Page 1

NATUR

Landsforeningen Natur & Ungdoms medlemsblad Nr. 4 november 2008 49. 책rgang

www.nogu.dk


Repmøde 08 ”At få hjulene til at glide lettere i Natur & Ungdom.” Tekst: Kathe Moesgård Sørensen, landsformand

Endnu et fantastisk repræsentantskabsmøde i Natur & Ungdom er afholdt og hold op, hvor var det bare fedt! I weekenden d 24.-26. oktober skete det, og mødet stod på vedtægtsændringer, PAP (princip- og arbejdsprogram) og vision 2011. Før sommeren 2008 tog hovedbestyrelsen det første initiativ til en visionsproces. Flere i foreningen havde det på daværende tidspunkt sådan, at nu skulle der ske noget! Op til flere procedurer og vedtægter trængte til en alvorlig revision for at få foreningen til at hænge bedre sammen. Derfor afholdt hovedbestyrelsen workshoppen ”Vision til Virkelighed”. På workshoppen blev både vedtægter, PAP og meget andet sat på dagsordenen, og deltagerne lagde en slagplan for, hvordan vi får sporet Natur & Ungdom ind på rette kurs. Sidenhen har Eline (næstformand) arbejdet på at forkorte foreningens vedtægter og PAP. I samme åndedrag har Natur & Ungdoms visioner været under revision. Udelukkende med det mål at gøre alle tre nemmere at handle efter, enklere og mere realistiske. Med andre ord: ”At få hjulene til at glide lettere i Natur & Ungdom”. Disse ændringer blev præsenteret for repræsentantskabet på Rep 08.

De nye vedtægter blev godkendt. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

2

NATUR Nr. 4 2008

Tak for godt arbejde! I løbet af weekenden skulle vi også sige farvel til 3 HB´er, René, Thomas og Bo. Foreningens kasserer, Bjarke, sagde også farvel efter 6 års kanon indsats i bestyrelsen! Til dem alle sammen skal der lyde held og lykke i fremtiden. Godt gået og tak for kampen! Heldigvis sagde vi også goddag til en flok nye seje unge mennesker til HB. Vi byder jer alle velkommen! Inden længe kan du se en præsentation af de nye HB´er på hjemmesiden.

”Orv… du ændrede sgu en vedtægt”demokratiet virker!!! Stort set alle fik ytret sin mening og givet sine holdninger til kende på mødet. Det var enormt opløftende at mærke, hvor engagerede folk var, og hvordan de med kritiske øjne deltog i debatten omkring det, hovedbestyrelsen havde sat på dagsordenen. Hvor er det herligt, når et enkelt ord i en vedtægt kan lede til heftig diskussion! Det betyder jo kun, at folk kæmper for det, de holder af, og det er kun med til at understrege vigtigheden af at holde repræsentantskabsmøder!

Hvad sker der så nu? Nu er det første skridt taget. Vedtægterne, PAP og vision 2011 er vendt og drejet i ”Rep-maskinen”. Det næste bliver at få ændringer endeligt vedtaget i anden behandling på et nyt repræsentantskabsmøde. For hurtigst muligt at få ændringerne effektueret og hovedbestyrelsen kan begynde at oversætte ændringerne til virkelighed, forventer vi at afholde ekstraordinært repræsentantskabsmøde d 17. januar. Og det stopper ikke der. Implementeringen af f.eks. visioner er noget, der tager tid, og selve processen med at udvikle Natur & Ungdom stopper jo aldrig! Hovedbestyrelsen kommer løbende til at tage emner som visioner, handleplaner m.m op, og jeg vil gerne invitere alle til at blande sig i spørgsmålet om ”hvor er vi på vej hen, og hvordan når vi målet”. Du kan til hver en tid kontakte hovedbestyrelsen på hb@nogu.dk, og husk at alle hovedbestyrelsens møder er åbne for alle, der har lyst.


Indhold Velkommen til NATUR NATUR er medlemsbladet for børn, unge og ledere i Landsforeningen Natur & Ungdom. Bladet udkommer 4-6 gange årligt. Foreningens formål er “at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesker, natur og kultur”.

4

½ mill. interesseret?

5

Nyt fra Sekretariatet

6

Kritiske Klimaspørgsmål

7

Aktuelt

8

Vandløbet

10 NATUR online

Forsidefoto Øverst, Kastanje af Per Madsen. Nederst, foto Bettina Lykke Mikkelsen.

11 Boganmeldelse

Fotos i bladet Hvis intet andet angivet: N&U-Arkiv.

12 Børnesider

Natur & Ungdoms sekretariat Se kontaktoplysninger på side 31 eller se mere om foreningen på www.nogu.dk.

19 Boganmeldelse 20 Tema: Miljøaktivisme

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach, mette@nogu.dk. Layout: Bettina Lykke Mikkelsen.

22 Advarsel – påkørsel af vildt

Artikler og andet materiale sendes til: redaktionen@nogu.dk Deadline næste nummer: 15. januar.

23 Dig og din lokalafdeling

Artikler i bladet giver ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Gengivelse af artikler ses gerne - men med kildeangivelse, tak.

26 Skriv en pressemeddelelse

Trykkeri: SvendborgTryk www.svendborgtryk.dk

27 Naturlig filosofi 28 Madhjørnet

G l æ d el i g

30 Natur & Ungdoms Julekort

J ul !

31 Kontakt ISSN 1397-6281

H v id ju l k

ræ ve r g rø

n h a n d li n

g!

32 Årets Julegave NATUR Nr. 4 2008

3


? t e r e s s e r e t n i . r k . ½ mill NYT PR-Udvalg i Natur & Ungdom Tekst: Henrik Bruun, pedel

Så lidt skal der til..!!

På repræsentantskabsmødet i weekenden 25. – 26. oktober 2008 har et nyt udvalg i Natur & Ungdom set dages lys - et ”PR-Udvalg”.

Pr. 5. november er vi 924 medlemmer under 30 år i N&U. Hvis vi inden den 31.12.2008 har fået 77 ekstra medlemmer under 30 år, udløser det 190.000 kr. mere i tilskud end forventet i 2009.

Hvorfor et PR-Udvalg? Hvis N&U får flere medlemmer, kan vi også få mere i tilskud fra de fonde og foreninger, vi får støtte fra, d.v.s flere muligheder for at lave flere / større arrangementer og lejre. PR-Udvalgets største opgave er at sprede mere kendskab til N&U og vores aktiviteter. Der er flere måder at udbrede ”reklame” på f.eks.: • Workshops på gader og stræder, (f.eks. sidde i en kano på gågaden i Århus). • Ny og mere dynamisk hjemmeside, (Er igangsat, kommer i løbet af nov. 2008) • Lave pressemeddelelser om vores arrange menter.

Hvis vi inden den 31.12.2008 har fået 326 ekstra medlemmer under 30 år, udløser det yderlige 180.000 kr.

Hvis DU bare finder ET nyt medlem...! Natur & Ungdom har pr. 5. november 1438 medlemmer over og under 30 år. Hvis alle medlemmer af Natur & Ungdom hver især bare finder et medlem under 30 år, så vi bliver dobbelt så mange medlemmer som Natur & Ungdom er nu, vil det udløse 970.000 kr. ekstra til foreningen. Tænk så lige på, hvad Natur & Ungdom kunne lave for alle disse penge......

PR er ikke helt ligetil for bare én person, derfor søger vi en masse, der har lyst at hjælpe N&U med at få flere medlemmer og dermed flere penge. Da vi er nystartet og derfor lidt ”grønne” i faget, vil vi lave en lille weekend, hvor vi skal fastsætte vores vision for PR-Udvalget, samt invitere forskellige kræfter udefra til f.eks. at lære os at skrive en pressemeddelelse mv.

Gruppen består lige nu af • Jens Buch (Hovedbestyrelsen). • Bettina Lykke Mikkelsen (Sekretariatet). • Henrik Bruun (Sekretariatet)

der er også plads til dig....! Skriv til henrik@nogu.dk, hvis du har lyst til at være med til at skabe en større fremtid for N&U.

4

NATUR Nr. 4 2008

ver

g af h

paknin nergi, e r o t S le ud? du de

skal ange m r o er, hv vepos


Nyt fra Sekretariatet Farvel og goddag Farvel Annette og på forhåbentligt gensyn! Velkommen Søren - vi glæder os over, at du er her! Efter vi nu er færdige med at ligge i fosterstilling af skræk og panik over, at Annette Rask Krogsøe, vores højt respekterede sekretariatsleder, har valgt at søge andre udfordringer, kan vi nu hilse Søren Fink velkommen som konstitueret sekretariatsleder. Kære Annette - Landsforeningen vil komme til at savne dit overblik og dit behagelige væsen. Vi har været meget glade for dig som sekretariatsleder, og vi håber på at se dig igen - du vil altid være velkommen på lejr, på KLM og i vores hjerter. Kære Søren - Vi er glade og benovede over at få en så betydelig kapacitet på møllen. Du har været

Farvel Annette

Velkommen Søren

en stor del af foreningen og er måske den af medlemmerne, som kender mest til Natur & Ungdoms historie og udvikling. Velkommen på møllen, Søren!

