Issuu on Google+

Lindormen N酶rresundby Gymnasium og HF 路 17. 氓rgang 路 juni 2008


Velkommen Det prøver lærere, administration og ledelse at give de unge gode muligheder for. Så enkelt kan det siges.

Af rektor Søren Hindsholm Kære læser Velkommen til vores årsskrift. Det vil prøve at fortælle dig om vores skole og om hvad der skete i skoleåret 2007-08.

God fornøjelse.

Det er naturligvis en umulig opgave. På en stor skole med forskellige studieretninger og hf-forløb og især med en masse levende mennesker sker der bare så meget hver dag at det ikke kan fortælles i et hæfte som dette. Det er det der gør skoledagen afvekslende. Men jeg håber at årsskriftet så kan give dig indtryk af hvad det drejer sig om på et gymnasium og hf-kursus: Mange unge mennesker der er sammen om at lære noget, om at blive lidt mere voksne. Og så er de også sammen om sig selv, om kammeratskaber og fællesskaber.

2


Indhold Lindormen Årsskrift

Velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En hilsen fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . Elevrådet beretter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Første studenter - med reformen . . . . . . . . . Alle med i reformerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . Studenter i verdensklasse . . . . . . . . . . . . . . . Den traditionelle hattemåling . . . . . . . . . . . Scenen er vores! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Carpe Diem går på nettet . . . . . . . . . . . . . . . Vores sydafrikanske klassekammerater . . . Limfjordsløb 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Venneforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Europæisk succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den mælkehvide måne . . . . . . . . . . . . . . . . . Forårskoncert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordjyllands naturtalent . . . . . . . . . . . . . . . En lørdag på Lindholm Høje . . . . . . . . . . . . Idrætsdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolens 45 års fødselsdagsfest . . . . . . . . . . . Årets gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Studieture - et udpluk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.x i Bruxelles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valgmøde 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vinderne af klasseturneringen . . . . . . . . . . . Grand Prix . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jens Nauntofte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afskedsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddeling af legater m.m. . . . . . . . . . . . . . . . Skolens lærere og ansatte . . . . . . . . . . . . . . . Dimittender 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elever fra 9. klasse laver eksperimenter . . . Sidste skoledag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17.årgang, juni 2008

Udgives af:

Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby Tlf: 98172833, fax: 98172907 E-mail: post@nghf.dk Web: www.nghf.dk

Redaktion:

Bente V. Steffensen (ansv.) Klaus Nørgård Alice Nilsson Karen Margrethe Melchiorsen

Fotografer:

Redaktionen o.a.

Lay-out og tryk: Bræmer Tryk A/S

Oplag:

Lindormen udkommer i 2400 eksemplarer en gang årligt. Bladet henvender sig til skolens elever, medarbejdere, forældre, bestyrelsesmedlemmer, Venneforeningens medlemmer og alle andre, der er interesserede i skolens hverdag. Se i øvrigt Netavisen Lindormen www.nghf.dk Redaktionen modtager gerne bidrag til Netavisen i form af billeder, tekster og forslag, der tilrettelægges redaktionelt.

Forside:

Øvelse i teambuilding, 1hf, idrætsdagen.

Bagside:

Søren Mikkelsen og Rikke Møller Jensen fra 1.x bestemmer chloridindhold i brød.

3

2 3 4 5 6 9 10 13 14 14 16 17 18 19 21 23 24 26 27 30 32 34 35 37 38 39 39 40 44 45 46 50 53 54


En hilsen fra bestyrelsen tet med en overgangsordning, der over 4 år skal udligne vilkårene for de rigeste og de fattigste gymnasieskoler – for nu at sige det lidt forenklet. Og det vil for vores skole betyde en trinvis lidt bedre økonomi. Men ingen ved selvfølgelig, hvad fremtiden bringer med sig af statslige besparelser på taxametrene, når andre offentlige sektorer, fx politiet og sygehusene skal forbedres - med skatter, der ligger fast.

Af Peter Norrild, bestyrelsesformand Ved afslutningen af skoleåret vil bestyrelsen gerne sige ledelse, medarbejdere og elever en stor tak for et godt arbejdsår. Og de nye dimittender ønskes et stort tillykke med overstået eksamen og god vind fremover både med den videre uddannelse og med livet.

Et flertal i bestyrelsen var i eftersommeren 2007 på bestyrelseskursus over to dage. Kurset gav, ud over generelt bestyrelsesfagligt udbytte, anledning til, at vi som gruppe fik mulighed for at diskutere, hvordan vi med vores forskellige erfaringer og kompetencer kan bidrage til at fokusere vores arbejde mere i strategisk retning.

Skolen har nu været en selvejende institution i det statslige uddannelsessystem i hen ved halvandet år. Og alt tyder på, at selvejet på sigt vil give nogle af de frihedsgrader, som var målet, da ejerskabet hos amtet ophørte. Indtil videre er vores bygninger ejet af staten, men vi forventer snart at få lov at overtage dem. Ejerskabet til bygningerne giver nemlig skolen nogle økonomiske frihedsgrader, vi ikke har i dag. Vilkårene for overtagelsen kender vi ikke, men der bliver nok tale om at købe staten ud til det halve af den offentlige vurdering.

I første del af skoleåret brugte bestyrelsen en del tid på - i dialog med gymnasiets daglige ledelse og repræsentanter for medarbejdere og elever - at udforme et grundlagspapir for skolen med titlen ”Vision, Mission, Mål og Strategi”. Læs det! Papiret kan ses på hjemmesiden, og er faktisk prisværdigt kort. Den korte og præcise form skal sikre, at budskabet let kan kommunikeres og fastholdes. Papiret er en slags værdigrundlag for det daglige arbejde og en pejling på, hvor vi ønsker os hen på sigt. Perspektivet i teksten er elevernes, for det er jo i sidste ende deres uddannelse - og dannelse - det hele drejer sig om.

Men næppe er vi i gang med selvejet, før staten får en ny god ide til besparelser. Den hedder ”administrative fællesskaber”. Alle statslige institutioner, herunder ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner skal samle væsentlige dele af deres administration i særlige centre. For uddannelsesinstitutioner taler man om 25 centre placeret rundt omkring i landet. Til et af disse centre, placeret i Nordjylland, kan skolen så frivilligt henlægge dele af sin administration mod helt ufrivilligt at få nedsat sit tilskud. Vi må se, hvad det hele ender med. Det kan meget nemt blive bøvlet.

I juni i år forlænger vi vores ordinære møde for grundigt at drøfte dels ledelsens udkast til handleplan i lyset af visionspapiret, dels nogle af skolens udviklings- og evalueringsprojekter på grundlag af oplæg fra indbudte medarbejdere. Mit indtryk er, at skolen har dygtige medarbejdere og en dygtig ledergruppe. Det er også mit indtryk, at skolen ude omkring er kendt og agtet for bl.a. sit kvalitetsarbejde, den særlige fokus på HF osv. Når jeg lejlighedsvis er i Undervisningsministeriet, bliver jeg mødt med en vis agtelse, der slet ikke tilkommer mig, men skolens medarbejdere og ledelse.

Fra 1. januar i år er institutionen taxameterfinansieret. Det betyder kort fortalt, at skolen ud over et beskedent grundtilskud modtager et bestemt tilskud pr. elev, suppleret med små ekstra tilskud, der bl.a. favoriserer skoler med høj gennemførelse. Taxameterordningen er indret-

4


Elevrådet beretter Et socialt elevråd

Af Ida B. Hjermitslev 3.t og Malene L. Andersen 2.z

En anden ambition for det foregående års elevrådsarbejde har været at styrke sammenholdet på tværs af årgange og gøre det lettere, sjovere og mere oplagt at engagere sig i det frivillige arbejde. Derfor afsluttede vi vores første møde med at lære hinanden at kende, drikke et par øl og spise pizza. Dette forår fik vi også prioriteret, at vi, efter flere års overvejelser, skulle have afholdt vores elevrådsweekend. Denne blev forkortet til en lørdag, hvor seks meget flittige medlemmer mødtes for at udvikle deres kompetencer og hygge sig med hinanden. Vi fik lavet nogle gode konkrete forslag til organisatoriske forbedringer, men vi fik også skabt grundlag for et godt og konstruktivt samarbejde i det kommende skoleår.

Politiske hovedemner

Skoleåret 2007-2008 har været præget af et stort politisk engagement. Elevrådet har løbende været i kontakt med de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), og Nørresundby har været det absolut mest aktive gymnasium i Nordjylland, når det kommer til at sætte sit præg på den danske uddannelsespolitik. Den 2. oktober tog 40-50 elever til Århus for at deltage i en demonstration mod nedskæringer i finansloven, og under efterårets valgkamp afholdt vi et ungdomsvalg. Senest har elevrådet deltaget i store protester 4. marts mod regeringens ”grønthøster” - en national bevægelse blandt gymnasieelever som resulterede i, at halvdelen af besparelserne blev fjernet og resten lovet tilbage i løbet af 2009. I gennem året har der blandt landets 3.g’ere været stor polemik omkring AT-eksamen. Resultatet af denne sag blev, at forligskredsen lovede at finde en bedre løsning for kommende 3.g’ere. Samtidigt vil der være ekstra opmærksomhed forbundet med forårets eksamener. Afslutningsvis skal også nævnes to store sejre for gymnasieeleverne: 1) Vejledning under selve SRP-skrivningen næste år. 2) Ingen mulighed for engelsk på både A- og B-niveau. Disse emner har bl.a. været diskuteret, når nogle af vores elever har holdt møde med repræsentanter fra undervisningsministeriet.

Ny struktur – delt formandskab

I løbet af skoleåret 2007/2008 har vi diskuteret elevrådets struktur. Vi mener, at det er vigtigt, at så mange som muligt af de, der har lyst, skal have lov til at deltage i elevrådets arbejde, og at strukturen i højere grad afspejler, hvordan elevrådet reelt fungerer. Derfor har vi lavet et forslag til en ny struktur, som bliver fremlagt på et stormøde i starten af næste skoleår. En politisk og organisatorisk formand vil være et af de mest revolutionerende tiltag i forslaget, men da formand og næstformand allerede i dette skoleår har fungeret som formænd på hvert deres om-

5


råde, vil det ikke opleves som en reel ændring. Forslaget indeholder også en udvidelse af antal elevrepræsentanter, sådan at hver klasse har ret til 3. Dette vil danne et stort elevråd, som til gengæld mødes færre gange i løbet af året. Mellem elevrådets møder vil et forretningsudvalg varetage de daglige praktiske spørgsmål. Det vil være op til eleverne at vedtage forslaget, og vi håber selvfølgelig, at det bliver stemt igennem.

i DGS som det politisk mest markante gymnasium i Nordjylland og en fortsættelse af benchmarkingen med Aarhus Katedralskole og Herning Gymnasium. At benchmarke vil sige, at vi sammenligner forholdene på de forskellige gymnasier for at lære noget om, hvordan vi bør prioritere og hvilke nye tiltag, vi kan lave for at gøre livet på skolen bedre. Arbejdet er allerede godt i gang, i og med at vi har fundet ansvarlige på både Katedralen og HG. I næste skoleår skal vi have inddraget flere elever, så der bliver kort vej fra en elevs idé og til udførelsen af den. På den måde kan vi få en skole, der er endnu federe at gå på. Det skal være godt at være elev på Nørresundby Gymnasium og Hf – og det vil være elevrådets pligt at sørge for, at dette sker.

Projekter i det nye år

Ud over den nye struktur vil elevrådets arbejde næste år fortsætte og fuldføre de projekter, som er blevet sat i gang i år. Her kan blandt andet nævnes flere sociale arrangementer, som kan bringe årgangene tættere, et mere varieret alkoholudbud til skolefesterne, en stadig stærk rolle

Første studenter – med reformen Hvordan har I oplevet det? Har AT været for omfattende? Anna: - Ja, jeg synes nok generelt set, at AT har fyldt for meget i gymnasieforløbet , især i 1. og 2.g – Og ikke alle forløbene har været lige gode. Det har nogle gange virket noget kunstigt, når fag fra forskellige fakulteter skulle tvinges til at arbejde sammen om et forløb – fag, der ikke umiddelbart naturligt spiller sammen. Daniel: - Jeg synes faktisk det har fungeret rigtig godt her i 3.g, hvor de forløb vi har haft har været rigtig godt skruet sammen, hvor fagene virkelig har kunnet understøtte hinanden – og hvor det tværfaglige, som jo er målet med AT, er kommet til sin ret. Jeg synes heller ikke, at der har været for mange forløb i år. Planlægningen har virket meget bedre i år, end jeg husker det fra 1.g. Og så er vi nok også blevet bedre til at arbejde på den måde – problemorienteret og med synopsis – efterhånden som det er gået op for os, hvad AT egentlig drejer sig om. Lærerne har også ændret indstilling: I 1.g virkede det ikke som om lærerne havde særlig meget lyst til at arbejde med AT – de var mere interesserede i deres fag. Nu er der flere, der godt kan se fornuften i at have andre fag at samarbejde med om et tema. Anna: - Jeg synes også helt klart, at der er kommet mere styr på det med hensyn til hvordan man kan arbejde sammen- og lærerne er blevet bedre til at formidle til eleverne, hvad det drejer sig om.

Af Klaus Nørgård I 2006 interviewede Lindormen Anna (3t) og Daniel (3x) om deres oplevelse af 1.g – set i lyset af ”det første år med gymnasiereformen”. I år udklækkes så de første studenter under den meget omdiskuterede reform – og derfor kontaktede Lindormens udsendte atter Anna og Daniel for at høre om, hvordan de har oplevet at være prøvekaniner også i 2. og 3.g.

Almen studieforberedelse.

Samtalen tog naturligt afsæt i gymnasiets nye og største ”fag”: Almen Studieforberedelse (også kaldet AT).

