Issuu on Google+

       

1. ÅRSPRØVEN Eksamenstermin: Forår 2012/ Ordinær

Navn: Thomas Meisel Rasmussen & Niki Treumer Mogensen Studienummer: 0911-0090 & 0911-0030

Email: tmrasmussen@mail.dmjx.dk & ntmogensen@mail.dmjx.dk

Vejleder: Jacob Bjerg Møller

Titel (emne med beskrivelse): Netværksanbringelser af udsatte børn. En opgave om den manglende netværksanbringelse af børn, og hvilke konsekvenser, det har for dem.

Antal anslag Problemudredende: 7712 Forsidehenvisning: 1217 Sidehistorie: 3702 Refleksionsrapport: 10983 Bilag 1 Kildeliste

Til inspiration for kommende eksaminander udlåner Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bibliotek gamle eksamensopgaver – men kun hvis de er bestået. Opgaverne er tilgængelige på biblioteket en måned efter eksamen. Kildelisten er aldrig til udlån. Nedenfor bedes du/I afkrydse, hvorvidt din/jeres opgave må udlånes fra Højskolens bibliotek:

Hele opgaven: må udlånes

må ikke udlånes

x

Opgaven uden refleksionsrapport: må udlånes

må ikke udlånes

X


I henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 19, stk 6 bekræfter jeg/vi hermed, at min/vores opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.


Danmark halter bagefter med netværksplejen Der er ikke sket en udvikling indenfor netværksplejeområdet siden 2008, selvom det er Folketingets erklærede mål. Det skyldes sløvhed i kommunerne, siger KL. 5

10

15

20

Skrevet af Thomas Meisel Rasmussen og Niki Treumer Mogensen, d. 01-062012 En stor gruppe udsatte børn bliver hvert år snydt for de optimale plejeforhold og dermed muligheden for at få en mere normal opvækst i en netværksplejefamilies trygge rammer. En undersøgelse fra det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd, SFI, viser, at slægtspleje, som er en form for netværkspleje, har mange fordele. Disse børn er anbragt i deres egen biologiske familie og klarer sig bedre i folkeskolen og har færre psykiske mén, end børn der er i almindelig plejefamilie. “Børn, der er anbragt i netværkspleje, har som regel bedre og stærkere netværk, og det gavner dem rigtig meget, når de engang flytter hjemmefra og begynder på voksenlivet,” siger Turf Böcker Jakobsen, seniorforsker i antropologi og sociologi hos SFI. Alligevel viser nye tal fra Ankestyrelsen, at det stadigvæk kun er 1 ud af 20, der bliver anbragt i netværkspleje. Der er ikke sket en udvikling på området siden 2008, og det selvom Anbringelsesreformen i 2006 satte fokus på at få flere børn placeret i netværksplejefamilier. Siden blev det et erklæret mål fra Folketinget at få andelen af netværksanbringelser op på 15 %. Et mål vi er langt fra at nå. Ofte svage netværk

25

30

35

En del af forklaringen på, hvorfor vi ikke har flere børn i netværkspleje, er, at der ikke er nok ressourcestærke familier i netværket. “Når man kigger på tallene og kan se, at der ikke er sket en udvikling, er der mange faktorer i spil. En af dem er helt sikkert, at familier, hvor børn skal anbringes uden for hjemmet, oftest har små eller svage netværk,” siger Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord. Et andet problem er, at netværksfamilierne ikke er godt nok rustet til at tage sig af børn med problemer. Mange af netværksanbringelserne er akutte. Det betyder, at netværksplejefamilien ikke når at få den uddannelse og de redskaber, den skal have for at tage sig af barnet, inden barnet flytter ind. Når der heller ikke senere i forløbet bliver taget ordentligt hånd om dem, så kan det føre til dårligere plejeforhold for barnet. I værste fald kan det betyde et sammenbrud i plejeopholdet. Tal fra Ankestyrelsen viser også, at under halvdelen af alle plejefamilier i 2011 fik de to årlige besøg fra kommunen, som de skal have ifølge Serviceloven.

40

“Det er simpelthen en katastrofe, og vi er allerede ved at se på, hvordan vi løser det bedst muligt. Vi skal have samlet en masse viden på området, og


fundet ud af, hvorfor det halter i nogle kommuner og det går bedre andre steder” siger Liv Holm Andersen, MF, Radikale Venstre og medlem af socialudvalget.

