Issuu on Google+


ABSTRACT With more than 800 million profiles world wide (bilag 6), Facebook is one of the most used social networking sites today. In Denmark only there’s 2.7, million users (bilag 7). Politically, Facebook is an easily accessible social networking site. This paper is concerned with analyzing the position Facebook takes in relation to the public and the private sphere. Facebook creates an atmosphere that positions it towards the private sphere, which stimulates political diskussion. Facebook can help capture audiences that feel excluded from political discussions due to things such as social status or engagement. This paper is also concerned with examining the trust issue that is being created when politicians (Søren Pind and Anders Samuelsen) use Facebook, based on four interviews. KEYWORDS Facebook Social netværksside Politik Offentlig sfære Privat sfære Troværdighed

2


INDHOLDSFORTEGNELSE Gruppeforhold……………………………………………………………………………...s.4 Word count…………………………………………………………………………………..s.4 Indledning……………………………………………………………………………………s.5 Problemformulering………………………………………………………………………s.6 Afgrænsning og begrænsning…………………………………………………………s.6 Teori…………………………………………………………………………………………...s.7 Metode………………………………………………………………………………………...s.7 Begrebsafklaring…………………………………………………………………………...s.8 Facebook som social netværksside……………………………………………..s.8 Politisk adfærd………………………………………………………………………s.8 Politisk ageren………………………………………………………………………s.9 Troværdighed………………………………………………………………………..s.9 Offentlig/private sfære……………………………………………………………s.9 Analyse……………………………………………………………………………………...s.10 Søren Pind og Anders Samuelsens Facebook-sider………………………..s.10 Sfæren på Facebook og det politiske forum…………………………………s.11 Brugeropfattelsen af Søren Pind og Anders Samuelsens profiler……….s.12 Konklusion…………………………………………………………………………………s.14 Perspektivering og diskussion………………………………………………………s.15 Litteraturliste……………………………………………………………………………...s.17 Bøger…………………………………………………………………………………s.17 BIMK-kompendiet…………………………………………………………………s.17 Artikler……………………………………………………………………………….s.17 Links………………………………………………………………………………….s.18 Bilag………………………………………………………………………………………….s.18

3


GRUPPEFORHOLD Gruppen har bestået af fire personer. I gruppen har vi hjulpet hinanden med at indsamle empiri og foretage fire interviews som opgaven bygger på. Gruppemedlemmer: Astrid Stockholm (231091- asts) Charlotte Kannegaard Jæger (020890 - ckan) Lucille Whitney (191171 - lstr) Nathalie Strandby Lund (020390 - nasl) Word count: 3485 ord

4


INDLEDNING Der findes over 800 mio. Facebook-profiler i verden (bilag 6), i Danmark har 2.786.000 mio. mennesker (bilag 7) oprettet en profil på den sociale netværksside, Facebook (social networking site). Facebook karakteriseres som et kommunikativt medie, som er en del af den offentlige sfære (Valtysson, 2010). : Facebook bliver brugt som et politisk forum, hvor brugerne kan følge en eller flere politikeres profil(er) eller fan-side(r).

“[...] The internet is used by citizens for political purposes.” (Dahlgren, 2009, s. 81) Opgaven vil fokusere på om Facebook påvirker brugernes politiske adfærd, og hvorvidt de fire interviewede anser de valgte politikere; Søren Pind og Anders Samuelsens profiler som troværdige. Det er interessant at kigge på Facebook som en offentlig sfære, og sammenholde den indsamlede empiri fra interviewene, med Dahlgrens (2009) udsagn om at politisk samtale typisk foregår i hjemmet, som er den private sfære. Kan Facebook skabe en form for privat sfære eller en mellemting af de to sfærer som gør politisk samtale mere naturlig? Opgaven vil bygge på en analyse af Søren Pind (Pind) og Anders Samuelsens (Samuelsen) Facebook-profiler. I analysen vil empirien blive hentet fra fire interviews af to kvinder og to mænd i alderen 19-22 år. Det er oplagt at vælge Facebook som det medie der analyseres da Facebook er en af de mest betydningsfulde sociale netværkssider i dag. (Valtysson, 2010)