6


Studieretningsopgaven (SSP)

Føler I jer så godt nok klædt på til den AT-eksamen, som jo er lige om hjørnet? Anna: -Jeg synes , at det kom noget sent frem, hvordan denne eksamen er skruet sammen. I 2. g gik jeg og var noget forvirret over, hvad det hele skulle ende med – nemlig en synopsiseksamen. Og selv om vi har arbejdet med synopsis i flere fag, er et af problemerne nok, at en synopsis ikke er det samme fra fag til fag. Et er synopsis i fx samfundsfag og noget andet er synopsis i AT. Det har været noget forvirrende, når ikke alle fag og lærere er enige om, hvad en synopsis er.

Noget, der har været en del diskussion om i forbindelse med Studieretningsopgaven er overvejelserne om det fremover skal være muligt at skrive i blot et fag – og altså ikke som nu, hvor den skal være flerfaglig. Hvad mener I om det? Daniel: - Nu skrev jeg i kemi og matematik. Og de to fag understøtter hinanden fint. Jeg lavede et forsøg i kemi og analyserede nogle matematiske beregninger, der lå bag forsøget. Så jeg kan faktisk ikke se, hvordan jeg skulle kunne lave opgaven uden at inddrage både kemi og matematik. Så så længe fagene understøtter hinanden er det en absolut fordel med den flerfaglige synsvinkel. Anna: - Jeg skrev i samfundsfag og historie. Og jeg synes også, at det hang rimelig godt sammen. Plus, at jeg synes det var en utrolig spændende udfordring at analysere sammenhængen. Så det var absolut en positiv oplevelse.

Jeres elevorganisation DGS har lavet en undersøgelse blandt gymnasieelever i Danmark, hvor de bl.a. kommer frem til, at mere end en tredjedel af eleverne ikke ved, hvad formålet er med almen studieforberedelse. Er I klar over det? Anna: - Formålet er vel bl.a. at vi skal kunne se fagene i en sammenhæng – og jeg synes da også, at jeg har fået en forståelse for, at fagene hænger sammen. Men selve formålet er noget jeg selv har skullet finde frem til. Det er ikke noget, jeg har fået oplyst – så vidt jeg husker! Daniel: - Som jeg har forstået det, er det en forberedelse på, at når man kommer væk fra gymnasiet, så består verden ikke af fag , men hænger sammen på en anden måde. Øvelsen består i at afspejle virkelige problemer. Og fx universiteterne er jo inddelt i fakulteter, der dækker flere fag.

Hvad med vejledningen? Fungerede den optimalt? Anna: - Jeg brugte nok ikke alle de vejledningstimer, der var afsat. Og det ved jeg også var et problem for mange af mine klassekammerater. Det er jo først, når man er godt i gang med opgaven, at man har brug for en vejleder. Daniel: - Jeg brugte nu vejledningen fuldt ud. Men det

7


skyldes nok også, at vores lærer tog fat i os og indkaldte os til vejledningsmøder. Problemet er, hvis det er eleven selv, der skal tage initiativet til møde – typisk efter en lang skoledag og med en masse lektier og afleveringer hængende over hovedet, så bliver det ikke til så meget. Det er svært at gejle sig op så tidligt i forløbet.

at antallet af skriftlige afleveringer er reduceret så meget, at han ikke føler han har et ordentlig grundlag at bedømme os på. Daniel: - Og i de fag, som vi her i foråret kun har haft 1 lektion om ugen – i mit tilfælde historie og engelsk – har det været svært at få tingene til at hænge sammen. Det har virket stressende.

Der har været forslag om at ændre praksis, så eleverne fremover skal have tilbud om vejledning i skriveperioden – hvor motivationen og behovet er større. Hvad siger I til det? Anna og Daniel – samstemmende: - Det lyder som en rigtig god ide.

Hvordan opleves belastningen fra skriftlige afleveringer? Daniel: - Hvis der har været flere før reformen, så er jeg glad for, at jeg først er startet nu. På vores studieretning med matematik og kemi på A-niveau, har der været to 3-timers afleveringer om ugen - i matematik og kemi. Hertil kommer så diverse afleveringer i dansk, engelsk og AT.

Er skriveperioden på de to uger ok? Daniel: - Det var nok for meget – for mig! Jeg brugte 3 dage til forsøget i starten og så brugte jeg 2 dage til sidst. Når man har så lang tid, er der en tendens til at udskyde det. Der ville det fungere bedre, hvis man havde adgang til vejledning i perioden. Hvis man fx er gået i stå, så behøver man måske bare ½ times snak med en lærer til at komme videre. Anna: - Jeg brugte nu samtlige dage i de to uger! Men det skyldes måske, at jeg først fik bøgerne fra biblioteket hjem lige op til opgaveperioden. Så jeg brugte den første uge på at læse og sætte mig ind i materialet og anden uge til at skrive i.

Føler I, at I har haft medindflydelse på jeres gymnasieforløb? Anna: - Det synes jeg bestemt. Vi har i hvert fald fået lov til at bestemme i flere fag, hvilke temaer, vi ville arbejde med. Og det synes jeg godt. For så er man meget mere motiveret. Daniel: - Jeg synes også, at vi i næsten alle fag har haft mulighed for selv at vælge. I fx engelsk, hvor vi fik valget mellem 6 forskellige emner, og man arbejder altså på en anden måde, hvis det er et emne, man selv har sagt ja til. Jeg kan godt lide den form, hvor man spørger eleverne: Hvordan har I lyst til, at det skal fungere, hvordan kan jeg engagere jer bedre?

Følte I jer ordentligt forberedte på denne ”større skriftlige opgave”? Hvordan fungerer de større skriftlige opgaver i 2.g, fx studieretningsprojektet og dansk-historie-opgaven, i den forbindelse? Daniel: - Jeg synes ikke, at jeg kunne bruge de to opgaver til noget. Selvfølgelig blev vi præsenteret for det tværfaglige her, men det var alligevel noget helt andet, da den rigtige 3.g-opgave blev introduceret. For processen i 2.g studieretningsprojektet ligner jo slet ikke den, vi bliver præsenteret for i 3.g. Anna: - Og dansk-historie opgaven er jo en helt anden genre. Den mener jeg helt bør skrottes.

Det sociale

Har det været godt at gå på Nørresundby Gymnasium – når alt tages i betragtning? Daniel: - Ja, så absolut. Anna: - Det har også været godt, at skolen arrangerer så mange ting, ved siden af det faglige, så man har noget socialt at være sammen om. Nu har jeg fx været med i musicalen, og det har jeg da fået utrolig meget ud af. Det har fx skabt venskaber på tværs af årgangene – og klasserne. Daniel: - Ja, her skal også nævnes klasseturneringerne – hvor vi i forskellige sportsgrene har konkurreret på socialt niveau. Det skaber både sammenhold i klassen og kendskab til hinanden på en anden måde, end i timerne. Og i sammenligning med andre gymnasier, ved jeg, at det bliver der gjort noget mere for her på skolen end på andre skoler. Og det er så absolut en vigtig ting, der ikke må forsømmes.

De faglige krav

Har der været tid nok til at honorere de fag-faglige krav.? Anna: - Det synes jeg egentlig nok. Daniel: - Enig. Måske har der i nogle fag været lidt travlt her til sidst – ligesom det først er gået op for lærerne, hvad det egentlig er for nogle faglige mål, vi skal nå , her til sidst. Anna: - Og så har vores dansklærer brokket sig over,

8


Alle med i reformerne Bestyrelsen vedtog i 2007-08 nye målsætninger og handleplaner for skolen. Nogle af de vigtige punkter: - Fortsat forbedring af vores hf-forløb, og i 2008-09 vil vi sammen med Undervisningsministeriet se på hf-fagenes indhold. - Revision af vores studieretninger så fagsamarbejdet gøres nemmere, og så sprog og naturfag styrkes. - Udvikling af nye undervisningsformer så elevernes egne it-teknikker som mp3-afspillere og iPods inddrages. - Mere samarbejde med universitet og virksomheder om særligt naturvidenskab. - Bedre evalueringer og bedre udnyttelse af skolens midler til det vi er her for, nemlig undervisning og udvikling af unge mennesker.

af Søren Hindsholm 2007-08 har været et specielt år for alle i gymnasiet og hf. I 2007 blev de første reform-hf’ere færdige, og i år springer de første reform-studenter ud. De har nok nogen gange mærket at de deltog i noget nyt, som vi alle sammen er ved at lære. Specielt mens de gik i 1. klasse, måtte lærere, administration og ledelse jævnligt vente lidt med at besvare spørgsmål, for nogen af elevernes mange spørgsmål var uforudsete; den situation var vi ikke vant til! I pressen har der været en del beklagelser over reformerne. Nogle har været træffende, andre er det sværere at forstå. Meningen med reformerne var at de nye hf’ere og studenter skulle have et forløb med mere sammenhæng og med større vekselvirkning mellem fagene; og så skulle naturfagene styrkes. Der er kommet større vekselvirkning mellem fagene. Og alle har fået mere naturvidenskab end dem der før reformerne ikke valgte naturvidenskab. Men det kniber med at få flere elever der har meget naturvidenskab. På landsplan er tallet faldet. Heldigvis har vores skole for hvert reformår fået flere ansøgere til de naturvidenskabelige studieretninger, imod lands-tendensen.

Elever, lærere og administration har gjort et stort arbejde de sidste tre år. Det takker jeg dem alle for! På grund af det er vi en af de skoler der er kommet fornuftigst igennem de første tre år. Det var i hvert fald vurderingen da repræsentanter for Undervisningsministeriet besøgte skolen to gange i dette skoleår. Men som det fremgår, er reformerne ikke færdige efter det første gennemløb. Før reformerne var det også sådan at gymnasiet og hf hele tiden tænkte over sin undervisning og uddannelse af de unge. Det vil vi også gøre under den nye gymnasie- og hf-ordning.

Reformerne er ikke færdige. Vi er i gang med at forenkle dem. Og nu hvor de første årgange har gjort turen gennem gymnasiet og hf, skal vi have kræfter til at tænke videre over indholdet. Ikke alle fagsamarbejder virker fornuftige eller godt, og vi skal også tænke rammerne for de flerfaglige forløb igennem, f.eks. om vi kan gøre almen studieforberedelse bedre ved at samle lektionerne i kortere og mere koncentrerede perioder. På hf har skolens hf-gruppe allerede lavet en del om. Lærersamarbejdet er blevet større, klasserne arbejder med at skabe en godt miljø for at lære, og der tages hurtigt hånd om elever med problemer. Resultatet er at vi aldrig har haft så lavt et frafald i 1.hf som i år! Og eleverne er dygtige.

9


Studenter i verdensklasse En strålende majdag, hvor mange svedte over eksamen, drog Susanne Grøn og Bente V. Steffensen til GLs hovedkontor i København for at modtage førsteprisen i essaykonkurrencen “Studenter i verdensklasse”. Der var champagne, blomster og taler til de glade vindere - også af elevkonkurrencen, hvor tre 2.g piger fra Randers Statsskole løb med sejren.

Elever med en problematisk baggrund ændrer deres ofte negative forestillinger om skolen til positive oplevelser i kraft af, at lærerne engagerer sig og giver eleverne tryghed, omsorg og en følelse af, at skolen er et fristed. Med eksempler og konkrete elevhistorier viser essayisterne, at faglighed ikke kan stå alene, men skal indgå i et frugtbart samspil med lærernes personlige involvering i de frafaldstruede elever.

Dommerkomiteen begrundede Susanne og Bentes pris med, “ at essayisterne på overbevisende måde formår at argumentere for, at lærernes personlige involvering er en forudsætning for at bryde den sociale arv og åbne for faglighed og læring blandt frafaldstruede hf-elever.

Synspunktet følges i essayet op af enkle, velvalgte og realiserbare forslag til, hvordan man i den almindelige planlægning på den enkelte skole kan fremme og styrke lærernes personlige involvering i eleverne”. Rektor Søren Hindsholm udtaler: ”Prisen er en anerkendelse af både Bentes og Susannes og andre læreres store arbejde med at udvikle og forbedre HF-forløbet på skolen. Målet er at flere kan gennemføre HF og få en god uddannelse. De nuværende klasser i 1. HF har fået en særlig indskoling, opmærksomhed og undervisning med både støtte og effektiv konfliktløsning. Resultatet er, at af 85 elever er 80 tilbage efter det 1. år. Det er et frafald på under 6 %, og det er langt under landsgennemsnittet. Det lave frafald bidrager til at flere unge får en ungdomsuddannelse til gavn for de unge selv og som bidrag til at opfylde samfundets mål om at flere unge lærer mere.” På næste side kan vinderessayet læses.

10


Når den personlige involvering bliver en forudsætning for fagligheden - Et bud på hvordan hf er verdensklasse Han ved godt, han skal kæmpe, men han vil være pædagog. Bagest sidder Sarah, som er alene med sine iranske forældre; faren er syg, og moren taler ikke dansk. Så er der de 2, der har skiftet skole tit, de 3 der har haft indlæringsvanskeligheder og har kæmpet sig igennem, men alligevel er skrøbelige. Alt i alt en broget flok, som alle har en stor rygsæk, som gør, at kommunikationen nogle gange kikser i klassen – der er simpelthen ikke altid overskud til at klare modpartens føleri eller kontante bemærkninger. Rygsækken gør også, at mange er mistroiske overfor læreren. De har mange nederlag, så hvad vil læreren på denne institution, hvis krav jeg godt ved, jeg ikke har helt let ved at leve op til?