Invitation til maleweekend på KLM Hej alle i Natur & Ungdom. Jeg hedder Henrik Bruun og blevet pedel på Klostermølle. Jeg har min gang på ”møllen” tirsdage og torsdage, hvor jeg skal lave diverse reparationer i hele huset samt rengøring af sekretariatet. Jeg har i den forbindelse påtaget mig at sætte Natur & Ungdoms Lejrskole lidt i stand, da den trænger til det. Jeg har været i gang med at måle alle rum op, så jeg kan finde ud af, hvor meget maling, der skal til. Jeg er nu i gang med at finde et godt tilbud på at få afhøvlet alle gulve i Lejrskolen, så de kan komme tilbage til original stand. Jeg Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

håber, at jeg kan få klaret nogle af alle de rum her inden nytår og resten i løbet af foråret, så det hele kan stå klar inden sommer. Til dem, der ikke kender Lejrskolen, kan jeg sige, at der er ca. 200 m2 loft – ca. 500 m2 væg – ca. 12 m2 panel og 10 m2 stuk, der skal males. Dette kommer til at tage noget tid, hvis jeg selv skal male det hele, samtidig med jeg passer mit normale job, så jeg vil høre, om foreningens medlemmer er friske på at give et nap med en weekend. Selve weekenden er ikke fastlagt, men jeg håber, det bliver i slutningen af november eller starten af december. Det er ikke hele Lejrskolen, der skal males denne weekend. Jeg regner med, at vi kan nå et par rum, alt efter hvor mange vi bliver. Hvis der skulle være nogen, der lige er friske på en lille tjans, så send en mail til mig på pedel@nogu.dk. Glæder mig at høre fra rigtig mange af jer! Mange hilsner Pedel Henrik

NATUR Nr. 4 2008

5


Kritiske Klimaspørgsmål Kære medlemmer – så gælder det om at komme på banen! Vores KlimaHelte er på vej til Polen for at sikre, at danske unge stemmer bliver hørt i klimadebatten. N&U var også repræsenteret sidste år på Bali, og vi er godt i gang med at bane en bred vej til topmødet i København i december 2009, så vi kan komme i søgelyset med de skarpeste og mest kritiske klimaspørgsmål. Vi har brug for alle medlemmernes medvirken til dette! Derfor:

Er din nabo, skolekammerat eller bedste ven interesseret i den igangværende klimadebat, og deler han din kærlighed for naturen? Giv ham eller hende blanketten på denne side. Har du tanker, spørgsmål eller idéer til, hvad klimagruppen kan arrangere af happenings eller sætte gang i af initiativer, så skriv til Bjarke A. Kronborg på klima@nogu.dk. Vi vil gerne høre din vinkel på klimadebatten. Foreningen har en masse at byde nye medlemmer. Foruden klimagruppen, som er rig på initiativer, er der et kursus- og lejrudvalg, som arrangerer

lejre, store som små. Lejrene udmærker sig ved det nære og sociale og har naturen i fokus. Der er noget at hente, uanset om I er en familie, om du er ung og cool eller nørdet og elsker bark. Vi har en masse lokalklubber og familienaturklubber fordelt over hele landet. Der er sikkert en klub tæt på dig. Klubberne får økonomisk støtte fra N&U til at arrangere ture med naturoplevelser. Det sociale sammenholdt med naturens umiddelbarhed giver dig et uventet overskud til endnu en arbejdsuge. Sætter du pris på naturen og vil du gøre en forskel for at bevare den, så meld dig ind i Natur & Ungdom - for det er IN at være UDE.

Ja tak, jeg/vi vil gerne være medlem af Natur & Ungdom Navn: Adresse: Postnr. og By: Fødselsdato (ddmmåå): Tlf./mobil: Mail:

Natur og Ungdom +++ 0514 +++ 8660 Skanderborg


Aktuelt Hold øje med ClimeteHeroes Hvem: 7 unge danskere med en særlig interesse for klimaet og med et ønske om at gøre en forskel.

Organisationer repræsenteret ved KlimaHeltene: Natur & Ungdom - Danmarks grønne ung-

domsforening. Vi arrangerer naturoplevelser for børn, unge og familier i vores lokalafdelinger og på kurser og lejre rundt omkring i landet og involverer os i debatten om miljø og klima. www.nogu.dk

Hvad: Et projekt, der bringer en dansk ungdomsdelegation til FN’s klimatopmøde i Polen, december 2008. Inden da vil der være en masse klimapolitike diskussioner og en opkvalificering af deltagerne. På klimatopmødet vil delegationen følge forhandlingerne og hjælpe den internationale ungdoms-klimabevægelse med at lave aktioner, der skal gøre de nationale befolkninger bevidst om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Hvorfor: Fordi der er behov for, at unge går foran og viser, at vi er villige til at gøre noget og forlange handlinger, der ligger udover de uambitiøse mål, politikerne i dag sætter. Fordi det er vigtigt, at unge også fortæller, hvad de er villige til at opgive for at få en bedre verden. Fordi det er vigtigt, at flere unge danskere kender til klimaforhandlingerne og får argumenterne til at katalysere handling og bevidsthed hos ligesindede og dermed skabe et grundlag for, at danske politikere atter kan gå forrest i klimakampen uden at risikere deres mandat.

Hvornår: Projektet startede med en fællesnordisk klimaworkshop i juli 2008, hvor ClimeteHeroes mødtes med hinanden – og med deres modstykker fra de andre nordiske lande. I løbet af efteråret 2008 skal ClimeteHeroes deltage i en masse møder, debatter og så videre. Den 29. november tager ClimeteHeroes så til Polen, hvor de skal deltage i klimatopmødet frem til den 14. december.

NOAH - Landsdækkende miljøbevægelse,

der uafhængig af partipolitik arbejder for at forbedre det levende miljø ved aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager og anvise alternativer. www.noah.dk

Klimabevægelsen i Danmark - En ny

bred folkelig bevægelse, der kæmper imod global opvarmning og for en seriøs klimapolitik i Danmark og på internationalt plan. www.klimabevaegelsen.dk

Energy Crossroads - En organisation stiftet

af studerende, som har en særlig interesse for at fremme en bæredygtig energifremtid. www.energycrossroads.org

Copenhagen Competition - Et internatio-

nalt processpil, som Københavns Universitet har sat i værk i forbindelse med Klimatopmødet COP15 i København næste år. Processpillet giver jurastuderende fra hele verden mulighed for at komme med innovative ideer til en ny Kyoto protokol set ud fra en juridisk synsvinkel. http://climate.ku.dk/copenhagencompetition/

ClimeteHeroes kan kontaktes på: klimahelt@groupcare.dk

NATUR Nr. 4 2008

7


Vandløbet Blandt nymfer og myggelarver Tekst: Trine Nielsen, biolog Illustrator: Fra Natur & Ungdoms vandhulsdug

Mange insekter lægger deres æg i vand. Æggene udvikler sig til larver og nymfer, som senere forvandler sig til flyvefærdige insekter. En nymfe er insektets ungdomsstadie.

kan derfor kun leve i rent vand med meget strøm og gode iltforhold.

døgnfluelarver

Slørvingenymfer

Vandløbets dyreliv fortæller mere om miljøet, end du tror. Så på med gummistøvlerne og tag ud for at se, hvad der gemmer sig derude

Nymfe

Under overfladen finder du en verden af fantastiske og fabelagtige smådyr. Foto: Trine Nielsen.

Nymfer – et godt tegn

Som tommelfingerregel er vandet rent og iltrigt, hvis der er døgnflue- og slørvingenymfer tilstede. Slørvingenymferne er nogle bemærkelsesværdige skabninger. De kan ikke svømme, så i stedet kryber de af sted langs bunden og ser faretruende ud med deres kraftige ben og kløer. Men langt fra alle nymfer er så frygtindgydende, som de ser ud. De harmløse af slagsen lever af planter og nedfaldne blade. Slørvingenymferne ånder gennem huden og

8

NATUR Nr. 4 2008

Arter som vårfluelarver og ferskvandstanglopper er mere tolerante over for forurening end både døgnflue – og slørvingenymfer, men de vil forsvinde, hvis iltindholdet i vandet ændrer sig meget. Det er ærgerligt, for især vårfluelarven er en helt utrolig skabning. Man kan ikke undgå at blive betaget, når man ser dens fine hus bygget af sand og småsten. ferskvandstanglopper

Men ikke alene antallet af arter giver dig viden om vandkvaliteten. Du bør også lægge mærke til, hvad det er for dyr, der lever i vandet. Nogle arter antyder, at vandet er rent, andre beretter om det modsatte.

En fascinerende skabning

Vårfluelarver

Man kan godt blive grebet af at se, hvordan den lille sorte igle slanger sig af sted, og som motionssvømmer kan man kun fantasere om at gøre bugsvømmerens elegante teknik efter. Det er både sjovt og spændende at iagttage vandløbets dyreliv, og faktisk kan det fortælle en hel del om miljøet. Hvis der er mange forskellige dyr, er vandet generelt rent, og der er gode iltforhold.