45

Metoder gør en forskel Center for Familiepleje i København har produceret en pjece for Servicestyrelsen. Formålet med den er at give kommunerne flere redskaber, der skal gøre det muligt at bedømme, hvorvidt et barns netværk er ressourcestærkt nok til at fungere som netværksplejefamilie til barnet.

50

Pjecen indeholder nogle af de samme redskaber, som har været anvendt med succes i Norge. Kigger man på de kommuner i Danmark, hvor procentsatsen ligger højt i forhold til resten af landet, er de netop disse metoder også i brug. Signe Bressendorff fra Center for Familiepleje i København har været med til at udarbejde pjecen.

55

“Det er vigtigt, at man bruger konkrete metoder, når man skal undersøge netværket. Hvis man ikke gør det, undersøger man det ikke til bunds,” siger hun. Hun mener også, at nogle kommuner halter bagefter på grund af manglende fokus på området.

60

“De kommuner, der ikke har haft fokus på netværkspleje før, er sådan set det samme sted, som København var for syv år siden, hvor vi først begyndte at få fokus på det, så jeg er ikke i tvivl om, at der kan komme flere i netværkspleje,” siger hun. Bare der opnås fremskridt

65

Det er dog ikke alle, der er bekendt med materialet. Mads Bilstrup siger, at han aldrig har set pjecen før. “Hvis det er noget, Servicestyrelsen vil have, at vi skal sætte ind overfor, så skal de sørge for at sende materialet ud,” siger han.

70

75

Noget tyder desuden på, at kommunerne ikke gør alt, hvad de kan. Kommunernes Landsforening ser gerne, at man dropper målsætningen om de 15 %, da de ikke mener, det er gavnligt for børnene. Derfor arbejder man allerede nu uden procenter som succeskriterie. “Om vi når 7, 9 eller 15 % er underordnet, så længe der opstår fremskridt. Vi presser på for at kommunerne gør en større indsats på netværksplejeområdet. Der har været en selvransagelse blandt flere kommuner, hvor det er gået op for dem, at de måske ikke har gjort alt, hvad de kunne, for at finde ud af, om netværket nu har været ressourcestærkt nok, ” siger Hanne Gøttrup, chefkonsulent for Børn og Kulturområdet i Kommunernes Landsforening. Uddannelse er eneste udvej

80

Vejen til flere succesrige netværksanbringelser går via bedre uddannelse af plejefamilierne.


85

90

“Netværksplejefamilierne får hverken den støtte, de kurser eller den uddannelse, der kan hjælpe dem med at håndtere anbringelsen af et barn i deres familie. Det må vi bare erkende. Det betyder, at de svage familier, der har svært ved at håndtere situationen, ikke bliver hjulpet igennem, og det får i sidste ende konsekvenser for barnet,” siger Mads Bilstrup. Skive Kommune, som er blandt landets bedste til at benytte netværkspleje, har en lang tradition for at fokusere på familiepleje. Kommunen har skrevet ind i procedurerne for anbringelse, at barnets netværk skal gennemgås meget grundigt. “Vi har en lang tradition for familierådslagning, som er en form for møde mellem familiemedlemmerne og rådgiverne. Det har en helt tydelig effekt, at vi har stor fokus på området, og jeg tror ikke, det er ligesådan alle steder,” siger Solvejg Lund, Sektionsleder i Børne og familieforvaltningen i Skive Kommune.

95

Varmt hjerte ikke altid nok Man skal dog passe på, for det er ikke alle børn, der har bedst af at ende i netværkspleje. I Norge er det hvert femte barn, der er i netværkspleje, og her bliver døgninstitutionerne set som en sidste udvej. Men døgninstitutionerne kan ikke undværes.

100

105

“Der er nogle børn, der har et helt særligt behov, som kun erfarne pædagoger i døgninstitutioner kan dække. For dem er et varmt hjerte og et hus ikke nok. De har helt specielle krav,” siger Jill Mehlbye fra Anvendt Kommunalforskning, der har forsket i netværksanbringelse i Norden. “Når først disse børn kommer ud i en plejefamilie, som på ingen måde er rustet til at tage sig af dem, så er det et stort problem”. Heldigvis er situationen ikke så slem endnu i Danmark. Bilstrup kommer med en konkret løsning, så vi undgår en lignende skæbne i Danmark:

110

115

120

”Jeg synes målsætningen om de 15 % skal væk. Det er meget vigtigt, at kommunerne ikke stræber efter at ramme en målsætning og dermed presse børn ud i en pasningsform, som ikke er optimal for dem. Det skal i stedet være rådgiverens socialfaglige kompetence, ud fra en palet af muligheder, hvor netværkspleje selvfølgelig også indgår, der skal være til grund for anbringelsen. Altså, i sidste ende, hvad der er bedst for barnet”.