Af Susanne Grøn og Bente V. Steffensen ”Ungdomsuddannelsen hf giver frafaldne elever en ny chance og skaber større social lighed.” Sådan lød en af pointerne i seniorforsker ved DPU, Lars Klewes rapport fra 2007. Rapporten handlede om, hvordan det er gået med hf-studenterne de sidste 40 år. ”Hf samler de unge op, som har svært ved at komme igennem en gymnasial uddannelse og giver dem en anden chance og i en del tilfælde også en tredje chance”, siger Lars Klewe . Han ser overordnet hf som en succes, der medvirker til at mindske den sociale arv, og de allerfleste hf-elever klarer sig på lang sigt godt både med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og indkomstforhold.

At få denne flok til at lære noget kræver, at læreren involverer sig personligt i dem. Vi kan godt forstå, at Annette synes, de danske folkeviser og reglerne for sammensatte substantiver har svært ved at trænge igennem til hende, når hendes far i weekenden blev hentet af politiet for at have slået hendes mor, men hvis vi som lærere ved, at dette er sket, og magter at se Annettes tillukkede ansigt og bare lige lægge en medvidende hånd på skulderen og give et smil, kan timen blive hendes ”de ved det, men jeg bliver ikke ignoreret”-oplevelse. At familiehændelsen så har været ”vendt”, giver ofte også tit plads til, at der kan trænge viden forbi de triste tanker. ”Skolen er mit fristed”, har vi hørt flere af disse elever med problematisk baggrund sige, og at de netop oplever skolen som et fristed og ikke som en flugt, tror vi, hænger sammen med, at vi på skolen ved, hvad der foregår i elevens liv.

Der er altså ingen tvivl om, at hf her godt 40 år efter at de første elever startede på uddannelsen er med til at gøre vores uddannelsessystem til verdensklasse. Spørgsmålet er her, hvordan vi som lærere kan medvirke til, at mange af hf-eleverne faktisk når frem til den eksamen, som bryder den sociale arv og giver dem de gode muligheder i deres liv . Det er vores synspunkt, at vi som lærere på hf skal turde at lade den personlige involvering stå i højsædet – faktisk i nogen grad højere end fagligheden. Vi skal turde erkende, at gymnasiets homogene og som oftest fagligt modtagelige flok er noget ganske andet end en hf-klasse. Men det vender vi tilbage til - først en lille tur ud i et hf-klasselokale. På overfladen en helt almindelig gruppe unge mennesker og egentlig også en typisk klasse på en almengymnasial uddannelse – der er et klart overtal af piger. Forrest sidder Nanna med bogen klar og spidsede blyanter. Hun har valgt hf, fordi hun er stille og genert og vil undgå, at årskaraktererne trækker ned. Hun er flittig og kan, når hun skal. I vinduesrækken sidder Maja. Hendes mor er psykisk syg og selvmordstruet, og søsteren er flyttet hjemmefra til en kæreste, der kræver hun passer hans hjem, så Maja må passe på moren. Overfor sidder Søren. Han ville egentlig være murer, men det kiksede med lærerpladsen. Nu kæmper han for at finde de boglige evner frem.

Behovet, for at den voksne og læreren skal involvere sig i den unge, er der jo sådan set ikke noget nyt i. Cand. psych. Mette Bauer har i en kronik fra Politiken, 21. marts 2002, skrevet om sit arbejde som psykolog ved Studenterrådgivningen i København. Hun henviser heri til en norsk undersøgelse, hvor en stor gruppe studerende var blevet spurgt, hvad der karakteriserer den gode lærer. Her lød svaret ”det er en engageret lærer og en

11


lærer der bryr sig”, dvs. en lærer som kan smitte eleven med begejstring for faget og som ser og har omsorg for hende. Det faglige niveau er gledet i baggrunden. Hun skriver videre, at ”Mange lærere oplever, at de selvværdscentrerede studerende kræver mere end blot indlæring og vejledning. De kræver også en psykologisk støtte, som kolliderer med de faglige krav. Lærerne kan derved komme til at opleve de studerende som grådige og krævende, og de studerende kan opleve lærerne som distante og restriktive.”

Vi planlægger efter, at man som lærer kun skal spille en rolle som teamlærer og tutor i én klasse ad gangen ud fra erkendelsen af, at der selvfølgelig er grænser for, hvor mange elever man kan og bør involvere sig oprigtigt i.

-

Man vælger at være hf-lærer, og man får tilbudt relevante tema-kursusdage.

Vi kan jo så høre forskellige indvendinger mod vores ”krav om personlig involvering”-koncept. F.eks. kunne en kritisk røst lyde sådan: ”Det stresser da at involvere sig så meget – risikoen for udbrændthed netop i hf-klassen er stor”. Tjo, og vi har da fra flere kolleger hørt kommentaren : ”puha, jeg trænger lige til en pause fra hf”, for ja, den personlige involvering kræver mere mental energi, end når man ”kun” skal være den fagligt formidlende instans. Derfor er det også i orden at skiftes til opgaverne. Men risikoen for stress og udbrændthed skal jo hele tiden vurderes i forhold til det, man ser som udbytte af ens arbejde, og der er ingen tvivl om, at udbyttet i forhold til vores indsats på hf er klart forbedret. Vi har i år oplevet faldende frafald og i det hele taget nogle ret tilfredse elever. Læge Bo Netterstrøm skriver i sin bog, Stress på arbejdspladsen – årsager, forebyggelse og håndtering, at hvis ”en virksomhed producerer noget nyttigt og samfundsrelevant, skaber det større opbakning end hvis der er tale om ligegyldige produkter.” Vores erfaring er, at det netop er den personlige involvering, der er med til at give lærerne følelsen af, at hf lykkes.

Hvis hf-undervisning skal lykkes i dag, må vi erkende, at kampen mellem den psykologiske støtte og de faglige krav ikke er reel. Det er ikke et spørgsmål om enten faglighed eller psykologisk støtte – det er en erkendelse af, at hvis ikke vi tør og vil den psykologiske støtte og personlige involvering, så bliver der ikke nogen faglighed. Vi skal turde påtage os at skabe tryghed og omsorg i hf’ernes skoledag. ”Jamen, Herregud”, vil nogen indvende – ”det lyder jo unægtelig som børnehavers perspektivplaner med formuleringer som ”omsorg og tryghed er forudsætningen for at børnene trives og kan udvikle sig”. Ja. Længere er den faktisk ikke – tryghed og omsorg skaber udvikling og læring – både hos børn, unge og voksne. Den personlige involvering vil for mange være en mental barriere, der skal nedbrydes hos den enkelte lærer, men også noget der kan blive tilført i den almindelige skoleplanlægning. Hos os har følgende været politikken i forhold til hf-erne: - Der skal være færre lærere i flere timer i den enkelte klasse. Her er tanken selvfølge lig den, at det er svært at involvere sig i 28 elever på baggrund af én ugentlig lektion, men hvis den enkelte lærer underviser klas sen i både dansk og psykologi samtidig med, at hun er klassens tovholder og tutor for mange af eleverne, kommer involveringen og den personlige interesse i klassen næsten automatisk. -

-

Hf er verdensklasse. Uddannelsen giver en gruppe elever mulighed for at nå deres drømme. Anne og Martin med deres hvide og blå studenterhuer vil aldrig være ligegyldige produkter, men chancen for, at de kommer til at stå med disse huer på i junisolen, er altså større, hvis vi som lærere tør involvere os personligt i dem.

Små lærerteams ud fra den tanke, at jo færre lærere eleverne skal have kontakt til i det daglige, jo tættere bliver kontakt mellem lærer og elev.

12


Den traditionelle hattemåling… Af Klaus Nørgård “...og for kun 50, kr ekstra, kan I få royal-deluxeudgaven. Men den er også vandtæt, så I kan hælde øl i den! Og hvis I køber en af vores pakker, der inkluderer både t-shirt, sweat-shirt og et flot krus, får I naturligvis rabat”. Med disse ord lancerede “hattemageren a/s“ huen til de kommende studenter ved årets hattemåling, der fandt sted i skolens festsal torsdag d. 4. oktober 2007. Og der blev handlet på livet løs. Det koster åbenbart (kasser øl) både at have det største og det mindste hoved. Så det blev en dyr eftermiddag for de håbefulde studenter. Så allerede i oktober måned var ”huen” i hus. Men først når eksamen er i hus – i slutningen af juni måned, må den bruges!

13


Scenen er vores! I foråret 2006 indførte dramalærerne på Nørresundby Gymnasium og Hf’s for første gange Teaterfestivalen “Scenen er vores” inspireret af tv programmet af samme navn.      Som dramatikelev skal man i løbet af foråret optræde for et publikum med det teaterprojekt, man har udarbejdet i en gruppe på max 5 elever og MÅSKE skal opføre til eksamen. På Nørresundby Gymnasium og Hf sker denne optræden på teaterfestivalen ”Scenen er vores” i slutningen af april, hvor venner og familie og klassekammerater kan komme og få en ordentlig én på opleveren to eller tre eftermiddage eller aftener i træk. Kåringen af vinderne af Teaterfestivalen ”Scenen er vores” april, 2008. Peter (1.aef-dr) vandt prisen ”Den gyldne herresko” for bedste mandlige rolle i stykket ”Hyg Jer!” ”Den alternative huskeseddel” vandt prisen ”Det gyldne hoved” for bedste stykke. Cecilie, Trille, Eva og Ditte fra 1.aef dr. Liv (3g2hdr) vandt ”Den gyldne damesko” for bedste kvindelige hovedrolle i monologen ”Nat i rum”.

Carpe Diem går på nettet Diem i elektronisk form. Man vil med få klik fra skolens officielle hjemmeside kunne læse og opleve digte og billeder fortsat udelukkende skrevet af skolens elever og lærere. Bag Carpe Diem står en redaktion af interesserede elever og lærere, der løbende tager stilling til hvilke værker, der skal på nettet. Vi håber med det nye medium at kunne udvikle podcasts af elevernes egen musik og dramatiske udfoldelser.

Af Tove Nilsson Gennem over ti år har skolens elever og indimellem også lærere udgivet deres digte, noveller og billedværker i det lille skrift Carpe Diem. De seneste år har en eller to elever vundet Carpe Diem prisen, som uddeles ved translokation eller ved dimission. Vi vil gerne nå ud til langt flere læsere og bidragydere, så fremover udkommer Carpe

14


Carpe Diems logo er en elektronisk behandlet version af tegninger udført af Emil Jensen Andersen og Mick Purkær Madsen. For den elektroniske version står Lars Brix Frandsen, der også er webmaster på siden.

Forord til den nye netversion skrevet af Stine Johannesen

Carpe diem er en samling af knopskud. Det er en samling af eksperimenter. Det er dig og dine kammeraters forsøg på at finde jeres egen personlige stemme og udtrykke noget i et levende og kunstnerisk sprog. Dette er noget, der tager tid, faktisk er det en proces, der aldrig bør slutte, da søgen og fornyelse er selve livsnerven i kunstnerisk udfoldelse.

”At være for hæmmet til at danse. Endelig at få en sky mand til at smile i en forretning der sælger te. Te der hedder gunpowder. At hulke af grin, lykke, lykke. At genkalde sig en, i juli, pludseligt opstået feber. Våde drømme. At finde en død fugl under et birketræ. Nybrud, nysne.”

Forfatteren Naja Marie Aidt har netop i forbindelse med modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ”Bavian” udtalt, at hun – en etableret og erfaren forfatter – ”har brugt flere år på at udvikle en ny stil, en ny måde at bruge sproget på”. Bogen indvarsler ifølge hende selv en ny æra i forfatterskabet, en æra med en mere energisk prosa og en ny intensitet. Et klip fra hendes helt nye ”Poesibog” kan illustrere hvilken slags intensitet, hun taler om. I digtet ”Vinterglæder” lader hun flere eksistensniveauer støde sammen på en måde, som minder om, at vi er levende - trods alt: ”Drikke øl / Dulme smerter / Frygte at falde om. / Begære en andens bevægelser. / Give et godt blowjob. / Klæde sig af med skam. / Puste håb ind i et barns øjne. / Holde hovedet koldt”. Sammen med nye medier og nye former sætter altså også de klassiske, litterære genrer nye skud. Det bliver de nødt til, sådan er kunst. Det starter i os selv, det starter med eksperimentet, det starter med, at man gør det. Så carpe diem, fat en knop eller bedre: Skyd en selv!

Fra “Vinterglæder” af Naja Marie Aidt Et blik på den aktuelle danske kunstscene taler sit tydelige sprog. Der eksperimenteres som aldrig før. Visuel poesi, installationskunst, videodigte, sms-noveller og anden hybridkunst blander sig med mere klassiske genrer – genrer, der dog også er under konstant fornyelse. For eksperimenter er helt afgørende for om kunsten og samfundet lever. Jazzmusikeren Thomas Blachman sagde for nylig i forbindelse med de populære X-factor-programmer, at han elskede, når folk fik lov til at vokse med alle de knopskud, de nu engang har. Men han stillede samtidig også krav til kunsten, som ifølge ham kun er god, ”når den er i stand til at akkompagnere fremtidens samfund”, altså når den er visionær, kreativ og original. Kun den kunst, der satser og tør noget, kan være med til at omforme vores samfund og ikke bare være konform.

15


Vores sydafrikanske klassekammerater - Sinathing 2008 Af Bente V. Steffensen I år kan eleverne på Nørresundby Gymnasium og HF prale af at betale for 4 elevers uddannelse på Alexandra High School i Pietermaritzburg, Sydafrika. Sidste år startede Mfanelo og Nondumiso og i år fulgte så Nkanyiso Mbhense og Siphiwe Zondi med, så vi har et hold af 4 elever vi kan kalde vores. For alle 4 gælder det at de ikke ville have haft mulighed for at fortsætte i High School, hvis ikke vi betalte deres skolegang. På Alexandra High er der også sket andre ting. Andrew Graff, som i mange år har været primus motor og ildsjæl i den sydafrikanske ende af vores projekt, er blevet udnævnt som rektor og det kan vist kun ses som en fordel for os. Fordi rektorer jo har en del at lave, har Andrew udnævnt Jenny Jackson til ansvarlig for vores fire elever, og hun fungerer nærmest som deres reservemor. Indsamlingen i år endte på det flotte beløb 101.980,47kr.

