Ports of Denmark - efterår 2023

PORTS OF DENMARK

MAGASINET OM DANSKE ERHVERVSHAVNE

Danmark er blandt verdens førende skibsnationer, og den maritime branche udgør en central position i det danske erhvervsliv, der beskæftiger mere end 60.000 personer. Alligevel er tre ud af fire beskæftigede i sektoren mænd – en fordeling, der ikke har ændret sig betydeligt de sidste mange år. I denne udgave af Ports of Denmark indleder vi med en artikel med de tre kvindelige CEOs, Tine Kirk, Jenny N. Braat og Anne

H. Steffensen, der arbejder i henholdsvis

Danske Havne, Danske Maritime og Danske Rederier. Sammen står de i spidsen i en mandsdomineret branche, og de mener, at der er brug for en aktiv indsats for at få bugt med fordommene, justere billedet af den maritime sektor og øge talentmassen i sektoren. Heldigvis tyder noget på, at udviklingen er på vej: Antallet af kvindelige studerende, der er blevet optaget på de maritime

uddannelser er steget med 67 procent og er nu rekordhøjt.

I magasinet kan du også blive klogere på havnenes indflydelse som kritisk infrastruktur, der sikrer adgang til eksportvarer og -råstoffer, som er essentielle for danskernes hverdag. Den grønne omstilling sætter tilmed pres på havnenes infrastruktur, og hvis havnene også fremover skal kunne følge med de voksende krav, kræver det hurtigere processer og større investeringsvillighed. Læs mere om emnet på side 44, hvor adm. direktør ved Odense Havn, Carsten Aa, giver sit perspektiv på kravene til den grønne omstilling.

Det er svært at undgå samtalen om klapning, når snakken falder på landets havneområder. På side 38 sætter vi derfor fokus

på det omdiskuterede emne i forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn. I det maritime miljø har klapning en vigtig part i, at havnene kan fungere optimalt, og at de mange fragtskibe kan lægge til land. Samtidig er klapning af havbundsmateriale ofte en nødvendighed, når den maritime infrastruktur skal udvikles og udbygges.

Rigtig god læselyst!

Redaktionen bag Ports of Denmark

Foto: Ports of Aalborg

Entreprenør og erhvervsdykkere

Kronjyllands Vandbyg ApS

Vandbygnings entreprenør

Vi har stor erfaring med alle typer af entreprenørprojekter, som har relation til vandbygninger og havne. Vi tager gerne de nybygprojekter, som er komplekse og udfordrende, og deltager direkte på de forskellige udførende niveauer.

Reparation og vedligeholdelse

Når det gælder vedligeholdelse, sikrer en aftale med vores firma, at bygninger og materiel er i bedste stand. Det samme gælder vores indfaldsvinkel til reparationsarbejde, hvor vi også sikrer kvalitet via vores viden og ekspertise.

Inspektion

Vores team af erfarne medarbejdere kan udføre alle inspektionsopgaver som vedrører vandbygninger både over og under vand. Vi leverer den ønskede dokumentation i form af billeder eller video.

Vi har mere end 12 års erfaring med dykning og vandbygning samt 22 års erfaring som entreprenør.

Kristrup Engvej 91 | 8960 Randers SØ

Tlf. 9394 5354 | Sonny@kvbyg.dk

www.kronjyllandsvandbyg.dk

engineers are of Danish origin only, flexible, safety-minded and have a wide knowledge within repair and service on all sizes of vessel. Well-appointed 800 m2 workshop in Hirtshals, equipped with lathes machines and Chris Marine tools for overhaul of engine parts. Lifting capacity of 5 tons.

outdoor space, with the possibility of storing bigger parts.

Én samlet løsning

Som de eneste i Danmark udfører LE34 selv alle typer opmåling - både under vandet fra undervandsrobotter, over vandet fra opmålingsbåde og fra luften med droner.

Resultatet er præcise 3D-data og fotodokumentation, som giver overblik over skader på kajanlæg, sejldybder og ændringer over tid. Det komplette datasæt danner desuden grundlag for simuleringer i forbindelse med klimatilpasningsprojekter.

www.le34.dk/havne

DER ER BRUG FOR STØRRE DIVERSITET I DET BLÅ DANMARK

Der har længe været en skæv fordeling mellem kønnene i Det Blå Danmark, men nu tegner der sig en ny udvikling. Antallet af kvindelige studerende, der er blevet optaget på de maritime uddannelser, er steget med 67 procent, og det skaber glæde i branchen.

I 2020 var der samlet set 64.413 personer, som var direkte beskæftiget i Det Blå Danmark, hvilket svarer til 2,2 procent af alle beskæftigede i Danmark. Tre ud af fire beskæftigede i sektoren er mænd, og det har ikke ændret sig betydeligt de sidste mange år.

Tine Kirk, CEO Danske Havne, Jenny N. Braat, CEO Danske Maritime og Anne H. Steffensen, CEO Danske Rederier, står i spidsen for Det Blå Danmark og deler en årelang erfaring inden for den maritime sektor. De beskriver deres erfaringer som kvinder i branchen som overvejende positive, men ikke desto mindre håber de, at kønsfordelingen vil tage sig anderledes ud i fremtiden:

„I dag er kun 17 procent af de ansatte i rederierne kvinder. Det tal er for lavt, og der er flere grunde til, at vi bør tage det alvorligt. Kan vi ikke tappe ind i det potentiale, som ligger hos kvinderne, mister vi den halve verden. Diversitet på arbejdspladser med blandt andet flere kvinder giver mere dynamik, et bedre arbejdsmiljø og skaber bedre muligheder for nuancererede beslutninger – også på lederniveau,“ lyder det fra Anne H. Steffensen

Jenny N Braat supplerer: „Hvis vi ikke får kvinder ind i den maritime branche, kommer vi til at mangle noget i talentmassen. Derfor er det helt afgørende, at vi får øget opmærksomheden omkring kønsfordelin-

gen i branchen og skabt en sundere balance mellem mænd og kvinder, så vi kan styrke og udnytte det fulde potentiale af talentmassen.“

Der skal gøres op med fordommene

Jenny N. Braat, Anne H. Steffensen og Tine Kirk er enige om, at diversitetsudfordringen har rødder i den stereotype opfattelse af Det Blå Danmark som en branche præget af gammeldags og maskuline miljøer, hvor kvinder ikke har kunnet få en fod indenfor. Denne fordom er langt fra kompatibel med det reelle billede af branchen, men der er brug for en aktiv indsats for at få bugt med fordommene og justere billedet af den maritime sektor:

„Vi skal arbejde på at skabe en mere inkluderende atmosfære, hvor både mænd og kvinder føler sig velkomne og respekterede. Hvis vi gør en indsats for at gøre vores branche attraktiv for kvinder og begynder at gøre op med strukturerne og fordommene, så tror jeg, at både unge kvinder og mænd vil finde de mange gode jobmuligheder i Det Blå Danmark langt mere interessante,“ lyder det fra Tine Kirk.

Jenny N. Braat konstaterer: „Vi skal fortsat arbejde aktivt på at etablere kvindelige rollemodeller og fremme deres synlighed i branchen, og vi skal stræbe efter at ansætte kvinder i ledende stillinger, når muligheden byder sig, for at demonstrere mulighederne og vise, at det er opnåeligt.“

Stigning i andelen af kvinder på de maritime uddannelser

I de seneste år har den maritime sektor arbejdet målrettet på at tiltrække flere kvinder til branchen gennem bl.a. etableringen af mentorordninger for studerende, initiativer med rollemodeller samt oprettelsen af en taskforce med specifikke og målrettede tiltag – og nu viser det sig, at arbejdet har båret frugt. Ud af de 860 kommende studerende på de maritime uddannelser er 50 kvinder, og det er en stigning på 67 procent, som branchen ser meget positivt på:

„Vi har brug for flere dygtige medarbejdere, hvor hænder og hoveder er skruet rigtigt på, hvis vi fortsat skal være en stor og stolt søfartsnation. I den sammenhæng er de maritime uddannelser et uhyre vigtigt element. De er første led i fødekæden. Stigningen viser, at vores fælles indsatser for at fortælle om vores branche – også til kvinder – giver resultater. Det er fantastisk positivt, at vi oplever en stigning af antallet af kvindelige studerende, som ønsker en karriere inden for branchen. Og jeg håber, at den stigning, vi oplever, blot er en begyndelse,“ lyder det fra Anne H. Steffensen.

Også i Danske Maritime vækker stigningen begejstring: „Den positive stigning i antallet af studerende på de maritime uddannelser, suppleret af en ny professionsbachelor i Frederikshavn og en ny maritim specialisering på DTU, glæder os dybt, da det er

„Tilgangen til branchen og uddannelserne er afgørende, da det på lang sigt kan skabe den sunde diversitet, vi efterspørger. Vi skal lægge mere fokus på virksomheder, der prioriterer diversitet, da disse virksomheder allerede nu står stærkere. Uddannelsesinstitutionerne bør samtidig fokusere på, hvordan de kan tiltrække kvinder – helt fra de spæde år. Mentorklasser, hvor både drenge og piger deltager i fagene, kan vække interesse og give en bredere forståelse af de spændende opgaver, der findes inden for branchen.“

med til at udvide vores talentmasse inden for rekruttering. Selvom det på de maritime uddannelser er et beskedent skridt, er det afgørende og viser, at vi bevæger os i den rette retning,“ udtaler Jenny N. Braat.

En mærkedag fremhæver de positive aspekter

For at anerkende kvinders betydning i branchen, og for at fremme rekruttering og fastholdelse af kvinder i den maritime sektor, besluttede IMO (International Maritime Or-

Tine Kirk

har siden 2018 været direktør i Danske Havne.

„Man kan nemt blive fanget i tanken om, at den nuværende situation er normal, og dermed overse, at det faktisk ikke er acceptabelt. Vi skal blive bedre til at diskutere emnet og tiltrække flere kvinder. Hvis vi gør en indsats for at gøre vores branche attraktiv for kvinder og begynder at gøre op med strukturerne og fordommene, så tror jeg, at både unge kvinder og mænd vil finde de mange gode jobmuligheder i Det Blå Danmark langt mere interessante.“

ganization) for to år siden at gøre den 18. maj til en mærkedag, der kan være med til at hylde kvinderne i branchen. Mærkedagen bakkes op af Det Blå Danmark, der dog mener, at der er behov for mere end en mærkedag til at skabe reelle ændringer:

„En mærkedag er et fint initiativ, men det reelle arbejde ligger i dagligdagen og dens strukturer. Mærkedagen bør bruges til at italesætte, hvor og hvordan vi kan sætte ind og forbedre og optimere. Der skal ikke kun være et diversitetsfokus i en enkelt uge, men hver eneste dag,“ lyder det fra Tine Kirk.

„Mange har et billede af skibsfarten med gammeldags sømænd, mandehørm og hele og halve år på langfart. Meget er ændret til det bedre, selvom vi selvfølgelig stadig skal have besætningsmedlemmer på skibene, også når de sejler langt hjemmefra. Vi har ikke været gode nok til at fortælle, hvordan et moderne liv om bord er, og vi har slet ikke fået fortalt om alle de seje og gode jobs, vi tilbyder på land i rederikontorerne.“

Jenny

„Mærkedagen er vigtig til at skabe opmærksomhed på et centralt indsatsområde. Når vi når den dag, hvor vi forhåbentlig har opnået en mere balanceret repræsentation, og kan fremhæve de mange positive aspekter af at have kvinder i branchen, kan vi glæde os over en mærkedag, hvor vi kan give kvinderne et velfortjent skulderklap.“

N. Braat medgiver:

Anne H. Steffensen har siden 2013 været CEO hos Danske Rederier.

