Page 1

NO V O NO R D I SK F O N D E N


HVORFOR

OG HVORDAN ?

2

NOVO NORDISK FONDEN


DERFOR Verden står over for store udfordringer, fordi befolk­ningstallet stiger og befolkningen bliver ældre. Samtidig er sundheden og miljøet under pres: flere lider af livsstilssygdomme, der bliver færre ressourcer, og CO2 -udledningen stiger. Der er behov for mere forskning, så vi kan forbedre bekæmpelsen af sygdomme og bruge naturens ressourcer klogere. Derfor må Danmark ­—­ sammen med resten af Norden — ­ ­ nu gøre en særlig indsats for at bevare og udbygge sine styrkepositioner inden for biomedicinsk og bio­teknologisk forskning. Det er nødvendigt, ikke mindst fordi den internationale konkurrence tager til.

SÅDAN Vi har en ambition i Novo Nordisk Fonden: vores virksomheder skal skabe forretningsmæssige resultater i verdensklasse. Det skal ske gennem forskningsbaserede produkter og ydelser, der forbedrer bekæmpelse af sygdomme og udnyttelse af naturens ressourcer. Fonden bruger sine indtægter til uddelinger, der fremmer universiteters og hospitalers forskning inden for sundheds­videnskab og bioteknologi. Perspektivet er langsigtet, og målet er at fortsætte udviklingen af et kundskabsmiljø, hvor idérige talenter kan udføre forskning af højeste kvalitet. På den måde bidrager vi til at udvikle løsninger på morgendagens presserende udfordringer —­ til gavn for den enkelte og for samfundet.

NOVO NORDISK FONDEN

3


Introduktion

HVEM ER

NOVO NORDISK FONDEN Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, der har et todelt virke – et erhvervsmæssigt og et samfundsmæssigt. Fonden har til formål at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæs­ sige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og fonden skal yde støtte til videnskabelige, humani­ tære og sociale formål. Organisatorisk varetages uddelingsaktiviteterne af Novo Nordisk Fon­ den, mens de erhvervsdrivende aktiviteter varetages af fondens hel­ ejede datterselskab Novo A/S. Novo A/S har til formål at administrere fondens formue samt fondens ejerskab i selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S for derigennem at sikre fonden et tilfredsstil­ lende økonomisk afkast.

Det er fondens vision at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd. Fonden stræber efter at udnytte sin uafhængighed, fleksibilitet og sit lang­ sigtede perspektiv til at fremme forskning i verdensklasse og sikre, at Danmark og det øvrige Norden udvikles og anerkendes som sund­ hedsvidenskabeligt og bioteknologisk videns- og kraftcenter af høj international karat. Desuden er det fondens ambition, at virksomhe­ derne i Novo Gruppen positionerer sig som internationalt anerkendte og betydende faktorer inden for forbedring af sygdomsbekæmpelse og udnyttelse af naturens ressourcer. Derfor skal virksomheder i Novo Gruppen gennem en målrettet ind­ sats vise vilje og evne til at leve op til følgende kriterier, som udgør Novo Gruppens charter.

”Den danske model med erhvervsdrivende fonde giver en særlig mulighed for at bevare videnstunge virksomheder i Danmark. Dermed bliver vigtig viden, teknologi og talentfulde medarbejdere i landet til gavn for dansk økonomi og samfundet.”

4 NOVO NORDISK FONDEN

ULF J. JOHANSSON BESTYRELSESFORMAND FOR NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S


NOVO NORDISK FONDENS FORMÅL ER: AT UDGØRE ET STABILT FUNDAMENT FOR DEN ERHVERVSMÆSSIGE OG 4 FORSKNINGSMÆSSIGE VIRKSOMHED, SOM DRIVES AF SELSKABERNE I NOVO GRUPPEN, AT YDE STØTTE TIL VIDENSKABELIGE, HUMANITÆRE OG SOCIALE FORMÅL. 4

Novo Nordisk Fonden modtager

Fortjeneste ved salg af ejer­4

ind­tægter via sit helejede

andele i hel- og delvist

datterselskab Novo A/S og

ejede erhvervsvirksomheder

PENGESTRØMME I FONDEN OG DENS SELSKABER

disse udgøres af: Løbende afkast fra 4

Udbytte fra hel- og delvist 4

finansielle investeringer.

ejede erhvervs­virksomheder

NOVO GRUPPENS CHARTER

4 Virksomhedens produkter og

serviceydelser gør en væsentlig

forskel ved at forbedre menneskers

livs- og arbejdsvilkår

4 Virksomheden betragtes som

fornyer med hensyn til teknologi,

produkter, serviceydelser og/eller

tilgang til markedet

NOVO NORDISK FONDEN

UDDELINGER

Dividende INVESTERINGER I LIFESCIENCE VIRKSOMHEDER

NOVO A/S Dividende NOVO NORDISK

NOVOZYMES

4 Virksomheden er blandt de

bedste inden for sit område og

en udfordrende arbejdsplads

4 Virksomheden opnår konkurrence-

dygtige økonomiske resultater.

Virksomheder i Novo Gruppen forpligter sig til:

4 Værdibaseret ledelse 4 Åben og ærlig dialog med sine interessenter

4 Løbende udvikling af • Økonomisk ansvar­lighed • Miljømæssig ansvarlighed • Social ansvarlighed

4 Rapportering i henhold til

relevante, internationalt

vedtagne, konventioner.

NOVO NORDISK FONDENS BESTYRELSE NOVO A/S BESTYRELSE NOVO NORDISK FONDEN Ulf J. Johansson

Ulla Morin

dr. techn. (formand)

laborant

Jørgen Boe

Dividende Ulf J. Johansson

NOVO A/S (medarbejderrepræsentant)

dr. techn. (formand) Göran A. Ando

Udbytte

Dr.

Udbytte

advokat (næstformand)

Kurt Anker Nielsen

Bo Ahrén

direktør NOVO NORDISK

professor, med. dr.

Søren Thuesen Pedersen

advokat

specialkemiker

Niels Borregaard

(medarbejderrepræsentant)

Jeppe Christiansen

NOVOZYMES Jørgen Boe

professor, dr. med.

adm. direktør

Stig Strøbæk

Karsten Dybvad

elektriker

adm. direktør

Per Wold-Olsen NOVO NORDISK FONDEN (medarbejderrepræsentant) direktør 100%

NOVO A/S 25,6%

NOVO NORDISK

26,7%

NOVOZYMES

NOVO NORDISK FONDEN

5


Fondens uddelinger

RESPEKT FOR

FORSKNINGSFRIHEDEN

Novo Nordisk Fonden støtter gennem sine uddelinger den frie forskning, hvor forskerne selv bestemmer forskningsprioriteterne og har publikationsfrihed. Uddelingerne sker på to måder:

4 Fondens aktiviteter guides af et engagement i det omgivende samfund og sigter mod at forbedre menneskers sundhed og vel­ færd.

4 Bevillinger uddelt i fri konkurrence på basis af indsendte ansøgnin­ ger, som bedømmes af komiteernes/udvalgenes faglige eksperter.

4 Uddelingerne håndteres professionelt med det sigte at frem­ bringe ny dybdegående viden og innovation. Fonden støtter derfor forskning af højeste kvalitet, hvilket sikres gennem fagfællebedøm­ melse varetaget af en række komiteer, udvalg og paneler af danske og internationale eksperter på området.

4 Bevillinger til ‘tematiske satsninger’, hvor det overordnede tema er bestemt af fonden, og hvor fagfællebedømmelsen varetages af internationale eksperter. Fonden vil med uddelingerne facilitere, at der opstår ny frontlinje­ forskning, og at der udvikles dynamiske forskningsmiljøer, som kan tiltrække og fastholde de allerbedste forskere. Dette skal føre til forskning af højeste karat, som i nogle tilfælde også kan fungere som afsæt for innovation. Den aktive satsning på fri forskning inden for områder bestemt af fondens bestyrelse og fondens faglige komiteer/udvalg skal ses som et supplement til den offentlige støtte til forskning (fx gen­ nem forskningsrådene) og til vidensinstitutioner, deres infrastruktur i form af bygninger og apparaturpark samt deres faste forsker- og uddannelsesstab. Novo Nordisk Fonden baserer sit uddelingsvirke på fire hjørnestene, hvor nøgleordene er engagement, professionalisme, respekt og tillid:

6

NOVO NORDISK FONDEN

4 Fondens uddelinger sker i respekt for forskningsfriheden og i tillid til, at forskerne stræber efter, at deres resultater kan komme så mange som muligt til gode. Birgitte Nauntofte, administrerende direktør i Novo Nordisk Fon­ den, siger om fondens støtte til den frie forskning: ”Vi støtter fri og uafhængig forskning, og ingen virksomheder i Novo Gruppen har fortrinsret til de forskningsresultater, der skabes med udgangspunkt i fondens u ­ ddelinger. Ejerskabet tilfalder vidensinstitutionerne og for­ skerne, og resultaterne kan således komme hele samfundet til gavn.” Ud over at støtte forskning støtter fonden også formål, der er direkte samfundsorienterede, herunder Steno Diabetes Center ­ – dets hospitalsdrift, forskning i sundhedsfremme og internatio­ nale diabetesuddannelser – og udvikling af anvendelsesorienterede forskningsfund med kommercielt potentiale.


VI STØTTER FRI OG UAFHÆNGIG FORSKNING, OG INGEN VIRKSOMHEDER I NOVO GRUPPEN HAR FORTRINSRET TIL DE FORSKNINGSRESULTATER, DER SKABES MED UDGANGSPUNKT I FONDENS UDDELINGER. EJERSKABET TILFALDER VIDENSINSTITUTIONERNE OG FORSKERNE, OG RESULTATERNE KAN SÅLEDES KOMME HELE SAMFUNDET TIL GAVN. BIRGITTE NAUNTOFTE. ADM. DIREKTØR I NOVO NORDISK FONDEN

Tillid ENGAGEMENT RESPEKT PROFESSIONALISME

NOVO NORDISK FONDEN

7


Fondens komiteer og udvalg

ET ÅBENT VINDUE TIL OMVERDENEN Fonden og dens forgængere har siden 1920’erne støttet forskning af høj kvalitet i Danmark og de nordiske lande gennem uddeling af projektbevillinger via fondenes komiteer og udvalg. Undervejs er der kommet flere udvalg og nye støtteområder til samt nye virkemidler i form af stipendier og priser. Novo Nordisk Fonden omfatter i dag to større komiteer, der har rødder tilbage i de oprindelige fonde, samt syv andre udvalg, som i alt tæller 45 eksperter. Fonden modtager årligt omkring 1.000 ansøgninger om støtte til mindre forskningsprojekter og stipendieforløb. Fondens komiteer og udvalg fungerer som fondens vindue til forskningsmiljøerne. Med­ lemmerne er eksperter på deres områder og har et værdifuldt over­ blik over forskningsfeltet, ofte suppleret med erfaringer fra medlem­ skab af forskningsråd/udvalg og akademiske bedømmelsesudvalg. De forskellige komiteer og udvalg har derfor stærke forudsætninger for at vurdere projekternes kvalitet, nyhedsværdi og gennemførlig­ hed. Dermed sikres en høj kvalitet i uddelingerne. Støtteområdet med størst tyngde i Novo Nordisk Fonden er l­æge­ videnskabelig forskning. Den ene store komite, den Læge- og Natur­­­

videnskabelige Komite, uddeler projektmidler og stipendier til bio­ medicinsk grundforskning og klinisk forskning i Danmark. Den anden store komite, Nordisk Forskningskomite, uddeler midler til afgræn­ sede projekter af kortere forløb, stipendier og symposier inden for fysiologisk, endokrinologisk og metabolisk forskning i hele Norden. Projekt- og stipendiebevillinger uddeles også til støtteområder uden for de to komiteers område. Disse varetages af udvalgene for syge­ plejeforskning, almen medicinsk forskning, bioteknologibaseret syn­ tese og produktion, ‘exploratory pre-seed’, kunsthistorisk forskning og Mads Øvlisen stipendier. Fonden uddeler årligt en række hæderspriser, som ikke kan søges, med det formål at belønne forskere for en enestående forskningsind­ sats. Den mest prestigefulde pris er Novo Nordisk Prisen, som består af en personlig hæderspris og et rådighedsbeløb til forskning inden for prismodtagerens fagområde. Beslutning om tildeling af Novo Nordisk Prisen træffes af fondens prisbedømmelseskomite, ligesom tildeling af Jacobæus Prisen sker i regi af fondens Nordisk Forsknings­ komite. Øvrige priser uddeles i samarbejde med videnskabelige sel­ skaber i Danmark og Norden.

