ fra Odense? Skåååååååål”. Turen med S-bahn forløb med slagsange om Tobias Grahn og hans lækre garn, hyldester til Bruce Rioch og ikke mindst masser af sjålålå. Lige ankommet til Olympiastadion bliver vi mødt af fanbussen fra “Tigers”. Første mand der steg ud brølede til stor morskab for vores gruppe den derefter legendariske Rajko Lekic tribute ud: “ Han har lynende travlt, men han tar’ den med ro, Rajko Le-, Rajko Le-, Rajko Lekic er go!”. Verdensklassesang, der stort set blev vores theme song resten af turen. Da vi kom helt op til stadion, fandt vi ud af, at billetterne til kampen kan erhverves til stort set ingen penge (ca 12 euro), hvilket nok også sagde en del om hjemmeholdets forventninger til antal fremmødte tilskuere og til hvor svær en opgave det skulle blive mod lille Odense aus Dänemark. Efter proviantering med let-øl og currywurst, var vi klar til at støtte heltene. Vi var mange, vel omkring 500, og resten af stadion var stort set tomt, så vi kunne sagtens høres. Hertha, der på dette tidspunkt lå nummer et i Bundesligaen, rullede ud med stjerner som Christian Giménez, Josip Simunic og Kevin Prince Boateng. På papiret et markant stærkere hold. Efter syv minutter kom striwerne dog foran på et selvmål, og bragte alle os medrejsende i totalt ekstase. Resten af første halvleg dominerede Hertha og udlignede da også efter 38 minutter. Da de bragte sig foran kort inde i 2.halvleg, havde man sådan en typisk dansk Europafornemmelse. Vi havde været godt med, men ville nok komme afsted med et hæderligt nederlag. Blot tre minutter efter scorer OB’s, senere på sæsonen pokalmatchvindende brasilianer, Bechara Oliveira, til 2-2, og igen vælter vi rundt nede i away-enden. Resten af kampen forløber som jeg husker det med chancer i begge ender. Vi var enige om at vi på baggrund af 2. Halvleg dog havde fortjent det uafgjorte resultat, og at vi nu havde et fantastisk udgangspunkt for returopgøret i på O’nse Stadion. Resten af turen fejrede vi med en håndfuld af vores kammerater der var stødt til, og det var med gode minder og slemme tømmermænd at vi begav os på den lange togrejse hjem næste dag. Alt i alt var det en suveræn tur, der havde alt. Vi siger mange tak til Patrick, fordi han ville dele sin gode oplevelse fra Berlin med os! Hvis der er andre, der har været på en fed udebanetur, som de synes, de vil fortælle om, så send os gerne en mail på kontakt@obstruktion.dk.


Tonny Hermansen: De unge spillere skal arbejde hårdt De seneste år er der blevet lagt mere energi i ungdomsafdelingen i OB, og der er bl.a. kommet nogle flere trænere, der er ansat på fuld tid. Tonny Hermansen er ansat som talentchef i klubben, og hvis man ikke rigtig ved, hvad hans job går ud på, så får han selv chancen for at forklare det.

- Meget kort så handler det jo om at få lavet en klar strategi i forhold til, hvordan vi gerne vil uddanne vores spillere, og hele målet med det er jo, at vi får skabt et godt grundlag for, at de her spillere er klar til at blive Superliga-spillere, og så handler det om, at hvis de ikke bliver Superliga-spillere, så kan de sælges. Det er klart en målsætning for vores akademi, at vi får udviklet Superliga-spillere, eller at de kan blive solgt. Inden Hermansen kom til OB, var det Uffe Pedersen, der stod i spidsen for talentarbejdet, og han vil ikke rigtig sige, om det er blevet bedre eller værre, efter han er kommet til, men han synes dog, det ser godt ud lige nu.

- Det er altid farligt at snakke om, hvordan det var før og så nu. Det jeg kan sige, er, at vi jo lige i øjeblikket har nogle unge spillere, der er blevet lidt ældre, i Greve, Desler og Jens Jakob, som spiller. Vi ved jo, det tager lidt tid, før de kommer ind, og spiller. De er jo fra før i tiden, og nu synes jeg, vi har set, at der er mange på vej, og jeg synes også, man kan mærke, når de har spillere er på vej, så er der måske ikke så lang vej, som man måske tror. Det handler om, at når de unge mennesker får chancen, så skal de også tage chancen, men jeg synes, det ser godt ud. Vi har rigtig mange landsholdsspillere lige pt., og vores hold er begyndt at spille fornuftigt, og er blevet konkurrencedygtige med de andre. Det er lidt vores målsætning, at vi kan være konkurrencedygtige med de store klubber og på et tidspunkt være fast i top seks. Det ser rigtig godt ud. Generelt synes Hermansen, at niveauet på ungdomsholdene i klubben ser godt ud, men han garanterer også, at der bliver arbejdet hårdt over hele linjen.