Siphiwe:

Nondumiso

“It has been great here at Alex.  I’m enjoying everything that we do here.  In the first term I came in 18th place, and this term I promise you I will get into the top ten in grade 8.  Ther first term I wasn’t doing any sport, and now I am doing rugby.  Thank you very much  for what you are doing for me.”

“Hi, it’s me Nondumiso.  How are you guys doing?  I’m doing well at school and I am doing hockey this term.  Last term I did no sport but did good on my academics.  I even goit a certificate for last terms work for a merit for History and Social Science.”  “Bye and thanks for everything.”

Nkanyiso:

Mfanelo

“Hello, I am Nkanyiso Mbhense and came from Ashdown Primary school before coming to Alex.  Than you for the bursary.  In last term I tried very well, I did my best.  My favourite subject is Maths, Zulu and Science.  Thank you and have a nice day.  Bye.  I love you!!”

“Hello.  It would be nice to meet you and show you what is going on at school.  But so far everything is going okay this year.”

16


Limfjordsløb 2008 Af Bente V. Steffensen Selvom der efter sigende var en lille stigning i antallet af deltagere i år, så må vi desværre erkende, at det ikke var Nørresundby Gymnasium og HF der tegnede sig for denne. Der var en lille kerne, der som det er blevet tradition, stillede op og gjorde skolen ære. Dagen var præget af en kold vind, men de fremmødte hyggede sig og fik afviklet dagens obligatoriske motion i en glad atmosfære. Vi håber, at der til næste år, hvor løbet ligger allerede 3.maj for ikke at falde sammen med fx København Marathon, vil være endnu flere, der vil vise at Nørresundby Gymnasium og HF er mere end NF, AT og eksamen.

17


Venneforeningen ved Nørresundby Gymnasium og HF Foreningens stiftelse går tilbage til 1987, da gymnasiet kunne fejre sit 25års jubilæum. Foreningens formål er at være bindeled mellem skolen og lokalsamfundet, forældrene og alle, der har interesse i skolens trivsel. Medlemskab koster 100 kr. pr. år. For dette beløb er man med til at støtte legatuddelinger, elevernes studierejser og mange andre fællesaktiviteter i skolens regí.

Venneforeningen tænker således både på nutid, fremtid og fortid. Det historiske aspekt viser sig meget markant, når Venneforeningen er en af hovedkræfterne ved skolens årlige fødselsdagsfest i november. Her inviterer vi medlemmer og kolleger til fødselsdagsmiddag. Ligeledes har forældre til skolens afgangsklasser mulighed for at se deres barn danse lanciers, der følges op af en gratis forfriskning.

Venneforeningen er ikke speciel synlig i dagligdagen på gymnasiet, men træder i karakter ved festlige lejligheder:

Medlemmer af skolens venneforening får rabat ved skolens åbne fester og modtager hvert år ved skoleafslutningen skolens årsskrift Lindormen.

Ved dimissionen overrækker skolens rektor på Venneforeningens vegne 2 rejselegater á 5.000 kr til dimittender, der ønsker at rejse ud i verden som en forberedelse til deres kommende studier. Efter fejringen i idrætshallen af årets dimittender arrangerer vi jubilæumssammenkomst for 25 og 40 års studenterjubilarer. Et lille beskedent og festligt arrangement med vinudskænkning.

Indmeldelse i foreningen kan ske ved henvendelse til undertegnede eller ved at gå ind på skolens hjemmeside.

På skolens vegne takker jeg

På skolens vegne takker jeg

for legatportion og tilskud til dimission 2008.

for legatportion til dimission 2008.





Søren Hindsholm

På skolens vegne takker jeg

Anders Jensen, sekretær i Venneforeningen aj@nghf.dk

Søren Hindsholm

På skolens vegne takker jeg Fonden af 12.maj 1960

Sigurd Müller Vinhandel for bidrag til afholdelse af dimissionsfesten 2008.

for legatportion til dimission 2008.

Søren Hindsholm



18

Søren Hindsholm


Europæisk succes Klassiske fag og moderne it-baseret undervisning kan umiddelbart lyde som en modsætning, men at det ikke forholder sig sådan, er Nørresundby Gymnasium & HF med til at vise for hele Europa. Af Elisabeth Nedergaard Skolen har siden 2004 været involveret som dansk partner i et EU-baseret efteruddannelsesprojekt for gymnasielærere over hele Europa med Elisabeth Nedergaard som repræsentant. Projektet bærer navnet CIRCE, der er et akronym for projekttitlen “A Classics and ICT Ressources Course for Europe”. Kort sagt handler det om at sætte Europas klassikerlærere i stand til at udnytte de mange muligheder, som it giver for en tidssvarende og engagerende undervisning i gymnasieskolens ældste undervisningsfag, græsk, latin og oldtidskundskab. De første tre projektår gik med materialeudvikling, opbyggelse af projektets website på www. circe.eu, udgivelse af en trykt manual på seks forskellige sprog og udvikling af kurser på først nationalt og endelig på internationalt plan. Partnerne fra seks forskellige EU-lande mødtes en gang hvert halve år og foretog ellers – helt i projektets ånd - al planlægning og kommunikation via nettet.

Franske Mireille de Biasi og danske Elisabeth Nedergaard i traditionelle engelske lærer-kapper, Oxford august 2006 (foto: Jens Vermeersch)

Det første store transnationale kursus løb af stabelen i Oxford i august 2006. Det var en bragende succes med over 30 deltagere fra 10 forskellige lande. Kurset administreredes af de belgiske partnere Veerle de Troyer og Jens Vermeersch, mens selve undervisningen varetoges af den engelske partner, Julian Morgan, franske Mireille de Biasi og Nørresundbys Elisabeth Nedergaard.

Det første transnationale CIRCE-kursus afholdtes på Corpus Christi College i Oxford i august 2006 (foto: Jens Vermeersch)

En succes er svær at gentage, men 2007-kurset, der blev afholdt i Danmark, fik også topkarakterer fra kursusdeltagerne og fra Ciriuskontoret i København, der som dansk administrator af europæisk efteruddannelse besøgte kurset og med begejstring noterede sig kursusmaterialets kvalitet, kursusdeltagernes ivrige arbejdsindsats og den gode stemning, der også kendetegnede anden kursusårgang. Også i 2007 var der over 30 deltagere fordelt på 11 forskellige Europæiske lande fra Cypern til Slovenien. Elisabeth Nedergaard var leder af kurset i Nyborg, der også inkluderede ekskursioner til H.C. Andersens Hus i Odense og Ny Carlsberg Glyptoteket i København.

19


Elisabeth Nedergaard instruerer på CIRCE-kurset i Nyborg, august 2007 (foto: Jens Vermeersch)

Elisabeth Nedergaard byder kursusdeltagerne velkommen i Nyborg, august 2007 (foto: Jens Vermeersch)

Julian Morgan introducerer kursusmaterialet på 2007-kurset i Nyborg: Det er som en skål kirsebær, og man skal selv vælge til og fra (foto: Jens Vermeersch)

Efter de første to kursusår er CIRCE-projektet og de dertil knyttede kurser blevet indstillet blandt de tre bedste EU-finansierede efteruddannelsesprojekter i Europa. Der vil være prisuddeling i Ljubliana i Slovenien d. 13. juni i forbindelse med EU-kommissionens møde der. Prisen vil blive overrakt af EU-kommissæren for undervisning. CIRCE-projektet vil være repræsenteret af de belgiske projektledere Veerle de Troyer og Jens Vermeersch samt af den italienske partner Annarella Perra. CIRCE-kurset for 2008 afholdes i Rom i august måned.

To af Ny Carlsberg Glyptoteks inspektører, Mette Moltesen og Jan Stubbe Østergaard, gjorde CIRCE-gruppens besøg på Glyptoteket til en uforglemmelig oplevelse (foto: Elisabeth Nedergaard)

CIRCE-kurset i Nyborg var velbesøgt med over 30 klassikerlærere fra 11 forskellige lande i Europa (foto: Jens Vermeersch)

20


Den mælkehvide måne indtræder konsekvent et forstyrrende element. Stykkets hovedrolleindehavere Cecilie Porsborg 1.f. og Anders Peter Thomasen 3.c, der spillede henholdsvis han og hun, havde begge formået at give deres til, at stykket blev en smuk og spændende oplevelse for tilskuerne. De øvrigt medvirkende afspejler alle dele af den menneskelige eksistens, og vi har som tilskuere mulighed for at føle en vis sammenhørighed eller identifikation med de pågældende karakterer.

Af Sofie Ervolder 3.c ”Hvordan ved man, om man er sig selv? Kan man altid være hundrede procent sig selv? Og hvordan kan man være sig selv, hvis man ikke er helt sikker på, hvem man egentlig er?” Alle disse spørgsmål behandler årets musikdramatiske forestilling ”Den mælkehvide måne”. Forestillingen er skrevet og instrueret af Liv K. Vesterskov, 2.q. Manuskriptet til forestillingen blev til i starten af skoleåret og var oprindeligt tænkt som værende et stykke til fremførelse af folk fra skolens dramahold. Flere elever på skolen viste dog hurtigt interesse for en mulig medvirken, og projektet endte med at blive langt større og mere omfattende end først forudset.

Udover at have skrevet og instrueret årets forestilling, har Liv K. Vesterskov 2q. desuden skrevet og komponeret de tilhørende lyriske og mu-

Liv udtaler, at der bag manuskriptet ligger mange personlige tanker og ideer, men at stykket samtidig var en oplagt mulighed for at åbne folks øjne for en helt ny og spændende type kunst, der kunne fungere som et oplæg til forundring, undren, debat og diskussion. Kunst skaber man fordi man har noget på hjerte og simpelthen ikke kan lade være, mener Liv, og samtidig havde hun en lyst til eller et behov for at bryde reglerne for både musik og drama, så intet foregik præcis efter bogen, men i stedet var det både spændende, opsigtsvækkende og nyskabende. Hun kunne derfor heller ikke forestille sig, at hun ville sige nej, hvis en sådan mulighed bød sig en anden gang. Dog påpeger hun, at det til en anden gang ville være rart ikke at være helt alene om det kunstneriske ansvar. Bag scenen har der været mange frivillige, og især Vibe Morell 3.y har, ligesom sidste år, stået for en stor del af det praktiske arbejde med tilrettelægning etc.

siske arrangementer, der fremførtes af sangere og musikere fra alle tre klassetrin. Blandt medvirkende på den musiske front var Jacob Bauer Jensen 3.c der spillede guitar under forestillingen, og ifølge ham var det først til premieren at man fandt ud af hvordan stykket helt præcist hang sammen. Stykket er absurd og det er derfor op til hver enkelt tilskuer at danne sig en mening om stykkets sammenhæng og budskab, hvilket både Liv, Jacob og Anders mener, er et spændende aspekt i netop denne form for teater.

Ifølge Liv handler årets musikdramatiske forestilling basalt set om to mennesker der ikke er i stand til at kommunikere. Ligegyldigt hvilke roller de påtager sig kan de ikke finde hinanden, eller måske nærmere finde ind til hinanden. – Der

21


For andet år i træk har eleverne stået alene med ansvaret for udviklingen af projektet, og selvom både Anders, Jacob og Liv mener at det har været et både kaotisk, hårdt og krævende forløb, er de alle enige om at det har været alle anstrengelserne værd. Anders mener at deltagelsen i årets forestilling er en af de bedste oplevelser han overhovedet har haft i løbet af sine tre gymnasieår, både grundet den spænding og de muligheder, der har ligget i at få lov til at finde en side frem i sig selv, som man måske ikke havde troet eksisterede, men i høj grad også på grund af det sociale aspekt, der ligger i at skulle arbejde sammen med nye mennesker på tværs af årgange. Mennesker som man måske aldrig ville have fået kendskab til, hvis det ikke havde været for deltagelsen i denne opsætning. ”Man er simpelthen nødt til at nedbryde enhver form for facade, man måske til daglig går og gemmer sig lidt bagved for at kunne spille sin rolle godt. Og derfor kommer man også til at lære hinanden at kende på en helt anden og særlig måde”, siger han. Ifølge Liv er det endelige resultat på mange områder blevet forskelligt fra de tanker og ideer hun havde haft inden forløbets start, idet alle medvirkende skuespillere lagde et stort stykke arbejde i at give rollerne deres helt egne individuelle personligheder og karaktertræk. Både Anders og Jacob mener at Liv har klaret den svære opgave det er at stå med ansvaret for et sådant projekt ufatteligt flot. Mens Jacob roser Livs evne til at koordinere og time slagets gang, lægger Anders især vægt på, at hun som instruktør har været ”meget åben overfor hvordan de enkelte scener skulle spilles, forstået på den måde, at hvis man som skuespiller havde et godt forslag til, hvordan man skulle gøre noget bestemt i en scene, og det vel og mærke var godt, så skulle det også være sådan.” ”I forhold til efter gymnasiet, har jeg da helt bestemt fået blod på tanden for at være med i sådan et projekt igen – netop fordi jeg nu ved, hvor fedt og berigende det er”, påpeger Anders, og tilføjer at ”hvis der er nogle dygtige og engagerede elever, der er i stand til, og vil, opstille en musical og selv stå for det, så bør de helt sikkert gøre det på egen hånd. For det giver så meget mere i sidste ende”.

22


Forårskoncert Af Klaus Nørgård Onsdag d. 16. april blev der afholdt forårskoncert på skolen. Alle musikhold bidrog med numre fra nyere tids rytmiske musik - fra Anne Linnet til DAD. Drama afsluttede 1. afdeling med et overraskende stuntnummer, der samtidig fungerede som reklame for den kommende dramafestival. Det var en bredtfavnende kulturel aften, der involverede over 100 elever - på og bag scenen.