NOVO NORDISK FONDENS PRISER Formålet med priserne er at belønne forskere for en

The Novo Nordisk Foundation Lecture

enestående forsknings­indsats.

i regi af Scandinavian Society for the Study of Diabetes samt fondens Nordiske Forskningskomite

Marie og August Krogh Prisen

8

i regi af Organisationen af

Jacobæus Prisen

Lægevidenskabelige Selskaber

i regi af fondens Nordiske Forskningskomite

Hagedorn Prisen

Novo Nordisk Prisen

i regi af Dansk Selskab for Intern Medicin

i regi af fondens prisbedømmelseskomite

NOVO NORDISK FONDEN


NOVO NORDISK FONDEN

9


Mød en komiteformand Professor Bo Ahrén

10

NOVO NORDISK FONDEN


GENNEM ARBEJDET MED ANSØGNINGERNE FÅR VI I KOMITEEN ET BREDT INDBLIK I, HVAD DER FOREGÅR I FORSKERMILJØET OMKRING OS. DET ER UTROLIG SPÆNDENDE OG SAMTIDIG MEGET MOTIVERENDE...

BO AHRÉN. PROFESSOR. KOMITEFORMAND I NORDISK FORSKNINGS KOMITE OG MEDLEM AF NOVO NORDISK FONDENS BESTYRELSE

FINGEREN

PÅ PULSEN... ”Den støtte, vi uddeler på vegne af Novo Nordisk Fonden, har stor betydning for forskningen i Norden. Det er store beløb, vi uddeler – de største bevillinger er på 1 mio. kr. om året, – og støtten udgør en væsentlig del af forskergruppernes fundament. Flere vigtige projek­ ter ville ganske enkelt ikke kunne gennemføres uden vores støtte,” fortæller Bo Ahrén, der siden 2005 har været formand for Nordisk Forskningskomite, som hvert år uddeler projektmidler efter ansøg­ ning til grundvidenskabelig og klinisk forskning inden for endokrino­ logi i de nordiske lande. ”Gennem arbejdet med ansøgningerne får vi i komiteen et bredt indblik i, hvad der foregår i forskermiljøet omkring os. Det er utrolig spændende og samtidig meget motiverende, fordi vi har direkte ind­ flydelse på, hvordan fondens midler kommer endokrinologien i hele Norden til gode. Man kan sige, at vi er med til at holde de gamle kongstanker om fælles nordisk arbejde tilbage fra Nordisk Insulintiden i hævd.

Ud over den hidtidige støtte til projekter og symposier har vi i komi­ teen de seneste år også uddelt såkaldte ”Excellensprojekter”, som er stipendier, der går til yngre, lovende forskere. Her kommer vi virkelig i kontakt med, hvad der rører sig blandt den yngste generation af forskere, og det giver os et helt unikt billede af, hvor forskningen er på vej hen. Det er samtidig et stort privilegium at få lov til at være med til at støtte de unge mennesker i den følsomme startfase af deres forskerkarriere, hvor de måske har behov for enten mere tid eller flere penge, end mere etablerede og erfarne forskere. Det er spændende at se dem og deres arbejde få luft under vingerne. På den personlige front er det vigtigt for mig at få lov til at spille en rolle for forskningen i Norden. Det mest stimulerende ved mit arbejde i komiteen er, at jeg har mulighed for at gøre en aktiv indsats for at understøtte forskning af høj kvalitet, så forskerne kan forfølge deres ideer. Samtidig lærer jeg utrolig meget selv – dels af projekterne, dels af samarbejdet med mine kolleger i komiteen. Det er den største belønning, man kan få,” slutter Bo Ahrén.

NOVO NORDISK FONDENS STIPENDIER - UDDELES HVERT ÅR EFTER OPSLAG, ANSØGNING OG FAGFÆLLEVURDERING Stipendium

Varighed

Bevilling (mio. kr.)

Område

Antal pr. år

Novo Nordisk Foundation Laureate research grants

7 år

op til 40

Biomedicinsk og bioteknologisk forskning

2

Hallas-Møller stipendier

5 år

op til 11

Biomedicinsk grundforskning, translationel forskning og klinisk forskning

2

Novo Nordisk Fondens 5 år 5 excellensprojekter

Endokrinologisk forskning: basal, translationel og klinisk forskning

4

Kliniske forskerstipendier

5 år

2,5

Biomedicinsk translationel forskning og klinisk forskning

4

Mads Øvlisen stipendier

3 år

1,5

Kunsthistorie, kunst og kuratering

2

Samfinansierede postdoc-stipendier inden for sygepleje

3 år

0,5

Sygeplejeforskning

3

Samfinansierede ph.d.-stipendier inden for sygepleje

3 år

0,5

Sygeplejeforskning

3

Postdoc-stipendier i almen medicin

2 år

0,5 eller 1

Almen medicinsk forskning

2-4

NOVO NORDISK FONDEN

11


Mød en bevillingsmodtager Professor Poul Nissen

FEM ÅRS FOKUS OG FORDYBELSE Hallas-Møllers stipendium er et femårigt stipendium, som gives ­efter ansøgning til yngre forskningsledere, der arbejder med forsk­ ning ­inden for dansk læge- og naturvidenskab, fortrinsvis inden for biomedicinsk grundforskning, translationel forskning og klinisk forskning i Danmark. Poul Nissen, professor i proteinbiokemi ved Aarhus Universitet, modtog i 2005 Hallas-Møllers stipendium til projektet ‘Eukaryote ribosomer og membranproteiner’. Projektets formål var at afdække ribosomers og membranproteiners atomare struktur og herigennem skabe ny viden om de biokemiske processer i cellen, baseret på pro­ teinkrystallografi. Målet er på sigt at danne grundlag for forståelse af sygdomme og virkningen af lægemidler. ”Hallas-Møller stipendiet har haft en helt enorm betydning for min forskning, bl.a. fordi det har en femårig horisont. Det betød for mit vedkommende, at jeg fra starten fik en fast ramme, som gjorde, at jeg kunne fokusere på opgaven og langsigtede mål frem for at skulle bruge kræfter på at stykke mange småprogrammer sammen. Det har også lettet opgaven med at rekruttere de nødvendige forskerkræfter til mit team,” siger Poul Nissen og fortsætter: ”Stipendiet har givet mig mulighed for at udføre ambitiøs forskning på et helt andet niveau, end jeg ellers ville have kunnet, og det er et stort privilegium. Det spændende ved denne type forskning, hvor vi undersøger nye proteinmolekyler, er, at vi er blevet de første til at

12

NOVO NORDISK FONDEN

opdage ting, som ingen har set før. Vi får helt ny basal viden om livs­ processer og cellers funktion – populært sagt et direkte kig på, hvor­ dan tingene egentlig fungerer. Og det er af stor grundforsknings­ mæssig interesse i fx molekylær fysiologi og farmakologi. Jeg er heller ikke i tvivl om, at stipendiet har været et fantastisk afsæt for vores forskning og en kraftigt medvirkende faktor til, at det i 2007 lykkedes os at få finansiering fra Danmarks Grundforskningsfond til etableringen af grundforskningscenteret Pumpkin. Dertil kommer at jeg efterfølgende har kunnet opnå et såkaldt ‘Advanced Research Grant’ fra European Research Council, som er en bevilling, der stræk­ ker sig over yderligere fem år. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at kunne skrælle endnu et lag af og forstå, hvordan en celle fungerer som et samspil af ­molekyler. Helt basalt at få beskrevet den biokemi, som gør, at liv fungerer, som det gør – at en hjerne fx opnår bevidsthed. Og på det biosfæriske niveau at skabe en større forståelse for, hvordan biologi­ ske systemer fungerer – eksempelvis hvordan vi mennesker egentlig påvirkes af mikroorganismer osv. Det er fantastisk spændende,” ­slutter Poul Nissen.


D3

STIPENDIET HAR GIVET MIG MULIGHED FOR AT UDFØRE AMBITIØS FORSKNING PÅ ET HELT ANDET NIVEAU, END JEG ELLERS VILLE HAVE KUNNET, OG DET ER ET STORT PRIVILEGIUM!

A3

POUL NISSEN. PROFESSOR VED AARHUS UNIVERSITET

D2

B1 A5

B3

B6

F7

D5

F5 B2

B9

A1

G4

G8 G3 G5

NOVO NORDISK FONDEN

13


Mød en prismodtager Peter Lawætz Andersen

CA. HVERT TREDJE MENNESKE PÅ JORDEN ER I DAG SMITTET MED TUBERKULOSE. HVIS VI LYKKES MED VORES NYE VACCINE, ER DET JO NOGET DER HAR BETYDNING FOR MILLIONER AF MENNESKER. PETER LAWÆTZ ANDERSEN. ADJUNGERET PROFESSOR, VICEDIREKTØR FORSKNINGSCHEF STATENS SERUM INSTITUT

14

NOVO NORDISK FONDEN


NOVO NORDISK FONDEN UDDELER ÅRLIGT DEN PRESTIGEFULDE NOVO NORDISK PRIS MED DET FORMÅL AT BELØNNE EN FORSKER FOR EN ENESTÅENDE FORSKNINGSINDSATS.

DEN ULTIMATIVE ANERKENDELSE Novo Nordisk Prisen for 2011 blev tildelt Peter Lawætz Andersen, forskningschef, adjungeret professor, dr. med., for hans originale, sys­­te­matiske, banebrydende og internationalt højt anerkendte forsk­ ning vedr. tuberkulosens immunologi, som har ført til nye vacciner og forbedret diagnostik. Novo Nordisk Prisen er på 1.500.000 kr. og omfatter en forsknings­ pris på 1.000.000 kr. samt en personlig hæderspris på 500.000 kr. Ca. hvert tredje menneske på jorden er i dag smittet med tuber­ kulose, og 2–3 millioner dør hvert år af sygdommen. Peter Lawætz Andersen har udviklet en helt ny tuberkulosevaccine, som både kan forebygge smitte og forhindre sygdommen i at bryde ud, selvom man først vaccineres efter at være blevet smittet. Han fortæller her om sit arbejde: ”Tuberkulose er på mange måder en utrolig interessant og relevant sygdom at arbejde med. Det er et meget intellektuelt udfordrende område, som stiller store krav: Man skal kunne tænke ud af boksen og forstå det grundlæggende komplekse samspil imellem bakterie og mennesket som vært for infektionen.

vores arbejde, som hvis vi havde arbejdet med en sygdom, der fylder mere i danskernes bevidsthed – som fx kræft eller influenza. Novo Nordisk Prisen og den efterfølgende omtale har virkelig sat tuberku­ lose på dagsordnen, og det er med til at sikre, at vi ikke glemmer et problem, som de fleste opfatter som udryddet, men som på globalt niveau langt overstiger alle andre bakteriesygdomme. Kan vi forhindre sygdommen i at bryde ud hos de milliarder af men­ nesker, som i dag bærer tuberkulose, og kan vi forebygge smitte hos kommende generationer med en effektiv vaccination, er det ikke utænkeligt, at tuberkulose en dag kan udryddes. I bedste fald ram­ mer vi akilleshælen på en sygdom, der har voldt menneskeheden enorme problemer i årtusinder. Vaccinen er testet i en lang række forsøg på mus, rotter og andre forsøgsdyr, og her virker den uden konstaterede bivirkninger. Nu gennemfører vi de første kliniske afprøvninger i Sydafrika. Et stort projekt som tager år. Håbet er, at vaccinen kan komme på markedet omkring år 2020,” siger Peter Lawætz Andersen.