Slørvingenymfer (til venstre) og døgnfluelarver (til højre) er tegn på rent og iltrigt vand.

Vårfluelarver (til venstre) og ferskvandstanglopper (til højre) er mere tolerante over for forurening end både døgnflue – og slørvingenymfer, men de vil forsvinde, hvis iltindholdet i vandet ændrer sig meget.


Vandløbet Den lille larve er et spændende bekendtskab, og du finder den typisk i vandløb med strøm og gode iltforhold.

Beredt til enhver situation

Børsteorme, rottehaler og røde dansemyggelarver kan væ re et dårligt tegn. De hører nemlig til de mere hardcore dyr, som kan leve selv i de mest forurenede og iltfattige områder. Rottehalen har et særligt ånderør, der fungerer som en snorkel. Hvis iltindholdet i vandet falder, stikker den røret op i vandoverflade og trækker ilt med ned. På den måde er den beredt til enhver situation. De slanke røde dansemyggelarver og de livlige børsteorme har valgt en anden strategi, og det er ingen tilfældighed, at de er røde. Deres blod indeholder nemlig det røde farvestof hæmoglobin, som giver dem deres farve og binder ilten. Det gør dem i stand til at overleve i områder, som ville give de fleste andre dyr åndenød. Rottehale

Natur & Ungdoms Vandhulsmateriale Illustrationerne på denne side er fra Natur & Ungdoms vandhulsdug, som er en nøgle til at bestemme de dyr, man kan fange i de ferske vande. Dugen kan købes hos Natur & Ungdom til 100 kr. stk. Kontakt sekretariatet på tlf. 35 24 56 00 eller nogu@nogu.dk for bestilling.

børsteorme

© Natur & Ungdom og Lars Chr. Adrados

Prøv selv rød dansemyggelarve Rottehaler, børsteorme og røde dansemyggelarver kan være tegn på forurening og dårlige iltforhold.

Mange faktorer spiller ind

Hvis du finder få arter, men mange rottehaler, myggelarver og børsteorme, kan du godt regne med, at vandløbet er forurenet og iltfattigt. Men det er vigtigt at huske, at dyrene kun giver et groft indtryk af vandkvaliteten. Der er nemlig mange faktorer, der spiller ind på livet i et vandløb. For eksempel har en å, der slynger og snor sig gennem landskabet, mange flere levesteder og arter end et langt lige vandløb. Men også tidspunktet på året er afgørende for, hvilke arter du får i dit net.

Hvis du har mod på at kigge nærmere på livet under overfladen, er det bare om at komme af sted. Du fanger nemmest de små dyr ved hjælp af et net eller ved at binde en si på en stang. Mange smådyr lever ved bunden og mellem vandløbets planter, så forsøg dig endelig her. Du kan eventuelt skrabe lidt sand og mudder op i dit net og ryste det rent i overfladen. Der vil helt sikkert være gevinst. Dyrene dør dog hurtigt, når de kommer op af vandet. Derfor skal du huske at fylde en bakke eller et syltetøjsglas med lidt vand, inden du går i gang. Du kan iagttage din fangst gennem et forstørrelsesglas og finde ud af, hvad det er for nogle arter, du har fundet, og hvad de fortæller om vandløbet. Men vær forsigtig og sæt dyrene tilbage, når du har kigget på dem. God fornøjelse. NATUR Nr. 4 2008

9


Natur Online Artiklens overskrift [ interactive ] Til miljøminister Troels Lund Poulsen og undervisningsminister Bertel Haarder Naturkanon for danske børn: Alle børn skal i løbet af skoleårene (i tilfældig rækkefølge): • have undersøgt et vandhuls flora, fauna og kredsløb • have undersøgt livet i strandkanten og på lavt vand i havet • have lært at bruge en enkel nøgle til bestemmelse af dyr/ planter • have overnattet i det fri og lavet mad over bål • have fundet eller fanget mad i naturen og tilberedt den • have oplevet en dansk naturskov, en almindelig statsskov og en privat skov • have oplevet et hedeareal, en våd eng og et morænelandskab • have lært at bruge kikkert, lup og mikroskop • have fundet vej med kort og kompas • have været i et dansk beskyttet/ fredet område

[ recyckling game ] I sidste nummer bragte NATUR en kort anmeldelse af online spillet Honoloko. Denne gang er det “Recycle City”. Det er et educational game. Det er måske mest sjovt for de 10-12-årige. Men selv om du er mere end 12, tror jeg, du får noget ud af det. Du skal være rimelig god til engelsk, også. Det handler mest om at være in tune med, hvad der sker, hvordan man genbruger, og hvad det kræver af en befolkning. Det er et rimelig enkelt ‘point and click’ game, men indholdet og værdien bag hæver niveauet. Klik ind på: www.epa.gov/recyclecity/

[ broadcasting ] Det mest seriøse miljø-program på Danmarks radiosendeflade er nok magasinet “Klima og Miljø” (før kendt som Miljømagasinet). Spørgsmålet om Danmark skal have en naturkanon har været oppe i medierne her i efteråret, og N&U har givet deres bud på Naturkanonen. Næstformand, Eline Crossland, var talerør for foreningen. Hun lagde vægt på, at der mangler en dansk naturskov i kanonen: “Der er utroligt meget mere liv og utrolig mange flere ting at opleve i en naturskov end i en almindelig skov. Den er vigtig, så børn kan komme ud at se, hvordan en naturskov bliver drevet. I en naturskov går man ikke ind og fælder træer og fjerner døde træer. Det giver en masse insekter og en masse fugleliv, som man ikke ser andre steder.” Klik ind på www.p1.dk/klimaogmiljoe. Find podcasten fra d. 8. oktober og fokuser på de sidste 5-7 minutter.

10

NATUR Nr. 4 2008


Boganmeldelse På jagt efter smådyr… Anmeldt af Bo G. Hansen, biologilærer ...er en serie på fire bøger af Peter Nielsen, tilegnet og skrevet til nysgerrige børn, der har lyst til nye oplevelser og ny viden om naturen. Der står ganske vist på bagsiden af de enkelte bøger, at det er en praktisk håndbog, men ikke en håndbog i konventionel forstand. I stedet for at opdele dyrene i grupper og familier tager Peter Nielsen udgangspunkt i dyrenes levesteder – på tværs af de zoologiske systemer. Bøgerne er ikke spækkede med latinske betegnelser og langstrakte forklaringer om udseende eller levevis, men er derimod baseret på opdagelysten og fyldt med lettilgængelig viden og små historier om de enkelte levesteder og mange af dyrene. Samtidig formår Peter Nielsen at få forklaret nogle af de biologiske grundbegreber som bl.a.; CO2 kredsløbet, fuldstændig/ufuldstændig forvandling og en fødekæde på en enkel og overskuelig måde og i et sprog, hvor børnene også kan være med.

Bøgerne henvender sig specielt til børnefamilier og er et vellykket alternativ til naturprogrammerne i tv, og måske vigtigst: En inspirationskilde til opdagelsesrejser i naturen – for hele familien. Derfor vil jeg give bogserien 5 kyllinger (ud af 5).

Peter Nielsen: • På jagt efter • På jagt efter • På jagt efter • På jagt efter Gyldendal 2008 Pris pr. bog: 129 kr. 80 sider.

små små små små

dyr dyr dyr dyr

i skoven i hus og have i vandet på stranden

Et gennemgående afsnit i alle bøgerne er ”Lær at se forskel”, og heller ikke her fortaber Peter Nielsen sig i små detaljer. Han påpeger enkle forskelle på grupperne og lader det derefter være op til læserens egen nysgerrighed at finde flere. Lidt mere instruktiv bliver han i de afsnit, der handler om, hvad man kan tage med, når man skal på ”jagt”, og hvordan man kan tage oplevelserne med hjem. Men igen er disse emner behandlet på en overskuelig måde – han får grundigt pointeret, at det ikke er nødvendigt med en masse fint udstyr for at få en god oplevelse ud af turen. Bøgernes mange flotte illustrationer er næsten et kapitel for sig. Ganske vist viser mange af dem en del flere dyr, end man kan forvente at finde fremme på samme tid (hvad der også gøres opmærksom på i forordet), det er heller ikke det vigtige. De mange detaljer og dyr på de enkelte plancher indbyder børn og voksne til en opdagelsesrejse ind i dem. Teksten på plancherne er ikke mere fremtrædende, end at de mindste sagtens kan nøjes med at kigge på billederne, og nok til at større børn, og voksne, kan bruge dem til at fortælle om dyrene. De inviterer både til fordybelse for den enkelte og til en opdagelsesrejse i sofahøjde for familien.