- Hvis vi kigger nede fra U12 og op til U15, så har vi en rigtig stor talentmasse. De sidste par år har vi været med i toppen, og slås primært med FC Midtjylland og AaB om det. Når vi så møder de andre på den anden side, har vi set, at vi er tæt på at være helt oppe, hvor FC Nordsjælland, Brøndby og FCK er, og vi er konkurrencedygtige med dem, så det ser godt ud. - U17 har egentlig leveret ganske fornuftigt. De har vist, at hårdt arbejde nogle gange lønner sig. Vi vil gerne have, at de spiller lidt bedre fodbold, men det er jo en proces, og det er vi nødt til at arbejde med. Så synes jeg, U19 har gjort det rigtig godt. De har en del 1. års spillere på, som kan spille igen efter sommerferien, og der skal de jo tage det næste skridt til at blive Superliga-spillere. Alt i alt synes jeg, det ser godt ud, men det kræver hårdt arbejde. - Det vi gerne vil lære vores spillere her, det er jo en kultur, hvor vi arbejder hårdt, for hårdt arbejde det lønner sig. Jeg synes også, trænerne har formået at få impliceret den måde, vi gerne vil udtrykke os på, når vi spiller fodbold. Det skal vi have ført igennem, og det tager


jo lidt tid, så jeg håber på, jeg kan være her mange år endnu, så jeg kan være med til at præge den udvikling, der er her i OB, og jeg synes, der er en god optimisme her. - Vi har brugt mange ressourcer på, at alle vores hold skal ud og have internationale kampe for at lære dem, hvad der venter, når de bliver lidt ældre. I vores egen Kai Thor Cup gik det jo rigtig godt for vores U19, der slog Hamborg, der ligger suverænt nummer et i Bundesligaen, så jeg synes, vi er på vej, men vi skal arbejde hårdt hver eneste dag. OB har skrevet kontrakt med Mads Frøkjær, der kommer op i førsteholdstruppen til den kommende sæson, og her kan man forvente at se en meget interessant spiller.

- Mads er en meget speciel spiller. Det der er sjovt at se med ham, er, at om han spiller U19, eller træner med førsteholdet, så spiller han på sin egen måde. Det er en spiller, der er meget spændende, og det er en spiller med stort mod og teknisk niveau, men det er også en spiller, der skal rettes til, for nu skal han vide, at han kommer op blandt seniorerne, og der er man ikke øverst i fødekæden. Han skal vise, han kan arbejde sig op i systemet, men jeg tror, det bliver en spændende spiller for os. Det bliver også en sjov spiller at se, for han har nogle tekniske færdigheder, der er lidt unikke, synes jeg. Der er flere spillere på ungdomsholdene der gør godt opmærksom på sig selv, og Hermansen vil da også gerne give sit bud på, hvem der kan blive de næste, der kommer op på førsteholdet.

- Jeg synes jo faktisk, der er en del, hvis vi kigger på vores U19-hold lige nu. Vi har Oliver, Julius og så kommer Mads Frøkjær, og bare det at vi har tre 99’ere i vores førsteholdstrup, det er fantastisk. Men jeg synes også, der er spillere nedenunder, der er en Jonathan Harboe på midtbanen, Mathias Jørgensen der scorer kasser, er lynhurtig og en meget spændende spiller, der er også Anton Petersen, vi har fået fra FC Nordsjælland, som er stopper, der er interessant. - Jeg synes faktisk, der er rigtig mange spændende unge mennesker på vej, men vi må jo også erkende, at de ikke kan få en plads alle sammen, men en af vores målsætninger er jo også at uddanne spillere, der kan begå sig andre steder, og en af mine drømme er, at nogle af de her spillere måske kan komme ud i vores samarbejdsklubber i 2. division eller 1. division og udvikle sig og måske komme tilbage igen, for vi kan jo ikke få plads til dem alle, det siger jo sig selv. Jeg synes, vi har rigtig mange på vej. FC Nordsjælland er kendt for at bruge mange af deres egne ungdomsspillere på førsteholdet, men det lægger ikke umiddelbart i luften, at det kommer til at foregå på samme måde i OB.