Og så er arbejdet vigtigt på det helt store plan. Hvis vi lykkes med vores nye vaccine, er det jo noget, der har betydning for millioner af mennesker. Den kombination af videnskabelig udfordring og vigtig­ hed finder jeg meget motiverende, og det gør det lettere for mig at bruge en så stor del af mit liv på at ‘knække nødden’. Jeg tror ikke, jeg ville have kunnet investere de samme ressourcer i en ren grund­ videnskabelig problemstilling. Novo Nordisk Prisen har i den sammenhæng gjort en kæmpe forskel og repræsenterer for mig den ultimative anerkendelse af mit arbejde igennem de sidste 20 år. Da tuberkulose jo ikke primært er et pro­ blem i vores del af verden, har der ikke været det samme fokus på

NOVO NORDISK FONDEN

15


Tematiske satsninger

PULSERENDE

SYNERGI OG SUCCES I de seneste år har Novo Nordisk Fonden foretaget ‘tematiske sats­ ninger’, hvor fondsbestyrelsen har prioriteret at tildele en større bevil­ ling inden for et afgrænset forskningsområde. Områderne spænder fra bioinformatik over forskningsmetodologi til kræftrehabilitering, og hvert tema har opnået mellem et- og tocifrede millionbeløb i støtte for perioder på op til fem år. I flere tilfælde har støtten fundet sted i samarbejde med andre parter, private som offentlige. Disse enkeltsatsninger har været afsættet for fondens mere langsigtede og substantielle tematiske virkemidler. Således har fonden siden 2007 bevilget 10-årig støtte på i alt 2,65 mia. kr. inden for en række klart definerede områder i form af bevil­ linger til etablering af fire forskningscentre og en national biobank. Ambitionen er at skabe en klynge af forskningscentre inden for bio­ medicin og bioteknologi i Københavnsregionen og dermed at udvikle og styrke regionens videnskabelige kompetencer, uddanne topfor­ skere og opnå videnskabelige resultater i verdensklasse. ”Centrene skal konkurrere om de bedste forskertalenter, ikke bare med USA, men også med lande som Kina. Det langsigtede perspektiv kombineret med den substantielle finansiering betyder, at centrene

kan tiltrække de allerbedste forskningskapaciteter fra hele verden. I fonden tror vi på, at der må prioriteres, så midlerne ikke spredes for tyndt,” siger formand for fondsbestyrelsen, Ulf J. Johansson, og fortsætter: ”Vi har derfor valgt at etablere en forskningsklynge i Kø­ benhavnsregionen, hvor Københavns Universitet og DTU er placeret, og hvor også flere biofarmaceutiske og bioteknologiske virksomhe­ der har deres base. Ikke fordi vi mener, at alle feltets forskergrupper bør være lokaliseret i København. Men metropolen er et naturligt omdrejningspunkt for samarbejde i nationale, regionale og interna­ tionale netværk.” Et andet mål med centrenes geografiske nærhed til hinanden er, at der mellem centrene opstår et pulserende, kreativt miljø, som kan skabe frugtbare samarbejder på tværs i kraft af centrenes nærtbe­ slægtede vidensområder. Resultatet er synergi i form af gensidig inspiration og vidensdeling, som centrene ikke ville opnå hver for sig. ”Centrene ligger tæt på hinanden, så de eksempelvis kan dele ressourcer, opbygge en tværdisciplinær samarbejdskultur og etablere mødesteder for internationale forskere i form af seminarer og konfe­ rencer,” siger Ulf J. Johansson.

NOVO NORDISK FONDENS UDDELINGSSTRATEGI FOR KLYNGEN AF FORSKNINGSCENTRE:

4 SIGTET MED KLYNGEN ER, I KØBENHAVNSREGIONEN, AT BEVARE OG UDVIKLE ET AKADEMISK FORSKNINGS

OG KUNDSKABSMILJØ AF HØJESTE INTERNATIONALE KLASSE INDEN FOR BIOMEDICIN OG BIOTEKNOLOGI.

4 NOVO NORDISK FONDEN VIL STØTTE OPBYGNING AF FORSKNINGSMILJØER MED LANG TIDSHORISONT, SOM

16

SKABER FORUDSÆTNINGER FOR SYNERGI MELLEM KØBENHAVNSREGIONENS UNIVERSITETER OG DENS BIOMEDICINSKE OG BIOTEKNOLOGISKE VIRKSOMHEDER.

NOVO NORDISK FONDEN


UD OVER AT SKABE RAMMER FOR FORSKNING AF HØJESTE INTERNATIONALE KLASSE ER FORMÅLET MED DISSE ­MILLIARD­SATSNINGER AT SKABE EN KLYNGE AF GRUNDFORSKNINGSCENTRE, DER KAN VÆRE MED TIL AT TILTRÆKKE DE BEDSTE FORSKERE I VERDEN OG TILVEJEBRINGE GRUNDLAGET FOR ET INNOVATIVT OG SUCCESRIGT FORSKNINGSMILJØ PÅ DANSK JORD TIL GAVN FOR ALLE. ULF J. JOHANSSON. BESTYRELSESFORMAND FOR NOVO NORDISK FONDEN

NOVO NORDISK FONDEN

17


KOMBINATIONER OG KONSEKVENSER THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Gennem højteknologiske studier af proteinerne i syge og raske celler kombineret med computerteknologiens muligheder for håndtering af enorme datamængder er det Proteincenterets vision at afdække de molekylære årsager til en lang række sygdomme og bidrage til udvikling af ny og mere effektiv behandling. ”Det kræver dyb indsigt i sygdommens biologi at udvikle nye og specifikke medicinske behandlingsmetoder. Vores mål er at beskrive og forstå de forandringer i proteinerne, der fører til sygdom,” fortæller interim Managing Director, professor Jesper Velgaard Olsen og understreger, at Proteincenteret åbner for helt nye muligheder for at udforske den komplicerede vej fra protein til sygdom. Forskningen skal gavne mennesker, der rammes af alvorlig sygdom, og som i dag ikke kan behandles optimalt. Samtidig får universiteter og hospitaler adgang til en værdifuld ressource, ligesom virksomheder vil få adgang til den viden og de kompetencer, centeret producerer. Centeret giver også studerende adgang til erfaring, avanceret apparatur og metoder, som vil dygtiggøre dem på højt internationalt niveau. ”I dag er mange forskningscentre virtuelle i deres opbygning, men med pengene fra Novo Nordisk Fonden har vi fået mulighed for at skabe et fysisk center, der samtidig er begunstiget af en langsigtet finansiering. Det er ganske usædvanligt,” siger Jesper Velgaard Olsen. Centeret fik i 2007 bevilget 600 mio. kr. over 10 år og beskæftiger nu 137 medarbejdere fra 22 forskellige lande. Centerets forskere publicerer i de bedste internationale tidsskrifter.

18

NOVO NORDISK FONDEN


DET KRÆVER DYB INDSIGT I SYGDOMMENS BIOLOGI AT UDVIKLE NYE OG SPECIFIKKE ­ MEDICINSKE BEHANDLINGSMETODER. VORES MÅL ER AT BESKRIVE OG FORSTÅ DE FORANDRINGER I PROTEINERNE, DER FØRER TIL SYGDOM. JESPER VELGAARD OLSEN. PROFESSOR, INTERIM MANAGING DIRECTOR, THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH

NOVO NORDISK FONDEN

19


DE GÅDEFULDE LIVSSTILSSYGDOMME THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Centeret står for grundlæggende forskning i kroppens metabolisme – energiomsætning – og dermed populært sagt i livsstilssygdomme. Det er fx type 2-diabetes og fedmerelaterede lidelser, der verden over er i voldsom vækst. I dag er der ifølge International Diabetes Federation på verdensplan 285 mio. mennesker med type 2-diabetes, og det tal ventes om bare 20 år at være steget til 438 mio. mennesker. ”Centeret står på skuldrene af en lang og tung dansk forskningstradition på området, hvor Danmark har vist sig i stand til at sætte en forskningsmæssig dagsorden. Med den substantielle bevilling fra Novo Nordisk Fonden har vi nu mulighed for selv at planlægge forskningen langsigtet hele 10 år frem i tiden og tiltrække unge nye talenter inden for metabolisk grundforskning. Det er et fundament, der vil sikre, at forskningen bliver ved med at foregå på højeste internationale plan,” siger Scientific Director professor Thue W. Schwartz om mulighederne og fortsætter: ”Med udgangspunkt i København skal centeret have et nært samarbejde med landets andre forskningsgrupper og etablere forskningsalliancer med ledende forskergrupper fra førende universiteter rundt om på kloden, både i Norden, USA, Europa og Kina.” Centeret fik i 2010 bevilget 885 mio. kr. over 10 år, og opbygningen af det nye center vil indebære, at der etableres omkring 150 nye stillinger i Danmark.

20

NOVO NORDISK FONDEN


MED UDGANGSPUNKT I KØBENHAVN SKAL CENTERET HAVE ET NÆRT SAMARBEJDE MED LANDETS ANDRE FORSKNINGSGRUPPER OG ETABLERE FORSKNINGSALLIANCER MED LEDENDE FORSKERGRUPPER FRA FØRENDE UNIVERSITETER RUNDT OM PÅ KLODEN, BÅDE I NORDEN, USA, EUROPA OG KINA. THUE W. SCHWARTZ. PROFESSOR, SCIENTIFIC DIRECTOR, THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

NOVO NORDISK FONDEN

21


BIOBANKEN BLIVER MODERFRYSEREN OVER DEM ALLE, BLIVER BLANDT VERDENS STØRSTE OG MEST MODERNE OG VIL KUNNE HUSE 15 MILLIONER BIOLOGISKE PRØVER FRA FOR EKSEMPEL BLOD, VÆV OG DNA. MADS MELBYE. SEKTORDIREKTØR, PROFESSOR STATENS SERUM INSTITUT

HER BOR HELE DEN DANSKE BEFOLKNING DEN NATIONALE BIOBANK VED STATENS SERUM INSTITUT

Danmark ligger helt i front, hvad angår epidemiologisk forskning. Med etablering af Den Nationale Biobank skabes nu mulighed for også at koble de store mængder af information, en biologisk prøve indeholder, sammen med informationen i de danske registre. “Dansk forskning ­gives hermed helt nye og konkurrencemæssigt enestående muligheder. Den Nationale Biobank er et trestrenget projekt, der be­ står af et nationalt biobankregister, en stor fysisk biobank og et koor­ dinerende center,” forklarer professor Mads Melbye, sektordirektør på Statens Serum Institut. Det Nationale Biobankregister vil indeholde detaljeret information om mere end 15 millioner prøver, der er til rådighed i det danske sund­ hedsvæsen og de største forskningsbiobanker, herunder prøverne på Statens Serum Institut. Man vil kunne tilgå en anonymiseret udgave af registeret via internettet, og forskerne kan her undersøge, hvilke prøvematerialer der eksisterer på lige netop den gruppe af p ­ ersoner, de gerne vil forske i. Den Nationale Biobank vil bl.a. indeholde de prøver, der dagligt ind­ sendes til Statens Serum Institut samt store samlinger af prøver, som instituttet har opbevaret i mange år. Materialet omfatter p.t. mere end seks millioner prøver. Ud over egentlig prøvemodtagelse, opbe­ varing og udlevering vil der til biobanken knyttes udviklingsprojekter, der har til formål at forbedre mulighederne for at udtrække værdi­ fuld information fra biologisk materiale.