Jenny N. Braat har siden 2011 været CEO hos Danske Maritime.

Fotos: Danske Maritime, Danske Rederier og Danske Havne

Vi rådgiver inden for mange dele af den maritime sektor. Vi rådgiver private og offentlige aktører om blandt andet grøn omstilling og infrastruktur, regulering af havne- og transportbranchen og offentlig-privat samarbejde.

For os er det vigtigt at indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores kunder, hvor vi tager udgangspunkt i kundens hverdag og virkelighed.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak.

THOMAS IMPGAARD SØRENSEN SENIORADVOKAT, PRINCIPAL M +45 25 10 05 37 @ IMP@POULSCHMITH.DK

LOTTE CEDERSKJOLD ADVOKAT, MANAGER M +45 26 80 49 99 @ LCED@POULSCHMITH.DK

MAGNUS BJERRE CLAUSEN PARTNER, ADVOKAT (L)

+45

Vi står midt i en verdensomspændende energi- og klimakrise, der understreger behovet for energiløsninger nu og her. Som et af verdens største energiselskaber ved vi, at fremtiden tilhører vedvarende energi. Derfor er vi i TotalEnergies i fuld gang med at omstille vores forretning, så vi kan være med til at sikre Danmarks grønne fremtid.

gas fra Nordsøen, hvor den genopbyggede Tyra-platform spiller en nøglerolle, vil vi udnytte vores årelange erfaring som energiproducent i Danmark til at brede vores aktiviteter ud til vind og sol

Men vi stopper ikke her Vi er også i gang med at udvikle CO2-lagring i den danske Nordsø, hvor vi netop er blev tildelt to licenser CO2-lagring er en nøgleteknologi for den grønne omstilling.

TotalEnergies har store ambitioner om at gå forrest på den grønne energiproduktion. Derfor har vi som det første store energiselskab tilsluttet os målene i Paris-aftalen, og vi vil allerede i 2030 være blandt verdens fem største producenter af vedvarende energi.

Følg os på Facebook på @TotalEnergiesDenmark

Bliv klogere på vores danske forretning ved at besøge os: http://corporate totalenergies dk

SEA NOR SEA

NorSea: Dansk havnekultur er en grøn eksportvare i topklasse – det skal vi udnytte

Virksomhederne i de danske havne er verdensførende på energiområdet, blandt andet fordi værdikæden ved kajkanten er unikt stærk til at samarbejde. Det skal vi udvikle til at skabe merværdi, mener NorSea-direktør.

Da den danske statsminister sammen med tre europæiske regeringsledere og EU-Kommissionens formand underskrev Esbjerg-erklæringen og satte en fælles grøn retning for udviklingen af Europa, var det helt naturligt, at det skete på Esbjerg Havn:

I dag er 2 ud af 3 europæiske havvindmøller udskibet fra Danmarks arealmæssigt største havn.

NorSea har som den største danske baseoperatør fulgt og bidraget til udviklingen på Esbjerg Havn gennem et halvt århundrede, og for Lars Skov Christensen, som er Vice President i NorSeas Wind & Defense division, er der masser af god grund til, at de danske havne i dag har udviklet sig til hjørnesten i den grønne omstilling:

”Vi ligger godt for de mest attraktive områder til vind-produktion, både på Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Men det er der også andre, der gør,” siger han:

”Det er samspillet, der sker på havnene, der gør de danske havne unikke. Vi kan på det område noget helt særligt.”

Tillidsfuldt samarbejde

Danmark har formået at knække koden og gøre den vedvarende, havbaserede vind til både det bedste alternativ for klimaet og den bedste økonomiske forretning. Det skyldes en innovativ tilgang og nye teknologiske løsninger fra de store producenter, men det handler i høj grad også om den værdiskabelse langs havnekajerne, som hele leverandørkæden er god til.

”Vi er forrygende dygtige til at samarbejde tillidsfuldt på havnen. Den danske havnekultur er bygget på det, og det skaber merværdi. Vi får simpelthen mere forretning ud af det, vi arbejder med – det gælder også for vind,” mener Lars Skov Christensen:

”På vindområdet ser vi ind i et markedspotentiale på cirka 20 mia. kroner i løbet af de næste 15-20 år. Det gælder alene for-montage, håndtering, drift og vedligeholdelse i den nære del af Østersøen og Norden. Det er opgaver og områder, vi kender og behersker, og hvor vores store

kompetencer i at bygge havne og baser og drive dem sikkert og effektivt absolut kan udvikles. Ikke mindst er det områder, hvor vi med godt samarbejde kan skabe mere værdi. Både for de store OEM’er, men også for værdikæden,” mener Lars Skov Christensen.

Værdifuld ventetid

Lars Skov Christensen ser det stærke samarbejde som ’en grøn eksportvare i topklasse’. Hvis det danske leverandørnetværk kan formå at lave et strategisk samarbejde, vil Danmark stå endnu stærkere end tidligere overfor f.eks. Nordamerika og Østasien:

”Der er en grund til, at den danske del af vindenergikæden er efterspurgt i udlandet – vi ved, hvad vi laver, og vi ved, hvad der bringer værdi, og vi har en innovativ tilgang til det. F.eks. har vi selv indført begrebet ’intelligent parkering’, hvor vi tilbyder en turnkey-løsning, der dækker over inspektion, modifikationer samt håndtering af alle komponenterne til vindindustrien. Det gælder både på pre-assembly-pladser samt marshalling-områder, og mølleproducenterne er yderst interesserede i denne pakke, mens den fremtidige parks komponenter er fuldt til stede,” siger han:

”For vente skal vi alle, men kan vi i Danmark gøre ventetid til værdifuld tid, så har vi en grøn eksportvare i topklasse før vores nabolande,” siger Lars Skov Christensen.

Det ved udlandet godt. Da den danske energisektor deltog i et erhvervsfremstød målrettet energisektoren i Nordamerika i forsommeren, var det netop værdien af at samarbejde med danskerne, der åbnede dørene.

”Vi var 20 danske energivirksomheder, som fik adgang til guvernører, politikere, embedsværk og rådgivere fra allerøverste hylde. Amerikanerne ved godt, at de danske virksomheder kan noget ganske særligt, som de amerikanske ikke kan. Dels teknologisk, men absolut i lige så høj grad på samarbejdet. Vi er vanvittigt dygtige til at skabe værdi i samarbejdet med hinanden,” siger Lars Skov Christensen.

NØDVENDIGT AT UDDYBE HAVNE OG SEJLRENDER

For at holde havne åbne skal bunden i bassiner og sejlrender holdes ved lige, så vanddybden sikres. Fænomenet hedder ‘klapning’ og skaber jævnligt

vendigt for de fleste danske erhvervshavne jævnligt at oprense; det vil sige at grave det overflødige materiale, der har lejret sig i sejlrender eller bassiner, væk. Når det er gravet væk, sejles det til havs, og skibet lader materialet synke ned på havbunden på et sted, som Miljøstyrelsen i forvejen har udpeget og anvist som egnet. Fænomenet kaldes ’klapning.’ Det pudsige navn stammer fra de klapper, der er i bunden af skibet, og som åbnes, når materialet skal sænkes på bunden.

Klapning nødvendigt

Følelserne sidder til tider uden på tøjet og meget løst, når emnet ”klapning” kommer op i debatten om havne. Erhvervshavnene i Danmark har pligt til at modtage skibe, og havnene har pligt til at sikre, at skibene kan anløbe og lægge til kaj sikkert. Det indebærer bl.a. at sikre, at dybden i sejlrender,

indsejling og bassiner er som angivet på de søkort, skibene navigerer efter. Strøm og vejrforhold flytter uophørligt havbunden, således også i sejlrender og i havne. Det betyder, at sand og sten flyttes rundt og kan hobe sig op i dynger eller fordele sig og ”hæve” havbunden. Derfor er det nød-

De fleste havne har behov for klapning. Nogle ofte. F.eks. har Hirtshals Havn alene i 2022 uddybet tre gange. Der flyttes simpelthen så meget sand fra de nærliggende områder ind i havnen, at der er hyppigt behov for uddybning. Hundested Havn har i flere årtier haft løbende femårige såkaldte bypass-tilladelser, hvor de skubber sandet videre på dets naturlige vandring, men er i sommeren 2023 løbet ind i at miljømyndighederne har bedt om yderligere undersøgelser. Det er ikke i sig selv problematisk, men det bliver samlet til et problem, da Miljøstyrelsen herefter har en sagsbehandlingstid på mindst ni måneder. De alt for lange sagsbehandlingstider i Miljøstyrelsen er et problem, for klapning er en driftsmæssig forudsætning for at kunne drive havn.

ophedet debat.

Foto: Aarhus Havn

Derfor har brancheorganisationen Danske Havnes Klima- og miljøchef, Camilla Rosenhagen, også kontakt med styrelsen:

„Klapning er en driftsmæssig forudsætning for at drive erhvervshavn. Nogle havne klapper ofte og meget, andre sjældnere, men klapning er nødvendigt for at holde sejlrender, indsejlinger og bassiner sejlbare. Fordi det er så pinedød nødvendigt for havnene, har vi stort fokus på tempoet for myndighedsgodkendelser. Vi vil også gerne hjælpe til med formidling, hvis havnene kan være med til at optimere processerne, så den samlede sagsbehandlingstid kommer ned. Om nogle år kommer der forhåbentlig også et marked for genbrug af den del af materialerne på land,” lyder det fra Camilla Rosenhagen.

Danske Havnes bestyrelsesformand, Carsten Aa, der også er direktør i Odense Havn, mener, at Folketinget og regeringen sidder på deres hænder, når det kommer til at sikre, at myndighedsgodkendelser på havneområdet går stærkt nok: „Når EU for længe siden har indset, at mere havvind, der produceres, udskibes og idriftsættes i langt større omfang og højere tempo nødvendiggør væsentligt hurtigere sagsbehandling, så er det ikke godt nok, at der intet sker herhjemme,“ siger Carsten Aa og fortsætter:

„Fartøjerne, der skal transportere vindmølledelene, bliver større og stikker dybere. Havnene, der skal arbejde med disse skibe, skal nødvendigvis stå helt skarpt på uddybing af både sejlrender og bassiner. Går det for langsomt, vil operationerne flytte til havne i udlandet, f.eks. Polen og Tyskland.“

Carsten Aa sigter til, at EU-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen på Nordsømødet, der besluttede den store satsning på mere tempo og flere GW i havvind på Esbjerg Havn i maj 2022, gjorde klart, at en følgevirkning af den politiske beslutning er en administrativ om at øge tempoet i myndigheders godkendelser.

