OBstruktion - Maj 2019

Page 5

min 1 ekstra midtstopper og betyder ingen deciderede kantspillere (fraregnet backs). - Den overordnede strategi skal vi have kigget på her i 2019. Vi har været igennem en strategiproces ude på Ørbækvej i Odense Sport & Event. Der er man ved at få lagt låg på den, og når den så er færdig, så skal vi have kigget på en strategi for OB. Det forventer jeg, at vi får kigget på her i 2019. - Som udgangspunkt er der ikke så meget ændret i vores tilgang til tingene. Det arbejde som blev sat i søen med Kent, både rent kulturmæssigt, med DNA og alle de ting, er vi rigtig glade for, og der havde vi så et ønske om at komme til at spille lidt mere dynamisk og direkte, da vi skulle ansætte en ny træner. Det er egentlig det, der har været det vigtige for os, at vi spiller noget god fodbold, hvor der sker noget, og hvor vi kommer frem af banen. Til tider under Kent blev det for omstændigt. - Talkombinationen har selvfølgelig en indvirkning på, hvordan man sammensætter sin trup, og det har vi selvfølgelig rigtig meget dialog om. Skal vi spille det ene eller det andet system? Og om de spillere passer til det ene eller det andet system. Som udgangspunkt har vi intet imod, at man, som vi har gjort med stor succes, spiller med tre stoppere, men vi har også i nogle kampe spillet med en firebackkæde. Det der er vigtigt for os, er spillestilen. Hvad er det for et udtryk, vi gerne vil have på banen, og hvad er det, vi forventer, vores spillere skal kunne. Det er det, der er størst fokus på i øjeblikket. Er du tryg ved den hjælp du har til at scoute nye spillere og hvordan foregår det i praksis (evt. med Mande som eksempel). - Når man er i en fodboldklub, er der rigtig mange fodboldtrænere, og alle fodboldtrænere er jo scouts. Vi har nogle ungdomstrænere, der også kommer med nogle gode hints engang imellem. Men primært er det jo Ole Nielsen, vores scout, der sidder, og kigger på spillere. Så er det jo også hele trænerteamet, og det er mig selv, som også kigger på fodboldspillere, og tager imod alle de henvendelser, vi får. - Du startede med at spørge, hvor vi kunne udvikle os. Vi kan udvikle på alle områder, og vi kan også blive endnu skarpere her. Jeg synes, vi har et fornuftigt setup i forhold til den del. Ole er en erfaren herre, der

har et ret stort netværk, qua han har arbejdet i de her forskellige engelske klubber, og vi har en ret stor database omkring spillere. Så jeg føler, vi er dækket fornuftigt ind, men alting kan jo altid blive endnu bedre. Derudover har vi jo rigtig mange, som 'ser fodbold' for OB. Ole har fået lavet et rigtig fint stykke arbejde i forhold til at opbygge endnu flere scouts både på ungdom og senior, sådan at vi er dækket fornuftigt ind. - Udover det lægger OB som klub jo i et eller andet leje, hvor man kan sige, at de spillere vi gerne vil have, der er vi jo også godt klar over, at det kan være nogen, FCK også gerne vil have, og mindre klubber gerne vil have. Der må man bare sige, at der er man jo på en eller anden måde en fisk i et hierarki, og der synes jeg stadigvæk, at OB er et godt navn og en god klub. Med de tiltag der sker nu, med vores nye Superligahus og den slags, kan være med til at gøre OB til en mere attraktiv klub. Vores tilskuersnit på hjemmebane er jo også noget af det, der gør det interessant for spillerne. Hvis man har en stærk fanbase, der står bag holdet, så er det også et parameter, man kigger på. Jeg er fortrøstningsfuld på vores vegne om at finde de spillere, der kan hjælpe os videre. Fansene har været meget efter dig gennem årene: Er der noget af kritikken du i dag har indset var berettiget? - Det er et fint spørgsmål. Jeg vil sige det sådan, at når man er i en fodboldklub, så er der ting, man kan fortælle offentligheden, og der er ting, man ikke kan fortælle offentligheden. Nogle gange kan man godt have lyst til at tage til genmæle, men det er ikke altid, det er hensigtsmæssigt for klubben, at man hænger sit beskidte vasketøj til tørre andre steder. Men jeg vil sige det sådan, at den klub jeg kom til, var noget anderledes end det, jeg havde en forventning om. Derfor har det været nogle barske år ind imellem. - Noget af det jeg er blevet klandret for, var, at jeg sagde, vi havde hentet nogle spillere, som vi vidste, ikke var gode nok. Det står jeg stadigvæk ved, for det var nu engang det, vi havde råd til på det tidspunkt. I forhold til de forventninger fans, med rette, kan have til OB, så vidste jeg jo godt, at når vi hentede Jeppe Hansen ude i Næsby, så var det jo ikke en OB-spiller, men det var nu engang det, vi havde råd til på daværende tidspunkt.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.