Bogen har fået 5 ud af 5 kyllinger

NATUR Nr. 4 2008

11


Børnesiderne Elefanter Tekst: Mette Bærbach, redaktør Foto: Jan Kunstmann

Når en elefantunge vågner om morgenen, står den op sammen med sin flok. Flokken består af unger, mødre og en førerelefant. De andre hanner, som har tilhørt flokken som unger, har forladt flokken som 14-årige og lever alene på græssteppen. Nu er det jo sådan, at solen brænder hele dagen på stepperne i Afrika, og elefanten har brug for en masse vand for at kunne holde varmen ud. Den bruger sin snabel til at sprøjte vand og støv op på sin ryg, så den ikke bliver skoldet af solen.

Mad og drikke: Elefantflokken bruger rigtig meget tid ved vandet, gerne tre timer om dagen. De bader og drikker

vand på den måde, at de suger vand op med deres snabel og sprøjter det ind i munden. Der kan være over 10 liter vand i snablen ad gangen. Elefanterne drikker 180 liter vand om dagen, og de går gerne meget langt for at finde vand. Elefanter er gode til at huske, hvor der er søer og vandhuller på græssteppen. Når de finder et vandhul, tager de sig gerne et mudderbad. Mudderet er dejligt køligt og beskytter mod solens stråler. Af mad spiser elefanterne græs og andre planter. De helt små unger drikker mælk hos deres mor, indtil de er et halvt år gamle. Så begynder de så småt at spise det samme som deres mor, men de fortsætter med at drikke mælk, indtil de er fire år gamle. En elefant har rigtig mange kræfter i sin snabel. De voksne elefanter kan nemt bøje eller vælte et træ for at komme til de øverste blade, som er de mest saftige.

Fjender: Elefanterne er meget tunge dyr, og de kan nemt klare sig i kamp mod rovdyr. En unge kan godt blive angrebet af en krokodille eller en løve, men hvis ungen holder sig tæt ved sin mor, kan moderen beskytte sin unge. Den tramper bare på løven. Elefanternes fjende er derfor ikke de store rovdyr, men menneskene. Menneskene kan skyde elefanterne fra lang afstand, og elefanten kan ikke nå at forsvare sig. Nogle krybskytter skyder elefanterne for at få deres stødtænder. Det er forbudt og uetisk.

Cirkuselefanter: Elefanter er gode til at lære nye ting. De husker godt. Derfor er de velegnede i cirkus. En anden grund til, at elefanterne er i cirkus er, at de er meget sjældne dyr og lever i Sydafrika eller i Sydøst-

12

NATUR Nr. ? 200?


Børnesiderne Vidste du at… • Elefanten er planteæder. Den spiser græs, bark, rødder, frugter og blade. I løbet af dagen spiser en voksen elefant over 200 kg for at blive mæt. • Den eneste fjende, en voksen elefant har, er mennesket. • Der findes to slags elefanter: Den afrikanske og den indiske.

Den afrikanske asien. Det er meget langt væk fra Europa, og en dansker har næsten kun mulighed for at se elefanter i cirkus eller i zoologisk have, eller hvis han rejser hen, hvor elefanten lever.

• Har store ører • Ryggen buer lidt nedad • Er lidt større den indiske • I Afrika lever elefanterne i den vilde natur. De går i flokke bestående af unger, hunelefanter og en fører-elefant, som er en han. Ellers går han-elefanterne for sig selv.

Elefanter kan bruges til at rydde skove: I september måned i år gik der faktisk elefanter og græssede på en mark tæt ved Kalundborg her i Danmark. Det skyldtes en naturvejleder, som hedder Morten Lindhardt. Han ville bevise, at man lige så godt kunne bruge dyr til at rydde noget skov, som skal fældes, i stedet for at bruge maskiner, som er dyre, og som er dårlige for miljøet. Elefanterne spiste alle de store træer, men de ville ikke spise de stikkende buske. Det måtte manden få en flok geder til at klare.

Den indiske • Har små ører • Ryggen buer opad • De indiske elefanter bliver holdt som husdyr og hjælper med at flytte tunge ting. De lader menneskene ride på deres ryg.

Kilder: Lis Pøhler: ”Elefanter”. Maaholms Forlag, 1999. http://politiken.dk/indland/article569809.ece

Hvilken slags elefant er denne her? Indisk eller afrikansk?

Er de store ører afrikanske eller indiske? NATUR Nr. 4 2008

13


Børnesiderne Jagten på legenden om julelysene Tobias’ julehistorie Illustraor: Iben Christiane Hansen

”Telegram telegram” lød det på juleslottet ”til detektiv Nis Nissen.” Detektiven kom løbende hen og læste brevet, som lød sådan her : Nis Nissen, drag ud og find ud af, hvorfor menneskene bruger så meget strøm på julelysene i juletræerne. Mvh. Julius julenisse. (Julemanden) Nis var hurtigt i tøjet og hurtigt ude ad døren. Nis gik ud i skoven, og der på grenen sad en skade. Nis spurgte skaden, hvorfor menneskene tændte julelys i træerne, og skaden svarede: ”Det er fordi, de elsker ting som glitrer ligesom mig.” Det troede Nis altså ikke på.

Så gik Nis længere ind i skoven. Det var blevet nat. Der mødte han en ugle, og så spurgte han uglen, om den vidste, hvorfor menneskene brugte julelys i

14

NATUR Nr. 4 2008

juletræerne. Det vidste uglen ikke, men den kunne da godt slå det op i en bog. Det skulle den ikke, sagde Nis og gik videre. Lidt senere mødte han en ildfugl, som kendte svaret på spørgsmålet. Den sagde sådan: ”Det var en mild vinter, og mine fætre, ildfluerne, var fløjet vild. De var endt i Danmark og havde sat sig i et grantræ. Det syntes folk var rigtig flot, så de begyndte også at sætte lys op hjemme i stuerne. Men engang kom ildfluerne lidt sent af sted og satte sig ved en krudtugle. Siden dengang har ingen set dem. Til gengæld var det sådan, at nytårsfyrværkeriet blev opfundet.” Den nyhed kom Nis hjem med, og der blev fest, og ildfuglen var med. Og hvis de stadig lever, så fester de nok den dag i dag.


Spids-Løn (Acer platanoides)

Efterår i Danmark

Efterår ved Klostermølle

15

NATUR Nr. 4 2008


Solopgang over Klostermølle.

Ude i naturen med Fotos: Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

Natur & Ungdom!

Solnedgang ved Vestbirk.

www.nogu.dk

NATUR Nr. ? 200?

16


Sol op og nedgange

Solnedgang over mandø.

Solopgang over Mossø.

NATUR Nr. ? 200?

17


Flamme-Skælhat (Pholiota flammans)

Skovsø ved Addit

Det er IN at være UDE med Natur & Ungdom!

www.nogu.dk

Fotos: Bettina Lykke Mikkelsen - www.lykke-m.dk

NATUR Nr. ? 200?

Udsigt fra Sukkertoppen

18


Klimakogebog Sundhed, klima og miljø i kærlig kogebog Anmelder: Mette Bærbach, redaktør Danmark har fået sin første klimakogebog, står der måske lidt prætentiøst på omslaget af “Det kærlige køkken”. Kirsten Skaarup udfolder hele sin kærlighed til kloden på 309 sider med den grundtanke, at vil du spise klimabevidst, så er det ud med oksebøfferne. Også forskere bakker kogebogen op, da vores valg af mad har stor betydning for vores klima. Kødprodukter og grøntsager fra drivhuse er de store syndere i klima-regnestykket. Ved kødproduktion går der store mængder planter til spilde, som vi lige så godt kan putte direkte i munden, er et af Kirsten Skaarups mange rammende argumenter. Især soya, som bruges til kvægfoder, er jo dyrket på den anden side af jorden og importeres til Danmark fra Argentina. Soyaproduktonen bevirker, at regnskoven fældes, de fattige må flytte, og det koster energi at transportere den store mængde soya halvvejs rundt om kloden.

Titel: Det kærlige køkken Forfatter: Kirsten Skaarup Forlag: Høst & Søn Antal sider: 309 sider Pris: 299 kr. Bogen indeholder ud over en række fine og originale opskrifter et leksikon over madvarer. Det er rart at have et opslagsværk ved hånden, som både er interessant, oplysende og inspirerende. Jeg vil nok ikke droppe bøfferne, rullekebabben lørdag aften efter byturen eller min svigermors utroligt velsmagende oksekødsfrikadeller. Men efter at have læst bogen er jeg blevet inspireret til at spare endnu mere på energien, når jeg laver mad, og gemme kødet til særlige stunder. Bogens styrke er, at den hjælper dig i den rigtige retning, uanset hvilket klimabevidsthedsniveau du er på.

Det kræver 10 kg. protein for at få 1 kg. kød. Hvis vi danskere skærer oksekød og mælkeprodukter fra, kan vi spare 1 ton CO2 om året. Det er et argument, som virker overbevisende, og det kunne godt bære kogebogen oppe som en grundpræmis, men kogebogen lider under, at der ikke er overvejelser over, hvad der skal finansiere alle de nedlagte kødkvægavleres husleje rundt om i verden. Et lille perspektiv på, hvordan det kunne lade sig gøre i praksis, overvejelser omkring finansielle konsekvenser ved at gøre verden vegetarisk er nuancer, der ville have klædt Kirsten Skaarup og have tilføjet bogen mere troværdighed.