Forslag om fasttrack-ordning mod betaling

Allerede i efteråret 2022 forudså Danske Havne, at der ville mangle folk, når det

Klapning er en driftsmæssig forudsætning for at drive erhvervshav

CAMILLA ROSENHAGEN

Foto: Aarhus Havn

kommer til godkendelsen af de mange infrastrukturprojekter: „Det gælder både alle dem, der er i Infrastrukturplan 2035, energiøer mv., men også vores løbende havneudvidelser og uddybning af sejlrender, og når det kommer til PTX og CO2-fangst,“ sagde direktør Tine Kirk til MobilityWatch i oktober 2022.

Danske Havne præsenterede flere bud på løsninger: „Man kan indføre modeller, hvor private virksomheder måske kan levere noget af det,“ siger Tine Kirk med tanke på rådgivningsvirksomheder som f.eks. Cowi, Rambøll og Niras: „Rådgivningsvirksomhederne har i forvejen den type medarbejdere, og hvis man udbyder nogle af godkendelsesopgaverne, så private laver fundamentet for myndighedernes godkendelser, så mener Danske Havne, at virksomhederne vil byde ind, hvis de kan se en forretning i det. Man kunne desuden udvide systemet med et betalingsspor. På den måde kunne man etablere en form for fasttrack-system, hvor man mod betaling kan opnå en garanti for

sin sagsbehandlingstid“, udtalte Tine Kirk til netmediet.

Klapning er strengt lovreguleret. Det er Miljøstyrelsen, der formelt giver tilladelser. Det sker på basis af Bekendtgørelse 516 fra 2020 om ”bypass, nyttiggørelse eller klapning af optaget havbundsmateriale”. Klaptilladelser gives i henhold til Havmiljøloven. Der kan ikke ske uddybning eller klapning uden tilladelse, og myndighederne har igennem årene skærpet både regler og håndteringen. Som det hedder på Miljøstyrelsens hjemmeside: „Oprensninger og uddybning af Danmarks hundredvis af havne og sejlrender er en nødvendig foranstaltning for søtransporten og driften af havnen. Det overskydende havvbundsmateriale efter sådanne aktiviteter kan enten genplaceres kystnært, nyttiggøres eller klappes, al afhængig af forureningsgraden“.

Dette indebærer, at der ikke gives klaptilladelse til stærkt forurenet havbundsmateriale. Af samme årsag har Danske Havne ofte

opponeret imod sprogbrug som ”dumping af forurenet affald på havet” eller ”klapning svarer til at smide affald ud af sin bil under kørslen”. Den slags verbale udfald, der senest er blevet anvendt under debatter i 2023 om klapning i Lillebælt nær havnen i Fredericia og i Aarhus Bugt i forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn, har intet hold i virkeligheden og skader en saglig debat om den nødvendige driftsforeteelse, som klapning er for havnene, mener Danske Havne.

Vi vil også gerne hjælpe til med formidling, hvis havnene kan være med til at optimere processerne, så den samlede sagsbehandlingstid kommer ned.

CAMILLA ROSENHAGEN

Foto: Aarhus Havn

ALLSET Industries opererer inden for alle aspekter af marine, offshore, vedvarende energi og forsvarsindustrien. Vi er en alsidig og fleksibel virksomhed med et skarpt fokus på at løse ethvert problem eller opgave, vores respekterede kunder og samarbejdspartnere står over for.

Læs mere på: www.allset-industries.com

ANTIFOULING MED

ULTRALYD TIL STØRRE SKIBE GIVER RENERE SKIBSFART OG BEDRE HAVMILJØ

ALLSET Industries A/S vil revolutionere bekæmpelsen af biofouling i det maritime erhverv med salg af udstyr, der helt kan bekæmpe mikroorganismer i at sætte sig fast i søkasser, skibsskrog og i kølvandssystemer. ANNONCE

Allset Industries beskæftiger sig med specialiserede løsninger og services indenfor marine el, maritime elektrificering, biofouling management, antifouling-løsninger samt opgaver, der relaterer sig til olie- og gasindustrien, vindindustrien og on- såvel som offshore. Virksomheden arbejder primært i den maritime verden.

Teamet består af elektrikere, teknikere, ingeniører og konsulenter, som alle har erfaring med optimering af brændstofeffektivisering, optimering af energiforbrug og maritime el.

Nul-forurening er løsningen

Allset Industries kan levere løsninger med Ultraguard, der er et ultrasonisk antifoulingsystem. Ultraguard er et forurenings- og vedligeholdelsesfrit system, som kan installeres på ethvert fartøj. Det giver beskyttelse af bokskølere, søkasser og kølvandssyste-

mer og skrog. Skibsdele der alle har betydning for brændstofsudnyttelsen. Der er en økonomisk gevinst og en miljømæssig fordel ved at anvende systemet.

Ultralyd-løsningen fra Allset Industries sidder i dag på omkring 120 skibe. Virksomheden har et ”proof of concept”. Teknologien er egentlig velkendt, idet den længe har været benyttet på mindre fartøjer og i bryggeriindustrien, men det er nyt at bruge den i stor skala i kommerciel søfart på verdenshavene.

Administrerende direktør for Allset Industries A/S Jesper Jacobsen udtaler:

„Bekæmpelse af biofouling med Ultraguard, som som vi distribuerer til hele Europa Mellemøsten, Indien og Asien, kommer til at revolutionere, hvordan skibsindustrien kommer problemerne med biofouling

til livs. De nuværende løsninger med brug af kobberanoder, der opløses i vandet, og antifoulingmaling på skibsskrog bliver ikke ved med at være holdbare løsninger i fremtiden. Med systemet ønsker vi at bidrage til en løsning, der sikrer biodiversiteten i verdenshavene.“

Systemet fungerer ved, at transducere med ultralyd sættes på indersiden af fx skroget. Ultralyden sender mikrovibrationer gennem skroget, som gør, at alger og andre uønskede organismer ikke sætter sig. Resultatet er et rent skrog uden begroning med et mindre forbrug af brændstof til følge.

IMO, der regulerer sejladsen i internationalt farvand, forventes at forbyde kobberanoder på nye skibe inden for få år. Når det bliver forbudt at sætte kobberstave i nye skibe, vil det kræve, at rederne finder alternative metoder til beskyttelse mod fouling.

Vi har et indgående kendskab til havnebranchen og de tilknyttede maritime sektorer, såsom fiskeri, offshore, transport og shipping. Vi samarbejder tæt med brancheforeningen Danske Havne og tilbyder en juridisk hotline til foreningens medlemmer.

Vores rådgivning dækker en bred vifte af erhvervsretlige discipliner, herunder organisering af havne, udvidelsesprojekter, finansiering, udbud og vindmølleprojekter.

Vi har en forretningsmæssig tilgang til vores advokatarbejde, og succeskriteriet for os er at tilføre havnen størst mulig værdi. Kontakt os og få en uforpligtende snak.

Mads Christian Høj Partner, Advokat +45 53

Frans Bennetsen Partner, Advokat (L) +45 27 10

Bo Ascanius Partner, Advokat (H) +45 22 69 42 22 ba@kirklarsen.dk

LUFTKVALITET ER EN NØDVENDIG FAKTOR FOR MENNESKERS SUNDHED

Simas Filters er specialister inden for luftfiltrering og skaber individualiserede løsninger, der modvirker luftforurening og dårlig luftkvalitet i den maritime branche.

ANNONCE

Simas Filters har siden 1984 haft stort engagement i at skabe ren luft på tværs af forskellige industrier, og deres sans for innovation og dedikation til individuelle behov har gjort dem til en aktiv spiller inden for luftforurening og dårlig luftkvalitet. Det gælder ikke mindst i den maritime branche, hvor Simas Filters har medvirket til at skabe positive resultater på både krydstogtskibe og i den maritime industri generelt.

Hos Simas Filters er visionen klar: Her stræber man efter at kunne tilbyde kunden individualiserede løsninger, der passer til de specielle anlæg på skibe eller hos virksomheder på havnen. Jan Nyholm Sørensen, der er teknisk konsulent hos Simas Filters, uddyber: „Vi fokuserer på, hvad vores kunder skal bruge – det handler ikke blot om at sælge dem noget. Vi rådgiver vores kunder og finder frem til de filterløsninger, som passer specifikt til deres behov, og som giver den mest rene og mest effektive luftfiltrering. Dermed ligger vores styrke i evnen

til at udforske og finde det specialiserede, hvilket adskiller os fra vores konkurrenter, der ofte går efter standardløsninger.“

Filtre rummer en stor kompleksitet Luftkvalitet er en nødvendig faktor for menneskers sundhed og miljøet som helhed. Under coronaepidemiens indtog blev bekæmpelse af smitte på krydstogt- og passagerskibe et presserende anliggende, og flere rederier stod over for udfordringen at finde egnede filtre til deres skibe med begrænsede filterløsninger. Dette gjaldt blandt andet et stort globalt rederi, der havde brug for filtre, som både kunne modstå UV-lys og forbedre filtreringen. Derfor gik Simas Filters i gang med at udvikle en filterløsning, der effektivt kunne neutralisere de skadelige partikler og bremse smitten ombord på rederiets passagerskibe.

Simas tekniske konsulenter spillede en afgørende rolle i processen med at analysere problemet og finde en skræddersyet

løsning, der kunne imødekomme kundens ønske. Filtre rummer nemlig en stor kompleksitet, og valget af den rette filterløsning kræver en nøje vurdering af driftsparametre såsom luftmængde, kapacitet, driftstimer samt type og mængde af forurening.

Med hjælp fra dygtige leverandører udviklede Simas Filters det rette filter til rederiets skibe, som kunne sejle videre med markant bedre luftkvalitet og dermed sikre deres krydstogtsgæster en mere sikker og tryg rejse: „Hos Simas kan vi tilbyde en stor fleksibilitet og ekstra indsats – vi arbejder hårdt for at imødekomme kundens behov, og vores evne til hurtig tilpasning gør os til en vigtig samarbejdspartner i sammenhænge, hvor der er brug for en løsning hurtigt og effektivt,“ afslutter Jan Nyholm Sørensen.

Jan Nyholm Sørensen, teknisk konsulent hos Simas Filters

OPTIMERING AF

MARITIME OPGAVER MED LØSNINGER FRA CONMAS

I den maritime industri udgør det rette udstyr en afgørende faktor. Conmas står klar til at styrke den maritime branche med sin alsidige produktportefølje, der omfatter løsninger som gaffeltrucks og lifte, der er uvurderlige ved containerhåndtering på havnene.

Holdet bag Conmas har mange års erfaring fra bygge- og entreprenørbranchen, og den nordjyske virksomhed er altid opdaterede med den nyeste teknologi, der kan give dig det mest pålidelige, sikre og effektive udstyr på markedet: „Vi fokuserer på kvalitet og teknologi, hvilket betyder, at vi kan tilbyde vores kunder løsninger, der er både holdbare og økonomisk rentable. Hvert stykke udstyr i vores sortiment er nøje udvalgt for at sikre driftssikkerhed og ydeevne,“ fortæller Jacob Sørensen, administrerende direktør i Conmas.

Når det kommer til udstyr i den maritime branche, er Conmas din pålidelige samarbejdspartner. Conmas er eksperter i containerhåndtering og spiller dermed en afgørende rolle i at optimere driften på landets havne. Deres ekspertise omfatter alt fra effektiv og præcis containerflytning via trucks og lifte til sikker og pålidelig containerbehandling. Med Conmas som samarbejdspartner kan havneindustrien således

drage fordel af avancerede løsninger og den nyeste teknologi og dermed sikre en smidig og effektiv drift på havnene.