- Jeg er ikke sikker på, at det er realistisk, men det er da en drøm, at vi kan bruge så mange som muligt. I Nordsjælland er det lidt anderledes, der har de en stil, de fører helt nede fra og op til førsteholdet, så når der er en spiller, der er skadet på førsteholdet, så kan de bare tage en fra ynglingeholdet og smide ham ind, fordi han er uddannet på samme måde. Jeg er ikke sikker på, det altid er den rigtige uddannelse. Jeg er sikker på, der skal være kontinuitet og en linje i det, men vi har også set, at der er nogle spillere fra Nordsjælland, der ikke rigtig kan indgå i relationerne, når de kommer ud i det store udland, fordi de kun er trænet på én bestemt måde. - Det kan både være godt og skidt. I Midtjylland gjorde de det også, da jeg var der. Der


havde vi også en klar stil til, hvordan vi gerne ville uddanne spillerne, men det var mere den hårde og fremadrettede stil. Jeg tror ikke, vi skal sige, at vi skal uddanne på samme måde som FC Nordsjælland. Vi skal give dem nogle flere muligheder, så de kan indgå i flere træningsmetoder. - Én ting er sikkert, vi skal lære vores spillere, hvordan man arbejder hårdt. Det er det centrale, men vi vil også gerne have nogen, der kan spille fodbold. Hvis vi kan lære dem at spille fodbold men også at arbejde hårdt hver dag, så er meget nået, og det er det, jeg håber på. - Det kræver også lidt tid, for jeg synes sgu nogle gange, de er lidt forkælede de unge mennesker, og jeg gider ikke at have forkælethed, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg vil fandme have nogen, der arbejder for føden, ellers vil jeg ikke have dem, rent ud sagt. Det har ikke altid været helt fremmed for OB at bruge lokale spillere. Da vi vandt klubbens første danske mesterskab i 1977, var der kun en enkelt spiller, der ikke kom fra Odense, men han kom dog ikke længere væk fra end Svendborg. Tiden er dog en lidt anden nu.

- Os fynboer ser jo gerne, der er så mange fynboer på holdet som muligt. Jeg tror også, den tid vi lever i nu, den er lidt anderledes, og nu skal vi til at bygge hele ungdomsarbejdet op, og så er jeg da sikker på, at vi om nogle år står ude på stadion, og er lidt ældre, end vi er i dag, så er det da min drøm, at jeg kan sidde som den gamle fra Muppet og sige, at jeg var med til at uddanne de spillere, der løber inde på banen. Det ville da være fantastisk. Hermansens nuværende aftale med OB står til at udløbe i sommeren 2021, og han ved da godt, hvordan han gerne vil have, tingene skal se ud til den tid.

- Der drømmer jeg helt klart om, som vi er godt i gang med, at vi har et ungdoms-setup, hvor der er mange fuldtidstrænere, som lever op til de krav, og kravene bliver større og større, og så drømmer jeg om, at vi hvert eneste år er så konkurrencedygtige, at vores ungdomshold er med i top seks på landsplan, og nogle gange kan komme op og snyde lidt og vinde nogle medaljer, og så er min største drøm, at vi kan være leveringsdygtige til førsteholdet hvert eneste år. - Så ønsker jeg et stort Fyn, hvor alle er vilde med OB, sådan så alle accepterer, at OB er Fyns store flagskib, som vi alle sammen holder med. Jeg håber også på, at vores samarbejde med alle klubberne rundt omkring på en eller anden måde giver pote, og en respekt for det arbejde, der laves herinde. Det er jo interessant, hvis en spiller der er uddannet herinde, kommer fra Nyborg eller Svendborg, og spiller på stadion. Så kommer der nok flere tilskuere på stadion fra de byer, fordi de synes, det er interessant, at vi har fynske spillere på vores førstehold. Det er min drøm.


- Så er min drøm også, at jeg fortsætter, til jeg ikke kan mere, men jeg ved også godt, at alderen har en betydning. I det her setup er jeg sindssygt glad for at være i OB, og jeg håber da på, at jeg kan være her så lang tid som muligt, det er da min største drøm. Det er her, jeg hører til, jeg er jo fynbo med stort F.


OBstruktion - Marts  

Alt handler om Odense Boldklub

OBstruktion - Marts  

Alt handler om Odense Boldklub

Advertisement