Der kræves: For oksekød: 15-20 kg. CO2 pr. kg. kød afhængig af produktionsformen. For svinekød og kyllingekød: 4-6 kg. CO2 pr. kg. kød Mælkeprodukter ligger på samme niveau som svine- og kylligekød. Mest energieffektive er havregryn og vegetabilske produkter.

Bogen har fået 4 ud af 5 kyllinger

NATUR Nr. 4 2008

19


Tema: Miljøaktivisme Elkraft og nødret Tekst: Finn Ekberg Christiansen

Nødret – § 14: Miljøforkæmperne i Greenpeace i England vandt forleden en retssag med henvisning til nødretten. De var anklaget for at have begået hærværk for ca. 3 mio. kr. mod et kulkraftværk. Det var en historisk retsafgørelse og giver god grund til at kigge nærmere på brugen af nødretsbegrebet både herhjemme og i England. Borgeres brug af nødret – Straffeloven Den danske straffelov indeholder en bestemmelse om strafbare handlinger, der ikke straffes, når de er nødvendige til afværgelse af truende skade. Bestemmelsen (§ 14) kaldes populært nødretsparagraffen. Begrebet nødret er blevet aktualiseret, efter at Greenpeace i september 2008 blev frikendt for hærværk med henvisning til det engelske nødretsbegreb. Dommen er meget kontroversiel og udsædvanlig.

Greenpeace UK skriver historie Private organisationer og personer kan i visse tilfælde med større eller mindre ret henvise til nødretsparagraffen. Greenpeace i England vandt den 10. september 2008 en nævningesag i Maidstone Crown Court, hvor de var tiltalt for at øve hærværk (criminal damage) for 30.000 £ ved at forsøge at male ordene ‘Gordon Bin It’ på den 200 m høje skorsten på det kulfyrede kraftværk Kingsnorth i Kent. Gordon er naturligvis den britiske premierminister, og ‘bin it’ betyder noget i retning af ‘læg låg på’ eller ‘drop det’. Aktivisterne nåede dog kun at skrive ‘Gordon’, før en helikopter fik afleveret en besked fra retten, om at de skulle komme ned. Hvilket de efterkom. Derefter blev de arresteret. Formålet med aktionen var at hindre en påtænkt opførelse af endnu et kulkraftværk i nærheden af det eksisterende. De seks personer på anklagebænken tilstod beredvilligt, men henviste til begrebet ‘lawful excuse’

20

NATUR Nr. 4 2008

En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

(nødret), der tillader at beskadige andres ejendom i den hensigt at beskytte en mere værdifuld ejendom, personer osv. Den ejendom, de seks tiltalte ville beskytte, var miljøet. Forsvaret førte flere ekspertvidner, der fortalte, hvordan udledning af CO2 ville få havstanden til at stige. Og pudsigt nok ville det med tiden kunne lægge en stor del af netop Kent under vand. Et af vidnerne var i øvrigt Aqqaluk Lynge, tidligere minister i Grønland og nuværende medlem af Inuit Circumpolar Council (1). Han fortalte om de klimatiske forandringer, han med egne øjne havde set i Grønland. Anklageren mente, at Greenpeace var gået for langt i deres protestaktion til at kunne påberåbe sig nødret. Desuden pegede han på, at hvis en nok så lille mængde CO2 var skadelig for miljøet, så berettigede det folk som Greenpeace til at komme efter enhver gammel dame, der tændte op i sin kakkelovn. Efter anklagerens mening drejede det sig slet og ret om, at der var begået en forbrydelse, der ikke kunne undskyldes. Men nævningene mente noget andet. De frikendte de tiltalte og accepterede altså henvisningen til nødretten. Det er første gang i rettens historie, at en henvisning til beskyttelse af noget så abstrakt som miljøet er blevet accepteret som det større gode, der må begås mindre forbrydelser for at beskytte. Dommen sagde intet om, at der skulle foretages ændringer i kraftværkets produktionsform, eller at der ikke måtte opføres et nyt kraftværk, så det må være op til politikerne at tage stilling til konsekvenserne af sagens udfald.

Greenpeace DK satte prop i Den danske afdeling af Greenpeace har allerede i 1993 prøvet kræfter med den danske nødretspara-


Tema: Miljøaktivisme graf – og med tilsvarende held. Omstændighederne var dog noget anderledes og ændrede ikke retstilstanden i samme grad som i det engelske tilfælde.

blev flere af fabrikkens ansatte dømt for overtrædelse af både straffeloven og miljøloven, og den endelige konkurs skete i 1997.

I 1993 satte aktivister en prop i et rør, der udledte spildevand fra Proms Kemiske Fabrik A/S i Viemose i Sydsjælland. Ifølge Information “gik de fri for straf, fordi retten anlagde en nødværgebetragtning og sagde, at det var et større gode – det lokale vandmiljø – der blev reddet ved aktionen. Så den dom ligner den aktuelle britiske med den forskel, at det britiske perspektiv er globalt”, som Professor i miljøret Peter Pagh, Københavns Universitet, udtaler til avisen.

Institutioners brug af nødret – Serviceloven

Domstolene i Danmark er dog ikke så politikformulerende som de engelske og amerikanske. I stedet ser de deres rolle som fortolkere af den lovgivning, som politikerne har vedtaget i Folketinget, EU’s Ministerråd mv. Proms Kemiske Fabrik blev i øvrigt begæret konkurs i 1994 pga. de mange miljøproblemer, fabrikken i årenes løb havde været involveret i. I 1995

Her i landet bruges nødret især i forbindelse med magtanvendelse overfor klienter på offentlige eller private psykiatriske og lignende institutioner, hvor indgreb i klienters selvbestemmelsesret kan finde sted. Det fordrer, at disse har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne … som ikke samtykker i en foranstaltning … [og] der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Reglerne for brug af nødret i denne sammenhæng findes i Lov om social service (Socialloven).

Den synlige og den usynlige brug af nødret De typisk meget synlige og spektakulære aktioner fra Greenpeace og lignende organisationer vækker ofte opsigt i medierne. Det er der ikke noget

Kingsnorth Kraftværk. Foto: Cobb/Greenpeace

NATUR Nr. ? 200?

21


Tema: Miljøaktivisme galt i, da meningen er at gøre opmærksom på et samfundsmæssigt problem (og naturligvis at sørge for, at økonomiske støtter ikke glemmer en). Når sådanne aktioner afsluttes med arrestation og retssag, påberåbes nødretsparagraffen ofte. Men normalt ikke med held, da de ‘angrebne’ virksomheder mv. normalt har de nødvendige tilladelser fra myndighederne, eller allerede er i deres søgelys. NGOers (3) aktioner betragtes derfor normalt som ulovlig selvtægt. Denne synsvinkel har hidtil været gældende i fastlands-Europa, og det vil nok ikke ændres foreløbigt. På det mere usynlige plan foregår der langt flere handlinger, der kun kan gennemføres med henvisning til nødretten. Det er den brug af ‘nødvendig’ tvang, der foregår dagligt på institutioner for psykisk syge eller personer med store sociale problemer. Denne tvang kan – hvis den foregår efter reglerne i Serviceloven – pr. definition ikke betegnes som overgreb, selvom den utvivlsomt ofte opleves som sådan af klienten. Mangel på kvalificeret personale og økonomisk smalhals kan gøre det svært, trods gode intentioner, altid at leve helt op til reglerne. Disse dagligt forekommende tvangsforanstaltninger kommer sjældent i medierne. Det sker dog i særligt grove sager, hvor pårørende typisk har forsøgt at råbe myndighederne op i årevis, og til sidst i afmagt tyer til medierne. Men det er vist sikkert at sige, at den tvang, der foregår med henvisning til nødretten, for langt størFoto: Bettina Lykke Mikkelsen

22

NATUR Nr. ? 200?

Noter: 1) Inuit Circumpolar Council: Inuit Polarrådet. En international organisation, der repræsenterer omkring 160.000 inuitter fra den arktiske del af Alaska, Canada, Grønland og Chukotka i Rusland. 2) Force majeure: Fra fransk “større kraft”. På engelsk taler man om “Act of God” (en guddommelig handling). Altså en hændelse, som mennesker normalt ikke kunne have forhindret; typisk naturkatastrofer, krig, oprør mv. At noget er force majeure, er normalt en tilstrækkelig grund til ikke at (kunne) opfylde kontrakter og regler uden at pådrage sig ansvar. 3) NGO: nongovernmental organization. Ikke-offentlig organisation. Betegnelsen NGO bruges normalt om græsrodsorganisationer, der kæmper for bestemte sager. Skulle man være strikt logisk, ville også private virksomheder og foreninger som Dansk Industri og LO falde ind under begrebet. Men det gør de ikke i praksis, selvom organisationer som DI og LO ligger i en gråzone.

stedelen finder sted over for – og mærkes af – de anonyme syge eller svage personer rundt om på institutionerne. I al ubemærkethed og normalt efter reglerne.