23


Nordjyllands naturtalent 2008 sig med noget, hvor man kan se, at resultatet i fremtiden vil kunne bidrage med store forbedringer. I forbindelse med prodrugs er det forbedringer, som ikke kun vil kunne gavne medicinalindustrien, men også nedsætte patienternes smerter i form af færre bivirkninger og dannelse af et mere effektivt medikament.

Af Louise Knøsgaard 3.x For første gang, skulle alle 3.g’ere skrive det såkaldte studieretningsprojekt. Hvilket kan siges at være den nye reforms erstatning af den større skriftlige opgave. Studieretningsprojektet er et tværfagligt projekt. Jeg går på MA-Fy-linien og har som valgfag kemi på A-niveau. Jeg valgte, at mit studieretningsprojekt skulle skrives inden for fagene matematik og kemi, og herudover at det skulle tage udgangspunkt i et kemisk forsøg. Jeg har planer om, at jeg i fremtiden vil beskæftige mig med udvikling af medicin, og derfor synes jeg, at det kunne være spændende, at skrive en opgave om medicinalkemi også bruge matematikken til at teste nogle måleresultater foretaget på et kemisk fremstillet medikament.

Jeg brugte den første uge af det to uger som man har til at skrive studieretningsprojektet på at lave forsøge på AAU. Jeg fik trods forskellige problemer med syntesen fremstillet et prodrug, som jeg skulle lave nogle forskellige målinger på. Måleresultaterne skulle jeg bruge til at lave statistisk test på, og på den måde få inddraget matematikken i min opgave på en relevant måde. Som det tit sker i forbindelse med kemiske forsøg, og i det hele taget naturvidenskabelige forsøg, blev resultaterne ikke helt, som jeg havde forventet. De resultater jeg fredag eftermiddag i den første uge tog hjem med, var resultater, som slet ikke stemte overens med teorien. Min vejleder på AAU kunne ikke fortælle mig hvad der var gået galt, så der var ikke andet for, end at jeg måtte forklare hvad der var gået galt, så godt som jeg nu kunne.

Efter nogle vejledningstimer med både min matematik- og kemilærer kom vi frem til at jeg skulle syntetisere et såkaldt prodrug og herefter teste det statistisk. Et prodrug er kort fortalt et inaktivt medikament, som i sin helhed ikke kan udøve nogen virkning i kroppen, men det er med til at effektivisere medikamentets transport i kroppen og nedsætte alvorlige bivirkninger. Jeg synes det er et utrolig spændende emne, og var med på idéen lige da jeg blev præsenteret for den. Jeg synes det er spændende at beskæftige

At forklare hvorfor en forsøg ikke stemmer overens med det man forventer, er noget af det svæ-

24


reste, man inden for naturvidenskab kan komme ud for. Og jeg må være ærlig at indrømme, at jeg slet ikke synes, at den efterfølgende uge var sjov. Jeg sad plantet foran computeren i døgndrift, for at få den spændende teori til at hænge sammen med de dårlige forsøgsresultater. Da jeg afleverede min opgave havde jeg svært ved at sige, hvordan jeg selv synes det var gået. Jeg var rigtig spændt på hvordan en opgave, skrevet ud fra et forholdsvist mislykket forsøg ville blive vurderet. Da jeg ca. to måneder efter modtog en mail med karakteren fra min kemilærer var jeg ikke længere i tvivl – trods de dårlige resultater havde jeg virkelig formået at skrive en rigtig god opgave.

Til præmieoverrækkelsen modtog jeg prisen for den bedste opgave skrevet indenfor faget kemi. Herudover modtog jeg også prisen for den samlede set bedste naturvidenskabelige opgave i hele Nordjylland. Jeg synes at det er en utrolig stor anerkendelse at få, specielt når det var en svær opgave at skrive. Denne oplevelse er helt sikkert noget jeg vil huske tilbage på, når jeg i fremtiden kommer til at stå med opgaver, der ikke passer med det jeg ville have forventet – for sådan er naturvidenskab ofte. Min oplevelse med at skrive et naturvidenskabeligt studieretningsprojekt har på trods af det mislykkede forsøg og de mange svære timer foran computeren været rigtig god, og jeg vil helt klart anbefale andre, som går med en idé og at skrive et naturvidenskabeligt studieretningsprojekt, at gøre det. Selvom at naturvidenskab ikke altid er så forudsigelig som man kunne ønske sig det, så er min opgave et eksempel på, at der sagtens kan komme noget rigtig godt ud af et mislykket naturvidenskabeligt forsøg.

Nogle uger senere modtag jeg endnu en mail fra min kemilærer. Hun ville fortælle mig at hun havde sendt min opgave ind til en konkurrence som AAU arrangerer. En konkurrence hvor de bedste naturvidenskabelige opgaver, skrevet af elever i 3.g i hele Nordjylland, bliver læst og vurderet, og der findes i fire forskellige katagorier (biologi, fysik, kemi og matematik) en første og anden plads, udover det, findes der også en samlet vinder og hermed Nordjyllands naturtalent. Blandt 41 opgaver blev min opgave vurderet, og jeg modtog i ugen optil præmieoverrækkelsen en mail om at det ville være en god idé, hvis jeg kunne møde op den dag.

25


En lørdag på Lindholm Høje Af Lone Milling Lørdag d. 17. maj var 2z på Lindholm Høje i historie. Eleverne havde forberedt oplæg om forskellige aspekter af Vikingetidens historie. Selvom det var tørt med sol, var vinden temmelig kold og vi fik derfor lov at bruge Lindholm Høje-museets flotte nye auditorium til oplæggene, der som sædvanligt levede op til 2z’s fremragende faglige niveau. Vi hørte om de mangelfulde kildeforhold, slægtssamfundet, høvdinge og ledingsforpligtelsen, det senere kongedømme, vikingerne som drabelige plyndringsmænd, der med vold og list var frygtede i hele Europa, landbrugssamfundets arbejdsprocesser og vikingernes samarbejde med englænderne i Danelagen, hvorfor Danmark blev kristent og de arkæologiske forhold omkring Lindholm Høje-udgravningen. Med os hele dagen havde vi Lene Davidsen, tidligere lektor på Nørresundby Gymnasium, som havde lovet at lave et oplæg om Ålborg fra Vikingetid til i dag, for det er sagsforhold, Lene kan fortælle meget spændende om.

verne sagde ”det ville da have været værre, hvis der ikke var nok!”. Efter frokosten holdt Lene Davidsen sit oplæg, hvor hun især havde nedslag om Ålborg by indenfor åerne og voldene, reformationen, sildeforretningen, tabet af Norge, som medførte, at Ålborg pludselig blev et yderdistrikt i Danmark, industrialiseringen og egnsudviklingsstøtten til Regionen samt universitetets rolle i den regionale udvikling og andre forsøg på at fastholde og tiltrække mennesker og virksomheder til Nordjylland.

Efter oplæggene og besøg i museets udstilling nåede vi til det programpunkt, der havde voldt eleverne størst spekulationer, nemlig maden! Dels var planlægningen af retterne til sammenskudsfrokosten ikke let, for madglæden er stor i klassen, dels skulle der også være mad nok! Vi havde da også mad med, så mindst to ekstra klasser kunne være blevet mætte, men som ele-

Efter Lenes gode oplæg skulle der spises kage og frugtsalat og til fremme for forbrændingen af den gode mad, sluttede vi turen med en gåtur rundt på højene. En helt igennem vellykket, interessant og hyggelig måde at have ekstra historietimer på.

26


Idrætsdagen på Nørresundby Gymnasium og HF Af Marie Lind Brandtoft og Lasse Taagaard Jensen Idrætsdagen er en årlig tilbagevendende begivenhed på Nørresundby Gymnasium og HF og skoleåret 2007/2008 var ingen undtagelse. Torsdag den 6. september 2007 meldte alle skolens klasser sig atter klar til at dyste mod hinanden i de opstillede discipliner, som blandt var ’skiløb’, forhindringsbane, trillebørsstafet, akrobatik, højdespring og ringridning. Hertil havde 27 lærere mødt frem som dommere i de respektive discipliner. Temaet for årets idrætsdag var Teambuilding og disciplinerne stillede derfor krav til klassernes evne til at arbejde sammen og gennemføre de enkelte discipliner i samlet flok. Enkelte øvelser fordrede også, at klasserne var i stand til selv at udpege en kommandant, som kunne sørge for, at

øvelsen blev gennemført så hurtigt som muligt. Dommerne sørgede for på retfærdig (- og nogle gange uretfærdig) vis at uddele de point, som klasserne fortjente. Årets idrætsdag var traditionen tro atter fyldt med flere forsøg fra eleverne på at bestikke sig til flere point eller færre strafpoint. Flere klasser troppede udklædt op. Blandt andet troppede skolens eneste rene pigeklasse (2007p) op som mænd, mens andre klasser havde sørget for, at man i en eller anden grad var uniformeret. En af dagens mere specielle begivenheder var, at skolen for en kort overgang mistede en af skolens idrætsklasser (2005u), der ikke havde forstået at læse planen for dagens begivenheder. De præsterede dog samlet set et hæderligt resultat. Vinderne af idrætsdagen blev 3.x.

27


IdrĂŚtsdagen 2008

28


29


Skolens 45 ürs fødselsdagsfest d. 16.november 2007

30


31


Ă…rets

32


gang

33


e r tu

e i ud pluk

St

- et

ud

2.b i Paris

2.x i Villingen

2.f i Dublin

2.e i London 34


2.x i Bruxelles Fra d. 21-24 marts var 2.x fra Nørresundby gymnasium i Bruxelles, da de havde lavet det bedste danske bidrag til EU-konkurrencen ”50 Years Together in Diversity”. Da vi ankom til Bruxelles, tog vi metroen ind til centrum, hvor vores vandrehjem lå. Desværre holdt personalet frokostpause, og vi måtte vente 1 ½ time på at komme ind på værelserne. Mange af os slog tiden ihjel med at lede efter mad. Vi vandrede i en times tid, inden vi endelig fandt et sted, hvor de solgte mad. Allerede der gik det op for os, at Bruxelles er kunstens by. Utallige gallerier og museer var passeret og dette var kun i en meget lille del af byen. Da vi endelig blev indlogeret på vores værelser, viste det sig at mange af værelserne var hærget af skimmelsvamp! På nuværende tidspunkt tegnede turen ikke alt for godt, men vi holdt hovedet højt. Vi havde jo hinanden og var trods alt i Bruxelles! Omkring klokken 16 tog vi metroen ud til ”Mini Europe”, der er en miniatureudgave af alle de storebygninger Fra besøget i Mini Europe i Europa. Vi gik dog hurtigt inden døre da det både sneede, haglede og regnede kraftigt. Det var rigtig hyggeligt, da der var mulighed for at få noget varmt at drikke. Samtidig var dette vores første møde med de andre vinderklasser. Om aftenen tog vi ud og fandt et sted i byen, hvor vi spiste. Da vi kom tilbage til hotellet viste det sig, at det slovenske vinderhold også var indlogeret på vandrehjemmet. Vi gik derfor ned i kælderen, hvor der var bar og karaoke. Der blev skrålet højt med på engelske sange!

Af Ida Bentzen-Petersen og Camilla Bach Pedersen 2.x En dag i vores historietime foreslog vores historielærer at vi skulle deltage i en EU-konkurrence. Konkurrencen var blevet opdaget af vores oldtidskundskabslærer, der helt klart mente at vi skulle deltage. Præmien var en tur til Bruxelles, hvor man bl.a. skulle se Europaparlementet. Det bedste bidrag fra hvert EUland ville altså vinde en sådan tur. Konkurrencen bestod i at fremstille et essay om EU’s historie og et kreativt produkt, der beskrev EU i vores hverdag. Vi bestemte os hurtigt for, at vores kreative produkt skulle være en film. Vi fik derfor fat i et af skolens kameraer og begyndte at filme de ting omkring os, som vi forbandt med EU. Samtidig skrev vi et essay om EU’s historie. Essayet skulle være tværfagligt. De to lærere, der havde tilmeldt os til konkurrencen, var hhv. vores oldtidskundskabs- og historielærer. Derfor valgte vi at skrive vores essay i disse to fag. Da det så blev offentliggjort, at vi havde vundet, blev vi naturligvis utrolig glade. Vi havde vundet, og som en af drengene fra klassen udtrykte det: ”nr. 2 er bare den første af taberne! Så selvfølgelig har vi vundet!” Vores historielærer skulle desværre på en tur til Svalbard og kunne derfor ikke komme med. Så vi måtte ”nøjes” med vores dansklærer. Fredag den 21. meget tidligt om morgenen skulle vi mødes i Aalborg lufthavn. Lærerne havde været meget strikse med, at vi skulle være der til den aftalte tid. Alligevel valgte vores dansklærer at komme 40 minutter for sent! Ankomst til Bruxelles.

35


Dag nr. to gik med sightseeing i Bruxelles hvor vi bl.a. så Grand Place og Manneken Pis.

hvor man, samtidig med at man spiste sin mad, kunne se pavens påsketale i tv. Om eftermiddagen var vi på et tegneseriemuseum hvor vi blev vist rundt af en dansktalende guide. Hendes dansk var en smule rustent – skraldespand blev til skraldekasse, hvilket vi morede os over! Vi lærte en del om hvordan en tegneserie bliver til, og vi så en masse af Hergé, der bl.a. har tegnet Tintin. Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på en italiensk restaurant. Igen besøgte vi vandrehjemmets kælder-bar. Fjerdedagen gik med mere shopping inden afrejse. I det hele taget fik vi shoppet en masse, og der var rig mulighed for at udforske Bruxelles på egen hånd. En del af klassen valgte at tage ud til Europaparlamentet, selvom det var lukket. De måtte derfor nøjes med at se det udefra.