5


PROBLEMFORMULERING Stimulerer Facebook politisk adfærd hos brugerne? - Synes brugerne at det virker troværdigt når politikere som Anders Samuelsen og Søren Pind bruger Facebook til politisk ageren? AFGRÆNSNING OG BEGRÆSNING For at begrænse opgaven, og overholde de krav der er stillet til opgavens omfang har det været nødvendigt at starte med at lave en afgrænsning af problemformuleringen. Opgaven vil beskæftige sig med to politikeres Facebook-profiler, Søren Pinds og Anders Samuelsens. Ydermere vil opgaven begrænse sig til kun at analysere profilerne ud fra modtagerens vinkel, da den indsamlede empiri er indsamlet direkte fra fire brugere. For at gøre det overskueligt vil analysen kun dreje sig om statusopdateringer, posts og kommentarer, hvilket vil gøre det muligt at komme helt i dybden med analysen. Opgaven vil undersøge er, om Facebook har betydning for den politiske adfærd hos brugerne, og hvorvidt brugerne finder Pind og Samuelsens profiler og deres indhold troværdigt. Det vil ovenstående afgrænsning gøre muligt. I gruppen har vi fravalgt fokusgruppe-interviews, da vi vurderede at ud fra Dahlgren og Halkiers teorier om politisk samtale (Dahlgren, 2009; Halkier 2009) ville vi få det bedste resultat ved enkeltinterviews. Samuelsen har en profil og en fan-side hvor indholdet i store træk er det samme. Jeg har valgt at fokusere opgaven på Pinds og Samuelsens profiler for at gøre sammenligningen eller modsætningerne mere præcise.

6


TEORI Opgaven vil tage teoretisk udgangspunkt i Dahlgrens teorier om politisk samtale og den offentlig/private sfære. Dahlgrens teorier vil blive brugt til at belyse og begrunde brugernes politiske adfærd på Facebook. Opgaven vil også tage udgangspunkt i Bjarki Valtyssons teorier om Facebook som en offentlig sfære. Til at analysere politikernes profiler i et troværdighedsmæssigt henseende vil opgaven inddrage de 3 appelformer; ethos, logos og pathos. I opgaven vil det være relevant at sammenholde politikernes profiler med ethos som er den personlige troværdighed der bruges til at fremstå overbevisende, og pathos som taler til følelserne. (Lemée & Lund, 2003) METODE For at indsamle empiri til at besvare problemformuleringen har vi i gruppen foretaget fire enkelt-interviews. Grunden til at valget faldt på enkelt-interviews er baseret på at undersøgelser ifølge Dahlgren (2009) peger på at politiske samtaler oftest foregår i den private sfære, i hjemmet eller blandt venner. Dette understøttes af Halkier (2009) som påpeger at gruppedynamik for eksempel i fokusgrupper ikke til fulde tilgodeser den enkeltes mening, hvilket er ønsket i opgaven. Gruppen vurderede derfor på baggrund af Dahlgren at det ville give de bedste resultater at foretage enkelt-interviews med to interviewere. Derudover vil de interviewede være anonyme. I analysen af Søren Pind og Anders Samuelsens profiler vil opgaven også inddrage væsentlige dele af Thorlacius’ kommunikationsmodel for websites.

