havde fået 17 nye ind. Meget af det hold der var blevet nummer to, var kommet andre steder hen, og jeg tror kun, det var Paul McGrath, der var tilbage, og så måske en eller to mere. Overordnet set var det bare konsekvensen af det.
for at følge os i Liverpool, de stod og sang fra den halvanden time de ankom på stadion før kampen, under kampen og også efter kampen, uanset om vi var bagud eller noget, så var de bare så glade. Det var en kæmpe oplevelse.
Var der ikke andre muligheder for at blive i England, i stedet for at tage til AGF?
Var der nogle spillere, der gjorde særligt indtryk på dig, da du var i England? Både medspillere og modspillere?
- Min gamle manager sagde til mig, at jeg ikke skulle gøre mig forhåbninger om, at klubben ville lade mig gå til en anden engelsk klub, for hvis jeg så gjorde det godt der, så havde manageren jo fejlet. Jeg ved ikke, om det havde noget på sig. Der var nogle forespørgsler, men det var ikke noget, der blev forelagt mig. I den sæson sidder jeg mere på bænken, og bliver skiftet ind. Spiller lidt kampe hist og her, og spiller også på midtbanen i nogle kampe. Der var jeg også ved at have en alder, hvor jeg ikke gad det. Jeg ville spille. Men jeg tror ikke, der er nogen, der kan pege fingre af min indgang til træning og min måde at håndtere tingene på. - I bund og grund var det uholdbart, for jeg vidste godt, at jeg ikke havde så mange år tilbage, og jeg ville ikke bruge det på at sidde på bænken, jeg ville hellere spille hver eneste uge. Økonomisk kunne det have betalt sig for mig at blive, for jeg havde en treårig kontrakt, og hvis jeg blev den ud, så skulle klubben automatisk give mig minimum et år mere, men jeg valgte at sige, jeg hellere ville afsted, så jeg kunne spille. Hvad var den største oplevelse i din tid i Aston Villa? - Der er ingen tvivl om, at man bliver målt på resultater. Jeg kan huske den sidste kamp, i den sæson hvor vi bliver nummer to. Vi var faktisk lidt skuffede over, at vi kun bliver nummer to. Jeg kan ikke huske, hvor mange kampe, der er tilbage, men vi vinder på White Hart Lane, og der går vi faktisk på førstepladsen. Jeg tror, der er seks-syv runder tilbage, og det er en midtugekamp. Vi slår Tottenham, men så kvajer vi os i den efterfølgende hjemmekamp mod Wimbledon, og der går Liverpool så på førstepladsen, og der har vi svært ved at hænge på. - Det jeg erindrer, som jeg synes, var fantastisk, det var i den sidste kamp ude mod Everton på Goodison Park. Jeg tror, vi spiller 3-3, og andenpladsen er sikret. Jeg tror, vi har 7-8 point op til Liverpool, og vi har 6-7 point ned til nummer tre. Fansene der var rejst nordpå
- Paul McGrath og jeg kom samtidig, og jeg har været privilegeret ved at spille sammen med mange dygtige forsvarsspillere, men der er ingen tvivl om, at han var ekstremt dygtig. Han kom fra Manchester United, og havde haft problemer på skadesfronten, og havde også haft nogle problemer på det mere personlige plan. Vi fandt ind i et rigtig godt samarbejde, og kom tæt på hinanden. Vi kom til klubben samtidig, og vi boede på hotel sammen, så vi så en del til hinanden. Jeg synes, han var dygtig. Han havde noget hårdhed, men han havde også noget spil, som ikke så mange andre midterforsvarere i England havde på det tidspunkt. Hvordan oplevede du en spiller som Vinnie Jones? - Jeg sagde før, at jeg også havde spillet nogle kampe på midtbanen, og en af de kampe jeg skulle spille der, det var faktisk for at komme til at spille overfor Vinnie Jones. Han havde et ry som en hardhitter, og det var han jo også. Han blev jo også ophøjet i medierne som kult, og på det tidspunkt var Wimbledon jo også kult. Der var meget fysik og meget aggressivitet, og det forstod de at udnytte rigtig godt. Han var jo ikke nogen stor fodboldspiller. Jeg tror, han er en større skuespiller, end han var fodboldspiller, men han var effektiv for dem. Når du tænker tilbage på din tid i England, hvordan var din generelle oplevelse så derovre? - Jeg var ekstremt glad. Jeg havde da også nogle fine oplevelser med AGF, men jeg ville heller ikke have haft noget imod, hvis der havde været en fornuftig mulighed for at blive derovre. Måden at leve på og måden at opleve den her dedikation til at spille fodbold, både fra spillerne men også fra fans. Det at kunne bakke op, selvfølgelig i medgang men måske endda endnu mere i modgang. Det var noget, der faldt mig i øjnene, og var en fantastisk oplevelse. Det er med stor glæde, jeg tænker tilbage på de lidt over to og et halvt år.