22

NOVO NORDISK FONDEN

Det koordinerende center skal koordinere opbygningen af biobank­ registeret og den nye fysiske biobank og efterfølgende stå for den daglige varetagelse af funktionerne i disse. Centeret vil opbygge ekspertise i håndtering og behandling af det biologiske materiale og rådgive og assistere forskere i spørgsmål, der relaterer sig til brugen af biobankregisteret og den fysiske biobank. “Med etableringen af Den Nationale Biobank vil forskningsprojekter, der efter vurdering i det Videnskabsetiske Komitesystem og Data­ tilsynet findes egnede, få mulighed for at koble biologisk materiale fra et individ sammen med den store mængde yderligere informa­ tion, der findes i de nationale registre inden for fx sundhedsområdet. Disse muligheder giver os helt nye redskaber til at blive klogere på, hvorfor sygdomme opstår, og hvorledes de forebygges og bedst be­ handles,” siger Mads Melbye. Biobanken fik i perioden 2009-2010 af Novo Nordisk Fonden bevil­ get 118 mio. kr. for en 10-årig periode.


NOVO NORDISK FONDEN

23


CELLERNES SKÆBNEFORTÆLLINGER THE NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

DanStem består af to sektioner – en for grundforskning og en for translationel forskning. Novo Nordisk Fondens bevilling er gået til førstnævnte, der hedder BasicStem eller Sektion for Basal Stamcellebiologi. Denne sektion fokuserer på udforskning af, hvordan stamceller i foster­ stadiet kan dele sig og udvikle sig til alle de celletyper, der er i kroppen, herunder insulinproducerende betaceller. Der forskes også i, hvordan man i laboratoriet kan præge stamceller til at undergå en bestemt udvikling og i stamcellers rolle i udvikling af kræftceller. Målet er at skabe viden, der kan bruges til at bekæmpe sukkersyge og cancer. ”Vi skal studere de basale mekanismer i stamceller og forsøge at udvikle stamceller til nye insulindannende

24

NOVO NORDISK FONDEN

betaceller. Endvidere vil vi fokusere på at identificere og karakterisere de særlige cancerstamceller, der kan være ophav til fx brystkræft. Med centeret får vi en helt særlig mulighed for at løfte grundforskningen, og for at forskningen inden for de to områder gensidigt beriges,” siger professor og centerleder Henrik Semb, der kom til stillingen fra Universitetet i Lund i Sverige, hvor han var leder af universitetets stamcellecenter. Centeret fik i 2010 bevilget 350 mio. kr. over 10 år fra Novo Nordisk Fonden. DanStem vil med en fuld bemanding have godt 100 forskere tilknyttet.


DET DER TILTRÆKKER MIG, ER DEN ENORME UDFORDRING, DET INDEBÆRER AT OPBYGGE ET STAMCELLECENTER, SOM HAR ET REELT POTENTIALE TIL AT KONKURRERE MED RESTEN AF VERDEN. HENRIK SEMB. PROFESSOR, MANAGING DIRECTOR THE DANISH STEM CELL CENTER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

NOVO NORDISK FONDEN

25


EXCELLENT FORSKNING GIVER IKKE NØDVENDIGVIS ANLEDNING TIL INNOVATION – DET KRÆVER EN INNOVATIV KULTUR PRÆGET AF KREATIVITET OG DYNAMIK. OG DET ER LIGE PRÆCIS, HVAD DER ER I STØBESKEEN PÅ CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY. BERNARD PALSSON. PROFESSOR, CENTERDIREKTØR, NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

THE NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

26

NOVO NORDISK FONDEN


ET BIOBASERET VERDENSBILLEDE

Centeret er verdens første tværdisciplinære forsknings­ center inden for biobæredygtighed og sigter mod at udvikle ny viden og teknologi, der understøtter en transformation af den eksisterende, oliebaserede kemi­ kalieindustri til en mere bæredygtig, biobaseret industri. Centeret forsker i at designe højtspecialiserede mikro­ organismer – såkaldte cellefabrikker, der industrielt kan anvendes i næste generation af bioraffinaderier og til produktion af samfundsøkonomisk vigtige kemikalier, såsom råstoffer til polymerprodukter, ingredienser til fødevarer og farmaceutiske produkter. Centeret har etableret satellitter på et californisk og to svenske universiteter og er involveret i internationale forskningssamarbejder med verdens førende forsker­ grupper inden for centerets felt. Centeret har til huse i forskerparken i Hørsholm (Scion-DTU) og samarbejder ’med danske og udenlandske biotekvirksomheder og den kemiske industri for at fremme vidensudveksling og anvendelse af centerets resultater. Endvidere vil centeret

agere en form for kuvøse for spin-off virksomhed og udvikling af talenter. ”Danmark står stærkt inden for industriel biotek, og det er i sidste ende den position, vi skal fremtidssikre og føre ind i et nyt biobaseret samfund. Centeret har allerede nu skabt opmærksomhed over hele verden, hvilket byder på mange berigende samarbejdsmuligheder,” siger professor Bernhard Palsson, som leder centeret. ”Der er masser af laboratorier verden over, og der forskes intensivt i dette område, men endnu ikke i samme omfang som ved Center for Biosustainability. Vi er i gang med at opbygge en kritisk masse, som kan flytte processen fremad i 2012 og gøre det muligt at blive globalt førende med vores forskning inden for de kommende år,” siger Bernard Palsson. Centeret fik i 2010 bevilget 700 mio. kr. over 10 år og har allerede nu ansat 80 medarbejdere, og flere vil komme til.

NOVO NORDISK FONDEN

27


Den innovationsdrivende fond

DYNAMO

OG BROBYGGER Et af Novo Nordisk Fondens strategiske mål er at bygge bro mellem de gode biomedicinske og bioteknologiske opdagelser, som forskerne gør, og opdagelsernes kommercielle anvendelse. I de forskellige stadier af innovationsprocessen er behovet for støtte forskelligt, idet de tekniske og kommercielle aktiviteter udvikler sig gennem hele forløbet. Fonden støtter derfor en række forskellige initiativer – enten direkte eller via sit ejerskab af Novo A/S – og dækker dermed hele innovationsværdikæden fra forskningsfund til kommercialisering af nye diagnostiske metoder, behandlinger, hjælpemidler og teknologier. I den spæde begyndelse handler det for forskeren, der har gjort sin opdagelse, om at afprøve, om ideen holder vand. Denne afprøvning kræver flere forsøg på forskellige niveauer, hvortil der skal findes finansiering. En vigtig del af arbejdet med at afdække ideens kommercielle potentiale er en undersøgelse af patenterings- og markedsmulighederne. I fondens nye udvalg for ‘exploratory pre-seed grants’ kan forskere med forankring på et nordisk universitet eller hospital søge om midler til at

28

NOVO NORDISK FONDEN

teste og udvikle en helt tidlig idé. Når de videnskabelige og kommercielle muligheder er afdækket i større grad, kan forskeren ansøge om en ‘pre-seed’-bevilling fra fonden. Fælles for begge ‘pre-seed’ programmer er, at fonden i samarbejde med Novo A/S støtter modningsprocessen på samme vilkår, som den støtter forskning – i form af en donation til modtageren. Er ideen så bæredygtig og lovende, at den klarer sig frem til det næste stadie, som indebærer mere omfattende tekniske og kommercielle aktiviteter, overgår projektet til finansiering gennem egentlige investeringer i en seed-stadie virksomhed. På dette stadie opnår Novo A/S via sin investering indflydelse i det spirende selskab ved medlemskab af bestyrelsen. Viser ideen sig fortsat at have kommercielt potentiale, kan ­Novo A/S foretage en venture-investering, der tilfører selskabet betydelige midler til videreudvikling af konceptet. Når ideen og selskabet er videremodnet, er der også mulighed for, at Novo A/S kan investere endnu mere substantielt med en growth equity-stadie-investering. Det er specielt i de sidste


stadier, at muligheden øges for, at investeringerne bærer frugt i form af nye produkter og finansielt afkast, men det er langt fra sikkert. Også her er der tale om et langsigtet perspektiv. Men hverken excellent forskning eller den rette finansiering af ideer kan i sig selv føre til innovation. Det kræver også de rigtige mennesker. Mennesker, som evner at drive forskningen derhen, hvor det innovative potentiale kan udfoldes og dyg­tige iværksættere, der kan drive den lille biotekvirksomhed fremad. Derfor arbejder fonden for, at der skabes en stærk in­no-

­­­vationskultur i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Fondens initiativer skal katalysere, at der skabes dynamiske, pulserende og kreative forskningsmiljøer med fokus på nytænkning. Et af fondens bidrag til at skabe innovationskulturen er således etableringen af fondens klynge af forskningscentre, der forsker i biomedicin og bioteknologi. I kraft af disse centres lange tidshorisont og substantielle midler kan de både danne basis for forskning i verdensklasse og tiltrække nogle af verdens ­førende forskere og vidensentreprenører til Danmark.

INNOVATIONSVÆRDIKÆDEN NOVO A/S INVESTERER I LIFE-SCIENCE VIRKSOMHEDER

FORSKNING

EXPLORATORY PRE-SEED

PRE-SEED

SEED

VENTURE

GROWTH EQUITY

BEVILLING

BEVILLING

BEVILLING

INVESTERING

INVESTERING

INVESTERING

NOVO NORDISK FONDEN STØTTER FORSKNING

NOVO NORDISK FONDEN

29


Den almennyttige fond

SUNDHED

OG PARTNERSKABER Et af Novo Nordisk Fondens vedtægtsbestemte formål er at yde støtte til forskningshospitalsvirksomhed. Støtten har rødder i fon­ dens historiske ansvar for det daværende Niels Steensens Hospital, nu Steno Diabetes Center (SDC). Ud over selve hospitalsdriften går en del af fondens støtte til forsknings- og uddannelsesprojekter i regi af SDC: Steno Center for Sundhedsfremme og STAR. Steno Center for Sundhedsfremme har til opgave at adressere en af de største dia­ betesrelaterede udfordringer, nemlig livsstil og holdninger. Centeret forsker i, hvordan man bedst uddanner patienter, og hvordan man forebygger, at mennesker udvikler type 2-diabetes. Tilgangen er at integrere den humanistiske forskning med den medicinske forskning med det formål at gøre nye landvindinger på området. STAR er et internationalt undervisningsprojekt, som støtter lægers uddannelse i diabetes i udviklingslande. Projektets formål er at forbedre behand­ lingen af diabetespatienter i udviklingslande gennem undervisning i teambaseret diabetesbehandling og ved formidling af viden om den nyeste forskning. Det globale sundhedsaspekt går igen i et andet af fondens sam­ fundsorienterede projekter: Bandim Health Project i Guinea-Bissau, Vestafrika. Projektet er støttet igennem en længere årrække via et professorat og har til formål at dokumentere konsekvenser for børne­ dødelighed ved de mest almindelige sundheds­interventioner, vacciner og A-vitamin-tilskud. Støtte til projektets infrastruktur er iværksat i partnerskab med Udenrigsministeriet.