7


KONSTEKST FAKTISK

IMPILCIT

AFSENDER

AFSENDER

PRODUKT

IMPLICIT

FAKTISK

MODTAGER

MODTAGER

MEDIE KODE (Thorlacius, 2004) Da opgaven primært beskæftiger sig med brugeren (modtageren) og ikke politikeren (afsenderen), vil fokus ligge på den faktiske modtager. Derudover er mediet og konteksten også vigtige dele af analysen, da opgaven vil analysere mediet Facebook som et politisk fora. Facebook opfattes som mellemleddet i kommunikationen mellem brugeren og politikeren (Thorlacius, 2004). Kontekst og produkt er uundgåelige i en analyse af Pind og Samuelsens profiler da det er vigtigt at have en helhedsforståelse af det analyserede medie. BEGREBSAFKLARING Facebook som social netværksside Facebook er en social netværksside. Det kendetegnende ved sociale netværkssider er ikke at de fremmer nye bekendtskaber, men derimod muliggør at man kan kommunikere med den omgangskreds man i forvejen har. (Boyd & Ellison, 2007). I forbindelse med denne opgave ses Facebook som et medie der kan bruges til at kommunikere med Søren Pind og Anders Samuelsen. Politisk adfærd Den politiske adfærd der refereres til i problemformulering baseres i denne opgave på hvorvidt, og hvordan brugerne agerer i forhold til Anders Samuelsen og Søren Pind. Det er interessant at undersøge hvordan brugerne benytter sig

8


af nettet når det kommer til oplysninger om politik og deltagelse i politiske debatter. Politisk ageren Den i problemformuleringen omtalte politiske ageren omfatter i opgaven en analyse af hvad Søren Pind og Anders Samuelsens Facebook profiler indeholder, og hvordan deres ageren på disse profiler påvirker brugerens opfattelse af deres profiler. Troværdighed Troværdighedsanalysen baseres på empirien indsamlet i fire interviews (Bilag 1,2,3,4) og en analyse af afsender/modtager-forholdet med modtageren i fokus. Troværdighed kan ikke beskrives på én måde, da alle ikke nødvendigvis synes at det samme er troværdigt, det vil derfor være de fire interviewedes opfattelse der kommer til at være bærende i opgaven. Ud over at afsender/modtager forholdet har betydning for hvordan Pind og Samuelsen fremstår, er det også relevant at kigge på hvilke virkemidler de gør brug af og hvordan det opfattes af vores fire interviewede. Offentlig/Privat sfære Den offentlig sfære er den sfære der er åben for alle, hvor imod den private sfære er den sfære man har i hjemmet eller sammen med familie og venner. Grænsen mellem disse sfærer bliver mere og mere udvisket. I takt med at samfundet ændrer og udvikler sig, får de to sfærer stadig flere fællestræk:

”in our everyday lives we always make sense of our experiences, ourselves, and the world around us using a combination of our head and our heart. There is no reason why the public sphere could – or even should – be any different” (Dahlgren 2009, s. 75).

9


Her er det interessant at kigge på om det også er tilfældet for forholdet mellem den offentlige og private sfære, for brugerne når de agerer i politiske henseender på Facebook. ANALYSE Søren Pind og Anders Samuelsens Facebook-sider Søren Pind har 4116 Facebook-venner og 7117 subscribers (Pind, 2011, Facbeook-profil). Han skriver statusopdateringer og deler links flere gange dagligt, og hans posts har mange ’likes’ og kommentarer. Om man er venner med ham eller ej kan man se alt hvad han foretager sig på Facebook, da han har en åben profil. Hvad der snyder meget er at – selvom man er venner med ham – kan man ikke kommentere på hans posts. Alle kan ’like’ hans posts, men det er umiddelbart ikke muligt at gennemskue hvem der har lov til at kommentere. Han holder sig til et almindeligt jovialt sprogbrug. Indholdsmæssigt er der alt fra politiske statements til små-skriblerier om dagens hændelser, derudover besvarer han jævnligt kommentarer. Anders Samuelsen har både en profil og en fan-side, i opgaven vil jeg som før nævnt kun beskæftige mig med hans profil. På hans profil har han 5000 venner (Samuelsen, 2011, Facebook -profil), og det er ikke muligt at ’subscribe’. Ligesom Søren Pinds profil er den helt åben. Man kan hverken kommentere eller synes godt om Anders Samuelsens posts, heller ikke hvis man er ’subscribet’ til ham. Samuelsen skriver ca. en statusopdatering/post om dagen, og profilen handler stort set kun om politik, dog med en lille afstikker i ny og næ. Anders Samuelsen kommenterer eller svarer ikke tilbage på nogen kommentarer.