FAKTABOKS: Netværkspleje: En form for familiepleje, hvor barnet kommer i pleje i sit eget netværk. Det kan være bedsteforældrene, men også barnets lærer, sportstræner eller nabo. Netværksplejefamilier er ikke lønnede, men får kun udgifterne for anbringelsen dækket. Almindelige plejefamilier får løn, da det anses som et arbejde. langt de fleste netværkanbringelser er indenfor barnets egen slægt I 2011 var der i alt 2142 børn, der blev anbragt. Ud af dem kom 111 i


netværkspleje

125

I 4. kvartal 2011 var der i alt 12.226 anbragte børn og unge under 18 år i Danmark  

 


Børn snydes for netværkspleje 130

Der er stadig for få anbragte børn, der kommer i netværkspleje i Danmark, selvom der har været politisk fokus på det. Årsagen er manglende indsats fra kommunerne, mener forsker. Skrevet af Thomas Meisel Rasmussen og Niki Treumer Mogensen, d. 01-062012

135

140

Mange anbragte børn i Danmark går glip af en placering i deres eget netværk. Dermed snydes de for muligheden for en pasningsform, der giver dem bedre vilkår i voksenlivet. Årsagen til de manglende netværksanbringelser kan ifølge Signe Bressendorff, projektleder for Center for Familiepleje, skyldes manglende fokus på området og engagement fra kommunernes side. Desuden peger hun på manglende tradition i kommunerne for at gennemtjekke barnets netværk, når de skal finde en ny plejefamilie. En løsning kunne være at uddanne netværksplejefamilierne, så de er bedre rustede til at pleje børnene.

145

Ifølge Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening Region Nord, skal man passe på, at man ikke udelukker andre former for anbringelse, da nogle børn har bedst af anbringelse på en døgninstitution. “Det skal altid være en rådgivers kyndige vurdering af den konkrete sag, der skal ligge til baggrund for en anbringelse, uanset om det er på institution eller i netværket,” siger han.

150


Julie fandt tryghed i netværket I 7.klasse skulle Julie have ny plejefamilie. Hendes gamle klasselærer var klar til at tage hende i pleje, og det har hun ikke fortrudt. 155

160

165

Skrevet af Niki Treumer Mogensen og Thomas Meisel Rasmussen, d. 01-062012 I hjørnesofaen sidder en bamse, der kun med nød og næppe hænger sammen ved hjælp af sikkerhedsnåle. Den kunne virkelig godt trænge til at blive vasket, men da den formentlig ikke ville overleve selv den mindste kontakt med vand, får den lov til at slippe. Bamsen har mange år på bagen og har gennem årene hørt sin ejer fortælle mange hemmeligheder fra en omtumlet tilværelse. Julie havde aldrig haft gode erfaringer med at være anbragt. Da hun gik i syvende klasse, skulle hun igen anbringes et nyt sted, fordi opholdet hos den tidligere plejefamilie var kuldsejlet. Det kom imidlertid en tidligere klasselærer for øre, at hun stod og manglede en plejefamile, og det satte tankerne igang. I en parcelhushave sidder Hanne og fortæller om begivenhederne, der fandt sted for fire år siden. Hun havde kendt Julie i tre år, efter hun blev hendes klasselærer. Vinden blæser i den tætte hæk, der omgiver haven, mens Hanne ser eftertænksom ud og mindes, hvordan det hele startede.

170

Havde mere at give

175

Hanne husker tydeligt, dengang hun spurgte Julie, hvordan man egentlig fandt en ny plejefamilie. Hun havde selv overvejet, om hun skulle have et plejebarn, efter hendes egne børn var flyttet hjemmefra. I løbet af samtalen sagde hun så, at Julie bare kunne komme hjem til hende og bo, hun havde jo et stort hus med god plads. “Vores tre piger var jo kommet godt på vej, og de kunne jo også være gode forbilleder for hende. Desuden mente jeg, at jeg var god til det med omsorg og havde mere at give,” fortæller Hanne.

180

Ideen blev hængende i Julies hoved. Hun spurgte derfor en anden af sine lærere, om hun troede, Hanne ville stå ved sit tilbud, og så gik det stærkt.