30

NOVO NORDISK FONDEN

Eksempler på andre typer af partnerskaber er, at fonden i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har støttet to kræftforskningscentre. ‘Center for forskning i cancerdiagnostik i praksis’ ved Aarhus Uni­ versitet og ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som forsker i, hvordan en mistanke om kræft tidligst, bedst og hurtigst muligt bliver afklaret. Og ‘Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter’ ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, som forsker tværvidenskabeligt inden for tre centrale principper for reha­ bilitering af kræftramte: tidlig indsats, fysisk aktivitet og udnyttelse af patientens egne ressourcer. I et samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har fonden søsat et initiativ, hvor tidligere nobelprismodtagere to gange årligt inviteres til at holde en festforelæsning. Forelæsningen er åben for offentligheden og sendes efterfølgende i programmet Danskernes Akademi på DR2, og på denne måde formidles viden­ skab på højeste niveau bredt ud i samfundet. Et vigtigt mål er at in­ spirere og begejstre unge forskere og studerende. Fonden uddeler også i mindre grad støtte til humanitære og sociale formål. Fonden sikrer sig i denne sammenhæng, at de humanitære organisationer, som den støtter, har fokus på menneskers sundhed og velfærd, at de er anerkendte, og at de fremlægger offentlige revi­ sionsgodkendte regnskaber. Fondens støtte til sociale formål gives til projekter, som fremmer velfærd for mennesker i Danmark.


NOVO NORDISK FONDEN

31


Steno Center for Sundhedsfremme

32

NOVO NORDISK FONDEN


FORSKNINGEN FOKUSERER PÅ AT STYRKE MENNESKERS HANDLEKOMPETENCE OG MULIGHED FOR AT LEVE ET SUNDT LIV BJARNE BRUUN JENSEN. PROFESSOR, LEDER AF STENO CENTER FOR SUNDHEDSFREMME

DET BALANCERENDE MENNESKE Steno Center for Sundhedsfremme arbejder under mottoet ”Involvering skaber handle­ kompetence” for at integrere den humani­ stiske forskning med den traditionelle medi­ cinske forskning inden for tre fokusområder: patientuddannelse, forebyggelse og sund­ hedsfremme. Centeret er finansieret af Novo Nordisk A/S og Novo Nordisk Fonden og er en integreret del af Steno Diabetes Center. Centeret ledes af Bjarne Bruun Jensen. Han fortæller her om centerets arbejde: ”Målet med vores ar­ bejde er at skabe et forskningsmæssigt kom­ petencecenter i verdensklasse, som – med fokus på social forandring – skaber ny viden, der dels hjælper mennesker med diabetes til at få et bedre liv med sygdommen, og dels hjælper mennesker til helt at undgå at få diabetes. Lidt frækt kan man sige, at vi bevæger os i spændingsfeltet mellem teori og praksis – og mellem forskning og virkelighed. Vores forskningsmæssige tilgang er meget pæda­ gogisk og humanistisk præget, og derfor beskæftiger vi os med videnskabelige meto­ der, der er hentet fra områder som antropo­ logi, pædagogik og fænomenologi. Det er lidt anderledes end den måde, man traditio­ nelt har arbejdet her på Steno, som jo i ­sagens natur har været naturvidenskabeligt og biologisk orienteret. En forskellighed, som er en stor fordel, fordi den skaber gro­ bund for faglig udveksling, og det giver både synergi og dynamik i arbejdet. Og en forskel­ lighed, som samtidig gør, at vi stadig er en ny institution og i en proces med at finde os til rette og skabe vores egen niche.

Vi er født med en opgave, der handler om at arbejde med hele spektret af forebyggelse – fra primær forebyggelse over sekundær forebyggelse og til tertiær forebyggelse. Det vil sige, at vi både arbejder med raske børn i skoler, med personer, der har risiko for at udvikle diabetes, og med patienter, der har sygdommen. Vores projekter involverer både forskere og forskellige arenaer som lokal­ samfund, skoler, arbejdspladser og klinikker. Selvom vi arbejder med dette brede felt, så har vi i alle vores projekter fokus på en ræk­ ke pædagogiske principper, som vi mener er nødvendige, hvis man skal skabe sundheds­ fremmende forandring, der er holdbar på længere sigt. Det område, vi er længst fremme med lige nu, er patientuddannelse. Her har vi under overskriften ”Det balancerende menneske” udviklet en række værktøjer for patient­ uddannelse. Fx har vi – i samarbejde med Region Syddanmark og en række kommu­ ner – udviklet en model, som anskuer bor­ gere med kronisk sygdom som personer, der konstant er optaget af at holde en række balancer kørende. Derfor skal undervisnin­ gen leve op til patientens behov for helhed, klarhed, rettidighed og samhørighed samt tage udgangspunkt i det hele menneske og ikke kun i sygdommen. En anden model, vi har udviklet, handler om at fremme en pædagogisk tankegang hos sundhedspro­ ­ fes­sionelt personale. Den har vi kaldt ”Den sundhedspædagogiske jonglør”, fordi vi ­mener, det er en rammende beskrivelse på det komplicerede arbejde, som læger og ­syge­­plejersker udfører, når undervisningen virkelig lykkes. Jonglørbegrebet peger på, at

den professionelle har en række forskellige roller, der alle skal håndteres på samme tid – herunder at udvise empati, at inkludere alle i undervisningen og samtidig at omsæt­ te faglig viden til letforståeligt sprog. Vi har samlet det hele i en sundhedspædagogisk værktøjskasse, som lige nu er igennem en første test i praksis på en række hospitaler, klinikker, kommuner og sundhedscentre i hele Danmark. Inden for forebyggelse arbejder vi bl.a. med at udvikle mere helhedsorienterede indsat­ ser i lokalområdet for at skabe en sund ud­ vikling. Et rigtig godt eksempel er vores projekt på Bornholm, hvor medier, super­ ­ markeder, skoler og bør­neinstitutioner skal spille sammen om at hjælpe børnefamilier med at leve et sundt liv. Vi kalder denne til­ gang for en ”super­setting”-tilgang, da den overskrider traditionelle opdelte områder og i stedet satser på synergi. Og på sundheds­ fremmeområdet er vi i gang med at udvikle nye metoder, der kan bruges på skoler til at få børnene til at udvikle deres sundhedsfor­ ståelse. Vi er i den forbindelse interesserede i at se, hvordan teknologi, såsom skridttæl­ lere, og sundheds­teater kan bruges til at sætte en sund udvikling i gang hos børnene og de unge. Endelig har vi projekter, der sætter fokus på graviditetsdiabetes og på udsatte grupper i særlig risiko for at udvikle diabetes. Planen er, at vi inden for de næste 10 år bliver et internationalt anerkendt kraft­ ­ center med en lang række publikationer og sundhedsfremmende koncepter bag os – og ­for­an os.”

NOVO NORDISK FONDEN

33


Fondens uddelingsstrategi og fremtiden

DET LANGE SIGTE OG ENGAGEMENT På baggrund af den positive udvikling i de økonomiske resultater i Novo Gruppen vil fonden de kommende år kunne øge sine årlige uddelinger markant. Dette til gavn for forskningen og samfundet. Bestyrelsen har besluttet, at fondens samlede årlige ud­ betaling over de kommende tre år gradvist skal hæves fra de ­nuværende 450 mio. kr. til 850–900 mio. kr. Fonden vil dermed kunne sætte sit præg på udviklingen af samfundet, og det ansvar tager fonden på sig ved at arbejde langsigtet for at skabe et internationalt forskningsfyrtårn i Danmark inden for biomedicin og bioteknologi. Fremover vil fonden fortsat have fokus på hele forskningens fødekæde – fra forskeruddannelse til innovation. Videns­ baseret innovation bygger på stærk grundforskning og klinisk forskning og, samtidig er forskning i verdensklasse koblet til uddannelse af høj kvalitet. Interessen for forskning må vækkes, der må skabes muligheder for at udvikle lovende forskertalenter, og de bedste må inspireres til at forfølge en forskerkarriere.

34

NOVO NORDISK FONDEN

Fonden tror på, at det langsigtede perspektiv kombineret med betydelige bevillinger giver de mest talentfulde forskere de rette vilkår for at udvikle deres potentiale til fulde. Ved at give forskerne frihed til at afprøve deres ideer, hvor risikofyldte de end måtte være, skabes de rette betingelser for et forskningsafkast af højeste kvalitet, som kan gøre en forskel. Fondens bestyrelsesformand, Ulf J. Johansson, uddyber: ”Støtte af forskning i offentligt regi vil fortsat være f­ ondens ­­hovedindsatsområde for uddelingerne. Størstedelen af stigningen i uddelings­niveauet vil være knyttet til styrkelse, udbygning og yder­ligere internationalisering af forskning i biomedicin og bioteknologi inden for udvalgte områder. Derfor øger vi ­uddelingerne gennem fondens komiteer, og vi tager en række nye virkemidler i brug. Samtidig søsættes nye initia­tiver, som skal styrke klyngen af forskningscentre, som Novo Nordisk Fonden allerede har støttet, med henblik på at opnå en international førerposition.”


FONDSBESTYRELSEN HAR I 2011 UDSTUKKET FØLGENDE TRE OVERORDNEDE STRATEGISKE MÅL FOR FONDENS UDDELINGER TIL FORSKNING:

4 4 4

STYRKE DEN BIOMEDICINSKE OG BIOTEKNOLOGISKE FORSKNING INDEN FOR UDVALGTE OMRÅDER ANSPORE TIL TVÆRDISCIPLINARITET FREMME INDIVIDUEL EXCELLENCE

NOVO NORDISK FONDEN

35


Novo Nordisk Fondens historie

DET STARTEDE MED EN REJSE I 2012 er det 90 år siden, professor August Krogh

fra Københavns Universitet rejste på forelæsningsturné til universiteterne på USA’s østkyst efter at have modtaget Nobelprisen i fysiologi/medicin to år tidligere Det var på denne tur, at den anerkendte danske videnskabsmand tog en afstikker til Toronto i Canada. En afstikker, som ikke bare kom til at ændre hans eget og hustruen Marie Kroghs liv på afgørende vis, men som blev startskuddet til en enestående videnskabelig odyssé... 36

NOVO NORDISK FONDEN


NOVO NORDISK FONDEN

37


August og Marie Kroghs rejse til Toronto førte til udviklingen af diabetesmedicin i verdensklasse, et efterfølgende dansk erhvervsog eksporteventyr og opbygning af fonde, som gennem årene blev lagt sammen og i dag bærer navnet Novo Nordisk Fonden, der har doneret flere milliarder kroner til lægevidenskabelig og bioteknologisk forskning og samfundsorienterede formål.

1920 21 22 22 23 August Krogh modtager Nobelprisen i fysiologi/medicin

Den unge læge og forsker Frederick Banting, assisteret af lægestuderende Charles Best, fremstiller virksomt insulin fra bugspytkirtlen hos hunde på University of Toronto, Canada.

August og Marie Krogh vender hjem fra Toronto med rettigheden til at producere insulin i Skandinavien.

August og Marie Kroghs rejse til Toronto førte til udviklingen af diabetesmedicin i verdensklasse, et efterfølgende dansk erhvervs- og eksporteventyr og opbygning af fonde, som gennem årene blev lagt sammen og i dag bærer navnet Novo Nordisk Fonden, der har doneret flere milliarder kroner til lægevidenskabelig og bioteknologisk forskning og samfundsorienterede formål. I december 1922, da August Krogh hjem­ bragte tilladelsen til at fremstille insulin til det nordiske marked efter den metode, der netop var blevet udviklet og patenteret af canadiske forskere, vidste Krogh instinktivt, at han stod med en historisk mulighed og et historisk ansvar for at ændre livet for tusinder af uhelbredeligt syge diabetikere i Danmark og det øvrige Norden. I et festskrift fra 1924 skriver han om hele forløbet med at få tilla­ delserne i hus og sin egen rejse til Canada: ”Det kom hurtigt til at staa mig klart, at det vilde være af stor værdi at skaffe insulinet frem i Danmark…”

38

NOVO NORDISK FONDEN

August Krogh, H.C. Hagedorn og August Kongsted enes om at danne en selvejende institution, Nordisk Insulinlaboratorium. Det første danske insulin fremstilles i kælderen på Hagedorns Villa Rødsten.