Lifte til forskellige behov og service døgnet rundt

Conmas tilbyder ikke bare produkter, men skræddersyede løsninger, der sikrer effektivitet i dine maritime opgaver. Med stor erfaring, brancheviden og dedikation er Conmas her for at guide dig gennem valget af det rette udstyr, skabe et bæredygtigt partnerskab og levere uovertruffen service. Med maskiner, der altid er tilgængelige på lager, kan dine behov hurtigt og effektivt imødekommes. Conmas’ service inkluderer 12 måneders garanti og en døgnåben support. Derudover tilbyder virksomheden en gunstig leasingordning.

Global dækning med lokal fornemmelse

Conmas er baseret i Hjørring, men firmaets rækkevidde strækker sig ud over landets

grænser. Conmas er således din pålidelige forhandler i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Færøerne og Grønland. Den globale tilstedeværelse garanterer, at du kan drage fordel af Conmas’ ekspertise uanset din placering.

KONTAKT

Conmas ApS

Tlf: +45 99 235 235

www.conmas.dk

FREMTIDENS AUTONOME FÆRGEOVERFARTER

Af Danske Maritime Lad os tage færgerne som et eksempel og sammenligne med metroen, hvor togene styres fra et centralt kontrolrum. Gør vi det samme på udvalgte ruter, så visse småfærger bliver ubemandede på broen, så åbner der sig en verden af muligheder. Og måske vi skylder at sige, at teknologien allerede er udviklet.

For det første kan det forbedre transporteffektiviteten ved at reducere ventetider og optimere ruteplanlægningen. Dette kan bidrage til at styrke forbindelsen mellem land og øer. Mange danske småøer kunne have stor gavn af en mere fleksibel færgebetjening, hvor man bestiller en overfart efter behov. Netop dette rummer også et vigtigt potentiale ift. eksport, for det at kunne komme ind til fastlandet ved fx akut opstået sygdom kan være af stor betydning for mange lokalsamfund i hele verden.

For det andet vil autonomi reducere driftsomkostningerne med langt færre besætningsmedlemmer, og for det tredje kan de næsten ubemandede færger medvirke til at et bedre klimaregnskab, da de formodentlig vil være elektriske.

Fremtidens sejlads formes nu Alt i alt repræsenterer teknologien en spændende fremtid med avancerede teknologier som kunstig intelligens, sensorer og avancerede styringssystemer, der over tid vil sætte deres præg på, hvordan fremtidens sejlads ser ud og for alle skibstyper også kan bidrage til styrket sikkerhed. Flere havne er allerede i gang med at nærmere på mulighederne, hvor vi på tværs af branchen arbejder sammen.

Så hvad venter vi på? En væsentlig pointe er, at vi allerede er meget langt fremme

teknologisk, og sidste år blev den første lille færge søsat i Limfjorden – klar til at sejle ubemandet den dag, der bliver givet grønt lys. Men ligesom med selvkørende biler ønsker myndighederne naturligt nok at være helt sikre på, at sikkerheden er i orden, før disse bliver sluppet løs i trafikken. Kaster man et blik ud over fx det sydfynske øhav på en sommerdag, hvor det myldrer med mere eller mindre sejlkyndige fritidssejlere, er udfordringen ret åbenlys. Vigtigst af alt er sikkerhed. Men at vi er tæt på målet, er der ingen tvivl om, og vi ser frem til den dag, hvor den første autonome færgedrift er en realitet. Vi tør godt at løse billet!

Udviklingen af maritim teknologi og automatisering går stærkt. Rigtig stærkt. Og måske kommer øget brug af autonomi med tiden til at revolutionere vores søfart.

ERHVERVSHAVNE SOM MARITIME KNUDEPUNKTER

Af Danske Maritime

Den danske maritime branche er kendt for sin betydelige rolle i verdenshandlen og bidraget til den danske økonomi. En vigtig geografisk del af landkortet er erhvervshavnene, der fungerer som maritime knudepunkter: Dels med trafik mellem sø og land, og dels som samlingspunkt for en bred vifte af maritime virksomheder.

Erhvervshavnene bringer en lang række aktører sammen, som er fælles om at udvikle Det Blå Danmark. På den ene side havnen, der danner rammen. På den anden side vores værfter, udstyrsproducenter, skibsdesignere og serviceleverandører. Og på den tredje side hele viften af rederier, shippingvirksomheder og andre medrelationer til det maritime, fx energiproducenter.

Der skal skabes optimale rammer

Set fra den maritime industris vinkel er det af afgørende betydning, at både værfterne og de øvrige virksomheder i den maritime industri har mulighed for at følge med udviklingen og efter behov at kunne vokse og tilpasse. En række skibstyper bliver større og større, og også den stigende havvindmølleaktivitet og planer om energiøer skaber nye behov. Det samme gør skærpede krav til skibsfarten og det gennemgående behov for grøn omstilling og opgradering af den globale flåde. Derfor deltager Danske Maritime meget aktivt i den aktuelle kortlægning af erhvervshavnene, fordi en del af vores medlemsvirksomheder er beliggende netop dér.

Relationen mellem erhvervshavnene og den maritime familie er symbiotisk. Havne-

nes succes afhænger af den maritime branches aktiviteter, og omvendt understøtter havnene den maritime branche ved at skabe optimale rammer for drift og udvikling. Den tætte forbindelse mellem erhvervshavnene og den maritime industri, rederierne og de mange øvrige aktører bidrager til den rivende udvikling, der aktuelt foregår på det maritime område.

I det lys håber vi, at kortlægningen af erhvervshavnenes betydning på tværs af Danmark vil blive et redskab til at undgå uhensigtsmæssige kommunale prioriteringer. Hvis et værft bliver pakket ind i dyre ejerlejligheder på alle sider, skaber det lynhurtigt problemer for alle parter. I stedet skal der sættes streg under erhverv, så vi fortsat kan udvikle Det Blå Danmark til glæde for både den lokale aktivitet, samfundsøkonomien og den grønne omstilling.

LANDSTRØM OG ELEKTRIFICERING: STRØM PÅ DEN GODE UDVIKLING

Af Danske Maritime

I takt med det øgede fokus på bæredygtighed og miljøvenlige tiltag er interessen for mere elektrificering af skibe vokset betydeligt. Både i relation til eldrevne fartøjer, hvor kortere ruter med fordel kan sejles på strøm, men også i relation til strømforsyning ved kaj til andre formål.

Traditionelt har skibe brugt deres egne generatorer til at producere elektricitet, mens de ligger i havn. Men dette bruger brændstof og kan støje og udlede skadelige partikler til havnemiljøet, hvilket der er et stigende ønske om at begrænse. Emnet har også myndighedernes bevågenhed, og for store skibe og store havnes vedkommende bliver det fra 2030 et krav fra EU at benytte landstrøm.

Danmark er foregangsland inden for grøn skibsfart

Når skibene kobles på landstrøm fra det lokale elnet, kan motorerne slukkes. Danmark har længe været et foregangsland inden for

grøn skibsfart og bæredygtige løsninger, og danske producenter af landstrømsanlæg er verdensførende. Mange udenlandske havne har købt danske anlæg, og nu er udviklingen i Danmark endelig begyndt at følge trop. Både kæmpe krydstogtskibe, fiskefartøjer, fragtskibe, færger og diverse andre skibstyper kobler i stigende grad på landstrøm både her og i udlandet.

Dette bidrager til at fremme en mere bæredygtig skibsfart, og ud over at reducere klima- og miljøaftrykket har landstrøm også andre fordele med stabil strømforsyning fra det lokale elnet, som i forhold til deres egne generatorer kan bidrage til at reducere energiforbruget og i nogen grad også slid på motorerne. Derudover kan landstrøm reducere støj- og vibrationsniveauerne fra skibets motorer til glæde for både besætning og naboer.

Brug for flere investeringer Med flere landstrømsanlæg følger dog også

en række udfordringer. Der er brug for flere investeringer i den nødvendige energiinfrastruktur for at sikre, at flere havne har mulighed for at etablere landstrømsfaciliteter, og flere skibsejere dermed får muligheden tilbudt. Desuden kan nogle skibe have begrænsninger eller kræve tekniske tilpasninger for at kunne tilslutte sig landstrøm, hvilket der fortsat skal arbejdes med i form af teknik og standarder på området.

Men både øget elektrificering og øget brug af landstrøm spiller en rolle i at sikre en mere bæredygtig skibsfart – ikke blot her i landet, men i høj grad også på eksportmarkederne. Med fortsatte investeringer og samarbejde kan Danmark styrke sin position som førende aktør inden for grønne maritime teknologier.

Hafnia Law Firm er dit foretrukne valg af advokat.

mms@hafnialaw.com

+45 40 22 86 11

aaf@hafnialaw.com

+45 20 62 38 62

hso@hafnialaw.com

+45 51 94 40 50

Vi er markedsledende indenfor maritim jura og yder højt specialiseret rådgivning til havne, terminaler, operatører, havnevirksomheder, speditører og skibsmæglervirksomheder om alle juridiske forhold.

Har du en sag om havneloven, en kajkollission, en brand på et havnelager, eller andet, er vi blot et opkald væk.

Mathias Steinø Co-Founder, Partner & Attorney-at-Law (H)

Anders Amstrup Fournais Partner & Attorney-at-Law (H)

Harald Søndergaard Partner & Attorney-at-Law (H)

PÅ VEJ MOD CO2-NEUTRALITET

Skagen Havn og Aarhus Havn er to af de danske erhvervshavne, der har taget væsentlige skridt mod målet om at blive CO2-neutrale inden 2030.

Bugserbåden Hermes. Foto: Aarhus Havn

Overalt i den maritime sektor arbejdes der for at blive emissionsfri i 2030. Og som et væsentligt knudepunkt i transportsektoren og i Det Blå Danmark spiller havnene en særlig rolle i den grønne omstilling. Det mener også Willy B. Hansen, adm. direktør ved Skagen Havn, der arbejder med flere indsatser og projekter for at nå deres mål.

I 2021 kunne Skagen Havn bl.a. tage et nyt landstrømsanlæg i brug. En investering med bæredygtighed in mente, der allerede har opnået en fordobling i salget af landstrøm fra 1,6 millioner kWh i 2021 til 3,1 millioner kWh i 2022.

„Vi fokuserer rigtig meget på at udvikle landstrøm til flere typer af fartøjer. Det er væsentligt for reduktionen af emissioner, og vi arbejder også på, at der kan leveres andre typer af grønne brændstoffer til sejlende kunder i fremtiden,“ siger Willy B. Hansen.

Det er lykkes at få mange skibe til at benytte landstrømmen, men særligt én gruppe af fartøjer har vækstet, nemlig de store pelagiske fiskefartøjer.

Vi vælger de leverandører til, der viser en vilje til at reducere CO2-aftrykket. Men det afgørende for os er faktisk, at vi gennem dialog og partnerskabstanken bidrager til leverandørernes bæredygtighedsarbejde. Jeg tror på, at vi på den måde får flere til at gå i samme retning.