Manneken Pis.

Om eftermiddagen besøgte vi det royale kunstmuseum Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique.

”Globus” lavet af grønne biller.

Egentlig var det meningen at vi om lørdagen skulle have besøgt Europaparlamentet, hvilket var en del af præmien, men arrangørerne havde ikke tænkt på at det var påske, og at parlamentet derfor var lukket! Om aftenen mødtes vi med alle de andre vinderklasser til en udstilling omhandlende EU, prisoveroverrækkelser til de tre bedste bidrag og den store vinderfest.

Besøg ved Europaparlamentet.

Efter fire dage i Bruxelles var både fødder og hoveder trætte efter mange gåture og indtryk. Vi havde set en masse og klassen havde haft en masse hyggelige timer sammen.

Klassen i godt humør! – hvilket i høj grad kendetegner turen!

Christian henter sandwich!

Dagen efter besøgte vi et loppemarked i Marolles-området (Place de Jeu de Balle). Efter loppemarkedet var der tid til en tur på Mc Donalds,

Bruxelles er en spændende by, og vi havde en helt fantastisk tur som vi stadig taler meget om.

36


Valgmøde 2007 Af Karen Margrethe Melchiorsen Tirsdag den 6. november 2007 var der arrangeret valgmøde på skolen, hvor festsalen var fyldt med potentielle vælgere, nemlig alle skolens 780 elever. De deltagende politikere - Justitsminister Lene Espersen (C), uddannelsesordfører Tina Nedergaard (V), folketingskandidat Karl Bornhøft (F), byrådsmedlem og folketingskandidat Daniel Nyboe Andersen (B), regionsrådsformand og folketingskandidat Orla Hav (A), folketingsmedlem Inge Lene Ebdrup(Y) og folketingskandidat Rasmus Grejsen Lynge (O) gav efter en runde med tre minutters oplæg svar på mange gode spørgsmål fra salen. Der var mange gode spørgsmål, der også gav anledning til debat mellem politikerne. Fællestimen var med til at klæde skolens elever på til at stemme ved årets valg til Folketinget.

37


Vinderne af klasseturneringen 2007-2008

Af Kurt Jeppesen For 13. gang er der fundet vindere i skolens klasseturnering i idræt. I løbet af skoleåret 2007-2008 er der afviklet konkurrencer i følgende 7 discipliner: Udefodbold, streetbasketball, håndbold, volleyball, indefodbold, ultimate og badminton. Ca. halvdelen af alle skolens klasser har deltaget i én eller flere af de 7 discipliner med vekslende succes. Hos pigerne blev vinderklassen 1u med 55 point og hos drengene vandt 2x med 14 point. Da der tildeles point i forhold til placeringen i de enkelte discipliner skal pointtallet helst være så lavt som muligt. Lutter førstepladser giver således 7 point. Vinderne blev behørigt hyldet på morgensamlingen 24/4 og et diplom med nedenstående billede er hængt op i idrætsafdelingens ”Hall of Fame” ved siden af de sidste 12 års vinderklasser.

38


Grand Prix Alice Bergholt Nilsson Der stilles kun to krav til de musiknumre, der kan komme med til Grand Prix på Nørresundby Gymnasium og HF: Man skal selv have skrevet nummeret og det skal være på dansk. Grand Prix på Nørresundby Gymnasium og HF er en stor begivenhed – således også i år, hvor begivenheden foregik torsdag den 8. november. I mange uger inden var der virkelig blevet gået til den i øvelokalerne, så der kunne præsenteres otte helstøbte, danske numre. Selve aftenen blev bundet flot sammen af de to konferenciers, Bianca Weisshaupt og Jens Ole Salling Árnason begge fra 2.f. Vinderne af årets Grand Prix blev Mikael Christensen 3b, Jacob Jensen 3c og Jacob Østergaard 2r med nummeret, Virkelighed er evighed.

Jens Nauntofte - ham fra TV-avisen Af Klaus Nørgaard Det er måske ikke alle elever på Nørresundby Gymnasium og HF, der er klar over, hvem Jens Nauntofte er? Men når det kommer til spørgsmålet om Mellemøsten, er han en af TV`s foretrukne eksperter. Tirsdag d. 5. februar 2008 besøgte han skolen inviteret til at fortælle om konflikten i Mellemøsten - og dens betydning for os. Det blev en lærerig fremstilling af konfliktens forskellige kombattanter og de forskellige interesser, der ligger bag. Foredraget blev krydret med anekdoter fra Nauntoftes lange liv som udenrigsreporter ved DR. Jens Nauntofte er stærkt optaget af islams store udfordring til vesten, og i foredraget stillede har skarpt på, hvorfor USA med George Bush i spidsen gik i krig i Irak, om Irans og Osama Bin Ladens rolle og endelig på, hvad indvandringer af

muslimer betyder her i Danmark og i vore europæiske nabolande. Så nu har eleverne mødt ham fra TV-avisen.

39


Afskedsord Bodil Ahlmann

stående svar, også når du sommetider må skuffe dem. Løsningen af arbejdsopgaverne ved skranken i kontoret betyder meget for skolens ansigt, og her har du været en rigtig god repræsentant for vores skole, som du altid forsvarer – jeg husker din forargelse når du kom med prangende annoncer fra andre gymnasier, klippet ud fra lokalblade du havde fået hjemme i Aabybro.

I 60’erne blev Bodil Ahlmann uddannet ved Dansk Revision i Aalborg. Det var dengang ingen gymnasierektor drømte om nogensinde at skulle tage revisorkontorer alvorligt – det har siden ændret sig. Du blev dog ikke ved de mange tal og kontante facts, men bevægede dig over bl.a. Aabybro Ungdomsskole til vores skole som sekretær, det var i august 1995.

Din indfølingsevne har givet dig stor indsigt fra disse mange elevkontakter, og du har tit hjulpet ledelsen med at skønne i vanskelige sager ud fra dit særlige kendskab til eleverne.

Det er indlysende at vejen fra tal til mennesker var en naturlig udvikling for dig. Her har du især arbejdet med elevkartoteket, fraværsregistrering, SU og skolens legater. Det er områder hvor kendskab til eleverne og indfølingsevne er vigtigt, f.eks. i vurderingen af oplysninger ved fravær eller ansøgning om øget SU og om hvem der har særligt behov for Rejsefondets trods alt begrænsede midler. Og du har haft et stort kendskab til eleverne fra de mange gange du hver dag betjener dem ved skranken. Det gør du først roligt lyttende, og så giver du dem et venligt og for-

Lærerne har du betjent hjælpsomt og venligt, og på kontoret har vi nydt dit behagelige væsen. Vi har i afslappede øjeblikke, især ved kagespisningen fredag formiddag og ved kontorets sommerfrokost moret os sammen fordi du har et smittende og vittigt humør bag din lidt stilfærdige optræden. Nu bliver det så vist især dine børnebørn der får glæde af dig, ærgerligt for os, godt for dem. Tusind tak, Bodil, og nyd dit otium. Søren Hindsholm

Niels Therkel Jørgensen

tik, du har i en tid hvor både skolen og familien krævede meget af dig, taget bifag i astronomi og opbygget faget her, og du har givet dit tungtvejende, konstante, ofte udglattende bidrag til at skolen har en god kantine; den har haft brug for din talkyndighed i både medgang og modgang.

Sidst i 70’erne havde rektor på Rødovre Statsskole en adjunkt og skemalægger han gerne ville udnævne til administrativ inspektor. Men adjunkt Niels Therkel Jørgensen ville hellere til Nordjylland, og det kom du i 1980, hvor man kunne få en flyttegodtgørelse på 4.126 kr., så det fik du. Skolen her fik til gengæld en særdeles dygtig lærer i fysik og matematik, i øvrigt uddannet af den prof. Olaf Pedersen ved Aarhus Universitet, som jeg allerede har nævnt. Du har været studievejleder, hvor min forgænger skrev at “udfyldelsen af funktionen har været særdeles tilfredsstillende,”, skriftlig censor i matema-

Og så har du flere gange vist at en person med de rigtige egenskaber kan udtale sig i de venligste og afdæmpede vendinger og alligevel få en vægt i sine ord så stor at alle oplever dem som urokkelige. På den måde har du understreget at skolen skal være et sted hvor man hjælper hinanden og taler ordentligt sammen. Og det er netop dine fremtrædende egenskaber og værdier, som du har praktiseret på en overbevisende måde i dit arbejde og i din hverdag, som en god kollega og som en lærer eleverne har været helt trygge ved, både som lærer og som person. Det er dej-

40


ligt du er villig til at gøre dit arbejde mere end færdigt ved at tage et matematikhold også næste år. Kendte jeg ikke din faste og venlige måde at sige nej på, ville jeg prøve at overtale dig næste år

igen – og måske jeg prøver det alligevel.

Ole Knudsen

Søren Hindsholm

Du har en fin, reflekterende stil med forståelsesskabende distance til emnet ved hjælp af lidt sarkasme når det er nødvendigt. Men du kan også anvende din stil klart og engageret, uden distance og med et klart sprog som man kan læse i skolens sorgberedskab, som i det væsentligste er skrevet af dig. Uanset at sorgberedskabet som regel læses i triste situationer, kan læseren glæde sig over at alvorlige emner her behandles med takt, indleven og uden føleri eller fraser. Når du har henvendt dig til ledelsen har du været åben og nøgtern med såvel kritik som ros.

Du kom til skolen som vikar i begyndelsen af 1973, og du blev fastansat midt 1974. Da fik skolen en lærer som på flere måder var sin egen. Ikke på grund af sær individualitet, men fordi du tidligt havde et engageret forhold til omverdenen og nogle evner til at læse og fortolke tekster og kulturelle situationer som hjalp dig til at danne din egen, velfunderede opfattelse. Den har givet dig en betydelig og naturlig integritet.

Et par orlovsperioder i 80’erne bragte dig til København, og nu kan du rejse derover uden at skulle komme tilbage hvis ellers ejendomsmarkedet føjer sig. Men jeg håber at den sunde natur i Nordjylland, der passer særlig godt for selvstændige naturer som din, stadig vil bringe dig tilbage på besøg så vi kan følge hvordan dit otium udvikler sig.

I din undervisning har du haft mod og ideer til at gå nye veje, både med indhold og arbejdsmetoder. Derved har du i alle årene nået fornemme resultater med dine klasser, både på skolen og ved de mange studieture du har planlagt og gennemført. Skolekulturen i bred forstand har nydt godt at dit arbejde i en vifte af udvalg, og du har været sikkerhedsrepræsentant dengang det var noget nyt i vores verden – meget interesseret i sundhed og miljø som du jo er.

Søren Hindsholm

Vera Kragh

lige krav. De tre billeder på din P-mappe viser det. Der er vel næsten 40 år mellem det første og det nyeste, men der er ikke stor forskel på dem: Man ser dig med et klart, fast blik og et diskret smil der er blevet lidt tydeligere for hvert billede.

Den 22. maj 1968 indstillede rektor på Sundby-Hvorup Gymnasium Vera Kristensen til en stilling med fagene matematik som hovedfag og fysik som bifag. Han tilføjede at: “De 3 andre ansøgere har ingen interesse for skolen.”

Dette udtryk er ikke en facade. Da din sidste 3.g tog afsked med dig fredag den 9. maj i år sagde holdets repræsentant: “Det handler om det rum af tryghed du formår at skabe for os børn af zapperkulturen i vores rådvilde famlen efter identitet og anerkendelse... Altid er din undervisning velforberedt og velovervejet og serveret i en lækker lille pakke af imponerende fagligt overskud... Du finder os vigtige. Derfor er det altid med bitter skam man modtager en dårlig bedømmelse. Man vil jo så nødig skuffe dig.”

Jeg kender ikke de tre andre, og jeg kan naturligvis kun vurdere beslutningen i tilbageblik. Men hér er det indlysende at du måtte have interesse for skolen, stor interesse. For da du kom til skolen, fik den en dygtig matematiklærer med en særlig fin balance mellem venlig hjælpsomhed og tyde-

41


Ikke kun eleverne har mødt din velforberedthed, din velovervejethed, din lækre servering af overskud og den opmærksomhed der gør at andre føler sig vigtige for dig. Vi har mødt det i skolehverdagen, kolleger har oplevet det i en læseklub, og du har glædet os alle med sange og digte ved festlige lejligheder, og netop din velovervejethed og dit overskud har sat dig i stand til at skrive også lidt satirisk og kritisk, men aldrig uden varme og loyalitet over for den skoleform du har tjent så fornemt.

Du er den person der har været længst på skolen nu, og til august ville du have 40 års jubilæum. Hverken når man ser de tre billeder eller ser dig her, kan man mene det er rimeligt at du stopper nu. Men det er naturligvis ikke rimeligt at bebrejde en lærer der har tjent skolen så godt og i 40 år at hun nu vil være fri. Derfor siger jeg tak for 39 års og 11 måneders lærerarbejde til en god kollega der bare har lært så mange unge så meget matematik på en så fin måde. Søren Hindsholm

Kirsten Nielsen Det var med nogen bekymring vi inden selvejet tænkte på hvordan det mon ville gå når vi skulle overtage løn- og personaleadministration fra amtsgården. Og havde vi vist hvor mange nyansættelser 2007-08 ville byde på, var bekymringen nok blevet til direkte ængstelse. Men det viste sig dog som så ofte før at bekymringer nemt kan overdrives. På dette punkt var det dig der gjorde vores tanker og bekymringer overdrevne. Du har nemlig hurtigt og effektivt klaret dette arbejde så den reelle forskel var at i stedet for skrive eller ringe ud på amtsgården, kunne Lis, Mogens eller jeg bare rejse os og gå hen til dig for at få tingene gjort. Lærerne har du betjent med stor hjælpsomhed. Så det har virket virkelig godt, og du har givet dit eget, selvstændige bidrag til at overgangen til selveje trods alt er lykkedes. Det blev ikke til så mange år, men du gjorde dit fine arbejde for os i en kritisk fase, og det skylder skolen dig særlig tak for.