185

Julie skulle bo ved sin far i et par uger, imens kommunen fandt en ny plejefamilie til hende. Men allerede den første dag sagde hun til ham, at hun havde fundet sin nye plejefamilie, og at det var det, hun ville. Faderen var med på ideen, der blev ringet rundt, og kort efter havde Hanne og hendes mand fået sig et plejebarn. Faldt godt til

190

På en strandstol i haven ligger en anden af Julies bamser og slikker sol. Imens fortæller Hanne, at plejebarnet faldt godt til i familien. Selvom det ikke er decideret netværkspleje men et almindeligt plejeophold, så havde Hanne og Julie en relation til hinanden i forvejen, og Julie var tryg ved sin gamle


klasselærer inden indflytningen.

195

Ifølge deres sagsbehandler så er der rigtigt gode erfaringer med at placere børn i pleje hos lærere, de allerede har en relation til. Men selvom Hanne aldrig har fortrudt, så er det at have en “fremmed” pige i pleje ikke uden vanskeligheder, fortæller hun. “Hun kommer jo med et andet normsæt, end vi har, og hun nærede stor mistillid til os de første år. Der er klart, hun har en anden måde at reagere på, når hun kommer ind i familien som en stor pige, i forhold til vores piger, som var født ind i det,” siger plejemoderen.

200

205

Julies fremtid i familien er endnu ikke afklaret. Hun nærmer sig sin 18 års fødselsdag, og i følge kommunens handleplan, skal hun flytte hjemmefra til den tid. Hanne håber dog, det lykkedes at ændre i handleplanen. “Vi tror, det vil være bedst for Julie, hvis hun kan få lov til at blive boende her, selv efter hun fylder 18. Lige nu er hun ikke moden nok til at flytte for sig selv,” siger hun.

Hanne og Julie er dæknavne. Deres rigtige navne er kendt af redaktionen.


Refleksionsrapport, 1ÅP: Niki og Thomas 210

Blog-password: tmrnt  

Netværksanbringelser 215

Afleverede enheder:

220

Hovedhistorie: Danmark halter bagud med netværkspleje: 7.712 anslag. Sidehistorie: Julie fandt tryghed i netværket: 3.702 anslag. Forsidehenvisning: Børn snydes for netværkspleje 1.277 anslag Bilag 1: Tabel over anbringelser af børn i danske kommuner 2007-2012 Samlet antal anslag: 12.691, uden tabel.

225

Billeder taget af Niki Treumer Mogensen. Vores case skulle bære billeddelen af opgaven, men det blev skudt ned, da hun krævede anonymitet. Det betød, at vi stod uden væsentlige billeder uden udsigt til noget visuelt interessant. Derfor er vores billeder også jævnt kedelige.

230

235

240

Vi vil fortælle, at antallet af børn anbragt i netværkspleje i Danmark er for lavt. Det skyldes til dels manglende fokus og vilje fra kommunernes side, og manglende uddannelse af netværksplejeforældrene. Det vil vi fortælle, fordi en rapport fra SFI tyder på, at netværkspleje er den bedste plejeform for de børn, der ikke er så “skadede”, at døgninstitutioner er det bedste valg. Derfor er det et problem, at kommunerne ikke undersøger om børnenes netværk er ressourcestærkt nok til at tage børnene til sig. Proces: Vores ideudvikling begyndte med forskellige mindmaps på emner indenfor social politik. Sådan kom vi frem til 2-3 emner, vi var meget glade for. Vi endte med at undersøge anbringelser af børn og besluttede, at det var et meget interessant emne at gå i dybden med. Efter at have kigget SFI’s hjemmeside igennem faldt vi over nogle spændende tal, der viste at der ikke var sket en udvikling indenfor netværksanbringelse siden 2008. Efter at have tjekket infomedia for lignende historier, overvejede vi, hvem der kunne være interessante at snakke med.

245

Det første vi gjorde var at finde ud af, hvilken forskning, der var lavet på området. Udover SFI’s rapport, fandt vi AKF-rapporten, der sammenlignede Danmark med Norge og Sverige, som havde langt flere i netværkspleje. Det, synes vi, ville være oplagt til en sidehistorie.

250

Vi kontaktede ankestyrelsen, for at få de nyeste tal angående anbringelse af børn, for tabellen gik kun til 2010. De svarede tilbage med tal fra 2011 men understregede, at de kunne blive korrigeret lidt endnu, før de blev offentliggjort til efteråret. Vi kiggede på tallene, og så at tendensen med et lavt antal i netværkspleje fortsatte, og vi vurderede, at tallene var fin opbakning til vores vinkel, da de korrigerede tal ikke ville blive meget anderledes. Det skal også nævnes, at vi kun kigger på iværksatte anbringelser, da det ikke er til at vide, hvor mange af de afventende, der ville blive godkendt.

