Issuu on Google+

Minderne - tågede og drømmeagtige, men alligevel så nærværende.

Barndommen lever og ånder i mig gennem dem, og jeg prøver at være taknemmelig.

For alt hvad der er sket - selv det, som altid vil gøre ondt - har ført mig til det sted, jeg er nu.

5


I mine tidligste minder er jeg sĂĽdan:

Et meget lille menneske...

...i en kĂŚmpestor by.

6


Tid til aftenbøn!

7


O Gud, led mig, beskyt mig, gør mig til en lysende lampe og en tindrende stjerne. Du er den Mægtige og den Magtfulde. -Abdu’l-Bahá

r Moa

...

Ja?

Hvem kom med mig?

Til dig og far?

8

Bahá Abdu’lVar det med barneder kom n? vogne


Næ, det var et lille frø, som blev sået i mors mave...

Det...det må vi snakke om en anden gang.

Hvordan?

Det var far, der såede det der.

n Som e smuk . blomst

I hvert fald så var det der, du siden voksede frem...

Hvordan?

smuk

stærk

og levende.

Godnat, Henkka!

9


10


11


Drømme og ønsker