Cirkulære tankegange vinder frem Det er blandt andet det cirkulære mindset, der skal kultiveres, for at sikre at affald bliver gjort til en ressource. Hvert år modtager Skagen Havn mere end 100 tons fisketrawl fra skibe, der ligger til i havnen. I dag har de fundet metoder til at genanvende trawlet, der omdannes til alt fra møbler og indkøbskurve til motionscykler. Det reducerer mængden af affald i havet, men det bidrager også til en CO2-reduktion. For hvert ton fisketrawl, der genanvendes, reduceres CO2-aftrykket med 3,7 tons.

Et andet eksempel er projektet Skagen Circle. Her genbruges det proteinholdige procesvand fra fiskeindustrien, hvor der udvindes proteiner og andre stoffer, til at lave biogas. Når Skagen Circle står færdigt, vil det, som tidligere var et affaldsprodukt, bidrage til varmeproduktionen i lokalområdet. Projektet er et samarbejde mellem

byens fiskeindustri, forsyningsselskab, varmeværk og Skagen Havn.

„Vi forsøger at arbejde med vores kunder i partnerskaber, og Skagen Circle er et glimrende eksempel på, hvad man kan udrette med de rette partnerskaber,“ fortæller Willy B. Hansen.

Konkrete tiltag virker

Også hos Aarhus Havn fylder de bæredygtige tanker – og ikke mindst handlinger. Konkrete tiltag på havnen indebærer bl.a. et nyt landstrømsanlæg samt at give rabat til miljørigtige skibe baseret på Environmental Shipping Index. Rabatten udregnes i forhold til et skibs bidrag af NOx, SOx og CO2 samt skibets mulighed for at modtage landstrøm.

De mange tiltag betyder, at Aarhus Havn har reduceret deres CO2-udledning med 18 procent i forhold til 2021.

ANNE ZACHARIASSEN, COO VED AARHUS HAVN

›

Bordbænkesæt lavet af fisketrawl på Skagen Havn. Foto: Skagen Havn.

„En stor del af reduktionen kommer fra driften af vores maritime fartøjer. Vi valgte bl.a. at flytte placeringen af vores lodsbåde, så de ikke skal sejle så langt, når de skal ud at sætte vores lodser på skibene. Vi har også investeret i en ny bugserbåd med et innovativt motorsetup, der giver en ganske betydelig reduktion af brændstof. Derudover skifter vi løbende vores biler og køretøjer til el“ siger COO ved Aarhus Havn Anne Zachariassen.

Partnerskaber skaber resultater Hos Aarhus Havn arbejder de også med partnerskaber for at få leverandører til at bidrage til den grønne omstilling.

„Vi vælger de leverandører til, der viser en vilje til at reducere CO2-aftrykket. Men det afgørende for os er faktisk, at vi gennem dialog og partnerskabstanken bidrager til leverandørernes bæredygtighedsarbejde. Jeg tror på, at vi på den måde får flere til at gå i samme retning,“ lyder det fra Anne Zachariassen.

I forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn har CO2-regnskabet også haft indflydelse på anlægsprojektet:

„Vi har i samarbejde med eksperter udviklet en udbudsmodel, hvor vi kommer til at indlægge en CO2-skyggepris på 1.500 kr. pr. ton CO2“, forklarer hun og afslutter:

„Det er meget ambitiøst, men jeg er sikker på, at det vil bidrage til et væsentligt lavere CO2-aftryk – og så gør det ikke noget, hvis vi kan være med til at sætte standarden for anlægsprojekter i fremtiden.“

Aarhus Havn har reduceret mængden af brændstof bl.a. ved at flytte placeringen af deres lodsbåde. Foto: Aarhus Havn.

Tredoblet moderne flåde til tjeneste for klimaet

Som en central del af en meget dynamisk industri er vi altid på udkig efter nye muligheder på markedet. Derfor har vi i løbet af foråret mere end tredoblet vores moderne flåde, der sejler servicepersonel til havmølleparker.

Det stærke eksisterende setup med topmoderne CTV’er – Crew Transfer Vessel – har nu fået selskab af bl.a. fire fartøjer af SES-typen – Surface Effect Ship – som er væsentligt hurtigere end de traditionelle CTV’er. To af disse SES-fartøjer er helt nye, leveret i løbet af sommeren og efteråret og med en servicefart på ikke mindre end 38-40 knob.

Blandt de andre nyheder i vores flåde er et glædeligt gensyn med de allerførste CTV’er designet af vores grundlægger og CEO ’Captain Mik’, foruden fire trimaraner af SWATH-typen – Short Waterline Triple Hull – og et hurtigtgående vagtfartøj, der er

godkendt til kategori A vagttjeneste.

MHO-Co driver nu ikke kun de største, men også de hurtigste fartøjer i sektoren, så vores kunder og passagerer er sikret hurtig, pålidelig og komfortabel service med en bæredygtig drift.

Udover disse nyheder er verdens største og grønneste CTV’er med verdens første fuldelektriske fremdrift på vej mod færdiggørelse på værftet. Vores nye hybrid-CTV’er ventes i drift i begyndelsen af 2024 – og næste generation er allerede på tegnebrættet for at sikre vores førerposition.

Fortsættelse følger – velkommen ombord på vores grønne rejse!

A1 Consult A/S

A1 Consult er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma, der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får I individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle moderne havne, maritime miljøer, klimasikring af overgangen mellem vand, havn og by. Vi bliver en del af jeres projekt via tæt dialog og personlig kontakt, og vi slipper ikke, før opgaven er løst.

A1 Consults roller som rådgiver kan være mange i de forskellige projektfaser, lige fra bygherrerådgiver på udviklings- og myndighedsprojekter, detailprojektering, udbudsforretninger, tilsyn, byggeledelse og afleveringsforretninger samt driftsoptimering, tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplanlægning.

Kontakt Ulrik Max Jørgensen for en uforpligtende snak.

Erhvervshavne - Færgelejer - Lystbådehavne - Kystsikring

A1 Consult A/S • Tel. +45 8641 8410 www.a1consult.dk

Havne, Vandbygning og Fundering #hvorlandmødervand

Aabenraa Havn

OFFSHOREREDERI

MELDER ALT BOOKET

TRODS TREDOBLING AF FLÅDEN I ÅR

Offshorerederiet MHO-Co med base i Esbjerg er gået fra fem til 16 fartøjer på fem måneder, men har allerede nu fået alle nye skibe ud på kontrakt – og flere nybygninger er i farvandet

ANNONCE

Der er fuld kraft fremad – på til vands og til lands – for offshorerederiet MHO-Co med hovedsæde i Esbjerg. Trods en tredobling af flåden i år fra fem til 16 fartøjer på kun fem travle måneder, er det allerede nu lykkedes at få samtlige nye fartøjer ud på kontrakthyre.

„Vi ser det som et kæmpe skulderklap fra kunderne, at det hele er lykkedes så hurtigt. Både til vores dygtige folk, der har ligget vandret hele foråret for at håndtere udvidelsen og til vores nye fartøjer, der er et perfekt match til kundernes behov,“ siger stifter og CEO Mik Henriksen fra MHO-Co.

Blandt de nye skibe i flåden er fire fartøjer af SES-typen – Surface Effect Ship – der udmærker sig ved at være markant hurtigere end de Crew Transfer Vessels, branchen traditionelt har satset på. Nyeste SES-fartøjer er to nybygninger af den topmoderne anden generation, som leveres fra et norsk

værft i juli og september og har en servicefart på hele 38-40 knob. Det er næsten dobbelt så hurtigt som CTV-ere, så de to nye fartøjer bærer meget passende navnene ’Fast’ og ’Furious’.

„Efter vores udvidelse er vi verdens største SES-operatør. Det gør en stor forskel for kunderne, om man kan sejle teknikere ud på en time i stedet for to, og den reducerede transittid hjælper kunderne med at optimere deres logistik offshore,“ siger Brian Schlosser, Commercial Manager hos MHO-Co.

Når de to nye SES-fartøjer er færdigbyggede, sejler de da også direkte ud på kontrakt for Ørsted, hvor de skal servicere havmølleparkerne Race Bank og Westermost Rough ud for Englands østkyst. Det sker på de hidtil længste kontrakter for rederiet.

„Nu har vi både de største og de hurtigste fartøjer på markedet, og vi kan se, at flere

og flere køber ind på SES-konceptet. Og det giver rigtig god mening for både os og kunderne at udvikle et tæt og tillidsfuldt samarbejde med flere langvarige kontrakter,“ fremhæver Mik Henriksen.

Sidst på året bliver to nybyggede CTV færdige på et kinesisk værft, og dermed når MHO-Co’s samlede flåde op på 18 topmoderne fartøjer. Med en længde på 36 meter bliver de to nye verdens største CTV-ere og samtidig verdens første med fuldt elektrisk fremdrift som næste skridt på rederiets rejse mod nulemission.

KONTAKT

MHO-Co

Havdigevej 39

6700 Esbjerg

Tlf.: 53704645

www.mhoco.dk

ONEPORT ESBJERG AL RELEVANT INFORMATION – ÉT STED

OnePort er Esbjerg Havns generelle informationssystem, som ét samlet sted giver havnens medarbejdere et fælles overblik over de oplysninger, man bruger hver dag.

ANNONCE

Via søgefeltet kan man søge enhver oplysning frem – fra kajnummer til adresse, lejekontrakt eller virksomhed – og få informationerne vist med tekst, foto og i et overskueligt kort.

Havnen har selv dirigeret udviklingen af systemet ud fra den grundidé, som it-firmaet Septima P/S præsenterede for et par år siden. OnePort er derfor tilpasset havnens egne systemer: Når OnePort viser lejekontrakter, sker det ved i realtid at kombinere aktuelle data fra havnens Navision og CAD-data.

Andre særlige funktioner er, at OnePort live kan vise tekniske data om kraner og biler, også i kortet. En nylig funktion viser dronefotos og skibe, som er ved kaj, eller hvor et anløb er planlagt.

Idéerne er fortsat mange – også til nye integrationer, fx et diagram, der giver overblik over aftaler om arealudlejning over tid.

Septima har lagt vægt på, at OnePort skal være nemt: Man klikker sig frem eller bruger søgefeltet, hvorefter data præsenteres ét sted, pænt og overskueligt. Når en lejekontrakt fra Navision vises i tekst og i kort, kræver det kun få klik også at hente de offentlige data om ejendommen eller virksomheden.

„Det smarte er, at OnePort henter data direkte fra de systemer, som vi i forvejen har – uden bøvl. Plus, at vi altid har adgang til de aktuelle kort, luftfotos, skråfotos og alle de andre gratis offentlige data,“ siger Jesper Bank, Kommerciel Direktør ved Esbjerg Havn.

FAKTA

Port of Esbjerg er i disse år i rivende udvikling. Derfor er det vigtigt, at de mange ansatte har en nem og fælles adgang til information.

Septima er specialist i it, der kombinerer digitale kort og offentlige data med virksomhedens egne data. OnePort Esbjerg bygger på en af Septimas standardløsninger, som også er i brug i andre danske havne.

OnePort er nok – sammen med Navision – en af vores vigtigste it-løsninger. Det unikke ved OnePort er, at det giver os overblik over de oplysninger, vi bruger til daglig, uanset hvor data stammer fra.

Jesper Bank, Kommerciel Direktør ved Esbjerg Havn

DANSKE REDERIER

SAMLINGSPUNKTET FOR DET

DANSKE REDERIERHVERV

Danmark er en af verdens førende skibsfartsnationer, og de danske rederier sejler vækst, velstand og velfærd til verdens ende og hjem igen.