255

260

Mens vi arbejdede med projektet, fandt vi løbende artikler, der havde fokus på netværkspleje, og de mange mulige historier, der var i det. Langt størstedelen


var dog i fagblade, og ikke omnibus-aviser, som vi skrev til, så vi fortsatte arbejdet.

265

270

275

280

285

290

295

300

Ud fra ankestyrelsens tal udarbejdede vi en omfattende tabel over samtlige iværksatte anbringelser i samtlige kommuner inden for de sidste fem år. Den brugte vi til at danne os et overblik over, hvilke kommuner, der kunne være interessante at få fat i, nemlig de tre, der klarer sig bedst, og de tre, der klarer sig dårligst. Undervejs fik vi vejledning af to studerende på 3.semester, som gav os forskellige input. Især den ene af dem kom med gode råd i forhold til kilder og styrkede os yderligere i vores tro på, at vi havde fat i noget. Vi var begge enige om, at vores emne gjorde det oplagt at bruge en case, så vi forsøgte at finde en netværksplejemor. Det lykkedes, og Niki interviewede hende. Efter interviewet var foretaget viste det sig dog, at kilden var plejemor og ikke netværksplejemor, noget kilden fandt ud af efter at have talt med sin sagsbehandler. Vi vurderede dog, at eftersom kilden kendte sit plejebarn i forvejen qua sin rolle som klasselærer for pigen, så var hun en del af pigens netværk, og vi mente derfor stadig, vi kunne benytte hende som case. Vores kilde blev dog i tvivl, om hun overhovedet måtte udtale sig om de ting, hun gjorde og ville heller ikke have, at plejedatteren skulle kunne læse en artikel om hende selv, og genkende sig selv i det, så hun krævede anonymitet. Eftersom hun ikke var til at overbevise om, at hun ikke behøvede det, gik vi med til det, da vi fandt det bedre at have en anonym case, der kunne fortælle om, hvordan det er at være plejemor, end det var helt at miste historien. Vi ville også have nogle politiske udtalelser, så vi forsøgte at kontakte Jane Findahl, som er formand for Børne- og Kulturudvalget i KL og medlem af SF. Efter adskillige forsøg fik vi endelig fat i hende udelukkende for at høre hende sige, at hun ikke havde tid til at snakke med os, og at vi i stedet skulle snakke med nogle konsulenter fra KL. Modvilligt gik vi med til det. Det var først bagefter, at det går op for os, at konsulenternes udtalelser ikke vil have den samme vægt som Findahls. Forholdsvist sent i processen blev vi guidet af en studerende på 5. semester. Han opfordrede os til at kontakte Özlem Cekic, men på dette tidspunkt havde vi allerede fundet frem til Liv Holm Andersen (MF for Radikale Venstre og medlem af socialudvalget) gennem nogle andre studerende, og vi vurderede, at hendes udtalelser var nok til vores historie. Vi havde desuden hørt rygter om, at Cekic ikke ville tale med journaliststuderende, så vi gemte hende til den fremtidige perspektivering, hvor vi også vil tage fat på social- og integrationsministeriets fremtidige planer indenfor området.

305

Formidling Sidehistorien med casen skrev vi med den 3. fortællemåde. Vi mente, at der var nogle gode scener, der kunne fange læseren, så det gav mest mening, og det gav et blødt snit til helhedsindtrykket af opgaven.

310

I hovedartiklen benyttede vi nyhedstrekanten. Målgruppe: Vores historie ville passe fint til en avis som Politiken. Alle aktive borgere er interesseret i at vide, hvordan vi behandler de svageste i samfundet, dem der ikke kan tage vare på sig selv. Vi skriver i et forståeligt