Allerede fra den spæde start var fonds­ strukturen og de særlige videnskabelige og samfundsmæssige forpligtelser, der følger med at producere livsvigtig medicin, fremherskende. Eller sagt på en anden måde: ­videnskaben og samfundssindet var – og har lige siden været – en inte­greret del af koncernens historie og beretti­ gelse. Denne ånd har den dag i dag stor betydning for koncernen og dens ageren – nemlig at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd. I forlængelse af at August Krogh og dia­ be­teslægen H.C. Hagedorn i 1922 indgik en aftale om udvikling, produktion og salg af insulin med August Kongsted og hans Løvens Kemiske Fabrik samt Løve Apote­ ket, blev Nordisk Insulinlaboratorium og Nordisk Insulinfond dannet.

25 Nordisk Terapeutisk Laboratorium grundlægges af brødrene Harald og Thorvald Pedersen og Insulin Novo og Novo sprøjten sendes på markedet.

På den måde fik man fra starten placeret selskabet og dets forpligtelser i en fonds­ struktur. Hagedorn, Krogh og Kongsted udgjorde den formelle ledelse i såvel selskab som fond, og selv om der var store personlige forskelle mellem de tre karis­ ma­tiske mænd, var de enige om én ting, nem­lig at overskuddet fra salget af diabe­ tesmedicin, ud over at drive og udvikle kerneforretnin­gen på bedste vis, skulle gå til videnskabe­lige og humanitære formål. Helt i overensstemmelse med den aftale August Krogh havde indgået med Insulin­komiteen i Toronto. I 1924 skete der imidlertid noget, der fik afgørende betydning for den videre historie, idet Hagedorn blev uenig med en af sine mest betroede medarbejdere, farmaceut og kemiker Thorvald Pedersen, og afskedigede ham. Broderen Harald Pedersen, der var ansat som højt skattet medarbejder under August Krogh, fulgte i loyalitet sin bror.


26 35 Novo vælger den hellige ægyptiske apistyr som logo.

26 Nordisk Insulinfond holder konstituerende møde. Fonden skal støtte forskning i fysiologi og endokrinologi.

Novo etablerer sin første fabriksbygning ved Fuglebakken på Frederiksberg. Bygningen tegnes af arkitekten Arne Jacobsen.

27

Nordisk etablerer sin første fabriksbygning i Gentofte. Nordisk Insulinfond foretager sine første uddelinger.

Det skete ifølge hovedpersonerne selv med følgende ordveksling: August Krogh: ”Hvad vil De da?” Harald Pedersen: ”Vi vil lave insulin.” August Krogh: ”Jamen, det kan De da ikke klare.” Harald Pedersen: ”Det skal vi vise Dem...” Det blev starten på den anden vigtige gren på Novo Nordisk Fondens stamtræ, da de to brødre gik solo og dannede deres eget insulinselskab, kaldet Novo Terapeutisk ­Laboratorium, som siden hen kom til at hedde Novo Industri A/S. Terningerne var således kastet til en årtier lang rivalisering mellem to selskaber, to selv­billeder, to forskellige kulturer, men begge med samme overordnede mål: at producere og udvikle diabetesmedicin i verdensklasse.

38 Novo indvier Hvidøre Diabetiker Sanatorium.

51

55 63

Novo’s Fond stiftes med Thorvald Pedersen som bestyrelsesformand og begge brødre som livsvarige medlemmer.

Første uddelinger fra Novo’s Fond. Annoncering efter ansøgninger til projektstøtte af lægevidenskabelig forskning.

Den første Novo Pris uddeles til Erik Warburg.

32 38 42 57

Nordisk indvier Niels Steensens Hospital, hvor mindrebemidlede diabetikere kan få gratis behandling.

Nordisk Insulin­ laboratorium begynder med videnska­be­ lige og humanitære uddelinger.

Hvor Hagedorn, Krogh og Kongsted tilhørte den etablerede samfunds- og åndselite med dybe rødder i den videnskabelige verden, tankegang og patos, kunne de to brødre ikke fremvise samme imponerende genera­ lieblad eller netværk. De kaldte sig derimod slet og ret for ’fabrikanterne’ og gjorde nærmest en dyd ud af, at de havde et helt andet ståsted end deres tidligere arbejds­ givere. Forskellen kunne ikke trækkes tydeligere op. Men på trods af at brødrene Pedersen i Novo-grenen i udgangspunktet hverken havde samme indgående kendskab til dia­ betes, samme videnskabelige fundament at stå på, eller for den sags skyld samme viden om produktion og salg af lægemidler som Nordisk-grenen, opvejede deres iværksæt­ terånd, opfindsomhed og stædighed til fulde disse mangler. Krogh måtte æde sine

H.C. Jacobæusprisen stiftes.

Niels Steensens Hospitals forskningslaboratorium indvies.

lettere nedladende ord. Harald og Thor­ vald Pedersen kunne klare det – og mere til. Men de gjorde det på deres måde, og tilgangen til opgaven var på afgørende vis forskellig. De to brødre stiftede ikke i første omgang en fond magen til Nordisk Insulinfond, hvis hovedopgave var at uddele midler til viden­ skaben. Først i 1951 – næsten 30 år efter Nordisk Insulinfond blev oprettet – stiftedes Novo’s Fond med Thorvald Pedersen som bestyrelsesformand og med ham og brode­ ren som livsvarige medlemmer. Fonden var først og fremmest en erhvervs­ drivende fond med den klare mission at sikre selskabets (Novo Terapeutisk Laborato­ rium) overlevelse og udvikling bedst muligt. Fra starten af 1960’erne begyndte man regelmæssige uddelinger. Støtteområderne: læge-, veterinær-, natur-, og handelsviden­

NOVO NORDISK FONDEN

39


NOVO’s FOND NOVO INDUSTRI

69 74 80 85 August Krogh Prisen stiftes (i 2008 omdøbt til Marie og August Krogh Prisen).

65

Novo Industri A/S bliver børsnoteret.

NORDISK INSULINFOND

NORDISK INSULINLABORATORIUM

NORDISK GENTOFTE

FORSKNINGSLABORATORIUM

66

Første annoncering efter ansøgninger til Nordisk Insulinfond.

Hagedorn Prisen uddeles første gang.

Hos konkurrenterne i Nordisk Insulinlabo­ ratorium gik man en anden vej. I første omgang klarede man sig med egen finan­ siering trods en kraftig investering i disse år i nye grunde og fabriksbygninger. Direktionen i Nordisk-grenen omorganise­ rede og fik tre enheder under sig: 1) Den erhvervsdrivende del med navnet Nordisk Gentofte A/S, 2) Niels Steensens Hospitals forskningslaboratorium (blev i samme om­bæring omdøbt til Hagedorn Forsknings­ laboratorium) og 3) Niels Steensens Hospi-­ tal. Uddelingerne blev fortsat varetaget af Nor­disk Insulinfond.

NOVO NORDISK FONDEN

HAGEDORN

84

89 90 92

NOVO NORDISK

NIELS STEENSENS HOSPITAL

Nordisk Insulinlaboratorium som erhvervsdrivende fond organiseres med tre afdelinger: Nordisk Gentofte A/S, Hagedorn Forskningslaboratorium og Niels Steensens Hospital.

I 1973 fusionerede Novo Terapeutisk Labo­ ratorium med Novo Industri og fik der­efter det mere mundrette og internationalt kendte navn Novo Industri A/S. Året efter blev selskabet børsnoteret, men helt efter vedtægterne og ejernes ønsker bibeholdt Novo’s Fond den bestemmende indflydelse.

40

Novo’s Fond opUddeling af første retter Humaniora­ Hallas-Møller udvalget som yder stipendium. støtte til kunst­ historiske og humaNOVO NORDISK FONDEN nitære projekter.

Novo Nordisk Fonden stiftes ved fusion af 3 fonde - Novo’s Fond, Nordisk Insulinlaboratorium og Nordisk Insulinfond. Novo Nordisk Fonden driver virksomheden og varetager uddelingerne.

Og godt ti år efter at Novo var gået på børsen, fulgte Nordisk Gentofte efter. Lad os tegne billedet op, som det så ud i midten af 1980’erne. Med få kilometers afstand lå to, efter danske forhold store, men i global sammenhæng små, medicinal­ virksomheder. Begge med insulinproduktion som deres absolutte kerneområde. Begge på jagt efter de samme markeder, de sam­ me forskere og det samme videnskabelige personale, som var en vital del af selskaber­ nes fremtid og fortsatte udvikling. I kredsen omkring de to selskaber og deres respektive fonde begyndte man i kulissen at tale om muligheden for en fusion. De forsigtige følere førte ikke noget med sig. I hvert fald ikke i første omgang. Dertil var de historiske, kulturelle og personlige barrierer for store. August Kroghs ord til Harald Pedersen i 1924 om, at ”Det kan De da ikke klare…” og Pedersens replik: ”Det skal vi vise Dem…” stod måske ikke

De første kliniske forskerstipendier uddeles.

Fonden får eget sekretariat og direktør, Ulrik V. Lassen. Hvidøre Hospital og Niels Steensens Hospital lægges sammen under navnet Steno Diabetes Center.

længere bøjet i neon på direktionsgangen i de respektive selskaber, men stemmerne fra fortiden og den indædte konkurrence selskaberne imellem var ikke glemt. Alligevel udsendte bestyrelserne for de to erhvervsdrivende fonde Novo’s Fond og Nordisk Insulinlaboratorium i januar 1989 en pressemeddelelse, der i den grad skabte opmærksomhed uden for de to selskaber, og som nærmest var en paladsrevolution internt. I pressemeddelelsen stod der kort og ­­­kon­ tant: ”Der er truffet aftale om at fusionere de to fonde til én fond, Novo Nordisk ­Fon­den.” Meddelelsen var ikke bare kulmi­nationen på en af de største fusioner i dansk erhvervsliv; det var samtidig en af den slags begivenheder, alle ansatte i Nordisk og Novo, fra direktionsgang til lagerhal, aldrig vil glemme. Men hvad var gået forud? Hvordan var det kommet dertil? Det korte svar kan


FOTOS: 1920, 1922, 1969 og hjemkomstfoto: Det Kongelige Bibliotek 1942: Svenska Läkaresällskapet 1996: Colourbox 2002: Willi Hansen 2007: Thomas Willads 2010: Miklos Szabo Øvrige billeder er fra Novo Nordisk History and Art Collection eller fondens eget arkiv

96 99 Udvalget for Sygeplejeforskning oprettes. Fonden flytter til huset på Brogaardsvej i Gentofte.

Fonden stifter et 100% ejet datterselskab, Novo A/S, til at administrere fondens formue samt fondens ejerskab i selskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.

00 02 07 10 11 Humanioraudvalget skifter navn til Udvalget for Kunsthistorisk Forskning.

sammenf­attes i nogle af de samme termer, som kendetegnede Krogh, Hagedorn, Kongsted og Pedersen-brødrene, da de startede i 1920’erne: nemlig en stor grad af fremsynet­hed, visioner, mod, forretnings­ sans og et stærkt ønske om at fremtidssikre selskaber­ne og dermed de videnskabelige og huma­n­itære fondsuddelinger. Og sund fornuft kan man tilføje. For forde­ lene ved en fusion var oplagte. Først og fremmest ville der komme en helt anden tyngde bag fondens ord om at ”udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed”, hvis de to parter slog sig sammen. Der var også en klar forventning om, at man sammen kunne generere større over­­skud og dermed øge uddelingerne til den sundhedsvidenskabelige forskning. En anta­ gelse, som i den grad kom til at holde stik. Novo Nordisk Fonden var dermed en reali­tet. Fusionen af fondene medførte at den

Udvalget for Almen Medicinsk Forskning oprettes med Professor Niels Bentzen som formand.