Advarsel! Pas på de vilde dyr i trafikken Tekst: Bo G. Hansen, biologilærer

Nu hvor vi lige har sat urene tilbage til vintertid, synes du måske, at det pludselig bliver tidligt mørkt. Det kræver lige et par dage, før du har vænnet dig til det, men dyrene i trafikken har det noget sværere. Pludselig er der masser af trafik på tidspunkter, hvor de ellers kunne krydse vejene i relativ sikkerhed, og det tager lang tid, før de vænner sig til det. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at op mod 25.000 stykker hjortevildt bliver dræbt i trafikken – hvert år. Heraf bliver en tredjedel dræbt om efteråret. 25.000 dyr er mange, og det er endda før, vi tæller harer, grævlinge, ræve og alle de små pattedyr med. Så hvis du skal ud i trafikken, er der grund til at være ekstra opmærksom. Sænk hastigheden, hvis du kører igennem et stykke natur, hvor der ofte færdes vildt (f.eks en skov). Påkørsler af vildt – hvad gør du? Her om vinteren sker det desværre indimellem, at et stykke vildt bliver påkørt. Ofte skyldes det, at især hjortevildtet går langs vejen og slikker noget af den salt op, som havner i rabatten. Hjorte elsker ligesom de fleste heste nemlig salt. Hvis et stykke vildt springer ud foran bilen, kan det være meget svært at undgå en påkørsel, men man kan forebygge uheld ved at sætte farten ekstra ned, når man i aften- og morgentimerne passerer skovstrækninger. Det er ikke kun af hensyn til vildtet. Påkører man f.eks. et stykke råvildt i høj fart, kan det give alvorlige skader på bilen, og det er ejerens kaskoforsikring, der her må betale. Hvis man er uheldig at påkøre et stykke kronvildt med høj fart, kan det i værste fald være med liv og lemmer som indsats. Hvis man påkører et stykke hjortevildt, har man pligt til at sikre sig, at dyret bliver eftersøgt og evt. aflivet. Rundt i hele landet er der et korps af meget erfarne jægere med specialtrænede hunde (schweisshunde). De er ud fra meget små spor i stand til at afgøre, hvor hårdt såret et dyr er, og kan følge sporet af det sårede dyr, hvis det er nødven-

Trafikdrabt mår. Foto: Lars Jørgen Grønbjerg digt. Det koster ikke dig noget at sætte sådan en eftersøgning i gang – Dyrenes Beskyttelse dækker udgifterne.

Man gør følgende: •

• •

• •

Stands og afmærk stedet, hvor dyret er for svundet ind i skoven Brug hvad du evt. har i bilen til afmærkning. Hos Falck kan man gratis få udleveret nogle streamers, som man kan have liggende i bilen. Ring til Falck og oplys på hvilken vejstrækning påkørslen er sket, og hvilken afmærkning der er foretaget. Oplys evt. mobilnummer. Falck har tlf. 70 10 20 30. Det er nemt at huske. Hvis dyret ligger i vejkanten og er i live, så forsøg ikke selv på en aflivning! Det kan i værste fald medføre dyrplageri. Det er kun dyrlæger, der må aflive dyr! Bliv væk fra dyret – det lider mindre, jo mere ro det får, Lad også være med at trampe for meget rundt der, hvor du tror, påkørslen skete. Du kan ved fornuftig optræden gøre arbejdet nemmere for schweisshunden.

Hvis uheldet er ude, bør du følge disse regler. Dermed sikrer du, at det påkørte dyr ikke lider unødigt. NATUR Nr. 4 2008

23


Dig og din lokalafdeling Værditænkning – hvad kan vi bruge det til? Tekst: Maria Wind Retoft og Cecilie Meyer, lokalafdelingskonsulenter, Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Lokalforankret og værdibaseret organisationsudvikling er et emne, der er oppe at vende i flere foreninger lige for tiden, og Natur & Ungdom er en af dem. I den forbindelse kan det være en god idé for klubberne rundt omkring i landet at diskutere, hvilke værdier I finder særligt vigtige for netop jeres klub. Sådan en diskussion er vigtig, da det er de lokale ledere, der ”bærer” organisationen, og derfor er de udviklingsmæssige processer lokalt i klubberne også særligt vigtige. Følgende kan I bruge som inspiration, hvis I får lyst til at tage diskussionen om jeres værdier op på et møde i jeres klub.

Generelt om værdier Når man taler om værdier, kan man skelne mellem formålsværdier og praksisværdier. At beskrive sine formålsværdier handler om at klarlægge, hvad det er, man vil med sin klub. Formålsværdierne kan derfor anskues som en form for eksistensberettigelse og kan umiddelbart godt virke en smule ukonkret i sin udformning, fx ”viderebringe viden om natur” eller ”udvikle fællesskabet mellem børn”. I diskusFoto: Bettina Lykke Mikkelsen

sionen om formålsværdierne kan det derfor også være en god idé at have fokus på, hvordan det er muligt at genfortælle de fastlagte værdier således, at de bliver relevante for netop den målgruppe af børn eller unge, som lederne i klubben arbejder med. Praksisværdierne handler om, hvordan medlemmerne i klubben arbejder for at praktisere ovennævnte formålsværdier. Hvor formålsværdierne kan have en enslydende klang i de forskellige klubber, der sandsynligvis lægger sig meget op ad foreningens grundlæggende værdier, så er det praksisværdierne, der definerer den enkelte klub, og praktiseres i de aktiviteter, I laver.

N&U’s overordnede værdier I Natur & Ungdoms vedtægter fremgår det, at foreningens formål er: at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem menneske, natur og kultur. Natur & Ungdom har herudover fire officielle praksisværdier: ”Medlemmerne sætter dagsordenen”, ”Vi sætter holdning bag vores handlinger”, ”Det gode eksempel” og ”Kyllingeprincippet”.

24

NATUR Nr. 4 2008


Dig og din lokalafdeling Sejt at være medlem i Natur & Ungdom Når I i klubberne diskuterer jeres værdier, kan det bidrage til, at bestyrelsen og lederne i klubben fremstår med en fælles og afklaret tilgang til noget så fundamentalt for en klub som dens værdier. På den måde kan man forebygge eventuelle misforståelser og stridigheder, hvilket desuden giver en intern forståelse i klubben.

Kyllingeprincippet er baseret på et koncept om, at alle kan lære andre noget. Denne praksisværdi er karakteristisk for organisationen og har flere positive effekter. F.eks. i forhold til kommunikation medlemmerne imellem, og det at have respekt for hinanden og værdsætte andres tilstedeværelse – alle kan give noget videre til andre – alle kan bruges.

Lokalafdelinger i værdibaserede organisationer, som f.eks. Natur & Ungdom, står dog generelt over for en udfordring i at tænke børn og unge anno 2008 ind i deres værdifastsættelse. Udfordringen består først og fremmest i at redegøre for de værdier, der kendetegner klubben. Her kan nævnes stikord som traditioner, fællesskaber, aktiviteter mv. Efterfølgende bliver det så nødvendigt at spørge sig selv: Hvordan kan disse værdier omformuleres på en måde, der appellerer til nutidens børn og unge, så de oplever formuleringen som meningsgivende, attraktiv, identitetsskabende og ikke mindst giver dem et tilhørsforhold til klubben? Sagt med andre ord: Hvordan kan vi gøre det ”sejt” at være medlem i Natur & Ungdom? Disse overvejelser medfører desuden en tendens til at tænke ”ud af boksen” og betragte nye vinkler og metoder – og det er jo altid godt. God fornøjelse med værditænkningen!

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Billedtekst. Foto: Gokke Bob NATUR Nr. ? 200?

25


PR-opskrift Pressemeddelelser – god mulighed for PR Tekst: Maria Wind Retoft og Cecilie Meyer, lokalafdelingskonsulenter

For at vi kan trække en masse deltagere til vores fantastiske arrangementer er det vigtigt, at vi får gjort god reklame. Det kan vi for eksempel gøre gennem lokalaviserne. Bare spring ud i det – det gælder om at gøre journalisterne opmærksomme på netop vores arrangementer. Jo bedre man serverer historien, desto større er sandsynligheden for, at den bliver bragt. Her kommer et par gode råd:

• Du skal vinkle det, du gerne vil fortælle: Hvad er det nye? Det spændende? Det interessante? Frem i første række med den gode historie. Hvad er det, der sælger bedst? • Husk at servere de nødvendige facts: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvorfor? Og tjek dem altid en ekstra gang, så der ikke er angivet en forkert dato eller klokkeslæt. Skriv altid det vigtigste først. • Du skal skrive i et let forståeligt og interessant sprog. Undgå fagord og forkortelser. • Vær ”neutral” i din fremstilling af arrangementet, så du ikke fylder overflødige tillægsord på. Du skal vække journalistens interesse på andre måder end ved at sige, at det er et helt fænomenalt godt arrangement. • Lad være med at bruge tid på layout. Opsætningen skal være så simpel som muligt. Pressemeddelelsen bliver sjældent sat i, som den bliver modtaget, og så er det besværligt for redaktionerne. I værste tilfælde bliver den sorteret fra. • Man kan sagtens bruge citater i en pressemeddelelse, men så skal de udtrykke meninger og holdninger – ikke fakta! • Vedlæg gerne fotos som vedhæftet fil – jo mere liv, desto bedre.