315

320

325

330

335

340

345

350

355

360

365

sprog, og de få begreber læseren kan blive i tvivl om er forklaret i en faktaboks. Angående vinklen: Da vi først i processen kom på vinklen virkede den fin. Vi har undervejs byttet den ud med andre vinkler, men aldrig rigtig hverken strammet eller gjort den blødere. De andre artikler vi stødte på undervejs, som omhandlede vores emne, eller noget der lignede, var med til at definere vores vinkel og afstive os i, at den var den rigtige. ÅKL overvejelser: Historien har mange elementer af årsag, konsekvens og løsning. årsagen er kommunernes mangel på engagement, konsekvensen er børnenes “mistrivsel” og løsningen er bedre uddannede plejefamilier og at droppe procenttankegangen. Det fanger læseren at lægge ud med konsekvenserne. VISA-K-vurdering: Historien er væsentlig, fordi det er alvorligt, at en gruppe børn får den forkerte plejeform, hvilket vil være interessant for mange læsere, da børn og deres forhold altid har interesse. Identifikationen kommer igennem det forhold, at mange har børn, det være biologisk eller i pleje, eller kender nogen, der har været i plejefamilie. Derfor kan en stor gruppe mennesker forholde sig til emnet. Sensationen er måske mindre central i vores opgave, men det er alligevel overraskende, at der til stadighed ikke sker nogen udvikling på området. Aktualiteten er i top, da vi bringer de nyeste tal for anbringelser fra ankestyrelsen hjemmeside, tal der ikke er brugt i andre artikler endnu. Desuden er det først nu ved komme frem, at det måske ikke er optimalt at have så mange anbragt i netværkspleje, som man har i Norge. Konflikten er den umiddelbare, at satspuljepartierne kommer med en målsætning, som kommunerne ikke lever op til, og yderligere, at børnene i værste fald ikke får den pleje, de burde. Argumentationsanalyse: Påstand: Antallet af børn i netværkspleje er for lavt i forhold til målsætningen i barnets reform. Belæg: Tal fra ankestyrelsen viser, at Danmark er stagneret på 5 % af alle anbringelser, hvor barnets reform lægger op til 15 %. Relevans: Vi har fået helt nye tal fra ankestyrelsen, som viser en stagnation, så det er meget relevant, når både anbringelsesreformen fra 2006 og barnets reform fra 2010 lægger op til en stigning. Kildevurdering: ankestyrelsen er en uafhængig myndighed og en styrelse under socialministeriet. De har ingen grund til at skulle fifle med tallene. Styrke: Det står stærkt. Gendrivelse: De nyeste tal fra 2011 er stadigvæk under udarbejdelse, og ligger klar til efteråret. Derfor kan der blive korrigeret en smule på dem. Desuden har en forsker fra SFI sagt, at det kan tage tid at implementere. Man kunne også argumentere, at målsætningen er for svær at nå. Styrke efter gendrivelse: Selvom de nyeste tal stadigvæk er ved at blive korrigeret tegner der sig en tydelig tendens, så vi kan godt bruge tallene. Forskeren fra SFI siger, at det kan tage tid at implementere, men nævner også, at det simpelthen kan have at gøre med kommunernes mangel på engagement, og at de holder sig til hvad de kender, hvilket er en påstand i sig selv. Selvom målsætningen ligger højt, så har både Sverige og Norge tal, der ligger over den danske målsætning.


370

375

380

385

Påstand: Børn der er anbragt i slægtspleje har flere fordele: de klarer sig bedre i folkeskolen, de har færre psykiske problemer, og så har de et bedre netværk, når de begynder på voksenlivet, end børn anbragt i almindelig familiepleje. Belæg: SFI’s rapport, effekten af slægtspleje. Relevans: Det er relevant, fordi vi her får at vide, hvor godt slægtspleje, som er en form for netværkspleje, er. Kildevurdering: Kilden, SFI’s rapport, synes pålidelig, da det er en videnskabeligt objektiv undersøgelse. Styrke: Da den samtidig er udarbejdet af veluddannede forskere, står den stærkt. Gendrivelse: Turf (forsker fra SFI) siger, at selvfølgelig klarer de sig bedre, da de er lidt en anden gruppe, end dem, der kommer på institutioner og kommunal familiepleje. Rapporten er desuden bestilt af socialministeriet. Styrke efter gendrivelse: Tallene er blevet korrigeret, med propensity score matching, så der er blevet taget højde for nogle af de kendte forskelle mellem børnene og deres forældre inden anbringelsen, så den kan stadigvæk bruges.

390 Påstand: Norge og sverige har haft positive oplevelser med netværkspleje, og de har langt flere i netværkspleje, end vi har i Danmark.

395

400

405

Belæg: Rapport fra Anvendt Kommunalforskning. Gendrivelse: Det har for nylig taget overhånd i Norge, hvor døgninstitutioner er blevet en sidste udvej. De er blevet stigmatiseret i offentligheden, hvilket betyder, at en stor andel af de børn (som der jo altid vil være), der har bedst af at komme i institutioner, ender i familiepleje. Det betyder flere flytninger af børn og flere opbrud. Gendrivelse på gendrivelsen: Selvom politikerne herhjemme har talt meget varmt om netværkspleje, er vi stadigvæk langt fra norske tilstande, og da problemet i Norge stadigvæk er forholdsvist nye, kan Danmark nå at tage ved lære af det. Det kan altså også blive for meget med denne higen efter øget brug af familiepleje.