Fonden bevilger 600 mio. kr. til etablering af det første forskningscenter i en klynge af centre.

bestemmende indflydelse for begge selska­ ber kunne samles i én fond, hvorved en sammenlægning af selskaberne blev mulig. Og det fusionerede selskab kom til at hedde Novo Nordisk A/S. Der kom imidlertid til at gå det meste af tre år, før Novo Nordisk Fonden fandt sine egne ben med egen ledelse og sekretariat og blev en selvstændig aktør, som ikke bare havde hjemme i en skuffe hos selska­ bets øverste direktør. Men det var først i 1999/2000, at Novo Nordisk Fonden for alvor kom ud i rampelyset. Det skyldtes, at Novo Nordisk koncernen ændrede sig på afgørende vis. Man besluttede at splitte selskabet op i to – ét for lægemidler under det hidtidige navn Novo Nordisk A/S og ét for enzymer, der fik navnet Novozymes A/S. Som hovedaktionær og primær ejer af ­aktieselskaberne Novo Nordisk A/S og Novo­zymes A/S fik omlægningen afgøren­ de betydning for fonden. Ikke bare blev personsammenfaldet mellem fond og

Fondens to formål - det erhvervsmæssige og det samfundsmæssige - bliver samlet under et tag i domicilet på Tuborg Havnevej i Hellerup.

Fonden udpeger nye strategiske mål for uddelingerne og beslutter at øge den årlige udbetaling fra 450 mio. kr. i 2011 til 875 mio. kr. i 2014.

selskaber udtyndet, ved at selskaberne fik særskilte bestyrelser med nye medlemmer. Fonden trådte også i karakter med stiftel­ sen af et 100 procent ejet datterselskab, Novo A/S, som fik til hovedopgave at varetage fondens interesser i de to aktiesel­ skaber og sikre såvel selskaber som midler til fondens fortsatte uddelinger og støt­ tevirksomhed. Så det, der startede som en håbefuld rejse til Toronto for snart 90 år siden, har i dag udviklet sig til et dansk erhvervseventyr. Novo Nordisk Fonden har siden sin stiftelse uddelt flere tusinde bevillinger til primært sundhedsvidenskabelig forskning, og mid­ lerne til støtte stiger markant i disse år. Alene fra 2005 til udgangen af 2011 har Novo Nordisk Fonden bevilget mere end 3,5 mia. kr., og i samme periode har Novo A/S investeret 4 mia. kr. i biotekvirksom­ heder. Og fondens rejse fortsætter...

NOVO NORDISK FONDEN

41


Holding- og investeringsselskabet

NOVO A/S

ET STABILT FUNDAMENT

Novo A/S er Novo Nordisk Fondens holdingselskab for selskaberne i Novo Gruppen og ejes fuldt ud af fonden. Novo A/S blev etableret i 1999 og har til opgave at forvalte Novo Nordisk Fondens aktiver bedst muligt.

Hovedaktiviteterne i holding- og investeringsselskabet Novo A/S er:

Ved etableringen af Novo A/S udgjorde fondens og Novo A/S’ sam­ lede frie midler, forstået som midler, der ikke var bundet i Novo Nor­ disk A/S og Novozymes A/S, omkring 600 mio. kr. I dag 11 år senere udgør de samlede frie midler omkring 23 mia. kr., hvoraf væsentlige beløb er placeret i langsigtede investeringer i unoterede bioteksel­ skaber, en del er reserveret til fondens bevilgede, men endnu ikke udbetalte uddelinger, og endelig er en større portion netop placeret som en langsigtet investering i Chr. Hansen A/S.

Fratrækkes disse poster, udgør den finansielle reserve omkring 11 mia. kr., primært placeret i aktier og obligationer, som ved behov kan realiseres hurtigt. Det forventes, at den finansielle reserve i de kom­ mende år vil vokse med omkring 3 mia. kr. om året. Formålet med reserven er dels at kunne træde til med støtte, hvis en af Novo Grup­ pens virksomheder måtte få brug for at rejse kapital, dels at kunne forfølge nye investeringsmuligheder, og dels at opnå afkast, som kan bidrage til fondens uddelingskapacitet. Den store vækst i de løbende dividender fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S og i afkastet fra Novo A/S’ investeringer har åbnet nye perspektiver for Novo Nordisk Fondens uddelingsaktiviteter.

42

NOVO NORDISK FONDEN

4 udøvelse af ejerskabet i Novo Nordisk A/S og i Novozymes A/S 4 investeringer i life-science virksomheder • i seed-fasen • i venture-fasen • i growth-equity-fasen

4 andre investeringer • i veldrevne, profitable virksomheder på det biomedicinske og bioindustrielle område • finansielle investeringer, primært i aktier og obligationer


VI INVESTERER I SELSKABER, DER – BASERET PÅ UNIK VIDENSKAB – UDVIKLER ATTRAKTIVE, MARKEDS­ RELEVANTE PRODUKTER, OG SOM DRIVES AF LEDELSER MED INDSIGT. VORES AKTIVE MEDEJERSKAB GIVER OS MULIGHED FOR AT BRUGE VORES FINANSIELLE KAPACITET OG LANGSIGTEDE FOKUS TIL AT DANNE GROBUND FOR SKABELSE AF BLIVENDE VÆRDI. HENRIK GÜRTLER. ADM. DIREKTØR, NOVO A/S

Tillid ENGAGEMENT INDSIGT PROFESSIONALISME

NOVO NORDISK FONDEN

43


Selskaberne

DET BESTEMMENDE EJERSKAB

Novo A/S er forpligtet til at bevare bestemmende ejerskab i Novo Gruppens to store børsnoterede selskaber: Novo Nordisk A/S og No­ vozymes A/S. A-aktierne i de to selskaber er unoterede og handles ikke. Stemmevægten på A-aktierne er 10 gange større end på Baktierne i såvel Novo Nordisk A/S som i Novozymes A/S. Den særlige aktiestruktur med stemmetunge A-aktier fungerer i praksis som et værn mod eventuelle fjendtlige overtagelsesforsøg og sikrer, at virksomhederne har mulighed for at planlægge langsigtet og forbliver på danske hænder. Det lægger et særligt pres på Novo A/S for at administrere den kontrollerende indflydelse til virksom­ hedernes bedste og i fornøden respekt for mindretalsaktionærernes interesser.

novo 44

NOVO NORDISK FONDEN

”I vores ejerskab af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S er det vigtigt at pointere, at vi, selvom vi ejer en bestemmende majoritet, inviterer mindretalsaktionærerne indenfor. Det afspejles i, at vi sidder på et mindretal af bestyrelsesposterne i begge selskaber, hvor det naturlig­ vis er den samlede bestyrelse, der er det bestemmende organ. Det er et helt bevidst valg,” siger Henrik Gürtler, administrerende direktør for Novo A/S. Hovedparten af formuen i Novo A/S hidrører fra aktiebesiddelserne i Novo Nordisk A/S og i Novozymes A/S. Novo A/S’ indtægter fra ejerskabet af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S udgøres dels af de årligt udbetalte dividender, dels af provenuet fra Novo A/S’ salg af Baktier i selskaberne, når disse har nedsat aktiekapitalen. Indtægterne er i ‘milliarder kr. pr. år-klassen’.

nordisk


NOVO NORDISK A/S Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem 89 år har stået for innovation og lederskab inden for diabetesbe­ handling. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for hæmofilibehandling, væksthormonbehandling og hormonpræpara­ ter (HRT). Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger omkring 33.000 medarbejdere i 74 lande og markedsfører sine pro­ dukter i 179 lande. Novo Nordisk omsatte i 2011 for 66,3 mia. kr. Novo A/S ejede med udgangen af 2011 A- og B-aktier i Novo Nordisk A/S svarende til 25,5% af aktiekapitalen og 72,1% af stemmerne. I alt repræsenterende en værdi på 97,6 mia. kr., såfremt de unoterede A-aktier værdisættes til B-aktiernes kurs. I den 12 personer store bestyrelse er der otte generalforsamlings­ valgte medlemmer – fem udefrakommende uafhængige medlemmer og tre, som repræsenterer Novo A/S. Dertil kommer fire medarbej­ dervalgte medlemmer.

ceutiske ingredienser. Disse produkter anvendes af andre virksom­ heder, der fx producerer biobrændstoffer, vaskemidler, fødevarer og dyrefoder. Generelt set forenkler og optimerer Novozymes’ løsninger kundernes produktionsprocesser. Bæredygtighed er en integreret del af Novozymes’ forretning, og virksomhedens produkter gør det muligt for kunderne at spare energi og råvarer samt reducere af­ faldsmængden. Novozymes’ kontinuerlige udforskning af naturens potentiale fremgår af de mere end 6.000 patenter, som virksomhe­ den har opnået. I 2011 var omsætningen i Novozymes 10,5 mia. kr. Med hovedkvarter i Danmark beskæftiger Novozymes over 5.500 medarbejdere i hele verden. Virksomhedens over 700 produkter markedsføres i 130 lande. Novo A/S ejede med udgangen af 2011 A- og B-aktier i Novozymes A/S svarende til 25,5% af aktiekapitalen og 70,1% af stemmerne. I alt repræsenterende en værdi på 14,7 mia. kr., såfremt de unoterede A-aktier værdisættes til B-aktiernes kurs.

NOVOZYMES A/S Novozymes er verdens førende inden for bio-innovation. Sammen med kunder i en lang række industrier skaber Novozymes morgenda­ gens industrielle, biologiske løsninger, der både forbedrer kundernes forretning og udnyttelsen af verdens ressourcer. Novozymes udvikler og producerer industrielle enzymer, mikroorganismer og biofarma-

I den 10 personer store bestyrelse er der syv generalforsamlingsvalgte medlemmer – fem udefrakommende uafhængige medlemmer og to, som repræsenterer Novo A/S. Dertil kommer tre medarbejdervalgte medlemmer.

novozymes NOVO NORDISK FONDEN

45


Investeringer i life-science

KATALYSATOR FOR KOMMERCIALISERING NOVO SEEDS Novo Seeds blev etableret i 2007 og har to vigtige fokusområder: ud­ deling af pre-seed bevillinger til lovende life-science projekter med et produktmæssigt sigte samt seed-investeringer i nystartede virksom­ heder og initiativer, som endnu ikke er modne til venture finansiering. Pre-seed bevillinger gives i samarbejde med Novo Nordisk Fonden uden nogen form for modydelse eller ejerskab til projekter, der stadig befinder sig i idéfasen, men hvor den finansielle støtte giver mulig­ hed for at teste og udvikle projekterne.

Seed-investeringerne foretages på kommercielle vilkår, og ud over­­­ ­­­­kapital fra Novo A/S bidrager Novo Seeds også med ledelsesmæssig og strategisk inspiration til projekterne og biotekvirksomhederne. Målsætningen er at bidrage til udvikling af et dynamisk og succes­ fuldt biotekmiljø i Danmark og Skandinavien ved at give universiteter og early-stage virksomheder mulighed for at afprøve kommercielle potentialer i de mest lovende life-science forskningsfund. Investerin­ gerne er stigende med store tocifrede millionbeløb pr. år.