Langt størstedelen af verdens samlede varetransport foregår ad søvejen, som oftest er den mest økonomiske og klimavenlige transportform – og en betydelig del af disse varer har været om bord på et af de cirka 2.000 danskkontrollerede skibe. 90 procent af verdenshandlen fragtes nemlig til søs, og 75 procent af alt det, vi importerer til Danmark, kommer til landet om bord på et skib. Trods vores beskedne størrelse kan Danmark bryste sig af at være en af verdens ti største søfartsnationer, og vores rederier transporterer alt fra computere, kaffe og korn til havvindmøller og havemøbler.

Den danske skibsfart har hele verden som både arbejdsplads og markedsplads – og mere end to tredjedele af rederiernes aktiviteter finder sted uden for Europa. Skibsfarten er dermed Danmarks største eksporterhverv, og aktiviteterne på alverdens have og i den maritime klynge trækker knap 100.000 arbejdspladser på dansk grund med sig.

Dansk skibsfart bidrager således til menneskers nutid og fremtid: Ved at fragte varer til og fra alle verdenshjørner, skaber rederierne global grobund for samhandel og

dermed mulighed for økonomisk vækst ude og hjemme.

Skibsfarten og havnene er uløseligt forbundne

Skibsfarten og havnene er uløseligt forbundne og gensidigt afhængige. Men i fremtiden får gensidigheden endnu en dimension. Den grønne dagsorden hos både skibsfart og havne fodrer nemlig, at havnene indenfor de kommende år skal kunne tilbyde grønt brændstof til skibene. ›

Foto: Cargo – Aarhus Havn

Rederierne står i disse år overfor nye udfordringer anført af ambitiøse klimamål, miljøregulering, øget digitalisering og nye forretningsmodeller. Et af fokusområderne – særligt for nærskibsfarten og de danske færger - er elnettet, der skal udbygges i de kommende år for at imødekomme de mange nye krav til den grønne omstilling.

„Vi har et godt samarbejde med de danske havne, og samarbejdet er kun blevet mere vigtigt med ønsket og kravet om at omstille os til batterier og grønne brændstoffer. Helt grundlæggende er infrastrukturen på havnene afgørende for, at vores mission kan lykkes. Havnene skal geares til at kunne tage imod vedvarende energi som skal omdannes på PtX-anlæg. Og de skal have mulighed for at levere nye produkter til skibsfarten med alt, hvad det kræver af nye sikkerhedsstandarder,“ siger adm. direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.

Nye krav til elnettet

De første elfærger er for længst på vandet –og flere er på vej. Det stiller krav til elnettet, som skal kunne levere enorme mængder strøm på steder, hvor der i dag ikke er kabler. Vi skal bogstaveligt talt have trukket store kabler ud for enden af kajen, for det er ikke kun færgerne, der kommer til at skulle tanke strøm i fremtiden. Det vil også offshore- og fiskefartøjerne gøre på sigt, og det vil derfor blive nødvendigt med en udbygning i Hanstholm, Hvide Sande og Frederikshavn for blot at nævne nogle eksempler.

„Det er vigtigt for os i skibsfarten, at elnettet i havnene fremover dimensioneres til skibsfartens stigende behov, og at det hurtigt kan udbygges, når nye behov viser sig, siger Anne H. Steffensen.

Danske Rederier har en klar målsætning om klimaneutralitet i 2050 uden brug af

klimakompensation. Desuden skal de første oceangående nulemissionsskibe være i kommerciel drift i 2030. Det er en ambitiøs målsætning, der slår fast, at dansk skibsfart er villig til at gå forrest og tage globalt lederskab, men også at omstillingen til klimaneutral skibsfart ikke sker fra den ene dag til den anden.

FAKTA

Siden 1884 har branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier været samlingspunkt for det danske rederierhverv og spillet en væsentlig rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere på både nationalt og internationalt plan. Dette er ingen undtagelse i dag, hvor Danske Rederier varetager erhvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for dets medlemmer, der tæller over 90 rederier.

Danske Rederier repræsenterer rederierne i forhandlinger med regeringen, ministerierne, folketingsmedlemmerne, pressen, interesse- og arbejdsgiverorganisationer samt fagforeningerne. Organisationen har endvidere inkluderet offshore i sine aktiviteter. Desuden er Danske Rederier internationalt aktiv som rådgiver for regeringens delegationer og som medlem af forskellige internationale rederiorganisationer i EU og globalt.

Foto: Wind Pioneer – Esbjerg Havn

DETALJERET PLANLÆGNING FÅR OPGRADERING AF LADESYSTEM PÅ RETTE KURS

Da Ærøfærgerne skulle opgradere ladesystemet til deres el-færge, leverede SH Group rettidig ekspertise og løsninger – og omhyggelig planlægning.

ANNONCE

„Det er fantastisk, når vi lykkes med tidskritiske projekter,“ siger Senior Technical Manager Lars Lund Kieler fra SH Group. „Det beviser virkelig, at detaljeret planlægning er givet godt ud.“

Sammen med sit team hos SH Group har han for nylig ydet et vigtigt bidrag til den igangværende grønne omstilling ved at opgradere ladesystemet til batterifærgen „Ellen“ – og planlægning var afgørende for at afslutte projektet til tiden.

Med sine 59,5 meter længde og 12,8 meter bredde var Ellen en af verdens største batterifærger, da den blev taget i brug i 2019. Den medtager op til 147 passagerer og 31 biler fra Søby (Ærø) til Fynshav (Als) i det sydlige Danmark, 22 sømil (40 kilometer) tur/retur, med hastigheder op til 14 knob på ren elektrisk energi fra dens to 750 kW-motorer.

Opgradering af opladningsinfrastrukturen

Ellens batterier er så store, at de kun skal genoplades i én af dens anløbshavne. Når færgen lægger til i Søby, sætter en robot-

arm automatisk ladestikket i. DC-drevene på land leverer så 4 MW ladeeffekt. Da færgeselskabet Ærøfærgerne skulle opgradere tavlerne, leverede SH Group løsningen.

„Vi blev bedt om at bygge, teste, installere og idriftsætte nye tavler til drevene,“ forklarer Lars Lund Kieler. „Drevene er vandkølede, så vi skulle også udvide kølesystemerne. Vi sikrede også, at de nye tavler var fuldt integreret i det overordnede kontrolsystem.“

De nødvendige færdigheder – og omhyggelig planlægning SH Group, en førende dansk producent af maritime håndteringssystemer, havde tidligere udført ad hoc-opgaver for Ærøfærgerne til ejerens fulde tilfredshed, og det overbeviste Ærøfærgerne om, at SH Group havde de kompetencer, der skulle til for at gennemføre opgraderingen til tiden, fra el- og svejsearbejde til automatisering og projektledelse.

SH Group arbejdede tæt sammen med alle andre interessenter for at levere de færdige tavler til tiden. Tavlerne blev installeret i en

periode, hvor Ellen var på værft for planlagt reparation, hvilket gjorde det muligt at afslutte installationsarbejdet uden driftsforstyrrelser. Projektet blev afsluttet til tiden, og Ærøfærgerne var glade for resultatet.

Bidrager til ambitiøse klimamål Med hver overfart bidrager Ellen til ejerens ambitiøse klimamål: I 2025 skal 50% af Ærøfærgernes tjenester være emissionsfrie, og i 2035 skal de køre uden emissioner overhovedet.

En anden stor bidragyder til den grønne indsats er naturligvis SH Group, som har leveret erfaringen, kompetencerne og de tekniske løsninger.

„Dette projekt hjælper virkelig med at fremme dagsordenen for grøn omstilling,” siger Business Development Manager Jacob Sørensen fra SH Group. „Med elektriske færger, der sejler på bæredygtig strøm, kan emissioner fra færger praktisk talt elimineres, og vi er stolte over at have bidraget med vores tekniske knowhow og planlægning til dette projekt.“

Foto: Danske Havne

KLAPNING: BALANCEN MELLEM

HAVNEUDVIDELSE OG

MILJØBESKYTTELSE

I det maritime miljø har klapning en vigtig part i, at havnene kan fungere optimalt, og at de mange fragtskibe kan lægge til land. Samtidig er klapning af havbundsmateriale ofte en nødvendighed, når den maritime infrastruktur skal udvikles og udbygges. Dette gælder ikke mindst for den kommende havneudvidelse i Aarhus, og derfor har vi spurgt Kim Meilstrup, chef for infrastruktur hos Aarhus Havn, ind til det omdiskuterede emne.

I 2023 besluttede Aarhus Byråd endeligt en plan for udvidelsen af Aarhus Havn, der skal udvide havnens faciliteter for at imødekomme erhvervslivets behov med stigende international handel, øget skibstransport og efterspørgsel efter kajnære arealer samt for at forbedre den generelle logistikstruktur. Som i mange andre maritime infrastrukturprojekter vil det kræve, at noget havbundsmateriale skal flyttes.

Ifølge Kim Meilstrup er havnens geografiske placering normalt fordelagtig, da det ikke er nødvendigt at klappe store mængder af materiale fra havbunden. Han fortæller:

„Generelt har Aarhus Havn i den daglige drift ikke behov for at uddybe store mæng-

der havbundsmateriale på grund af vores geografiske placering. I forbindelse med den kommende havneudvidelse vil der dog være en mængde havbundsmateriale, der skal flyttes.“

Hvor benytter man havbundsmateriale?

Hos Miljøstyrelsen modtager de indberetninger om, hvor meget sediment der er enten klappet, bypasset eller nyttiggjort, og her viser tallene for 2016-19, at cirka 45 procent klappes, og 39 procent er nyttiggjort på land i anlægsprojekter i cementindustrien. Resten er bypasset eller brugt til f.eks. kystfodring.

En væsentlig årsag til, at man ikke nyttiggør mere havbundsmateriale er, at materia-

let er så finkornet eller mudret, at det ikke egner sig til anlægsprojekter, fordi det har en ringe bæreevne. En anden væsentlig udfordring i forhold til nyttiggørelse er, at timingen skal være rigtig: Havmaterialet skal graves op på et tidspunkt, hvor der er brug for det til byggeri.

Det betyder også, at selv med bestræbelserne på at nyttiggøre så meget som muligt, vil der stadig være et behov for at klappe en del af havbundsmaterialet på eksterne klappladser.

Kim Meilstrup fortæller ligeledes, at en central del af Aarhus Havns strategi for at håndtere det flyttede havbundsmateriale er at nyttiggøre det mest muligt. Havnen

forsøger at genbruge materialet ved at indbygge en del af det i de kommende havnearealer og undersøiske bassiner. Dette vil potentielt mindske den mængde havbundsmateriale, der skal klappes på eksterne klappladser. Kim Meilstrup forklarer:

„Hvis det ikke er muligt at nyttiggøre alt havbundsmaterialet, er der behov for at klappe det resterende på en egnet klapplads.“

Klappladser undersøges grundigt De fleste ansøgninger til Miljøstyrelsen om at klappe kommer fra Danmarks 458 havne. Ofte deles flere havne om at klappe på den samme klapplads. Størrelsen på en klapplads varierer fra nogle tusinde kvadratmeter til flere kvadratkilometer afhængig

af de omkringliggende havnes størrelser og mængden af materiale, der skal klappes. I 2018 var der 114 klappladser, hvor 84 klappladser havde en aktiv tilladelse, og 30 var ikke-aktive klappladser, hvor det fortsat er muligt at få tilladelse til klapning.