410

Bilag 1


Kildeliste, 1ÅP: Niki og Thomas Ekspertkilder:

415

420

425

430

435

440

445

450

455

460

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) Turf Böcker Jakobsen - telefoninterview af Thomas (og Niki) Seniorforsker i antropologi og sociologi Tel: 33 48 08 55 Email: tbj@sfi.dk Turf er sekundær kilde. Vi ville gerne have haft fat i Trine Egelund, men da det ikke var muligt grundet langtidssygdom, fik vi fat i kollegaen, Turf. Han fortalte om, hvorfor netværksanbringelse er at foretrække. Han bliver brugt til at vurdere sin kollegas rapport, og det har han også nok kompetence til, da han arbejder inden for samme felt. Center for Familiepleje/Videnscenter for familiepleje Signe Bressendorff - telefoninterview af Niki Projektleder for Center for Familiepleje, København Tel: 33 17 22 07 Email: Signe.Bressendorf@sof.kk.dk Signe er primær kilde, da hun har været med til at udarbejde pjecen med metoder til hjælp for kommunerne i arbejdet med anbringelse af børn i netværkspleje. Signe skulle fortælle om baggrunden for pjecen og kunne også sige noget om årsagen til den manglende fremgang i netværksanbringelser og forslag til forbedring. Signe bad om citattjek, men da det var dagen før deadline gjorde vi hende opmærksom på, at hvis vi ikke hørte fra hende inden for en bestemt tidsramme, antog vi at citaterne var fine. Vi hørte ikke fra hende.

AKF (Anvendt Kommunalforskning): Jill Mehlbye - telefoninterview af Niki Programleder, MPA, Cand. Psyk. står bag netværkserfaringer i tre nordiske lande Tel: 43 33 34 25 Mobil: 23 44 19 08 Email: jm@akf.dk Primær kilde, da hun står bag rapporten, vi ville tale med hende om. Vi ville tale med Jill Mehlbye, fordi hun skulle drage paralleller til Sverige og Norge. Det endte med, at vi fik en norsk forsker til at fortælle os om det i stedet, og Jill blev brugt til at sige nogle mere generelle ting om netværkspleje. Et emne hun stadigvæk har ekspertise i. KL (Kommunernes landsforening) Hanne Gøttrup - telefoninterview af Niki (og Thomas) chefkonsulent inden for det sociale børneområde og serviceloven Tel: 33 70 32 49 Mail: hgh@kl.dk Sekundær kilde. Vi ville gerne havde talt med primærkilden Jane Findahl, medlem af SF og formand for børne- og kulturudvalget i KL, som er fortaler for


465

netværksanbringelser, men blev af Findahl henvist til Gøttrup, som sagde noget om tilstandene i kommunerne med hensyn til netværksanbringelse, og hvordan udviklingen bliver på området.

470

NOVA (Norsk version af SFI) Elisabeth Backe-Hansen - telefoninterview af Thomas Forsker i psykologi Tel: +47 22 54 13 07 Email: elisabeth.backe-hansen@nova.no Primær kilde, da hun har forsket i norske netværksanbringelser. Vi brugte Elisabeth til at fortælle noget om de norske forhold på socialområdet, specifikt angående deres erfaringer med netværksanbringelser kontra døgninstitutioner.

475

480

485

Partskilder: Albertslund Kommune Bente Møller - telefoninterview af Niki Socialfaglig konsulent Tel: 43 68 64 62 Primær kilde, da hun var ansat i Albertslund kommune. Da vi begyndte at spørge til faldet i anbringelser mellem 2007 og 2008, blev hun sekundær kilde, da hun dengang ikke var ansat i kommunen.

490

495

500

505

Skive Kommune Solvejg Lund - telefoninterview af Niki. Sektionsleder, Familieafdelingen, Børne og Familieforvaltningen Tel: 99 15 60 35 Email: slkr@skivekommune.dk Primær kilde, da hun er sektionsleder i familieafdelingen, som klarer sager om anbringelse, og hun dermed bevæger sig inden for feltet til daglig. Det var interessant at tale med Skive kommune, fordi de var blandt de kommuner i landet, der gør det bedst i forhold til at benytte netværkspleje. Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup - face to face interview af Thomas Primær kilde, når det kommer til overblikket, men ikke når det kommer tili og med han er uddannet socialrådgiver. Vi snakkede med hamvil sige noget om det politiske Formand for Region Nord af Dansk Socialrådgiverforening Tel: 40 73 94 41 Mail: mb@socialrdg.dk

510

515

Politikere Liv Holm Andersen - telefoninterview af Thomas Tel: 33 37 47 12 Mail: liv.andersen@ft.dk Medlem af folketinget for Radikale Venstre, sidder i socialudvalget. Primær kilde, da hun sidder i regeringen, og vi fik at vide, at hun vidste en masse om området. Vii ville gemme ministeren til den videre perspektivering.