26

NATUR Nr. 4 2008

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen • Angiv altid en kontaktperson, som journalisten kan henvende sig til, hvis arrangementet har vakt interesse. • Mød gerne op og aflever pressemeddelelsen personligt. Et godt samarbejde mellem jer og journalisten skader ikke. • Pressemeddelelsen skal helst ikke fylde mere end en A4-side højst. Man kan eventuelt supplere med et link til en hjemmeside, hvor man kan læse mere om arrangementet. Selvom avisen ikke medtager jeres pressemeddelelse, er det ikke ensbetydende med, at den ikke var god nok. Måske var der bare andre, efter redaktionens mening, vigtigere ting at skrive om den uge. Så er det bare i gang igen. God fornøjelse med skriveriet! Hilsen Cecilie og Maria Lokalafdelingskonsulenter


Naturlig filosofi “Kom og se min skønhed” Tekst: Mette Bærbach, redaktør Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

I Danmark er der rigtig mange foreninger, som har naturen eller elementer af naturen som sit arbejdsområde. Vi har Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Cyklistforbund, Dansk Botanisk Forening, Danske Unge Naturister og ikke mindst Landsforeningen Natur & Ungdom. Mange af foreningerne arrangerer oplevelsesture, hvor man jo tager ud på besøg i naturen. Naturen har så at sige inviteret til komsammen: “Kom og se min skønhed”. Det er en til alle tider gældende invitation, som man kan tage imod når som helst, det passer en.

forstå ham. Selv om vi måske ikke kan lide alt ved ham, har vi så et rigt billede af ham, at vi kan sætte os ind i hans handlen. Man taler jo netop om den menneskelige natur. “Sådan er hans natur nu engang”, siger man om en person, som måske har en påfaldende måde at håndtere en given situation på. Når man så har fået øjnene op for, hvor meget der er at se i den førnævnte skovbund, mærker man en trang til at lære mere. Man går hjem og slår op i leksika, man inviterer en guide med på næste besøg i naturen, som kan fortælle indgående om de detaljer, man endelig har fået øje på. Man har med andre ord stiftet bekendtskab med naturen. Hvordan lærte du naturen at kende? Skriv til redaktion@nogu.dk

Og man behøver ikke have en værtindegave med. Når man giver sig tid til fordybelse i naturen, sker der det, at man pludselig opdager, hvor nuanceret en skovbund f.eks. kan være. Vi oplever lidt det samme, når vi møder et nyt menneske, som fascinerer os. Pludselig er vi på mærkerne, lytter efter små spor i samtalen, som kan hjælpe til at sammenstykke et billede af hans personlighed. Personen foran os rummer en skov af spændende detaljer, og vi imponeres og fascineres over de mange facetter, han indeholder. Vi kommer til at holde af ham, respektere ham, kende ham og

[debat] Kære Redaktør Du skrev sidste gang om ænder, og om at vi bedre kan lide dem for deres forsigtighed frem for de aggressive måger. At deres måde at opføre sig på lignede menneskers. Jeg ved ikke, om det er den rigtige måde at se på det på. Ligesom en gråand vralter, og de går to og to ind i buskadset, er en måge jo bare en måge. Den skriger, og det er dens natur at skrige. Den skriger jo ikke for at genere mennesker. Det handler om at se på deres adfærd. Lad os lade dyrene være dyr og bruge tiden på at iagttage deres adfærd, mens vi husker, at dyrene blot følger deres natur, og at en rotte har lige så meget naturlig værdi som en hvid kælemus.

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Hilsen Ole Ingerslev, Sønderjylland.

NATUR Nr. 4 2008

27


Madhjørnet Vikingemad for viderekomne Tekst: Bo G. Hansen, madskribent

Her sidst på efteråret begynder det at være begrænset, hvad man kan finde af friske råvarer i naturen. Så når vi ikke kan hente vores råvarer direkte i naturen, kan vi måske passe på naturen med de råvarer, vi vælger. Bæredygtig mad… Er det muligt? Udgangspunktet er råvarer, der er produceret/forarbejdet i Danmark (helst økologiske), så derfor vil jeg præsentere dig for nogle af mine yndlingsingredienser for tiden. De er relativt nye, men ligesom mange andre nye ting har de rødder langt tilbage, faktisk så langt tilbage, at de har givet anledning til artiklens overskrift; ”Vikingemad for viderekomne”.

Perlebyg Den første ingrediens, jeg gerne vil præsentere dig for, er perlebyg, som er en råvare med fantastiske egenskaber. Faktisk er det noget så simpelt som poleret byg, og den er så alsidig, at den kan bruges både varm og kold; i supper, i salater, i stedet for ris i ”risotto” og såmænd også i desserter. Dens store fordel er dels, at den ikke er nær så tilbøjelig til at ”klistre”, og derfor er meget nemmere at håndtere, og dels dens fantastisk fine smag, som naturligt har en delikat sødme i sig, men som også nænsomt kan krydres. I sammenkogte retter vil perlebyggen opsuge smagsnuancer fra de andre ingredienser, men medmindre man mishandler den med skarpe krydderier, vil den beholde sin særlige karakter. Selv om byg formodentlig er den ældste af vores dyrkede kornsorter, har den ikke været voldsomt populær i madlavningen, og efterhånden som ”nye” råvarer kom til (eksempelvis ris og kartofler), er den stort set gledet ud. I mange år har det derfor været svært at skaffe rigtig perlebyg, omend enkelte specialbutikker har importeret perlebyg fra Umbrien, og helsekostforretninger har solgt perlebyg fra Japan. Sidstnævnte har faktisk ikke ret meget med byg at gøre, men det er en helt anden historie.

Havkat Den næste ingrediens, jeg vil anbefale dig at ”genopdage”, er havkat. I lighed med byg har havkat

28

NATUR Nr. 4 2008

de seneste år været en, om ikke foragtet, så i det mindste en noget overset råvare. Havkatten ser frygtindgydende ud med sine kraftige kæber og store tænder og fik derfor tilnavnet ”havets ulv”. Fra gamle dage fortalte fiskerne, at havkatten kunne gå til angreb på robådens årer og flænse dem, og at den skulle være så aggressiv, at den fortsatte med at bide, selv når tænderne knækkede. Havkatten er en bundfisk, der lever fortrinsvis på stenbund. Kødet er hvidt, fast, sødligt og meget velsmagende, og køber man store fileter, er de uden ben. Både smagen og konsistensen af kødet gør, at de fleste børn (og voksne) godt kan lide det. Havkat kan tilberedes såvel i ovn, ved pochering, på grill og på panden. Den er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Havkatten er særligt rig på jod og selen, og den har et højt indhold af E-vitamin. I et bæredygtighedsperspektiv er bestanden i de danske farvande og Nordsøen, mig bekendt, ikke truet – mens det dog kniber mere for bestandene omkring Grønland. Så husk at gå din fiskehandler lidt på klingen om, hvor den fisk du køber, er fanget.

Skyr Den sidste ingrediens, jeg vil præsentere dig for, er skyr, som er et islandsk surmælksprodukt. Dets historiske rødder går 1000 år tilbage til den tid, hvor vikingerne bosatte sig på den fjerntliggende ø. I Island er man god til at bevare kulturarven, og således har skyr altså overlevet helt frem til vore dage. I dag har den nærmest kultstatus deroppe, og det kan man egentlig godt forstå, for skyr er et fantastisk alsidigt produkt, der kan spises naturel som mellemmåltid og ikke mindst som morgenmad, men også indgå i madlavning bagning og desserter. Skyr er fedtfattigt og har et meget højt proteinindhold, hvilket giver en konsistens, der er meget tyktflydende – næsten som creme fraiche eller græsk yoghurt. I forhold til bæredygtigheden kunne jeg vel næppe forsvare brugen af et produkt med kort holdbarhed, som skulle importeres fra Island. Men heldigvis er Thise Mejeri begyndt at fremstille skyr. Deres produkt udmærker sig ved at være 100 % økologisk.


Madhjørnet Så til selve opskriften.. Med disse anekdoter om råvarer, som du jo kan bruge til at imponere dine gæster yderligere, er det vist på tide, at vi kommer til den egentlige opskrift. Havkat krydret med sennep og kommen med tilbehør af perlebyg, rødbede og æble, og salat med skyr og honning. Ingredienser: (4 pers.) • Ca. 500 g. filet af havkat – helst af de lidt større fileter • 400 g. perlebyg – hel hvede eller hel bulgur kan bruges i en snæver vending • Evt. 2 spsk. æblecider eller 2 tsk. æbleeddike • 2 pæne økologiske rødbeder • 2-3 økologiske æbler • 6-8 spsk. skyr • 1-2 tsk. honning (kan evt. udskiftes med 1 tsk. rygeost) • En passende mængde salat (jeg ved jo ikke, hvor meget I kan spise) – hjertesalat, julesalat – eller til nød kinakål. Naturligvis helst danskproduceret og økologisk

• • • • •

Hel kommen – ca. ½ tsk. Hele sennepsfrø – ca. 2 tsk. Salt og peber Smør eller evt. økologisk rapsolie til stegning 4 anretterforme – kan evt. fremstilles af kartonstrimmel ca. 6x30 cm., som klipses sammen og beklædes med køkkenfilm.