NOVO VENTURES Novo Ventures blev etableret i 2000 og har til formål at investere i lifescience virksomheder, der baseret på original produktudvikling har et væsentligt kommercielt potentiale. Novo Ventures har medarbejdere i København, London og San Francisco. Efter 11 års virke er der inve­ steret 3,6 mia. kr. i 74 virksomheder, der står bag banebrydende nye produkter og teknologier, som har potentiale til at forbedre livet for tusindvis af mennesker verden over. En del af virksomhederne er efter en udviklingsperiode solgt videre til farmaceutiske og medicotekni­ ske virksomheder med et signifikant økonomisk udbytte, således at Novo Ventures i dag hører til de mest succesfulde og respekterede venture teams i branchen. ”Vores formål er at skabe afkast baseret på forskning og produkt­ udvikling. Derfor udvikler vi i de enkelte life-science selskaber ideer og projekter, der både har kommercielt potentiale, og som bringer væsentlig ny viden. Vi ønsker at være katalysator for, at opfindelser og innovation kan kommercialiseres,” siger Søren Carlsen, Managing

46

NOVO NORDISK FONDEN

Partner i Novo Ventures. Og han fortsætter: ”Vores koncept har vist sig særdeles frugtbart takket være dygtige medarbejdere, en stærk finansiel støtte fra Novo A/S og en fleksibel tidshorisont, hvor vi kan blive og støtte virksomhederne indtil det rette tidspunkt for et vi­ deresalg. I perioden hvor vi er med til at udvikle selskaberne, kan Novo Ventures’ partnere støtte virksomhederne strategisk og med ­vores omfattende netværk, bl.a. gennem vores bestyrelsesarbejde i virksomhederne.” Administrerende direktør i Novo A/S, Henrik Gürtler, supplerer: ”Man kan sige, at vi har været privilegeret ved, at vi i realiteten har kunnet operere vores venture-aktiviteter som en ‘Evergreen Fund’ baseret på de store indtægter til Novo A/S. Vi har kunnet fastholde vores investeringer og pleje dem på den helt lange bane, hvor andre blev nødt til at trække sig i utide på grund af deres finansieringsstruktur. Et særdeles nyttigt forhold, når man er i et område, hvor det gerne tager 10–15 år at udvikle et lægemiddel hele vejen.”


VI HAR KUNNET FASTHOLDE VORES INVESTERINGER OG PLEJE DEM PÅ DEN HELT LANGE BANE, HVOR ANDRE BLEV NØDT TIL AT TRÆKKE SIG I UTIDE PÅ GRUND AF DERES FINANSIERINGSSTRUKTUR. ET SÆRDELES NYTTIGT FORHOLD, NÅR MAN ER I ET OMRÅDE, HVOR DET GERNE TAGER 10–15 ÅR AT UDVIKLE ET LÆGEMIDDEL HELE VEJEN. HENRIK GÜRTLER. ADM. DIREKTØR, NOVO A/S

EKSEMPLER PÅ INVESTERINGER

ORPHAZYME APS Professor Marja Jäättela og den daværende

Siden har Novo Ventures i 2011 investeret

ph.d.-studerende Thomas Kirkegaard Jensen

32 mio. kr. i Orphazyme.

opdagede i et forskningsprojekt ved Kræftens

”Kapitalen fra Novo Seeds har muliggjort

Bekæmpelse, at heat shock-proteinet Hsp70

en mere kommerciel tilgang til vores arbej-

kan bruges til at normalisere lysosomerne

de, som betyder, at vi har kunnet udvikle

i celler hos patienter, der lider af en række

projektet langt hurtigere, end hvis vi var

sjældne, arvelige sygdomme kaldet ‘lysoso-

fortsat som et rent forskningsprojekt i den

mal storage diseases’. Opdagelsen førte til,

akade­miske verden. Det, at vi har haft

at ­Thomas Kirkegaard sammen med Anders

mulighed for at ansætte de rette med­arbej-

Hinsby i 2009 stiftede Orphazyme og mod-

dere, og at vi har kunnet tillade os at være

tog en pre-seed bevilling på 1,9 mio. kr. fra

meget fokuse­rede på projektet, har betydet,

Novo Nordisk Fonden til at udforske Hsp70’s

at vi har kunnet speede udviklingen mod

potentiale ved at gennemføre en række in

den kliniske fase væsentligt op,” siger

vivo forsøg. Allerede et halvt år senere havde

Thomas Kirkegaard Jensen, Chief Scientific

projektet vist sig så lovende, at Novo Seeds

Officer og medstifter af Orphazyme.

investerede 13 mio. kr. i virksomheden.

www.orphazyme.com

REATA PHARMACEUTICALS INC. Reata udvikler nye lægemidler til behand­

største investering. Reatas førende projekt,

ling af inflammatoriske sygdomme og

som nu er i klinisk fase 3, har tiltrukket

nyresygdomme. Det førende produkt Bar-

sig omfattende international interesse, og

doxalone udvikles til behandling af kronisk

Abbott Pharmaceuticals har betalt tæt på

nyresygdom; en alvorlig og livstruende

en milliard US dollars for at få adgang og

sygdom, der rammer millioner verden over,

kommercielle rettigheder til projektet og

ofte mennesker, som lider af diabetes og

Reatas teknologi. Reata har dog bibeholdt

forhøjet blodtryk. Investeringen i Reata på

rettighederne til Bardoxalone i USA.

236 mio. kr. er Novo Ventures’ hidtil

www.reatapharma.com

SYMPHOGEN A/S Symphogen beskæftiger sig med udvikling af rekombinante humane polyklonale antistoffer, hvilket betyder, at antistofferne produceres ved moderne bioteknologiske processer i et industrielt omfang. Fordelen ved denne metode er, at der på samme tid kan dannes en bred vifte af forskellige antistoffer, som alle er rettet mod det samme mål, nemlig årsagen til sygdommen eller infektionen – det være sig en bakterie, en virus eller en kræftcelle. Ved at producere antistofferne industrielt kan der hurtigt

fremstilles store mængder af polyklonale antistoffer. Samtidig undgås risikoen for sygdomsoverførsel af sygdomme fra en donor samt risikoen for mangel på donorer – faktorer, der spiller ind ved konventionel isolering af polyklonale antistoffer fra raske eller vaccinerede personer. Symphogens fokus er på udvikling af antistoffer til kræftbehandling. Ved udgangen af 2011 havde Novo A/S investeret 214 mio. kr. i Symphogen. www.symphogen.com

NOVO NORDISK FONDEN

47


VORES AMBITION ER AT VÆRE EN KATALYSATOR I VORES PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERS BESTRÆBELSER PÅ AT REALISERE DERES FULDE KOMMERCIELLE POTENTIALE. SOM LANGSIGTET OG AKTIV INVESTOR ER VI FOKUSEREDE PÅ MODNING AF SELSKABERNE OG AT SKABE REEL, BLIVENDE VÆRDI PÅ BASIS AF REALISERING AF KOMMERCIELLE MÅL. ULRIK SPORK. CIVIL­­I NGENIØR MANAGING PARTNER I NOVO GROWTH EQUITY

NOVO GROWTH EQUITY I 2009 udvidede Novo A/S sit engagement inden for life-science betragteligt med etableringen af Novo Growth Equity. ­Formålet er at investere vækstkapital i lovende private og børsnoterede lifescience selskaber med produkter i afsluttende klinisk udvikling eller tidlig kommercialisering. Med Novo Growth Equity som investeringspartner får porte­føljevirksomhederne adgang til en betydelig finansieringskapacitet, et internationalt netværk af life-science kompetencer og en bred vifte af faglig viden, som kan hjælpe dem frem mod en position som selv­ finansierende kommercielle virksomheder. Der er siden 2009 investeret 1,4 mia. kr. i tre virksomheder i denne kategori. ”Vores ambition er at være en katalysator i vores porteføljevirksomheders bestræbelser på at realisere deres fulde kommercielle potentiale. Som langsigtet og aktiv investor er vi fokuserede på modning af selskaberne og at skabe reel, blivende værdi på basis af realisering af kommercielle mål,” siger civil­­ingeniør Ulrik Spork, Managing Partner i Novo Growth Equity.

ARCHIMEDES PHARMA LTD. Novo Growth Equity stod i 2010 bag en af de største kapitaltilførsler til et privat, europæisk life-science selskab i mange år, da ­Novo A/S gik ind i det engelske medicinalfirma Archimedes Pharma. Ved udgangen af 2011 var Novo A/S efter yderligere investeringer blevet majoritetsaktionær efter samlet at have investeret næsten 900 mio. kr. Selskabet er i fuld gang med lancering i Europa og USA af et lovende næsesprayprodukt (indeholdende det korttidsvirkende opioid, Fentanyl) til behandling af pludseligt opstående gennembrudssmerter hos kræftpatienter. www.archimedespharma.com

48

NOVO NORDISK FONDEN


Andre investeringer VI INVESTERER LANGSIGTET OG BEKENDER OS TIL ‘VALUE PRINCIPPET’, DET VIL SIGE, VI KØBER GERNE BILLIGT, MEN PÅ BETINGELSE AF, AT DET PÅGÆLDENDE SELSKAB VURDERES SOM LEVEDYGTIGT OG MED VÆKSTMULIGHEDER. THORKIL K ­ ASTBERG CHRISTENSEN. FINANSDIREKTØR I NOVO A/S

VÆKST

OG KAPITAL I alt investerer Novo A/S omkring 1,6 mia. kr. om året i selskaber i seed-, venture- og growth-equity-fasen inden for life-science området. Alligevel genererer Novo A/S løbende en betydende overskydende likviditet. Disse midler søges placeret langsigtet i veldrevne, profitable selskaber inden for det biomedicinske og det bioindustrielle område, hvor Novo A/S kan tilføre værdi som aktive ejere. Disse investeringer skal give et afkast på linje med Novos eksisterende investeringer i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S og således medvirke til at udvide og styrke den forretningsmæssige basis for indtjeningen i Novo A/S. Et eksempel herpå er købet i januar 2012 af godt en fjerdedel af aktierne i den danske virksomhed Chr. Hansen A/S for 4,1 mia. kr. Flere store virksomhedsinvesteringer forventes i de kommende år. De midler, Novo A/S ikke investerer i betydelige aktieposter i virksomheder, og som ikke bruges til uddelinger, eller som endnu ikke er udbetalt fra Novo Nordisk Fonden, investeres i en portefølje af veldiversificerede aktiver på værdipapirmarkedet, således at der til enhver tid er et tilstrækkeligt beredskab af ­likvide midler til at servicere nye behov fra virksomhederne og/eller Novo Nordisk Fonden. Afkastene fra disse investeringer udgør et væsentligt bidrag til finansiering af fondens uddelinger. ”Vi lægger et stort arbejde i at finde de bedste forvaltere i verden til at hjælpe os med at opbygge og vedligeholde en global aktieportefølje, som giver et bedre afkast, end markedet som helhed kan tilbyde. Vi investerer langsigtet og bekender os til ‘value princippet’, det vil sige, vi køber gerne billigt, men på betingelse af, at det pågældende selskab vurderes som levedygtigt og med vækstmuligheder,” siger Thorkil ­ Kastberg Christensen, finans­ direktør i Novo A/S.

NOVO NORDISK FONDEN

49


Vores vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd. ULF J. JOHANSSON. FORMAND FOR BESTYRELSERNE FOR NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S

Forskning uddannelse udvikling INNOVATION INTERNATIONALiSERING INVESTERING 50

NOVO NORDISK FONDEN


NOVO NORDISK FONDEN : HVORFOR : HVORDAN Koncept og design: Maria Elskær Grafisk Design Interviews: Mannov A/S Tryk: Bording PRO as Konceptfotos: Henrik Sørensen Fotos side 4, 7, 43, 50: Ernst Tobisch, side 10: Jesper Ludvigsen side 13, 14: Willi Hansen, side 32: Tom Ingvardsen

TUBORG HAVNEVEJ 19 DK 2900 HELLERUP DENMARK TELEFON: +45 3527 6600 NNFOND@NOVO.DK WWW.NOVONORDISKFONDEN.DK

NOVO NORDISK FONDEN

51


N OVO N ORD ISK FON D EN : H VORFOR : HVORDAN

(Obsolete) Novo Nordisk Fondens Magasin  

Novo Nordisk Fonden – hvorfor og hvordan. Publikationen handler om, hvem fonden er, hvad den står for og hvordan den arbejder for at nå sin...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you