520

525

530

Vi talte med Liv, fordi vi gerne ville have en folketingspolitikers syn på sagen, og det skulle være en fra et af satspuljepartierne, som stod bag barnets reform og anbringelsesreformen. Her var Liv relevant på grund af sin plads i socialudvalget. Og ærlig talt, hun var tilgængelig modsat ministrene. Erfaringskilder: Anonym kilde, som er plejemor - face to face interview af Niki Primær kilde, da hun selv er plejemor og har det tæt inde på livet. Hun blev brugt til at belyse sagen fra en anden vinkel, så man som læser lettere kan forholde sig til emnet, altså øjenhøjdeprincippet. Hendes navn er vedlagt i en kuvert til censor og eksaminator.

535

Fælles for alle mundtlige kilder var, at vi var opmærksomme på, hvad vi ville have dem til at sige, og i hvilken sammenhæng de skulle bruges. Vi havde ikke grund til at gå hårdere til vores case, da hun - tavshedsløfte eller ej - ikke gav udtryk for at ville skjule noget.

540

Kommune og KL-kilderne havde det tilfælles, at de var afhængige af deres erhverv, og således ude af stand til at udtale sig frit. På samme måde var forskere på sin vis afhængige i forhold til at forsvare deres rapporter, da det ville være mærkværdigt om de modsagde sig selv.

545

550

Vi var bevidste om rækkefølgen, vi kontaktede kilderne i. Først fandt vi frem til nogle personer, som havde ekspertviden. Derefter kontaktede vi nogle beslutningstagere med vores ekspertviden i baghånden, og fik dem til at forholde sig til det. Erfaringskilden er uafhængig af de andre historier, så der gjaldt det om at tage interviewet, når man kunne, og så snart vi havde fundet vores case. Skriftlige kilder:

555

560

Håndbog om Anbringelsesreformen, revideret i 2007: http://www.servicestyrelsen.dk/anbringelsesreformen/informationsmateriale/ha ndbogen-om-anbringelsesreformen Håndbog om Barnets Reform 2010 (trådte i kraft 1/1 2011, erstatter egentlig anbringelsesreformen). Fra side 155 handler det om netværkspleje. http://issuu.com/servicestyrelsen/docs/barnets_reform_enkelts2

565

570

Børn og unge anbragt i slægten (SFI undersøgelse af Lajla Knudsen og Tine Egelund, bestilt og finansieret af socialministeriet): del1 (2009): http://www.sfi.dk/resumé_børn_og_unge_anbragt_i_slægten6897.aspx del 2 (2011): http://www.sfi.dk/resumé_effekter_af_slægtspleje-8144.aspx AKF’s rapport om netværkserfaringer i nordiske lande (Jill Mehlbye, Inge


storgaard bonfils og Karen Raft Andersen, 2011): http://www.akf.dk/udgivelser/container/2011/udgivelse_1102/

575

580

Ankestyrelsen har lavet en undersøgelse blandt 10 kommuner, hvor under halvdelen af plejefamilierne har fået de to lovpligtige tilsynsbesøg i 2011 (og netop tilsynsbesøgene var vigtige for netværksplejefamilier, ifølge AKF’s rapport): http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=1634

585

Socialstyrelsens vidensportal, og pjecen Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser (Mette Larsen, Signe Bressendorff, 2010): http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/plejefamilier/udvikling/netvaerks anbringelser

590

Artikel i Socialpædagogen om for mange i netværkspleje i Norge (Kirsten Holm-Petersen, 2012): http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2012/03-2012/Anbringelser-Norskeeksperter-Har-vi-for-faa-doegninstitutioner.aspx Citathistorie fra p4 København fundet på Infomedia, Rizaus Bureau 16/5 2011 http://apps.infomedia.dk/Ms3E/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e2 aeaee6

595

Bilag 1 er tallene fra ankestyrelsen med de forskellige anbringelsestyper fra 2007-2012 sat op i en overskuelig tabel (Niki Treumer Mogensen, 2012)


1. års opgave