Perlebyggen: Start med at skylle perlebyggen grundigt i flere hold koldt vand. Så skummer den nemlig ikke så meget, når du koger den. Find en passende gryde og sæt perlebyggen over i rigeligt, letsaltet vand – evt. tilsat et par spsk. æblecider – og kog den i ca. 20 minutter. Hold øje med, at den ikke koger ud. Mens byggen koger, gøres de øvrige råvarer klar.

Fisken: Start med at dele fisken i passende portioner (hellere 8 små stykker end 4 store). Læg fiskestykkerne på et skærebræt og dup dem let tørre på oversiden. Drys sennepsfrø og hel kommen over fileterne, vend fileterne og gentag processen. Sæt dem i køleskabet og lad dem hvile der.

NATUR Nr. ? 200?

29


Madhjørnet Salat og dressing:

Anretning:

Skyl salaten og lad den dryppe lidt af. Bland 4 spsk. skyr med 1-2 tsk. honning og smag det til med lidt peber. Du kan evt. blande en smule mælk i dressingen, hvis den er for svær at røre ud, men den skal være ret fast. Hæld vandet fra salaten og bland den med dressingen. Skræl nu rødbederne og snit dem i fine strimler – af tykkelse som en tændstik. Vask to æbler og snit/riv dem i fine strimler. Behold endelig skrællen på, det er her alt det sunde sidder. Bland nu forsigtigt rødbeder og æble. Æblerne bliver farvet af rødbederne, men det betyder mindre. Det vigtige er, at de to ingredienser klæder hinanden fantastisk fint.

Start med salaten. Tag formene med perlebyg ud af køleskabet og brug en bred paletkniv eller spatel til at flytte dem over på tallerknerne. Fjern nu forsigtigt formene ved at du samtidig holder indholdet ned med en ske. Anret fisken på de enkelte kuverter, drys med lidt salt og peber og garnér efter fantasi og materialer. Kom den resterende perlebyg, salat og rødbede/æblesalat i passende skåle og servér. Drikkevarer: En god æblemost er glimrende til denne ret, men er man ikke til æblemost, kan en hvedeøl skam også bruges. Velbekomme!

De sidste ting:

Tips:

Hæld vandet fra perlebyggen og kom 2/3 af den op i en skål. Kom nu 2 spsk. skyr op i skålen med den varme perlebyg og vend det rundt, til det er blandet.

• Du kan sagtens koge perlebyggen i for vejen og anrette den i forme. Du skal så efterlade plads til rødbede/æble salaten i toppen og derfor ”vende” formen, når du anretter den på tallerkenen. • Vil du spare yderligere på fedtet, kan du også ovnbage fisken (ca. 220 grader i 15-20 min.). • Rester af byg og rødbede/æble kan gemmes i køleskabet og blive til en glimrende frokost salat næste dag.

Sæt dine anretterforme på et plastikskærebræt og fyld dem ca. 2 cm. op med rødbede/æbleblandingen. Fyld formen op med perlebyg og skyr og pres det forsigtigt sammen. Sæt de fyldte forme i køleskabet. Steg fisken på en varm pande med smør eller olie – ca. 3 min. på hver side, mens du anretter kuverterne.

Natur & Ungdoms julekort Natur & Ungdom har fået lavet julekort. De koster 3 kr. stykket. Send en mail til nogu@nogu.dk eller ring på tlf.: 3524 5600 med adressen, de skal sendes til. Husk at angive, hvor mange I ønsker, dog minimum 10 stk.

30

NATUR Nr. 4 2008

Hv

Glæ

id j

ul k

del

ve

rg

ig

rø n

ha

Jul

nd

l

!


Kontakt Natur & Ungdoms sekretariat

Landsformand

Natur & Ungdom Klostermøllevej 48 A 8660 Skanderborg

Kathe Moesgård Sørensen tlf. 3063 8253 E-mail: kathe@nogu.dk

Åbningstider Man - tors 10 - 16 Fredag 10 - 14

tlf. 3524 5600 Fax 3524 5601 nogu@nogu.dk www.nogu.dk

Sekretariatsleder

Søren Fink tlf.: 3524 5603 mb.: 3125 5602 E-mail: fink@nogu.dk

Sekretariatsmedarbejder Bettina Lykke Mikkelsen tlf.: 3524 5602 E-mail: bettina@nogu.dk

Naturvejleder

Gitte Eriksen tlf.: 3524 5606 mb.: 3120 5601 E-mail: gitte@nogu.dk

Familienaturklubkonsulent

Jan Kunstmann tlf.: 3524 5605 mb.: 3125 5603 E-mail: jan@nogu.dk

Hovedbestyrelsen

Du kan kontakte hele hovedbestyrelsen på e-mail: hb@nogu.dk

Andre ansatte i Natur & Ungdom Lokalafdelingkonsulent Jylland

Maria Wind Retoft, tlf.: 2869 1276 E-mail: maria@nogu.dk

Lokalafdelingskonsulent Fyn /Sjælland

Cecilie Meyer, tlf.: 6075 0111 E-mail: cecilie@nogu.dk

Pedel

Henrik Bruun E-mail: henrik@nogu.dk

Bogholder

Jytte Rewitz tlf. 3524 5603 E-mail: nogu@nogu.dk

Grupper og udvalg

Sekretariatsmedarbejder

PR-udvalg Henrik Bruun – henrik@nogu.dk tlf.: 29861074

Inge Jensen tlf. 3524 5604 E-mail: inge@nogu.dk

Lokalafdelinger Hvor ligger den nærmeste lokalafdeling? Eller hvordan starter jeg en selv? Denne og flere oplysninger kan findes på www.nogu.dk under lokalafdelinger. Du kan også kontakte sekretariatet, på tlf. 35 24 56 00 eller på nogu@nogu.dk

Kursus- og Lejrudvalg Henriette Føns – uglebjerg01@aol.com tlf.: 6151 9101

Naturpædagogisk gruppe Bo G. Hansen – bo@nogu.dk tlf.: 4017 6094 Layout-gruppen Bettina Lykke Mikkelsen – bettina@nogu.dk tlf.: 4020 5692 Klimagruppe Bjarke Kronborg – bjarke@nogu.dk tlf.: 6167 4563 Grupper og udvalg er for alle medlemmer af foreningen.

NATUR Nr. 4 2008

31


Afsender Natur & Ungdom Klostermøllevej 48A 8660 Skanderborg www.nogu.dk

Årets Julegave Giv et medlemskab af Natur & Ungdom! Indhold: oplevelser, indsigt, fællesskab, interesser, viden, venner og engagement. Holdbarhed: mindst et år. Måske varer det hele livet. Og så er gaven endda så miljøvenlig, som den kan blive. Fås der bedre julegaver? Det tvivler vi på. I Natur & Ungdom har vi masser af fantastiske aktiviteter – og vi synes, at det er synd, hvis en masse børn og unge går glip af dem, fordi de ikke er medlemmer hos os. Derfor – hvis du kender en ung eller et barn, som endnu ikke er medlem hos os, så har du muligheden for at give ham eller hende den bedste julegave i årevis – nemlig et medlemskab af Natur & Ungdom, og alle de muligheder og tilbud, der følger med.

Glæ

Hv

deli

g

Jul!

Et medlemskab af Natur & Ungdom er en bæredygtig julegave på flere måder: 1. Der er næsten intet CO2udslip eller andet ressourceforbrug forbundet med det 2. Børn og unge, som er medlemmer af Natur & Ungdom, lærer at færdes i og dermed passe på naturen 3. Foreningen Natur & Ungdom bliver bedre til at udfylde sin rolle som børn og unges stemme i miljødebatten, jo flere vi er!

Hvad gør jeg? For at give et medlemskab af Natur & Ungdom i julegave skal du gøre følgende: Kontakt sekretariatet via mail nogu@nogu.dk eller på tlf. 35 24 56 00 og opgiv følgende på den person, du ønsker at give en gave: Navn, adresse, fødselsdato, tlf. nr. og mailadresse. Hvis du f.eks. er bedsteforælder og ønsker at betale mere end et års medlemskab for dine børnebørn, skal betalingen tilmeldes betalingsservice.

Medlemskab af Natur & Ungdom • Enkeltmedlemskab 190 kr. • Familiemedlemskab 320 kr.

id j

ul k

ræv

er g

rø n

han

dlin

NATUR 4 2008  

Natur & Ungdoms medlemsblad