10


Sfæren på Facebook og det politiske forum Som tidligere nævnt foregår politisk samtale oftest i hjemmet eller blandt venner i en tryg atmosfære, hvilket er den private sfære (Dahlgren, 2009). Det er derfor interessant at undersøge om Facebook skaber en sådan atmosfære der kan minde om eller føles ligesådan. I følge Dahlgren (2009) Udviskes grænsen mellem den offentlige og den private sfære mere og mere jf. Sociale og kulturelle ændringer i samfundet.

[…] we need to see how private acitiviteies, framed by cultural practice, can indeed have consequenses for how the public sphere functions.”(Livingstone 2005a, sekundær fra Dahlgren 2009, s. 75) De to sfærer hænger sammen og har indflydelse på hinanden. Den offentlige sfære associeres med ord som fornuft, rationalitet, objektivitet, argument, information og viden, den private sfære derimod er karakteriseret ved det personlige, følelser, intimitet, subjektivitet, identitet, populærkultur og nydelse. Når Facebook kategoriseres som en del af den offentlige sfære passer det godt sammen med Dahlgrens begreber; information, argument og viden. (Dahlgren, 2009) Men ser man på kendetegnene ved den private sfære kan det diskuteres, hvilken af de to sfærer, det kommunikative (politiske) forum der skabes på Facebook læner sig mest op af. Facebook skaber en intim atmosfære hvor brugeren kan skrive og dele ting med sine venner og grupper. Facebook som kommunikativt medie appellerer til brugerens egen personlige holdning, følelser og identitet, hvilket er nærmere den private sfære. Også når man ser på det politiske forum, Facebook, kan det være svært at sætte et stempel på det som enten den private eller offentlige sfære.

”[…]problemet er at Facebook har det sådan lidt med at det fjerner ligesom dit filter, fordi du tænker det her det er ligesom, det er rå holdninger […]” (Bilag 1, s.7).

11


Citatet ovenfor kommer fra et af interviewene og underbygger Dahlgren’s teori om at den private og offentlige sfæres grænse er blevet mere udvisket, hvilket er godt i tråd med at Facebook skaber en sfære som ikke passer direkte på den offentlige sfære som Facebook er en del af ifølge Valtysson (2010). Det er svært at skelne mellem hvorvidt det er den private eller offentlige sfære der er til stede på Facebook. Ifølge Valtysson er det den offentlige sfære, men ser man på den indsamlede empiri fra interviewene dannes der også et billede af Facebook som privat sfære. Facebook skaber noget der minder om den private sfære, hvilket gør det mere uformelt at engagere sig politisk på den ene eller anden led igennem Facebook, modsat andre politiske fora som tilhører den offentlige sfære. Brugeropfattelsen af Søren Pind og Anders Samuelsen profiler For at besvare problemformuleringen har jeg udvalgt de dele af Thorlacius model jeg finder mest relevante, herunder den faktiske modtager, konteksten og mediet. Den implicitte modtager er valgt fra, da jeg kun beskæftiger mig med modtageren og det derfor ikke er væsentligt for mig at se på hvem politikerne ønsker som deres modtager. Det er interessant at bruge Thorlacius model og sammenholde den med de tre appelformer (ethos, logos og pathos) i forbindelse med at besvare troværdighedsspørgsmålet. Mediet, opgaven beskæftiger sig med er Facebook. I opgaven analyseres Facebook som et politisk forum, I afsender/modtager-forholdet, fungerer mediet som her er Facebook som mellemled. (Thorlacius, 2004). Facebook er et let tilgængeligt medie og er derfor også oplagt at bruge i politiske henseender, eksempelvis i forbindelse med valg (Bilag 1 og 4). Kontekstmæssigt ser det umiddelbart ud som om at der dannes en kommunikationssituation mellem politikeren og brugeren. Men da man ikke kan kommentere på hverken Pind eller Samuelsens profil forsvinder denne 12


situation, og om Pinds profil bliver der sagt at den virker mere som en fan-side en reel profil (Bilag 3, s. 5). Den faktiske modtager i analysen af Pind og Samuelsens Facebook-sider er i denne opgave de fire interviewede. Af de fire interviews fremgår det tydeligt at modtagerne har svært ved at gennemskue hvornår det er politikeren der taler og hvornår det er personen, hvilket kan virke utroværdigt.