Ifølge Miljøstyrelsen kigger de på en række forskellige elementer, når de skal vurdere, om det er forsvarligt at klappe i et område. Herunder hvor forurenet materialet er, hvor meget det vil blive spredt, og dermed i hvilken grad det kan påvirke livet i havet, om der er risiko for iltsvind, om der er nærhed til beskyttede naturområder, og hvordan vandområdets tilstand er. Kim Meilstrup supplerer:

FAKTA

Udvidelse af Aarhus Havn

I 2023 er Aarhus Byråd blevet enige om en plan for udvidelsen af Aarhus Havn. Den kommende havneudvidelse har til formål at udvide havnens faciliteter for at imødekomme erhvervslivets behov med stigende international handel, øget skibstransport og efterspørgsel efter kajnære arealer samt for at forbedre den generelle logistikstruktur. Arbejdet med udvidelsen begynder i 2025.

Foto: Aarhus Havn som den ser ud i dag

Fotos venligst udlånt af: Aarhus Havn

FAKTA

Hvad er klapning?

Klapning er, når man graver havbund fra havne og sejlrender op, og dumper det på havet. Navnet ”klapning” kommer af, at opgaven med at flytte og dumpe det opgravede materiale sker med et specialskib, der har klapper i bunden. Dumpningen sker altid på en klapplads, som er godkendt af Miljøstyrelsen.

Kilde: Miljøstyrelsen

„Valg af egnede klappladser er en kompleks proces og indebærer indledende forundersøgelser efterfulgt af miljøundersøgelser. Disse miljøundersøgelser omfatter en lang række fysiske undersøgelser af området samt analyser, simuleringer og vurderinger af flora og fauna samt eventuelle påvirkninger på naboområder. Først når alle disse data er indsamlet og vurderet, indgives der en ansøgning til Miljøstyrelsen, som træffer den endelige beslutning om, hvorvidt der

Foto: Wind Pioneer – Esbjerg Havn

Foto: Aarhus Havn som den ser ud i dag.

kan gives tilladelse til klapning i det ansøgte område.“

Han understreger også, at der er mange miljømæssige forhold, der overvejes i processen. Det omfatter undersøgelser af bundsedimentet og det omkringliggende dyre- og planteliv, påvirkningen af ålegræs, udslip af næringsstoffer, risikovurdering for iltsvind og overensstemmelse med Danmarks havplan og EU’s vandrammedirektiv. Miljøhensyn spiller en central rolle

i beslutningsprocessen om klapning og er afgørende for at minimere miljøpåvirkningen. For at sikre færrest mulige miljøkonsekvenser har Aarhus Havn også reduceret den mængde havbundsmateriale, der skal klappes i forbindelse med den kommende havneudvidelse. Meilstrup forklarer: „Vi har reduceret den mængde, der skal klappes, markant. I vores oprindelige ansøgning lagde vi op til 4,9 millioner m3, og vi er i dag helt nede på maksimalt 0,4 millioner m3, som enten bliver nyttiggjort eller helt udtaget af projektet.“

Alternativer til klapning findes ikke endnu

På Aarhus Havn undersøger de aktivt mulighederne for at nyttiggøre havbundsmaterialet på forskellige måder som alternativer til klapning. Dette er en løbende proces, hvor der arbejdes på at finde nye metoder

til håndtering af havbundsmaterialet. Kim Meilstrup fortæller:

„Det er et område, hvor der sker rigtig meget i øjeblikket. Både på national og europæisk plan ser man på alternativer til den traditionelle klapning, og det arbejde følger vi naturligvis tæt.“

Dog fortæller Meilstrup, at det er en udfordrende proces, da nogle af de alternative metoder kan medføre uønskede miljøkonsekvenser:

„Der er mange dilemmaer i det her, for nogle af de alternativer, der arbejdes med, har for eksempel en øget CO2-udledning. Så indtil videre er vi et sted, hvor der ikke er et reelt alternativ til den sidste og svære del af det bløde bundmateriale.“

Den kommende havneudvidelse er opdelt i to etaper. Fotokreditering: Aarhus Havn

Foto: Aarhus Havn

VI ER BLANDT DE FØRENDE I VERDEN INDENFOR GENVINDING OG GENBRUG

Skibsophugningsværftet Smedegaarden i Esbjerg går gerne forrest på vejen mod et grønnere miljø. Med knowhow og engagement genanvender de i gennemsnit 99 procent af materialerne fra de skibe, de får ind.

ANNONCE

I dag er det sønnerne Morten, Klaus og Eddie Smedegaard, som driver virksomheden. Hver af brødrene har ansvar for et område. Morten (CEO) fokuserer på køb af skibe og salg af skibe og udstyr. Klaus er ekspert i demontering og ansvarlig for miljø samt arbejdsmiljø og sikkerhed. Eddie styrer ophugning på klippepladsen. Sammen trækker de på næsten 60 års erfaring i branchen og gør brug af et omfattende netværk af parterne på tværs af alle kontinenter.

Grønnere miljø

Vi går forrest i rækken og tager hånd om de store offshoreskibe, som kommer i havn. Vores mission er at få et grønnere miljø og præge fremtidens generationer til at fort-

sætte med at udvikle bedre og miljøvenlige muligheder indenfor det maritime.

Når Smedegaarden får slæbt skibene i havn, bliver de inspiceret. Herefter starter en proces af demontering af maskiner og materialer, som kan bruges til genanvendelse, videresalg m.m.

Skibet tømmes og sendes videre til vores klippeplads. Her bliver skibet klippet i stykker og sendt til skrot.

Skibets materialer er en ressource, som i den sidste tid med opmærksomheden rettet mod verdensmål, grøn energi og miljøbevidsthed har fået større og større

betydning. Hos os bliver spildolie indsamlet og leveret til raffinering til ny olie, plastaffald leveres til recycling som ny plast og hermed nye plastprodukter, og metalskrot sælges til omsmeltning til godkendte modtagere. Aftagere af vores affaldsprodukter genanvender beton som grus, rockwoolsisolering bliver til nyt isoleringsmateriale, og bygningstræ giver ved forbrænding ny energi til os alle sammen. Firmaet opnår en genanvendelse på gennemsnitlig 99 procent af alle skibe.

Det at ophugge et skib kræver en stor ekspertise, håndværkersnilde samt arbejdssikkerhed og miljøbevidsthed på højeste plan.

Alt dette kan kun udføres af godt uddannede medarbejdere og med en stærk knowhow.

Som EU-godkendt skibsophugningsværft viser vi, at skibsophugning og sårbar natur i Nationalpark Vadehavet godt kan kombineres. Hermed understøtter vores ambitiøse miljøpolitik de miljømål, som Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn har opstillet.

Vi gør alt for hele tiden at være med helt forrest i feltet, hvad angår grøn genanvendelse.

Smedegaarden A/S bruger i den sammenhæng knowhow fra erfarne og engagerede

medarbejdere og fra et miljøledelsessystem, hvor processer er understøttet med procedurer, instrukser, miljømål og notifikationer.

Bæredygtig brug af verdens have Derfor er vores vision og mission også at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og dens ressourcer. Dertil bidrager vi med en miljøansvarlig produktion lige ved grænsen til nationalparken. Vi vækster også globale partnerskaber for bæredygtig udvikling og deltager aktivt i ESRA.

SMEDEGAARDEN A/S

Vikingkaj 5

6700 Esbjerg

Tlf.: 75128888

contact@smedegaarden.net

www.smedegaarden.net

UDVIDELSEN AF DE DANSKE HAVNE

ER EN OPGAVE FOR

FÆLLESSKABET

De danske havne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, men hvis havnene også fremover skal kunne følge med de voksende krav, kræver det hurtigere processer og større investeringsvillighed.

Esbjerg Havn udgør både Danmarks og Europas største havvindinstallationshavn, mens Odense Havn er et hotspot for højteknologisk energiudvikling og centrum for nogle af verdens førende producenter af havvindmøller. Hanstholm Havn har sat en målsætning om at blive Europas første CO2-neutrale fiskerihavn, mens man i Grenaa Havn ønsker at blive et af flere hotspots for genbrug, genanvendelse og upcycling af vindmøller. Ambitionerne er således i top, og de grønne mål er i fokus, men med den grønne omstilling opstår også et øget pres på havnene.

Infrastrukturen er ekstremt belastet Regeringen har besluttet, at Danmark i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land samt mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm. Det stiller voksende krav til havnenes infrastruktur med hensyn til vanddybder såvel i havnebassiner som i sejlrender, ikke mindst

færdige arealer til produktion og lager, eftersom elementerne til havvindmøller blot er taget til i volumen. I dag er elementerne så brede, tunge og lange, at de ikke længere kan transporteres på veje:

„Vores infrastruktur er allerede ekstremt belastet, og hvis væksten fortsætter, er det usandsynligt, at vi kan håndtere det. Det stiller voksende krav til havnene, når fremtidens produktioner tager til i volumen, og den eneste kapacitet, der synes uendelig, er den blå motorvej – søvejen. Den har historisk været og forbliver en afgørende infrastruktur, som tillader flytning af store mængder gods, men som også er mere miljøvenlig takket være skibsfarten,“ lyder det fra Carsten Aa, administrerende direktør i Odense Havn.

Kræver et temposkifte

Infrastrukturen er helt central for mobiliteten, dueligheden og forsyningssikkerheden i samfundet, og hvis den hæmmes, kan

det give store negative følger. Havnene er national kritisk infrastruktur; de er knudepunktet, hvor transportformerne knyttes sammen, og de skal til alle tider fungere effektivt og levere på de ønsker og behov, der er.