For 39 år siden søgte du fra Thisted til Aalborg Amts Vejinspektorat, og du blev ansat den 1. marts 1969. Dér har du været trofast som få og arbejdede først i Aalborg Amt, siden i det udvidede Nordjyllands Amt. Først da det blev en region med amputerede opgaver, forlod du amtsgården idet du selv ønskede at komme til at arbejde på Nørresundby Gymnasium og Hf. Derfor burde det have været en amtsborgmester eller i det mindste amtsdirektør der talte til dig i dag. Jeg må så bare prøve at løse opgaven så godt som muligt. Jeg var glad for at du selv havde ønsket at komme hertil, og jeg har også mærket det på dig. Du gik inden på de nødvendige kurser, du har fra første dag været positiv og konstruktivt indstillet, og din fælles baggrund med Bodil gav hurtigt et godt partnerskab på kontoret, vi vil savne at høre jer more jer sammen.

Søren Hindsholm

Mogens Nielsen

Skanderborg Gymnasium, og her skrev de: Mogens Nielsen “fanger altid elevernes opmærksomhed og får timerne til at forløbe i en åben og behagelig atmosfære.” Vi der kender dig, ved at du har fanget eleverne uden pjat eller store armbevægelser. Det er sket ved din smittende interesse for faget, din faglige dygtighed og ved at eleverne med det samme har mærket at de lå dig på sinde. Du er altid nærværende med din per-

I 1975 blev der ansat lige så mange lærere i naturvidenskab som der går på pension i år med disse fag. Du, Mogens, er en af de tre både dengang og nu. Du tog pædagogikum på

42


son, opmærksom på sagen og henvendt til den du taler med. Samtidig er du en habil kunstmaler og velorienteret om kulturlivet i bred forstand. Disse træk minder om en lærer vi begge har haft på Aarhus Universitet, nemlig professor Olaf Pedersen. Han samlede som du opmærksomheden omkring sig og bredte den ud igen med de mest diskrete midler. Eller jeg skulle måske snarere sige ved sin naturlige og hjertelige væremåde.

gik det nok selvom resultaterne i matematik og fysik nok ikke ville blive så imponerende. Dit kunstneriske talent har været et tveægget sværd for skolen. Vi har nogle dejlige billeder som vi vil nyde også efter din afsked, og dine fotos og forslag til kunst og ophængning gjorde indtryk da Tove Nilsson og jeg skulle overbevise Else Marie Bukdahl i Carlsbergfondet om at vores bygning var en egnet modtager. Men det er også musernes fristelser der lokker dig væk fra os i for ung en alder. Alle kæmper forgæves mod fristende muser, og derfor siger skolen nu tak og ønsker dig held og lykke med et otium servo musarum longum, ’et langt otium til musernes tjener’.

Uanset din faglige dygtighed har du en overgennemsnitlig forståelse for elever der har svært ved matematik eller fysik, og du har på den måde fået mange elever til at præstere mere end ellers. Når en elev der var svag i dine fag, var oppe på et lærerforsamlingsmøde, har du jævnligt sagt noget der sammenfattede hele elevens situation og muligheder, og så tilføjet at på den baggrund

Søren Hindsholm

Margith J.K.

Og vi har været glad din engagerede indsats – i kantineudvalget har vi været fælles med dig om nervøsiteten – ikke for eksamen – men for resultatet på bundlinjen, hver gang regnskabet forelå. Vi har samtidig været fælles om bestræbelserne for at bringe elevernes ønsker til Kantinen ind i den daglige planlægning.

Pedersen Vi vil gerne sige dig tak din indsats i Kantinen. Du har været med i mange år, så du har taget aktiv del i opbygningen og udvidelsen af Kantinens aktiviteter, efterhånden som jeres arbejdsindsats dannede grundlaget for det. Du har levet aktivt med i Kantinens kamp for at overleve – ikke mindst i de senere år som Kantinebestyrer med fingeren på pulsen med hensyn til regnskaber og økonomi.

Endelig er der jo eleverne som hele vejen igennem har haft en særlig rolle for dig. Når man taler med dem om dig og kantinen får man positive udsagn og jeg vil godt citere et par stykker. En siger: ”jeg har oplevet smilende betjening, både når det gælder kaffe og fadøl!” og ”hun er altid frisk på en lille hyggesnak om verdenssituationen”. En anden kommentar lyder: ”Margith virker altid til at være i godt humør og man har på fornemmelsen, at hun kender én og ved hvad man plejer at købe. Tror lidt, at Margith er indbegrebet af kantinen”.

I din ansøgning fra 1991 har du skrevet, at du søger stillingen fordi arbejdsområdet tiltaler dig og du kan godt lide at være i kontakt med andre mennesker. Det er da også vores indtryk, at du har været glad for dit arbejde. Endda så glad, at du ved flere lejligheder har taget din mand med og henlagt den familiære fredagshygge til en skolefest, begge stående bag fadølsankrene i kantinen. Det giver jo en anden vinkel på skolens liv end den vi lærere mest oplever. Du har levet med i elevernes glæder og sorger, nervøsiteten inden en eksamen og lettelsen og glæden eller dyb skuffelse bagefter.

Margith – du har nu valgt at nyde tilværelsen som efterlønner. Tak for din indsats – vi vil i de nye tider, som det også er for Kantinen, arbejde for, at du kan glæde dig over ind i mellem at kigge ind og se, at den fortsat drives på en god måde. Held og lykke fremover! Niels T. Jørgensen og Anders Hovgesen

43


Curt Sloth

It kan jo drille, og ikke alle har samme flair for computere som dig. Rigtig mange elever og kolleger har glædet sig over din “meget hjælpsomme maade” at gribe vejledningsudfordringer på. Det er sket som datavejleder og de senere år som it-tekniker. Din hurtige og dygtige indsats med datalogi og dit hjælpsomme væsen er en del af forklaringen på it’s tidlige og fremtrædende placering her på skolen. En tydelig og fortjenstfuld indsats for skolen.

Går man til skolens tidligste dokumenter om dig, Curt, kan man læse hvordan du har været. Vejlederen til dit speciale om Æolisk geomorfologi, med særlig henblik på klitorientering, fandt “de EDB-mæssige kvalifikationer særdeles veldokumenterede.” Det var allerede i 1972! Og næste år skrev de på Rødovre Statsskole om den “meget hjælpsomme maade, hvorpaa Curt Sloth er i stand til at gribe elevernes udfordringer.”

Derudover har du været boginspektor og samlingspasser og arbejdet i flere af skolens udvalg. Altid hjælpsomt og samvittighedsfuldt. Hertil er du med et smittende humør en oplivende faktor i skoledagen.

Nu bagefter kan man se at disse to vurderinger finder sammen til en rød tråd i dit arbejde her på skolen, hvortil du kom i 1974. Du markerede dig først som en dygtig geografilærer, og fagkonsulenten bemærkede et år hvor godt edb var integreret i din undervisning. Du fik midlertidig kompetence i datalogi i 1984, og det var meget tidligt sammenlignet med andre skoler. Senere tog du et bifag i datalogi og fik varig kompetence i 1989.

Rødovre Statsskole sluttede med at bemærke at du på et lejrskoleophold i Ribe har demonstreret at du evner at organisere og lede ekskursioner. Jeg ønsker dig til lykke med friheden til nu at foretage dine helt egne og mere uforstyrrede ekskursioner på og omkring Limfjorden, et område jeg ved du holder meget af. Søren Hindsholm

Træplantning af Klaus Nørgård Træplantning for afgåede kolleger er en af skolens højtidelige men samtidig også hyggelige traditioner. Det er en begivenhed, hvor skolens ansatte – både nuværende og tidligere – sammen med elever er vidner til, at der bliver plantet et træ for årets afgående kollegaer. Symbolikken i den tradition er klar: Det er kundskabens træ, der her får lov til at slå rødder – og danne grundlaget for livets træ. I år – d. 2. november 2007 – var det Niels Bjøreng, Jakob Schmidt Rasmussen og Mette Hampen, der efter lang, tro tjeneste – i Mette Hampens tilfælde 40 år! – fik lov til at plante træet.

44


Uddeling af legater m.m. Forældrenes Indvielseslegat: Translokationen: 1 legatportion á 500 kr: Dimissionen: 4 legatportioner á 500 kr.:

Ida B. Hjermitslev, 2t Mikkel Givskov Hansen, 3a Christian Mortensen, 3c Jonas Bové Nielsen, 3c Kristian Winther Pedersen, 3y

Jubilæumslegatet:

Translokationen: 1 legatportion á 1000 kr.

Lærke Krogh, 2e

Dimissionen: 3 legatportioner à 1.000 kr.

Nicoline Bernth, 3u Anne Møller Nielsen, 3x Malene Kjærsgaard Christensen, 3y

Nørresundby Banks Jubilæumslegat: 3 dimittender á 350 kr.

Spar Nord: Fonden af 12 maj:

Hans Jørgen Hansen, 2p Michael Andersen, 2p Michael Høst Christensen, 3a

2 dimittender á 500 kr.

Anne Møller Nielsen, 3x Mette Sønderskov, 2r

Nørresundby Gymnasium og HF’s legat: 1 legatportion á 500 kr.

Marianne Pedersen, 2r

Knud Engsigs Boggave: Dansk litteratur Gavekort 1000 kr.

Kate Longmuir Grøn, 3a

Knud Engsigs Boggave:

Det Naturvidenskabelige område Gavekort 1000 kr.

Sune Vendelbo Enevoldsen, 3z

Venneforeningens rejselegat: 2 legatportioner á 2.500 kr.

Pernille Saabye, 3a Nicoline Bernth, 3u

Translokationen:Boggave (billede) Dimissionen :Boggave (poet)

Louise Udsen Nielsen, 1r Lisa Staugaard, 3b

Carpe Diem Prisen:

Christian IVs Humørlegat 2007

Marie Elisabet Høgsbro, 1p

Naturtalent 2008

Louise Knøsgaard, 3x

45


Skolens ledelse og teknisk administrativt personale

Søren Hindsholm (HI) rektor, la, fy, ol

Mogens Nørgaard Olesen (MO) prorektor, id, sa

Allan Tinning (ATI) økonomichef

Niels M. Christensen (NC) administrativ inspektor, sa, ma

Kurt Jeppesen (KJ) indre inspektor, hi, id

Bente V. Steffensen (BS) studieinspektor, en, da

Tove Nilsson (NS) kursusleder, en, bk

Lis S. Routhe (LSR) kontorleder

Kirsten Jensen (KJE) overassistent

Bodil Ahlmann (BAN) assistent

Jytte Andersen (JYA) assistent

Laila Høygaard (LAH) assistent

Jonas Jensen medhjælper

Søren Borup pedel

Vagn J. Hammer pedelmedhjælper

Peter Nielsen pedelmedhjælper

Kurt Davids pedelmedhjælper

Margith J.K. Hjølund kantineleder

Tove M. Christensen kantinemedhjælper

Susanne Christiansen kantinemedhjælper

Man kan kontakte disse via telefon 98 17 28 33 eller e-mail på post@nghf.dk eller initaler efterfulgt af @nghf.dk Kasper Holm (KHO) bibliotekar

Curt Sloth (CS) datatekniker

46


Skolens lærere

Man kan kontakte lærerne på skolens telefon 98 17 28 33 eller via e-mail (initialer efterfulgt af @nghf.dk)

Karin Ahlmann (KA) fr, ty

Allan Andersen (AA) ma, fy, na

Birgitte Andersen (BA) da, id Formand for PR

Heidi H. Andersen (HH) ge

Mogens Andersen (MA) fr, da

Elisabeth Bendsen (EB) stud.vejl., ru, id

Marie Juul Bjerre (MC) stud. vejl., sp, da

Marie Brandtoft (MB) bi, id

Jeanne Ø. Broen (JR) mu, id

Gitte Christensen (GC) da, dr

Henrik Christensen (HC) ma, fy

Jens Dahl Christensen (JC) sa, hi

Lars Christensen (LA) en, hi

Lene Christensen (LC) ty, da

Louise Christiansen (CL) dr

Vibeke Hølledig Cramer (VH) ma,mu

Birthe Dalsgaard (BD) kursusleder, sa, hi

Susanne Ø. Damm (SD) en

Thomas L. Danelund (TD) sa, re

Anders Elvang (AE) ol

Kim Elstrøm (KE) hi, ma, la

Lars Brix Frandsen (LF) da, bk

Lars Fremmelev (FL) ty, dl

Eva Furu (EF) mu, sp

Rikke F. Gadensgaard (RG) en, da

47


Skolens lærere

Man kan kontakte lærerne på skolens telefon 98 17 28 33 eller via e-mail (initialer efterfulgt af @nghf.dk)

Susanne Grøn (SG) da, ps

Lena Hansen (LE) fr, sp

Peter Hansen (PE) ma, fy, na

Irene K. Hessellund (IH) da, ty

Maj-Britt Hestehave (HM) da, en, dr

Steen Hestehave (SH) da, en

Kim V. Hornbech (KH) da, hi

Anders Hovgesen (AH) stud.vejl., sa, hi

Birgit Mørk Iversen (BI) sa, ge, re

Ditte H. Jacobsen (DJ) en, da

Anders Jensen (AJ) gr, la, ol, re, ty

Erik Skak Jensen (ES) stud.vejl., en, ps

Lasse T. Jensen (LT) hi, id

Marianne Jensen (MJ) mu, ps

Martin Hove Jensen (HO) sa, hi

Linda Ø. Jensen (LJ) ma, ge

Stine Johannesen (SJ) da, re

Anne-Marie Johansen (JO) ty, hi

Malene H. Johansen (HJ) en, ol

Palle Justesen (PJ) ma, fy, na

Niels T. Jørgensen (NJ) fy, ma, na, as

Ruth Jørgensen (RJ) re, mu, fi, ol

Ole Knudsen (OK) da, re

Vera Kragh (VK) ma

Tina M. Kristensen (TK) sa

48


Skolens lærere

Man kan kontakte lærerne på skolens telefon 98 17 28 33 eller via e-mail (initialer efterfulgt af @nghf.dk)