”Politikere er jo også mennesker, der er jo også et privatliv men det kan godt virke lidt underligt at der lige pludselig kommer en personlig opdatering og så en meget faktuel opdatering […] – det gør ikke noget for hans [red. Samuelsen] troværdighed.” (Bilag 2, s. 2) Den ene interviewede peger på at opdateringerne virker meget konstruerede (Bilag 1). Politikerne spiller på brugernes følelser, og forsøger at virke som almindelige mennesker, det gør de for eksempel ved brug af den typiske Facebook jargon (Bilag 1, s. 4). Både på Pind og Samuelsens profiler er der gjort brug af pathos i forbindelse med sprog og typen af opdateringer, eksempelvis forsøger de begge at fremstå som mennesket frem for politikeren ved både at skrive private og politiske opdateringer. (Bilag 2) Begge politikere spiller også på ethos idet de prøver vinde brugernes troværdighed ved brug af opdateringer, links og lign. Da de interviewede finder ud af at man ikke kan kommentere på nogen af de tos vægge bliver det hurtigt klart at de synes at politikerne virker meget utroværdige. Dog er det som en af de interviewede udtrykker det let at hoppe i med begge ben da Facebook gør at man ikke har noget, eller mindre filter på, på det man læser der er skrevet på profilerne. (Bilag 1, s. 7 -8).

”[…] jeg synes at det er ærgerligt at der ikke rigtig er nogen advarsel […] der burde være en oppe i toppen om at du skal læse det her med et kritisk synspunkt […]” (Bilag 1, s. 7) Dog har to af de interviewede brugt Facebook i forbindelse med forrige valg (bilag 1 og 4). 13


Facebook er let tilgængeligt medie hvor man som bruger let kommer til at lægge filteret inden man læser, men det er ikke tilfældig hvad politikerne lægger ud. Det af at samlede indtryk de interviewede har fået af de to Facebook-profiler, er at det er svært at gennemskue hvornår det er politikeren og hvornår det er privatpersonen der snakker, og derfor mener de at det virker meget konstrueret, hvilket gør at det virker utroværdigt. Politikerne spiller på brugernes følelser (pathos) og forsøger at skabe en troværdighedsfølelse (ethos) omkring deres egen person, hvilket får det til at virke mere som en fanside end en personlig profil både pga. politikernes ageren og begrænsningen der gør at man ikke kan kommentere på profilerne. Det er altså tale om envejskommunikation. Som Willig siger i sin artikel med hentydning til Habermas (2009):

”Der kan heller ikke være tale om herredømmefri kommunikation, når det er en politiker, der redigerer siden. Tværtimod er det strategisk kommunikation, der har til formål at påvirke i en bestemt retning.” (Information 2009, l. 39-42) KONKLUSION I takt med at samfundet udvikler sig bliver grænsen mellem den private og offentlige sfære mere og mere udvisket. Det samme gælder for Facebook som et blevet et forum der fremkalder nogle af de følelser den private sfære også gør. Det betyder at Facebook skaber et rum hvor i den private sfære hvor politisk snak er naturlig. Samtidig er Facebook et let tilgængeligt medie, som når ud til 2,7 millioner danskere. Facebook har den funktion at den får folk til at ’lægge’ filteret før de læser. Kigger man nærmere på Søren Pind og Anders Samuelsens Facebook-profiler virker deres opdateringer konstruerede, hvilket gør at det virker utroværdigt 14