Havnene skal kunne tilbyde tilstrækkelig infrastruktur, ikke blot i form af mængde, men også den rette type. Derfor er udbyggelsen af havnene et vigtigt og nødvendigt skridt i den grønne retning – men det involverer enorme ressourcer. Hvis havnene også fremover skal kunne følge med, kræver det, ifølge Carsten Aa, et temposkifte:

„De danske havne udgør nøglebrikker for den grønne omstilling og opfyldelsen af de politiske klimamål. Men politikernes beslutninger om flere og større havvindmøllerparker sætter ikke blot nye krav til havnenes infrastruktur, men også til beslutningshurtighed og til investe- ›

Vestas og Bladts Industries’ aktiviteter på Odense Havn giver et indblik i en kompleks produktionskæde, der stiller store krav til infrastruktur, faciliteter og håndtering.

ringer. I øjeblikket tager det 10-12 år fra starten af en havneudvidelsesproces til dens fuldførelse, og størstedelen af tiden bruges på myndighedsgodkendelse. Dette er alt for lang tid. Det er nødvendigt med en mere effektiv sagsbehandling, for at industrien ikke skal lide under forsinkelserne,“ forklarer han og påpeger: „Det nytter jo ikke meget, at der er tilladelse til at opføre nye havvindmølleparker, hvis ikke der også er tilladelse til en nødvendig uddybning af sejlrenderne til de danske havne og til nødvendig udbygning af havnebassiner og baglandsarealer.“

Der mangler investeringsvillighed Havnene og havnenes ejere har hidtil klaret udviklingen fint på egen hånd, men med de nye bundne opgaver, der skal eksekveres for at forberede havnene til vindmølleindustrien, mærkes et ønske om større statslig investeringsvillighed:

„Kravene til havnene ændrer sig på grund af nationale politiske beslutninger, men langt de fleste danske erhvervshavne er kommunalt ejede og har været det i mere end 20 år. Derfor kan man spørge sig selv, hvorvidt det er rimeligt, at borgere i de en-

kelte kommuner, der i forvejen står over for økonomiske udfordringer, skal stå for finansieringen af infrastrukturforbedringer, der gavner hele landet og udgør en essentiel forudsætning for at implementere den nationale energi- og klimapolitik, der er blevet vedtaget,“ lyder det fra Carsten Aa som uddyber: „Der er en skævhed i, at nationale beslutninger pålægger små og store byer at tage det økonomiske ansvar for massive infrastrukturprojekter. I stedet bør finansiering og styring være offentlige anliggender. I andre EU-lande ser vi en massiv statslig indsats, og i f.eks. Holland, Belgien og Tyskland er den statslige investeringslyst betydeligt større.“

Konsekvenserne er tydelige

De danske erhvervshavne rangererer iblandt verdens mest effektive havne, jf. WEF. Som det første land i verden begyndte Danmark for mere end 30 år siden at etablere havvindmøller, og lige siden har Danmark fastholdt den grønne førertrøje på havvinden. Brancheorganisationen Danske Havne oplyser, at flere end halvdelen af de danske erhvervshavne på forskellig vis er involveret i havvindmølleparkerne, enten som produk-

tions- eller montagehavne, udskibningseller servicehavne:

„Danmark har i 30 år investeret i udviklingen af verdensførende havvindteknologi, og nu er det på tide at høste frugterne af det store forarbejde: Det er nu, at produktionen at havvind skalerer op, og det er nu, arbejdspladser og indtægter skabes. Efter 30 års udvikling må vi ikke fejle på det sidste skridt: Derfor skal vi bevare og udnytte vores position, og i den sammenhæng må fællesskabets kasse, staten, træde til. EU er allerede på vej med støtteprogrammer og medfinansiering for havvind – og det er da overraskende, at EU lægger sig foran Danmark, når det gælder havvind,“ lyder det fra Carsten Aa som slår fast: „Danmark har knowhow og erfaring med havvind. Vi er så klar til at lægge fra land – og det håber vi også, politikerne er. Hvis ikke vi accelererer nu, er konsekvenserne tydelige: Knowhow flytter til udlandet, og arbejdspladser går tabt.“

Carsten Aa er administrerende direktør i Odense Havn samt formand for bestyrelsen i Danske Havne.

CARSTEN AA, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I ODENSE HAVN SAMT FORMAND FOR BESTYRELSEN I DANSKE HAVNE.

Odense Havn er arealmæssigt landets største produktionshavn og huser bl.a. Vestas og Bladt Industries, der producerer havvindmølleelementer, foruden det internationalt anerkendte testcenter for naceller, (vindmøllehuse), LORC.

Danmark har knowhow og erfaring med havvind. Vi er så klar til at lægge fra land – og det håber vi også, politikerne er. Hvis ikke vi accelererer nu, er konsekvenserne tydelige: Knowhow flytter til udlandet, og arbejdspladser går tabt.

DANSKE ERHVERVSHAVNE

– DANMARKS FORSYNINGSSIKKERHED

De danske havne har historisk været afgørende for landets forsyningssikkerhed og udveksling af ressourcer. Vores stærke infrastruktur har hidtil skabt stabilitet, men globale udfordringer som Covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine har udstillet sårbarheder. Med den voksende grønne omstilling og øget behov for søtransport stiger betydningen af havnene som nationale aktiver, og det kræver opdaterede politiske rammer, mener brancheforeningen Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Havneinfrastrukturen har altid været afgørende for landets forsyningssikkerhed ved at facilitere udvekslingen af varer, råstoffer og andre ressourcer til gavn for både samfundet, private borgere og erhvervslivet. Gennem de sidste mange år har logistik og infrastruktur fungeret så optimalt, at der har været en konstant tilgængelighed af varer både i kvantitet og kvalitet.

„Som samfund har vi over en lang periode været vant til ikke at skulle bekymre os om forsyningssikkerheden, fordi den simpelthen har fungeret så optimalt. Måske har vi endda taget den for givet,“ indleder Lars Jespersen, CEO hos SDK Shipping A/S og formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

En særlig begivenhed satte imidlertid fokus på betydningen af en velfungerende (havne)infrastruktur, der har en stor andel i, at vi som samfund har adgang til de varer, materialer, råstoffer og andre ressourcer, som vi er afhængige af på daglig basis. Covid-19 medførte lukninger af globale havne og virksomheder, hvilket satte både produktion og verdenshandlen på prøve.

Ruslands invasion af Ukraine har tilmed sat et pres på forsyningskæderne. Rusland er ikke blot storeksportør af olie og gas, men også nikkel, stål og træ, ligesom både Ukraine og Rusland eksporterer store mængder af fødevarer. Det har sat priserne på fødevarer på himmelflugt, ligesom gaspriserne så et rekordhøjt niveau i 2022.

„Dette understreger vigtigheden af en optimal og velfungerende forsyning i vores samfund. Både i et økonomisk og forsvarspolitisk perspektiv bør vi tage forsyningen alvorligt,“ siger Lars Jespersen.

Der kommer til at mangle havnekapacitet snart

I forhold til at sikre Danmarks forsyningssikkerhed er havnene essentiel infrastruktur, der faciliterer en stor del af den eksport og import, som det danske samfund har behov for. Den rolle vil blot blive mere vigtig i fremtiden, hvor den grønne omstilling og bære-

dygtige udvikling i høj grad foregår i og via havnene. Og eksemplerne er talrige ifølge Lars Jespersen. Over de næste år skal havvindmøllestrøm femdobles, og i den proces bliver havvindmøllerne blot tungere, længere og mere komplekse. De passer ikke længere til vejnettet og skal derfor produceres på og udskibes via havnearealerne. Til den kommende produktion af nye vindmøller er der tilmed brug for ekstra stål til at producere elementer til vindmøllerne, som også bliver importeret til Danmark via skibstransport. Dertil kommer landets biogasanlæg. 80 procent af den producerede biogas i Danmark kommer fra materialer og råstoffer, der importeres fra blandt andet Norge. Fjernvarmenettet er ligeledes afhængig af, at der er råvarer nok, som kan bruges til at opvarme de mange boliger og bygninger rundt omkring landet.

De mange nye projekter og omstillinger til et mere bæredygtigt ressourceforbrug stiller nye krav til mængderne af plads på havnene.

„Den grønne omstilling vil desuden udvide skibstransporten, da den er mere bæredyg-

tig end eksempelvis lastvognstransport,“ siger Lars Jespersen og tilføjer: „Så hele den grønne omstilling kræver utrolig meget havneareal, og samtidig bliver den eksisterende havnedrift ikke mindre men større. Konsekvensen er, at der ikke er plads til det hele.“

Hele den grønne omstilling kræver utrolig meget havneareal, og samtidig bliver den eksisterende havnedrift ikke mindre men større. Konsekvensen er, at der ikke er plads til det hele.

LARS JESPERSEN, CEO HOS SDK SHIPPING OG FORMAND FOR DANSKE SHIPPINGOG HAVNEVIRKSOMHEDER.

Fotos: Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Havnene er af national interesse

De enkelte lokale havne spiller en national rolle og har hver især stor betydning for hele samfundets forsyningskæde. I Danmark findes mange små og mellemstore havne, og de bidrager hver især med en ekspertise, der er vigtig – ikke blot for lokalområdet, men for hele landet. Eksempelvis sker 80 procent af udskibningen af Europas havvindkapacitet via Esbjerg Havn, og det ville blive svært at opretholde en pålidelig industriel forsyningskæde, hvis eksempelvis Vejle Havn ikke er tilgængelig, da den fungerer som den primære stålhavn ifølge Lars Jespersen:

„Virksomheder på havnene danner netværk og specialiserer sig, og hver enkelt havn har en unik rolle.“

Derfor er det essentielt, at beslutninger om havnene også bliver taget på nationalt niveau fremfor kun på kommunalt niveau. Lige nu er det op til de enkelte kommuner at forvalte den havn, der ligger i deres kommune, og det kan skabe udfordringer.

„Der kan ligge en lokal forståelse i de enkelte kommuner om, at havnedriften ikke er vigtig for dem, men det kan betyde meget for en hel sektor og hele Danmark. Når vi samtidig står overfor en massiv omstilling, der kræver mere havneareal, så er det et problem, at der fra kommunal side er mere fokus på byudvikling end havneudvikling, for så får vi et problem med forsyningen,“ forklarer han.

Derfor bakker Danske Shipping- og Havnevirksomheder også op om det nye havnepartnerskab, som regeringen offentliggjorde i foråret 2023. Partnerskabet skal give anbefalinger til en national havnestrategi, der skal udarbejdes i 2024.

„Vores branche er af afgørende national betydning for forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Men havnene har desværre alt for længe været overladt til de enkelte kommuner, og vi kan ikke have decentrale beslutningstagere omkring noget så vigtigt. Og de enorme investeringer, som især private aktører skal foretage på havnene i de kommende år, kræver nogle andre og bedre nationale rammer, end vi hidtil har haft,“ siger han og slutter:

„Vi har behov for nogle hegnspæle om kommunernes indgriben i såvel havneinfrastrukturen og havnearealerne, som i de kommercielle lejekontrakter på havnene. Lejekontrakternes længde er helt afgørende for, at private virksomheder tør investere. Derfor er et af vores vigtigste ønsker til partnerskabet og havnestrategien, at der sikres bedre vilkår for at tegne og forlænge lejekontrakter med lang løbetid på havnene.“

Vores branche er af afgørende national betydning for forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

LARS JESPERSEN, CEO HOS SDK SHIPPING A/S OG FORMAND FOR DANSKE SHIPPINGOG HAVNEVIRKSOMHEDER

Fotos: Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Vil du have premium HiVis tøj med stretchkomfort som samtidig bidrager til et mindre miljømæssigt fodaftryk end konventionelt High-Vis arbejdstøj? Led ikke længere, for Stiby er konceptet for dig. Konceptet kommer med CORDURA® -forstærkninger for holdbarhed og trykt refleksmateriale og ribstrikkede stretchpaneler for øget bevægelsesfrihed. Brug Green Calculator til at se, hvilken forskel dit valg af arbejdstøj kan gøre.

Bæredygtighed bliver synligt.

We work everyday to become more sustainable. We already...

- Repair and reuse all the engine parts we can.

- Rebuild e.g. propeller blades with special welding.

- Use laser-cladding to extend the life of engine parts.

We call it common sense. And that is how we will continue. Offering our customers the most sensible service solutions.

ONE POINT OF RESPONSIBILITY

VMS Group offers a wide range of services within maintenance and repair of marine and offshore installations as well as power plants.

In our well-equipped workshop facilities in Frederikshavn, Brazil and Namibia, we provide service, repair and overhaul of diesel engines, turbochargers, gears, propellers and more – 24 hours a day all year round.