Jytte S. Lauritsen (JL) da,re

Thomas L. Madsen (TL) ma, fy

Anja D. Meineche (AM) hi, gr, ol

Karen Margrethe Melchiorsen (KM) ke, bi

Birte Meyer (BM) en, bk

Christian Milling (CM) ty, sp

Lone Milling (LM) ty, hi

Jens R. Munch (JM) sa, hi

Elisabeth Nedergaard (EN) la, gr, ol

Helena Tveit Nielsen (HT) ke, re

Kjeld Nielsen (NI) bi, en

Mette Søbye Nielsen (MS) bi, re

Mogens Nielsen (MN) fy, ma

Thorkild Johannes Nielsen (TJ) bi, ke, tk

Alice Nilsson (AN) mu, bk, me

Heine Norsk (HN) en, eø

Louise Nørby (LN) id, ps

Klaus Nørgård (KN) da, ps

Morten V. Olsen (MV) fy, ma

Birte Oskjær (BO) stud.vejl., en, id, it

Rene Oskjær (RO) id, en

Jan Kaae Pedersen (JA) ma, fy, na

Trine Kaae Pedersen (TP) ma, fy, na

Karina K. Petersen (KP) ke, bi

Dorte Schartau Rasmussen (DR) bi, en

49


Skolens lærere

Man kan kontakte lærerne på skolens telefon 98 17 28 33 eller via e-mail (initialer efterfulgt af @nghf.dk)

Jakob Schmidt Rasmussen (SR) ke-fy, na

Morten Ramussen (MR) id, ke

Carsten Schiøtt (SC) tillidsrepræsentant, hi, re

Lotte Schou (LO) da, hi

Carsten Skov (CA) da, id

Jesper Stick (JS) sa, id

Jakob K. Svendsen (JK) sa, en

Kim Sørensen (KS) ma,fy

Rikke Thyrring (RT) sp,da

Sille Vejlby (SV) da, dr

Peder Vrist (PV) sa, ma

John Warcelman (WA) hi, ge, eø

Jens Peder Weibrecht (JW) fr, da

Suzanne R. Weng (SW) da, en

Uffe B. Westergaard (UW) bi, ke

Line Wæhrens (LW) ma, fy, na

50


Dimittender fra Nørresundby Gymnasium & HF Juni 2007 Lars Christian Dam Andreasen, Hjallerup Cecilie Eva Langballe Baggesen, Nørresundby Louise Dahl Christensen, Nørresundby Mette Séne Lund Christensen, Nørresundby Mikael Høst Christensen, Aalborg Mikkel Rosendal Christensen, Nørresundby Kristine El-Banna, Nørresundby Trine Flak, Sulsted Sandra Helena Gai, Nørresundby Kate Longmuir Grøn, Nørresundby Mikkel Givskov Hansen, Nørresundby Tine Haslund, Nørresundby Sarah Holm Krohn, Vodskov Kathrine Laursen, Nørresundby Niels Morten Sparre Ovesen, Vodskov Ditte Lykholt Pedersen, Gandrup Julie Løndahl Petersen, Nørresundby Ann-Cathrine Malling Steffensen, Vestbjerg Pernille Saabye, Vadum Rikke Heising Imer, Brovst

2.p Agnete Marie Aagaard, Aalborg Jacob Andersen, Nørresundby Mikael Andersen, Nørresundby Steffanie Irene Boriths, Vodskov André Bay Christensen, Vodskov Anne Gaede, Fjerritslev Anne Gadegaard, Aabybro Hans-Jørgen Martinus Hansen, Aalborg Louise Kær Hansen, Aabybro Kathrine Hjortnæs Holt, Brovst Anna Thomsen Hviid, Aalborg Ann Reese Jacobsen, Nørresundby Ania-Camilla Møller Jensen, Vodskov Mai Bunk Klitgaard, Fjerritslev Christina Drobek Larsen, Svenstrup J Line Førby Lassen, Aalborg Teresia Bertram Madsen, Nibe Stefan Tersted Mikkelsen, Aalborg Marlene Højgaard Poulsen, Vodskov Nadja Schnoor, Nørresundby

3.b Kasper Lykkegaard Andersen, Vodskov Nicoline Elisabeth Roa Askholm, Vodskov Tobias Ottow Brakhage, Nørresundby Sara Kim Witting Christensen, Aabybro Lisa Bønsdorff Dalsgaard, Aabybro Mathias Fladkjær, Vodskov Berit Hansen, Svenstrup J Thomas Jensen, Aalborg SV Tina Jørgensen, Aabybro Stine Søborg Kristensen, Aalborg Mille Arendrup Kyvsgaard, Nørresundby Frederik Lange, Tylstrup Lenette Brødsgaard Larsen, Aalborg Simone Alberte Kongstad A. Madsen, Nørresundby Habat Maulud, Nørresundby Nicolas Meier, Vestbjerg Kathrine Søndergaard Pedersen, Hals Mette Lund Pedersen, Nørresundby Trine Pedersen, Aalborg SØ Anne Rosenkilde, Aalborg Sigurvin Andri Sigurdsson, Nørresundby Lisa Staugaard, Vestbjerg Helene Kikki Stougaard, Nørresundby Sarah Nors Thulin, Nørresundby Camilla Gildsig Jensen, Aabybro

2.q Christian Helland, Vodskov Thomas Moltsen Jakobsen, Aalborg Thomas Bunch Jensen, Aalborg Trine Kollerup Jensen, Hjallerup Michelle Knudsen, Aabybro Mikkel Mark Larsen, Nørresundby Kristian Guldbæk Liljendal, Nørresundby Mads Lundgaard, Aalborg Sanne Michelsen, Nørresundby Daniel Munch, Nørresundby Julie Lynge Munk Nielsen, Aalborg Mette Dalgaard Pedersen, Aabybro Søren Knorr Søndergaard, Nørresundby Lotte Østergaard, Hjallerup Anne Mette Olesen, Aalborg 2.r Nina Andersen, Aabybro Martin Dahl Berthelsen, Gandrup Mette Sønderskov, Nørresundby Sofie Marie Gustafsson, Aalborg Anne Sofie Bech Hegelund, Aalborg Cecilie Arundhati Haack Isaksen, Aalborg Ø Betina Iversen, Nørresundby Mads Bejlegaard, Aabybro Mette Folden Kibsgaard, Nørresundby Steffen Gram Kristensen, Aalborg Mads Hee Larsen, Aalborg Rikke Lynge Martensen, Dronninglund Rasmus Ivar Thomsen Mattesen, Tylstrup Mette Kammer Nielsen, Dronninglund Signe Haugaard Nielsen, Sulsted Marianne Pedersen, Aalborg Rikke Østergaard Pedersen, Asaa Mia Godu Rubien, Aalborg

3.c Ditte Pallisgaard Andersen, Hals Nicole Fafara, Aabybro Søs Tylak Hansen, Aabybro Stine Bjeldbak Henriksen, Hals Charlotte Borg Jackson, Støvring Vera Møller Jakobsen, Hals Anne Bøgh Jensen, Vodskov Anne Katrine Gottfred Jensen, Nørresundby Helene Bak Jensen, Aalborg SØ Mette Jørgensen, Vodskov Karen-Lise Yde Knudsen, Hals Marie Horsholt Mikkelsen, Aalborg Pernille Mikkelsen, Sulsted

3.a Fatima Akareb, Brønderslev Mads Ejstrup Andersen, Nørresundby

51


3.y Nazanin Besharatian, Nørresundby Malene Kjærsgaard Christensen, Vodskov Karina Fangel Gajhede, Vestbjerg Astrid Leth Gregersen, Dronninglund Line Kilsgaard Jensen, Pandrup Anette Madsen, Nørresundby Morten Madsen, Pandrup Anne Nyby, Vodskov Malene Nørgaard Olesen, Vestbjerg Morten Ærthøj Pedersen, Vadum Sebastian Lillien Pedersen, Aabybro Thomas Skamris Pedersen, Nørresundby Kenneth Poulsen, Nørresundby Ann Søndermølle Rendbæk, Aabybro Julie Hvas Skovgård, Sæby Louise Kolding Sørensen, Vestbjerg Rikke Melhaven Pedersen, Gandrup Pernille Vinkler, Gandrup Martin Underlin Østergaard, Aabybro Kristian Winther Pedersen, Aalborg SV Lykke Thue Hansen, Aalborg

Christian Jensen Mortensen, Nørresundby Heidi Kristine Støve Nielsen, Aabybro Jonas Bove Nielsen, Nørresundby Pernille Kam Dahl Nielsen, Aalborg Trine Dalsgaard Rasmussen, Nørresundby Anita Lindgaard Sørensen, Hals Anne Katrine Westergaard, Aabybro Marie Bandsholm, Aalborg 3.u Heidi Nygaard Andersen, Nørresundby Nicoline Bernth, Blokhus Emil Winther Bundgaard, Vadum Kerstine Bundgaard, Vadum Charlotte Schwartz Hevang, Gandrup Belinda Toftdahl Hove, Aabybro Sebastian Hoppe Nesgaard Jensen, Vodskov Thomas Wøhlk Larsen, Nørresundby Rolf Røgild Madsen, Vodskov Daniel Nielsen, Pandrup Mette Storgaard Nielsen, Aabybro Søren Paludan Nielsen, Aabybro Kristian Sauer, Nørresundby Signe Helledi Steensen, Nørresundby Mathias Just Sørensen, Vodskov Line Tjell, Vadum Rebecca Sloth Olesen, Vadum

3.z Cecilie Kollerup Als, Hals Kirsten Dam Andersen, Fjerritslev Anders Sønderkær Brix, Gandrup Søren Simonsen Dueholm, Vodskov Sune Vendelbo Enevoldsen, Aalborg Line Maiken Lilholt Hansen, Brønderslev Pernille Bjørn Højfeldt, Aabybro Camilla Jensen, Vadum Jonas Pagh Jensen, Blokhus Michael Jensen, Pandrup René Melvad Jørgensen, Aabybro Helena Kames Kjeldgaard, Nørresundby Tine Kristensen, Aabybro Visti Røgild Madsen, Vodskov Jonas Røn Mogensen, Aabybro Louise Ottzen, Vodskov Lasse Cha Pedersen, Vestbjerg Kathrine Junge Pickering, Nørresundby Sofie Aastrup Poulsen, Vodskov Louise Kjær Rasmussen, Sulsted Kristian Pilgaard Sørensen, Pandrup Michael Dahl Thomsen, Nørresundby

3.x Søren Kjærhauge Christiansen, Aabybro Mai Bisgaard Faber, Vodskov Asger Steen Hansen, Aabybro Andreas Erik Boll Johansen, Vodskov Heidi Hedegaard Kristensen, Aabybro Kasper Førby Laden, Nørresundby Christine Louise Larsen, Pandrup Mikael Badsberg Larsen, Vodskov Mette Sakham Lomborg, Aabybro Anne Møller Nielsen, Nørresundby Rasmus Nielsen, Nørresundby Cathrine Olesen, Nørresundby Mads Pedersen, Aabybro Rasmus Claus Laugaard Pedersen, Hals Lars Tønnes Petersen, Nørresundby Amalie Fabricius Riis, Vestbjerg Christian Birch Smith, Sulsted Annemarie Pagh Svalgaard, Nørresundby Michael Holme Sørensen, Vodskov Morten Kristensen, Skørping

52


Elever fra 9. klasse laver eksperimenter på gymnasiet Den 13. marts var 18 elever fra 9.b på Aabybro skole på Nørresundby Gymnasium og Hf som en del af forsøget ”Naturvidenskab på toppen”. Eleverne var sammen med deres lærer på besøg for at lære om pattedyrs anatomi og funktionen af de indre organer. I besøget indgik et forsøg med dissektion af mus, hvor eleverne lavede et flot stykke arbejde med at frilægge og identificere de indre organer. Andre klasser har været på besøg. En klasse blev introduceret til DNA. De lavede et eksperiment hvor de skulle isolere DNA fra løg, og et andet forsøg hvor de kunne se DNA i et mikroskop. Til sidst så de eksempler på, hvordan man kan bruge DNA til at fælde en gerningsmand. En anden klasse prøvede at fremstilling brintbiler og lavede kapløb med dem. Besøgene har været en succes. Eleverne og deres lærere var begejstrede for nogle inspirerende lektioner, hvor de gik i dybden med et emne,

og lavede anderledes forsøg end de var vant til. Forsøgene blev udført i skolens veludstyrede øvelseslokaler. Til august fortsætter folkeskolebesøgene. Kontakt BS@nghf.dk for yderligere information. ”Naturvidenskab på toppen” er et bredspektret forsøg, som Nørresundby Gymnasium og Hf deltager i. Det sætter fokus på naturvidenskab. Foruden øget samarbejde med folkeskolerne, arbejdes der med HOT-pædagogik (højere ordens tænkning), hvor man vil fremme den abstrakte tankegang hos eleverne. Øget samarbejde mellem gymnasiet og industrien/uddannelsesinstitutionerne er også en del af tiltaget. Formålet med forsøget er at gøre eleverne mere interesserede i naturvidenskab både før, i og efter gymnasiet. Karen Margrethe Melchiorsen

53


54


Sidste skoledag

55



Lindormen 08