ifølge de interviewede personer. Samtidig er det svært at gennemskue hvornår det er politikeren der taler og hvornår det er privatpersonen. De spiller på ethos. Det at man ikke kan kommentere på profilerne gør at de kommer til at virke mere som fan-sider end profiler, interviewpersonerne mener at det bliver utroværdigt når funktioner omkring kommentarer ikke er til stede. Politikerne forsøger at spille på burgernes følselser (pathos) og at skabe et troværdigt billede af dem selv udadtil (ethos), men det samlede indtryk er at profilerne kommer til at virke utroværdige og konstruerede. Indtrykket af Facebook som politisk forum, er at Facebook idet det er et let tilgængeligt medie, der skaber en form for sfære som indeholder væsentlige træk fra den private sfære. Facebook skaber et rum hvor det, for brugeren føles naturligt at deltage i politiske sammenhænge blandt andet i forbindelse med valg. PERSPEKTIVERING OG DISKUSSION Afsluttende vil jeg kort diskutere hvorvidt jeg mener at Facebook som politisk forum er kommet for at blive, eller om politik ikke hører hjemme på Facebook. Jeg tror at på trods af de resulter jeg har fået her i opgaven, der viser at politikeres profiler virker meget konstruerede og utroværdige, vil Facebook blive ved med at blive brugt som et politisk medie i fremtiden. Jeg tror, at vi i de kommende år vil se at flere politikere benytter Facebook for at komme ud til deres vælgere, min påstand er også styrket af at Facebook er et medie der er let tilgængeligt og som stimulerer politisk adfærd. Det opgaven viser er, at det er vigtigt at man ikke tager alt hvad der står på Facebook bogstaveligt men husker at beholde filteret på, specielt når det kommer til politik. De politikere opgaven har beskæftiget sig med virker som om de har en bagtanke – også når de skriver sjove statusopdateringer. Som modtager har man selv et ansvar for 15


beholde filtret på når man færdes på Facebook, og fremover vil det klæde politikerne at tage et større ansvar i forhold til at fremstå mere troværdigt i forhold til de budskaber de ønsker at sende. Denne opfattelse ses også hos Willig:

”[…]det er ham [red. Habermas] ideen om en oplyst, borgerlig offentlighed og herredømmefri kommunikation fri for strategisk magt- udøvelse.” (Information 2009), l. 9-10 Afrundende vil jeg mene at Facebook måske kan gå ind og ramme en målgruppe som ellers kan føle sig udelukket fra politisk diskussion. For eksempel på grund af dårligere kommunikative evner, dårligere uddannelse eller folk som ellers ikke er politisk engagerede. (Dahlgren 2009). Facebook er et let forståeligt og let tilgængeligt medie, som kan være med til at ramme denne målgruppe som måske før har afstået fra at deltage i politisk debat.

16


LITTERATTURLISTE Bøger Dahlgren, P., 2009. “Media and Political Engagement: Citizens, Communication and Democracy”. Cambridge University Press. S. 72-77, 80101. Lemée, P. S. og Lund, A. K. 2003 ”Troværdighed – tal godt for dig”. 3. Udgave. Frydenlund. Lund, A. K. og Petersen, H. 2001. ” Organisationskommunikation – cases os konsekvenser”. Samfundslitteratur. S. 121-134 Halkier, B., 2009. ”Fokusgrupper”. 2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. Bimk-kompendie Thorlacius, L. 2004. ”Visuel kommunikation på WWW” i digitale verdener. Engholm, I. og Klastrup, L. (ed.). Gyldendal, København: S.79.100. (S. 293-306 i kompendiet) Artikler Valtysson, B., 2010. ”Facebook as a Digital public Sphere – Processes of Colonization and Emancipation”, TripleC. In Press.

17


Links Pind, Søren (2011). Facebook-profil, [online] tilgængelig på: https://www.facebook.com/profile.php?id=686083673 [13.12.11] Samuelsen, Anders. Facebook-profil, [online] tilgængelig på: https://www.facebook.com/anders.samuelsen?sk=wall [13.12.11] Willig, Ida (2009). ”Stakkels Habermas”, [online] tilgængelig på: http://www.information.dk/195078 [13.12.11] Boyd, D. M. og Ellison, N. B (2007). ” Social network sites: Defitnition, history and scholars”, [online] tilgængelig på: http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html

BILAG (PÅ CD) Interview 1

Bilag 1

Interview 2

Bilag 2

Interview 3

Bilag 3

Interview 4

Bilag 4

Interview guide

Bilag 5

Screen shot over 800 mio. på Facebook

Bilag 6

Screen shot: 2,7 mio. danskere på Facebook

Bilag 7

18


BIMK opgave