(Obsolete) Novo Nordisk Fondens Magasin

Page 24

CELLERNES SKÆBNEFORTÆLLINGER THE NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

DanStem består af to sektioner – en for grundforskning og en for translationel forskning. Novo Nordisk Fondens bevilling er gået til førstnævnte, der hedder BasicStem eller Sektion for Basal Stamcellebiologi. Denne sektion fokuserer på udforskning af, hvordan stamceller i foster­ stadiet kan dele sig og udvikle sig til alle de celletyper, der er i kroppen, herunder insulinproducerende betaceller. Der forskes også i, hvordan man i laboratoriet kan præge stamceller til at undergå en bestemt udvikling og i stamcellers rolle i udvikling af kræftceller. Målet er at skabe viden, der kan bruges til at bekæmpe sukkersyge og cancer. ”Vi skal studere de basale mekanismer i stamceller og forsøge at udvikle stamceller til nye insulindannende

24

NOVO NORDISK FONDEN

betaceller. Endvidere vil vi fokusere på at identificere og karakterisere de særlige cancerstamceller, der kan være ophav til fx brystkræft. Med centeret får vi en helt særlig mulighed for at løfte grundforskningen, og for at forskningen inden for de to områder gensidigt beriges,” siger professor og centerleder Henrik Semb, der kom til stillingen fra Universitetet i Lund i Sverige, hvor han var leder af universitetets stamcellecenter. Centeret fik i 2010 bevilget 350 mio. kr. over 10 år fra Novo Nordisk Fonden. DanStem vil med en fuld bemanding have godt 100 forskere tilknyttet.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.